Vidensdokument vedr. Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats SIV

Transkript

1 Vidensdokument vedr. Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats SIV Projekt / Drift 2017

2 INDHOLD 1. Resume Indledning Status på proces og resultater for projektets fremskudte indsatser og holdbaserede aktiviteter med progression Borgernes profiler og udfordringer Borgernes syspunkter jf. monitoreringen Målgruppe overvejelser Den ledelsesmæssige styring og forankring i en fremtidige driftssituation Formål, ansvarlig leders opgaver, dispositioner og deltagere i teammøder m.v. i SIV Tværfagligheden udøvet i et flerfagligt system...22 Tværfagligt team...22 Borgerens plan Værestedernes rolle...25 Aktiviteter med progression...25 Værestedet til væksthus og værksted...25 Værestedsmedarbejderen, som mentor, SKP og opfølger...25 Værestedernes roller og opgaver er ligeledes uddybet i status på omsætning af værestedsstrategien i praksis Foråret 2016:...26 Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi...26 Strategiens indsatsområder...26 Rehabilitering...26 Tilgængelighed...27 Kontaktskabelse...28 Borger til borger...28 Omsorg og sundhed...29 Samarbejde på tværs, koordinerende helhedsorientering Misbrugsindsats integreret med tilbuddet til borgeren Tanker om udviklingen af koordineret fremskud sagsbehandling understøtter ledelsesgrundlaget og administrationsprojektet Erfaringer fra andre kommuner Indstilling til de politiske udvalg...35 Status...35 Projektets resultater til 1. marts 2016:...36 Indstilling om videreførelse og implementering af projektets metoder og elementer i daglig drift fra Barrierer ( ikke videre bearbejdet en udfordring i fremtiden)...42 Lovgivningsmæssige bindinger / Bureaukrati...42 Udvikling omkostninger for resultater...42 Sårbarhed Overvejelser om effekter og økonomiske konsekvenser Praktisk planlægning for Temaer til drøftelse og bearbejdning i Team fremskudt sagsbehandling...46 Team Styrket SKP...47 Team fremskudt misbrugsindsats...47 Team fremskudt sundhedsindsats

3 På værestederne kan man være til - her er tillid helt afgørende. 1. RESUME I efteråret 2013 indbød socialstyrelsen kommunerne til at medvirke ved afprøvning af en model, til styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats. Efter interessetilkendegivelse blev Haderslev sammen med Holstebro og Odense indbudt til at deltage i projektet i en 3 årig periode fra Haderslev kommunes motivation for deltagelse fra interessetilkendegivelsen Værestederne ses som centrale aktører og udgør for mange borgere en let adgang til netværk, omsorg og ikke mindst med mulighed for rådgivning, vejledning og støtte omkring hverdagens udfordringer Et ønske om at styrke sammenhængen i indsatserne på socialområdet, hvor værestederne har en central kontaktskabende og brobyggende funktion og gennem modellen understøtte og kvalificere en mere sammenhængende indsats på udsatte området Understøtter kommunens værdier og strategier om sammenhængende indsatser og medinddragende og aktivt medborgerskab Følgende væresteder medvirkede: Borger Cafeen primært socialt udsatte Regnbuen- Primært socialt udsatte Kolibrien- Primært med psykiatrisk baggrund Brugerhuset- Primært med psykiatrisk baggrund Parasollen, KFUM Blandet Målgrupperne for projektet: Målgrupperne er karakteriseret ved at være: udsatte borgere med komplekse fysiske, psykiske og sociale problemer ofte i kombinationer. Borgere som ofte er vanskelige at få i tale på med traditionelle tilbud og indsatser. Hvordan Haderslev har udmøntet modellen: Modellens omsætning til praksis er sket ved et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Både ledere og medarbejdere fra jobcenter, ydelsescenter, Handicap og Psykiatri (myndigheden), Misbrugscenteret og værestederne beskrivelse af indsatserne. Første år var en beskrivelse og udviklingsperiode 2 år var en implementeringsperiode og sidste del af 3 år var en driftsprøve. 3

4 Organisationen så således ud: Styregruppe (4-6 møder årligt) Sikrer den ledelsesmæssige koordinering og strategien for indsatsen og sammenhængen til kommunens øvrige politikker, strategier og opgaver på området.- Ledelsesfokus Implementeringsteam (4-6 møder årligt) Sikrer praksiskoordinering af og mellem indsatserne. Drøfter status for de konkrete indsatser Drøfter implementering og fastholdelse af værdier i praksis Indsatsgrupper (Arbejdsgrupper) ( 10 møder årligt) Opfølgning på daglig drift og udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Holdbaserede aktiviteter bevilliget og styret af borgerne Erfaringerne med den udviklings- og samarbejdsmetode har givet følgende: Ejerskab og engagement Ledelsesmæssigt fokus Tværfaglighed- tværfaglige netværksdannelser Viden og respekt for hinandens områder Styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde gør det nemmere at samarbejde om vanskelige sager i hverdagen Der kan handles meget hurtigt og forebyggende Gør det nemmere at tilpasse og ændre indsatserne ved behov og indgå i søge/ lære processer Fremskudt sagsbehandling på værestederne Ydelsescenter, Jobcenter, Myndighed for handicap og Psykiatri 2 timer på hvert værested (Brugerhuset og Parasollen i samme hus) Åben rådgivning i fælles team Opfølgning på jobsamtaler herudover Hotline til borgerservice Fremskudt misbrugsindsats på værestederne Fast fremmøde på 2 væresteder rekvisition fra øvrige Knyttet an til den åbne rådgivning Der er lagt en bred socialfaglig tilgang, som tager udgangspunkt i borgerens formulerede udfordringer Styrket SKP Styrket SKP kapacitet udover timer fra projektet Traditionelt SKP- korps tilknyttet Borger cafeen og Regnbuen til de generelt opsøgende funktioner bredt og hurtig intervention Væresteds SKP. Styrkelse af værestedsmedarbejderne mulighed for SKP opgaver i Kolibrien, Brugerhuset og Parasollen primært til opsugende funktioner og hurtig intervention. Fungerer brobyggende til fremskudt sagsbehandling fremskudt misbrugsindsats og andre med funktioner i forhold til borgerne 4

5 Borgerne deltager i Holdbaserede forløb til styrkelse af kompetencer og skabelse af netværk: Aftale om holdbaserede aktiviteter med progression for de berørte borgere. Formuleret og styret af borgerne Et udvalg bestående af borgere fra værestederne behandler borgeren ansøgninger om holdbaserede aktiviteter Kun borgere må søge, men må få hjælp til deres projekt Fremtidsværksted, hvor borgere og medarbejdere er sammenskabende om aktiviteter og initiativer Kulturændring fra værested til vækstrum Fra maj 2016 indgår ligeledes en fremskudt sundhedsindsats, der leveres af sundhedsafdelingen. (Selvvalgt element) Målgruppers sammensætning og udfordringer: Borgernes profil: Borgerne er overvejende offentligt forsørgede: 65 % får arbejdsmarkedsydelser (kontanthjælp, revalidering, fleksjob) 33 % får førtidspension eller folkepension 2% andet (familie/ venner) Borgernes udfordringer Forløb og samtaler med borgerne har handlet om borgernes formulerede udfordringer: 12 % om jobmuligheder, uddannelse og rehabilitering 30 % om psykiske problemer 30 % om helbred og sundhed, herunder tandproblemer 31 % om alkohol og misbrugsproblemer 88 % om personlig økonomi og boligforhold Opgørelsen dækker over, at borgeren kan have mere end én udfordring Hvad siger borgerne til tilbuddene: I Haderslev har projektet haft forløb med 372 borgere i monitoreringsperioden og ca. 80 borgere forinden. I alt ca. 450 borgere Borgerne er meget positive i forhold til indsatserne og samtaler: Mere end ca. 80 % af de adspurgte borgere har svaret Positivt, at samtalen gennemførtes på værestedet 95 % Tryg og tilpas i løbet af samtalen 96 % Der bliver lyttet til dig og dine meninger 96% Samtalen drejede sig om det, der var vigtigt for borgeren 99 % Samtalen kom på det rigtige tidspunkt for borgeren 98 % Evalueringen: KORA s konklusioner: At projektet medvirker til at den faglige indsats over for målgruppen styrkes og at projektet får kontakt til borgerne tidligere og til borgere der ikke i forvejen er kendt af forvaltningerne At placering på værestederne skaber en bedre relation til borgerne At Borgerne generelt er meget positive over for indsatserne At SKP- funktionen og den fremskudte misbrugsindsats ses positivt i forhold til de opsøgende funktioner og som brobygning til forvaltningernes tilbud og indsatser- herunder den traditionelle misbrugsbehandling 5

6 Egen erfaringer: Helhedsorienterede løsninger med borgeren i centrum er blevet styrket Vi møder borgerne tidligere og borgere vi ikke i alle tilfælde har haft kendskab til - Vi kan derfor understøtte borgerne hurtigere og tidligere- tværfaglig samlet indsats Borgerne er meget tilfredse med at blive mødt på værestederne og der skabes en understøttende dialog, der fremmer sagsbehandlingen og understøtter målgrupperne bedre end med de traditonelle tilbud Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på området er blevet udviklet og styrket Tidlig indsats sikrer god økonomi Færre indlæggelser mindre bo støtte kortere ophold på herberger/ opholdssteder De gode resultater førte til en anbefaling til de politiske udvalg om at indarbejde tilbudene i driften pr dem 1. januar 2017, efter endt projektperiode: Implementeres i drift 1. januar 2017 Den tværfaglige og tværsektorielle tilgang til borgerne videreføres, herunder også den metodiske tilgang, hvor vægten lægges på den anerkendende tilgang, hvor hjælp til selvhjælp er det bærende princip jf. ovenstående. Alle projektets elementer videreføres derfor suppleret af den fremskudte sundhedsindsats som netop er kommet til: Fremskudt misbrugsindsats på værestederne Fremskudt sagsbehandling på værestederne Styrket SKP, Aftale om holdbaserede aktiviteter med progression for de berørte borgere. Formuleret og styret af borgerne Fremskudt sundhedsindsats, der leveres af sundhedsafdelingen. (Fra maj 2016) Ledelse og organisation: De deltagende medarbejdere forankres som nu fagligt og ledelsesmæssigt i de respektive afdelinger, hvorfra de udgår, og medbringer den kompetence, der er tildelt funktionen. Medarbederen indgår i driftsorganisationen i tværfaglige teams i den helhedsorienterede indsats. 6

7 2. INDLEDNING Dette dokument startede som en opsamling af de drøftelser arbejdsgrupper, implementeringsteam og styregruppen undervejs i processen har haft, suppeleret af resultater fra undersøgelser og monitoreringsresultater i projektperioden. Dokumentet er herefter suppleret med indstilling og beslutningsgrundlag ligesom der også indgår den aktuelle planlægning for 1. år Videre indgår en status på implementering af værestedsstrategien, samt de aktuelle emner og udfordringer der peges på i indsatsgrupperne. Sluttelig er der indarbejdet et afsnit med overslag over de sandsynlige økonomiske konsekvenser af de fremskudte indsatser. 2. Status på proces og resultater for projektets fremskudte indsatser og holdbaserede aktiviteter med progression Projektets fremskudte indsatser har været i gang siden sommeren Forud for igangsætning 1. halvdel af 2014 har medvirkende afdelinger drøftet løsniningsbeskrivelser gennem implementeringsteam og arbejdsgrupper. Efterfølgende er borgerservicecenteret medinddraget i implementeringsteam og styregruppe. Netop den tværfaglige deltagelse fra både ledere og medarbejdere har sikret et højt engagement og et ejerskab hos deltagerne som har givet indsatserne energi og skabt fleksible og i mange tilfælde hurtige og gode løsninger for borgerne. Drøftelserne resulterede i, at vi i dag har løsningsbeskrivelser på: Fremskudt misbrugsindsats på værestederne Fremskudt sagsbehandling på værestederne Styrket SKP, Aftale om holdbaserede aktiviteter med progression for de berørte borgere. Formuleret og styret af borgerne Løsningsbeskrivelserne er grundlaget for konkrete samarbejdsaftaler mellem forvaltningens berørte afdelinger og værestederne. Arbejdet med afprøvning og justering er gennemført i 2. halvår og vi er nu godt i gang med at se resultaterne. Holdbaserede aktiviteter søges af værestederne brugere (borgerne) med eventuel støtte fra væresteds medarbejderne og bevilliges af borgernes egne repræsentanter efter kriterier fastlagt af borgerne inden for projektets budget og rammer. Alle elementer er implementeret og monitoreringen bekræftede medarbejdernes oplevelse af en rigtig god og givende kontakt til de berørte borgere, ligesom en naturlig skepsis i starten fra en del borgeres side har udviklet sig til en accept af og en tryghed i forhold til forvaltningens medarbejdere. Der er således opstået en række gode relationer til borgere, det ellers har været vanskeligt at få en god kontakt til. 7

8 Medarbejderne oplever, at man gennem samarbejde bliver opkvalificeret og der sker en vidensdeling gennem det tværfaglige sammenspil, således, at man bedre kan bidrage til helheds løsninger for borgerne og følge op på hinandens sager ved sygdom og ferie. At der kan laves aftaler med borgerne, der forpligter At der er et godt sammenspil til værestederne, der kan følge op på aftaler med borgerne At borgerne har fået tillid til de fremskudte indsatser, så det ikke altid længere er nødvendigt, at have en væresteds medarbejder med til samtalerne. Stor ros til SKP erne, der er rigtig gode til at henvise og sikre formidling af kontakten til borgere, der ellers ikke ville være kommet. Formidlingen fra SKP betyder, at borgeren kommer med tillid til sagsbehandlingen. Tilliden gør, at borgerne kommer tidligere med problemerne så en tidlig indsats er mulig og det begrænser problemernes omfang. Man kunne dog ønske sig en højere grad af kompetence både til at iværksætte tilbud (beskæftigelse) og til enkeltydelser (Gøre sagen færdig på stedet- ikke underlagt princippet om at indgå i prioritetsrækkefølge). Disse synspunkter understøttes af KORA`s evaluering af projektet ( November 2016). I forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen er status følgende: Fremskudt sagsbehandling: Der er typisk afsat 2 timer per uge pr. værested, og sagsbehandlere fra kommunen (Jobcenter, Handicap og psykiatri, Ydelsesafdeling) arbejder som et fælles team. Det vurderes, at den fremskudte sagsbehandling giver hurtigere sagsbehandling og afklaring i forhold til borgeren samtidig med, at det sparer tid for værestedsmedarbejderne med en in-house sagsbehandlerfunktion. Der lægges vægt på, at sagerne skal behandles så hurtigt som muligt uden hos borgere eller på værestedet. 8

9 Implementeringsteamet: Har mødtes ca. hver anden måned i en forholdsvis stor gruppe (op til ca. 20 personer). Der har været et godt samarbejde, og implementeringsteamet har stor tiltro til det videre samarbejde i teamet i forhold til at få samarbejdsmodellen til at virke så godt som muligt. Et medlem af implementeringsteamet udtrykte i et interview: Der er mere fokus på, at det er en fælles opgave. Helt konkret sidder vi med den samme borger og får det til at virke sammen. Det synes jeg modellen skal være med til. Fremskudt misbrugsbehandling: Der indgår en fremskudt misbrugsbehandler, som fast kommer på 2 af værestederne og efter behov også kommer på de andre væresteder. Indsatsen giver mulighed for at få skabt en tillidsfuld relation til borgere med misbrugsproblemer, men indsatsen har indtil nu kun resulteret i forholdsvis få forløb. Der er opmærksomhed på at få udviklet og målrettet indsatsen. Styrket SKP: Hvert af værestederne har fået tildelt timer til en styrket SKP funktion, og derudover har kommunen et eksisterende SKP korps, som også indgår i indsatsen. Denne funktion giver en god mulighed for at få fat i relevante borgere tidligere end tilfældet har været før og få dem inddraget i relevante tilbud. Der er dog ikke en helt klar og fælles forståelse af SKP funktionens indhold, og kommunen er opmærksom på at få videreudviklet SKP funktionens rolle, funktion og metoder. Kompetenceudvikling (herunder holdbaserede aktiviteter på værestederne): Der har løbende sikret Kompetenceudvikling både internt og i samarbejde med LVS (Landsforeningen af væresteder) I efterfølgende afsnit vil borgernes profiler og synspunkter på indsatsen blive beskrevet. 9

10 3. BORGERNES PROFILER OG UDFORDRINGER Borgernes udfordringer er mangfoldige. Gennem projektets monitorering, kan konstateres følgende formulerede problemstillinger opgjort i %: Projektet har fra november 2014 monitoreret kontakt til 125 borgere, opgjort 27. maj 2015, Hertil kommer, at der har været kontakt og registreret ca. 100 borgere forud for den igangsætning af den centrale monitorering (registrering). Borgerne har én eller flere af følgende udfordringer pr 31. oktober 2016: Jobmuligheder 13 % Rehabiliteringsplan 1 % Uddannelsesmuligheder 4 % Psykiske problemer 21 % Sundhed/ sygdom 19 % Boligforhold 33 % Alkoholmisbrug 12 % Hashmisbrug 5 % Stofmisbrug (ud over hash) 6 % Personlig økonomi 62 % Socialfaglig rådgivning i øvrig * 59 % Tandproblemer 6 % *Den socialfaglige rådgivninger dækker udover den lovpligtige rådgivningsforpligtelse over: brobygning til anden offentlig myndighed, forståelse af breve, hjælp til betaling af regninger, Nem Id, rådgivning omkring samlivsproblemstillinger og andet der ikke kan henføres til ovennævnte kategorier. De monitorerede borgeres forsørgelsesgrundlag fordeler opgjort i % (opgjort 31. oktober 2016) Forsørgelse i % Arbejdsløshedsdagpenge 1 % SU 1 % ledighedsydelse 1 % Fleksjob 3 % Sygedagpenge 2 % Kontanthjælp/ uddannelseshjælp 58 % Revalideringsydelse 0 % Førtidspension 21 % Folkepension 11 % Fra venner og familie 1 % Andet: 2 % 65 % har således kontakt til og en aktiv sag i jobcenteret 10

11 4. BORGERNES SYSPUNKTER JF. MONITORFORENINGEN Pr. 31. oktober 2016 Spørgsmål I hvor høj grad oplevede du det positivt at samtalen foregik på værestedet I meget høj grad I høj grad Neutral Lille grad Meget lille grad 59 % 39 % 1 % 1 % I hvor høj grad var du tryg og tilpas i løbet af samtalen 58 % 40 % 1 % 1 % Der blev lyttet til dig og dine meninger 64 % 33 % 3 % Synes du, at samtalen drejede sig om det, der var vigtig for dig? 65 % 34 % 1% Synes du, at samtalen kom på det rigtige tidspunkt for dig 67 % 31 % 2 % Borgerne er i mere end 90 % af tilfældene positive oplevelser med de fremskudte indsatser. Man kan kun gisne om, hvad en tilsvarende måling ville vise i forhold til borgere, der møder på forvaltningskontorerne. Denne positive tilgang hos borgerne og de gode erfaringer fra medarbejderne vil kunne udnyttes til en optimering af dialogen og indsatsen for de mest udsatte borgere. 5. MÅLGRUPPE OVERVEJELSER Forsørgelsesgrundlag for aktive borgere i Psykiatri og misbrug: Vi har lavet en undersøgelse af forsørgelsesgrundlaget hos de borgere, der modtager tilbud fra psykiatri og Misbrug de borgergere som tilsvarende ofte vil være i målgruppen for værestedernes tilbud, idet vi ikke har en registrering af borgerne på værestederne. Der er tale om et øjebliksbillede pr. marts 2015 et første forsøg på at danne et samlet overblik. (Der henvises til notat af marts 2015 Redegørelse for målgrupper for projektet). 11

12 Opgørelse fra notatet: Førtidspension Kontanthjælp/ aktivering Uddannelses hjælp Løntilskud/ Fleksjob Ressourceforløb/ revalidering Øvrige (dagpenge, pension, lønmodtager, selvstændig) Ikke noteret 2 afd./ tilbud under Socialpsykiatri og Misbrug Misbrugscenter Bostøtte Døgntilbud Værested m. visitation Sum Der er fundet 580 borgere, hvoraf 248 har en tilknytning til jobcenteret ca. 42 % 14 % er uoplyst- her kan en del forsørget af jobkompencerende ydelser. Kombineres oplysningerne med borgerprofilen for de fremskudte indsatser ca. 58 % har jobrelaterede forsørgelsesydelser og dermed aktive sager og kontakt til jobcenteret, må det antages af ca. 50 % af borgerne, som frekventere værestederne har jobrelaterede forsørgelsesydelser (Altså Excel. Førtidspension og folkepension). Antagelsen understøttes af Indsatsklar, Jobcenteret, der anslår, at der hurtigt vil være a 200 borgere, der i dag ikke kan profitere af de ordinære almindelige beskæftigelsesfremmende tilbud, hvorfor der i dag anvendes tilbud og ressourcer der ikke matcher de pågældende borgernes aktuelle situation og behov for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. I bedste fald er der intet udkomme af indsatsen og i værste fald fører indsatsen til sanktion og konflikt med den konkrete borger. Der bruges i dag således ressourcer (medarbejdere i jobcenteret, medarbejdere i tilbud og på virksomheder medarbejdere på ydelseskontoret- mentortimer m.v.) uden det fører til resultater. Tid og ressourcer, der i en anden kontekst kunne nyttiggøres til fordel for borgere og forvaltning. Jvf. erfaringerne i projektet. 12

13 6. DEN LEDELSESMÆSSIGE STYRING OG FORANKNING I FREMTIDIGE DRIFTSSITUATION Oplæg til drøftelse af ledelse og styring af projekt SIV i drift fra 2017 I oplægget fremgår forholdet omkring samarbejdet for de faglige opgaver og medarbejdernes forankring. Den ledelses- og styringsmæssige opgave og opgavedeling er ikke specificeret. I forbindelse med høringen i afdelingerne er der efterspurgt en specifikation og beskrivelse af den ledelses- og styringsmæssige opgaveløsning. Punktet er derfor sat på dagsordenen til drøftelse i styregruppen med det formål at beslutte, hvad der skal indskrives i oplægget. 1. Overvejelser Den simple løsning ville være at sætte én leder på opgaven, som så jævnligt inddrager øvrige relevante ledere, der har part i opgaven. Det giver som udgangspunkt en entydig placering af opgaven og en gennemsigtig ledelsesstruktur. Den frigør de øvrige ledere for tidsforbrug og fokus i dagligdagen, men indebærer samtidig en manglende nærhed og daglig information om driftens status, fremdrift og udvikling. Endvidere medfører det samtidig ekstraudgifter til den nødvendige ledelseskraft til indsatsen. I dag anvendes ca. 12 ugentlige timer i gennemsnit på projektledelse. Der kunne derfor alternativt tænkes en arbejdsdeling mellem eksisterende afdelings/afsnitsledere med det formål, der sikrer en model som lægger vægt på bl.a.: Ledelsesmæssig nærhed og indsigt i indsatsen Ansvar og kompetence følges Mulighed for at implementere og følge op på værdier Mulighed for hurtig intervention Styrkelse af samarbejdet på tværs af afdelinger også på det ledelsesmæssige niveau Afstemme og udvikle fælles sammenhængende strategier og udvikling af indsatsen. Dette indebærer at den enkelte leder ganske vist skal afsætte tid til opgaveløsningen, men samtidig opnår en forhåndsviden om indsatsen og den resultater til brug i det bredere ledelsesarbejde. At drive indsatsen vil under alle omstændigheder medføre tidsanvendelse til mødevirksomhed og tværgående samarbejde under alle omstændigheder- så det gælder om at effektivisere og kvalificere tidsanvendelsen bedst muligt for opnåelse af de foranstående kvaliteter. 2. Organisering af indsatsen I dag omhandler projektet følgende indsatser på værestederne: Fremskudt sagsbehandling Fremskudt misbrugsindsats Styrket SKP Holdbaserede aktiviteter med progression 13

14 Indsatserne bindes sammen af: Et implementeringsteam med repræsentation af ledere og medarbejdere som virker i projektet samt formanden for Rådet for socialt udsatte. (6 møder årligt) Teamet følger op på implementering og de daglige driftsproblemer og sammenspillet mellem indsatserne En styregruppe, som varetager den ledelsesmæssige koordinering og strategien for projektet og sammenhængen til kommunens øvrige politikker, strategier og opgaver (4 møder årligt) Den løbende opfølgning på de faglige indsatser og den praktiske udvikling og koordinering af indsatserne varetages i dag tværfagligt sammensatte arbejdsgrupper: Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte sagsbehandling (Månedlige møder) Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte misbrugsindsats (Kvartalsvise møder) Arbejdsgruppen vedr. Styrket SKP (Månedlige møder) Arbejdsgruppe vedr. Holdbaserede aktiviteter med progression, hvori der ligeledes er borgerrepræsentation Når der ses bort fra Arbejdsgruppe vedr. Holdbaserede aktiviteter med progression handler arbejdsgrupperne om det tværfaglige sammenspil og samarbejdet mellem de fremskudte indsatser og værestederne. I ledelses- og styringsmodellen, kan der således ses bort fra de holdbaserede aktiviteter, da de hovedsageligt handler om aktiviteterne på værestederne. En driftsmodel kunne derfor bygge på en tilpasning af ovenstående med en tilpasset møde intensitet. 3. Forslag til en driftsmodel Den nuværende model excl. Arbejdsgruppe vedr. Holdbaserede aktiviteter med progression, videreføres med følgende tilretninger og således, at afdelings- og afsnitsledere deler de ledelsesmæssige opgaver mellem sig. Endvidere tilpasses deltagerkredsen i de enkelte møder og implementeringsteamet omdøbes til driftsteamet og suppleres af yderligere borgerrepræsentation fra værestederne: Møde/ opgave Deltagerkreds Mødehyppighed Ledelsesopgave Styregruppe: Sikre den ledelsesmæssige koordinering og strategien for indsatsen og sammenhængen til kommunens øvrige politikker, strategier og opgaver. Drøfter og udstikker værdier og retninger for indsatsen Som nuværende. Afsnits- og afdelingsledere, væresteds ledere. 4 møder om året 2 timer. Ekstraordinære møder ved behov. Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Er ansvarlig for at de strategiske emner kommer på dagsordenen og behandles. Sikrer, at der hele tiden er fremdrift og at indsatsen er overensstemmende og koordineres med øvrige tiltag for målgruppen Ansvarlig leder: 14

15 Møde/ opgave Deltagerkreds Mødehyppighed Ledelsesopgave Driftsteam: Sikrer praksis- koordinering mellem indsatserne. Drøfter status for de konkrete indsatser Drøfter implementering og fastholdelse af værdier i praksis Drøfter omsætning af nye tiltag praksis Har i øvrigt en samlende vi funktion i forhold til den fælles opgave Drøfter indsatsens resultater Deltagere: Styregruppen samt medarbejder- repræsentanter fra værestederne, de fremskudte indsatser og borgerere 4 møder om året i 2 timer Det kan overvejes om det ene møde bør være en temadag Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Er ansvarlig for at relevante emner om praksiskoordinering bringes op. Sikrer, at der hele tiden er fremdrift og at indsatsen er overensstemmende og leveres på det aftalte værdigrundlag. Generel opfølgning og synliggørelse af indsatsens resultater Ansvarlig leder: Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte sagsbehandling Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Deltagere: Som i dag Indsatsens medarbejdere Repræsentation fra værestederne 6 møder om året Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikre: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Ansvarlig leder: Arbejdsgruppen vedr. Styrket SKP Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Deltagere: Som i dag: Indsatsens medarbejdere Repræsentation fra værestederne 6 møder om året Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikre: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Ansvarlig leder: Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte misbrugsindsats Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Deltagere: Som i dag: Indsatsens medarbejdere Repræsentation fra værestederne 4 møder årligt Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikre: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Ansvarlig leder: 15

16 Det ledelsesmæssige tidsforbrug kan opgøres til*: Opgave Antal årlige møder Tids overslag Ledelse Styregruppe: 4 årlige møder 20 timer Driftsteam: 4 årlige møder 20 timer Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte sagsbehandling 6 årlige møder 18 timer Arbejdsgruppen vedr. den fremskudte misbrugsindsats 4 årlige møder 12 timer Arbejdsgruppen vedr. Styrket SKP 6 årlige møder 18 timer *Der medtages alene det forventede tidsforbrug, der overstiger det aktuelt anvendte forbrug, da der i dag i forvejen anvendes ikke kompenseret tid. Hertil kommer mødetid, såfremt den pågældende leder ikke i forvejen deltager i mødet FORMÅL, ANSVARLIG LEDERS OPGAVER, DISPOSITIONER OG DELTAGE- RE I TEAMMØDER M.V. I SIV I efterfølgende beskrives formål, disposition for dagsorden, ansvarlig leder opgave samt sluttelig forslag til mødeplan for 2017.

17 Styringsteam Formål: Sikrer den ledelsesmæssige koordinering og strategien for indsatsen og sammenhængen til kommunens øvrige politikker, strategier og opgaver på området. Koordinerer indsatsen overordnet Drøfter og udstikker værdier og retninger for indsatsen Behandler emner vedr. indsatsernes udvikling og drift Sikre ressource og indsatsafstemning Drøfter og beslutter rammer og indhold af monitorering efter høring i drifts- og indsatsteam Drøfte afledte driftsspørgsmål Disposition for dagsorden: Godkendelse og eventuelt tilføjelser til dagsordenen. Bemærkninger til referatet af sidste møde Gensidig orientering fra afdelinger og om afledte problemstillinger Status på indsatsen med baggrund i referater fra teams, fremlagt af ansvarlige ledere Fremskudt sagsbehandling Fremskudt misbrugsbehandling Styrket SKP Fremskudt sundhedsindsats Holdbaserede aktiviteter Monitorering af indsatsen- drøftelse generelle status drøftelse og beslutninger om monitoreringens set up for de konkrete indsatser Drøftelse og beslutninger om emner afledt af udfordringer og ønsker om udvikling af de konkrete indsatser Giver status og drøftelser i de faglige teams anledning til ændringer eller justeringer? Drøftelse og beslutninger op konkrete forslag Evt. økonomi, herunder ressource og indsatsafstemning. Drøftelse af afledte eller beslægtede problemstillinger, der har indflydelse på indsatsen Punkter til drøftelse i driftsteam og faglige teams EVT. Ansvarlig leders opgave: Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Det praktiske via dagordensystemet i samarbejde med sekretær: Er ansvarlig for at de strategiske emner kommer på dagsordenen og behandles. Her er referater og emner fra de faglige teams og input fra de faglige ledere nødvendige. Eventuelt forespørgsel til disse, førend dagsordenen sættes Sikrer, at der hele tiden er fremdrift og at indsatsen er overensstemmende og koordineres med øvrige tiltag for målgruppen Er opmærksom på afledte problemstillinger til drøftelse Referater sendes til: Ansvarlig leder i 2017: Niels Poulsen Møder i 2017: 17

18 Driftsteam Formål: Sikrer praksis- koordinering af og mellem indsatserne. Drøfter status for de konkrete indsatser Drøfter implementering og fastholdelse af værdier i praksis Drøfter omsætning af nye tiltag til praksis Har i øvrigt en samlende funktion i forhold til den fælles opgave Drøfter indsatsens resultater Disposition for dagsorden: Godkendelse og eventuelt tilføjelser til dagsordenen. Bemærkninger til referatet af sidste møde Orientering fra Styringsteamets møder og om afledte problemstillinger / orientering fra deltagerne Status og drøftelse af indsatsen med baggrund i referater fra teams, fremlagt af ansvarlige ledere Fremskudt sagsbehandling Fremskudt misbrugsbehandling Styrket SKP Fremskudt sundhedsindsats Holdbaserede aktiviteter Monitorering af indsatsen- drøftelse den generelle status drøftelse af monitoreringens set up for de konkrete indsatser Drøftelse og beslutninger af konkrete forslag fra styregruppen og andre Mødets temadrøftelse Punkter til drøftelse i styregruppe og/ eller faglige teams EVT. Ansvarlig leders opgave: Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Det praktiske via dagordensystemet i samarbejde med sekretær: Er ansvarlig for at emner fra styringsteam kommer på dagsordenen og behandles og status fra indsatsgrupperne formidles og fremlægges. Her er referater og emner fra de faglige teams og input fra de faglige ledere nødvendige. Eventuelt forespørgsel til disse, førend dagsordenen sættes Indkalder emner fra øvrige deltagere til behandling Sikrer praksiskoordinering og at indsatsernes værdier fastholdes i forhold til teamets drøftelser og beslutninger Er opmærksom på afledte problemstillinger til drøftelse Ansvarlig leder i 2017: Jens Martinus L. Simmelsgaard 18

19 Team fremskudte sagsbehandling Formål: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Disposition for dagsorden: Godkendelse og eventuelt tilføjelser til dagsordenen. Bemærkninger til referatet af sidste møde Bordet rundt herunder udfordringer i driften Monitorering af indsatsen- drøftelse den generelle status konsekvenser og tiltag i forhold til resultaterne Mødets temadrøftelse. Med udgangspunkt i et aktuelt tema drøftes dette gerne efter oplæg fra én eller flere deltagere evt. deltagere udefra Punkter til drøftelse i styregruppe, driftsteam og/ eller faglige teams EVT. Ansvarlig leders opgave: Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikrer: Drøftelse af punkter fra styringsteam og driftsteam Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater, herunder indsatsens monitorering Fastholde værdier Faglig sparring på møderne Opsamle punkter til behandling i styringsteam og/ eller driftsteam Ansvarlig leder i 2017: Ellen Marie Enné i Afdelingsledere og ledere deltager efter behov, bortset fra Ellen Enné som er fast deltager. Møder i 2017: Referater til deltagere og styringsteam 19

20 Team vedr. den fremskudte misbrugsindsats Formål: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Disposition for dagsorden: Godkendelse og eventuelt tilføjelser til dagsordenen. Bemærkninger til referatet af sidste møde Bordet rundt herunder udfordringer i driften Monitorering af indsatsen- drøftelse den generelle status konsekvenser og tiltag i forhold til resultaterne Mødets temadrøftelse. Med udgangspunkt i et aktuelt tema drøftes dette gerne efter oplæg fra én eller flere deltagere evt. deltagere udefra Punkter til drøftelse i styregruppe, driftsteam og/ eller faglige teams EVT. Ansvarlig leders opgave: Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikrer: Drøftelse af punkter fra styringsteam og driftsteam Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater, herunder indsatsens monitorering Fastholde værdier Faglig sparring på møderne Ansvarlig leder i 2017: Poul Højmark Møder i 2017: Referater til deltagere og styringsteam 20

21 Sundhedsteam Formål: Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater Fastholde værdier Faglig sparring Disposition for dagsorden: Godkendelse og eventuelt tilføjelser til dagsordenen. Bemærkninger til referatet af sidste møde Bordet rundt herunder udfordringer i driften Monitorering af indsatsen- drøftelse den generelle status konsekvenser og tiltag i forhold til resultaterne Mødets temadrøftelse. Med udgangspunkt i et aktuelt tema drøftes dette gerne efter oplæg fra én eller flere deltagere evt. deltagere udefra Punkter til drøftelse i styregruppe, driftsteam og/ eller faglige teams EVT. Ansvarlig leders opgave: Sætter dagsorden, mødeindkalder og styrer mødet. Sikrer: Drøftelse af punkter fra styringsteam og driftsteam Opfølgning på daglig drift Udvikling af indsatsen i praksis Opfølgning og fokus på resultater, herunder indsatsens monitorering Fastholde værdier Faglig sparring på møderne Ansvarlig leder: Janni Mikkelsen Fovsing Mødereferater sendes til deltagerkreds og Styringsteam 21

22 8. TVÆRFAGLIGHEDEN UDØVET I ET FLERFAGLIGT SYSTEM Erfaringer med det tværfaglige samarbejde på tværs i projektet og den opnåede gode kontakt og relation til de ellers meget udsatte borgere gør det muligt, at ændre tilbuddet til det positive for borgere og forvaltning. Af henvendelser fra borgerne er 30 % enkeltstående tilfælde 70 % handler om løbende rådgivning og sagsbehandling (Sagsbehandlernes vurdering) Tværfagligt team Traditionelt arbejder vi med hver vores særlige område vedr. borgeren f.eks. ydelse/forsørgelse- beskæftigelse- tilbud efter serviceloven. Det betyder, at borgeren ofte må henvende sig flere steder og har flere sagsbehandlere. Det er rigtigt godt og effektivt for de fleste borgere. Mange udsatte borgere med komplicerede problemstillinger har imidlertid vanskeligt ved at passe ind i dette koncept, grundet manglende overskuelighed og dialogmulighed omkring problemstillingerne borgeren oplever som vigtigst. Populært kan de siges, at borgeren i mange tilfælde selv skal koordinere behovet omkring egen situation fremfor at forvaltningen faciliterer koordinationen, idet sagsbehandlingen i vores kontorer/ forvaltninger fokuserer på egne faglige kompetencer og må henvise til andre, hvis der er sektorialoverskridende behov At koordinere i på tværs vil kræve et flerfagligt samaarbejde: Flerfagligt samarbejde: Et flerfagligt samarbejde kan karakteriseres ved, at de forskellige fagpersoner arbejder parallelt med borgerens udfordringer, hvor målet for de enkelt afdelinger/ fag godt kan være forskellige grundet lovgivning, mål for afdelingen m.v. FAG FAG FAG BORGER Selv et flerfagligt samarbejde vil kræve tid til koordination og samarbejde mellem kollegaerne fra de konkrete faglige områder, såfremt man vil sikre helhed i sagsbehandlingen i forhold til udsatte borgere med komplicerede problemstillinger 22

23 Eksempler på fordele og ulemper: Fordele Man er specialist på sit område Der kan nemmere fokuseres på mål og planer for eget område Er rationelt og effektivt i forhold til borgere med mono problemer 95 % af borgerne Der er nemt at etablere sagsflow i forhold til eget område Kan hurtigere sikres mod sårbarhed Ulemper Der er risiko for modstridede mål i samarbejdet med andre om samme borger Det er vanskligere at få et overblik over borgerens samlede situation Borgere med mange problematikker skal henvende sig flere steder komplicere overblikket for udsatte borgere med mange problemer flere indgange til kommunen Der kræves ekstrarordinære indsatser at koordinere borgernes sager med andre afdelinger evt. mere tid til fællesmøder med borgerne Tværfagligt samarbejde: Hvis man i modsætning til arbejdet i en flerfaglig model vil sikre en entydig fælles mål for indsatsen vil et tværfagligt samarbejde kunne sikre en entydig indgang og en korrdineret indsats fra starten. Et tværfagligt samarbejde kan karakteriseres ved: Tværfaglig samarbejde: tværfagligt samarbejde er interaktion mellem repræsentanter fra forskellige fag med et dobbelt formål: Sikring af kvalitet i arbejde ved, at den samlede faglige kompetence bliver udnyttet maksimalt, og Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inde for bidragende fag (Lauvås og Lauvås 2009:54-55). En supplerende vinkel: Et tværfagligt samarbejde er betegnelsen for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning og et fælles værdigrundlag for arbejdet med borgerens udfordringer, og hvor ligeværdighed defineres som et ideal. FAG FAG BORGER Eksempler på fordele og ulemper: FAG 23

24 Eksempler på fordele og ulemper: Fordele Borgeren har en entydig indgang til kommunen og skal ikke henvende sig flere steder Bedre mulighed for en fælles målsætning og etablering af en fælles plan sammen med borgeren Bedre mulighed for at etablere en faglig relation til borgeren- borgeren skal ikke forholde sig til flere, der kan sige noget forskelligt Mulighed for hurtigere, effektiv sagsbehandling - En forventet besparelse på indsatser Ulemper Ved komplicerede sager, der kræver en høj ekspertice skal hentes hjælp fra moderorganisationen Ikke rationelt til borgere med monoproblemstillinger Kræver et bredt tværfagligt kendskab hos den enkelte sagsbehandler Sårbart medarbejdere lader sig ikke lige erstatte af anden udefrakommende medarbejder Samlet overblik over borgerens situation Ikke modstridende mål og planer 24 Følgende drøftet og beslutet på styregruppemøde: Den fremskudte sagsbehandling udvikles til en kombination af et helhedsorienteret tværfagligt sagsbehandlende team og et flerfagligt team for hvad angår konkrete myndighedsbeslutninger. Således træffes myndighedsbeslutninger af den sagsbehandler, der repræsenterer det pågældende fagområde i teamet. Teamet udvikler en fællesfaglighed, der sikrer at den enkelte sagsbehandler metre den basale rådgivning- og vejledning o i de fleste sager. Teamet får kompetencen til at aftale indsatser med borgerne, yde enkeltydelser efter gældende regler og sikre koordineringen til andre indsatser og værestedet i overensstemmelse med gældende kompetenceplan. Medarbejdere i teamet udgår fortsat fra hver afdeling med det til enhver tid aftalte timetal og med den kompetence medarbejderen har i sit forvaltningsarbejde. Kompetenceplanen gennemgås med henblik på eventuelle velbegrundede tilretninger Borgerens plan Sammen med borgeren aftales rehabiliterende mål og planer i overensstemmelse med de små skridts metode. Det er ikke i form af traditionelle tilbud og praktikker, men opgaver, der matcher borgerens øjeblikkelige kompetencer, evner og muligheder, herunder også vedrørende borgernes helbred og personlige selvforsørgelse. Tilgangen er annerkendende, men udfordrende og tager udgangspunkt i borgerens egne formulerede udfordringer. Succes er grundlaget for progression og udvikling. Der udvikles en aftaleskabelon for borgerens mål, aktiviteter og aftaler med det sagsbehandlende team og værestedet.

25 9. VÆRESTEDERNES ROLLE Aktiviteter med progression I værestederne gennemføres løbende aktiviteter for og med borgerne. Borgerne tildeles opgaver i forbindelse med aktiviteterne og driver en række aktiviteter for sig selv og andre borgere. Borger til borger indsatser udvikles hvor det er muligt, således at borgernes ressourcer og kompetencer udnyttes til gavn for borgerens selv og dennes progression/ udvikling, men også til gavn for medborgerne i værestederne Værestedet til væksthus og værksted. Væresteds strategien beskriver idéen om at medinddrage borgerne i værestedets afvikling og tilrettelæggelse af aktiviteter. Ideen om at borgerne medvirker ved tilrettelæggelse og afvikling af værestedets kollektive aktiviteter kan indgå som en del af de opgaver borgerne aftaler som en del af borgerens personlige udvikling og samtidig blive til gavn for andre borgere. Borgeren blive dermed både yder af en indsats og nyder på et værested og det kan ændre væresteds medarbejdere rolle og opgaver fra at være primus motor i aktivitetsskabelsen til at være igangsætter og rammeskaber samt personlig coach. Udgangspunktet er at borgerne er voksne mennesker, der har mange ressourcer, der kan bringes i spil under gunstige vilkår. Værestedsmedarbejderen, som mentor, SKP og opfølger I relation til ovenstående vil væresteds medarbejderens rolle og opgave forandre sig. Værestedsmedarbejderen skal være iscenesætter, rammeskaber, coach og varetage det personlige relations arbejde med den jævnlige opfølgning omkring støtte til borgeren i forhold til de aftaler og udfordringer borgerens aftaler med den tværfaglige sagsbehandling. Ud over opgaver som traditionel værestedsmedarbejder kan værestedsmedarbejderen også indgå som mentor for borgere, der har behov/ retskrav på dette tilbud. Det vil være logisk fremfor at få mentorer udefra, som allerede i dag har overlappende funktioner. 25

26 Værestedernes roller og opgaver er ligeledes uddybet i status på omsætning af værestedsstrategien i praksis Foråret 2016: Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien I skal beskrive praksis ved at beskrive roller og metoder: STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER Rehabilitering Strategien skal fremme og støtte en tilgang på værestederne, der tager afsæt i rehabliliteringsbegrebet med udgangspunkt i det overordnede formål, at flere socialt udsatte borgere genvinder, udvikler eller vedligeholder deres funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Arbejdet med rehabilitering sker ud fra følgende grundprincipper: Støtte og udvikle borgerens individuelle mål for et hverdagsliv, der fungerer bedst muligt, socialt økonomisk og sundhedsmæssigt Støtte borgeren i en tilknytning til arbejdsmarkedet Støtte borgeren i at deltage i aktiviteter med et progressionsfokus Støtte borgeren i at deltage i tilbud udenfor værestederne Borgeren er en ligeværdig samarbejdspartner En koordineret indsats med individuel og fleksibel tilrettelæggelse Fokus på at mål og indsatser varierer fra borger til borger Processen er individuel og fleksibel Målet er, at borgeren bliver mest mulig selvforvaltende og selvhjulpet i eget liv Hvordan gør vi: Vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers formulerede udfordringer. Vi arbejder med afsæt i de konkrete problemstillinger som brugerne kommer med. Vi benytter os af: samtaler, lytte lytte lytte og tid nok. (Den motiverende samtale) små skridt metoden og vi sørger for at give ekstra hjælp, hvis brugeren slet ikke selv magter problemstillingen. Vi søger at finde borgernes ressourcer - Vi prøver at understøtte succesoplevelser, så der kommer en tro på at forandring kan ske. Anerkendende tilgang. Skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. At værestedet er et trygt sted at mødes- at der er en stabil hverdag og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. Mange mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. Skabe netværk Gruppeforløb med udfordringer Tage udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger 26

27 Hvad er metoden: Brugeren henvender sig til den medarbejder vedkommende synes vil være bedst til at hjælpe. Medarbejderne henviser til andre, hvis andre bedre kan hjælpe. Vi vurdere hvor massiv hjælpen skal være for at det lykkes at få fremskridt. Hvad er værestedsmedarbejderens rolle: Skabe understøttende klima (Være med til at bevare den gode stemning og tryghed på værestedet. Alle skal føle sig set, hørt og mødt, når man kommer ind. Altså føle sig velkommen i værestedet). Skabe et udviklingsrum for den enkelte borger Være coach- understøtte borgerens proces Vi skal ikke overtage borgerens liv men vi skal gå ved siden af et stykke af vejen, og dermed støtte i det, som kan være svært at finde vej i selv. Yde opmærksomhed. For de frivillige medarbejder handler det om, at se hvordan opgaven kan tilpasses den enkelte medarbejder, så det bliver en succesoplevelse og at den enkelte derved vokser med opgaven. For aktiverede gælder det samme TILGÆNGELIGHED Værestederne er et åbent tilbud om støtte, hvor borgeren kan komme direkte fra gaden med sine problemer. Der er en fleksibel visitering på stedet. Det stiller krav til værestedernes rummelighed. Værestederne er for mange den eneste og sidste sociale positive kontakt. Derfor skal værestederne være et tilbud, der er let tilgængeligt, men også være en let indgang til kontakt med kommunens øvrige tilbud. Værestederne er brobygger til de forskellige socialeog behandlingstilbud. Samtidig er det et tilbud, der kan henvises til fra samarbejdspartnerne, hvis der er behov for et socialt tilbud. Hvordan gør vi: Tilpasser åbningstiderne til borgernes behov indenfor de afsatte rammer. Tilbud i overensstemmelse brugernes behov så som f.eks.: Nada Gældsrådgivning kostvejledning Sivs tilbud Udviklende aktiviteter med borgernes egen medvirken Alle er velkommen og ingen visitering. Man skal have lov til at komme og være den man er. Altså ingen bliver påduttet forandring med mindre man selv efterspørger den. Borgerne kan være der kort eller lang tid, som de selv ønsker det. Fysiske forhold sikre tilgængelighed Man kommer fordi man søger varm mad, hygge, kaffe og kage, brug for en PC, læse avisen, socialt fællesskab, ønsker at deltage i de forskellige aktiviteter der udbydes hver uge m.m. Man kommer fordi man er ensom - og ønsker at dele hverdagen med andre. Hvad er metoden: Værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. Anerkendende tilgang Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende Værestedet skal være med til at skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelt, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. 27

28 Hvad er væretedsmedarbejderens rolle: Rammesætter og instruktør Understøttende klima skabe gensidig respekt for alle i værestedet konfliktløserrolle Være med til at bevare den gode stemning og tryghed. Alle skal føle sig set, hørt og mødt, når man kommer ind. Altså føle sig velkommen. Se den enkelte borger lytte til dem have tid og måske være med til at lede mennesker sammen, som har samme interesser, eller som kan støtte hinanden i forskellige situationer. Mentorstøtte til en del af de aktiverede via jobcenteret. At være brobygger fra brugeren via værestedet til bo- støtte, Jobcenter, Misbrugscenter, Ydelseskontor, Læge m.m. KONTAKTSKABELSE For mange borgere opleves værestedet som den trygge base. Det er udgangspunktet for at skabe en positiv kontakt til borgere, der enten ikke har ønsket, eller har dårlige erfaringer med den traditionelle offentlige hjælp. Gennem kontaktskabelsen og en oplevelse af inddragelse kan værestederne være med til at gøre borgeren aktiv omkring og ansvarlig for eget liv, med den støtte der er brug for hertil og gennem inddragelse af borgerens egne ressourcer. For de borgere hvor det kan være svært at opsøge værestedet sker kontaktskabelsen via en opsøgende indsats fra Støtte-/kontaktpersonerne. Hvordan gør vi: Vi skaber professionelle relationer Lytte- anerkender- coache reflektere Vi samarbejder med de fremskudte indsatser vi er opsøgende i forhold til borgere, som er udsatte og har det svært Hvad er metoden: Værestedet er et trygt sted at mødes og alle må gerne føle medansvar for vores fælles sted. Anerkendende tilgang se brugeren som et helt menneske Fællesskab opstår ved at man mødes dagligt / ofte og lærer hinanden at kende. Værestedet skal være med til at skabe tryghed for borgerne via omsorg, respekt og accept af den enkelte, ligeværdighed samt at der er tid til at den enkelte kan fortælle sin historie. Værestedets SKP- funktion er opsøgende, kontaktskabende og opsugende Vi snakker med brugerne og følger op på løsningerne til problemstillingerne. Hvad er væretedsmedarbejderens rolle: Støtte, lytte og snakke med brugeren. Opsøgende og opsugende SKP - kontaktskabelse BORGER TIL BORGER Værestederne er ikke alene et tilbud om støtte, men også et tilbud om at være støttende deltager i civilsamfundet. Værestederne er et tilbud om fællesskab, som giver muligheder for at være ressourceperson for andre, selvom borgeren på nogle områder er udsat, kan borgeren godt på andre punkter være en ressourceperson. Dette skal anvendes aktivt til borger til borger-relationer, således at udsatte borgere hjælper andre borgere med problemer, eksempelvis gennem brugerstyrede holdbaserede aktiviteter. 28