Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for 1

2 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse 4. Udsatte børns læring 5. Dokumentation og evaluering 2

3 1. Idégrundlag er etableret, fordi vi gerne vil beholde en lille børnehave i Ejby. En børnehave, hvor der ikke er langt fra barn til voksen eller fra tanke til handling, og hvor børnene oplever, at der er tid og lyst til at være sammen med dem. Vi vil styrke børnenes sociale intelligens, og give dem en indholdsrig hverdag, hvor de stimuleres og udfordres. Vi vil arbejde for, at bliver en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne kan arbejde med deres kompetencer og faglighed, og hvor vi tilstræber at have langvarige ansættelsesforhold med et engageret og dygtigt personale. Dette sikrer stabilitet for både børn og forældre. Forældrene skal opleve en børnehave, hvor personalet er imødekommende, altid byder barnet velkommen, og ved, hvad der er sket for barnet i løbet af dagen, når det hentes. Desuden vil vi bryde de traditionelle rammer for en institution og forsøge at tænke ud af boksen, når børnenes dagligdag skal planlægges. Vi ved godt, at når forældre sender deres børn i institution om morgenen, så er det den næstbedste løsning. Det ansvar skal vi til enhver tid kunne leve op til. Derfor er det vigtigt at skabe nogle rammer, hvor forældrene reelt har en indflydelse og føler at de har en tæt dialog med ledelse og personale. 3

4 2. Læring og pædagogik Legen er barnets vigtigste aktivitet og har stor prioritet hos os. Det er i legen, barnet får mulighed for at prøve egne og andres grænser af, fordybe sig, bruge fantasien, styrke den sociale adfærd i samspil med andre. skal være et sted, hvor der er masser af muligheder for at lege under flere forskellige former, både i store og små grupper. Hvor alle får mulighed for at udforske livet, og få lært de sociale spilleregler at kende. Der er trygge og enkle regler og rammer, som alle kan overskue og udfolde sig under. Der er en masse traditioner og aktiviteter på tværs af stuerne og aldersgrupperne, så alle får et nært kendskab til hinanden. Vi fordyber os i de enkelte temaer igennem projektarbejde på tværs af børnegrupperne. Barnesynet Når barnet fødes er det kompetent, socialt, nysgerrigt, eksperimenterende, skabende og kommunikerende. Barnet er i tiden op til 6 års alderen i en rivende og stadig udvikling både i forhold til de personlige og de færdighedsmæssige kompetencer. Alle børn er forskellige og har forskellige ressourcer. Det betyder, at vi skal se barnet, som det er, udvise særlige hensyn, give det kærlighed, omsorg, udfordringer, anerkendelse, nærvær, oplevelser, succes, muligheder, tryghed, sociale oplevelser, klare rammer og give rum for udvikling på alle områder. Barnets læring sker primært gennem legen, hvor man selv er deltagende, og hvor der imiteres, konstrueres og eksperimenteres. Vi er her som voksne, de positive spejle. I det øjeblik, vi tror på barnet og viser det tillid, så lærer de og vokser. Hvis vi tager muligheden fra dem, tager vi også initiativet fra dem. Hvis barnet behandles som stærkt så bliver det stærkt. Hvis barnet behandles som kompetent så bliver det kompetent. Læringssyn: børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring vi udviser respekt for, at børnenes dominerende virksomhed er legen vi anerkender børnene som unikke personer med hver deres særlige ressourcer børnene mødes af anerkendende voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings og læringsmuligheder. børnene mødes af voksne, som arbejder ud fra, at børnenes koncentration er forskellig men i stadig udvikling børnenes sociale samspil understøttes gennem de voksnes prioritering af nære relationer der er tæt samarbejde mellem personalet og forældrene Der kan ske læring når barnet: føler sig godt tilpas og trygt 4

5 oplever anerkendelse, nærvær og ligeværdighed er friskt og udhvilet får erfaringer med at forfølge en ide, et behov eller et spørgsmål får tid bliver udfordret i forhold til mange forskellige kompetencer ved egen aktive indsats gør erfaringer får mulighed for at eksperimentere får mulighed for skabe sammenhænge og får indsigt møder andre børn i samme og i forskellig alder Læringsmiljø Derudover er det vigtigt, at de miljøer børnene færdes i, giver mulighed for at stimulere og skærpe deres nysgerrighed, så de får lyst til at undersøge, afprøve og videreudvikle legen/aktiviteten. Læringsmiljøet har stor betydning for læring. Vi skaber rum for omsorg, anerkendelse og balance mellem tryghed og udfordringer. Der skal være tid og plads til leg, til at udfolde, udforske og fordybe sig. Det er i alle hverdagens facetter og områder, at børnene lærer. Læreprocesser foregår: når mennesker mødes, børn/børn, børn/voksne og gruppen i måden vi er sammen på i de miljøer vi færdes i Læringsforståelse: børns læring foregår alle steder læring sker gennem leg læring sker når barnet undersøger og eksperimenterer læring skabes af børnene selv læring sker via gentagelser læring sker via krop og sanser læring sker i relationer mellem mennesker læring er forskellig for piger og drenge børnene lærer hele tiden af hinanden planlagte forløb kan være meget lærerige og udviklende Der findes to former for læring den uformelle den formelle I både den uformelle og formelle læring er det den voksne, der har ansvaret for at skabe rammer, så barnet kan tilegne sig viden og færdigheder. Den voksne skal vise begejstring, observere, være nysgerrig og understøtte udviklingen af legen, ved også at vurdere om vi skal: Gå foran Gå ved siden af Gå bagved De 3 læringsrum 5

6 Børn har ringe indflydelse på form og indhold Børnene har høj indflydelse på indhold og form De voksne har høj grad af indflydelse på form og indhold De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 1. læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. 2. læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over indretningen. Den uformelle er en del af hverdagens lege og gøremål, f.eks. når børnene iagttager efterligner, og er i samspil med andre. Den formelle er bevidste planlagte aktiviteter med fastlagte mål, med det henblik at øge børnenes forståelse og kendskab til emnet. Børn lærer på mange forskellige måder og i forskellige læringsmiljøer. Aktiviteterne og udviklingen skal tilrettelægges så de udfordres på alle intelligenser. Personalet: personalets tilgang til børnene og til hinanden stemningen og tonen i huset indretningen af de fysiske rammer måden vi organiserer hverdagen og aktiviteterne på de aktiviteter og metoder vi vælger måden hvorpå vi bruger de faglige og menneskelige ressourcer i personalegruppen 6

7 3. De seks temaer Sprog Sproget har en central plads i barnets liv. Gennem dialog skabes forståelse og ny viden, og barnet udvikler tænkning og evnen til refleksion. Overordnede mål: børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter børnene skal lære at kunne bruge sproget i samspil med andre børn og voksne f.eks. til at håndtere konflikter børnene skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer, så som kropssprog, billedsprog, talesprog og skriftsprog Metode Personalet: Vi skal med forståelse og anerkendelse skabe en god og positiv kontakt til barnet, så det føler sig trygt og får lyst til at udtrykke sig. Vi skal sætte ord på ting, handlinger og følelser, og give tid til den nærværende samtale. vi sætter ord på positive følelser, når det drejer sig om venskab og på, hvordan vi kan blive gode venner igen, hvis vi bliver uvenner vi skal som personale være tydelige i ord og kropsprog, sørge for, at man kan høre hinanden, at der er små kroge, hvor der er ro samt vise børnene, at der er flere måder at kommunikere på vi skal hjælpe børnene med at sætte ord på deres oplevelser, følelser og i konflikter hjælpe dem med at løse dem verbalt Aktiviteter: Der holdes samling hver dag, hvor en del af indholdet har fokus på: højtlæsning rim og remser sang og musik fortælling begreber leg med ord kollektive beskeder at lytte og give udtryk for ideer og følelser Der skal i være masser af: pege og oplæsnings bøger spil papir blyanter farver opslagstavler cd afspillere mulighed for rollelege mulighed for motorisk udfoldelse Sociale kompetencer 7

8 Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker f.eks. i venskaber og grupper. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Overordnede mål: barnet skal kunne danne venskaber og indgå i relationer med andre børn og voksne barnet skal lære de sociale spilleregler og være en del af fællesskabet barnet skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra Metode Personalet: skal møde barnet med respekt og anerkendelse, så barnet føler sig set, hørt og forstået skal støtte børnene i at danne venskaber og komme med i en gruppe skal være gode rolle modeller og selv formå at samarbejde på en anerkende og respektfuld måde, både med forældre og kollegaer skal hjælpe børnene med at finde konfliktløsninger og konfrontere børnene med hinandens følelser, så de lærer empati Aktiviteter: aktiviteter i minder grupper med målrettede opgaver efter det enkelte barns behov samling med fælles lege, opgaver, fortælling m.m. samarbejde om borddækning samarbejde på tværs af stuer, køn og alder Der skal i være mulighed for: at danne venskaber også på tværs af stuerne at lege i store eller mindre grupper at børnene får et frirum fra voksne således, at de kan afprøve, roller og regler selv at vælge lege og hvem man vil lege med have indflydelse på aktiviteter og samling Personlig udvikling Barnets personlige kompetencer udvikles i et samspil med en lyttende og medlevende omverden, som giver anerkendelse og indflydelse. Overordnede mål: barnet skal have medbestemmelse og medansvar, så det kan udvikle selvstændighed, selvværd og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber barnet skal have mulighed for at forfølge egne ideer og styrkes i at bruge sin fantasi og kreativitet barnet skal lære at tackle de mange følelser både positive og negative, der opstår i samspil med andre børn og voksne at barnet lærer at tage hensyn til andre og vise respekt for forskelligheder Metode 8

9 Personalet: personalet skal tage barnet alvorligt og respekterer dets meninger, følelser og initiativer personalet skal udfordre barnet til at afprøve sine grænser og formåen personalet skal skabe en tryg og overskuelig hverdag med tillidsfuld kontakt Aktiviteter: nærværende modtagelse hver dag dialog med det enkelte barn aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes egne initiativer alderssvarende opgaver i hverdagen samt ved større projekter respektfuld behandling/udstilling af børnenes produkter mulighed for valg mellem forskellige aktiviteter materialer Der skal være masser af: kontakt til det enkelte barn dialog Natur og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, vi lever i og har ansvaret for. Oplevelser i naturen har stor betydning for den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Overordnede mål: at giver børnene kendskab til forskellig slags natur, samt at give dem kendskab til årstidernes skiften og vejrfænomener børnene skal have kendskab til dyr og planter især i deres nærmiljø, og de skal bidrages viden om årsag, virkning og sammenhæng de skal have oplevelser med ild, vand, jord og luft Metode Personale: de voksne skal være aktive, engagerede og nysgerrige og have ro til at fordybe sig sammen med børnene de voksne skal udvise glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og kunne formidle viden om dyr, planter og miljø Aktiviteter: leg på legepladsen i alt slags vejr ture ud af huset mulighed for at eksperimentere med vand, sand, jord m.m. på legepladsen mulighed for leg/ forarbejdning med/ af naturmaterialer ude og inde temauger om miljø, årstider og andre emner med forbindelse til natur Der skal være masser af: legeplads med forskellige materialer og vegetation mulighed for at eksperimentere 9

10 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verden. Barnet bliver klogere på sig selv og sin egen kulturarv i mødet med anderledes levevis og værdier. At møde andre kulturformer kan inspirere og gøre barnet mere tolerant og forstående. Barnet har brug for at møde mange forskellige udtryksformer for at udvikle sin fantasi og kreativitet. Overordnede mål: barnet skal møde voksne, der aktivt formidler kunst og kultur og inspirerer barnet til selv at udvikle forskellige udtryksformer barnet skal have tid, rum og adgang til materialer og redskaber, så dets oplevelser og inspiration kan komme til udtryk i praksis barnet skal lære, at der findes forskellige sprog, vaner og levevis Metode Personalet: vi skal inspirere barnet ved selv aktivt at arbejde med forskellige udtryksformer vi skal give barnet oplevelser med kunst og kultur og motivere barnet til selv at eksperimentere og udfolde sig vi skal inddrage barnet i planlægningen af kreative aktiviteter, så der bliver taget højde for barnets lyst og engagement Aktiviteter: arbejdende værksteder med mange forskellige materialer højtlæsning og historiefortælling sange/sanglege projektarbejde med forskellige temaer traditioner til jul, fastelavn, påske, fødselsdage m.m. ture til museer, teater, oplevelser med professionelle skuespillere, musikere og kunstnere samling, hvor vi snakker om hinandens baggrund kultur /sprog Der skal i være masser af: bøger forskellige materialer som f.eks. gips, ler og tapetklister papirsakse, lim, perler, maling m.m. er tilgængelige i det daglige udstillinger med børnenes produktioner mulighed for at rollelege, udklædning Krop og bevægelse Bevægelse og motion giver sunde, glade og selvbevidste børn. Når barnet oplever, at det har styr på sin krop og tør overskride egne grænser, udvikler det sin personlighed og identitet. 10

11 Gennem leg og kropslig udfoldelse udvikler barnet sine sociale, kulturelle og sproglige færdigheder. Overordnede mål: Barnet skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed Barnet skal have en god koordinering, både fin og grovmotorisk Barnet skal møde varierede bevægelses udfordringer og miljøer, så det får lyst til at bruge kroppen Barnet skal lære om sund kost og dets sammenhæng med fysisk udfoldelse Metode Personalet: De voksne skal arbejde på at udvikle de fysiske rammer, både ude og inde, så de bliver spændende og udfordrende og giver børnene lyst til at bruge krop og sanser De voksne skal selv være fysisk aktive, og vise børnene hvordan de kan bruge og udvikle kroppen De voksne skal give børnene ro og opmuntring til at afprøve handlinger igen og igen, for at opnå et nyt mestringspunkt Aktiviteter: udeleg hver dag på legepladsen adgang til idrætsmaterialer som bolde, hulahopringe, ribbe, cykler m.m rytmik/drama mulighed for kropslige udfoldelser inden døre fokus på sund kost og levevis samling med fælleslege Der skal være masser af: plads, udfordringer og voksne, der gider. 11

12 4. Udsatte børns læring i s daglige struktur er genkendelig og overskuelig, for at give børnene trygge rammer og trivsel. Der er børn, der af den ene eller anden grund ikke trives eller ikke tilegner sig de færdigheder, der er nødvendige for at indgå i den sociale sammenhæng eller tilegner sig relevant viden i forhold til deres alder, I første omgang vil det betyde, at personalet skal skærpe deres opmærksomhed på det pædagogiske arbejde. i fællesskab med familien afdækkes problemet og forskellige tiltag afprøves. et evt. samarbejde med sundhedsplejerske, talepædagog, fysioterapeut, socialrådgiver eller psykolog indledes. der fastsættes i fællesskab rammer for barnet og vores handlemåde. Har barnet yderligere behov for hjælp ansøges om støttetimer. som udgangspunkt sætter vi fokus på barnets stærke sider frem for de problematiske. 12

13 5. Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering bruges som refleksion og analyse af egen praksis og bruges til at udvikle og forandre vores pædagogik. Vores erfaring med dokumentation og brug af matrixmodeller er ikke systematiseret, så dette område vil vi have større fokus på i de kommende år, samt udbygge hen af vejen. Dokumentation: foto barnets egen bog. Alle børn får en bog når de holder op i, som indeholder foto, tegninger, sange, historier m.m. fra deres børnehavetid. skiftende udstillinger af børnenes arbejde iagttagelser opslagstavler Evaluering: vores praksis evalueres løbende på stue og personalemøder børne og forældreinterview 13