Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING

Transkript

1 Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli 2011

2 Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli /4-11 PHe MSP,OGJ og AMJ/RH PHe 2 4/7-11 PHe MSPog OGJ PHe Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt NIRAS A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 NIRAS 1 1. BAGGRUND Baggrund for værktøjet Brug af værktøjet Grøn erhvervsudvikling og politiske krav til Kvalitetsfondsprojekter OPBYGNING AF VEJLEDNINGEN Kort beskrivelse af processen i bæredygtigt byggeri Bæredygtighedsscreening Prioritering Bæredygtighedskrav Bæredygtighedsprogram Virkemidler Bæredygtighedsvurdering Evaluering TIDSFORLØBET I BÆREDYGTIGT BYGGERI HVEM GØR HVAD? Projektansvarlig for bæredygtighed Screening og prioritering Bæredygtighedskrav Løsninger Udførelse SCREENING OG PRIORITERING AF FOKUSOMRÅDER Screening (faglig vurdering af påvirkningerne) Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Hvordan prioriteres mellem drivhusgasser og arbejdsmiljø? REGION HOVEDSTADENS STANDARDMODEL OG BRUTTOLISTE TIL PRIORITERING Standardprioritering for Region Hovedstaden Region Hovedstadens bruttoliste til brug ved prioritering Kompetencer Afstemning med bygherren... 39

4 NIRAS Hvornår skal prioriteringen gennemføres? Hvordan vises/videregives prioriteringen? BÆREDYGTIGHEDSKRAV Regionens overordnede intentioner Udgangspunkt for kravstillelsen Hvordan skal bæredygtighedskravene formuleres? Kompetencer Afstemning med bygherren Hvornår skal bæredygtighedskravene stilles? Hvordan vises/videregives bæredygtighedskravene? Bæredygtighedskrav for Region Hovedstadens bruttoliste Standard-bæredygtighedskrav for Region Hovedstaden BÆREDYGTIGE LØSNINGER De rigtige løsninger Hvordan findes løsningerne? Løsningsskema Kompetencer Afstemning med bygherren Hvordan sikres, at løsningerne indarbejdes? Hvornår besluttes løsningerne? TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Kompetencer Afstemning med bygherren Hvornår skal de totaløkonomiske vurderinger gennemføres? Hvordan videregives de totaløkonomiske vurderinger? EVALUERING AF TILBUD Regionens bruttokrav Regionens standardkrav REFERENCER... 92

5 NIRAS 3 1. BAGGRUND 1.1 Baggrund for værktøjet I forbindelse med Region Hovedstadens byggeri og drift ønskes inddraget bæredygtighedshensyn. Regionen har behov for, at der er ens retningslinjer og kriterier for og ikke mindst ensartet afrapportering omkring bæredygtighed for regionens projekter. Til det formål ønskes udviklet et værktøj. Der er gennemført en analyse af metoder og værktøjer til bæredygtigt byggeri. Analysen opsummerer, hvad der findes og har været brugt af metoder og værktøjer. Der peges desuden på, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med prioritering af fokusområder for byggeprojekter, kravstillelse, valg af løsninger og ved totaløkonomiske vurderinger. Der er som led i udarbejdelsen afholdt workshop med deltagelse af projekt- og driftschefer fra regionens hospitaler, hvor værktøjet er blevet præsenteret og kommenteret, og der er afholdt møder med regionen, hvor der fx er diskuteret prioriteringer, evalueringskriterier samt udformning i forhold til indrapporteringen således, at regionens behov tilgodeses. I denne rapport beskrives den metodik, regionen vil anvende for at få fokus på bæredygtighed. Desuden placeres ansvar for aktiviteterne, og hvornår aktiviteterne skal ske. Der kan fx udarbejdes paradigmer til brug for samarbejdsparter således, at indrapporteringen bliver ensartet og lettere at sammenligne. Herved vil det også blive nemmere at vurdere og vidererapportere regionens samlede bæredygtighedstiltag. Værktøjet skal desuden kunne hjælpe samarbejdsparterne gennem vurdering og prioritering af fokusområder ud fra retningslinjer fra regionen. Efter ovenstående gennemgang og med de erfaringer, NIRAS ligger inde med på området, vil anbefalingerne til, hvilke egenskaber et bæredygtighedsværktøj for regionen skal have, være nedenstående. De enkelte anbefalinger er begrunde/forklaret efterfølgende.

6 NIRAS 4 Værktøjet skal kunne: Formidle fokusområderne klart og prioriteret Formidle kravene, så de forstås og kan eftervises Sikre ensartede tilbagemeldinger Sikre godkendelser/accept på de relevante tidspunkter Sikre samarbejde Undgå unødigt papirarbejde/dokumentation Være let at gå til for dem, der skal udføre det Være let at modtage og overskue for dem, der skal modtage det Nærværende rapport er en uddybende vejledning. Denne rapport udgør vejledningen, der indeholder såvel en standardmodel, en noget udvidet version (bruttolisten) og en beskrivelse for hele proceduren med screening, prioritering, kravstillelse m.m. for dem, der ønsker selv at forme kravene. Der udarbejdes samtidig en kort pjece indeholdende paradigmer i forhold til afrapportering og vurdering for standardmodellen. Nærværende rapport kan evt. anvendes de første gange, man vælger ikke at bruge standardmodellen. Der opsamles erfaringer med anvendelsen af værktøjet og det forventes, at der, når værktøjet har været anvendt et år, skal ske en revision, således at krav, mål og procedurer justeres efter de erfaringer, man har gjort sig. 1.2 Brug af værktøjet Vejledningen til værktøjet indeholder 3 muligheder for at arbejde med bæredygtighed i projekterne. Anvendelse af standardkravene som de er. Tage udgangspunkt i bruttolisten, tilpasse prioriteringen til det aktuelle projekt og vælge de relevante krav fra bruttolisten over krav. Gennemføre en screening, prioritering og opstille krav, evt. med støtte til strukturen og principperne i processen beskrevet i vejledningen. Valget mellem de 3 varianter afhænger af projektet (ligger det indenfor definitionen af et standardprojekt?), og af ønsket om og måske især erfaringen med at gennemføre bæredygtigt bygger. Nogen vil kaste sig ud i at gennemføre en ny screening, der er helt tilpasset det aktuelle projekt. Denne løsning er imidlertid

7 NIRAS 5 tidskrævende og vil måske ikke altid tilføre projektet mere værdi, idet der allerede er gennemført en screening, der dækker standardprojekterne. Det kan derfor virke som dobbeltarbejde. Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Hvis man vælger at tilpasse et sæt krav ud fra valgmulighederne i bruttolisten, kan ressourceforbruget til screeningen undgås. Tilpasningen kan anvendes, hvis projektet ikke er dækket under definitionen af et standardprojekt og prioritering eller krav derfor skal justeres. Endelig kan man ved at anvende standardkravene sikre sig, at der udmeldes et sæt bæredygtighedskrav, der er gennemarbejdede og fornuftige og vil opfylde regionens intention om at inddrage bæredygtighedshensyn i projekterne. 1.3 Grøn erhvervsudvikling og politiske krav til Kvalitetsfondsprojekter I forlængelse af dette arbejde, har der pågået en politisk proces i regionen omkring Grøn Erhvervsudvikling. I den forbindelse har Miljø- og Klimaudvalget stillet nogle generelle regler op i forhold til Kvalitetsfondsprojekterne, se Miljø- og Klimaudvalgets krav til miljømæssig bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne af 21. april Miljø- og Klimaudvalget har valgt 3 fokusområder, hvorfra der i hvert kvalitetsfondsprojekt skal stilles mindst ét bæredygtighedskrav indenfor hvert fokusområde. De 3 fokusområder, hvor der ønskes forbedringer er: Energiforbrug Materialeforbrug Vandforbrug Energiforbrug og drivhusgas/co 2 -udledninger i den fremtidige driftsfase Miljø- og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelsesfasen og i drift Vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase

8 NIRAS 6 De 3 fokusområder svarer til prioritering 2, 3 og 4 i bæredygtighedsværktøjets standardmodel. I kvalitetsfondsprojekterne er der i forhold til den miljømæssige bæredygtighed følgende politiske krav: Indenfor hvert fokusområde skal der (som nævnt ovenfor) udvælges mindst et emne, der skal opstiller krav for. I Kvalitetsfondsprojekterne skal der følges op på 5 vurderingskriterier (se senere) De 5 vurderingskriterier eller nogle af dem skal indgå som konkurrenceparameter på kvalitetsfondsprojekterne i alle relevante udbud (hvor udbuddet omfatter en større samlet del af projektet og/eller hvor miljøforholdene har specifik betydning). Bæredygtigheden (helheden af miljømæssig, social og økonomisk) skal vægtes selvstændigt med en ikke ubetydelig andel af den samlede vægtning. Der er i Kvalitetsfondsprojekterne ligesom for andre projekter mulighed for, at der opstilles en række krav ud over de 3, man har pligt til. De 5 vurderingskriterier, der kan indgå som en del af vurderingskriterierne i forhold til miljø og klima på Kvalitetsfondsprojekterne er: Energiforbrug Styring og minimering af de samlede drivhusgas/co 2 - emissioner pr. år fra de fremtidige byggerier i driftsfasen og i løbet af anlægsfasen Styring og minimering af samlet energiforbrug pr. år af de fremtidige byggerier Materialeforbrug Styring og minimering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i anlæg og drift af fremtidige byggerier Styring og valg af miljøvenlige materialer, produkter, varer og services i anlæg og drift af de fremtidige byggerier Vandforbrug Styring og minimering af samlet forbrug af brugsvand pr. år i driften af de fremtidige byggerier.

9 NIRAS 7 Værktøjet understøtter muligheden for at opstille bæredygtighedskrav indenfor ovennævnte områder. Der er andre udvalg, ud over Miljø- og klimaudvalget, der kan have behov for at få formaliseret krav i forhold til bæredygtighed. Det er intentionen, at værktøjet vil blive justeret, således, at det også vil understøtte disse krav, når de er besluttet.

10 NIRAS 8 2. OPBYGNING AF VEJLEDNINGEN Metoden til at opnå bæredygtigt byggeri består i en række aktiviteter, som kort beskrives herunder til orientering. Rapporten vil primært omhandle en beskrivelse af, hvordan og hvem, der skal tage sig af hvilke aktiviteter i et konkret byggeprojekt. Et resultat af analysen var, at der for de enkelte aktiviteter blev peget på nogle væsentlige elementer, man skulle holde sig for øje. Det er med baggrund i disse, at værktøjet udvikles og beskrives. Elementerne opsummeres herunder: De væsentligste elementer i prioriteringen: Faglig vurdering af påvirkningerne Afklaring af bygherrens bæredygtighed/bæredygtighedspolitik eller -intentioner Afstemning af prioriteringerne med bygherren De væsentligste elementer i kravene: Opstil krav, hvis man ønsker indflydelse Målbare mulighed for at afgøre om de er opfyldt eller ej Undgå at pege på løsninger det er for tidligt i processen De væsentligste elementer ved valg af løsninger: Bruttolisten af løsningerne bør tilvejebringes i et forum af interessenter, bygherre, brugere, driftsfolk, arkitekter, fagingeniører m.m. Løsningerne bør vælges til efter en faglig og økonomisk gennemgang af bruttolisten og holdes op mod kravene Til den økonomiske gennemgang anvendes totaløkonomiske vurderinger og evt. tilbagebetalingstider De væsentligste elementer ved de økonomiske vurderinger: Vurderingerne skal foretages forud for valg af løsninger Grovsorteringerne foretages ud fra totaløkonomiske vurderinger

11 NIRAS 9 Ved valget mellem et mindre antal løsninger kan tilbagebetalingstider tages i betragtning Det et ikke væsentligt, om vurderingerne fremskrives eller ej. 2.1 Kort beskrivelse af processen i bæredygtigt byggeri Herunder beskrives processen fra BPS Håndbog i bæredygtighedsrigtig projektering med tilpasninger. Der er bl.a. indarbejdet social bæredygtighed i screeningen, der er tilføjet totaløkonomiske vurderinger for at tilgodese den økonomiske bæredygtighed, og der gennemføres en screening (tidligere 2). Aktiviteterne inden for bæredygtig projektering kan beskrives under følgende overskrifter: Bæredygtighedsscreening Prioritering Bæredygtighedskrav Bæredygtighedsprogram Virkemidler Bæredygtighedsvurdering Evaluering Herunder gives en kort beskrivelse af de enkelte aktiviteter Bæredygtighedsscreening Forud for projekteringen screenes projektet for at opnå et overblik over de bæredygtighedspåvirkninger, projektet kan give anledning til herunder fx energiforbrug, vandforbrug, indeklima, emissioner, arbejdsmiljø, sikkerhed m.m. Påvirkningerne vurderes ud fra livscyklusbetragtninger. Hele projektet gennemgås, så en grundig gennemgang sikres. Hvor der potentielt kan forventes negative belastninger, noteres dette. Påvirkningernes væsentlighed vurderes ud fra, hvor alvorlige konsekvenserne af dem vil være. Screeningen afsluttes med en oversigt over samtlige potentielt væsentlige belastninger opgjort efter påvirkninger og livscyklusfaser Prioritering Oftest vil der fra screeningen peges på en lang række potentielle belastninger også flere, end det er realistisk at arbejde videre med i projektet. Derfor er en prioritering nødvendig. Prioriteringen gennemføres ud fra en vurdering af belastningernes indbyrdes alvorlighed. Dette gøres ud fra enkle retningslinier, der drejer sig om belastningernes udbredelse (lokalt globalt), varighed, mængde

12 NIRAS 10 og effektens reversibilitet. Desuden tages i prioriteringen udgangspunkt i bygherrens politiske målsætninger omkring miljø og bæredygtighed. Prioriteringen vil pege på de 3-5 væsentligste belastninger, som projektet potentielt vil give anledning til, og som skal søges nedbragt. Dette betyder ikke, at øvrige belastninger af bæredygtigheden skal accepteres blot at indsatsen er størst for de væsentligste belastninger. Screeningen og prioriteringen sikrer, at indsatsen lægges der, hvor der er mest behov Bæredygtighedskrav Der opstilles bæredygtighedskrav for de prioriterede belastninger. Bæredygtighedskravene skal beskrive det bæredygtighedsniveau, der skal arbejdes efter i projektet. Bæredygtighedskravene skal formuleres således, at de er konkrete og målbare samtidig med, at de ikke begrænser mulighederne for valg af løsninger senere i projekteringen. Det er altså ikke meningen, at der ved opstillingen af bæredygtighedskrav skal peges på konkrete løsninger, men blot stilles krav til, hvad løsningen skal opfylde i forhold til bæredygtighed Bæredygtighedsprogram Resultatet af bæredygtighedsscreening og prioriteringen præsenteres i et bæredygtighedsprogram sammen med en kort introduktion til projektet. Bæredygtighedsprogrammet præsenterer desuden bæredygtighedskravene for de prioriterede bæredygtighedsbelastninger. Bæredygtighedsprogrammet kan med fordel indarbejdes i byggeprogrammet således, at de projekterende præsenteres for kravene til bæredygtigheden på lige fod med de tekniske specifikationer Virkemidler Løsningerne til opfyldelse af bæredygtighedskravene (virkemidlerne) foreslås af de projekterende sammen den, der har ansvaret for bæredygtighed i projektet og aftales i samarbejde med bygherren. Virkemidlerne kan være tekniske løsninger, valg af produkter, materialer, materiel m.m. eller det kan være adfærdsmæssige løsninger. Virkemidlerne vælges ud fra en totaløkonomisk betragtning, der sikrer, at der opnås fornuftig balance mellem økonomi og bæredygtighed. Sikkerhed og sundhed kommer dog altid forud.

13 NIRAS 11 De totaløkonomiske vurderinger sikrer, at man får størst bæredygtighedsindsats inden for budgettet og at fx besparelser på driftssiden synliggøres Bæredygtighedsvurdering Som led i bæredygtighedsarbejdet kan der være behov for specifikke bæredygtighedsvurderinger fx i form af sammenligninger af metoder (fx ventilation), konstruktioner eller materialer. Ofte opstår behov for disse under projekteringen, hvor man står overfor konkrete valg og ønsker det bæredygtighedsmæssige aspekt inddraget i beslutningsprocessen. Derfor er det ikke altid muligt at planlægge omfanget af disse bæredygtighedsvurderinger. Dog er der oftest behov for vurderingerne i forbindelse med materialevalg. Resultatet af vurderingerne anvendes oftest som et af mange parametre, der indgår i beslutningen Evaluering Den ansvarlige for bæredygtighed i projektet udarbejder ved projektafslutning en bæredygtigheds-evaluering som dokumentation for bæredygtighedsindsatsen under projekteringen. På større projekter kan det være en fordel at gennemføre evalueringer efter hver fase under projekteringen således, at bygherren løbende får dokumentation for bæredygtighedsaktiviteterne.

14 NIRAS TIDSFORLØBET I BÆREDYGTIGT BYGGERI Nedenstående figur viser sammenhængen mellem projektfaser og aktiviteter i processen med bæredygtigt byggeri. Figur 3.1. Projektfaser og aktiviteter i bæredygtigt byggeri Der skal fra starten af projektet lægges en plan for arbejdet med bæredygtighed specielt skal deadlines være fastlagt for Forslag til fokusområder og prioritering Accept af fokusområder og prioritering Forslag til bæredygtighedskrav Accept af bæredygtighedskrav Virkemiddelliste På de store hospitalsprojekter er der allerede krav om månedlig afrapportering. Status på bæredygtighed vil indgå i denne afrapportering. Der skal lægges en plan med datoer for, hvornår forslag og accepts skal ligge, så det sikres, at accept af bæredygtighedskravene sker inden væsentlige beslutninger i forhold til projekteringen foretages; det vil sige, før der påbegyndes udarbejdelse af projektforslag. Virkemiddellisten udarbejdes løbende og følger projektet til, det er opført.

15 NIRAS HVEM GØR HVAD? Som udgangspunkt er det bygherrens ansvar at igangsætte alle aktiviteter i forhold til bæredygtigt byggeri. En lang række aktiviteter kan uddelegeres, men beslutningerne og rammerne ligger hos bygherren. Der er altså beslutninger og ansvar, der ikke kan pålægges andre. Region Hovedstaden har som bygherre ansvaret for at fastlægge fokusområder og opstille krav. Hvis det uddelegeres til en rådgiver, skal rådgiveren præsentere et oplæg med prioriterede fokusområder, som regionen skal acceptere. Ligeledes skal regionen acceptere forslag til bæredygtighedskrav. Det er bygherren, der skal stille kravene ikke dem, der skal designe, projektere og bygge! Det er et spørgsmål om at have indflydelse og få det, man ønsker. 4.1 Projektansvarlig for bæredygtighed Indledende i et projekt skal der udpeges en person i bygherreorganisationen, der er ansvarlig for bæredygtighed i projektet. Hvad enten det er en person hos bygherren, der håndterer bæredygtighed, eller arbejdet er uddelegeret til en bygherrerådgiver, er det væsentligt, at personen har en overordnet bred tilgang til emnet. Erfaringsmæssigt vil man fokusere på det fagområde, man har mest kendskab til, hvad enten det fx er energi, affald eller arbejdsmiljø. Disse kompetencer er væsentlige, men ikke hos den, der skal samle projektets bæredygtighed. Her er netop den brede bæredygtighedsforståelse, frem for specialviden, den væsentligste kompetence. 4.2 Screening og prioritering I forbindelse med screening og prioritering er det samme kompetence, der er vigtig. Det kan igen være personen i bygherreorganisationen eller uddelegeret til bygherrerådgiveren. Der kan sagtens indhentes input fra specialister det vil i mange tilfælde være nødvendigt. Fx personer med specielle kompetencer inden for helende arkitektur eller energiforhold. Men den overordnede screening og prioritering skal håndteres af en person med en bred bæredygtighedsforståelse og viden.

16 NIRAS 14 Er screening og prioritering uddelegeret til bygherrerådgiver, skal bygherren godkende prioriteringen. Anvendes regionens standard-fokusområder, skal bygherren ligeledes acceptere dette. Der bør ved evt. valg af rådgiver bedes om dokumentation for ovennævnte kompetencer. 4.3 Bæredygtighedskrav Opstilling af rammerne for arbejdet bæredygtighedskravene kan igen udarbejdes af bygherren eller en bygherrerådgiver. Rammerne skal så vidt muligt opsættes, så der er mulighed for at eftervise, om de er opfyldt. På den sociale bæredygtighed er det dog ofte ikke reelt muligt, men bør tilstræbes. De kompetencer, der skal i spil, er forståelse for årsagen til valget af fokusområder og mulighederne for at få disse opfyldt. Det er desuden væsentligt, at der IKKE tænkes i løsninger, men alene i rammer. Er formulering af bæredygtighedskravene uddelegeret til bygherrerådgiver, skal bygherren godkende disse. Anvendes regionens standardmodel, skal bygherren ligeledes acceptere dette. Der bør ved valg af rådgiver bedes om dokumentation for kompetencer. 4.4 Løsninger Det er rådgiverens ansvar, at der findes og indarbejdes de løsninger, der vil betyde, at bæredygtighedskravene opfyldes. Rådgiveren skal derfor respektere de fokusområder og bæredygtighedskrav, der er i projektet. Dette kan bedst gøres ved at lade bæredygtighedskravene være en del af kontraktgrundlaget. Rådgiveren skal kunne arbejde kreativt på at imødekomme kravene og bl.a. opsøge viden om projektet, brugere, drift m.m. for at kunne finde de bedste løsninger. Desuden skal rådgiveren naturligvis have en faglig viden, der er tilstrækkelig for at kunne løfte opgaven. Der bør ved valg af rådgiver bedes om dokumentation for disse kompetencer. Bygherren skal løbende orienteres om, løsningerne og skal have mulighed for at kommentere og sige fra. 4.5 Udførelse Entreprenøren skal respektere de fokusområder og bæredygtighedskrav, der er i projektet og de løsninger, der er valgt. Evt. krav til materialer, konstruktioner, overflader m.m., der har betydning for projektets bæredygtighed, skal respekteres, og der skal hos entreprenøren være forståelse herfor. Der bør ved valg af entreprenør bedes om dokumentation for kompetencerne.

17 NIRAS 15 Et typisk forløb kan se således ud: Projektfaser Planlægning - Idéoplæg Dokumentation Byggeprojekt Bæredygtighed Politik Screening (Skema 5.1 (miljø) og 5.2 (social)) Prioritering (Skema 6.1 (std) eller 6.2) Dokumentation Bæredygtighed Politik Fokusområder - Program - Konkurrence - Projektforslag Mål/krav (Skema 7.1 eller 7.2 (std)) Konkurrence (Vurdering at tilbud: Skema 10.1 eller 10.2 (std)) Virkemidler (Skema 8.1 og 9.1 (totaløkonomi)) Bæredygtighedsprogram Virkemiddelliste - Evaluering/projektforslag STATUS Projektering - Forprojekt STATUS - Hovedprojekt STATUS Udførelse STATUS Aflevering Figur 4.1. Sammenhæng mellem projektfaser og aktiviteter i bæredygtigt byggeri

18 NIRAS SCREENING OG PRIORITERING AF FOKUSOMRÅDER En screening af et projekt er en faglig vurdering af bæredygtighedspåvirkningerne og vil pege på mange forhold, der kunne være relevante at forbedre. Prioriteringen går ud på at finde de bæredygtighedspåvirkninger frem, der er de potentielt mest belastende i projektet og få dem indbyrdes prioriteret. Den indbyrdes prioritering må ikke undervurderes. Ofte ses, at der peges på en række ligeordnede fokuspunkter, men som projektet skrider frem, vil der sjældent være økonomi til at opfylde alle ønsker fuldstændigt. Hvis ikke der på forhånd er prioriteret, vil det blive økonomien, der styrer, hvad der vælges altså den billigste anlægsøkonomi og ikke fx det mest bæredygtige eller driftsøkonomiske. På den måde vil projektet ikke adskille sig fra andre projekter. Hvis påvirkningerne derimod er indbyrdes prioriteret, vil de højst prioriterede opfyldes først, dernæst de næsthøjest prioriterede. Der vil også være påvirkninger, hvis nedbringelse kan modvirke hinanden. Eksempler kunne være indeklima og arbejdsmiljø (afgasning fra maling, lime lakker m.m.) eller energiforbrug og indeklima (styret indeklima koster energi). I forhold til brugbarheden af værktøjet er følgende elementer vigtige: Faglig vurdering af påvirkningerne Afklaring af bygherrens bæredygtighed/bæredygtighedspolitik eller -intentioner Afstemning af prioriteringerne med bygherren 5.1 Screening (faglig vurdering af påvirkningerne) Normalt opdeles bæredygtighed i 3 hovedområder, miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der screenes på den miljømæssige og den sociale bæredygtighed, mens den økonomiske bæredygtighed håndteres ved at inddrage de totaløkonomiske vurderinger. Disse vurderinger er beskrevet senere. Den økonomiske bæredygtighed er på den måde integreret i alle beslutninger.

19 NIRAS Miljømæssig bæredygtighed I screeningen skal alle påvirkninger gennemgås i byggeriets livscyklusfaser, som er fremstilling, udførelse, drift og bortskaffelse. Med fremstilling forstås udvinding og produktion af byggemateriale og hjælpestoffer. For indeklima er kun driftsfasen relevant. For miljøpåvirkningerne kan nedenstående skema anvendes. Hver række repræsenterer en miljøpåvirkning og hver søjle en livscyklusfase. For hver celle i skemaet skal man vurdere, om projektet kan give anledning til miljøeffekter. Forventes effekter, markeres fx med et x i cellen. Typisk vil man notere årsagen og effekterne, mens man gennemgår skemaet. Effekterne og deres årsag noteres særskilt, så man har årsagen til en evt. prioritering noteret. Skemaet anvendes som en sikkerhed for, at man kommer hele vejen rundt.

20 NIRAS 18 Byrum, landbrug og natur Materialeforbrug Vandforbrug Energiforbrug Emissioner til luft Støj og vibrationer Emissioner til vand Arbejdsmiljø Indeklima Emissioner til jord Affald Figur 5.1. Oversigt over miljøpåvirkninger, der screenes For miljøpåvirkningerne kan nedenstående skema anvendes til håndtering af screeningen. Hver række repræsenterer en miljøpåvirkning og hver søjle en livscyklusfase.

21 NIRAS 19 For hver celle i skemaet, skal man vurdere, om projektet kan give anledning til miljøeffekter. Forventes effekter, markeres f.eks. med et x i cellen. Typisk vil man notere årsagen og effekterne, mens man gennemgår skemaet. Effekterne og deres årsag noteres særskilt, så man har årsagen til en evt. prioritering noteret. Skemaet anvendes som en sikkerhed for, at man kommer hele vejen rundt.

22 NIRAS 20 LIVSCYKLUSFASER MILJØPÅVIRKNINGER A B C D Fremstilling Udførelse Drift Bortskaffelse 1. Byrum, landbrug og natur 2. Energiforbrug 3. Materialeforbrug 4. Vandforbrug 5. Emissioner til luft

23 NIRAS Emissioner til jord 7. Emissioner til vand 8. Affald 9. Støj og vibrationer 10. Indeklima

24 NIRAS Arbejdsmiljø Skema 5.1. Miljøpåvirkninger og livscyklusfaser til brug ved screening Eksempler på kommentarer: 1 A: Udvinding af kobber giver store ar i landskabet, da indholdet i kobbermalmen er meget lavt (0,35 %). Brug af kobber vil derfor give effekter på landskabet. 2 A: Fremstilling af cement er yderst energikrævende. Anvendelse af beton vil derfor betyde stort energiforbrug til fremstilling af materialer. 4 C: Vandforbruget på hospitaler ligger betydeligt højere end de fleste andre bygningskategorier. 3 C: Kobber er en meget knap ressource, og brugen af den vil i sidste ende medføre knaphed. 8 D: Anvendelse af materialer, der ikke kan genanvendes eller sekundært forbrændes, kan give affaldsproblemer. Fx betragtes mineraluld som farligt affald og volumenaffald. Malede træplader kan ikke genanvendes og kan ikke umiddelbart forbrændes. Anvendelse af kompositmaterialer skal gennemtænkes, da det kan give problemer under bortskaffelsen. 10 C: Der har tidligere været problemer med kulde og træk, som medarbejderne har klaget over. I forbindelse med renoveringen er det vigtigt, at disse gener elimineres. 11 B: Byggebranchen har en dårlig statistik, hvad angår uheld med alvorlige skader til følge. Det drejer sig om folk, der mister legemsdele; personer, der dør eller får varige handicaps som følge af ulykker på byggepladsen Social bæredygtighed Skemaet herover omhandler alene den miljømæssige bæredygtighed. Den sociale bæredygtighed kan ikke behandles helt så systematisk. For forskellige projekter vil den sociale bæredygtighed have forskellige ansigter.

25 NIRAS 23 For den sociale bæredygtighed gælder, at områderne ikke er så skarpt opdelt som for den miljømæssige. F.eks. kan der under pædagogisk synlighed (altså ønsket om, at bæredygtighedstiltag skal være synlige) ud over den rent pædagogiske effekt (påvirker til en mere bevidst adfærd) også være et islæt af imagefremmende toner, ligesom frodighed og mangfoldighed kan være en del af livskvaliteten. En væsentlig årsag til dette er, at den sociale bæredygtighed til forskel fra den miljømæssige er svært målbar. Et energiforbrug kan være over eller under 50 kwh/m 2 /år, men der er ikke tilsvarende nogen skala for livskvalitet, sikkerhed og solidaritet. I skemaet herunder er den sociale bæredygtighed opdelt i en række underpunkter. Vurderingen af de enkelte punkter i forbindelse med den sociale bæredygtighed vil i høj grad bero på oplevelse (og ikke målinger). Flere af punkterne kan have overlap. Fx kan det give utryghed, hvis det er besværligt at komme rundt i en bygning, men også, hvis der er manglende skiltning, eller der er dårlig belysning. Det vil sige, at problemet kan markeres enten under logistik, tilgængelighed eller tryghed eller alle 3 steder. Store dele af områderne arbejdsmiljø og indeklima kan høre under den sociale bæredygtighed. Hvis markeringerne grupperer sig om forskellige adskilte emner, kan den godt udgøre flere punkter i prioriteringen. For hver overskrift i skemaet skal man vurdere, om projektet kan give anledning til miljøeffekter. Forventes væsentlige effekter, hvis der ikke tages hensyn til emnet, markeres fx med et x i cellen til højre. I gennemgangen af skemaet skal man være opmærksom på årsag og effekt af de enkelte påvirkninger. Effekterne og deres årsag kan noteres særskilt, så dette kan ligge til grund for det videre forløb. Skemaet anvendes for at komme hele vejen rundt. For den sociale bæredygtighed er det ikke relevant at anvende livscyklusfaser. Region Hovedstaden har tidligere udarbejdet et notat Region Hovedstadens anbefalinger for Helende Arkitektur. I notatet defineres en række anbefalinger, der tilsammen udgør Helende Arkitektur. Anbefalingerne er: Ensengsstuer med eget bad og toilet (Privathed) Kunst

26 NIRAS 24 Udtryk i arkitektur og design, som understøtter funktionen Infrastruktur og way-finding Sikkerhed for patienten design og udstyr, som nedsætter skader God akustik Godt indeklima (luftkvalitet og smittefare) Gode lysforhold, som understøtter funktion Positiv adspredelse og kontakt til natur/uderum Emneområderne fra pjecen er alle indeholdt i skemaet med social bæredygtighed, hvorfra der under prioriteringen udvælges fokusområder til prioritering. (I pjecen foreslås, at højst 3 af anbefalingerne prioriteres i hvert projekt af hensyn til at skabe mest værdi efter devisen, at få velgennemførte og succesfulde tiltag er mere værd end mange, der ikke bliver til noget). For de projekter, der vil være typiske og relevante for Region Hovedstaden, udgøres den sociale bæredygtighed stort set af Helende Arkitektur. Herunder er givet et par ledende ord til de enkelte emner i den sociale bæredygtighed for at give en mere uddybende forklaring på, hvad de indeholder. Kolonnen til højre anvendes til en markering af, om emnet er relevant/vigtigt i det aktuelle projekt. Forventes væsentlige problemer, hvis emnet ikke tilgodeses, skal der indarbejdes løsninger til at imødegå dette.

27 NIRAS 25 Emne Stikord Eksempler på emner, der skal overvejes Forventes effekter/ problemer? Tryghed Sikkerhed Uheldsrisiko Tryghed Oplever man tryghed ved færden i bygningen? Kan transport og færden omkring bygningen foregå sikkert? Fx ved krydsende hårde og bløde trafikanter. Er der uheldsrisici forbundet med at være i eller arbejde i bygningen/funktionen? Er der optimal sikkerhed i forbindelse med behandlingen? Mindskes smitterisiko optimalt? Er der nem adgang til overvågning af patienter, når behov for dette? Er der mulighed for ro ved kommunikation mellem patienter/pårørende og ansatte? Livskvalitet Medmenneskelighed Livskvalitet Trivsel Tilfredshed Privathed Er der mulighed for privathed for patienter/pårørende/ansatte? Er der mulighed for kontakt og samvær? Er der mulighed for at tage individuelle hensyn til patienter/pårørende/ansatte? Har patienter/pårørende/ansatte indflydelse på forhold i dagligdagen fx temperatur, lys, dagslys, spisetider m.m.? Pædagogisk synlighed Er der behov for en påvirkning af brugere til mere bæredygtighed adfærd, fx ved synlighed? Er miljømæssige tiltag synlige? Er resultaterne af tiltagene synlige? (fx energi- eller vandforbrug/besparelser)?

28 NIRAS 26 Etik Etik Børnearbejde Stilles der ved indkøb krav til varernes fremstilling fx omkring brug af børnearbejde, kemikalier, energiforbrug m.m.? Stilles ved indkøb etiske krav i forhold til leverandører eller leverandørland? Mangfoldighed Frodighed Livlighed Mangfoldighed Kulturliv Heterogenitet (forskellighed, ikke homogen bygningsmasse / lejlighedsstørrelser) Variation fx facader Benyttes grønne planter til at skabe et frodigt indemiljø? Fremtræder udeområdet grønt og frodigt? Er der mulighed for at skabe liv på pladser/torve/opholdssteder (ude som inde) hvis det er ønsket? Er der udsyn til natur/udearealer fra sengestuer, opholdsarealer og kontorer? Er der fx mulighed for at børn leger og at folk samles? Er der variation i vegetationen, så der kan tiltrækkes forskelligt dyreliv? Synlig forskellighed i forskellige afdelinger/funktioner? Har de enkelte sengestuer forskellig identitet? Variation eller monotoni i facader? Identitet Identitet Image Hvilket image ønskes, og er det det fremtrædende? Har de enkelte sengestuer deres egen identitet? Ønskes forskellighed eller ensartethed? Sociale kompetencer Social kapital / social kapacitet (Social) tolerance Social kontakt/naboskab Solidaritet Social mangfoldighed Er der social kapacitet (overskud) hos brugere/ansatte/borgere? (Den sociale kapital er summen af den sociale kapacitet). Hvordan passer bygningen (ude og inde) til den sociale kapital? Hvordan forventes interaktionen mellem forskellige brugere/ansatte/borgere? Hvor stor er rumligheden/overbærenheden blandt brugere/ansatte/borgere? Forventes sammenhold, hjælpsomhed, nabohjælp?

29 NIRAS 27 Adfærd (plads til alle (ikke kun fysisk)) Adfærd/engagement (mobilisering af borgere/bruger) Hvor stort engagement kan forventes af brugere/ansatte/borgere? Kan man forvente/er der behov for tilpasset adfærd i forhold til brugen af bygningen (fx i forbindelse med venterum, fællesrum, kantine, café, toiletter, sengestuer) eller udearealer? Logistik Logistik/transportforhold Er det nemt at komme rundt i bygningen og finde vej (way-finding)? Er det nemt at komme til med forskellige transportmidler? Hvordan er muligheden for levering af varer? Tilgængelighed Tilgængelighed Er der lige adgang for alle? Ligeværdighed (samme ruter)? Tilstrækkelig skiltning (for alle)? Overskuelighed? Ledelinier? Gode lysforhold (især ved skiltning og samtale)? Markeringer af indgange og adgangsveje? Funktionalitet Funktionalitet Fleksibilitet Holdbarhed Kan rummet anvendes til flere formål? Er udformningen i overensstemmelse med funktionen? Kan funktionen let ændres til en anden ved få, billige tiltag? Er levetid afstemt med brugstid? Æstetik Design Hvad betyder det valgte design/den valgte arkitektur for opfattelsen af bygningen

30 NIRAS 28 Arkitektur Kunst Kulturliv Æstetik Adspredelse (signal)? Hvad betyder det valgte design/den valgte arkitektur for brugen af bygningen? Hvordan er kunsten anvendt? Giver arkitekturen og den anvendte kunst/udsmykning tilstrækkelig adspredelse for brugerne? Er der mulighed for aktiviteter i forbindelse med kunsten (aktiv inddragelse af betragteren)? Er der udsyn til natur/udearealer fra sengestuer og opholdsarealer? Er design, arkitektur og kunst æstetiskt? (æstetisk kan defineres som oplevelse af et interesseløst velbehag vil vi have mere?) Skema 5.2. Systematisk oversigt til brug ved screening af social bæredygtighed

31 NIRAS Hvordan prioriteres mellem drivhusgasser og arbejdsmiljø? Når der er overblik over, hvilke påvirkninger, der i et aktuelt projekt kan være væsentlige, skal de prioriteres indbyrdes. Det kan umiddelbart være svært at vurdere, hvad der kan være den mest alvorlige belastning er det fx bidrag til drivhuseffekten, dårligt arbejdsmiljø eller farligt affald? Til hjælp for prioriteringen kan tages udgangspunkt i 4 vurderingskriterier. Kriterierne herunder giver mulighed for at gennemføre en faglig prioritering. Spredning - rammer effekten globalt eller lokalt? Omfang - enkeltstående tilfælde eller vedvarende? Reversibilitet - går det over? Mængde - stor eller lille emission/forbrug? En påvirkning, der kun rammer en enkelt person fx en høreskade vurderes i det store billede mindre alvorlig end påvirkninger, der rammer os alle, selv om vi ikke umiddelbart kan mærke det fx drivhuseffekten. De påvirkninger, der giver globale belastninger vurderes værre end de, der giver Regionale, der igen er værre end de lokale. Med hensyn til vurdering af omfanget ser man på den tidsmæssige udstrækning af den aktuelle belastning. Fx vil støjgener for de omkringboende, mens der piloteres til et nyt hus, være en mindre belastning (hvor irriterende det end måtte være) end den vedvarende støjbelastning, det vil give at bo op ad en motorvej. De vedvarende belastninger vægtes værst. Man kan skade et økosystem, så det dør, eller man kan slå det ud af balance, hvor det efter en årrække svinger tilbage til den oprindelige balance. Eller en støjpåvirkning kan have gjort en person blevet døv, eller give en midlertidig hørenedsættelse. De påvirkninger, der giver varige belastninger altså noget det ikke kan genskabes, repareres, erstattes, er værre end det, der kan. Endelig vurderes især for miljøpåvirkningerne, om det er et stort eller lille forbrug eller emission. Disse vurderinger bidrager til at give et samlet billede af, hvor væsentlige påvirkningerne er og derfor, hvordan de skal prioriteres.

32 NIRAS 30 Denne faglige prioritering skal efterfølgende tilpasses bygherrens miljø- og bæredygtighedspolitiske målsætninger for det enkelte projekt, idet der kan være andre elementer end det rent bæredygtighedsfaglige aspekt. Først, når det er sket, har man prioriteringen af fokuspunkter i det aktuelle projekt.

33 NIRAS REGION HOVEDSTADENS STANDARDMODEL OG BRUTTOLISTE TIL PRIORITERING For at opstille ensartede krav og for at kunne opnå en ensartet vurdering af forskellige projekter, er der udarbejdet en standardprioritering og en bruttoliste. De fleste projekter vil kunne passes ind under standardmodellen. Bruttolisten kan anvendes som udgangspunkt til prioritering, hvis standardmodellen ikke er dækkende, og der ikke ønskes en helt selvstændig screening og prioritering for projektet. Det er Region Hovedstaden, der som bygherre skal pege på fokusområderne. Fokusområderne skal være på plads meget tidligt i forløbet og skal meldes ud i byggeprogrammet. Bruttoliste og standardmodel er beskrevet i de følgende afsnit. 6.1 Standardprioritering for Region Hovedstaden For at komme hurtigere i mål med projekterne, er der valgt en standardprioritering for projekterne i regionen. Det betyder ikke, at det er den prioritering, der gælder i alle projekter. Standardprioriteringen er den prioritering, der hver gang kan tages udgangspunkt i. Der er i vejledningen taget udgangspunkt i, at et typisk projekt er et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Som det ses er det en blandet butik, hvor der er lidt af hvert, og langt fra alle projekter passer hertil. Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum.

34 NIRAS 32 Hvis det aktuelle projekt adskiller sig fra gennemsnittet ved fx alene at skulle indeholde lager (og patienter dermed ikke skal i kontakt med bygningen) eller at være ekstremt instrumenttung, er det sandsynligt, at en anden prioritering kan være den rigtige. Der skal derfor altid være en vurdering af, om det aktuelle projekt er et standardprojekt, og derfor skal følge standardprioriteringen, eller om den skal tilpasses det aktuelle projekt. Standardprioriteringen favner bredt. Det betyder for det første, at der i konkrete projekter typisk bør fravælges 1-2 fokuspunkter. Desuden bør emnerne under formål begrænses og tilpasses de konkrete projekter, da det ikke kan forventes, at alle kan tilgodeses i alle projekter. Der bør vælges et mindre antal væsentlige formål for hvert prioriteret fokusområde. For projekter, der kan passes ind under denne beskrivelse, vil følgende prioritering foreslås som udgangspunkt. Standardprioritering for Region Hovedstaden: Prioritering Fokusområde Formål 1 Social bæredygtighed Tryghed: Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Mangfoldighed: Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Give brugerne oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik: Sikre optimal way-finding. Tilgængelighed: Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Funktionalitet:

35 NIRAS Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktion Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion indenfor en fornuftig økonomisk ramme. Energi i drift Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af Materialer og affald under udførelse Vandforbrug og emissioner til vand under drift regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning. Fremme genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Skema 6.1. Region Hovedstadens standardprioritering til brug ved projekter, der kan høre under definitionen på standardprojekter 6.2 Region Hovedstadens bruttoliste til brug ved prioritering Er projektet ikke dækket ad standardprioriteringen, eller ønskes en anderledes prioritering uden først at gennemføre en tilbundsgående screening, kan nedenstående skema anvendes til udvælgelse af hvilke formål, der skal arbejdes videre med, og indbyrdes prioritering af disse. Udvælges mange fokusområder og formål, udfordres muligheden for at få et succesfuldt projekt alvorligt. Jo flere punkter, der skal i fokus, jo mere er der behov for ildsjæle og opbakning i hele organisationen, ud i alle led, for at det skal kunne lykkes. I praksis vælges 3-5 fokusområder, og under hvert fokusområde op til 5 formål. For den sociale bæredygtighed kan der dog vælges flere formål, da den dækker et meget bredt område. Skemaet kan udfyldes efter følgende system: 0 = Ikke relevant 1 = Mindre væsentligt 2 = Væsentligt 3 = Meget væsentligt

36 NIRAS 34 Den sociale bæredygtighed er underopdelt med overskrifter, for at strukturere og synliggøre de enkelte områder. Ellers er procedurerne de samme for den sociale bæredygtighed som for den miljømæssige. Den økonomiske bæredygtighed håndteres som tidligere nævnt ved hjælp af totaløkonomiske vurderinger.

37 NIRAS 35 Prioritering Fokusområde Formål Væsentlighed i det aktuelle projekt Social bæredygtighed Tryghed Livskvalitet Mangfoldighed Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte/sikre god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Give mulighed for privathed for patienter, pårørende og ansatte Give patienter, pårørende og ansatte indflydelse på forhold i dagligdagen, f.eks. temperatur, lys, dagslys, spisetider m.m. Understøtte/sikre god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udtryk, udformning og haveanlæg. Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Skabe mulighed for at folk kan samles og børn kan lege. Identi- Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte

38 NIRAS Energi i drift tet Logistik afdelingers identitet. Sikre optimal way-finding. Skabe gode adgangsforhold til forskellige transportmuligheder Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Tilgængelighed Funktionalitet Materialer og affald under udførelse Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktionen. Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion indenfor fornuftig økonomisk ramme. Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag, der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Understøtte kravet om miljø- og energiledelsessystemer for regionens virksomheder. Få overblik over besparelsespotentialer. Mindske forbruget af knappe energikilder. Øge brugen af vedvarende energikilder. Stille energikrav i forbindelse med tjenesteydelser. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelsesområder. Vælge ikke-knappe materialer. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning

39 NIRAS Vandforbrug i driften Udledninger til vand under driften Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Minimere materialeforbrug. Fremme genbrug/genanvendelse. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Lade etiske og miljømæssige krav indgå ved valg af leverandører og produkter. Minimere spild. Begræns affaldsmængden - specielt farligt eller miljøskadeligt affald. Fremme kildesortering og genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Øget genanvendelse. Nedsætte det samlede forbrug af kemikalier Udfase de mest sundhedsskadelige stoffer, hvor det er teknisk forsvarligt. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag, der har betydning for udledningen til spildevand. Skema 6.2. Region Hovedstadens bruttoliste, til brug ved prioritering af bæredygtighedsindsatsen.

40 NIRAS Udover de nævnte i bruttolisten kan andre påvirkninger være relevante. Fx kan affald under drift være relevant, hvis der er biologisk, kemisk eller radioaktivt affald i forbindelse med funktionen i et byggeri og emissioner til vand, hvis fx der er speciel risiko for kemikalie- eller medicinrester i spildevandet. Energi- og vandforbrug under udførelsen kan også være relevante med de samme formål som i driften. Nogle områder er medtaget, men indpasset under andre overskrifter end traditionelt, fordi de i denne forbindelse passer bedre der. Der kunne naturligvis være medtaget flere områder. Indeklima har f.eks. ikke sin egen prioritering, da det, der vurderes væsentligt i forhold til indeklima, er omfattet af området social bæredygtighed. Materialer og affald er her slået sammen til et punkt, idet formålene for såvel forbrug og affald peger i samme retning. Mindre forbrug og mindre farlige produkter giver mindre og mindre farligt affald. Hvis et projekt omfatter et vaskeri eller en anden meget vandforbrugende aktivitet, bør vandforbruget medtages. Vandforbrug i øvrigt anses som nødvendigt for at hospitalets funktioner kan gennemføres. Spildevand/emissioner til vand er prioriteret. Der er fra myndighedernes side krav restriktioner på spildevand fra hospitaler og generel fokus på spildevandsproblemstikken i forhold til omgivelserne. Formålet er at begrænse brugen og dermed udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. En række kemikalier er dog nødvendige for at opretholde hospitalets funktion og kan dermed ikke begrænses. Da der på trods af restriktioner flere eksempler på, at der er sket uhensigtsmæssige udledninger, er området medtaget som fokusområde, som en påmindelse.

41 NIRAS Kompetencer Det forudsættes, at udfyldelse af skemaet til brug ved prioritering udføres af en person, der har kompetencer inden for miljø og bæredygtighed. Evt. kan der være flere om screeningen, hvor hver person udfylder dele ud fra sit kompetenceområde. Det er dog væsentligt, at selve prioriteringen udføres af én person, der kan arbejde mere overordnet med bæredygtighed. Erfaringsmæssigt vil man prioritere sit eget fagområde højest, fordi det er det, man kender til. Den brede bæredygtighedsforståelse er derfor en væsentlig kompetence for den person, der skal prioritere. 6.4 Afstemning med bygherren Når prioriteringen er foretaget, skal den trykprøves hos bygherren. Det vil sige, at bygherren skal give sin accept af prioriteringen. Det er vigtigt, at prioriteringen genspejler bygherrens miljø- og bæredygtighedspolitik eller -målsætning. Hvis bygherren selv foretager prioriteringen, er dette overflødigt, men hvis der anvendes ekstern assistance til screening og prioritering, er dette en væsentlig milepæle. Hvis man arbejder videre på et forkert grundlag, vil det endelige resultat ikke matche det, der ønskes af bygherren. I dette tilfælde er bygherren Regionen Hovedstaden, der på forhånd har taget beslutninger om en række krav i forhold til energiforbrug og udnyttelse af ressourcer. Disse krav skal naturligvis indarbejdes, så de er en del af de krav, der stilles til et byggeri i forbindelse med er byggeprogram. 6.5 Hvornår skal prioriteringen gennemføres? Det er regionen, der har ansvaret for at fokusområderne og prioriteringerne bliver meldt ud senest i rådgiverudbuddet/byggeprogrammet. Der skal ved valget af rådgiver/projekterende sikres, at denne har tilstrækkelige kompetencer til efterfølgende at arbejde med bæredygtigheden. 6.6 Hvordan vises/videregives prioriteringen? Prioriteringen skal videregives så enkelt som muligt. Det kan være en prioriteret opstilling af påvirkninger eller et skema. Erfaringsmæssigt er 3-5 prioriterede fokusområder, hvad der med rimelighed kan håndteres for at opnå succes med arbejdet med bæredygtighed.

42 NIRAS 40 For at sikre at overleveringen forstås, er det en god idé at give en kort kommentar med om, hvorfor en påvirkning er valgt som væsentlig og prioriteret. Her er det, at de noter, der er taget i forbindelse med screeningen kan være en hjælp. Hvis fx arbejdsmiljø er prioriteret, er det en væsentlig information, om det er prioriteret, fordi der er problemer med dårlige arbejdsstillinger, eller det er støjproblemer. Det er en god information at have med til næste fase, hvor der skal stilles krav for de prioriterede påvirkninger. Hvis der har været problemer med arbejdsstillingerne, skal kravene formuleres, så der sikres løsninger, der tilgodeser gode arbejdsstillinger. Der skal ikke stilles krav, der primært fx koncentrerer sig om lysforholdene eller støj. Det skal huskes, at det forudsættes, at al lovgivning overholdes. Det betyder, at der på fokusområderne gøres noget ekstra. Det betyder ikke, at de områder, der ikke er fokusområder, bliver dårligere, end de ville have været, hvis processen for et bæredygtigt byggeri ikke havde fundet sted på projektet. Et eksempel på en prioritering kunne være som herunder. De formål, der er medtaget kan være dem med kryds i kolonnen 3 eller både 2 og 3 alt efter, hvor mange, der er. Vær opmærksom på at der til en bæredygtighedspåvirkning også hører en livscyklusfase. Der er ikke ligegyldigt, om man fokuserer på fx energiforbruget i fremstillingsfasen eller driftsfasen. Det er helt forskellige krav, der skal stilles. Og begge påvirkninger kan i øvrigt være prioriteret. Eksempel på en prioritering:

43 NIRAS 41 Prioritering Fokusområde Formål 1 Social bæredygtighed 2 Energiforbrug under drift 3 Vandforbrug under drift 4 Affald under udførelse Tryghed: Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Mangfoldighed: Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udtryk, udformning og haveanlæg. Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Tilgængelighed: Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Funktionalitet: Sikre høj funktionalitet, så udformningen er i overensstemmelse med funktion Sikre høj fleksibilitet. så rum og bygninger kan ændre funktion indenfor fornuftig økonomisk ramme Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Mindske forbruget af knappe energikilder. Øge brugen af vedvarende energi kilder. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Øget genanvendelse. Minimere spild. Begræns affaldsmængden - specielt farligt eller miljø skadeligt affald. Fremme genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering Skema 6.3. Eksempel på prioritering, der viser, hvor indsatsen i forhold til bæredygtighed fortrinsvist skal ligge i et projekt.

44 NIRAS BÆREDYGTIGHEDSKRAV Når fokusområderne er på plads, er det tid til at opstille kravene for de enkelte områder. Kravene stilles for at sikre, at det færdige projekt kan leve op til de ønsker omkring bæredygtighed, som regionen har. I den gennemførte analyse er følgende væsentligt i forhold til brugbarhed af værktøjet: Opstil krav, hvis man ønsker indflydelse Målbare mulighed for at afgøre, om de er opfyldt eller ej Undgå at pege på løsninger det er for tidligt i processen Hvis der ikke opstilles bæredygtighedskrav, som de projekterende, entreprenører m.m. kan forholde sig til, kan indflydelsen på implementering af bæredygtighedstiltag nemt mistes. 7.1 Regionens overordnede intentioner Der er tidligere i forskellige sammenhænge fremsat ønsker til bæredygtigheden fra regionens side under den ene eller anden form. De overordnede intentioner er taget hånd om og sammenfattet i de politiske krav. Se afsnit 1.2. De bæredygtighedskrav, der i denne vejledning bliver stillet, skal evt. tilpasses det enkelte projekt, men må ikke være i modstrid med de overordnede intentioner.

45 NIRAS Udgangspunkt for kravstillelsen Når kravene skal stilles, tages udgangspunkt i årsagen til, at fokusområdet er prioriteret. For hvert fokusområde skal der stilles bæredygtighedskrav, der dels afspejler årsagen til at fokusområdet er prioriteret og dels fastlægger rammerne og ikke mindst ambitionsniveauet for de tiltag, der ønskes gennemført. Er årsagen til at vælge materialeforbrug under udførelse, at man ønsker et projekt, hvor der er taget hensyn til anvendelsen af knappe materialer, skal det fremgå af bæredygtighedskravene. Fx ved at stille krav om brug af materialer med forsyningshorisonter længere end 100 år. Er årsagen, at man ønsker at undgå anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier, er det det, der skal fremgå af bæredygtighedskravene. Da der er foretaget en prioritering, kunne man forvente, at kravene til de områder, der er højst prioriteret også er de mest ambitiøse, men det behøver ikke at være tilfældet i alle projekter. Ved tilvalg af løsninger er det dog væsentligt, at de løsninger, der tilgodeser bæredygtighedskravene på det/de højst prioriterede områder medtages først. Dernæst løsninger, der tilgodeser de næsthøjest prioriterede osv.

46 NIRAS 44 Figur 7.1 Princippet for opfyldelsen af krav de højst prioriterede krav skal opfyldes først ligesom glassene i et champagnetårn 7.3 Hvordan skal bæredygtighedskravene formuleres? For hvert fokusområde skal der opstilles et eller en række krav, der tilsammen beskriver rammerne for fokusområdet. Der skal ikke peges på løsninger, men kravene skal sætte niveauet for, hvor meget løsningerne skal kunne løfte bæredygtigheden på det enkelte område. Kravene skal så vidt muligt være målbare. På den måde er det let efterfølgende at afgøre, om kravene er opfyldt. Dog er det især i forhold til den sociale bæredygtighed ofte svært at opstille strengt målbare krav. Alligevel skal der lægges kræfter i bestræbelserne herpå for at have mulighed for en vurdering af om kravene er imødekommet. Ikke-målbare krav kan ud over at projektforslag bliver svære for regionen at vurdere og sammenligne betyde, at løsningsforslagene er det, som de bydende har lyst til frem for det, regionen ønsker. Der kan være en gråzone mellem rammer og løsninger, men som udgangspunkt bør kravene ikke være løsningsorienterede. For løsningsorienterede krav er det let at vurdere, om de er opfyldt eller ej, men på det tidspunkt i processen, hvor bæredygtighedskravene skal formuleres, er det alt for tidligt at lægge sig fast på løsninger det vil fx begrænse frihedsgraderne for økonomi, arkitektur og indretning på en måde, der ikke ville være acceptabel eller ønskværdig.

47 NIRAS 45 Der er et ønske om at nedbringe vandforbruget i driftsfasen. Herunder er givet eksempler på, hvordan kravene kan formuleres. Eksempler på bæredygtighedskrav: Der skal udarbejdes vejledning om vandbesparende adfærd. Opgørelse af vandforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Antallet af bæredygtighedskrav, der opstilles for de enkelte fokusområder skal begrænses. Erfaringsmæssigt kan der stilles 3-5 målbare krav for hvert fokusområde, hvis der skal kunne holdes styr på løsningerne, så der sker et reelt bæredygtighedsløft på opgaverne. Dog kan der være behov for at opstilles flere krav for den sociale bæredygtighed, idet området som udgangspunkt er mindre målbart end de traditionelle miljømæssige parametre. Det forudsættes, at al lovgivning overholdes. Der stilles altså ikke krav, der er på niveau med lovgivningen - kun hvis man ønsker, at niveauet skal være bedre end gældende lovgivning (evt. hvis der ikke er lovgivning på området). 7.4 Kompetencer Det forudsættes, at bæredygtighedskravene formuleres af en person, der har kompetencer inden for miljø og bæredygtighed samt har indgående kendskab til den gennemførte screening og årsagen til prioritering og valg af fokusområder. Kravene skal kunne formuleres klart og forståeligt om muligt målbart. 7.5 Afstemning med bygherren Når bæredygtighedskravene er formuleret, skal de forelægges bygherren til accept. Det er vigtigt, at også kravene genspejler bygherrens miljø- og bæredygtighedspolitik eller målsætning. Hvis bygherren selv har formuleret bæredygtighedskravene er dette overflødigt, men hvis der anvendes ekstern assistance, er det væsentligt. Det er ligesom for prioriteringen vigtigt, at det videre arbejde foregår på et sikkert og veldefineret fundament. 7.6 Hvornår skal bæredygtighedskravene stilles? Så snart der er konsensus omkring prioritering af fokusområder, kan arbejder med kravstillelsen påbegynde.

48 NIRAS 46 Når bæredygtighedskravene er godkendt af bygherren, er de klar til offentliggørelse. Det er regionen, der har ansvaret for at bæredygtighedskravene bliver meldt ud senest i byggeprogrammet. 7.7 Hvordan vises/videregives bæredygtighedskravene? Det skal sikres, at bæredygtighedskravene modtages og ikke mindst forstås af dem, der skal designe, projektere og bygge et projekt. Indarbejdes bæredygtighedskravene som en del af byggeprogrammet eller et bilag hertil, er man sikker på, at bæredygtighedskravene bliver en del af grundlaget for det arbejde, der skal udføres. Som bygherre skal man sikre sig, at der er en organisation eller en ansvarlig person, der er kompetent til at stå for arbejdet med bæredygtigheden i det videre forløb. 7.8 Bæredygtighedskrav for Region Hovedstadens bruttoliste Der er tidligere opstillet en bruttoliste med fokusområder for Region Hovedstadens projekter. I de tilfælde, hvor standardprioriteringen ikke er tilstrækkelig, kan der i første omgang skeles til bruttolisten, før man kaster sig ud i at gennemføre hele processen fra bunden. Som tidligere nævnt skal kravene stilles i forhold til årsagen til prioriteringen. Kravene skal stå i relation til, hvorfor fokusområdet er prioriteret beskrevet under formålet.

49 NIRAS 47 Prioritering Fokusområde Formål Krav 1 Tryghed Social bæredygtighed Livskvalitet Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Give mulighed for privathed for patienter, pårørende og ansatte Patienter og pårørende skal føle sig trygge ved stedet, behandlingen og personalet. Ansatte skal trives. Der skal tages hånd om ansattes trivsel - for de ansattes skyld, og fordi det smitter af på patienter og pårørende, når personalet trives. I planlægning og projektering skal identificeres elementer, der kan højne tryghed, trivsel og livskvalitet hos patienter, pårørende og personale. Elementerne skal implementeres på linie med fx tekniske tiltag. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til smittefare og sikkerhed. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres i driften af projektet og de risici der er. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal etableres mulighed for at kommunikation mellem personale og patienter/pårørende kan foregå i venlige omgivelser, der muliggør god kontakt, gode akustiske forhold og privathed. Der skal til projektet knyttes en arbejdsmiljørådgiver eller udpeges en gruppe (repræsentanter af ansatte), der skal kommentere projektet. Rådgiveren eller gruppen skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være mulighed for, at patienter, pårørende eller ansatte kan opnå privathed på hospitalsområdet. Det vil sige, at der skal være steder, hvor man kan opholde sig og tale privat og uforstyrret, eller arbejde uforstyrret.

50 NIRAS 48 Mangfoldighed Give patienter, pårørende og ansatte indflydelse på forhold i dagligdagen, f.eks. temperatur, lys, dagslys, spisetider m.m. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udtryk, udformning og haveanlæg. Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til na- Patienter, pårørende og ansatte skal have indflydelse på forhold i dagligdagen f.eks. med til- og fravalg. Det kan være på følgende områder, men det er ikke udtømmende. Der skal være mulighed for indflydelse på rumtemperaturen. Der skal være mulighed for indflydelse på dagslys for dem, der ønsker dagslys, og dem, der gerne vil have skærmet af for det. Der skal være mulighed for at dæmpe generelt kunstlys, opnå tilstrækkeligt kunstlys til de funktioner, der skal udføres (herunder rengøring), og mulighed for at opnå specifikt kunstlys, hvis der er behov for det. Patienter og pårørende skal have indflydelse på spisetider, og udbud, så det afpasses efter deres behov. Der skal ud over grundventilationen f.eks. være mulighed for frisk luft, f.eks. som naturlig ventilation evt. blot mulighed for at åbne et vindue. Patienterne skal have mulighed for socialt samvær og ro efter behov. Der skal etableres mulighed for at kommunikation mellem personale og patienter/pårørende kan foregå i venlige omgivelser, der muliggør god kontakt, gode akustiske forhold og privathed. Der skal være frodighed i form af grønne elementer. Grønne elementer skal indarbejdes både inde og ude, men mulighed for kik og evt. udgang fra bygningen. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at skabe variation. Elementerne i haveanlægget skal variere i fremtoning og over årstiden. I projektets udformning skal der være opmærksomhed på at indbygge oplevelser og adspredelse. Det kan være i form af kunst,

51 NIRAS 49 Identitet Logistik tur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet Skabe mulighed for at folk kan samles og børn kan lege. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Sikre optimal way-finding. Skabe gode adgangsforhold til forskellige transportmuligheder kik til natur, bevægelse, oplysning, historier m.m. Kunstnerisk rådgiver skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal fremlægges et notat, der beskriver forslagene. De enkelte virksomheder skal have et synligt image, så man let genkender det. De enkelte afdelinger skal adskille sig, så man let ved hvor man er også indenfor virksomheden, og let kan genkende det. Der skal være områder, hvor det er muligt at samles en gruppe personer, hvor der ikke skal tages hensyn til andre specielt i forhold til støj. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at give identitet. Projektets fysiske udformning skal sikre, at det er nemt og logisk at finde rundt. Intern transport skal minimeres for såvel personale, patienter som pårørende. Der skal udarbejdes analyser af personalets interne transport før fastlåsning af placeringer af forskellige funktioner. (Især) Hvis der er ambulante patienter, skal der udarbejdes en analyse af, hvor let det er at finde og finde rundt (way-finding). Ved planlægningen af projektet skal der tages hensyn til, at man kan kommer ved hjælp af forskellige transport midler. Det skal analyseres, hvem der kommer hvordan, og der skal sikres gode muligheder for alle for at komme til og fra, herunder at komme af med transportmidlet, hvad enten det er cykel, bil eller andet. Projektet skal forholde sig til offentlig transport. Tilgænge- Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Der skal til projektet knyttes en tilgængelighedsrådgiver eller

52 NIRAS 50 2 Energi i drift lighed Funktionalitet Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktionen. Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion indenfor fornuftig økonomisk ramme. Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. udpeges en gruppe (fx repræsentanter for handicaporganisationer), der skal kommentere projektet. Rådgiveren/repræsentanter skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til funktionalitet. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være let mulighed for at bytte om på funktioner og mulighed for at udnytte lokaler til flere formål. Mulighed for at kunne ændre rumstørrelser og funktioner med minimale omkostninger tæller positivt. Projektet skal overholde lavenergiklasse Hvis det ikke er muligt (fx visse renoveringsprojekter), skal der sættes en alternativ grænse, der er lavere end det almindelige krav i Bygningsreglementet (skal stå specifikt i kravet). Ved indkøb af elforbrugende udstyr skal der stilles krav til energiforbruget i driften. Elforbruget skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør/produkt. Der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger af samtlige tiltag, der har betydning for energiforbruget. De totaløkonomiske vurderinger skal medtage anlægsomkostninger, driftsomkostninger og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Vurderingen skal oplyses og indgå som en væsentlig parameter i valget af løsning.

53 NIRAS 51 Fremme energirigtig adfærd. Understøtte kravet om miljø- og energiledelsessystemer for regionens virksomheder. Få overblik over besparelsespotentialer. Mindske forbruget af knappe energikilder Øge brugen af vedvarende energikilder. Der skal udarbejdes vejledning om energibesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af energiforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Det skal være muligt at krave energiforbruget detaljeret det vil sige som minimum på afdelingsniveau og for specielt forbrugende udstyr/enheder. Opgørelse af energiforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Nye projekter: Der skal, ved valg af løsninger til energibesparelser, gennemføres en totaløkonomisk vurdering af de mulige løsninger i forhold til den traditionelle løsning. For de løsninger, der totaløkonomisk forventes at være billigere, gennemføres en beregning af tilbagebetalingstiden således, at denne, sammen med driftsbesparelsen, kan vise besparelsespotentialet. Eksisterende bygninger: Eksisterende bygninger bør gennemgås for at identificere energibesparende tiltag. Der skal gennemføres en totaløkonomisk vurdering af de mulige løsninger i forhold til den eksisterende løsning. For de løsninger, der totaløkonomisk forventes at være billigere, gennemføres en beregning af tilbagebetalingstiden således, at denne, sammen med driftsbesparelsen, kan vise besparelsespotentialet. Ved vurdering af hvilke projekter, der skal igangsættes, skal besparelsespotentialet indgå i vurderingen. Ved valg af energikilde, skal knappe energikilder undgås. Hvis det ikke er muligt, skal fravalget forklares i et notat. Der skal så vidt muligt vælges vedvarende energikilder i projektet.

54 NIRAS 52 3 Materialer og affald under udførelse Stille energikrav i forbindelse med tjenesteydelser. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelsesområder. Vælge ikke-knappe materialer. Vælge materialer, der produceres med lav klimapåvirkning Muligheden for fuldstændigt eller delvist at bruge vedvarende energi skal undersøges ved hvert projekt, og valget af energikilder skal dokumenteres i et notat. Hvis ikke der vælges vedvarende energikilder, skal årsagen beskrives i notatet. Ved indkøb af tjenesteydelser (fx rengøring, vask m.m.) skal der stilles krav til energiforbruget til ydelsen. Energiforbruget skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør. Ved indkøb af materialer og produkter (fx røntgenudstyr, senge, analyseudstyr m.m.) skal der stilles krav til energiforbruget til fremstillingen. Alternativt kan leverandøren levere Carbon-footprint. Energiforbruget eller Carbon-footprint skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør. Der skal være mulighed for at krave energiforbrug i driften. Der skal være (teknisk og fysisk) mulighed for at kontrollere energiforbruget på anvendelsesområder. Der skal være mulighed for at synliggøre energiforbruget på de enkelte anvendelsesområder. Anvendelsesområderne defineres fra projektstart sammen med bygherren. Ved valg af materialer skal oplysning om materialernes forsyningshorisont indgå i vurderingen. Der skal for materialerne foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået. Såfremt der ikke vælges de mindst knappe materialeressourcer, skal årsagen dokumenteres. Ved valg af materialer skal oplysning om materialernes klimapåvirkning under produktion, transport, drift og bortskaffelse indgå.

55 NIRAS 53 Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Minimere materialeforbrug. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Lade etiske og miljømæssige krav indgå ved valg af leverandører og produkter. Minimere spild. Begræns affaldsmængden - specielt farligt eller miljøskadeligt affald. Fremme genbrug/genanvendelse. Der skal for materialerne foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået. Såfremt der ikke vælges de materialer med den laveste klimapåvirkning, skal årsagen dokumenteres. Forud for valg af stoffer og materialer skal der indhentes oplysninger om miljø- og sundhedsfarlighed. Der skal foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået som vurderingsgrundlag ved valget. Såfremt der vælges miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller kemikalier, skal årsagen dokumenteres. Projektet skal gennemgås for at sikre, at der ikke anvendes unødvendige materialemængder. Gennemgangen skal dokumenteres ved et notat. Muligheden for at få afpassede materialemængder (præfabrikation, tilskårne materialer m.m.) til byggepladsen skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde overfor bygherren. Der skal udarbejdes en plan for minimering af affald fra emballage. Der skal anvendes materialer, der er indeklimamærkede eller opfylder tilsvarende krav. Leverandører, der har tilsluttet sig UN s Global Compact se faktaboks - (eller overholder samme principper) skal foretrækkes. Byggepladsaffald må højst udgøre 1,5 % af de forbrugte mængder Indkøb af materialer, der kan give farligt affald må ikke forekomme. Indkøb af materialer, der kan give miljøskadeligt affald må ikke forekomme. Kan dette ikke overholdes, skal årsagen dokumenteres. Muligheden for at genanvende materialer i forbindelse med om-

56 NIRAS 54 bygning og renovering skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde overfor bygherren. De materialer, der anvendes i projektet skal kunne genbruges eller genanvendes. Kan dette ikke overholdes, skal årsagen dokumenteres. 4 5 Vandforbrug i driften Udledninger til vand under driften Sikre kildesortering Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Øget genanvendelse. Nedsætte det samlede forbrug af kemikalier Der skal afsættes tilstrækkeligt plads til kildesortering på byggepladsen. Byggeaffald skal kildesorteres i følgende rene fraktioner: A: (fyld ind) B: C: - Forbruget af rent drikkevand skal ligge 25% lavere end gennemsnittet af tilsvarende funktioner. (Tallene bør oplyses fra gang til gang ud fra erfaringstal. Et forbrug for et nyt hospitalsbyggeri er f.eks. for sengestuer oplyst til 1,1-1,2 kbm/kvm/år) Der skal udarbejdes vejledning om vandbesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af vandforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Genanvendelse af vand skal overvejes, og overvejelserne skal dokumenteres. Anvendelse af regnvand skal overvejes, og fravalg skal forklares. Virksomheden skal have overblik over kemikalieforbruget (mængde og art). Der skal årligt/hvert andet år sættes mål for næste periode. Det skal løbende vurderes, om kemikalierne kan erstattes af mindre skadelige, både i forhold til miljø og sundhed, eller evt. undlades.

57 NIRAS 55 Udfase de mest sundhedsskadelige stoffer, hvor det er teknisk forsvarligt. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag, der har betydning for udledningen til spildevand. Skema 7.1. Bæredygtighedskrav for Region Hovedstaden, bruttoliste. Virksomheden skal have overblik over forbruget af sundhedsskadelige stoffer (mængde og art). Det skal løbende vurderes, om de sundhedsskadelige stoffer kan erstattes af mindre farligt (lovkrav). For den udledning, der er nødvendig, skal det undersøges, om der er mulighed for forbehandling før udledning eller separation og specialbehandling andet sted. Der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger af samtlige tiltag, der har betydning for udledninger til vand. De totaløkonomiske vurderinger skal medtage anlægsomkostninger, driftsomkostninger og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Vurderingen skal oplyses og indgå som en væsentlig parameter i valget af løsning.

58 NIRAS 56 De 10 principper i UN s Global Compact: The Ten Principles The UN Global Compact's ten principles in the areas of human rights, labour, the environment and anti-corruption enjoy universal consensus and are derived from: The Universal Declaration of Human Rights The International Labour Organization's Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work The Rio Declaration on Environment and Development The United Nations Convention Against Corruption The UN Global Compact asks companies to embrace, support and enact, within their sphere of influence, a set of core values in the areas of human rights, labour standards, the environment and anti-corruption: Human Rights Principle 1: Businesses should support and respect the protection of internationally proclaimed human rights; and Principle 2: make sure that they are not complicit in human rights abuses. Labour Principle 3: Businesses should uphold the freedom of association and the effective recognition of the right to collective bargaining; Principle 4: the elimination of all forms of forced and compulsory labour;

59 NIRAS 57 Principle 5: the effective abolition of child labour; and Principle 6: the elimination of discrimination in respect of employment and occupation. Environment Principle 7: Businesses should support a precautionary approach to environmental challenges; Principle 8: undertake initiatives to promote greater environmental responsibility; and Principle 9: encourage the development and diffusion of environmentally friendly technologies. Anti-Corruption Principle 10: Businesses should work against corruption in all its forms, including extortion and bribery. Faktaboks: Principper i Global Compact

60 NIRAS Standard-bæredygtighedskrav for Region Hovedstaden Som tidligere nævnt skal kravene stilles i forhold til årsagen til prioriteringen. Kravene skal stå i relation til, hvorfor fokusområdet er prioriteret beskrevet under formålet. Standardbæredygtighedskravene er regionens standard, som kan vælges direkte, hvis projektet kan passes ind under nedenstående definitionen på et standardprojekt. Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Hvis det aktuelle projekt adskiller sig fra gennemsnittet ved fx alene at skulle indeholde lager (og patienter dermed ikke skal i kontakt med bygningen) eller at være ekstremt instrumenttung, er det sandsynligt, at en anden prioritering kan være den rigtige, og dermed andre krav. Der skal derfor altid være en vurdering af, om det aktuelle projekt er et standardprojekt. Standardbæredygtighedskravene favner bredt. Det betyder for det første, at der i konkrete projekter typisk kan fravælges en række krav så de tilpasses de konkrete projekter. For projekter, der kan passes ind under standarddefinitionen kan standardbæredygtighedskravene også anvendes uændrede. Kravene er vist herunder.

61 NIRAS 59 Prioritering Fokusområde Formål Krav 1 Tryghed Social bæredygtighed Mangfoldighed Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Patienter og pårørende skal føle sig trygge ved stedet, behandlingen og personalet. Ansatte skal trives. Der skal tages hånd om ansattes trivsel - for de ansattes skyld, og fordi det smitter af på patienter og pårørende, når personalet trives. I planlægning og projektering skal identificeres elementer, der kan højne tryghed, trivsel og livskvalitet hos patienter, pårørende og personale. Elementerne skal implementeres på linie med fx tekniske tiltag. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til smittefare og sikkerhed. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres i driften af projektet og de risici der er. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal etableres mulighed for at kommunikation mellem personale og patienter/pårørende kan foregå i venlige omgivelser, der muliggør god kontakt, gode akustiske forhold og privathed. Der skal til projektet knyttes en arbejdsmiljørådgiver eller udpeges en gruppe (repræsentanter af ansatte), der skal kommentere projektet. Rådgiveren eller gruppen skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal være frodighed i form af grønne elementer. Grønne elementer skal indarbejdes både inde og ude, men mulighed for kik og evt. udgang fra bygningen. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og

62 NIRAS 60 Give brugere oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udeareal. afdelinger for at skabe variation. Elementerne i haveanlægget skal variere i fremtoning og over årstiden. I projektets udformning skal der være opmærksomhed på at indbygge oplevelser og adspredelse. Det kan være i form af kunst, kik til natur, bevægelse, oplysning, historier m.m. Kunstnerisk rådgiver skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal fremlægges et notat, der beskriver forslagene. Der skal være forskelle i indretning og udformning af rum og afdelinger for at give identitet. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik Sikre optimale wayfinding Projektets fysiske udformning skal sikre, at det er nemt og logisk at finde rundt. Intern transport skal minimeres for såvel personale, patienter som pårørende. Der skal udarbejdes analyser af personalets interne transport, før fastlåsning af placeringer af forskellige funktioner. (Især) Hvis der er ambulante patienter, skal der udarbejdes en analyse af, hvor let det er at finde og finde rundt (way-finding). Tilgængelighed Funktionalitet Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktionen. Der skal til projektet knyttes en tilgængelighedsrådgiver eller udpeges en gruppe (fx repræsentanter for handicaporganisationer), der skal kommentere projektet. Rådgiveren/repræsentanter skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse på projektets udformning. Der skal til projektet knyttes udpeges en repræsentant(er), der skal kommentere projektet i forhold til funktionalitet. Repræsentanterne skal have praktisk kendskab til i de funktioner, der skal udføres. Repræsentanten skal inddrages tids nok til at kunne få indflydelse

63 NIRAS 61 2 Energi i drift Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion indenfor fornuftig økonomisk ramme. Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. på projektets udformning. Der skal være let mulighed for at bytte om på funktioner og mulighed for at udnytte lokaler til flere formål. Mulighed for at kunne ændre rumstørrelser og funktioner med minimale omkostninger tæller positivt. Projektet skal overholde lavenergiklasse Hvis det ikke er muligt (fx visse renoveringsprojekter), skal der sættes en alternativ grænse, der er lavere end det almindelige krav i Bygningsreglementet (skal stå specifikt i kravet). Ved indkøb af elforbrugende udstyr skal der stilles krav til energiforbruget i driften. Elforbruget skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør/produkt. Der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger af samtlige tiltag, der har betydning for energiforbruget. De totaløkonomiske vurderinger skal medtage anlægsomkostninger, driftsomkostninger og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Vurderingen skal oplyses og indgå som en væsentlig parameter i valget af løsning. Der skal udarbejdes vejledning om energibesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af energiforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Ved indkøb af materialer og produkter (fx røntgenudstyr, senge, analyseudstyr m.m.) skal der stilles krav til energiforbruget til fremstillingen. Alternativt kan leverandøren levere Carbon-footprint. Energiforbruget eller Carbon-footprint skal oplyses og indgå som en parameter i valget af leverandør.

64 NIRAS 62 3 Materialer og affald under udførelse Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge metarialer, der produceres med en lav klimapåvirkning Fremme genbrug/genanvendelse. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. Der skal være mulighed for at krave energiforbrug i driften. Der skal være (teknisk og fysisk) mulighed for at kontrollere energiforbruget på anvendelsesområder. Der skal være mulighed for at synliggøre energiforbruget på de enkelte anvendelsesområder. Anvendelsesområderne defineres fra projektstart sammen med bygherren. Forud for valg af stoffer og materialer, skal der indhentes oplysninger om miljø- og sundhedsfarlighed. Der skal foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået som vurderingsgrundlag ved valget. Såfremt der vælges miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller kemikalier, skal årsagen dokumenteres. Ved valg af materialer skal oplysning om materialernes klimapåvirkning under produktion, transport, drift og bortskaffelse indgå. Der skal for materialerne foreligge dokumentation for at oplysningen har indgået. Såfremt der ikke vælges de materialer med den laveste klimapåvirkning, skal årsagen dokumenteres. Byggeaffald skal kildesorteres i følgende rene fraktioner: A: (fyld ind) B: C: - Muligheden for at genanvende materialer i forbindelse med ombygning og renovering skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde overfor bygherren. Der skal anvendes materialer, der er indeklimamærkede eller opfylder tilsvarende krav.

65 NIRAS 63 4 Vandforbrug og emissioner til vand under drift Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). Skema 7.2. Standardbæredygtighedskrav for Region Hovedstadens. Forbruget af rent drikkevand skal ligge 25 % lavere end gennemsnittet af tilsvarende funktioner. (Tallene bør oplyses fra gang til gang ud fra erfaringstal. Et forbrug for et nyt hospitalsbyggeri er f.eks. for sengestuer oplyst til 1,1-1,2 kbm/kvm/år) Der skal udarbejdes vejledning om vandbesparende adfærd. Nye medarbejdere skal introduceres til vejledningen. Opgørelse af vandforbrug på afdelingsniveau skal være synligt. For den udledning, der er nødvendig, skal det undersøges, om der er mulighed for forbehandling før udledning eller separation og specialbehandling andet sted.

66 NIRAS BÆREDYGTIGE LØSNINGER 8.1 De rigtige løsninger Et succesfuldt projekt betyder med hensyn til bæredygtigheden, at det endelige resultat opfylder de krav, der er opstillet. Kravene skal naturligvis opfyldes og resultatet udgør en helhed sammen med fx funktioner og arkitektur. Det er bl.a. for at opnå denne helhed, at det ikke er en fordel at tage beslutning om løsningerne på et alt for tidligt tidspunkt i processen, men samtidigt væsentligt, at rammerne er klare fra starten. 8.2 Hvordan findes løsningerne? Forslag til løsningerne kan opstå på mange måder. Ofte vælges løsningerne af rådgiverne eller entreprenører lidt afhængig af, hvilket fokusområde det drejer sig om. Bygherren kan også pege på løsninger, som kræves indarbejdet. En rigtig god måde at finde løsninger på er at inddrage flere parter. Arkitektrådgiver og fagingeniører er ligesom bygherren selvskrevne. Derudover har det vist sig, at det er en stor fordel at medtage driftsfolk, personalerepræsentanter, brugere eller brugerrepræsentanter og afhængig af fokusområderne fx naboer.