Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk
|
|
- Nicklas Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen, som er den største af vores professionsbacheloruddannelser, skal igen reformeres. En ny uddannelse skal fra august 2014 ikke som hidtilstyres af Folketinget gennem lovgivning, men af Uddannelses- og forskningsministeriet via en uddannelsesbekendtgørelse. Det ser ud til at få overraskende konsekvenser, som følgende historie om en særlig sætning kan illustrere. Historienhandler om en sætning, der er vokset frem gennem pædagoguddannelsens hundredårige historie: Uddannelsen skal fremme de studerendes personlige udvikling, herunder deres interesse for og evne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. En personlig udvikling, som indbefatter demokratisk deltagelseog høj faglighed, er de karaktertræk, der samles her. Sætningensoverordnede led, personlig udvikling, har været højt prioriteret i pædagoguddannelsen lige siden begyndelsen omkring år Personlig udvikling som mål i uddannelsen er tæt forbundet med det forhold, at pædagogisk arbejde i både dag- og døgntilbud drejer sig om personlig udvikling hos børn, unge og voksne med både almindelige og særlige behov og evner. Reformpædagogikkens motto om at tage udgangspunkt i børn blev defineret på den måde, at dette motto anerkender børns ret til deres egen personlighed.udtrykket personlig udvikling spiller en meget stor rolle for både professionelle og brugere og er da også det centrale i de tre love, pædagoger arbejder ud fra. I dagtilbudsloven fremgår tydeligt af selve formålsparagrafferne, at personlig udvikling har høj prioritet, og det tilsvarende gælder både serviceloven og skoleloven. Det bliver derfor en selvfølge, at personlig udvikling også indtager en høj prioritet i uddannelsen.det er her, vi finder begrundelsen for deltagelsespligten i undervisningen og for de lange praktikforløb. Statenbekræftede denne prioritering i den første uddannelsesbekendtgørelse 1953ved at indsætte en formålsparagraf, der siger, at uddannelsen skal udvikle og modne elevernes personlighed.året efter vedtages den nye læreruddannelseslov, hvor det i formålsparagraffen for første gang hedder, at uddannelsen skal give faglige kundskaber og fremme elevernes personlige udvikling. Baggrunden er for begge uddannelsers vedkommende langvarige udvalgsarbejder præget af afslutningen af anden verdenskrig, der blev fortolket som den frie verdens sejr for de demokratiske samfund. Da den særlige socialpædagogiske uddannelse senere blev etableret, blev der brugt samme formuleringer og samme tankegang om en dobbelt vekseluddannelse, altså både en vekslen mellem teoriog praktikperioder og en vekslen mellem de rent faglige kvalifikationer og den personlige udvikling. Denne kerne i uddannelsernes relevans og kvalitet har os bekendt haft tilslutning fra alle sider:lærere, studerende, arbejdsgivere og politikere. En af de nyeste formuleringer af personlig udvikling som centralt for pædagogiske relationer kommer fra de lærerstuderende: "Folkeskolens vigtige samspil mellem fællesskabet og den enkelte elevs personlige og alsidige udvikling og dannelse skal modsvares af den lærerstuderendes egen personlige og faglige udvikling og kvalificering" (Lærerstuderendes Landsråd marts 2013).
2 Personlig udvikling som uddannelsesmål er af Uddannelses- og forskningsministeriet foreslået fjernet nu, hvor Folketinget ikke længere lovgiver om formålet. Personlig udvikling indgår ikke i det udkast til bekendtgørelse, som ministeriet har fremlagt.høringsfristen sluttede 10/ og arbejdet med færdiggørelse sker netop nu. Sætningens næste led, interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, bliver kort før år 2000 ført frem som integreret del af det, der menes med personlig udvikling. Det sker i et omfattende og bemærkelsesværdigt initiativ fra undervisningsminister Margrethe Vestager, som 17. november 1999 præsenterer et lovinitiativ med populærtitlen Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet (L 98). Det formuleres meget klart, at med lovforslaget kommer demokrati som bærende værdi til at indgå i formålet for den enkelte uddannelse, således at opnåelse af demokratisk kompetence, personlig kompetence og faglig kompetence er fælles ligeværdige mål i det danske uddannelsessystem. I lovgivningen om folkeskole, ungdomsskole, gymnasier og en lang række kortere og mellemlange videregående uddannelser skal det i formålet med mindre variationer udtrykkelig hedde, at uddannelsen skal fremme de studerendes personlige udvikling, herunder deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I bemærkningerne til forslaget konstateres først det samme, som blev pointeret ved afslutningen af anden verdenskrig: En bæredygtig demokratisk udvikling er ikke nogen selvfølge.det hedder videre: Med denne lov indskrives det som central målsætning, at anvendt demokrati skal indgå som en væsentlig faktor i al uddannelse i Danmark ved indgangen til det nye årtusind. ( ) Folketinget og regeringen lægger den allerstørste vægt på, at demokratiet som bærende værdi fremmes i alle sammenhænge, hvor det er muligt. Forslaget vedtages 6. april 2000 af alle partier,og tilføjelsen til uddannelsernes formål gælder med det samme forbl.a. pædagoger og lærere. At udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund er for uddannelsernes vedkommende nu taget ud af de enkelte bekendtgørelser og indføjet i den overordnede Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra I ministeriets forslag til ny bekendtgørelse for pædagogers uddannelse er denne centrale demokrati-sætning fraværende. Den er helt udgået fra formålet med pædagoguddannelsen og kan kun med velvilje siges at optræde indirekte et par steder. Reelt set bliver der i ministeriets uddannelsesbekendtgørelse meget lidt tilbage af de intentioner, der i 1999 blev fremført om demokrati som bærende værdi i dette årtusind. Den overordnede placering af demokratisk kompetence er isolerende og afskærer kravet fra praksis. Det sidste led i sætningen,grundlag for videre uddannelse, ændrer betydning, når personlig udvikling fjernes fra formålet. Det betyder, at uddannelsen mere og mere fokuseres på det faglige og dermed denaktuelt nytteorienterede og målbare del. Fjernelsen af personlig udvikling som uddannelsesmål er et brud med den professionsidentitet, der er opbygget i pædagoguddannelsen. Fjernelsen af demokratiske værdier er et brud med det initiativ, som Folketinget tog i 1999 med henblik på uddannelser i det nye årtusinde.
3 Hertil kommer, at udkastet til ny bekendtgørelse for uddannelse af pædagoger ikke er i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev udstukket for Uddannelses- og forskningsministeriets overtagelse af Folketingets kompetence til at regulere pædagoguddannelsen. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at hensigten er øget fleksibilitet, men en radikal udskiftning af centrale formål er ikke den opgave, ministeriet har fået overdraget. I bemærkningerne om den bekendtgørelse, ministeriet skal skrive, hedder det: Trygge og udviklende dagtilbud er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Der tales altså først om tryghed og udvikling. Dernæst tales om at bryde negativ social arv, om forudsætninger for at gennemføre uddannelse, leve et værdigt liv, understøtte børn i deres udvikling, om et godt liv og derfor også om øgede krav til både dybden og bredden af de professionskompetencer, som en pædagog bør besidde. Formålet med dagtilbud fremtræder her på samme måde som i dagtilbudsloven med et fokus på personlig udvikling, og det er derfor bekymrende for uddannelsens relevans og kvalitet, at personlig udvikling tages ud af uddannelsens formål. Læring, som altid har været en del af pædagogers praksis, er også medtænkt, fx ved omtalen af at gennemføre uddannelse. Pædagoger har læringsopgaver, men de står ikke forrest i de retningslinjer, der udstikkes for ministeriets varetagelse af kompetencen til at skrive uddannelsesbekendtgørelse. Og læringsopgaver står heller ikke forrest i bekendtgørelsens bilag, som angiver pædagogens nye kompetencer. Læring står i det hele taget ikke forrest noget sted, hvor pædagogers praksis bestemmes. Det er derfor misvisende, når formålet i bekendtgørelsesudkastet taler om pædagogers lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver. Rækkefølgen er forkert og ordet opgaver er uhensigtsmæssigt som betegnelse for pædagogers arbejde. Konsekvenserne for den ny pædagoguddannelse Historien om en sætnings opståen og forsvinding har konsekvenser. Når vi sammenholder ministeriets opfattelse af pædagogers fagområde med formålsparagrafferne i de love, der sætter rammerne for pædagogers arbejde (dagtilbudslov,servicelov og skolelov), så er flere forhold iøjnefaldende: 1) Forståelse for demokrati Det er kun meget sparsomt, at det overordnede mål om interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund følges op i bekendtgørelsesudkastet. Det overordnede sigte om demokratisk kompetence er kun i ringe grad at spore i bekendtgørelsens formuleringer. Forholdet er bekymrende på flere niveauer, både for fastholdelsen af et levende demokrati og fordi demokratiet indgår solidt i de love, der sætter målene for pædagogers praksis:dagtilbudsloven ( 7,stk. 4),skoleloven ( 1,stk. 3) og serviceloven (bl.a. 16, ). 2) Placeringen af læring Det bringer ubalance, når læring placeres forrest som professionsrelevant område for pædagoger. Læring er et vigtigt område men hører ikke hjemme på førstepladsen i pædagogers arbejde som det gør i læreres: a) I dagtilbudsloven hedder det, at dagtilbud skal fremme børns trivsel, udvikling og læring. Pædagogens professionsrelevante kompetencer balanceres i dagtilbudsloven mellem at fremme og at give, mellem at skabe rammer for og at styre i retning af, hvilket er væsentligt
4 for pædagogers professionsidentitet, og identificerer pædagogen i forhold til læreren og terapeuten. b) I serviceloven er formålet at fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed ( 19, stk. 1), og for voksnes vedkommende at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder ( 81, stk. 1, nr. 2). c) Til skoleloven er knyttet bekendtgørelse om skolefritidsordninger (Bek nr 550 af 18/06/09), der siger, at skolefritidsordninger skal inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål, herunder tilbyde lektiestøtte.det hedder i 4, stk. 4, at målbeskrivelsenskal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. I bekendtgørelsesudkastets øvrige dele er det da også typisk, at læring ikke står forrest; det sker faktisk kun i 1, der dermed kommer til at fremstå isoleret. At placere læring forrest i 1 bringer derforbekendtgørelsen i splid med sig selv og skaber afstand til formålsparagrafferne i de tre love, der sætter rammer for pædagogers arbejde. 3) Personlig udvikling Personlig udvikling nævnes flere gange og er helt centralt i bestemmelserne for pædagogers profession både i serviceloven ( 1, 46, m.fl.) og i dagtilbudsloven ( 1, 7, 8, 45, 65, m.fl.). Erkendelse af dette betyder, at relevanskravet til pædagoguddannelsennaturligt fører til en vægtning af at fremme de studerendes personlige udvikling. Det burde fremgå af bekendtgørelsesudkastets kompetencemål. Man skal være meget opmærksom på, at formuleringen fremme de studerendes personlige udvikling ikke er medtaget i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det er muligvis rigtigt, når dersættesoverordnet formål for alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Men det er stærkt bekymrende, når det drejer sig om pædagoguddannelsen. Personlig udvikling indgår med stor vægt i formålsbestemmelserne for pædagogers arbejde i dagtilbudslov, servicelov og skolelov, og det er derfor vigtigt, at personlig udviklingogså indtager en direkte og tydelig plads i uddannelsesbekendtgørelsen, når den tidligere lov bortfalder, og pædagoguddannelsen ikke længere reguleres ved en selvstændig lov, der vedtages af Folketinget. Med personlig udvikling henvises både til viden om brugernes personlige udvikling og til den studerendes kompetencer vedrørende egen personlige udvikling. 4) Trivsel Trivsel er det første ord i dagtilbudsloven og trivsel indgår tydeligt i servicelovens 1 om livskvalitet og mulighed for at klare sig selv. Endvidere indgår trivsel med meget stor vægt i de nye tiltag på skoleområdet. Det gælder både det ambitiøse projekt om inklusion, og det gælder i projektet om dygtighed, hvor trivsel nævnes igen og igen som betingelse for at realisere målet om, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Trivsel, at vokse ved egen kraft, er overalt centralt i pædagogers forståelse af brugeren som borger i et demokratisk samfund. Vi foreslår derfor, at trivsel indskrives som værdiord på relevante steder, hvor uddannelsesformål fastlægges, således at uddannelsen bedre kan leve op til pædagogers profession. For eksempel fore-
5 slår vi, at formuleringen i 1 at udøve, udvikle og formidle lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver ændres til at fremme og formidle trivsel, udvikling og læring. 5) Refleksion På en videregående uddannelse er det nødvendigt, at kompetencemål ikke alene handler om mål for viden og færdigheder, men også mål for en refleksion over netop disse videns- og færdighedsmål. I bekendtgørelsesudkastet er fastlagt, at denne refleksion er et overordnet krav ( 5, stk. 2, og 18, stk. 2, nr. 3), men det ser ikke ud til at være implementeret i tilstrækkeligt omfang i bilagenes fastlæggelse af kompetencemål. Den samlede konklusion må for vores vedkommende blive, at vi anbefaler Folketinget hurtigst muligt at få sikret, at Uddannelses- og forskningsministeriet får reguleret pædagoguddannelsen (og herunder dens formål) efter tingets egen hensigt. Ministeriets udkast til ny bekendtgørelse er udtryk for enudtynding af de demokratiske værdier og enforarmelse af pædagogers professionsidentitet. Den reducerede formålsparagraf nedsætter uddannelsens relevans og skaber bekymring for, at efterfølgende bekendtgørelser taber kvalitet i forhold til demokratisk og personlig kompetence. Christian Breinholt og Karsten Tuft Christian Breinholt er cand. mag. og medlem af censorkorpset for pædagoguddannelsen og Karsten Tuft er cand. psych., ph.d., og medlem af censorkorpset for Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereHøringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.
19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereDagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015
Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune
Læs mereBEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.
BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereSELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5
SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereTillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO
Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING Bøgeskovskolens SFO 1. Basisoplysninger Bøgeskovskolens SFO Koldskær 8, 8850 Bjerringbro 0.kl-3.kl. 2. Udmøntning af
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereUdkast. Kapitel 1 Formål
Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade København K Att: Marianne Madsen. 8.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att: Marianne Madsen 8. oktober 2013 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier
Læs mereVinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereUddannelsesplan for Ladegårdsskolen
Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereReform af pædagoguddannelsen
Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereSocialpædagogisk regelsamling
Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 449 af 10/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af 08/06/2018
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereIndledning Vidensformer
Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereTillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER
Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER BASISOPLYSNINGER Skolen og dermed SFO navn: Alders-/klassetrin: Normering: Pædagogisk personale: Houlkærskolens SFO
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mere8. juni 2011 Sags nr.: 186.62H.261. Projektbeskrivelse for evaluering af uddannelsen til professionsbachelor
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 8. juni 2011 Sags nr.: 186.62H.261 Projektbeskrivelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mere