DESIGN VAREMÆRKE. Gratis overvågning af rettigheder. EU-patent i 2015? Nyslået EPA er BRUGSMODEL

Transkript

1 PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT Protecting IPR Gratis overvågning af rettigheder EU-patent i 2015? Nyslået EPA er PATRADE NYHEDSBREV EFTERÅR 2013

2 Gratis overvågning af rettigheder Det bliver sværere at være kopist og samtidig lettere at være indehaver af rettigheder som fx patenter, designrettigheder og varemærker. Om nogle få måneder strammer myndighederne således båndene om kopisterne. Per 1. januar 2014 bliver den såkaldte toldforordning til bekæmpelse af produktpirateri strammet, så myndighederne nu kan gribe ind over for varer, der ikke alene er piratkopier (1:1 kopier), men også over for kopier af produkter eller mærker, der blot kan forveksles med de originale. Indehavere af patenter, brugsmodeller, designrettigheder, varemærker og handelsnavne kan indsende en anmodning til SKAT om overvågning af deres rettigheder - og overvågningen er endda ganske gratis! Man kan selv vælge, om det er den danske grænse eller grænsen ind til EU, man ønsker overvåget. Når anmodningen er godkendt, begynder SKAT sin overvågning. Varer, der kommer til fortoldning primært containere og andre store forsendelser, bliver tjekket. Hvis myndighederne finder kopierede produkter, vil forsendelsen blive tilbageholdt. Umiddelbart efter vil rettighedshaveren eller dennes repræsentant, fx Patrade, blive underrettet om, at en sending varer er tilbageholdt, fordi den tilsyneladende krænker rettighedshaveren. Nu handler det om at være hurtig. Som rettighedshaver får man en kort frist til at reagere, og gør man ikke det, vil forsendelsen blive frigivet og sendt videre til importøren. I de tilfælde, hvor Patrade repræsenterer rettighedshaveren, søger vi sædvanligvis importørens accept af, at kopivarerne destrueres. Får vi accept, vil SKAT foretage destruktionen. Får vi den ikke, skal krænkelsen fastslås ved dom. Importøren/krænkeren får ingen kompensation for tabet, når varer bliver destrueret. Derimod skal den pågældende betale for opbevaring af varerne samt omkostninger til destruktionen. Selvom man som rettighedshaver ikke har anmodet om og dermed iværksat overvågning, finder SKAT alligevel i enkelte tilfælde selv kopivarer og følger samme procedure. Men sandsynligheden er selvfølgelig ikke så stor, hvis der ikke er begæret overvågning. Da mange kopivarer i dag kommer ind i landet via internetsalg i små forsendelser, ændres forordningen nu, så også små forsendelser overvåges. Det gælder især produkter, der kommer fra lande uden for EU. I de tilfælde sker der det, at vedkommende, der har købt noget på internettet, bliver kontaktet og får oplyst, at varen destrueres uden omkostninger for den pågældende. Men det betyder, at den pågældende nu risikerer at tabe hele det beløb, vedkommende har betalt for varer til privat brug fx tasker, ure, beklædning eller elektronik. 2 PATRADE NYHEDSBREV

3 Rolex-dommen En dansk forbruger havde købt et Rolexkopiur i en kinesisk internetbutik. Uret blev sendt til Danmark, men blev standset i tolden, og den danske kunde blev i Sø- og Handelsretten dømt til at tåle destruktion af uret uden erstatning. Før den sag var det tidligere fast praksis, at piratkopierede varer ikke blev tilintetgjort, hvis varerne var købt til privat brug. Men Sø- og Handelsretten har med den sag, der er prøvesag for en række ventende sager af samme art, ændret sin fortolkning af Toldforordningen til, at det er afgørende, om uret var fremstillet til erhvervsmæssig brug og ikke om det var indkøbt til erhvervsmæssig brug dvs. til videresalg. Sagen er indbragt for Højesteret, der har forelagt den for EU-domstolen, som skal tage stilling til spørgsmålet om fremstillet til erhvervsmæssig brug eller indkøbt til erhvervsmæssig brug. For import af piratkopierede varer til privat brug via forsendelser er der dog nu i den kommende Toldforordning (1. januar 2014) sikker hjemmel til destruktion. Af adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S Dobbelt skattefradrag for innovationsomkostninger Hvorfor skal det skattemæssigt være ligestillet for virksomhed A at lade en medarbejder flyve til Kina for at købe plastikhavemøbler til videresalg i Danmark og for virksomhed B at lade en medarbejder udvikle en vindmøllevinge, der kan skabe mere energi ud af mindre vind? Den nyudviklede vindmøllevinge bidrager til et mindre forbrug af fossile brændstoffer og skåner derved miljøet. Desuden skaber den arbejdspladser både i Danmark og i udlandet, ligesom den forbedrer vores betalingsbalance i kraft af eksportmulighederne. Alligevel er virksomhed A og virksomhed B ligestillet i forhold til at kunne fratrække udgifterne til medarbejdernes lønninger, flyudgifter og diverse omkostninger. Udgifterne trækkes fra krone for krone i virksomhedernes overskud. Men er det rimeligt? Virksomhed B har en relativt højere samfundsgavnlig adfærd (gavner miljøet, gavner beskæftigelsen, gavner betalingsbalancen) end virksomhed A. Og miseren er ikke, at køberen har begået noget ulovligt - for i Danmark er køb af kopivarer til privat brug ikke ulovligt; men sælgeren har gjort noget ulovligt - nemlig kopieret et eksisterende produkt eller varemærke. Reglerne kan dog ikke anvendes over for privatpersoner, der på rejser køber kopivarer og tager dem med hjem til Danmark i bagagen. Det er fx tilfældet i Italien og Frankrig, men altså ikke i Danmark. Kontakt Patrade, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få iværksat overvågning af dit produkt eller varemærke. Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde mener, at virksomhed A skal straffes for sin adfærd. Vi er jo alle forbrugere af den mangfoldighed af produkter, der fremstilles i udlandet af konkurrencemæssige årsager. Men min pointe er, at den danske virksomhed, der bidrager med innovation og gavner samfundet på flere måder, bør have en belønning. En adfærdsregulerende belønning, da de fleste er enige om, at innovation er det brændstof, der skal drive Danmark fremad. Hvis vores politikere virkelig mener, hvad de siger, når de tager ordet innovation i deres mund, kunne de overveje at give virksomhederne dobbelt skattefradrag for innovationsomkostninger. Altså ikke kronetil-krone, men tokrone-til-enkrone. Det ville uden tvivl virke adfærdsregulerende på dansk erhvervsliv og skubbe innovationen i den rigtige retning fremad! I forvejen er vores skatte- og afgiftssystem på mange områder adfærdsregulerende. Lad mig blot nævne afgifter på biler og brændstoffer. Måske er tiden nu kommet til en positiv adfærdsregulering gør man noget, så får man noget! Eller rettere man sparer noget i skat, hvis man er innovativ og dermed bidrager hensigtsmæssigt. EFTERÅR

4 EU-patent i 2015? I mere end 40 år drøftede EU-landene et fælles patentsystem, inden de indgik aftalen i december sidste år. Men intet EU-patent uden en tilhørende domstol, og noget tyder på, at 2015 er et realistisk bud. Dansk tilslutning til en fælles EUpatentdomstol viser sig at betyde suverænitetsafgivelse. Det har justitsministeriet afgjort, og derfor skal danskerne sandsynligvis til folkeafstemning om, hvorvidt vi vil tilslutte os en sådan domstol eller ej. Usikkerheden hviler på, at regeringen i skrivende stund ikke har meldt helt klart ud om, hvorvidt en sådan folkeafstemning bliver en realitet og i givet fald hvornår? Men mens Danmarks tilslutning til domstolen er mere eller mindre ligegyldig for, om den ender med at blive en realitet, er det en kendsgerning, at i alt 13 lande herunder både England, Tyskland og Frankrig - skal sige ja til domstolen, før den kan træde i kraft. Og det kan ske først at være i 2015 på grund af nogle procedurekrav i det engelske parlament. På nuværende tidspunkt er det altså stadig uvist, hvornår EU-patentet og den tilhørende domstol er en realitet. Derfor advarer Patrade stadig mod, at man udskyder indlevering af patentansøgninger i tillid til, at EU-patentet snarest bliver en realitet. Gør man det, kan man meget nemt risikere at forsinke introduktionen af sine nye produkter på ubestemt tid. Manglende viden om EU-patentdomstol Selv personer med kendskab til patenter og patentering føler, at de mangler viden om den EU-patentdomstol, som muligvis bliver sendt til folkeafstemning. Det viser en undersøgelse, som patent- og varemærkevirksomheden Patrade A/S har foretaget blandt sine patentkunder. 202 danske virksomheder har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Næsten halvdelen mener, at de mangler viden for at kunne tage stilling til spørgsmålet om en EU-patentdomstol. På spørgsmålet om, hvorvidt kunderne føler, at de har viden nok til at tage stilling til spørgsmålet om en EUpatentdomstol, svarer 47 pct. således nej, mens 53 pct. svarer ja. Patrade har også spurgt dem om, hvorvidt de mener, at den danske befolkning som helhed er i stand til at tage stilling til EU-patentdomstolen - og her svarer 87,6 pct. nej, mens 12,4 svarer ja. Den manglende viden er sandsynligvis årsag til, at respondenterne mener, det er en dårlig ide at sende spørgsmålet om EU-patentdomstolen til folkeafstemning. 81,2 pct. har svaret, at de synes det er en dårlig ide, mens kun 18,8 pct. mener det er en god ide. Til gengæld viser undersøgelsen en overvejende positiv holdning til selve EUpatentdomstolen, idet 73,3 pct. regner med at de vil stemme ja, mens kun 5,9 pct. vil stemme nej. Resten - 20,8 pct. - har endnu ikke taget stilling. 4 PATRADE NYHEDSBREV

5 Hvilke sprog kan ansøgningen skrives på? Ansøgningen kan ved indleveringen være skrevet på et hvilket som helst medlemslands officielle sprog. Hvis det ikke er engelsk, tysk eller fransk, skal der efterfølgende indleveres en oversættelse til et af de tre sprog. Hvor kommer EU-patentet til at gælde? I de lande, der har ratificeret aftalen - altså i mindst 13 medlemslande i EU herunder England, Tyskland og Frankrig. Hvad er fordelene ved et EU-patent? Et billigere patent i de tilfælde, hvor ansøger ønsker patentet udstedt i et større antal lande i EU. Hvad er/kan være ulempen? Det må forventes, at der kommer flere patenter i de lande, der har ratificeret aftalen, end der er under den nuværende patentlov. Med flere patenter bliver risikoen for at krænke andres rettigheder større. Hvis du vil vide mere... Hvad kommer oversættelse og årsafgifter til at koste? Det er ikke endeligt fastlagt endnu. Hvornår træder det nye EU-patent i kraft? Ingen ved det præcist. Men et godt bud er 2015 under forudsætning af, at mindst 13 medlemslande inklusive England, Tyskland og Frankrig ratificerer aftalen inden da. Hvad kommer en EU-ansøgning til at koste? En EU-ansøgning kommer til at koste det samme som det traditionelle europæiske patent (EP-patent), idet besparelsen først opnås, når patentet er udstedt. Besparelsen skyldes primært, at omkostningerne til validering i de enkelte lande bortfalder. Hvad er det man sparer i forhold til nu? Man sparer udgifterne til hel eller delvis oversættelse af patentspecifikationen til det officielle sprog i de lande, hvori det traditionelle EP-patent bliver valideret. Hvem kan søge? Virksomheder og enkeltpersoner i hele verden kan søge om det nye EU-patent. Ansøgere uden for de lande, der er omfattet af den europæiske patentkonvention, skal blot være repræsenteret af en autoriseret EP-agent. Vil det fortsat være muligt at patentere i ét enkelt EU-land eller nogle udvalgte lande? Ja, det traditionelle europæiske patent vil fortsat bestå, og dermed muligheden for at validere i udvalgte lande. Desuden kan man fortsat i de fleste europæiske lande indlevere en national ansøgning til de respektive landes patentmyndigheder og opnå et rent nationalt patent. Læs flere Q&A på næste side EFTERÅR

6 Hvor vil konflikter blive afgjort - hvor skal den europæiske patentdomstol placeres? Den kommende EU-patentdomstol vil have sin 1. instans fordelt på Paris, London og München. Desuden vil der blive oprettet et antal nationale og regionale afdelinger af EU-patentdomstolen i enkelte lande og regioner. Endelig vil der blive oprettet en appeldomstol i Luxembourg samt en voldgiftdomstol i Ljubljana og Lissabon. Sidstnævnte vil dog ikke være kompetente til at behandle sager om fx patentkrænkelse og ugyldiggørelse. Hvad betyder det, at konflikter skal afgøres uden for Danmark? Det kan betyde ekstra udgifter til rejser og eventuel anvendelse af udenlandsk, juridisk bistand. Det skal dog bemærkes, at danske jurister også vil kunne føre sager ved EU-patentdomstolen, ligesom det er et ønske fra nogle, at dette også skal være muligt for europæiske patentagenter, der har erhvervet sig de fornødne juridiske kvalifikationer. Hvad vil det betyde, hvis vi får en folkeafstemning i Danmark om den europæiske patentdomstol og vi stemmer nej? Så vil vi stadig skulle validere et udstedt europæisk patent i de lande, hvor ansøger ønsker, at det skal være gyldigt. Hvordan kan det nye EU-patent beskytte mere effektivt end det gamle Europa-patent? Hvis en dansk patenthaver har et EU-patent, og vedkommende mener, at en konkurrent krænker patentet i et antal lande (fx i Tyskland, England, Frankrig og Holland), skal patenthaveren kun indlede én retssag imod konkurrenten (ved EU-patentdomstolen) i stedet for som nu ved nationale domstole i hvert land. Det kan mindske sagsomkostninger betydeligt, og patenthaver får vished for, at såfremt konkurrenten kendes skyldig i krænkelse, får dette virkning for alle fire lande. Som det er nu, kan fx domstole i England og Tyskland komme frem til, at et valideret EP-patent er krænket, mens domstole i Frankrig og Holland kan vurdere, at det ikke er krænket. Hvornår kan det være en fordel ikke at gå efter EU-patentet? Hvis man kun ønsker at opnå rettigheder i nogle få lande i Europa. Og hvis man ønsker, at eventuelle retssager vedrørende ens patent ikke skal afgøres ved EU-patentdomstolen, men ved nationale domstole. I så fald kan man indlevere nationale patentansøgninger. Hvad med eksisterende ansøgninger kan de overgå til det nye system og dermed undgå validering i alle EU-lande? Hvis der udstedes et europæisk patent på den eksisterende ansøgning, efter at bestemmelserne om EU-patentet er trådt i kraft, kan patentet registreres som et EU-patent. Læs flere Q&A på www. patrade.dk Nyslået EPA er Patrade har fået endnu en europæisk patentkonsulent, idet Birthe B. Olesen netop har bestået den udfordrende eksamen og nu kan skrive European Patent Attorney på sit visitkort. Birthes baggrund er en uddannelse som akademiingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi (nu DTU) med speciale inden for miljøteknologi og spildevandsbehandling. Hun har arbejdet som patentkonsulent siden 2009 og var tidligere patentspecialist hos Patent- og Varemærkestyrelsen i 13 år. Birthe arbejder med patenter inden for et bredt teknisk felt på det kemiske og mekaniske område og har derfor en solid erfaring at trække på i sin rådgivning. Birthe er også en erfaren underviser og foredragsholder og underviser bl.a. i patenter på Dansk Institut for immaterialretsuddannelse (DIFI). 6 PATRADE NYHEDSBREV

7 Hvem ejer rettighederne, når en medarbejder begår en opfindelse? Mere end hver anden opfindelse er gjort af en medarbejder i en virksomhed. I nogle tilfælde er opfindelsen så god, at den enten kan patenteres, designbeskyttes eller varemærkeregistreres. Derfor er spørgsmålet om, hvem der ejer patentet, designregistreringen eller varemærket yderst relevant for rigtig mange virksomhedsejere og ledere. Og det er bestemt værd at få afklaret med medarbejderen så hurtigt som muligt. Kom til Patrade Lectures i Den Sorte Diamant i København, onsdag d. 2. oktober 2013 kl , og hør om medarbejderopfindelser juridisk og praktisk. Gratis arrangement i København Desuden er der et indlæg om det nye EU-patent. Det er gratis at deltage. Læs mere på www. patrade.dk. EFTERÅR

8 AFSENDER: PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C. B Gæt en konsulent - og vind et helt kilo chokolade Team Patrade består af mange kompetente konsulenter, som vi er stolte af. Vi ville gerne, at du kendte dem alle, men de fleste af vores kunder har kun kontakt til en enkelt eller et par stykker. Derfor udfordrer vi dig på dit kendskab til en af vores relativt unge konsulenter. Vores konsulent er 35 år, men trods den relativt unge alder giver han gerne udtryk for, at han selv mener, han ser ud som én på 25 år! Han holder sig i form ved at danse salsa, spille tennis og sejle. Selv om han for længst har forladt studiemiljøet og har færdiggjort sin uddannelse som telecomingeniør, er han ind imellem at finde i Studenterhuset i Aalborg med sit DJ-udstyr. Før han kom til Patrade, var han projektleder og forsker på Aalborg Universitet, hvor de sandsynligvis også husker ham for den charmerende accent, der gør det helt naturligt for ham at spise pizza og elske Ferrari. Som person er han visionær og viljestærk. I den seneste tid er han set til adskillige kundemøder med sin ipad, og med den ved sin side tilstræber han at give ærlig og skarp rådgivning til alle sine kunder. Protecting IPR PATRADE A/S Hvis du ikke kender ham i forvejen, kan du hente hjælp på hvor der er et billede af ham. Send dit bud på hans navn til patrade@patrade.dk. Blandt de rigtige svar tæller vi til nummer 13, og vinderen får et helt kilo kvalitetschokolade fra Ole Chokolade. Sommerens konkurrence blev vundet af Edel Gyldenskjold fra F&H A/S i Viborg. Hun har fået chokolade tilsendt og vi håber, den faldt i god smag. FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C CVR-NR AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL INFO@PATRADE.DK