RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

Transkript

1 RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009

2 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens iværksættelse. Responstiden er forbedret med knap 13 procent efter politireformens iværksættelse. Samtlige politikredse på nær to har forbedret responstiderne siden 1. halvår 2007, og den gennemsnitlige responstid på landsplan er i 1. halvår 2009 forbedret med godt 8 procent i forhold til den tilsvarende periode i Sammenlignes der med de målinger, som blev gennemført i altså før politireformens iværksættelse er de gennemsnitlige responstider forbedret med knap 13 procent. Således udgjorde den gennemsnitlige responstid i minutter og 56 sekunder mod 9 minutter og 32 sekunder i 1. halvår Tabel 1. Gennemsnitlige responstider 2006 (4. )-1. halvår 2009 Politikredse Areal (km 2 ) Responstid 4. kvt Responstid 1. halvår 2007 Responstid 2. halvår 2007 Responstid 1. halvår 2008 Responstid 2. halvår 2008 Responstid 1. halvår 2009 Hele landet 00:10:56 00:10:23 00:10:34 00:09:39 00:09:37 00:09:32 Nordjyllands Politi 6.100,6 00:10:45 00:10:40 00:13:19 00:11:23 00:10:46 00:09:56 Østjyllands Politi 3.565,3 00:07:56 00:08:10 00:08:34 00:07:55 00:08:00 00:08:13 Midt- og Vestjyllands Politi 9.606,9 00:13:26 00:10:50 00:10:56 00:10:34 00:11:06 00:10:29 Sydøstjyllands Politi 3.926,6 00:08:56 00:08:32 00:07:58 00:08:44 00:08:15 00:07:58 Syd- og Sønderjyllands Politi 6.178,7 00:12:21 00:10:34 00:10:25 00:09:24 00:09:50 00:07:56 Fyns Politi 3.485,8 00:10:07 00:10:16 00:11:26 00:09:44 00:10:19 00:12:34 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 4.382,2 00:11:41 00:11:45 00:11:53 00:11:21 00:11:27 00:09:37 Midt- og Vestsjællands Politi 2.891,0 00:12:23 00:11:10 00:10:53 00:10:05 00:09:53 00:10:30 Nordsjællands Politi 1.528,8 00:10:45 00:10:09 00:10:01 00:08:23 00:07:59 00:08:27 Københavns Vestegns Politi 275, :08:42 00:09:08 Bornholms Politi 588,2 00:07:19 00:13:31 00:09:28 00:10:09 00:10:15 00:10:14 * Københavns Vestegn er påbegyndt måling af responstid , hvorfor 2. halvår danner udgangspunkt for sammenligning. Responstiderne ligger på et stabilt lavt niveau. Den gennemsnitlige responstid fordelt på er viser, at politiet i de seneste seks er har haft en gennemsnitlig responstid på under 10 minutter, herunder viser sopgørelserne, at de gennemsnitlige responstider i de seneste tre er er fastholdt på et stabilt niveau, der kun varierer med 10 sekunder. Således var de gennemsnitlige responstider i henholdsvis samt 1. og minutter

3 Side 3 og 25 sekunder, 9 minutter og 32 sekunder og 9 minutter og 35 sekunder. Tabel 2. Gennemsnitlige responstider 2006 (4. )-1. halvår 2009 fordelt på er Alle alarm 112 opkald 00:10:56 00:10:27 00:12:22 00:10:58 00:10:16 00:09:51 00:09:27 00:09:57 00:09:25 00:09:32 00:09:35 Overfald/slagsmål 00:09:10 00:09:17 00:08:56 00:09:25 00:08:22 00:08:18 00:08:27 00:09:02 00:10:19 00:08:16 00:07:57 Husspektakler 00:12:15 00:11:51 00:12:33 00:13:04 00:12:07 00:11:34 00:10:53 00:11:17 00:10:07 00:11:19 00:12:00 Spirituskørsel 00:11:56 00:11:17 00:10:02 00:11:53 00:12:22 00:11:44 00:10:59 00:10:41 00:11:33 00:10:19 00:11:38 Røveri 00:08:34 00:07:27 00:08:58 00:11:43 00:08:07 00:08:45 00:09:18 00:06:53 00:09:01 00:07:56 00:08:18 Igangværende indbrud 00:10:03 00:09:28 00:09:31 00:10:42 00:10:29 00:09:29 00:09:14 00:09:54 00:08:34 00:09:08 00:08:37 Andet 00:11:52 00:10:55 00:10:40 00:11:14 00:10:47 00:10:28 00:09:21 00:10:36 00:07:37 00:09:51 00:10:08 Der er større mulighed for at tage indbrudstyvene på fersk gerning. I 1. halvår 2009 har politiet i gennemsnit forbedret responstiden med 1 minut og 13 sekunder i forbindelse med udrykninger til igangværende indbrud i forhold til Den gennemsnitlige responstid for igangværende indbrud udgjorde således i 1. halvår minutter og 50 sekunder. Herudover kan det konstateres, at politiet i 1. halvår 2009 har forbedret de gennemsnitlige responstider på samtlige af de opgaveområder, der registreres responstider på i forhold til , jf. figur 1. Figur 1. Udviklingen i responstiden 00:10:56 00:10:23 00:09:39 00:09:32 00:09:10 00:09:06 00:08:23 00:08:04 00:12:15 00:12:12 00:11:14 00:11:40 00:11:56 00:10:33 00:11:17 00:11:09 00:08:34 00:08:19 00:09:00 00:08:07 00:10:03 00:09:29 00:09:17 00:08:50 00:11:52 00:10:45 00:09:57 00:09:57 Alle alarm 112 opkald Overfald/s lags mål Hus s pektakler S piritus kørsel Røveri Indbrud Andet halvår halvår halvår 2009

4 Udrykninger. Side 4 Antallet af udrykninger fortsat stigende. I 1. halvår 2009 er der sendt patruljer til et skades- eller gerningssted, når en borger har indgivet en anmeldelse om et strafbart forhold, eller når der af andre grunde er behov for, at politiet kommer til stede, f.eks. i forbindelse med et færdselsuheld. I forhold til 1. halvår 2008, hvor der blev sendt patruljer, er det en stigning på udrykninger, jf. figur 2. Dermed fortsætter den stigning i antallet af udrykninger, der kunne konstateres i 2008, hvor politiet kunne registrere det højeste antal udrykninger inden for de seneste fem år. Figur 2. Antal patruljer sendt til gernings- eller skadested Mere målrettet og forebyggende patruljering. I overensstemmelse med politireformens intentioner anvender politiet i højere grad personaleressourcerne til målrettede og forebyggende indsatser frem for mere rutinemæssig patruljering 1. Således udgjorde politiets tidsforbrug på målrettede og forebyggende indsatser i 1. halvår 2009 i alt 1 Opprioriteringen af de målrettede og forebyggende indsatser er i overensstemmelse med resultatet af den brugerundersøgelse, der blev foretaget blandt borgere, som det såkaldte Visionsudvalg udarbejdede til brug for rapporten Fremtidens Politi. Undersøgelsen pegede på, at borgerne ikke nødvendigvis efterspørger et mere synligt politi, men i stedet ønsker en mere målrettet patruljeindsats. Rapporten dannede grundlag for politireformen..

5 Side timer, mens det tilsvarende tidsforbrug i 1. halvår 2006 var timer, svarende til en stigning på 16 procent, jf. figur Figur 3. Tidsforbrug på målrettede og forebyggende indsatser (timer) halvår halvår halvår 2009 Anmeldelsestallet er generelt stigende, men anmeldelser om personfarlig kriminalitet vedrørende vold, drab og sædelighed er faldende. Antallet af straffelovsanmeldelser er generelt stigende. Antallet af overtrædelser af straffeloven 2 er i 1. halvår 2009 steget i forhold til de tilsvarende halvårstal i perioden Således udgjorde antallet af anmeldelser i 1. halvår , mens det tilsvarende antal i 1. halvår 2006 var anmeldelser, svarende til en stigning på anmeldelser eller 13 procent. I forhold til henholdsvis 1. halvår 2007 og 1. halvår 2008, hvor antallet af anmeldelser var og , er der i 1. halvår 2009 sket en stigning på henholdsvis 8 og 3 procent, jf. figur 4. 2 Antal anmeldelser, sigtelser og fældende afgørelser omfatter samtlige straffelovsovertrædelser bortset fra tyveri og brugstyveri af cykel, knallert og lignende.

6 Side Figur 4. Anmeldelser (straffeloven) Udvikling - halvår Den generelle stigning i antallet af anmeldelser på straffesagsområdet, jf. figur 5, dækker over, at antallet af anmeldelser om eksempelvis: indbrud er steget fra anmeldelser i 1. halvår 2006 til anmeldelser i 1. halvår 2009, hvilket svarer til en stigning på godt 51 procent. I forhold til 1. halvår 2008 udgør stigningen 7.115, svarende til en stigning på knap 17 procent, vold er faldet fra anmeldelser i 1. halvår 2006 til anmeldelser i 1. halvår 2009, hvilket svarer til et fald på godt 10 procent. I forhold til 1. halvår 2008, udgør faldet 403, svarende til godt 5 procent, sædelighedskriminalitet i 1. halvår 2009 er faldet med 232 anmeldelser svarende til godt 17 procent i forhold til den tilsvarende periode i 2006.

7 Figur 5. Udviklingen i antal anmeldelser fordelt på sagsområder - halv år Side Drab mv Vold Sædelighed Røveri Indbrud Tyveri Ø konomisk kriminalitet Narkotika og smugling *) Drab mv. omfatter anmeldelser om manddrab (herunder forsøg), forsætlig og uagtsom brandstiftelse, samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste myndigheder, jf. straffelovens Der rejses flere sigtelser særligt i indbrudssager. Antallet af sigtelser for overtrædelse af straffeloven er faldet fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2009, men der blev rejst flere sigtelser i 1. halvår 2009 end i samme periode i såvel 2007 som I 1. halvår i 2006, 2007 og 2008 blev der henholdsvis rejst , og sigtelser for overtrædelse af straffeloven. I 1. halvår 2009 er der rejst sigtelser, hvilket i forhold til 1. halvår 2006 svarer til et fald på godt 11 procent. I forhold til antallet af sigtelser, der blev rejst i 1. halvår i henholdsvis 2007 og 2008, viser antallet af rejste sigtelser i 1. halvår 2009 en stigning på knap 1 procent i forhold til 2007 og 4 procent i forhold til 2008, jf. figur 6.

8 Side 8 Figur 6. Sigtelser (straffeloven) Udvikling en - halvår Udviklingen i antallet af rejste sigtelser på straffesagsområdet, jf. figur 7, fra 1. halvår 2008 til 1. halvår 2009 viser, at der er rejst: flere sigtelser, svarende til en stigning på godt 13 procent i forbindelse med indbrud og tyveri. Selvom der er sket en stigning svarende til 5 procent i antallet af anmeldelser om indbrud og tyveri i den samme periode, kan det konstateres, at politikredsene har formået at forbedre sigtelsesprocenten fra 16,1 procent til 17,5 procent. 55 færre sigtelser, svarende til knap 6 procent i anmeldelser om sædelighedskriminalitet (i 1. halvår 2008 blev der rejst 965 sigtelser, og tilsvarende i 1. halvår 2009 blev der rejst 910 sigtelser). Antallet af anmeldelser om sædelighed faldt i samme periode med knap16 procent.

9 Side 9 Figur 7. Udviklingen i antal sigtelser fordelt på sagsområder - halvår Drab mv. Vold og røveri Sædelighed Indbrud og tyveri Ø konomisk kriminalitet Narkotika og smugling Ø vrig s traffelov v/brugstyveri Øvrige særlove Antallet af tiltaler for overtrædelse af straffeloven er ligeledes faldet fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2009, men der blev rejst flere tiltaler i 1. halvår 2009 end i samme periode i såvel 2007 som I 1. halvår i 2006, 2007 og 2008 blev der henholdsvis rejst , og tiltaler for overtrædelse af straffeloven. I 1. halvår 2009 er der rejst tiltaler, hvilket i forhold til 1. halvår 2006 svarer til et fald på knap 10 procent. I forhold til antallet af tiltaler, der blev rejst i 1. halvår i henholdsvis 2007 og 2008, viser antallet af rejste tiltaler i 1. halvår 2009 en stigning på cirka 8 procent i forhold til både 2007 og 2008, jf. figur Figur 8. Tiltaler (straffeloven) Udviklingen - halvår

10 Flere kriminelle dømmes. Side 10 Antallet af anmeldelser med fældende afgørelser er stigende. Der kan fortsat konstateres et fald i antallet af anmeldelser med fældende afgørelser i forhold til før politireformen på knap 10 procent. Dette fald skal dog ses i lyset af, at der i 1. halvår 2009 er truffet henholdsvis og flere fældende afgørelser end i de samme perioder i 2007 og 2008, svarende til en stigning på knap 14 og 8 procent, jf. figur Figur 9. Antal anmeldelser med fældende afgørelse (straffeloven) Udvikling - halvår Afgørelsesprocenten er generelt faldet fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2009, men i forhold til 1. halvår i såvel 2007 og 2008 er afgørelsesprocenten stigende. Afgørelsesprocenten udgjorde i 1. halvår ,5 procent mod 20,8 procent i 1. halvår I de tilsvarende perioder i 2007 og 2008 var afgørelsesprocenten henholdsvis 15,6 procent og 15,7 procent, jf. figur 10.

11 Side Figur 10. Afgørelsesprocent (straffeloven) Udvikling - halvår ,8 15,6 15,7 16,5 0 Flere personaleressourcer til straffesagsbehandling Politiet har samlet set anvendt flere timer på egentlig sagsbehandling af straffesager også ressourceanvendelsen til hændelser/undersøgelser er øget i forhold til Snævert set er der således sket et fald i produktiviteten, da antallet af sigtelser, tiltaler og fældende afgørelser ikke er på niveau med 2006, men samtidig kan konstateres, at det er tidsforbruget på den typisk mere ressourcetunge kriminalitet, som f.eks. drab mv., vold og røveri der er øget. Det øgede tidsforbrug skal ligeledes ses i forhold til det øgede antal anmeldelser i perioden. I 1. halvår 2009 anvendte politiet således samlet set flere timer på behandling af straffesager i forhold til 1. halvår Stigningen dækker over, at der i perioden blev anvendt flere timer på behandlingen af den meget alvorlige kriminalitet (drab mv., vold og røveri samt sædelighedskriminalitet). Omvendt kan det konstateres, at forbruget af personaleressourcer på indbrud og tyveri i samme periode faldt med timer, jf. nedenstående figur 11.

12 Side 12