Miljø og energi. Miljø og energi. 1. Landbrug. Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 361
|
|
- Egil Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø og energi Miljø og energi 1. Landbrug Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning Mindre anvendelse af handelsgødning i landbruget Landbrugssektorens produktion af animalske og vegetabilske produkter medfører frembringelse og forbrug af husdyr- og handelsgødning. Derved tilføres jorden kvælstof og fosfor. En del kvælstof og fosfor optages ikke i planterne og udvaskes derfor af jorden. Det fører til udledning af disse stoffer til havet via vandløbene, hvilket bl.a. har medført en uønsket vækst af alger. Som følge af restriktioner i den samlede tilførsel af kvælstof samt en bedre udnyttelse af husdyrgødning har anvendelsen af handelsgødning været dalende. Vandmiljøplan II og III Sigtet med Vandmiljøplan II var at mindske landbrugets udledning af kvælstof. For at mindske udvaskningen af kvælstof ønsker man bl.a. at øge arealerne med vådområder, økologiske jordbrug og efterafgrøder samt at skærpe harmonikravene, dvs. sikre en bedre balance mellem den producerede mængde husdyrgødning og det tilhørende gødningsegnede areal på det enkelte landbrug. Begrænsning af fosforudledningen indgår som et hovedtema i Vandmiljøplan III. Økologisk landbrug i fremgang Den del af landbrugsarealet, der drives økologisk, er vokset markant siden Således blev arealet fordoblet fra 1997 til Væksten i det økologiske areal har i de senere år været let faldende, og i 2006 udgjorde arealet ha, hvilket svarer til 5 pct. af det samlede landbrugsareal. Figur 2 Samlet areal på de økologiske brug 160 Tusinde ha Økologisk dyrket areal Kilde: Plantedirektoratet. Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 361
2 Miljø og energi Bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter kan påvirke miljøet Pesticider er kemiske produkter, der fortrinsvis anvendes i landbruget til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter. En effektiv bekæmpelse med pesticider af skadedyr og ukrudt i markerne har en indirekte effekt på diversiteten af dyr, som lever af fx bladlus og andre insekter. Pesticiderne opdeles i midler, som beskytter afgrøderne mod ukrudt (herbicider), mod svampesygdomme (fungicider) og mod insekter (insekticider). Desuden findes der midler, som virker stråforkortende (vækstregulatorer). Set over en længere årrække har forbruget af pesticider været faldende. Figur 3 Udviklingen i salget af pesticider til landbruget Tons virksomt stof Insektbekæmpelse Svampebekæmpelse Vækstregulatorer Ukrudtsbekæmpelse Kilde: Miljøstyrelsen. 2. Transport Transportsektorens miljøbelastning Transporten binder et samfund sammen, men belaster også miljøet. Transport kræver anlæg af veje, jernbaner, havne og lufthavne, hvilket kan føre til en negativ påvirkning af rekreative naturområder. I byområderne kan transporten belaste beboerne med støj, partikler, lattergas, kvælstofoxider, kulilte, svovldioxid, flygtige organiske forbindelser (NMVOC) mv. Transportsektoren defineres her som den samlede vejtransport, jernbanetransport samt luft- og søtransport i Danmark. Transportsektoren er blevet mindre miljøbelastende En måde at opgøre transportsektorens miljøbelastning på er at se, hvordan påvirkningsfaktorerne (udledning af stoffer og energiforbruget i transportsektoren) udvikler sig i forhold til samfundsaktiviteten udtrykt ved bruttonationalproduktet (BNP). Hvis et indeks i nedenstående figur ligger under 100 over tid, siges der at være tale om en afkoblingseffekt for det tilknyttede stof eller energiforbrug. 362 Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
3 Miljø og energi Figur 4 Afkoblingsindikatorer for transportsektoren N20 CO2 Energiforbrug NOx CO Indeks, 1990 = 100 NMVOC Se tabel 352. Figur 5 Transportsektorens andel af samtlige nationale udledninger Pct. CO2 N2O NMVOC SO2 NOx CO PM10 Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. I perioden 1990 til 2005 er der sket en betydelig afkobling af væsentlige miljøpåvirkninger fra transportsektoren. For flygtige organiske forbindelser (NMVOC) ses den største afkobling, idet udledningen i 2005 kun var 23 pct. af 1990-niveauet. For udslippet af kuldioxid er der sket en nogenlunde jævn afkobling siden For lattergas er der derimod en langt kraftigere stigning i udslippet fra transportsektoren end stigningen i den økonomiske vækst (stigning i produktionsresultatet i faste priser). Transportsektoren har størst andel af udledningen af kulilte Transportsektorens andel af de samlede nationale udledninger i 2005 er størst for kvælstofoxider med 44 pct. og mindst for lattergas med 6 pct. Vejtransporten bidrog i 2005 med 93 pct. af transportsektorens udslip af kuldioxid. Andelene siger ikke noget om den absolutte udledning i ton eller skadevirkningerne på miljøet. Transportsektoren har en stigende andel af energiforbruget Sammenlignes transportens energiforbrug udtrykt i energienheder med energiforbruget i husholdninger og erhverv i perioden 1990 til 2006 ses, at transportens andel af det samlede energiforbrug er steget svagt, mens erhvervenes og husholdningernes andel har været svagt faldende. Transportens andel er steget fra 29 pct. af det totale energiforbrug i 1990 til 32 pct. i Figur 6 Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor 700 PJ 600 Erhverv Husholdninger Transport Se tabel 364. Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 363
4 Miljø og energi 3. Reaktionen fra den offentlige sektor Miljøskatter I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter i et stigende omfang. Miljøskatter inddeles i forureningsskatter, energiskatter, ressourceskatter og transportskatter. I 2006 var de samlede indtægter fra miljøskatter 77,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. Transportskatterne vejer tungest. I 2006 udgjorde statens indtægter fra transportskatter 36,8 mia. kr., hvilket svarer til 47,4 pct. af de samlede indtægter fra miljøskatterne. Energiskatterne udgjorde samme år 36,8 mia. kr. eller 46,7 pct. af miljøskatterne. Forureningsskatterne udgjorde 3,8 pct. og ressourceskatterne 2,1 pct. Figur 7 Miljøskatter 80 Mia. kr. 70 Transportskatter Ressourceskatter Energiskatter Forureningsskatter Energiforbruget Danmark selvforsynende med energi Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen samt udvikling af vedvarende energi. Den samlede energiproduktion har været stigende i hele denne periode frem til I 2006 var der et fald i energiproduktion i forhold til 2005, hvilket primært skyldes et fald i olie- og naturgasproduktionen. I 2006 var energiproduktionen 44 pct. større end det samlede energiforbrug i Danmark. Energiforbruget er steget Bruttoenergiforbruget er forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi mv. Ved opgørelse af bruttoenergiforbruget korrigeres for import og eksport af elektricitet. Det samlede bruttoenergiforbrug steg med 1 pct. fra 2004 til 2005 og igen med 2 pct. fra 2005 til Siden 1990 erne har brændselssammensætningen ændret sig markant, idet der generelt har været et stigende forbrug af naturgas og vedvarende energi på bekostning af kul. Forbruget i 2006 adskiller sig fra dette 364 Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
5 Miljø og energi mønster, idet der blev brugt 10 pct. mere kul og koks end i 2005, mens forbruget af naturgas og olie er faldet med 1 pct. Mere vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en lang årrække og udgør nu 16 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig rolle i miljøsammenhæng, idet stigende anvendelse af vedvarende energi medfører reduceret kuldioxidudledning, når fossile brændsler som kul og olie erstattes. Vedvarende energi er dels kuldioxidfrie energiformer som fx vindkraft og solvarme, dels kuldioxidneutrale brændsler som fx halm og træ, der under væksten optager kuldioxid fra atmosfæren og derefter afgiver kuldioxiden igen ved afbrændingen. Figur 8 Bruttoenergiforbruget PJ PJ Egen produktion Bruttoenergiforbruget Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 365
6 Tabel 349 Luftforurening i byer µg/ m 3 kvælstofdioxid København 47,0 47,0 46,0 47,0 53,0 Aalborg 33,0 35,0 35,0 40,0 43,0 Odense 37,0 35,0 32,0 31,0 34,0 Århus 44,0 46,0 45,0 47,0 45,0 ng/ m 3 bly København 17,5 15,1 10,7 9,1 7,8 Aalborg 10,5 9,9 6,8 7,5 6,7 Odense 12,0 19,5 11,4 11,8 8,8 Århus 8,5 11,5 7,6 7,6 7,6 µg/ m 3 partikler København 36,0 32,9 32,0 33,0 32,3 Aalborg 31,8 31,2 27,0 32,9 39,1 Odense 33,2 36,7 31,0 34,1 40,4 Århus 29,6 29,4 23,2 29,2 31,8 µg/ m 3 Kulmonooxid/kulilte København Aalborg Odense Århus Anm.: µg/m 3 svarer til milliontedel gram pr. kubikmeter, mens ng/m 3 svarer til miliardtedel gram pr. kubikmeter. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Atmosfærisk Miljø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 350 Råstofindvinding tusinde m 3 Råstofindvinding i alt Råstofindvinding på land i alt Sand, grus og sten Kvartssand Granit Ler Ekspand. ler Moler Kridt/kalk Tørv Andre råstoffer Indvinding fra Havområder Sand, grus, sten, sandfyld mv Kilde: Råstofindvindingen fra havområderne indsamles af Skov- og Naturstyrelsen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på og rst3 366 Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
7 Tabel 351 Udslip fra transportsektoren CO 2 NO x SO 2 CO tusinde tons I alt ,5 2, Vejtransport ,4 0, Jernbaner ,0 0,0 1 1 Luftfart ,0 0,0 1 1 Søtransport ,1 2,0 8 8 I alt Vejtransport Jernbaner Luftfart Søtransport Udslip fra militær aktivitet er ikke medtaget. Kilde: Danmarks miljøundersøgelser. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2008 Flere tal og oplysninger findes på pct. Tabel 352 Afkoblingsindikatorer for transportsektoren Indeks 1990 = 100 CO Energiforbrug NMVOC N2O CO NOx Anm.: Afkoblingsindikatorerne viser udviklingen i udledningen af stoffer fra transportsektoren set i forhold til udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), dvs. hvis indekset er under 100, er BNP vokset hurtigere end stofudledningen. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Tabel 353 Badevandskvalitet Målestationer Acceptabelt badevand Antal tvivlsomt badevand Badeforbud Kilde: Miljøstyrelsen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2008 Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 367
8 Tabel 354 Drikkevandsforbrug fra vandværker fordelt efter amter Husholdninger Industri, erhverv og institutioner Tab mv. I alt Hele landet 250,0 259,3 191,6 122,0 28,0 27,8 469,6 409,1 Københavns Amt 2 55,8 55,7 28,8 19,4 4,3 4,3 88,9 79,4 Frederiksborg Amt 16,6 16,5 5,6 4,2 1,8 2,1 24,0 22,8 Roskilde Amt 10,3 10,2 8,5 3,5 1,2 0,7 20,0 14,4 Vestsjællands Amt 10,6 18,4 18,3 7,7 1,8 2,7 30,7 28,8 Storstrøms Amt 11,1 13,6 7,5 6,5 1,4 1,5 20,0 21,6 Bornholms Regionskommune 2,7 2,4 1,0 0,9 0,1 0,3 3,8 3,6 Fyns Amt 21,2 21,4 16,5 11,7 2,8 2,5 40,5 35,6 Sønderjyllands Amt 14,9 14,2 8,3 5,9 1,8 1,8 25,0 21,9 Ribe Amt 10,9 11,3 13,3 9,0 1,3 0,8 25,5 21,1 Vejle Amt 13,9 14,7 14,5 10,4 2,2 2,1 30,6 27,2 Ringkøbing Amt 13,8 14,9 17,1 8,7 2,1 1,6 33,0 25,2 Århus Amt 31,8 31,3 15,8 11,8 3,3 3,4 50,9 46,5 Viborg Amt 13,6 12,4 9,7 7,2 1,7 1,5 25,0 21,1 Nordjyllands Amt 23,0 22,2 26,7 15,2 2,1 2,5 51,8 39,9 1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end normalt. 2 Københavns Amt omfatter også Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på mio. m 3 Tabel 355 Drikkevandsforbrug fordelt efter anvendelsesgruppe mio. m 3 I alt 629,8 658,8 409,1 Husholdninger 245,5 250,0 259,3 Industri, erhverv og institutioner 193,3 191,6 122,0 Jordbrug mv. 162,8 189,2... Tab mv. 28,2 28,0 27,8 1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end normalt. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
9 Tabel 356 Salg af pesticider Salg af pesticidprodukter 1 Salg i alt Herbicider Fungicider Midler mod algevækst Insekticider Midler mod slimdannende organismer i papirmasse Midler mod utøj på husdyr mv Vækstregulatorer Kombinerede fungi- og insekticider Jorddesinfektionsmidler Gnavermidler Afskrækningsmidler Midler til behandling af træværk Heraf virksomt stof 2 Virksomt stof i alt Herbicider Fungicider Midler mod algevækst Insekticider Midler mod slimdannende organismer i papirmasse Midler mod utøj på husdyr mv Vækstregulatorer Kombinerede fungi- og insekticider Jorddesinfektionsmidler Gnavermidler Afskrækningsmidler Midler til behandling af træværk Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive fyldstoffer. 2 Den del af produktet, der har den egentlige giftvirkning. Kilde: Miljøstyrelsen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Flere tal og oplysninger findes på tons Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 369
10 Tabel 357 Offentlig sektors miljøregnskab, funktionel fordeling mio. kr. Drifts- og kapitaludgifter i alt Luft og klima Spildevand Affald Jord og grundvand Støj Biodiversitet og landskab Stråling Forskning og udvikling Miljøbistand Andet (inkl. administration) Drifts- og kapitalindtægter i alt Luft og klima Spildevand Affald Jord og grundvand Støj Biodiversitet og landskab Stråling Forskning og udvikling Miljøbistand Andet (inkl. administration) Anm.: Denne opgørelse omfatter også de markedsmæssige ydelser. 1 Ekskl. miljøskatter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på Tabel 358 Offentlig sektors miljøregnskab, realøkonomisk fordeling mio. kr. Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter i alt Aflønning Forbrug i produktionen Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter i alt Faste bruttoinvesteringer Andre kapitaludgifter Drifts- og kapitalindtægter i alt Driftsindtægter i alt Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Obligatoriske ydelser Andre løbende overførsler Kapitalindtægter i alt Ekskl. miljøskatter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december Flere tal og oplysninger findes på Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
11 Tabel 359 Offentlige delsektorers miljøregnskab, funktionel fordeling Stat Amt Kommune Offentlig sektor i alt 1 Drifts- og kapitaludgifter i alt Luft og klima Spildevand Affald Jord og grundvand Støj Biodiversitet og landskab Stråling Forskning og udvikling Miljøbistand Andet (inkl. administration) Drifts- og kapitalindtægter i alt Luft og klima Spildevand Affald Jord og grundvand Støj Biodiversitet og landskab Stråling Forskning og udvikling Miljøbistand Andet (inkl. administration) Ukonsolideret. 2 Inkl. administration. 3 Ekskl. miljøskatter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december Flere tal og oplysninger findes på mio. kr. Tabel 360 Offentlige delsektorers miljøregnskab, realøkonomisk fordeling Stat Amt Kommune Offentlig sektor i alt Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter i alt Aflønning Forbrug i produktionen Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter i alt Faste bruttoinvesteringer Andre kapitaludgifter Drifts- og kapitalindtægter i alt Driftsindtægter i alt Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Obligatoriske ydelser Andre løbende overførsler Kapitalindtægter i alt Ekskl. miljøskatter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december Flere tal og oplysninger findes på mio. kr. Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 371
12 Tabel 361 Energiregnskab for Danmark. 2006* Råolie og halvfabrikata Kul og koks mv. Olieprodukter Naturgas Anden gas Vedvarende energi mv. El Fjernvarme tusinde tons mio. Nm 3 tusinde tons TJ GWh TJ Produktion Import Tilgang i alt (=anvendelse i alt) Lagerforøgelser Svind og ledningstab Eksport Erhverv og husholdninger i alt Alle erhverv Husholdninger Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri Sten-, ler og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og rest.virksomhed mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed, post og telekomm Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Heraf dansk opererede skibes bunkring Heraf dansk opererede flys bunkring Nye tal til tabellen forventes offentliggjort november Flere tal og oplysninger findes på Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
13 Tabel 362 Energiforbrug for Danmark Energiforbruget (brutto) tusinde tons Stenkul mv Koks og cinders Brunkulsbriketter Affald Brænde, træpiller og træaffald Halm Petroleum Jetbrændstof og flyvebenzin Motorbenzin Anden olie til energiformål Gas- og dieselolie Fuelolie Petroleumskoks Flaskegas (LPG) Raffinaderigas mio. Nm 3 Naturgas TJ Biogas Vind- og vandkraft El-forsyning mio. kwh El-salg i alt Boliger Landbrug mv Industri Andre erhverv samt administration mv Råolie og naturgas tusinde tons Råolie, dansk produktion mio. Nm 3 Naturgas, dansk produktion Bl.a. spildolie og orimulsion. 2 Ekskl. forbrug på platforme i Nordsøen. Kilde: Dansk Energi og Danmarks Statistik. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort november Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 373
14 Tabel 363 Energiforbrug for industrien Fast brændsel Flydende brændsel Gas Elektricitet Fjernvarme tusinde GJ Industri i alt 1, Udvinding af grus og ler mv Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Slagterier Mejerier og isfabrikker Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Papirindustri Dagbladsvirksomhed Forlagsvirksomhed Trykkerier Mineralolieindustri Kemisk industri Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling og sæbe Medicinalindustri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri Fremstilling og forarbejdning af metal Metal Byggematerialer af metal Diverse metalprodukter Maskinindustri Skibsmotorer og pumper Ovne og køleanlæg Landbrugsmaskiner Industrimaskiner Husholdningsapparater Elektronikindustri It-udstyr, el-motorer Telemateriel Medicinsk udstyr og ure Transportmiddelindustri Bygning af skibe og både Fremst. af øvrige transportmidler Møbelindustri og anden industri Møbelindustri Fremst. af legetøj og smykker Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæftigede ved industri. 1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv. 2 Ekskl. bagerforretninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august Flere tal og oplysninger findes på Miljø og energi Statistisk Årbog 2008
15 Tabel 364 Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor Transport 170,2 199,3 216,7 Husholdninger 184,5 188,9 198,1 Erhverv 236,5 248,2 252,2 Anm.: Tallene er klimakorrigeret, dvs. der tages hensyn til de variationer, der har været i klimaet det pågældende år. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på PJ Tabel 365 Produktion af vedvarende energi Vedvarende energi i alt Solvarme Vindkraft Vandkraft Halm Skovflis Brænde Træpiller Træaffald Biogas Affald Biodiesel Fiskeolie Jordvarme Varmepumper og geotermi. Kilde: Energistyrelsen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort september TJ Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 375
16 376 Statistisk Årbog 2008
Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi
Miljø og energi 1 Landbrug Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 175 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 98 00 02 04 06 08 www.statistikbanken.dk/kvael2 og
Læs mereMiljø og energi. Landbrug. Miljø og energi
Miljø og energi 1 Landbrug Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 Tusinde tons Husdyrgødning 200 Handelsgødning 175 97 99 01 03 05 07 09 www.statistikbanken.dk/kvael2
Læs mereMiljø og energi. Miljø og energi. 1. Energiforbruget. Statistisk Årbog 2006 Miljø og energi 357
Miljø og energi Miljø og energi 1. Energiforbruget Danmark selvforsynende med energi Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen.
Læs mereMiljø og energi. Landbrug. Miljø og energi
Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs mereMiljø og energi. Miljø og energi. 1. Energiforbruget. Statistisk Årbog 2007 Miljø og energi 357
Miljø og energi Miljø og energi 1. Energiforbruget Danmark selvforsynende med energi Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297
Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur tjenesteydelserne er dominerende Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289
Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mere&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereIndustriens andele af de samlede erhverv. Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. Flere tal og oplysninger findes på
Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion
1 ens betydning for den danske økonomi ens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende ens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. en har haft
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
Industristatistik 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereA 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170
Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereStatus over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere
Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er siden starten af 2008 faldet med hele 105.000. AEs analyse på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs mereErhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166
- A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse
Læs mereMiljø og nationalregnskab
Miljø og nationalregnskab 122 Miljø og nationalregnskab 7.1 Indledning De fleste ressource- og miljøproblemer er relateret til økonomiske aktiviteter. Det danske miljøøkonomiske regnskab samler data til
Læs merewww.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens
Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereMiljø og energi. Miljø og energi. 1. Energiforbruget. Statistisk Årbog 2005 Miljø og energi 7
Miljø og energi Miljø og energi 1. Energiforbruget Danmark selvforsynende med energi Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen.
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHar du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010
Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereStrukturStatistik 2003
17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør
Læs mereEnergistatistikken 2018
Energistatistikken 218 Denne rapport indeholder fødevareerhvervets 1 energistatistik. Opgørelsen er opgjort ud fra bruttoenergiforbruget frem til 216 samt omkostningerne hertil. Highlights: Danmarks energiforbrug
Læs merewww.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens
Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du
Læs mereNotat om trafikudvikling til URS.
6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument
Læs merewww.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens
INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs merewww.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort
Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og
Læs mereFigur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for
Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereMiljø og energi. Miljø og energi. 1. Energiforbruget. Statistisk Årbog 2004 Miljø og energi 7
Miljø og energi Miljø og energi 1. Energiforbruget Danmark selvforsynende med energi Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen.
Læs mereTabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMarkedsfokus på Sverige
Markedsfokus på Sverige August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereData, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK
Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder
Læs mereFraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013
3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereDansk Energistatistik
Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls
Læs mere