3D Sårbarhedszonering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3D Sårbarhedszonering"

Transkript

1 Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER AF REDUCET LER I FORBINDELSE MED SÅRBARHEDSZONERING Introduktion og baggrund Formålet med nærværende vejledning er at beskrive, hvorledes såkaldte 3D tykkelser af reduceret ler kan anvendes i Miljøstyrelsens sårbarhedszonering i projekter relateret til Grundvandskortlægningen. Vejledningens anvisninger giver et grundlag for en ensartet behandling af sårbarhedsvurdering hos Miljøstyrelsen, såfremt der inddrages 3D tykkelser af reduceret ler i det enkelte projekt. Metoden kan benyttes for at sikre en målrettet grundvandsbeskyttelse. Beregning af 3D lertykkelser er relateret til beregning af 3D grundvandsdannelse, eller magasinspecifik grundvandsdannelse, som er beskrevet yderligere i /2/. Den grundlæggende ramme for sårbarhedszoneringen er Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /1/. Heri er det beskrevet, hvordan tykkelsen af beskyttende dæklag med reduktionspotentiale er en vigtig parameter i vurderingen af nitratsårbarhed i forhold til primære magasiner. Således er et af de hyppigst anvendte kriterier i forhold til vurdering af nitratsårbarhed at se på tykkelsen af reducerede (grå) lerdæklag over det pågældende indvindingsmagasin. Dette stammer igen fra Miljøstyrelsens projekt om klassificering af grundvandsressourcen /3/. Baggrunden er, som det står i /3/, at Mere end 15 meter reduceret moræneler over et grundvandsmagasin vil have en stor reduktionskapacitet overfor nedsivende nitrat med mindre tektonisering og/eller usammenhængende lerlag er af væsentlig betydning for infiltrationsmønsteret. I en lang række kortlægninger er der, ved afgrænsning af nitratsårbarhed, blevet set på den vertikale tykkelse af reduceret ler over et grundvandsmagasin, dvs. tykkelsen af reduceret ler lige lodret over hvert punkt i magasinet. Dette er i en række redegørelsesrapporter benævnt 2D reduceret lertykkelse. Betydningen af den vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler over et magasin er illustreret på Figur 1. Her ses den vertikale tykkelse af reduceret ler over kalkmagasinet i punktet A angivet som summen af de fede orange linjestykker. Linjestykkerne viser summen af lerpakken fra redoxgrænsen ned til magasinet. Lertykkelsen over redoxgrænsen medtages ikke, idet leret her er oxideret, og dermed ikke har kapacitet til at reducere infiltrerende nitrat. Figur 1 viser også vandets strømningsvej fra overfladen, og til det når de pågældende grundvandsmagasiner. I lerlag har strømningen generelt set en vertikal karakter, mens strømningen i magasinlag oftest har en stærk horisontal komponent. I en geologisk setting med et eller flere sekundære magasiner over indvindingsmagasinet kan det betyde, at vandet ikke bevæger sig fra terræn til indvindingsmagasinet ved simpel lodret nedsivning. I Figur 1 ses det, at vandet, der infiltrerer i punktet A, når kalkmagasinet ved punktet B efter at have strømmet gennem de overliggende sandmagasiner og gennem tynde lerlag, der adskiller magasinerne. Således gennemstrømmer de vandpartikler, der strømmer fra A til B, langt mindre reduceret ler, end forudsagt ud fra den vertikale 2D tykkelse af reduceret ler. Vandpartiklerne gennemstrømmer kun den mængde reduceret ler, som summen af de fede grønne linjestykker angiver. Summen af de fede grønne linjestykker illustrerer det, der i denne vejledning betegnes som 3D tykkelsen af reduceret ler dvs. den mængde af reduceret ler, som vandpartiklerne gennemstrømmer, fra de infiltrerer, til de når det pågældende grundvandsmagasin. Miljøstyrelsen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf CVR EAN

2 Der kan således være forskel på den tykkelse af reduceret ler, man beregner, alt afhængigt af, om man betragter den vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler, eller 3D tykkelsen af reduceret ler, og derfor kan dette også få betydning for afgrænsningen af nitratsårbarhed. Det er dog ikke altid, at der vil være stor forskel - eksempelvis ses på Figur 1, at det vand, der infiltrerer ved punktet C, når kalkmagasinet ved punktet D, der ligger umiddelbart nedenunder C i vertikal retning. I dette tilfælde vil der altså ikke være forskel på den tykkelse af reduceret ler, der beregnes som hhv. 2D og 3D tykkelse af reduceret ler. Det forventes især at være i områder karakteriseret ved mange, stakkede sandmagasiner, at beregningen af 2D og 3D tykkelser af reduceret ler kan give større forskelle. Fordelen ved at inkludere beregninger af 3D tykkelser af reduceret ler over magasiner er således, at der i nogle tilfælde vil opdages strømningsveje, hvor det infiltrerende vand gennemstrømmer mere eller mindre reduceret ler, end de gængse 2D tykkelser af reduceret ler viser. Derved kan man opdage områder, som viser en anden sårbarhed end den som 2D tykkelserne af reduceret ler indikerer. I det følgende gennemgås, hvordan 3D tykkelser af reduceret ler kan beregnes, samt hvordan 3D tykkelser af reduceret ler kan anvendes i vurderingen af nitratsårbarhed. Figur 1: Skitse af strømningsveje i et område med stakkede sandmagasiner og et kalkmagasin. Strømningsveje er illustreret med blå pile. Redox-grænsen er illustreret med stiplet rød linje. Den samlede vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler over kalkmagasinet ved punkt A er vist med fede orange linjestykker. Som figuren viser, vil det vand, der infiltrerer ved punkt A, imidlertid ikke nedsive lodret til kalkmagasinet men strømme gennem sandmagasinerne for til slut at nå kalkmagasinet ved punkt B. Den samlede tykkelse af reduceret ler, som vandet siver igennem på dets vej fra A til B (3D tykkelse af reduceret ler) er vist med fede grønne linjestykker. Forskellen mellem 2D og 3D tykkelse af reduceret ler er således betydelig i punkt A. Omvendt er der ingen forskel på 2D og 3D tykkelse af reduceret ler i punktet C, idet vandstrømningen her foregår vertikalt fra punkt C til punkt D. Ved punktet E strømmer vandet af via Sand 1-magasinet til et vandløb, og der sker derfor ingen dybere grundvandsdannelse fra punktet E. Der kan kun beregnes 3D tykkelser af reduceret ler fra områder på terræn, hvor der sker grundvandsdannelse til det pågældende magasin, der er fokus på. Principper for beregning af 3D tykkelser af reduceret ler De bedste bud på strømningsveje fra terræn til magasiner kan beregnes vha. hydrologiske modeller. Grundvandsmodeller opstilles typisk som et led i den nationale grundvandskortlægning og er således tilgængelige for en stor del af Danmark. 2

3 Vha. partikelbanesimuleringer med de hydrologiske modeller kan strømningsvejene kortlægges, idet partiklernes 3D placering til bestemte tidspunkter kan gemmes under simuleringerne. Vha. den geologiske model, suppleret med en flade for redoxgrænsens dybde, og partikelbanerne kan det beregnes, hvor meget reduceret ler hver partikel gennemstrømmer i modellen, inden den når et bestemt magasin. Partiklerne placeres i toppen af den hydrologiske model lige under drænniveau, og følges, indtil de når grundvandsmagasinet. Den samlede tykkelse af reduceret ler er således den akkumulerede mængde ler under redoxgrænsen, som vandpartiklen bevæger sig igennem på sin vej fra terræn til top af grundvandsmagasinet. Slutresultatet kan afbildes og tematiseres på temakort som 3D tykkelsen af reduceret ler over et magasin, hvor man tematiserer partiklen på det sted, hvor den infiltrerer/starter i simuleringen, og med farver viser, hvor meget reducereret ler, som den pågældende partikel gennemstrømmer, inden den når det grundvandsmagasin, der betragtes. Den samlede tykkelse af reduceret ler langs partikelbanerne kan kun beregnes for de områder, hvor der sker grundvandsdannelse fra terræn til magasinet. Et eksempel på et område, hvor der ikke sker grundvandsdannelse fra terræn til de nedre sandmagasiner og til kalkmagasinet er markeret med E i Figur 1. Vand, der infiltrerer her, strømmer horisontalt igennem Sand 1 og drænes til søer eller vandløb, således at der ikke sker grundvandsdannelse til de dybere magasiner fra dette område. Da der ikke sker grundvandsdannelse fra terræn til de dybere magasiner i dette område, kan der ikke beregnes en 3D lertykkelse for de dybere magasiner i dette område. Anvendelse af 3D tykkelser af reduceret ler i forbindelse med sårbarhedszonering Som nævnt anvendes tykkelser af reduceret ler i zoneringen af områder med lille, nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. Der er ofte udelukkende anvendt 2D tykkelser af reduceret ler i adskillige kortlægninger i Danmark. I de tilfælde, hvor der yderligere er blevet beregnet 3D tykkelser af reduceret ler i en kortlægning, er der eksempler på, at 3D tykkelsen af reduceret ler har været anvendt som et supplement til de lertykkelser, som 2D reduceret ler-tilgangen har givet, i forbindelse med afgrænsningen af nitratsårbarhed. Nedenfor gennemgås denne tilgang, med anvendelse af både 2D og 3D lertykkelse. Fremover anbefales det som første prioritet, at tilgangen, hvor både 2D og 3D tykkelser af reduceret ler supplerer hinanden, anvendes. Anden prioritet vil være anvendelse af kun 2D lertykkelse, hvis beregninger af 3D tykkeler af reduceret ler ikke er tilgængelig. Tilgang: Både 2D og 3D tykkelser af reduceret ler Når både de vertikale (2D) tykkelser af reduceret ler og 3D tykkelser af reduceret ler anvendes, ved zonering af nitratsårbare områder er fremgangsmåden, at man vurderer den geologiske sårbarhed efter 3D tykkelser af reduceret ler, hvor det er muligt at beregne (hvor der er grundvandsdannelse til magasinet), og 2D tykkelser af reduceret ler, hvor der ikke er beregnet 3D. Princippet er illustreret på Figur 2. I Figur 2A ses den vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler over kalkmagasinet i et delområde af Osted kortlægningen /4/. Lertykkelsen er her vist som en kontureret flade med intervaller, der følger Zoneringsvejledningens skelnen mellem 0-5 meter, 5-15 meter og >15 m tykkelse af reduceret ler over grundvandmagasin, der oftest bliver til hhv. stor, nogen og lille nitratsårbarhed, såfremt de grundvandskemiske data i området også støtter denne tolkning. Figur 2B viser 3D tykkelsen af reduceret ler for samme område, som er lagt ovenpå den 2D konturerede flade. 3D tykkelsen er vist med tematiserede firkantede felter (modelceller). I området nord for jernbanen ses det, at 3D lertykkelsen beregnet vha. partikelbanesimuleringer viser et større område, hvor det infiltrerende vand gennemløber tykkelser af reduceret ler, der er mindre end 15 m, mens den vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler i samme område blot 3

4 viser et mindre område, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m. Området med mindre end 15 m vertikal (2D) tykkelse af reduceret ler ligger øst for den beregnede 3D lertykkelse. Det samme ses i et område længere østpå, hvor der er et område, hvor både 2D og 3D tilgangen viser, at der er mindre end 15 m reduceret ler over magasinet, men hvor 3D tilgangen samtidigt indikerer, at dette er tilfældet for et større område, end 2D tilgangen indikerer. A B C Figur 2: Reducerede lertykkelser og nitratsårbarhed. A: Eksempel på 2D tykkelse af reduceret ler over kalkmagasinet (kontureret flade). B: 3D tykkelse af reduceret ler over kalkmagasinet (tematiserede modelceller) lagt oven på billedet fra A. C:Den resulterende sårbarhedszonering, vurderet ud fra både 2D og 3D reduceret lertykkelse (med inddragelse af kemiske data, der ikke er vist på kortene). Eksempel fra Osted kortlægningen /4/. 4

5 De to metoder taget i betragtning og som supplement til hinanden vil den resulterende zonering af nitratsårbarheden være som vist på figur 2C. 3D lertykkelserne bevirker, at området nord for jernbanen, der ud fra 2D lertykkelsen har nogen nitratsårbarhed pga. tykkelser af reduceret ler mellem 5 og 15 meter, udvides til at omfatte et større område mod vest, hvor 3D lertykkelsen er mindre end 15 meter. Tilsvarende bevirker 3D tilgangen, at området i øst, som har nogen nitratsårbarhed ud fra de vertikale (2D) tykkelse af reduceret ler, udvides til at omfatte et større område, ud fra 3D lertykkelsen mindre end 15 meter. Grundvandskemiske data i form af vandtyper er også inddraget i sårbarhedsvurderingen i forbindelse med kortlægning (metoden er ikke beskrevet her, ligesom data ikke er vist på figuren). Anvendelse af 3D lertykkelse i vurdering af sårbarhed kan resultere i en mindre zonering af nogen og stor nitratsårbarhed og dermed udpegning af NFI, især i tilfælde hvor vandkemien viser overfladepåvirket grundvand. For eksempel, hvis en boring viser overfladepåvirket grundvand i et område med over 15 m reduceret ler, vil beregninger af 3D lertykkelser give en indikation af, hvor vandet stammer fra. Dermed kan det vise sig ikke at være nødvendigt at zonere en 300m zone omkring boringen med nogen eller stor sårbarhed, som det ellers er beskrevet i notatet /5/. Området omkring boringen kan derved zoneres med lille sårbarhed og vil resultere i en mindre afgrænsning af NFI. Hvornår anvendes 3D lertykkelse som supplement i sårbarhedsafgrænsning Det anbefales, at der bruges beregnede 3D tykkelse af reduceret ler ved vurdering af nitratsårbarhed i alle områder, hvor der findes et eller flere grundvandsmagasiner, der overlejrer det magasin, som der skal vurderes sårbarhed for. Det er netop i de tilfælde, hvor der kan være en horisontal strømning gennem de overliggende magasiner, der kan betyde, at tykkelsen af 3D reduceret ler vil adskille sig fra tykkelsen af 2D reduceret ler over det pågældende magasin. I den situation, der er illustreret i Figur 1, anbefales det, at den beregnede 3D tykkelser af reduceret ler bruges ved zonering af nitratsårbarheden for Sand 2, Sand 3 og kalkmagasinet, sammen med den almindelige 2D tykkelse af reduceret ler. Der er dog nogle tilfælde, hvor der ikke vil være behov for at bruge beregning af 3D tykkelsen af reduceret ler ved vurdering af nitratsårbarheden. Det er i de tilfælde, hvor der stort set kun sker vertikal strømning ned til grundvandsmagasinet fra de overliggende lag. Sådanne tilfælde inkluderer: Hvis grundvandsmagasinet, der skal sårbarhedsvurderes, er et frit magasin. Her vil der stort set kun ske vertikal strømning ned til magasinet. Dette er illustreret i Figur 3A. Sandmagasiner med tynde, ikke-sammenhængende lerlinser. Der kan være lokalt spændte magasiner, men lerlagene er ikke sammenhængende i horisontal retning, og vandet kan strømme rundt om lerlinserne. Dette er illustreret i Figur 3B. Spændte sand- og kalkmagasiner, hvor det kun er ler, der overlejrer magasinet. Her sker også stort set kun lodret strømning gennem lerlagene. Dette er illustreret i Figur 3C. Den endelig beslutning om, hvorvidt der skal bruges beregninger af 3D tykkelser af reduceret ler, eller om man blot kan nøjes med 2D lertykkelser ved sårbarhedsvurderingen, fortages efter den hydrostratigrafiske model er opstillet. Det er først på dette tidspunkt, at man kan vurdere, om strømningen til magasinet primært vil være vertikal, eller om der også vil være en horisontal strømning gennem lagene, der overlejrer de magasiner, der skal vurderes sårbarhed for. 5

6 Figur 3: Tre eksempler, hvor der stort set kun sker vertikal strømning ned til magasinet, der indvindes fra. De lyseblå pile viser grundvandsstrømning, den røde stiplede streg viser beliggenheden af grundvandspejlet eller potentialet, og den sorte streg viser placering af en indvindingsboring og indtag. A viser et eksempel, hvor indvindingsmagasinet er frit. B viser et eksempel, hvor indvindingsmagasinet er et sandmagasin med tynde, ikke sammenhængende lerlinser. C viser et eksempel, hvor der kun er ler over indvindingsmagasinet. 6

7 Referencer /1/ Miljøstyrelsen (2000). Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, Miljø- og Energiministeriet. /2/ Miljøstyrelsen (2017). Notat: Administrative hydrologiske valg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. /3/ Miljøstyrelsen (1995). Klassificering af grundvandsressourcen. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 6, Miljø- og Energiministeriet. /4/ Naturstyrelsen (2015). Redegørelse for Osted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Rapport ID: /5/ Naturstyrelsen (2014). Notat: Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Maj

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

VESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse

VESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse VESTSJÆLLANDS AMT Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse August 2003 Sag 3412016 J.nr. 412-030049 Udarb. NLR/KRB/JHN Udg. 01 Kontrol TFJ Dato 2003-08-10 Godk.

Læs mere

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redaktion: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD,

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 2. juni 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Løsningsmodeller 3. Forsyningsstruktur 4. Debat 5. Evt. 2. Løsningsmodeller - Oversigt De 3 modeller for Helgenæs Model 1 Model

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Sorø-Stenlille trin 1

Sorø-Stenlille trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref 747332J NLR20081004A(1) Version 1 Dato 2008-12-15 Udarbejdet

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum

Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum Regionshuset Horsens Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade 87 7171 Uldum Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage

Læs mere