Pædagogisk læreplan

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Møllehaven 0-2 årige Møllehaven Aalsrodevej Grenaa T:

2 Fra forvaltningen Fra januar 2014 og 3 måneder frem skal alle dagtilbud i Norddjurs Kommune udforme deres pædagogiske læreplaner i de nye redskaber her i INFOBA. Herefter fremlægges de for kommunalbestyrelsen i foråret De pædagogiske læreplaner skal indeholde en beskrivelse og vurdering af det arbejde, der foregår i institutionen i forhold til børnenes læreprocesser, men også i forhold til personalets læreprocesser. Om måden læring skal foregå på, står der i bekendtgørelsen: "Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring." Det pædagogiske personale skal på baggrund af disse læreplaner "støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af" Tanken bag det nye læreplansredskab i INFOBA er at sikre, at vi i kommunen lever op til kravet om dels at beskrive de pædagogiske læreplaner og dels at dokumentere arbejdet med læring på forskellige måder. Samtidig understøtter læreplanerne i INFOBA det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis. Der er således fra forvaltningen en forventning om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan bruges til at udvikle den pædagogiske praksis og det pædagogiske personales faglighed, samt til at finde en passende balance mellem udvikling og videreførelse af velfungerende praksis og faglighed. I forbindelse med udformningen af de pædagogiske læreplaner skal alle dagtilbud fra foråret 2014 således benytte analysesolen og SMTTE modellen i INFOBA. Brugen af analysesolen understøtter refleksionen og analysen således at det giver mulighed for at opdage nye dimensioner for hvert læreplanstema. SMTTE-modellen skal benyttes som fælles redskab til at arbejde systematisk og med begrundet faglighed, når der opstilles mål for de pædagogiske tiltag, samt når de pædagogiske tiltag planlægges og evalueres. Med andre ord sikrer SMTTE-modellen, at mål og pædagogiske tiltag konkretiseres og skærpes, således at de understøtter børnenes muligheder for læring mest muligt.

3 På baggrund af erfaringerne og anbefalingerne i forbindelse med dette års tilsynsbesøg skal det tydeligt fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. Det er en god ide at dokumentere undervejs i forløbet. Det kan gøres på mange måder bl.a ved hjælp af billeddokumentationen i INFOBA, notater, skemaer, film, børneinterviews mv. I Norddjurs Kommune er der fortsat styrket fokus på det pædagogiske arbejde med børns sprog. Overordnet set er alle dagtilbud kommet godt i gang med gennemførelsen af sprogvurderingerne og har skabt en struktur herom. Det skal tydeligt fremgå i læreplanerne, hvordan man vil arbejde målrettet og systematisk fremadrettet med den pædagogiske sprogstimulering med henblik på at bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer. Ligeledes skal det indgå, hvordan det pædagogiske arbejder med it-og medier kan integreres i alle læreplanstemaer.

4 Forord fra område/distrikt Den røde tråd i Børneby Mølle I Børneby Mølle skaber vi sammenhæng og balance mellem de verdener (fritid, hjem, dagpleje, børnehave, sfo og skole), børnene møder både i starten af deres liv, til de forlader skolen samt på tværs afdelingerne imellem. Det enkelte barn oplever skift fra dagpleje til Møllehaven til skole som noget positivt og udviklende, samtidig med at medarbejderne opnår den viden om barnet, de har behov for i forhold til at kunne skabe optimale lærings- og inklusionsmiljøer, hvor barnet kan blive ved med at udvikle sig optimalt. Børnene skal opleve, at de nye voksne (pædagoger og lærer) allerede kender dem og ved, hvad barnet synes er spændende, og hvad der nogle gange er lidt svært. Alle overgange for det enkelte barn foregår i tæt samarbejde - og altid efter aftale med forældre. Der er personlig overlevering af børn med særlige behov. I skiftene er der fokus på at videregive information om, hvilke pædagogiske miljøer der er gode for barnets udvikling og læring, og hvordan der kan arbejdes videre med systematisk beskrivelse af barnet i dets lærings- og inklusionsmiljøer, der tages op ved forældresamtaler. Ved forældresamtalerne i forbindelse med skift fra en afdeling til en anden fokuseres der på miljøerne, og ikke barnet i sig selv. Medarbejderne har altid blik for den røde tråd, når der planlægges aktiviteter eller forløb med børnene f.eks. i sproglæring/læseundervisning. Et tværfagligt udvalg bestående af PPR og Børneby mølle ledelse benyttes, såfremt forældre eller medarbejdere skønner at andre relevante fagpersoner skal inddrages. Møllehavens struktur med åbent plan og aldersopdelte aktiviteter Princippet med åbent plan hvor børnene kan færdes frit i hele Møllehaven har til formål at understøtte børnenes læring og udvikling ved at matche deres behov, interesser og forskelligheder i strukturerede læringsmiljø.

5 Børnene får større mulighed for forskellige valg af aktiviteter i hverdagen og kan efter ønske være ude i længere tid af gangen. Der skabes mulighed for flere venskaber og udnyttelse af ressourcer på tværs af alder. Princippet med aldersopdelte aktiviteter har til formål, at danne stærke sociale læringsfællesskaber med jævnaldrende børn, som fortsættes videre i skolealderen. Principper for pædagogiske læreplaner I Børneby mølle udarbejdes der pædagogiske læreplaner for dagplejen, Møllehaven og Møllefritteren. Det overordnede princip er at give rum for leg, læring og udvikling med hensyntagen til børnegruppens sammensætning Målet for en alsidig personlig udvikling er social trivsel med stor grad af selvtillid, stærke legerelationer, selvhjulpethed og at kunne modtage kollektive beskeder. Sociale kompetencer hvor målet er et stærkt inklusionsmiljø, med gode kammeratskaber, fravær af mobning/krænkelser, læring i konflikthåndtering og plads til forskellighed. Alle 2 1/2, 3 årige, 5 årige og 0kl. børn sprogvurderes i perioden Læringen sker med fokus på tre områder: Sprog i dagligdagen, tematisk sprogarbejde og dialogisk læsning. Krop og bevægelse er i fokus med kropsbevidsthed, sund kost og livsstil, hygiejne, anatomilære og læring i fin- og grovmotorik. Læren om de forskellige årstider og dertil hørende vejrforskelle, miljøbevidsthed, dyr i nærmiljøet og naturen som spisekammer er mål i forhold til naturen og naturfænomener. Udeliv og indeliv er vigtige opholdsrum med forskellige aktiviteter. Kulturelle udtryksformer og værdier med fokus på kreativitet, traditioner, kulturbesøg og kreative aktiviteter. Hvert tema målrettes metoder og aktiviteter også til børn med særlige behov. Evaluering af de pædagogiske læreplaner Læreplanerne evalueres løbende. Mindst 2 gange om året laves iagttagelser i forhold til hver læreplanstema, om vi ser de tegn vi har forventet. 2 gange om året udvælges billeder der dokumentere de planlagte tiltag.

6 Bemærkning fra forældrebestyrelse Læreplanerne er præsenteret for forældrebesyrelsen 29. april 2014 Bemærkninger fra bestyrelsen: Det ser dejligt ud og bestyrelsen vil glæde sig til at følge det i praksis. Bestyrelsen vil gerne løbende involveres når der sker justeringer i forhold til nuværende. De tre indsatser: Sprog, IT og inklusion & tidlig indsats vil bestyrelsen gerne hjælpe med og har derfor særlig blik på dem. de 3 indsatser vil fremgå tydeligere i de enkelte rundkredses handle/læreplan og have særlig opmærksomhed i evalueringen månedligt for dagplejen og hvert halve år for Møllehaven.

7 De seks læreplanstemaer Alle dagtilbud skal lave en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal være med til at sikre, at dagtilbuddet skaber et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. I den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddene opstille mål for børnenes læring inden for 6 temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal som minimum evalueres hvert 2. år. I evalueringen skal det dokumenteres, om de valgte pædagogiske aktiviteter og metoder fører til de opstillede mål. Hvis der sker væsentlige ændringer inden for den 2-års periode, skal læreplanen revideres. Kommunalbestyrelsen skal hvert 2. år godkende den pædagogiske læreplan for dagtilbuddet.

8 SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves pædagogiske læreplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Modellen bruges på alle 6 læreplanstemaer. Konkret beskriver man inden for hvert læreplanstema: Hvad er sammenhængen mellem dette læreplanstema og vores dagtilbud? Hvilke mål har vi for børnenes læring inden for læreplanstemaet? Hvilke tiltag vil vi sætte i gang for at nå målene? Hvilke tegn vil vi se på vejen mod målene? Hvordan vil vi evaluere, om vi har nået målene inden for dette læreplanstema? Svarene på disse spørgsmål udgør således den pædagogiske læreplan for dagtilbuddet.

9 Alsidig personlig udvikling Beskrivelse At arbejde med temaet "Alsidig personlig udvikling" er en fundamental del af den pædagogiske praksis. Man kan sige, at det er hele grundstammen i al pædagogisk arbejde med børn. Det handler om, at det pædagogiske personale kan have en anerkendende tilgang overfor barnet og have fokus på barnets identitet, selvstændighed og personlige kompetencer, udtryk og dannelse. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? Den læreplan for alsidig personlig udvikling, vi skal evaluere er lavet til Dagplejen, den svarer ikke rigtig til de mål vi har for vores 0 til 2 årige børn. Vi arbejder målrettet med børnenes alsidig udvikling, og bruger bl.a. puslesituationen til at tale med børnene og motiverer dem til at blive selvhjulpen (løfte hoved, rumpe og slev kravle op og ned af puslebordet) Tegn iagttaget i Minimøllen Udvikler egen vilje - bliver mere tryg i MiniMøllen. - Mere gå-på-mod og nysgerrighed - Udvikler renlighed Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? Vi har opnået at opfylde vores mål, ved at børnene har nogle gode og tydelige rollemodeller at spejle sig i, som er parate til at guide børnene på vej. Se billeder til dokumentation. Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? Med anerkendelse at få børnene til at vokse med opgaverne de stilles Guide børnene til at blive mere selvhjulpen. Være gode rollemodeller som børnene kan spejle sig i, og derved udvikle nye færdigheder og kompetencer. Støtte børnene i at udviklet et godt selvværd og give børnene selvtillid til at tage imod de givende udfordringer.

10 Sammenhæng Målet for en alsidig personlig udvikling er social trivsel med stor grad af selvtillid, stærke legerelationer, selvhjulpethed og at kunne modtage kollektive beskeder. Mål Med anerkendelse at få børnene til at vokse med opgaverne de stilles Guide børnene til at blive mere selvhjulpen. Være gode rollemodeller som børnene kan spejle sig i, og derved udvikle nye færdigheder og kompetencer. Støtte børnene i at udviklet et godt selvværd og give børnene selvtillid til at tage imod de givende udfordringer. Tegn Børnene vokser med de opgaver vi siller dem Børnene bliver løbende mere selvhjulpne Børnene har et godt selvværd Tiltag Vi vil bruge bl.a. puslesituationen til at tale med børnene og motiverer dem til at blive selvhjulpen (løfte hoved, rumpe og slev kravle op og ned af puslebordet) Vi vil være gode og tydelige rollemodeller som børnene kan spejle sig i, og som er parate til at guide børnene på vej. Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde. 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med.infoba/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner

11 Sociale kompetencer Beskrivelse At arbejde med børnenes "sociale kompetencer", relationer og evne til at indgå og forholde sig til fællesskaber er også en fundamental del af det pædagogiske arbejde på lige fod med tema 1, som omhandler barnets alsidige personlige udvikling. At arbejde med sociale kompetencer handler om, at der kan skabes mulighed for, at børnene kan indgå kammeratskabsmæssige relationer, opbygge og fastholde lege samt udvikle deres indbyrdes samarbejde og relationer. Sammenhæng Sociale kompetencer hvor målet er et stærkt inklusionsmiljø, med gode kammeratskaber, fravær af mobning/krænkelser, læring i konflikthåndtering og plads til forskellighed. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? De små børn leger parallel leg, vi igangsætter voksenstyrede fællesaktiviteter, hvor børnene begynder at øve sig i at samarbejde og vente på tur. Iagttagelser i Minimøllen gode til at undskylde, når man har lavet noget man ved er galt - bekymrer sig om andre børn - rolleleg - giver de yngste legetøj, de kan lege med Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? I det daglige arbejde bruger vi meget at guide børnene i konflikter, vi hjælper børnene med at sige fra og læse de andre børn. Vi anerkender børnene, og giver plads til hvert enkelt barns forskellighed. Se billeder for dokumentation Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? At børnene kontakter andre for ex at lege At vi hjælper børnene igang med at opbygge legerelationer og strategier for at

12 deltage i leg med de andre børn. At lære kunne sige fra og til. Mål At børnene kontakter andre for ex at lege At vi hjælper børnene igang med at opbygge legerelationer og strategier for at deltage i leg med de andre børn. At lære kunne sige fra og til. Tegn Gode til at undskylde, når man har lavet noget man ved er galt Bekymrer sig om andre børn Rolleleg Giver de yngste legetøj, de kan lege med Tiltag Vi giver fysisk og æstetisk rum til de børnes lege (parallel leg) Vi igangsætter voksenstyrede fællesaktiviteter, hvor børnene begynder at øve sig i at samarbejde og vente på tur. Vi guider børnene i konflikter, hvor vi hjælper børnene med at sige fra og læse de andre børn. Vi anerkender børnene, og giver plads til hvert enkelt barns forskellighed. Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde. 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med. INFOBA/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner

13 Sproglig udvikling Beskrivelse At arbejde med "sproglig udvikling" kan foregå på flere planer, da sproget både indeholder det verbale (tale)sprog, det kropslige sprog samt det kreative, skabende sprog hos barnet. I det pædagogiske arbejde kan det praktiseres ved, at der arbejdes med ord, brugen af kroppen som udtryksmiddel, billedsprog, dans, drama, historiefortælling og meget mere. Ligeledes kan der indgå de såkaldte 3-års sprogvurderinger (tests) i det pædagogiske arbejde Sammenhæng Alle 2 1/2 årige børn sprogvurderes i perioden med redskabet Tras. Læringen sker med fokus på tre områder: Sprog i dagligdagen, tematisk sprogarbejde og dialogisk læsning. Sprogstimulering er indsatsområde for alle dagtilbud i Norddjurs kommune. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? Den læreplan for sproglig udvikling, vi skal evaluere er lavet til Dagplejen, den svarer kun delvist til de mål vi har for vores 0 til 2 årige børn. De opstillede mål er opfyld. Iagttagelser i Minimøllen finder skriftsprog når vi er på tur. - laver skriblerier - øver sig i at lave sætninger - synger med på sangene Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? Vi bruger nogle få babytegn som understøtter børnenes sproglige udvikling. Vi er bevidste om bruge vores kropssprog som guidening til hvad vi vil fortælle børnene. Vi bruger fagte sange. Vi introducerer til skriftsprog ved at skrive navn på børnenes ting og hjælpe dem med skriblerier.

14 Vi anvender understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. Se billeder for dokumentation Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? Tiltag: Ordkort Tras sprogvurderinger på 2 1/2 årige Skriftsprog i børnehøjde Særlig indsats for to-sprogede børn. Fokus på udvidelse af ordforråd. At vi har fokus på de understøttende sprogstrategier. At vi synger og laver fagte-sange og fagte-lege, lære børnene rim og remser. Mål Barnet opnår en sproglige udvikling gennem samtaler i hverdagen. Børn, som har brug for en fokuseret/særlig indsats ændres til at have brug for en generel/fokuseret indsats. Skriftsprog i børnehøjde indvirker positivt på barnets sproglige udvikling. Ordkort styrker barnets sproglige udvikling. Barnet styrker sin udviklingen i de dansksproglige kompetencer. Forældrene anvender understøttende sprogstrategier bevidst. Tegn Børnene finder skriftsprog når vi er på tur. Børnene laver skriblerier. Børnene øver sig i at lave sætninger. Børnene synger med på sangene. Tiltag Vi bruger nogle få babytegn som understøtter børnenes sproglige udvikling. Vi er bevidste om at bruge vores kropssprog som guidening til hvad vi vil fortælle børnene. Vi introducerer til skriftsprog ved at skrive navn på børnenes ting og hjælpe dem med skriblerier (skriftsprog i børnehøjde). Vi anvender understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. (udvidelse af ordforråd).

15 Vi udvælger bestemte ordkort for en periode af gangen. Vi laver Tras sprogvurderinger på alle 2 1/2 årige. Vi laver særlig indsats for to-sprogede børn. Vi synger og laver fagte-sange og fagte-lege, lære børnene rim og remser. Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde. 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med. INFOBA/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner

16 Krop og bevægelse Beskrivelse At arbejde med "krop og bevægelse" kan handle om, at der både er fokus på barnets forståelse samt brugen af kroppens muligheder, bevægelse, sundhed og meget mere. I det pædagogiske arbejde med børnene kan det praktiseres ved, at der laves rytmik, gymnastik, sanglege, boldlege samt besøges legepladser med grovmotoriske udfordringer. Der kan også være fokus på sund kost og sund levevis. Sammenhæng Krop og bevægelse er i fokus med kropsbevidsthed, sund kost og livsstil, hygiejne, anatomilære og læring i fin- og grovmotorik. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? Vi har opfyldt målene for krop og bevægelse. Iagttagelser i Minimøllen : - er med til sanglege - udfordrer dem selv kropslig - gode til at bevæge sig i terræn - bygger selv baner af skamler, for at møde kropslige udfordringer Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? Vi udvikler børnenes grovmotoriske udvikling, når vi går tur i skoven, leger på bakken på legepladsen, gynger, rutscher og går balance på kanten af sandkassen. I gymnastiksalen kan vi tilbyde børnene forskellige udfordrende aktiviteter, som bliver afstemt deres alder og niveau. Vi igangsætter kreative aktiviteter at udvikle børnenes finmotorik, det gør vi når vi maler, tegner, limer og laver perlebakker. I forbindelse med spisning, øver børnene pincetgreb og koordinering ved udpakning og håndtering af deres mad og drikke. I garderoben og på puslebordet, træner børnene med hjælp fra de voksne i at bliver selvhjulpne. Vi udfordrer børnene på deres nærmeste udviklingszone. Se foto til dokumentation.

17 Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? Fokus på selvhjulpenhed, give tid og mulighed for at børnene selv klarer små daglige opgaver, hælder vand i koppen, trækker huen af, rækker frugten videre. Vi laver sanglege med børnene. Børnene skal slå en masse koldbøtter og kildes, så de kan mærke sig selv. Mål Børnenes kropsbevidsthed øges. Børnenes fin - og grovmotorik udvikles ift NUZO. Børnene skal gradvis blive selvhjupne - eget tøj og spisning. Tegn Børnene er med til sanglege. Børnene udfordrer dem selv kropslig. Børnene er gode til at bevæge sig i terræn. Børnene bygger selv baner af skamler, for at møde kropslige udfordringer. Børnene kan selv tage dele af deres eget tøj af og på. Børnene kan selv hæle vand i koppen og række frugten videre. Tiltag Vi går tur i skoven, leger på bakken på legepladsen, gynger, rutscher og går balance på kanten af sandkassen. I gymnastiksalen tilbyder vi børnene forskellige udfordrende aktiviteter, som bliver afstemt deres alder og niveau. Vi igangsætter kreative aktiviteter: maler, tegner, limer og laver perlebakker. I forbindelse med spisning, øver børnene pincetgreb og koordinering ved udpakning og håndtering af deres mad og drikke. I garderoben og på puslebordet, træner børnene med hjælp fra de voksne i at bliver selvhjulpne. Vi udfordrer børnene på deres nærmeste udviklingszone. Vi giver tid og mulighed for at børnene selv klarer små daglige opgaver, hælder vand i koppen, rækker frugten videre. Vi laver sanglege med børnene. Børnene skal slå en masse koldbøtter og kildes, så de kan mærke sig selv.

18 Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde. 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med. INFOBA/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner

19 Naturen og naturfænomener Beskrivelse At arbejde med "naturen og naturfænomener" kan handle om, at der kan gives børnene muligheder for at opleve naturen og årstider samt gives indblik i hvad, man kan foretage sig i naturen (opleve, udforske, eksperimentere m.m.). Der kan tages på ture i naturen (skov, mose, strand, havet, naturlegepladser m.m.), hvor børnene kan få oplevelser. Der kan også være fokus på smådyr (sommerfugle, mariehøner, snegle, orme m.m.), som børnene kan studere. Sammenhæng Læren om de forskellige årstider og dertil hørende vejrforskelle, miljøbevidsthed, dyr i nærmiljøet og naturen som spisekammer er mål i forhold til naturen og naturfænomener. Udeliv og indeliv er vigtige opholdsrum med forskellige aktiviteter. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? Vi har opfyldt målene for natur og naturfænomener. Iagttagelser i Minimøllen : - de hopper i vandpytterne, og kommenterer vejret, det sneer og regner - de finder adderpoppoper og leder efter dyr i skoven - børnene lytter efter fuglesang - de smager på naturen Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? Vi bruger naturen omkring Børnebyen meget, især vores lille skov, men også de forskellige områder omkring skolen. Vi følger børnenes interesser og det de synes er spændende at kigge på, rører ved og smage på. Vi bruger narrative fortællinger, som børnene er aktiv inddraget i. Bl.a. vores mus, mon den er i skoven i dag, oppe i træet eller under en gren. Hvad spiser musen, og hvad laver den mon? Vi bruger alle sanser, når vi udforsker naturen sammen med børnene, det er spændende at røre ved traktorsporet i mudret, eller bare gå i et dybt traktorspor,

20 uden at falde. Hvorfor dufter der så dejlig i skoven i dag. De yngste bliver inddrage ved at lade dem mærke eller smage på ting, de voksne rækker dem. Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? Tage på cykelture lidt længere væk fra MiniMøllen,opleve naturen på tæt hold og og huske at følge børnenes interesse og nysgerrighed. Lave vejrudsigt ved at kigge ud af vinduet. Huske at mærke vinden på bare solbrune ben og smage selvplukkede jordbær. Mål Børnene bruger alle deres sanser i naturen. Børnene tilegner sig viden om naturen og naturfænomener. Børnenes har lyst til at udforske naturen. Tegn Børnene hopper i vandpytterne, og kommenterer vejret, det sneer og regner. Børnene finder adderpoppoper og leder efter dyr i skoven. Børnene lytter efter fuglesang. Børnene smager på naturen Tiltag Vi bruger naturen, den lille skov og forskellige områder omkring skolen. Vi følger børnenes interesser og det de synes er spændende at kigge på, rører ved og smage på. Vi bruger narrative fortællinger, som børnene aktiv inddrages i. Bl.a. vores mus, mon den er i skoven i dag, oppe i træet eller under en gren. Hvad spiser musen, og hvad laver den mon? Vi udforsker naturen, røre ved traktorsporet i mudret, ballancerer i et dybt traktorspor, dufter i skoven. De yngste bliver inddrage ved at de mærker eller smage på ting, vi rækker dem. Vi tager på cykelture og oplever naturen på tæt hold og husker at følge børnenes interesse og nysgerrighed. Vi laver vejrudsigten ved at kigge ud af vinduet. Vi husker at mærke vinden på bare solbrune ben og smage selvplukkede jordbær.

21 Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde. 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med. INFOBA/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner

22 Kulturelle udtryksformer og værdier Beskrivelse At arbejde med "kulturelle udtryksformer og værdier" handler om, at der kan gives børnene muligheder for at opleve kulturelle ting som for eksempel at se teater, se byens seværdigheder, se udstillinger, tage på museumsbesøg m.m. Man kan have fokus på børnenes æstetiske og kreative sider, som kan stimuleres via forskellige skabende aktiviteter. Ligeledes kan man præsentere børnene for IT (computer, Internet, spil m.m.), som også hører ind under temaet Sammenhæng Kulturelle udtryksformer og værdier med fokus på kreativitet, traditioner, kulturbesøg og kreative aktiviteter. Evaluering af sidste læreplan Er de opstillede mål opfyldt? Vi opfylder målene for kulturelle udtryksformer og værdier Iagttagelser i Minimøllen de maler masker til fastelavn - er på biblioteket og i biografen - spiser fastelavnsboller og slår katten af tønden - tegner og laver perlebakker Hvordan har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bidraget til målopfyldelse? Vi fejrer de danske traditioner og inddrager børnene i forberedelserne, som tit indeholder et kreativt islæt. Vi kommer en gang om ugen på vores Bibliotek, hvor børnene deltager i dialogisk læsning og ser nogle små film. Vi deltager i Børnebyens ugentlige morgensamling, i temauger og andre fællesarrangementer. Børnene kommer med på ture ud af huset, bl.a. i Biografen. Foto til dokumentation Hvad skal I huske at tænke med ind i den kommende læreplan? Tiltag: Cykelture i nærområdet

23 At vuggestuebørnene er en del af Børneby Mølle, derfor skal det indtænkes at de kan være mere deltagende i fælles aktiviteter.(motiondag, biblioteket, musik med Mikkel) Lære børnene at udtrykke sig i forskellige materialer. Modellervoks, maling, karton. Mål Børnene kender de danske traditioner og hvad de indeholder. Børnene kender brugen af bibliotek og biograf. Børnene ved at de indgår i et større fællesskab. Børnene kender deres nærområde. Børnene udforsker og anvende forskellige materialer kreativt. Tegn Børnene er med til kreative forberedelser og deltager aktivt i arrangementer til jul, fastelavn og påske. Børnene er på biblioteket og i biografen. Børnene holder og er med til fødselsdage i Minimøllen. Børnene tegner og laver perlebakker. Tiltag Vi fejrer de danske traditioner og inddrager børnene i forberedelserne, som tit indeholder et kreativt islæt. Vi kommer en gang om ugen på vores Bibliotek, hvor børnene deltager i dialogisk læsning og ser nogle små film. Vi deltager i Børnebyens ugentlige morgensamling, i temauger og andre fællesarrangementer. (motiondag, musik). Børnene kommer med på ture ud af huset, bl.a. i Biografen. Vi tager på cykelture i nærområdet. Vi skaber læringsmiljøer hvor børnene kan udtrykke sig i forskellige materialer. Modellervoks, maling, karton. Evaluering Tiltag og tegn evalueres 2 gange om året i forbindelse med forældremøde.

24 1. Iagttagelser ift. til de valgte tegn. 2. Foto på INFOBA for hver tiltag der er arbejdet med. INFOBA/ Dokumenation/ pædagogiske læreplaner