ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 5. nov via Magistraten Tlf. nr.: /38 Jour. Nr.: Ref.: OH/HJN Indstilling vedrørende overordnede principper for en ændret model for lønsumsstyring på skoleområdet med virkning fra skoleår 2005/ Resume På baggrund af regnskabsresultatet for 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Århus Kommunale Skolevæsen, Magistratens 4. Afdeling og Borgmesterens Afdeling. Arbejdsgruppen har udarbejdet en redegørelse, der analyserer og beskriver de væsentligste elementer i det konstaterede forbrug på Skolevæsenets decentraliseringsordning. Redegørelsen blev fremsendt til Byrådet i forbindelse med behandlingen af regnskabet for For at sikre en fremtidig mere gennemskuelig sammenhæng imellem de i rammen modtagne og udmeldte ressourcer har arbejdsgruppen konkluderet, at der er behov for en ny model for lønsumsstyring. Med udgangpunkt i konklusionerne i arbejdsgruppens rapport, peges der i nærværende indstilling på en række initiativer og forslag til ændringer, som har til formål at sikre en fremtidig overensstemmelse mellem forbrug og økonomisk ramme og samtidig sikre sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og dipositionsretten. Ifølge decentraliseringsordningen vedtaget i Byrådet 1996 er Skolevæsenet lønsumsstyret i forhold til Byrådet. For blandt andet lærerlønninger samt SFO pædagoglønninger gør det sig gældende, at rammen er baseret på 2000 lønniveau tillagt rammereguleringer. Dette lønniveau kaldes standardlønnen, som årligt fremskrives med de centralt aftalte gennemsnitlige overenskomst stigninger i KTO-forligene. Standardlønnen er retningsgivende for bevillinger til Skolevæsenet fra Byrådet. Skoleforvaltningen valgte i 2000 en budgetudmeldingsmetode, der svarer præcist til det 1

2 stillingsantal, som fremgår af den byrådsvedtagne budgetmodel, og til det faktiske gennemsnitlige lønniveau. Budgetudmeldingsmetoden har bevirket, at der efterfølgende er blevet udmeldt mere end den ramme, som Skolevæsenet modtager via Byrådet. Indstillingen foreslår derfor, at de nuværende styringsprincipper tilpasses, således at der sikres overensstemmelse mellem den af Byrådet udmeldte økonomiske ramme, og den videre tildeling af ressourcerne til de børnetalsafhængige decentrale enheder (folkeskoler og SFO). Derfor foreslås den eksisterende budgetudmeldingsmetode ændret med virkning fra skoleår 2005/2006. Ændringen forudsættes gradvist indført som en glidende tilpasning over de kommende år. For de ikke-børntalsafhængige områder vil der fortsat som hidtil ske en tilpasning til den givne økonomiske ramme efter de gældende styringsprincipper for det decentraliserede område under Skolevæsenet. Som princip for en ændret model på Skolevæsenets område foreslås lønsumsstyring i forhold til de decentrale enheder med udgangspunkt i den i rammen tildelte løn. Modellen ændres herefter således, at der ikke længere tages udgangspunkt i gennemsnitslønnen for alle de decentrale enheder, men i den enkelte skoles faktiske gennemsnitsløn. Der etableres en central pulje for barsel for hhv. lærere og SFO-området, og ligeledes etableres indtil videre centrale puljer vedrørende langtidsfravær. Puljerne finansieres indenfor den givne økonomiske ramme. Som påpeget i analysen vedr. regnskab 2003 har der været væsentlig afvigelse mellem den lønudvikling, der har været indeholdt i budgetrammen til Skolevæsenet, og den udmelding, der efterfølgende er givet til skolerne. Med henblik på at genskabe balance mellem tildelte ressourcer og forbrug samt afvikle underskudet, vil det over de kommende år være nødvendigt at tilpassee lønfremskrivningen til de decentrale enheder i forhold til den fremskrivning, der sker fra Byrådet. Omfanget af behovet for tilpasning i de kommende år vil afhænge af en række faktorer, herunder resultatet af overenskomsten for 2005 og den kommende arbejdstidsaftale for lærerne. Tilpasningen vil blive foretaget glidende over de kommende år, idet den maksimale årlige mindrefremskrivning fastsættes til 1 pct. Effekten for aktivitetsniveauet decentralt vil som nævnt afhænge af en række forhold, men alt andet lige vil en reduceret fremskrivning påvirke det nuværende aktivitetsniveau. Indstillingen skal endvidere ses i sammenhæng med den samtidig fremsendte indstilling vedrørende tillægsbevilling til Skolevæsenets budget for hvori er anført: Med henblik på at nedbringe gælden til ca. 100 mio. kr. ultimo 2008 som forudsat i foråret 2004 vil 2

3 Skolevæsenet foretage tilpasninger med henblik på årlige udgiftsreduktioner på 24 mio. kr. I 2005 vil målet dog alene være 10 mio. kr som følge af skoleårseffekten. Udgiftsreduktionerne vil først blive gennemført efter drøftelser med de faglige organisationer, hvorfor der forud herfor ikke kan peges på den konkrete udmøntning Den reducerede lønfremskrivning der er indeholdt i den nuværende indstilling kan være et element til at genskabe balancen. Udviklingen i Skolevæsenets økonomi samt overgangen til en ny model for lønsumsstyring vil medføre et behov for at vurdere den eksisterende økonomistyringsmodel for Skolevæsenet. Det er derfor foreslået, at hensigtsmæssigheden af styring på skoleårsbudgetter kontra kalenderårsbudgetter vurderes, og at der eventuelt foretages et skift til kalenderårsbudgettering såfremt dette vurderes at være mest hensigtsmæssigt. Ligeledes vil der som hidtil i dialog med skolerne gennem samarbejdet i Skolevæsenets budgetstyregruppe, løbende blive foretaget en revurdering og evt. efterfølgende korrigering af de tildelingskriterier, der anvendes i forhold til de decentrale enheder. Denne indstillings initiativer har til formål at styrke den økonomiske styring på skoleområdet og herunder at nedbringe det akkumulerede underskud over de kommende år. 2. Tidligere beslutninger Den 10. januar 1996 vedtog Byrådet en indstilling fra Magistratens 4. Afdeling om yderligere decentralisering ved Århus Kommunale Skolevæsen indeholdende en decentraliseringsmodel for alle områder under Århus Kommunale Skolevæsen. Den 12. august 1998 tiltrådte Byrådet, at der indføres lønsumsbudgettering/-styring i Århus Kommune. Den 1. marts 2000 vedtog Byrådet indstillingen vedrørende udmøntning af overenskomstforligets (O.99) lønpuljer. Den 9. juni 2004 blev Regnskab 2003 vedtaget af Byrådet. I denne forbindelse indgik den udarbejdede rapport Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende Skolevæsenets økonomi på baggrund af Regnskab 2003 samt Uddybende forklaringer i forbindelse med Regnskab 2003, Skolevæsenet. 3. Beskrivelse af indstillingen 3

4 3.1 Model for hidtidig ressourcetildeling. I forbindelse med overgangen til lønsumsstyring i 2000 var budgettet og den byrådsgivne ramme til Skolevæsenet i overensstemmelse, eftersom fastsættelsen af den byrådsgivne ramme tog udgangspunkt i det eksisterende udgiftsniveau. Dette dannede grundlag for beregningen af standardlønnen i rammen, som er retningsgivende for alle bevillinger til Skolevæsenet fra Byrådet. Standardlønnen er den i rammen modtagne gennemsnitsløn, som for lærerlønninger er baseret på 2000 lønniveau tillagt rammereguleringer, herunder de centralt aftalte gennemsnitlige overenskomststigninger i KTO-forligene. En række forhold bevirkede, at man i Skolevæsenet besluttede at anvende et udmeldingssystem til skolerne, som var baseret på stillingstal udregnet via budgetmodellen på folkeskoleområdet samt de årlige tillægsbevillinger og øvrige budgetreguleringer i forbindelse med Byrådets budgetvedtagelse. Lønudmeldingen baseredes på den faktisk forventede gennemsnitsløn på skolerne og ikke den standardløn, som Skolevæsenet modtager via budgetmodellerne fra Byrådet. Efterfølgende har det vist sig, at de udmeldte lønressourcer i stigende grad har divergeret fra den faktisk eksisterende ressource i rammen fra Byrådet og dermed bevirket et stigende underskud. Det betyder at der er opstået en løndifference i selve budgetudmeldingen som følge af en højere beregnet gennemsnitsløn i forhold til standardlønnen i rammen. 3.2 Ændret model for lønsumsstyring Magistratens 4. Afdeling anbefaler at den nuværende model for lønsumsstyring for de decentrale enheder ændres. Den anbefalede model har til formål at sikre en fremtidig overensstemmelse mellem forbrug og økonomisk ramme. Det foreslås, at den ændrede model for lønsumsstyring i forhold til de børnetalsafhængige decentrale enheder (folkeskoler og SFO) baseres på den i rammen modtagne lønsum (den samlede standardløn). Dermed skabes en mere direkte sammenhæng mellem den ramme, som Skolevæsenet tildeles via Byrådet, og de midler som udmeldes til de decentrale enheder. For de ikke-børntalsafhængige områder vil der fortsat, som hidtil, ske en tilpasning til den givne økonomiske ramme efter de gældende styringsprincipper for det decentraliserede område under Skolevæsenet. Fremtidige mer- eller mindreforbrug vil dermed overvejende blive registreret der hvor de faktiske beslutninger om lønudgifterne finder sted, hvorved der opnås en højere grad af 4

5 sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og dipositionsretten. I henhold til den i 1996 besluttede decentraliseringsordning for skolerne ved Århus Kommunale Skolevæsen har skolerne en udstrakt mulighed for lokal handlefrihed indenfor nogle nærmere fastlagte rammer. Decentraliseringsordningen indeholder bl.a. en økonomisk kompetence, hvor skolerne frit kan disponere over skolens samlede budget, herunder prioritere og omplacere mellem konti. Herudover har skolerne en personalemæssig kompetence, som bl.a. indebærer retten til at ansætte personale, oprette, nedlægge og konvertere stillinger samt en faglig kompetence, som fastlægger skolens pædagogiske linie, herunder bl.a. klassedannelse ( klassetrin), timefordelingsplaner, holddannelse mv. ud fra gældende minimumsbestemmelser. Inden for den udmeldte budgetramme giver disse kompetencer skolerne mulighed for at styre skolens økonomi. Skolen fastlægger blandt andet selv timefordelingsplanen for eleverne, antallet af undervisningstimer pr. lærer samt indgår lokale akkorder vedrørende lærernes arbejdstid. Det er således skolerne, som har kompetencen på de væsentligste økonomiske områder og dermed skolerne, som i sidste ende har muligheden for økonomisk styring indenfor de decentrale ansvarsområder. Da niveauet for lønnen på nuværende tidspunkt afviger fra den standardløn Skolevæsenet samlet modtager i rammen fra Byrådet, skal der fremadrettet foretages en justering af lønfremskrivningen i skolernes og SFO ernes budgettildeling. Derfor foreslås en gradvis tilpasning til den nye model over de kommende år baseret på en løbende tilpasning til den standardløn, Skolevæsenet modtager via budgetmodellerne fra Byrådet. Den konkrete effekt på aktivitetsniveauet kan ikke afgøres på forhånd, idet den blandt andet vil afhænge af: hvorledes de decentrale enheder konkret foretager udmøntningen indenfor den kompetence, der er udlagt i henhold til decentraliseringsordningen. hvorledes resultatet af de kommende overenskomstresultater falder ud for ansatte på skoleområdet. Såfremt der her opnås et overenskomstresultat som afviger fra gennemsnittet vil det påvirke handlemulighederne, da der ikke foretages en skævdeling af overenskomsresultatet ved Byrådets udmelding af ressourcerne. hvorledes resultatet bliver af de kommende forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale på lærerområdet Modellens indhold 5

6 Modellen er udformet ud fra følgende hensyn: Fastholdelse af det økonomiske grundlag for en fælles folkeskole Hensynet til gennemskuelighed, forudsigelighed og administrative omkostninger Sammenhæng mellem økonomisk kompetence og ansvar Hovedprincipperne i den fremtidige udmelding vedr. lønområdet til de decentrale enheder vil være følgende: 1. Budgetløn baseret på den faktiske skalatrinsløn inklusiv undervisningsgodtgørelse for den enkelte decentrale enhed for det antal stillinger som budgetmodellerne giver. 1. Hensyntagen til faktiske pensionsudgifter. 1. Centrale barselspuljer for lærere og pædagoger. 1. Udlægning af øvrige vikarpuljer, idet der etableres en central pulje for langtidssygdom for lærerpersonale og henholdsvis uddannet og ikke-uddannet personale i skolefritidsordningerne. 1. Øvrige lønudgifter udlægges som et gennemsnitligt tillæg pr. stilling. 1. Tilpasning til rammen, tilpasningsgaranti og ingen efterregulering af lønnen. Ad 1 Budgetløn baseret på den faktiske skalatrins løn for den enkelte decentrale enhed for det antal stillinger, som budgetmodellerne tilsiger Skolerne og SFO erne tildeles et antal stillinger på baggund af elev- og klassetal samt antal børn i SFO. Denne tildeling ændrer denne indstilling ikke på. Hidtil har udgangspunket for tildelingen pr. stilling til den enkelte skole været den gennemsnitlige skalatrinsløn for samtlige decentrale enheder. Det har betydet, at nogle skoler har fået flere ressourcer end deres aktuelle stillingssammensætning tilsiger, medens andre har fået færre. Det har været forudsætningen at denne forskel over tid blev udlignet. Den gennemsnitlige skalatrinsløn varierer imidlertid en del mellem de enkelte enheder da der i overenskomsten på såvel lærerområdet som pædagogområder er indlagt skal-bestemmelser om væsentlige anciennitetsstigninger efter hhv. 4 og 8 års ansættelse på lærerområdet og 6 og 10 års ansættelse på SFO-området. Denne indstilling indebærer at der foretages en løbende tilpasning af lønniveauet i form af en reduceret fremskrivning heraf. Med henblik på at undgå, at nogle skoler herudover bliver ramt af en underkompensation i forhold til det gennemsnitlige lønniveau for alle skoler, vil der blive 6

7 taget udgangspunkt i den enkeltes skoles løngennemsnit. At der tages hensyn til den faktiske løn ved fordeling til de decentrale enheder, skal altså dels ses på baggrund af den økonomiske tilpasning, der skal ske i de kommende år, dels at overenskomsten indeholder krav om store anciennitetsstigninger, der gør, at skolerne og SFO erne i varierende grad har en væsentlig forskellig gennemsnitsløn. Hertil kommer, at skolerne på kortere sigt kun har begrænset mulighed for at påvirke stillingssammensætningen. Ved fordelingen til SFO-området inddrages Byrådets besparelser begrundet i mulighed for ændret fordeling mellem antal medhjælpere og pædagoger, således at decentrale beslutninger om personalesammensætning ikke får indvirkning på budgettildelingen. I ovenstående tildeling indgår ikke tildeling af særydelser, som skolerne selv kan påvirke. F.eks indgår ikke udgift til overarbejde, og endvidere vil tildelingtil ledere, der er begrundet i antal tosprogede samt stillinger til handicappede m.v. fortsat blive tildelt særskilt. Skoleforvaltnngen vil løbende revurdere, om det fortsat er nødvendigt at tage hensyn til det faktiske løngennemsnit. Såfremt forskellen mellem skolernes gennemsnit over årene bliver minimal, vil den faktiske lønsammensætning udgå som fordelingsparameter, som det kendes fra en række andre decentraliseringsordninger i kommunen. Ad 2 Hensyntagen til faktiske pensionsudgifter Der vil fortsat i de kommende år være forskelle imellem skolernes pensionsomkostninger som følge af, at andelen af tjenestemænd i den lukkede gruppe, som ikke udløser pensionsudgifter for skolen, fortsat er væsentlig. Der vil over en årrække fortsat være forskelle skolerne imellem i fordelingen af overenskomstansatte og tjenestemænd, men denne forskel vil løbende aftage som følge af afgang blandt de tjenestmandsansatte lærere. Ved tildeling til skolerne vil der derfor fortsat blive taget hensyn til den enkelte skoles faktiske personalesammensætning og de hermed forbundne pensionsomkostninger. Med den løbende afgang af tjenestemænd, vil forskelle i pensionsudgifterne skolerne imellem blive reduceret, og på sigt vil pensionsomkostningerne skulle indgå i den udmeldte lønsum til skolerne. Ad 3 Centrale barselspuljer for lærere og pædagoger På lærer- og pædagogområdet er der hidtil givet fuld kompensation vedrørende barsel, barselsbetingede sygdomme og fædreorlov. 7

8 Skolerne tildeles en decentral pulje, der principielt dækker udgifter til både barsel og langvarig sygdom. Puljen er suppleret med en central forsikringsordning (lærerområdet 6 mio.kr./ pædagogområdet 1,3 mio. kr. tillagt eventuelle øgede refusioner udover det budgetterede afledt af barsel og langtidsfravær). Såfremt skolerne og SFO erne har udgifter til barsel, der overstiger skolens decentrale vikarpulje, dækkes disse forlods af forsikringsordningen. Der er således fuld dækning for skolernes barselsudgifter. Langtidsfravær dækkes af forsikringsordningen, såfremt der er budgetmæssig dækning på puljerne og skolen selv har opbrugt det udlagte budget til barsel og langtidssygdom. I det omfang det efter fuld refusion af barselsudgifter ikke er muligt at give fuld refusion for langtidsfravær, gives der en forholdsmæssig dækning. Metoden indebærer dog samtidig, at nogle skoler og SFO er kan få udmeldt budget til barsel, som de ikke aktuelt har behov for. På grund af den nuværende økonomiske situation, samt hensynet til forenkling og gennemskuelighed skal det foreslås, at puljerne til barsel samles centralt i Skolevæsenet, og at der herfra fortsat gives fuld kompensation for barsel. I de seneste år har barselsudgifterne lagt et pres på Skolevæsenets økonomi, idet barselsudgifterne har været højere end det, der blev tildelt i forbindelse med decentraliseringen i I forbindelse med indførelse af decentralisering kan der vælges mellem to modeller. Den ene måde er, at der permanent er indlagt et beløb i nettorammen, der svarer til decentraliseringsområdets barselsudgifter opgjort som et gennemsnit for de seneste tre års barselsudgifter ved decentraliseringsordningens etablering. Denne metode valgte Skolevæsenet i Den anden måde er, at der årligt foretages en opgørelse over barselsfraværet, der bruges som udgangspunkt for efterregulering. I forbindelse med vedtagelse af budget 2005 blev det besluttet at regulere skolevæsenets ramme for de faktiske barselsrelaterede udgifter Ad 4. Udlægning af øvrige vikarpuljer Puljerne til vikardækning er udlagt til skolerne, idet der dog har været mulighed for refusion af udgifterne i forbindelse med langtidsfravær. Tidligere har der på lærer- og pædagogområdet været givet fuld kompensation for 8

9 langtidssygdom via central pulje. Kortere fravær dækkes af de decentrale enheder via udlagte vikarpuljer. Den nuværende ordning er beskrevet i ovenstående punkt 3. Herefter er der som nævnt en forsikringsordning, der ikke garanterer fuld dækning for udgifterne ved langtidsfravær. Dette betyder, at skolerne først kender kompensationen vedrørende langtidssyge, når året er omme. Dette skaber en utilsigtet usikkerhed i økonomistyringen decentralt. Med etablering af den ændrede lønsumsstyring foreslås som udgangspunkt udlægning af vikarpuljerne (undtaget barsel jfr. ovenstående punkt). Endvidere etableres en central pulje der kompenserer for merudgifterne for langtidssygefravær for henholdsvis lærerområdet samt SFO. Puljen finansieres indenfor den lønsum der danner basis for Byrådets fastsættelse af den økonomiske ramme på området. Et eventuelt over- eller underskud i et enkelt år dækkes ind via ændret bidrag til puljen i efterfølgende år. Den centrale pulje til langtidsfravær er dels begrundet i, at vikardækning på skoleområdet er nødvendig, dels at en væsentlig del af langtidssygefraværet er ikke-styrbart og endelig ud fra en forudsætning om, at indsatsen for at nedbringe dette ikke alene styres af økonomiske incitamenter. Ordningen med central pulje der kompenserer fuldt ud for merudgifterne, revurderes efter to år med henblik på at vurdere eventuel effekt på langtidsfraværet. Ad 5 Øvrige lønudgifter udlægges som et tillæg pr. stilling Øvrige løntillæg i form af ny løn, arbejdstidsbestemte tillæg og akkordtillæg foreslås tildelt som et gennemsnitsbeløb pr. stilling. Disse tillæg vil normalt gennemsnitligt ikke afvige meget mellem de decentrale enheder. På SFO området gives der tillæg i form af ekstratimer for arbejde med handicappede børn og tosprogede børn, hvilket kan betyde en uens økonomisk belastning for institutionerne, hvorfor der som hidtil tages højde herfor ved tildelingen. Såfremt, der er væsentlige ny-løn tillæg, der er meget uens fordelt på de enkelte skoler og SFO, vil der ligeledes blive taget hensyn hertil ved fordelingen. Ad 6 Tilpasning til rammen, tilpasningsgaranti og ingen efterregulering Som påpeget i analysen vedr. regnskab 2003 har der været væsentlig afvigelse mellem den lønudvikling, der har været indeholdt i budgetrammen til Skolevæsenet, og den udmelding der 9

10 efterfølgende er givet til de decentrale enheder. Med henblik på at genskabe balance mellem tildelte ressourcer og forbrug vil det over de kommende år være nødvendigt at tilpassee lønfremskrivningen til de decentrale enheder i forhold til den fremskrivning, der sker fra Byrådet. Når ovenstående punkt 1 til 5 er gennemregnet, sammenholdes lønnen i rammen med den faktiske lønudgift for de budgetlagte stillinger fremskrevet med de forventede stigninger i året. Herefter foretages en ens reduktion af fremskrivningsprocenten for henholdsvis SFO, Skolerne og øvrige organisatoriske enheder, med henblik på at skabe sammenhæng mellem udmelding af budgetbeløb og ramme samt sikre afvikling af Sklevæsenets gæld. Der tages således højde for at skolerne og SFO er opdelt i to særskilte resultatområder. Tilpasningen foreslås gennemført glidende over de kommende år, hvor den maksimale årlige reduktionsprocent sættes til 1,0 procent af lønsummen. Effekten for aktivitetsniveauet decentralt vil afhænge af en række faktorer, herunder overenskomsresultatet i 2005, ny arbejdstidsaftale for lærerne på landsplan samt den konkrete udmøntning decentralt. Alt andet lige vil en reduceretfremskrivning påvirke det nuværende aktivitetsniveau. For at skabe den størst mulige budgetsikkerhed for skolerne i løbet af året vil der ikke blive foretaget en årlig efteregulering af lønudmeldingen. Eventuelle afvigelser vil i videst mulig omfang blive modregnet i efterfølgende år. 3.3 Undersøgelse af det hensigtsmæssige i at overgå fra skoleårs- til kalenderårsbudgetter Som anbefalet af arbejdsgruppen vedrørende Skolevæsenets økonomi, anbefales det at undersøge, hvorvidt det vil være hensigstmæssigt at overgå fra skoleårsbudgettering til kalenderårsbudgettering. Formålet hermed skal være, at der skabes en større sammenhæng imellem de i rammen tildelte ressourcer, de udmeldte ressourcer til de decentrale enheder og forbruget heraf. Såfremt det viser sig hensigtmæssigt, vil Skolevæsenet overgå til kalenderårsbudgettering. 3.4 Tildelingskriterier til skolerne Med henblik på at sikre den størst mulige klarhed og gennemskuelighed i tildelingen af ressourcer til de decentrale enheder vil tildelingskriterierne som hidtil løbende blive analyseret og eventuelt efterfølgende om nødvendigt korrigeret. Analysearbejdet foretages som i de tidligere år i dialog med skolerne gennem Skolevæsenets budgetstyregruppe. 10

11 3.5 Høring Nærværende indstilling har været sendt i høring den 10. september Nedenfor er høringssvarene sammenfattet, idet afdelingens kommentarer er anført med kursiv. Høringssvarene er sammenfattet i oversigtsform i bilag 1 og samtlige høringsvar er vedlagt originalsagen. Der er i forhold til indstillingen i alt afgivet 56 høringssvar. 27 af høringssvarene er afgivet af skolernes bestyrelser og MED-udvalg i fællesskab. 4 skolebestyrelser og 17 MED-udvalg har afgivet selvstændige høringssvar. Desuden har følgende afgivet høringssvar: Århus Lærerforening, BUPL - Århus, Århus Skolelederforening, Børne- og Ungerådet, Århus SFO Ledelses Forum, Skolevæsenets Fælles MED, Skoleforvaltningens MED-udvalg og PPR s MED- Udvalg. I 28 af høringssvarene bemærkes det eksplicit, at det er positivt med indførelsen af den ændrede lønsumsstyring, og at den i indstillingen foreslåede model generelt kan anbefales. Flertallet af disse anbefalinger kobler imidlertid anbefalingen an til indstillingens første 5 hovedprincipper for den fremtidige udmelding vedrørende lønområdet. Således bemærkes det i 28 høringssvar, at det 6 hovedprincip vedrørende Tilpasning til rammen, tilpasningsgaranti og ingen efterregulering er beklageligt. Mange af disse høringssvar anbefaler, at det 6. hovedprincip udgår af indstillingen. Kommentar: Uden den nævnte mulighed for tilpasning vil der ikke kunne foretages en økonomisk styring i forhold til den økonomiske ramme der er udmeldt af Byrådet. I 35 høringssvar bemærkes det, at besparelserne på skoleområdet, bl.a. som konsekvens af en evt. reduceret lønfremskrivning, vil medføre nedgang i aktiviteten. I mange af disse høringssvar udtrykkes en bekymring i forhold til denne udvikling. Kommentar: Grundlæggende adskiller den opstillede model sig ikke fra andre områders modeller der er lønsumsbaseret. De bygger alle på at udvikling i lønnieauet der afviger fra gennemsnittet skal modregnes på anden vis. 13 høringsparter finder en eventuel overgang til kalenderårsbudgettering beklagelig. Yderligere 3 er betænkelige ved en afskaffelse af skoleårsbudgettet og finder, at en eventuel beslutning bør overvejes nøje i samarbejde med skolerne. Kommentar: I indstillingen anføres alene at problematikken skal analyseres. 11

12 I 36 af høringssvarene bemærkes det, at det indførelsen af centrale puljer til barsel og langtidssygdom er særdeles positiv. Enkelte høringsparter efterspørger dog en mere præcis definition af langtidssygdom for de forskellige faggrupper. Kommentar: Den nærmere definition af langtidssygdom vil blive afklaret i Skolevæsenets budgetstyregruppe, hvor både skoler og SFO er repræsenteret 32 af høringsparterne bemærker, at det er positivt, at den foreslåede model for lønsumsstyring tager udgangspunkt i den faktiske skalatrinsløn for den enkelte skole. En del af høringssvarene har desuden en række bemærkning, som ikke specifikt vedrører indstillingen, men som har en mere generel karakter. Det bemærkes således i 11 af høringssvarene, at der generelt bør være en sammenhæng mellem de politiske mål og midlerne. Det politiske niveau bør derfor anvise områder for nedskæringer. 6 høringssvar tilkendegiver, at konsekvenserne af besparelserne på skoleområdet i højere grad bør tydeliggøres for politikere og offentligheden. Endelig noterer 6 høringsparter, at det er nødvendigt med en udvikling af forbedrede redskaber til skolerne til den fremtidige økonomistyring. Kommentar: Der arbejdes p.t. på indførelse af et helt nyt integreret økonomisystem i kommunen i Det findes derfor ikke formålstjenligt at indføre nye tekniske redskaber baseret på et system der er under udfasning. Der arbejdes i stedet på at øge erfarings- og vidensudveksling mellem det centrale og decentrale niveau., bl.a ved at etablere et formaliseret forum for de decentrale administrative ledere. Samtidig iværksættes et arbejde med at analysere den nuværende grundstruktur i forvaltningesn anvendelse af økonomisystem og lønsystem med henblik på at forbedre grundlaget for den fremtidige styring. 4. Økonomiske konsekvenser Indstillingen vil ikke i sig selv give anledning til bevillingsmæssige økonomiske konsekvenser. For skolerne vil det dog i praksis betyde, at der over de kommende år, sker en løbende tilnærmelse til den standardløn, Skolevæsenet modtager via budgetmodellen fra Byrådet. Dermed opnås en større overensstemmelse mellem forbrug og økonomisk ramme, blandt andet ved at skabe en højere grad af sammenhæng mellem det økonomiske ansvar og dipositionsretten. Da niveauet for især lærerløn på nuværende tidspunkt er højere end den standardløn, der modtages i rammen fra Byrådet, vil det være nødvendigt glidende at tildele skolerne en lavere lønfremskrivning i deres budgettildeling. Hastigheden og omfanget af tilpasningen til 12

13 standardlønnen vil løbende blive vurderet i sammenhæng med Skolevæsenets samlede økonomiske situation. For skoleåret 2004/2005 er der på normalundervisningsområdet allerede - som oplyst i forbindelse med Byrådets behandling af Regnskab udmeldt en rammebesparelse på 4,5 mio. kr. på årsbasis svarende til en tilnærmelse til standardlønnen på gennemsnitligt kr. pr. stilling. Indstillingen skal endvidere ses i sammenhæng med den samtidig fremsendte indstilling vedrørende tillægsbevilling til Skolevæsenets budget for hvori er anført: Med henblik på at nedbringe gælden til ca. 100 mio. kr. ultimo 2008 som forudsat i foråret 2004 vil Skolevæsenet foretage tilpasninger med henblik på årlige udgiftsreduktioner på 24 mio. kr. I 2005 vil målet dog alene være 10 mio. kr som følge af skoleårseffekten. Udgiftsreduktionerne vil først blive gennemført efter drøftelser med de faglige organisationer, hvorfor der forud herfor ikke kan peges på den konkrete udmøntning Den reducerede lønfremskrivning der er indeholdt i den nuværende indstilling kan være et element til at genskabe balancen. 5. Konsekvenser i forhold til mål Den ny model for lønsumsstyring vil blive udarbejdet indenfor de eksisterende rammer for Skolevæsenets decentraliseringsordning. Som ovenfor anført vil selv en glidende tilpasning til standardlønnen ikke kunne undgå at påvirke det hidtidige aktivitetsniveau. 6. Beslutningspunkter Det indstilles: 1. at hovedprincipperne for en ændret model for lønsumsstyring godkendes som beskrevet i indstillingen 13

14 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Oversigt over høringssvar Torben Brandi Nielsen / Jens Nygaard 14