Spildevandsplan. Brøndby Kommune. 0. Resumé og indledning Resumé Indledning...2

Transkript

1 Indhold: Spildevandsplan. Brøndby Kommune 0. Resumé og indledning Resumé Indledning Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Lovgrundlag Betalingsvedtægt Bekendtgørelser Regionplan Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Miljøplaner Vandløbsregulativer Oversigt over plangrundlag Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevandscenter Avedøre I/S Kloakeringsområder Status Planlagte ændringer Udledninger Udledning fra renseanlæg Regnvandsbetingede udløb Tilstand og fornyelse/renovering af afløbssystemet Status Plan Renoveringsplan Investering i kloakfornyelse Recipienter Det åbne land Indledning Regionplan Status Plan Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Områder hvor tilslutningspligt ophæves...2

2 10. Tidsfølge- og økonomiplan Anlæg Drift Revision af spildevandsplanen Litteraturliste Bilags- og tegningsfortegnelse...2

3 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 3/36 0. Resumé og indledning 0.1 Resumé Spildevandsplan 2003 er en generel revision af Brøndby Kommunes spildevandsplan fra 1991 samt løbende tillæg. Spildevandsplanen erstatter tidligere spildevandsplaner og tillæg. Brøndby Kommunes overordnede mål med planen er at sikre vandløb, søer og badevand mod forurening fra regn- og spildevandsafledning, således at vi kan opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten i de primære og sekundære recipienter. Det er også et ønske at sikre vi kan komme af med det vand vi gerne vil. Ligeledes ønsker vi med planen at minimere risikoen for forurening af grundvandet ved at begrænse nedsivning af spildevand i såvel de kloakerede som de ukloakerede områder og dermed bidrage til at sikre mulighed for god og tilstrækkelig fremtidig selvforsyning af drikkevand til Brøndby Kommune. Uvedkommende vand er også en problemstilling Brøndby Kommune er opmærksomme på. Det er vigtigt, at kunne bedømme hvor meget hurtig og langsomstrømmende vand der tilføjes vores kloaknet for, at have et godt helhedsbillede af vandmængderne generelt. Revisionen af kommunens spildevandsplan sker på baggrund af følgende forhold: Generel status og nye mål for spildevandsområdet Aktiviteter fra tidligere spildevandsplan er gennemført Krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land samt etablering af tømningsordning. Med udgangspunkt i spildevandsplanen fra 1991 samt tillæg, har Brøndby Kommune gennem de seneste 12 år; foretaget sanering af hovedledningsnettet og herved bragt dele af anlægget op til en gennemsnitlig restlevetid på år. udført diverse vedligeholdelse af regnvandssystemet og dets bassiner. Hovedparten af olieudskillerne ved de respektive udløb til primærrecipienterne er vedligeholdte og stadig i fin stand. Dog er der uvished om de lever op til de nuværende krav om at rense 95% af vandet. Det bør derfor løbende undersøges i planperioden. bidraget til forbedring af rensningsforholdene på Spildevandscenter Avedøre under regnhændelser ved afskæring af hurtigt tilstrømmende uvedkommende vand. Gennem den seneste planperiode er

4 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 4/36 mængden af hurtigt tilstrømmende uvedkommende vand til Spildevandscenteret reduceret ca. 30%.

5 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 5/36 Der udestår imidlertid stadig flg. problemer: Kloaknettet er endnu ikke renoveret i en tilfredsstillende stand. hurtigt og langsomt tilstrømmende uvedkommende vand udgør i dag alt for store mængder af den samlede spildevandsmængde. ud- og indsivning fra kloaknettets stikledninger betragtes som et miljøproblem. Planlægning af spildevandsforholdene i det åbne land er en direkte følge af lov nr. 325 af 14. maj En lov, som har pålagt amterne at udpege områder, hvor en forbedret spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land er nødvendig af hensyn til opfyldelse af regionplanens målsætninger vedrørende vandløbskvalitet. Alle ejendomme i det åbne land i Brøndby Kommune vil således blive vurderet i forhold til de opstillede krav. 0.2 Indledning Spildevandsplan 2003 er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for Brøndby Kommunes afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Spildevandsplanen tilvejebringes efter følgende procedure: 1. Foreløbig vedtagelse af forslag til spildevandsplan i kommunalbestyrelsen. 2. Det vedtagne forslag til spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger. Fremlæggelsen skal annonceres i lokale blade. Der fremsendes samtidigt et forslag til høring til Amtet (HUR) for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelser af nedsivning, udledninger og renseforanstaltninger. 3. Indarbejdelse af eventuelle indsigelser og forslag samt endelig vedtagelse af spildevandsplanen. 4. Offentliggørelse i lokale aviser og blade af den vedtagne spildevandsplan og fremsendelse til Københavns Amt. Den af kommunalbestyrelsen vedtagne spildevandsplan, udgør det retlige grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Spildevandsplanen er en sektorplan under kommuneplanen som beskriver kommunens planlægning på spildevandsområdet. Planen er kommunens administrative grundlag over for borgere og erhverv. Planen godkendes endeligt af Kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 1.1. Væsentlige

6 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 6/36 afvigelser fra spildevandsplanen i planperioden skal indarbejdes i spildevandsplanen, evt. som tillæg. Tillæg tilvejebringes efter samme procedure som spildevandsplanen, således at borgerne har mulighed for at påvirke og deltage i planlægningen. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. Der kan kun eksproprieres til spildevandsformål, når de pågældende anlæg fremgår af spildevandsplanen eller af tillæg hertil. Kommunen er forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen, eller ændre planen i overensstemmelse med de ændrede forudsætninger. Spildevandsplanen beskriver afløbsforholdene for de enkelte kloakoplande, hvilket har betydning ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. Spildevandsplanen indeholder en statusdel og en plandel, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter.

7 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 7/36 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

8 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 8/36 Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Betalingsloven Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 med tilhørende vejledning, fastsætter regler for, hvordan kommunalbestyrelserne skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg. 1.2 Betalingsvedtægt Kloakforsyning er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Udover det ordinære vandafledningsbidrag opkræves der særbidrag fra virksomheder der udleder særligt forurenet spildevand. Reglerne for fastsættelse af særbidrag fremgå af betalingsvedtægten. 1.3 Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21 juni om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 med tilhørende vejledning /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles afløbssystem i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte oplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet,

9 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 9/36 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Fornyelsesplanen skal endvidere indeholde en tidsfølges- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23 juni 2001, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projektet i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr.4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28 Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat afløbssystem, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles afløbssystem er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningen for spildevandsplanen. 1.4 Regionplan Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder.

10 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 10/36 Recipienterne omtales i denne spildevandsplans afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit 7 Det åbne land. 1.5 Kommuneplan og lokalplaner Kommune- og lokalplaner indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbskemaer, samt som retningslinier for spildevandsplanens plandel. 1.6 Vandforsyningsplan I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresser vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Drikkevandsboringer er vist på tegning nr Miljøplaner Spildevand fra virksomheder I henhold til Spildevandscentret Avedøres VISION 2004 er der i samarbejde mellem interessentkommunerne udarbejdet en plan for problemstoffer i spildevand. Indtil udgangen af 2004 skal Brøndby Kommune således sikre, at alle virksomheder med spildevand af betydning har en tilslutningstilladelse med vilkår for afledning af spildevandet. En del virksomheder har via byggetilladelsen fået tilladelse til afledning af spildevand, men uden vilkår for spildevandets sammensætning og mængde. Der kan desuden være behov for at revidere ældre tilslutningstilladelser, som er utidssvarende eller utilstrækkelige i forhold til nutidige grænseværdier og rensekrav. Brøndby Kommune fører tilsyn med virksomhedernes afledning af spildevand til det offentlige spildevandssystem. Som led i tilsynet giver kommunen tilladelse med vilkår til virksomhederne for tilslutning af spildevand. Spildevandet søges reguleret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industrispildevand, der tilsluttes det offentlige spildevandssystem. I tilslutningstilladelserne tages der hensyn til recipienter, den hygiejniske vandkvalitet og til at begrænse tilledning af problemstoffer til Spildevandscentret Avedøre. Ved udarbejdelse af tilladelse skal kommunen endvidere sikre sig, at renseanlægget fortsat kan overholde kravene i renseanlæggets udledningstilladelse. I tilslutningstilladelser foretages desuden en vurdering af spildevandet i forhold til kloaksystemet, således at det sikres at dette ikke sættes ud af funktion eks. ved tilstopning af for meget tungt bundfældeligt stof. Der laves en vurdering af stofferne i spildevandet således, at de ikke giver

11 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 11/36 anledning til eksplosionsfare, lugtgener, er korrosionsdannende eller udgør en fare for kloakarbejdere. Koblingen mellem problemstoffer i forhold til renseanlæggets drift og tilslutningstilladelser til virksomheder i Spildevandscenter Avedøres opland er et centralt omdrejningspunkt for kommunernes og spildevandscenterets arbejde i perioden 2001 til Der vil således én gang årligt i perioden blive foretaget en fælles prioritering af indsatsområderne i forhold til spildevandscentrets løbende identifikation af problemstoffer for renseanlæggets drift, udløbskvalitet og luftemissioner. Prioriteringen indarbejdes i en årlig handlingsplan, som bl.a. koordineres med initiativer i de miljøsamarbejder, oplandskommunerne indgår i. Opfølgningen på indsatsen i 4 års-perioden, jf. Vision 2004, er påbegyndt i 2001, idet vaskehaller og virksomheder med vaskepladser er prioriteret som det første indsatsområde. Indsatsområdet er udvalgt, fordi der forekommer udledning af spildevand med mineralsk olie fra vaskehaller og pladser. Mineralsk olie er uønsket i spildevandssystemet fordi olien består af en mængde forskellige organiske forbindelser, hvoraf en stor del er tungt nedbrydelige og mange har miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. I Brøndby Kommune drejer det sig primært om vaskehaller, autoværksteder, små vaskepladser og entreprenørvirksomheder, men også listevirksomheder, der skal meddeles tilslutningstilladelse. For branche- og anmeldervirksomheders vedkommende er det i høj grad afledning af olieholdigt processpildevand via olie- og benzinudskillere, der gør meddelelse af vilkår for tilslutningstilladelse relevant. Tømningsordning for sandfang og olieudskillere På autoværksteder, entreprenørpladser, vaskehaller og pladser samt jern- og metalvirksomheder foretages der almindeligvis vask af biler og materiel, motorvask m.v. På sådanne virksomheder etableres der sandfang og olieudskillere, som kan skille olien fra resten af spildevandet. Forudsætningen for, at der ikke ledes olie til spildevandssystemet er, at udskillerne tømmes med passende intervaller. Brøndby Kommune fører tilsyn med, at virksomhedernes sandfang og olieudskillere registreres og tømmes mindst én gang årligt som led i den fælleskommunale tømningsordning. I Vestegnens Miljøsamarbejde (VEMS) har en arbejdsgruppe iværksat et projekt om tæthedsprøvning af olieudskillere. Der bliver i Brøndby Kommune tæthedsprøvet olieudskillere årligt i forbindelse med dette projekt. Det er hensigten, at alle olieudskillere i Brøndby Kommune skal tæthedsprøves, dette vil ske

12 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 12/36 enten i forbindelse med VEMS-projektet eller blive givet som vilkår i en tilslutningstilladelse. 1.8 Vandløbsregulativer Brøndby Kommune udleder regnvand til Bækrenden i Vallensbæk Kommune, som har et vandregulativ.

13 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 13/ Oversigt over plangrundlag I nedenstående oversigt oplistes det plangrundlag, som danner basis for Spildevandsplan for Brøndby Kommune Regionplan for Københavns Amt af 26. juni 2001 Kommuneplan for Lokalplaner Befolkningsprognose Landvæsenskommissionskendelser Vandforsyningsplan for Brøndby Kommune

14 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 14/36 2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i DANVAS officielle ordliste som er vedlagt som bilag 1. Forudsætninger og planlægning De beregningsmæssige forudsætningerne for denne spildevandsplan er samlet i bilag 2. Nedenstående er oplistet hvilke ændringer i kommuneplanen der har indflydelse på spildevandsplanens forudsætninger: Opland A: Erhvervsområdet i den nordlige del af oplandet udbygges Opland K: Den nordlige del af Brøndbylund udlægges til evt. nyt plejehjem Opland H: Nyt område til ældreegnede boliger Opland Y: Boligområde under udbygning Opland W: Boligområde under udbygning Når boligområderne i opland Y og opland W er færdigudbygget er der ikke flere ledige boligarealer til bebyggelse og nye boliger kan herefter kun opføres i allerede udlagte og bebyggede områder evt. som fortætning.

15 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 15/36 3. Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevand fra Brøndby Kommune pumpes til rensning på Spildevandscenter Avedøre I/S. Det er Spildevandscentret, der på interessentkommunernes vegne er ansvarlig for, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. 3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. Brøndby Kommunes andel af interesseselskabet udgør 15,659 %, jf. Spildevandscenter Avedøres regnskab af Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt 8. maj En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 26. februar Spildevandscentret ejer og forestår driften af: To hovedkloakpumpestationer i henholdsvis Ejby (Glostrup) og Vallensbæk Hovedledningerne fra disse pumpestationer til renseanlægget samt den såkaldte Gildhøjledning fra det tidligere Glostrup renseanlæg og ned til Brøndby Strand Renseanlæg beliggende i Hvidovre Kommune på Avedøre Holme med tilhørende slambehandling, slamforbrænding og depot for aske herfra. Hovedledningen langs Brøndby Strand, fra det tidligere Brøndby Strand renseanlæg til Stamholmen. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen.

16 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 16/36 Udledning af spildevand til Køge Bugt sker i overensstemmelse med udledningstilladelse af 15. juni 1994 med revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt udledningen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august Indretning og drift af askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende afgørelse af 27. maj Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for central styring og overvågning af fire store bassiner i oplandet samt et bassin på renseanlægget til opmagasinering af opspædet spildevand. Spildevandscentret udsender årsberetninger med redegørelse for årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 udsendes også et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik.

17 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 17/36 4. Kloakeringsområder 4.1 Status Fælleskommunale anlæg Udover Spildevandscenter Avedøre har Brøndby Kommune andel i 5 fælleskommunale anlæg: Fæstningskanalen. Rebæk sø. Vallensbæk Mose, ejet af Glostrup, Vallensbæk, Høje-Tåstrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund. Strandsøerne, Holmesø, Maglebæk Sø, Stubbesø og Ringebæk Sø. Harestrup Å Spildevandscenter Avedøre ejer og forestår driften af flere spildevandsledninger i Brøndby Kommune jf. afsnit 3.1. Bassinerne i hhv. Den Grønne Kile og ved det tidligere Brøndby Strand Renseanlæg indgår i Spildevandscenter Avedøre s overordnede styring af ledningsnet. Spildevandscenter Avedøre ejer og forestår driften af udstyret ved bassinerne som indgår i denne styring, jf. aftale Vedrørende centralstyring af spildevandsanlæg ved det tidligere Glostrup renseanlæg af 21. maj Bassinet i Den Grønne Kile ejes i fællesskab af Brøndby og Glostrup Kommuner med en fordeling på hhv. 55,46 og 44,54 %. De kloaktekniske anlæg, som indgår i vejafvandingen fra Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorringvej 3, ejes af Vejdirektoratet. De fælleskommunale anlæg, som kommunen varetager administration og/eller drift af, er vist på tegning 1. Kommunale ledningsanlæg Størstedelen af Brøndby Kommunes offentlige afløbssystem er beliggende i vejareal. Offentlige ledninger og bygværker, som er beliggende på udmatrikuleret område er eller vil blive deklareret efter behov.

18 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 18/36 Overordnet afledning af spildevand Ca. 2/3 af Brøndby Kommune er separatkloakeret og 1/3 er fælleskloakeret, som vist i tabel 4.1. Renseanlæg Areal fællessystem [ha] Areal separatsystem [ha] Spildevandscenter Avedøre Tabel 4.1 Fordeling af areal i kommunens opland. Oplandsgrænser og kloakeringsprincippet for de enkelte oplande er vist på Tegning nr. 1. Kommunale ledningsanlæg Hovedlinierne i kommunens afløbssystem stammer fra opdelingen i bysamfundene Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand samt det rekreative område i den grønne kile. Områderne omkring de centrale bydele er alle fælleskloakeret, mens områder der er kloakeret senere er separatkloakeret. Alt Brøndby Kommunes spildevand ledes til det fælleskommunale renseanlæg Spildevandscenter Avedøre. Brøndbyøsters spildevand ledes til spildevandscenteret gennem Hvidovre, mens den resterende del ledes gennem Brøndby Kommune. Regnvandet fra den vestlige del af Brøndbyvester ledes til Bækrenden i Store Vejleå systemet. Regnvandet fra den vestlige del af Brøndbyøster samt den østlige del af Brøndbyvester ledes til Fæstningskanalen. Regnvandet fra den nordøstlige del af Brøndbyøster ledes til Harrestrup Å gennem Hvidovre Kommune. Regnvandet fra Brøndby Strand ledes til strandsøerne i Køge Bugt Strandpark. Regnvandet fra det nordøstlige Brøndbyøster ledes til Rebæk Sø.

19 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 19/36 Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. Afløbssystem Omfang Komponent Spildevandsledninger [km] 60 Regnvandsledninger [km] 104 Fællesledninger [km] 56 Kommunale stikledninger, regnvand [stk.] Ca Kommunale stikledninger, spildevand [stk.] Ca Bassiner [antal/samlet vol. m³] 31 stk. / m³ Overløbsbygværker [stk.] 11 Olieudskillere [stk.] 14 Pumpestationer spildevandssystem. [stk.] 23 Pumpestationer fællessystem. [stk.] 3 Pumpestationer regnvandssystem. [stk.] 38 Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem I områder med private spildevandsanlæg forsyner kommunen med stik frem till matrikelgrænsen, hvorfra privat stikledning forsyner ejendommen(e) på matriklen eller ejendommen på flere matrikler (fælles privat stikledning). I særlige tilfælde kan den offentlige spildevandsledning være ført over privat matrikel for at forsyne bagved liggende ejendom. Kommunale hovedledninger og størrer private spildevandsanlæg pr. 1. juni 2003 fremgår af Tegning nr. 1 med tilhørende oplands- og udløbskemaer. Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i tabel d.d. [km] % Tabel 4.3 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter. De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, fastsættes som angivet i bilag 2. De anvendes til beregning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget og recipienter.

20 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 20/36 Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. 4.2 Planlagte ændringer Planlagt udbygning af de kommunale afløbsanlæg fremgår af Tegning nr. 1 og af planskemaer for oplande og udløb. Projekter: Kloakering af haveforeningen Lillegården opland S Overtagelse af kloakledninger ved Kettehøjvej Overtagelse af kloakledninger ved Kærhaven og Kærlunden Overtagelse af kloakledninger ved Flintelunden Overtagelse af kloakledninger ved Englunden Overtagelse af kloakledninger ved Kildelunden Overtagelse af kloakledninger ved Agerlunden Overtagelse af kloakledninger ved Bækkelunden Udvidelse af bassinerne på Brøndbyvej Anvendelse af faskiner til tag- og overfladevand søges fremmet. Ved etablering af en faskine, kan kommunen tillade at lodsejeren udtræder af kloakforsyningen. Disse anlæg skal være sikret mod rotter og mod tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. Reguleringen af den fremtidige maksimale udledning fra Gilhøjoplandet under regn vil fastsættes i samråd med Spildevands Centeret Avedøre I/S, Glostrup og Hvidovre Kommune. Der planlægges i 2004 igangsat et projekt i Spildevandscentrets regi: Samlet kapacitetsplanlægning for afløbssystemet. Brøndby Kommune overvejer at udvide de to bassiner på Brøndbyvej i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Data for de enkelte kloakoplande for både status (2001 data) og plan fremgår af spildevandsplanens skema 1 og 4.

21 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 21/36 5. Udledninger 5.1 Udledning fra renseanlæg Spildevand fra Brøndby Kommune behandles på Spildevandscenter Avedøre jf. afsnit 3.1. I kloakoplands- og renseanlægsskemaerne er anført belastninger af renseanlægget for status og plan. 5.2 Regnvandsbetingede udløb Fra oplande i Brøndby Kommune, findes regnvandsbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. Recipient Fæstningskanalen Harrestrup Å Bækrenden Stubbesø Maglebæksø Holmesø Køge bugt Tabel 5.1 Målsatte recipienter. Målsætning Generel (B) Lempet (C,D,E) Lempet (C) Generel (B) Generel (B) Generel (B) Skærpet Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3 Et overordnet problem for recipienterne i Brøndby og de omkringliggende kommuner er den relativt store vandindvinding. Vandindvinding giver anledning til en generel grundvandssænkning og bevirker at den naturlige tilstrømning af grundvand til recipienterne begrænses. Idet man på Vestegnen har valgt at prioritere vandindvinding højere end recipientkvalitet, kræver det en ekstraordinær indsats at opfylde de fastsatte recipientmålsætninger. Københavns Amt har i 1996 og i 1997 udført undersøgelser af recipientforhold for ovenstående recipienter. Målsætningerne er generelt ikke opfyldt. Dette skyldtes både for højt næringssalt indhold og udbredelsen af rankegrøde. En øget vandgennemstrømning gennem ændret slusepraksis vil kunne forbedre forholdene i recipienterne. Det vurderes at forholdene i 2003 svarer til hvad fundet ved tidligere undersøgelser i

22 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 22/36 Fæstningskanalen Fæstningskanalen er en kunstig bygget kanal. Den blev anlagt som en del af forsvarsværket der i dag betegnes Vestvolden. Vandet i fæstningskanalen er stillestående/strømningsfrit, hvorfor målsætningen og kvalitetskravene svarer til søer. Vandføringen i fæstningskanalen stammer hovedsageligt fra regnbetingede udløb og oppumpning af vand fra Harrestrup Å. Fæstningskanaler har generel målsætning B, hvilket betyder af kanalen skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Amtet har ingen data for Fæstningskanalen. Så om målsætningen er opfyldt er uvist. Brøndby Kommune udleder overfladevand til Fæstningskanalen gennem olieudskillere. I planperioden undersøges olieudskillerne for fejl og mangler. Harrestrup Å Harrestrup Å udspringer i Harrestrup Mose og har udløb ved Kalveboderne. Harrestrup Å systemet er stærkt præget af fysiske indgreb, dog har åen et relativt naturligt og slynget forløb på den øverste strækning, mens den på den nedre strækning er stærkt reguleret og flisebelagt. Harrestrup Å har opstrøms Ballerup Boulevard generel målsætning B3, hvilket betyder at vandløbet skal kunne anvendes som opvækst og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Nedstrøms Ballerup Boulevard har Harrestrup Å lempet målsætning C,D,E, hvilket betyder at åen alene skal anvendes til afledning af vand og at den er påvirket af spildevand og vandindvinding. Målsætningen er ikke opfyldt. Udledningen til Harrestrup Å sker gennem Rødovre og Hvidovre Kommuner. Bækrenden Bækrenden er et sidetilløb til St. Vejleå. Bækrenden har udspring i den vestlige del af Brøndby Kommune, hvorfra den løber gennem Vallensbæk landsby og forenes med St. Vejleå umiddelbart nord for Køge Bugt Motorvejen.

23 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 23/36 Bækrenden har lempet målsætning C, vandløb der alene anvendes til afledning af spildevand. Målsætninger er ikke opfyldt. Brøndby Kommune udleder overfladevand til sideløb til Bækrenden gennem olieudskillere. I planperioden undersøges olieudskillerne for fejl og mangler for at optimere udløbskvaliteten til St. Vejleå. Strandsøerne: Ringebæk Sø, Maglebæk Sø, Stubbesø og Holmesø Strandsøerne er kunstigt anlagte søanlæg. Vandstanden i søerne reguleres ved hjælp af to sluser, som er placeret ved hhv. Vallensbæk og Brøndby Havn. Vandet ledes fra Køge Bugt til strandsøerne gennem slusen ved Vallensbæk Havn når vandstanden i Køge Bugt er højere end i strandsøerne. Når vandstanden i Køge Bugt er lavere end strandsøerne ledes vandet fra strandsøerne til Køge Bugt. Dette system sikrer en gennemstrømning fra Vallensbæk Havn mod Brøndby Havn. Der er for søerne defineret en vandudskiftning svarende til min. hver 14 dag. Overløbene fra bassinet i den grønne kile samt bassinet ved det tidligere Brøndby Strand Renseanlæg har udløb i det nordvestlige hjørne af Maglebæk Sø. Bassinerne er dimensioneret med en overløbsfrekvens på n=½, hvilket svare til overløb én gang hvert andet år. De to bassiner indgår i Spildevandscenter Avedøre s overordnede styring af ledningssystemet. Strandsøerne har generel målsætning B. Målsætningen er ikke opfyldt. Udløbsmængder: I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert af de på planerne anførte udløb i status og plan situationen. Mængderne er baseret på afledninger fra kloakerede områder og inddelt i følgende typer udløb: Separatkloakeret Fælleskloakeret For hvert udløb er anført: maksimal udledning årlig vandmængde årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P.

24 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 24/36 6. Tilstand og fornyelse/renovering af afløbssystemet 6.1 Status Brøndby Kommune påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning af afløbssystemet i Fornyelsen af afløbssystemets hovedledninger og tilhørende brønde blev påbegyndt i Der er således udført TV-inspektion af ca. 161 km hovedledninger, hvoraf ca. 10 km ledninger er blevet fornyet/renoveret. Hovedledningsnettet skønnes at have en gennemsnitlig restlevetid på år. Nyværdien for det samlede hovedledningsanlæg skønnes at andrage ca. 550 mill. kr. På regnvandssystemet er der 14 olieudskillere som ejes af Brøndby Kommune samt 10 som ejes af Vejdirektoratet. Flere af disse vil blive renoveret eller fornyet løbende, efter behov. Brøndby Kommune har 31 bassiner, hvor de 10 kun modtager spildevand og de resterende modtager vand fra fælleskloakerede ledninger. Det overvejes om Spildevandscenter Avedøre skal overtage det store regnvandsbassin i den Grønne kile, samt regnvandsbassinet ved Strandporten. Det gælder for begge bassiner at de skal gennemgå en renovering og modernisering. Det skal aftales om dette skal ske inden eller efter en evt. overtagelse. I årene , er der anvendt ca. 20 mio. kr. alene på forbedrelser af afløbssystemet. 6.2 Plan Overordnede mål Brøndby Kommune har følgende målsætninger for kloakforsyningen: 1. Renovering af det offentlige afløbssystem til sikring af funktionsevne og forebyggelse af uønskede miljøpåvirkninger. Dette gøres ved at, tv-inspicere, spule og renovere kloakkerne. Forebyggelse af uønskede miljøpåvirkninger sker gennem, regulering af spildevand fra bla. virksomheder ved hjælp af tilslutningstilladelser. 2. Forbedring af den hygiejniske vandkvalitet i de naturlige recipienter, hvortil regnvandet efterfølgende tilledes, herunder i det åbne land. Vandkvaliteten forbedres ved at regulere på indholdsstoffer og miljøfremmede stoffer i virksomheders spildevand. 3. Sikring af drikkevandsressourcen.

25 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 25/ Renoveringsplan I hele Brøndby Kommune er der i alt ca. 220 km offentlige kloakledninger med en genanskaffelses-værdi på ca. 550 mill. kr. For at forvalte disse værdier bedst muligt, har Brøndby Kommune i overensstemmelse med kapitel 3, 5 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 501, af 21. juni Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 - taget initiativ til at udarbejde denne Renoveringsplan for sanering af afløbssystemet i Brøndby Kommune (bilag 7) som et bilag til den kommende Spildevandsplan Renoveringsplanen er et planlægnings- og beslutningsværktøj, som beskriver hvordan hele saneringsplanlægningen, ud fra kommunens overordnede målsætninger, skal forløbe teknisk Investering i kloakfornyelse For at Brøndby Kommune kan opfylde den vedtagne målsætning for kloakfornyelser skal der investeres skønsmæssigt 5,5-7,0 mio. kr./år i de kommende år. Kloakforsyningen skal iht. indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 17. januar 2002, om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse /9/, værdiansætte anlægsaktiverne. I denne anledning er nutidsværdien af kommunens samlede kloakanlæg opgjort til kr. ca. 1 mia. kr. (ekskl. de private ledningsanlæg kommunen forventer at overtage). 6.5 Recipienter Brøndby Kommune vil i den kommende planperiode skærpe fokus på renseforanstaltninger og stofbelastning af regnvandssystemet generelt. Specielt påvirkning af strandsøerne og det blå flag. Gennem den forrige planperiode er der udført en række vedligeholdelser på regnvandssystemets olieudskillere og bassiner. Strandsøerne vil specielt komme mere i fokus, da de optræder som recipienter ved visse aflastninger fra spildevandsledninger i Brøndby Strand området. Den hygiejniske vandkvalitet overvåges i udløbet til søerne i forbindelse med overvågningen af badevandet i Brøndby Strand. Analyser viser at området ved udløbet fra Rosenåen ved Strandporten har en væsentlig forringet vandkvalitet. Det er konstateret, at både regnvandsledningen Rosenåen og tilstedeværelsen af en meget stor koncen-

26 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 26/36 tration af svaner og ænder på grund af fodring har betydning for vandkvaliteten dette sted. Med den nye badevandsbekendtgørelse, kan disse forringede vandkvaliteter komme i konflikt med blandt andet sejlklubben ved Strandportens og roklubbens anvendelse af søerne til sejlads.

27 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 27/36 7. Det åbne land 7.1 Indledning For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i vandløb og søer, vedtog Folketinget i 1997, at ejendomme, som bidrager til forurening af vandløb og søer i det åbne land, skal forbedre rensningen af deres spildevand. I overensstemmelse hermed skal kommunerne gennem deres spildevandsplanlægning sikre, at der sker den nødvendige forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Grundlaget for denne del af spildevandsplanlægningen er Regionplanens bestemmelser om målsætning for søer og vandløb. Til forbedring af spildevandsrensningen kan kommunen påbyde ejendomme i det åbne land forbedret rensning når en række forudsætninger er opfyldt. Det skal dokumenteres, at pågældende ejendom påvirker recipienten, hvis målsætning ikke er opfyldt på grund af spildevandspåvirkning. For helårsboliger skal et påbud om forbedret rensning følges af et tilbud fra kommunen om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Medlemskabet indebærer, at kommunen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg der opfylder det aktuelle rensekrav. Ejeren skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens afløbssystem. Alternativt kan ejeren selv vælge at etablere og drive den påbudte renseforanstaltning. Herefter skal ejeren kun betale spildevandsafgift for enkeltudledere samt eventuelt bidrag til en tømningsordning for hustanke. 7.2 Regionplan Hovedstadens udviklingsråd (HUR) har den 25. juni 2001 vedtaget regionplan 2001 /7/, der blandt andet vedrører spildevandsrensning i det åbne land. HUR har udpeget de oplande til vandløb og søer, hvor forbedret rensning af spildevandet fra enkeltudledere er nødvendig for, at recipienterne kan opfylde målsætningen. For Brøndby Kommune er de udpegede områder vist på Tegning nr. 2. Som det fremgår af tabel 7.1, er der fastsat følgende renseklasse for de respektive recipientoplande:

28 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 28/36 Recipient Renseklasse Fæstningskanalen Ingen renseklasse Rebæksø Ingen renseklasse Vallensbæk Mose Ingen renseklasse Strandsøerne Ingen renseklasse Harrestrup Å Ingen renseklasse Tabel 7.1 Renseklasser i oplande til recipienter. Renseklassernes betydning fremgår af nedenstående tabel 7.2. (bilag 3) Renseklasse Organisk stof (BI 5 ) O 90% Fosfor Ammonium SO 95% 90% OP 90% 90% SOP 95% 90% 90% Tabel 7.2 Rensekrav for afløbssystem i det åbne land. 7.3 Status På Tegning nr. 2 er alle kommunens ukloakerede ejendomme indtegnet. I alt 23 ejendomme er placeret indenfor de områder HUR har angivet ingen renseklasse. En række ejendomme ligger indenfor beskyttelseszoner ved vandforsyningsanlæg, hvorfor nedsivning kun kan tillades efter nærmere vurdering. Afstanden fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg skal være mindst 300 m. Hvis vandforsyningsanlægget forsyner mindre end 10 ejendomme kan afstandskravet nedsættes til 75 m, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandforsyningen. Kommunen har ikke detaljeret kendskab til afvandingsforholdene for ovennævnte ejendomme.

29 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 29/ Plan I oplandene B, Q, R og W forekommer der ukloakerede ejendomme. Disse ejendomme skal ikke forvente at få ændret på deres kloaksituation i planperioden. Som hovedregel gælder, at hvis en ejendom, som udleder spildevand til en målsat recipient, som ikke opfylder målsætningen og det kan dokumenteres at årsagen hertil er spildevandspåvirkning vil forbedret spildevandsrensning blive påbudt. Giver udledningen alene anledning til uhygiejniske forhold kan et påbud om at bringe anlægget i den oprindeligt godkendte stand vise sig tilstrækkeligt, og sådanne påbud udløser ikke tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Der er ingen problemer med de 23 ukloakerede ejendomme i det åbne land. Adresse Nr. Rensning PE/ejendom Tømningsordning Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd b Rosen Haveforeningen afd Rosen Haveforeningen afd Tavlestien 24 Septiktank 2,5 Ja Langenvej 10 2,5 Midlergårdsvej 30 Samletank 2,5 Ja Midlergårdsvej 34 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 42 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 44 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 46 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 48 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 50 Septiktank 2,5 Ja Midlergårdsvej 54 Septiktank 2,5 - Midlergårdsvej 70 Septiktank 2,5 - Midlergårdsvej 74 Septiktank 2,5 - Brøndbyvej 150 Samletank 2,5 Voldgaden 21 a-m Samletank 2 Ja

30 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 30/36 Tømningsordning Brøndby Kommune har etableret en obligatorisk, kommunal tømningsordning for alle bundfældnings- og samletanke på ejendomme i det åbne land. Brøndby Kommune har udarbejdet et notat for "Tømningsordning for hustanke", hvori ordningens retningslinier beskrives. 80 % af kolonihaverne har samletank til afledningen fra toiletter. Der er tømningsordninger på samletankene. 90 % af kolonihaverne har septiktank til det grå spildevand. Afledningen fra septiktankene sker enten til markdræn eller som nedsivning til jorden.

31 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 31/36 8. Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Det forventes ikke, at der skal afgives arealer eller pålægges ledningsservitutter til større spildevandsprojekter i planperioden.

32 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 32/36 9. Områder hvor tilslutningspligt ophæves Kommunalbestyrelsen har ikke udpeget områder hvor tilslutningspligten kan ophæves.

33 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 33/ Tidsfølge- og økonomiplan Kloakforsyningens budgetterede anlægs- og driftsomkostninger fremgår af investeringsoversigten. Investeringsoversigten er kloakforsyningens grundlag for fastsættelse af vandafledningsbidrag således, at der til stadighed er balance mellem kloakforsyningens udgifter og indtægter, jf. bestemmelserne i Betalingsloven Anlæg Nyanlæg der er omfattet af denne spildevandsplan er beskrevet i afsnit 4.2. Ud over anlægsudgifter på kloakfællesskabets egne anlæg afsættes beløb til fælleskommunale anlæg jf. budget for Spildevandscenter Avedøre. Plan og omkostninger for fornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit 6. Behandling af spildevand i det åbne land er beskrevet i afsnit Drift De budgetterede driftsudgifter er anført, opdelt i udgifter på kloakfællesskabets egne anlæg og udgifter på fælleskommunale anlæg.

34 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 34/ Revision af spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen skal, jf. /1/, ajourføre spildevandsplanen. Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Planen skal imidlertid revideres når forudsætninger, væsentlige ændringer eller uforudsete forhold betinger det. Revisionen kan eventuelt gennemføres som tillæg til spildevandsplanen. Af hensyn til det tværgående samarbejde i Spildevandscenter Avedøre, søges spildevandsplaner i de 10 interessentkommuner generelt revideret synkront. Nærværende spildevandsplan omfatter perioden

35 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 35/ Litteraturliste /1/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /2/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Lov nr. 716 af, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg med tilhørende juni Bestemmelserne er medtaget i 753 og 716 /3/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. /4/ Miljø- og Energiministeriet (1999) Bekendtgørelse om Spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /5/ DANVAS (1999) - Vejledning for spildevandsplanlægning for det åbne land. Udarbejdet af Hanne Vatnan, Allan Bruus, Tage Pedersen, Søren Lynge Pedersen og Kurt Hansen Dansk Afløbs- og Spildevandsforening December 2000 /6/ Københavns Amt Regionplan 2001 for Københavns Amt /7/ Dansk Standard (1999). Norm for afløb udenfor bygninger DS/EN 752-1, Dansk Standard /8/ Indenrigsministeriet (2002) orienteringsskrivelse om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse 17. januar 2002 /9/ Miljøstyrelsen (1990), Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingede udløb, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4. /10/ SCA (2000). Fælles teknisk Grundlag for fornyelse af afløbssystemet og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Udarbejdet i samarbejde med interessent kommunerne rapport 26. september SCA j.nr. UD /11/ J.J Linde, Leif Winter, H.T. Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels Bent Johansen (2002) Afløbsteknik 4 Polyteknisk Forlag.

36 Brøndby Kommune Spildevandsplan side 36/ Bilags- og tegningsfortegnelse Nr. Bilag 1 Ordliste DANVAS officielle ordliste. 2 Beregningsforudsætninger 3 Målsætning af recipienter 4 Forklaring til Kloakoplandsskemaer 5 Forklaring til Udløbskemaer 6 Forklaring til Renseanlægsskema 7 Forklaring til tegningsbilag 8 Renoveringsplan for sanering af afløbsnet Nr. Tegning 1 Status og plan 2 Spildevand fra ukloakerede ejendomme Nr. Skemaer 1 Kloakoplandsskema status 2 Udløbskema status 3 Kloakoplandsskema plan 4 Udløbskema plan 5 Renseanlægsskema status og plan

37 Side 1/8 Bilag 1. Ordliste Afløbskoefficient Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Afløbsledning Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand. Afløbssystem Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i et afløbssystem. Afskærende ledning Ledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget. Afvandingssystem Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. Befæstet areal Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader og som derved bidrager til overfladeafstrømning. Besluttende myndighed Organisation med kontroludøvende bemyndigelse. Brønd med stejlt tilløb Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afløbsledning ved hjælp af et rør med stor hældningsgrad.

38 Side 2/8 Bundfældningstank En beholder i afløbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til bunds og derved udskilles til senere afhentning. CDS- regn (Chicago Design Storm) En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. DAS Database for Afløbssystemer. Database til registrering og udveksling af afløbsdata. Detailafløbssystem Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afløb til de enkelte ejendomme. Delvist separatsystem Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. Driftsopgaver Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. Drænvand Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg. Dykkerledning Del af et afløbssystem, som er placeret lavere end resten af afløbssystemet for at tillade rørledningen at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. Fordelingsbygværk Bygværk som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller flere andre ledninger eller til et bassin. Fornyelse Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afløbssystemers funktion.

39 Side 3/8 Forsinkelsesbassin Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand. Forsyningsledninger Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-tv og vand. Fotomanualen En opslagsbog med fotos, som definerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med TV-inspektioner af afløbsledninger skal afrapporteres. Fysisk index Et tal mellem 0 og 10 ( se i Fotomanualen), som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. Fællesgrav Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. Fælles private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme. Fællessystem Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er). Gravitationssystem Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. Grundvand Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand. Hovedledning Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m. sluttes på.

40 Side 4/8 Husspildevand Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter. Hydraulisk index Index for stuvning i brønde(stuvningsindeks), kapacitet i ledninger (kapacitetsindeks) bestemt ved MOUSE beregninger. Indsivning Indtrængning af grundvand i et afløbssystem. Industrispildevand Spildevandsudledning, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomhed. Inspektionsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning, hvorved der sikres tilgang fra overfladeniveau uden dog at tillade personadgang. Kloakforsyning Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen. Kontrolpunkt Del af en afløbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse forhold influerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. Ledningsfald Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i eller %. MOUSE MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring i afløbssystemer. Nedgangsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning for at tillade adgang for personer.

41 Side 5/8 Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende afløbsledning som ender ved eller lige oven over brøndbunden. Nedsivningsanlæg Et spildevandsanlæg som har jorden (grundvandet) som recipient. Nødoverløb Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved at undgå oversvømmelser. Olieudskiller/sandfang Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles. Opland Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb. Opstuvning Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafløbssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse. Opstuvningsniveau Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. Overfladeoversvømmelse Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen (se også oversvømmelse).

42 Side 6/8 Overfladevand Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient. Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som aflaster systemet for overskydende tilløb af vand. Oversvømmelse Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også overfladeoversvømmelse). PE (personækvivalent) Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. Recipient Ethvert vandområde som eksempelvis havet, en flod, et vandløb eller en sø ligesom et vandførende lag, til hvilket afløbssystemer udledes. Reduceret areal Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere produkterne af deloplandenes afløbskoefficienter og arealer. Regnvand (overfladevand) Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader. Regnvandsbetingede udløb Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør. Renovering Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing).

43 Side 7/8 Rensebrønd En brønd med en mindre diameter end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed for at rense en ledningsstrækning. Ristebygværk Bygværk som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. SAMBA Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker. Sanering Se Fornyelse Selvrensning Afløbsstrømmens evne til i et afløbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville aflejres permanent i røret. Separatsystem Afløbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og det andet regnvand. Septisk spildevand Anaerobt afløbsvand indeholdende sulfider. SIMBAS SIMpel database. Et databaseværktøj til administration af spildevandsforhold i spredt bebyggelse.

44 Side 8/8 Skumbrædt Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme flydestoffer af overløbsvandet. Spildevand Vand, som ved brug er blevet omdannet og udledt til et afløbssystem. Stikledning Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken. Særbidrag Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt forurenet spildevand og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. Tilslutningsbidrag Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten. Tilstandsregistrering En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser. Tilstandsvurdering En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. Totalomkostninger Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-,drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. Trykledning Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. Tørvejrsafstrømning Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold. Udløb Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en recipient.

45 Side 9/8 Udsivning Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord. Uvedkommende vand Uønsket vand i et afløbssystem. Vandafledningsbidrag Bidrag til kloakforsyning for at lede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget. Vandførende lag Vandførende lag i de øverste jordlag. Det være sig lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus. Vandføringssimulering Modellering af vandføring i afløbssystemer Vedligeholdelse Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.

46 Side 1/5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning henvises til faglitteraturen, f.eks. Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag /14/. Regnvand For regnvandsudledninger fastsættes i tabel B2.1 forureningsbelastninger jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingende udløb /10/: Stof Separatsystem Fællessystem Organisk stof, COD 50 mg/l 120 mg/l Kvælstof, Tot-N 2 mg/l 10 mg/l Fosfor, Tot-P 0,5 mg/l 2,5 mg/l Tabel B2.1 Forureningsbelastning fra regnvand. Overfladeafstrømningen kan bestemmes på flere detaljeringsniveauer: 1. Bestemmelse ud fra flowmåling, og nedbørsmåling. 2. Opmåling af tage og befæstede overflader i oplandet. 3. Anvendelse af standardværdier som beskrevet i tabel B2.2. Der er anvendt en kombination af 2 og 3 til skemaerne 1-4. Ved simple beregninger kan anvendes følgende værdier: Områdekarakter Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse Åben bebyggelse Kæde- og rækkehusbebyggelse Villabebyggelse, små grunde Villabebyggelse, store grunde Grønne områder Større veje ϕ 0,80 1,00 0,60 0,90 0,50 0,60 0,30 0,40 0,25 0,30 0,20 0,25 0,05 0,15 0,80 Tabel B2.2 Afløbskoefficienter /14/ Værdierne er inkl. mindre veje.

47 Side 2/5 Værdierne i tabel B2.2, vil også kunne anvendes ved planlægning af nye områder, hvis bedre værdier ikke kan uddrages fra beskrivelsen i kommune- eller lokalplaner. Ved vurderingen af den årlige afstrømning anvendes følgende regnmængder: 380 mm/år svarende til 3800 m 3 /ha/år (Årsnedbør i Odenseserien fratrukket et initialtab på 0,6 mm) Ved beregning af den årlige udløbsmængde på basis af opmålte flader korrigeres for hydrologisk reduktion på 0,8 Den regionale korrektion sættes til 0,9. Hvis årsmængden beregnes på basis af opmålt areal skal dette ganges med 380 mm * 0,9 * 0,8 for at få årsafstrømningen. For arealer opgjort ved afstrømningsmåling eller skønnet ud fra tabelværdi, beregnes årsmængden som areal * 380 mm * 0,9. M.h.t. projektering af nye ledninger og bygværker anbefales det, at man overvejer at anvende de retningslinier som DANVAS arbejder på under arbejdstitlen: Dimensioneringspraksis i afløbssystemer Spildevand Belastningen fra en PE (svarende til en indbygger) sættes til: 50 m 3 vand /år både i status og plan. (0,0016 l/s/pe). Forureningsmængden, der tilføres renseanlægget fastlægges på baggrund af bekendtgørelse nr stk. 5 /5/: Stof pr. døgn pr. år BI5 60 g 21,9 kg Total kvælstof 12 g 4,4 kg Total fosfor 2,7 g 1,0 kg Tabel B2.3 Stofbelastninger fra spildevand fra 1 PE.

48 Side 3/5 Husspildevand Opgørelse af mængden af husspildevand kan for eksisterende boligområder ske på flere forskellige måder. F.eks.: 1. Målt vandforbrug. 2. Optælling af antal beboere vha. GIS. 3. Optælling af antal boliger og multiplikation med typisk beboerantal pr. bolig. (Ofte mellem 2,5 og 3). 4. Ved opmåling af areal med en bestemt boligtype og anvendelse af typetal fra tabel B2.4 nedenfor. Områdekarakter Åben villabebyggelse Normal villabebyggelse Rækkehusbebyggelse 2-3 etagers bebyggelse PE/ha Tabel B2.4 PE-belastninger fra boligområder /14/. Værdierne i tabel B2.4 anvendes for planlagte nye områder, medmindre planlægningen er så detaljeret, at en bedre værdi kendes. Erhverv Ved eksisterende erhverv opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For erhverv hvor der foretages prøveudtagning med efterfølgende analyse af spildevandet, anvendes de herved fundne værdier ved udfyldelse af oplandsskemaet. For nye erhvervsområder hvor industriens art ikke kendes anvendes i planskemaer en belastning på 40 PE/ha.

49 Side 4/5 Institutioner Ved eksisterende institutioner opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For planlagte institutioner sættes belastningen til 1 PE/ansat. Langsomt, uvedkommende vand (indsivning/drænvand) Mængden af langsomt, uvedkommende vand, er afhængig af ledningsanlæggets alder, grundvandstand m.v. Individuel bestemmelse af det uvedkommende vand i deloplandene vil kræve kontinuerlige målinger af strømningen fra deloplandene sammenholdt med det målte vandforbrug i samme periode. Da sådanne målinger ikke er gennemført i større udstrækning, kan det anbefales, at infiltrationsmængden fastsættes på grundlag af de målte tilløbsvandmængder på SCA med fradrag for spildevandsmængden, for hurtigt uvedkommende vand og med fradrag for regnvandstilledningen fra fælleskloakerede oplande. Jf. notat Status og prognose for stofbelastning , udgør det langsomme uvedkommende vand 6,1 mio. m 3 /år i Samlet kloakeret opland er ca ha. Infiltrationen (langsomt, uvedkommende vand) fastlægges således til: 656 m 3 /år/ha (0,0208 l/s/ha). Forureningsindholdet i langsomt, uvedkommende vand sættes til 0. Ved beregning af belastning på større systemer anvendes ovenstående gennemsnitsværdier og døgn- og timefaktorer m.v. som angivet i /14/. Til dimensionering af nyanlæg anvendes følgende værdier: Maksimal døgnvandmængde 200 l/døgn/pe Maksimal timevandmængde 0,005 l/s/pe Infiltration 0,005 l/s/pe Dvs. der dimensioneres for 0,010 l/s/pe i alt for Infiltration- og maksimal timevandmængderne.

50 Side 5/5 Større enkeltudledere Ved opgørelsen af vandmængder skal der i fornødent omfang tages hensyn til større enkeltudledere, som f.eks.: Kirkegårde i separatkloakerede oplande: Den hydrauliske belastning af drænvand fra kirkegårde som tilledes spildevandssystemet fastsættes til maksimalt 1 l/s/ha. brutto svarende til 200 PE/ha brutto. Filterskyllevand der udledes til fællesledning eller spildevandsledning. Svømmehaller, der periodevis udleder vand fra bassiner. Afværgeboringer og afledning af perkolat. Større eksisterende virksomheder.

51 Side 1/2 Bilag 3. Målsætning af recipienter Målsætninger for kystnære farvande Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Badevand Bundgarnsfiskeri Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Nærområder for kraftværker Nærområder for spildevandsudløb Nærområder for kystnære depoter Klappladser Erhvervshavne Beskrivelse Havområder, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Havområder, der skal kunne anvendes til badning Havområder med mulighed for fiskeri med bundgarn Havområder, hvor udledning af forurenede stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv Påvirkning af havområder med kølevand accepteres Forringelse af hygiejniske forhold accepteres Mindre overkoncentrationer af tungmetaller accepteres Forstyrrelser af bundforholdene accepteres Industriel påvirkning accepteres Målsætninger for søer Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning A1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand A3 Drikkevandsforsyning B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv C1 Sø, påvirket af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb Beskrivelse Søer, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Søer, der skal kunne anvendes til badning Søer, der skal kunne anvendes som råvand til drikkevandsforsyning Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke, eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv. Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel eller andre påvirkninger

52 Side 2/2 C2 Dyrkningsbelastet sø Søer, hvor næringssalttilførsel fra udvaskning af landbrugsjorden udgør et væsentligt bidrag til den samlede næringssalttilførsel og dermed til eutrofieringen Målsætninger for vandløb Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B1 Gyde- og yngelopvækst område for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand C D E F Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand Vandløb, påvirket af spildevand Vandløb, påvirket af vandindvinding Vandløb, påvirket af okker Beskrivelse Vandløb hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Vandløb der skal kunne anvendes som gyde- og yngelopvækstområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk Renseklassernes betydning. Renseklasser Betydning O Reduktion af organisk stof P Reduktion af totalt fosfor SO Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation

53 Side 1/2 Bilag 4. Forklaring til Kloakoplandsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Kloakoplandsskemaet. I dette skema er i alt 28 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel status- som planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed skrift. Kolonne Forklaring nr. 1 Oplandsnummer. Jf. kloakoplandsskemaerne som er tilknyttet til udløbet. 2 Opland - Evt. kendenavn for oplandet 3 Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en kendelse for oplandet angives denne 4 Anlægsprincip F: Fælleskloak incl. enkeltejendomme med lokal nedsivning af regnvand. S: Separat incl. enkeltejendomme med lokal nedsivning af regnvand. 5 Areal - Oplandets samlede areal i ha. - For byzoner opgives hele arealet. - For landzone opgives det areal der er opgivet tilslutningsbidrag for. 6 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Byzone 7 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Landzone 8 Resulterende godkende afløbskoefficient (dimensionerede) - iht. evt. Landvæsenskommissionskendelse, sener udledningstilladelser og dimensioneringsforudsætninger fra ændringer på kloakanlægget. Tal mellem Aktuel afløbskoefficient. Jf. bilag 2. Tal mellem Reduceret areal ud fra resulterende befæstelsesgrader Ha - multiplikation af kolonne 5 og 8 11 Kvalitetskode - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Aktuelle areal ud fra afledte befæstelsesgrader Ha multiplikation af kolonne 5 og Kvalitetskode - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: 3.

54 Side 2/2 Kolonne Forklaring nr. 14 Antal indbyggere i PE. - PE Status: aktuelle indbyggertal Plan: iht. tilladte udledningstilladelser 15 Erhverv i PE. PE - Status: aktuelle erhverv - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstiladelser samt beregnet dimensionerede belastninger. 16 Institutioner i PE. PE - Status: aktuelle institutioner. - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstilladelser samt beregnet dimensionerede belastninger.. 17 Den samlede belastning fra oplandet i antal PE - Status: samlede aktuelle sum af kolonne - Plan: iht. tilladte udledningstilladelser. 18 Årsbelastning fra indbyggertal - m³/år 19 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Årsbelastning fra erhverv - m³/år 21 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra institutioner - m³/år 23 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra oplandet - m³/år 25 Årsbelastning - uvedkommende vand - m³/år 26 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Den samlede årsbelastning tørvejrsmængde fra oplandet. - m³/år 28 Bemærkninger.

55 Side1/3 Bilag 5. Forklaring til Udløbsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Udløbsskemaerne. I dette skema er i alt 29 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel statussom planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed skrift. Skemaet indeholder ikke tørvejrsudledning fra renseanlæg, som er opgjort på separate skemaer for disse. Kolonne Forklaring nr. 1 Udløbsnummer, som fremgår af Tegning 1 2 Beliggenhed eller navn på udløb (Evt.) 3 Udløbstype, (art af oplandet): F : Fælleskloakeret S : Separatkloakeret R : Renseanlæg V : Direkte udløb fra en virksomhed N : Nedsivning A : Afværgeudløb O : Andet 4 Ejerforhold for udløbet KO : Kommunalt FK : Fælleskommunalt ST : Statsligt (f.eks. fra statsveje) AM :Amtslig PR : Privat AN : Andet 5 Oplande nr. jf. kloakoplandsskema kolonne 1. 6 Oplandstype O : Uoplyst 1 : Grønt område 2 : Villaer 3 : Rækkehuse 4 : Halvhøj bebyggelse 5 : Høj tæt bebyggelse 6 : Trafikområde 7 : Industriområde 8 : Kapitel 5 virksomhed Her angives, hvis der er flere typer opland på samme udløb, den eller de dominerende. Hvis muligt angives procentvis andel.

56 Side1/3 Kolonne Forklaring nr. 7 Det samlede oplandsareal opstrøms udløbet, ha. Fra oplandsskema kolonne 5 8 Det samlede reducerede areal opstrøms udløbet, ha. I status anvendes tal fra kolonne 12 i oplandsskemaets statusdel. (Dvs. det bedst mulige tal for den aktuelle belastning). I plan anvendes tal fra kolonne 10 i oplandsskema.(dvs. den størst tænkelige belastning i på tidsrummet for planen). 9 Recipient for udløbet. (Navn) 10 Målsætning for primær recipient Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt J : Målsætning opfyldt N : Målsætning IKKE opfyldt Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige årsager. 12 Navn 13 Målsætning for sekundær recipient. Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt J : Målsætning opfyldt N : Målsætning IKKE opfyldt Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige årsager. 15 Maksimal vandføring til recipient, l/s Her angives den bedste værdi for maksimal vandføring. Værdien kan fremkomme ved beregning i en EDB-model som MOUSE, som kendt afløb fra bassin, som kendt maks. kapacitet af ledning eller simpel beregning. Den valgte gentagelsesperiode skal fremgå af skemaet. 16 Overbelastningshyppigheden antal pr. år. 17 Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model: 1 Kendt maks. kapacitet 2 Simpel beregning 3 Skønnet 4

57 Side1/3 Kolonne Forklaring nr. 18 Årligt beregnet udløb m 3 /år. Kan beregnes på flere niveauer. Den simpleste er for separate udløb det reducerede opland gange den årlige afstrømning som angivet i bilag 2. Alternativt kan anvendes EDB-model som Samba med en historisk regnserie. 19 Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model 1 Simpel beregning 2 20 Årlig beregnet udledning af organisk stof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af kvælstof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af fosfor kg/år. Beregnes som kolonne Bygværkstype ved udløb OV : Overløb fra fælleskloak uden bassin SB : Overløb fra forsinkelsesbassin på fælleskloak SE : Separat regnvandsudløb uden bassin FB : Separat regnvandsudløb med bassin UB : Andet udløb uden bassin MB : Andet udløb med bassin (Kontrolleret opstuvning i ledning betragtes som bassin) 24 Bassintype ved udløb O : Uden bassin 1 : Åbent bassin 2 : Lukket bassin 25 Type af olieudskiller 0 : Uden olieudskiller 1 : Uspecificeret olieudskiller 2 : Gravitationsudskiller 3 : Bassin med dykket udløb 4.: Lameludskiller 5 : Koalescensudskiller 6 : Andet 26 Type af sandfang 0 : Uden sandfang 1 : Uspecificeret sandfang 27 Hvis der er anden rensning end foran nævnte er dette angivet her 28 Eventuelle bemærkninger med tilknytning til udløbene

58 Side 1 af 3 Spildevandscenter Avedøre UDKAST Indeværende dokument indeholder tal for år 2001 Bilag 6. Forklaring til Renseanlægsskema Det skal indledningsvis understeges, at det i kommunens spildevandsplan tydeligt bør fremgå at kolonnerne der omhandler planlagte udløb fra renseanlæg er skønnede mængder der ikke må betragtes som godkendte mængder. Dette bilag indeholder forklaring til Renseanlægsskemaet samt konkrete værdier. Renseanlægsskemaet indeholder i alt 20 nummererede kolonner. Data for Renseanlægget Spildevandscenter Avedøre er med kursiv. Spildevandscentret udfylder kolonne 1, 2, 3, 4 og til dels 6. Der gives desuden en forklaring til kolonne 5, 6 og Kolonne Forklaring nr. 1 Nummer på renseanlæg : ( Miljøstyrelsens nr.) Renseanlæggets navn: Spildevandscenter Avedøre 3 Rensetype N- og P-fjernelse og lignende M Mekanisk rensningsanlæg MB Biologisk renseanlæg MBN Biologisk renseanlæg med kvælstoffjernelse. MBNK Biologisk renseanlæg med kvælstoffjernelse og fosforfjernelse MBNK Biologisk renseanlæg med kvælstoffjernelse og fosforfjernelse 4 Ejerforhold hvis fælles kommunalt K Bynavn rensningsanlæg. FK Fælles kommunal renseanlæg. P Privat renseanlæg. FK Fælles kommunal renseanlæg. 5 Ejerandel iht. SCA s årsregnskab for Denne andel anvendes både for status og plan. 6 Godkendt kapacitet i PE. jf. / 4 / afsnit Samlet godkendt oplandskapacitet angivet i PE sum af kolonne 17 i kloakoplandsskemaet. G:\teknforv\Drift og Anlæg\THN\Spildevandsplan\spildevandsplan\Spildevandsplan-2003\BILAG 6.doc

59 Side 2 af 3 Kolonne nr. Forklaring UDKAST Status: Anlæggets samlede kapacitet er sum af godkendte oplandskapaciteter fra nyeste spildevandsplaner p.t PE se bilag Renseanlægsskema. Plan: Planlagt anlægskapacitet; Renseanlæggets godkendte kapacitet vil fastsættes af Københavns Amt i forbindelse med igangværende revision af udledningstilladelse. 7 Aktuel tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget angivet i m³/ år sum af kolonne 23 i kloakoplandsskemaerne. 8 Uvedkommende vand - årsgennemsnit af uvedkommende vand m³/år sum af kolonne 25 i kloakoplandsskemaerne 9 Total tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget m³/år sum af kolonne 27 i kloakoplandsskemaerne. 10 Max tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget l/sek. Status: Opgjort ud fra vandføringsmålinger, edb-beregninger eller tids- og arealberegninger (Kommu nerne vælger selv døgn- og tidsfaktorer jf. /14/) Plan: Dimensionsgivende vandmængder fra hoved oplandene (afledningsret fra kommunerne til fælleskommunale anlæg)) 11 Max belastning under regn l/sek. Status: Opgjort ud fra vandføringsmålinger, edb beregninger eller tids- og arealberegninger (Kommunerne vælger selv døgn- og tidsfaktorer jf. /14/ - mængden af hurtig uvedkommende vand bør indgå i maksbelastningerne) Plan: Dimensionsgivende vandmængder fra hovedoplandene (afledningsret fra kommunerne til fælleskommunale anlæg)) 12 Overbelastningshyppigheden fællessystemernes designet overløbsfrekvens angivet i antal pr. år. 13 Årlig belastning af regn m³/år.. evt. beregnet ved edbmodel. 14 Årlig tilledning af COD kg/ år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret G:\teknforv\Drift og Anlæg\THN\Spildevandsplan\spildevandsplan\Spildevandsplan-2003\BILAG 6.doc

60 Side 3 af 3 UDKAST Kolonne nr. Forklaring for særligt forurenet 15 Årlig tilledning af kvælstof kg/år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret for særligt forurenet 16 Årlig tilledning af fosfor kg/ år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret for særligt forurenet 17 Årlig udledning af spilde- og regnvand fra renseanlægget m³/år. Beregnet 18 Årlig udledning af COD kg/år Bilag 6 Status og plan : Kolonne status 14 multipliceret med en fratrukket rensegraden på 91% se Grønt regnskab Dvs. kolonne 15 multipliceret med 0, Årlig udledning af kvælstof kg/år Bilag 6 Status og plan : Kolonne status 15 multipliceret med en fratrukket rensegraden på 87 % se Grønt regnskab Dvs. kolonne 15 multipliceret med 0, Årlig udledning af fosfor kg/år Bilag 6 Status og plan: Kolonne status 16 multipliceret med en fratrukket rensegraden på 90 % se Grønt regnskab Dvs. kolonne 15 multipliceret med 0,10. G:\teknforv\Drift og Anlæg\THN\Spildevandsplan\spildevandsplan\Spildevandsplan-2003\BILAG 6.doc

61 Side 1 af 1 Bilag 7. Forklaring til tegningsbilag Dette bilag indeholder en kort forklarende tekst til tegningsopbygningen. Tegning 1, Status og plan Det er SCA s ønske, at interessentkommunerne ved udarbejdelse af tegningsbilag til deres spildevandsplaner bruger samme farvegrundlag og signaturer, således at sammenstilling af flere kommuners spildevandsplaner lettes. Målestoksforholdet må, bl.a. pga. forskellen i kommunernes fysiske udstrækning, forventes at variere mellem 1: som vist, og 1: En opdeling af kommunen på 2 eller flere kort er også en mulighed. Symboler (olieudskillere, pumpestationer etc.) er hentet fra DasGraf. Det anbefales at bruge evt. supplerende symboler fra samme kilde. Tegning 2, Spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme Ukloakerede ejendomme er, af gode grunde, ikke særligt afgørende for fællesskabet. Det viste eksempel er derfor til inspiration, men overholdelse af en fælles standard er ikke afgørende. BILAG 7.doc

62 Bilag 8 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Februar 2004 Brøndby kommune Teknisk forvaltning Rådhuset Park Allé Brøndby Telefon Telefon

63 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 1 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 2 2. Indledning 3 3. Målsætninger Ledninger og brønde 4 4. Prioritering og tidsplan 6 5. Økonomi 6 6. Fornyelseskriterier Hoved- og stikledninger Kontrol af tv-inspektion Fysisk tilstand Præsentation af fysisk indeks og observationer Hydraulisk kapacitet Uvedkommende vand Udsivning af spildevand Ledningskategorier Brønde og bygværker Kontrol af brøndrapporter Præsentation af brøndkvalitet Andre anlægsarbejder Udformning af rapport m.v. for hvert projektområde Rapport Indholdsfortegnelse Renseanlæg og recipient Tungmetaller Recipientkvalitet Vandløb Regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner Miljøfremmede stoffer 20

64 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 2 af Resumé Længden af de offentlige hovedafløbsledninger i Brøndby Kommune er ca. 220 km, fordelt på ca. 60 km spildevandsledninger, ca. 104 km regnvandsledninger og ca. 56 km fællesledninger. Af de samlede hovedledninger er der pt. foretaget tv-inspektion på ca. 161 km, hvilket har dannet grundlag for den samlede vurdering af ledningssystemet. Genanskaffelsesværdien for det samlede hovedledningsanlæg skønnes at andrage ca. 550 mill. kr. Spildevandet fra kommunen afledes til Avedøre Spildevandscenter. Regnvand fra kommunen ledes via Store Vejleå/Bækrenden, Fæstningskanalen og Harrestrup Å til Køge Bugt. Desuden afledes regnvand direkte til Strandsøerne Holme Sø, Maglebæk Sø, Stubbe Sø og Ringebæk Sø. Såfremt afløbsledninger vedligeholdes, med løbende udbedring af de konstaterede skader, skønnes de i gennemsnit at have en levetid på år, hvor nogle ledninger nedbrydes tidligere, mens andre kan blive mere end 100 år. Brud og fejl på afløbsledninger kan medføre problemer som indtrængen af uvedkommende vand, udsivning af spildevand, oversvømmelser, forstoppelser, sætninger og rottegener. De gener og reparationsarbejder, som følger af uforudsete nedbrud af kloaksystemet, medfører tilsvarende uforudselige omkostninger, som normalt er væsentligt større end ved planlagte reparations- og vedligeholdelsesarbejder. I denne Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune er beskrevet forhold vedrørende målsætninger, planlægning, kriterier, prioritering samt økonomi for saneringen. Endvidere er recipientmålsætninger, mulighed for reduktion af udledning af miljøfremmede stoffer samt rekreative forhold omkring regnvandsbassiner omtalt. På grundlag af tv-inspektioner i ledninger og brønde i Brøndby Kommune er der udarbejdet økonomisk overslag for en generel renovering af kloakkerne i kommunen. I forbindelse med de gennemførte tv-inspektioner, er det konstateret, at kloakkerne i Brøndby Kommune overvejende er i god stand. De konstaterede fejl og skader fremgår af afsnit 6, tabel 2. De samlede omkostninger til afhjælpning af allerede konstaterede fejl og skader i afløbssystemet i kommunen vil andrage ca. 33,0 mill. kr., svarende til ca. 6% af ledningsanlægget, som må betegnes at være i dårlig stand og ca. 71,5 mill. kr., svarende til ca. 13% af ledningsanlægget, som må betegnes at være i mindre god stand, i alt ca. 104,5 mill. kr. Fordelt på en årig periode bliver det ca. 5,5-7,0 mill. kr./år. Endvidere må det påregnes, at der skal foretages en undersøgelse af sandfang, olieudskillere og regnvandsbassiner, med henblik på vurdering af, hvorvidt der skal foretages en renovering eller udskiftning af disse.

65 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 3 af Indledning I hele Brøndby Kommune er der i alt ca. 220 km offentlige kloakledninger med en genanskaffelsesværdi på ca. 550 mill. kr. For at forvalte disse værdier bedst muligt, har Brøndby Kommune i overensstemmelse med kapitel 3, 5 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 501, af 21. juni Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 - taget initiativ til at udarbejde denne Renoveringsplan for sanering af afløbssystemet i Brøndby Kommune som et bilag til den kommende Spildevandsplan Renoveringsplanen er et planlægnings- og beslutningsværktøj, som beskriver hvordan hele saneringsplanlægningen, ud fra kommunens overordnede målsætninger, skal forløbe teknisk. Dette således at grundlaget for beslutningen af hvilket områder der skal renoveres bliver truffet på et så ensartet grundlag som muligt. Renoveringsplanen består at en let tilgængelig del, der indeholder resumé, indledning, målsætninger mv., mens de øvrige afsnit, der er beskrevet, er af mere teknisk karakter, og indgår som en del af arbejdet ved udarbejdelsen af saneringsplanlægningen. I renoveringsplanen udstikkes retningslinier for saneringsplanlægningen på baggrund af: Gennemgang af tv-inspektion Vurdering af ledningernes sårbarhed Indvirkning på driftsforhold Ledningernes hydrauliske kapacitet Uvedkommende vand Udsivning På baggrund af disse retningslinier udføres den egentlige saneringsplanlægning for de enkelte oplande i kommunen. Saneringsplanerne omfatter: Forhold til spildevandplanen Kontrol af de eksisterende kloakplaner og evt. supplerende indmåling af brønde Kontrol af tv- og brøndinspektioner Kontrol og rettelse af digitale afløbskort Undersøgelse for fejltilslutninger Stillingtagen til driftsproblemer Miljøfremmede stoffer Udsivning/indsivning/overløb af regnvand til spildevandsledninger Planlægning og prioritering af den nødvendige kloaksanering Skitseprojektering og overslagsmæssig prissætning af den planlagte kloaksanering Planlægningen af kloaksaneringen for de enkelte oplande resulterer således løbende i en række forslag til anlægsarbejder. Den ensartede vurderingsbaggrund gør det muligt at foretage en løbende prioritering af anlægsprojekterne efterhånden som de fremkommer, og dermed foretage hensigtsmæssige justeringer/prioriteringer af hvilket områder der skal saneres først. 3. Målsætning I det følgende er kommunens overordnede målsætning for kloakforsyningens funktion beskrevet og der er opstillet kriterier for hvorledes målsætningerne kan overholdes. Kriterierne omfatter retningslinier for, hvornår der skal udføres fornyelse eller reparation af afløbssystemet.

66 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 4 af Ledninger og brønde Kloakeringsprincip: Al nykloakering skal ske efter separatprincippet, og det skal undersøges, om nedsivning af regnvand er muligt. Generelt skal der tilstræbes at nedsive regnvand hvor det er muligt. Fysisk tilstand: Ledninger og brønde skal være velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. Brønddæksler bør overalt være frilagte, således at adgang til disse er mulig. Der er gennemført tv-inspektion af afløbssystemet i hele Brøndby Kommune i perioden Resultatet af tv-inspektionen er grundlaget for vurderingen af den fysiske tilstand af de offentlige ledninger og brønde i kommunen. Fornyelse af ledninger og brønde prioriteres løbende og i den forbindelse det skal tilstræbes, at der foretages en koordinering med kommunes øvrige planlægning herunder udskiftning af forsyningsledninger for vand samt vedligeholdelse og renovering af belægninger på veje, stier m.v. Ledningerne kan som udgangspunkt inddeles i 3 kategorier A, B og C, efter deres betydning for afløbssystemet. Der kan udføres forebyggende vedligeholdelse i kategori A, som er de ledninger der er vitale for afløbssystemet, mens kategori C-ledninger, som er af sekundær karakter repareres når de bryder sammen, eller når driftsproblemerne bliver uacceptable. Ved konstatering af skader, der indebærer akut risiko for sammenbrud, skal A-ledninger udbedres snarest muligt, medens udbedringer af B-ledninger søges indpasset i kommunens øvrige anlægsprogram indenfor de nærmeste 3-5 år. Ledninger med behov for spuling mere end 4 gange/år eller rodskæring mere end 2 gange/år eller hvor der konstateres væsentlige rotteplager, skal indpasses i anlægsprogrammet snarest muligt efter behovet er konstateret. Fejltilslutninger skal normalt rettes senest 1 år efter de er blevet kendt. Opstuvningsforhold: I spildevandsledninger bør der ikke ske opstuvning, som giver kælderoversvømmelser. Generelt er en højeste opstuvning til ca. 25 cm under kældergulvsniveau acceptabel. Gentagne kælderopstuvninger på grund af fejl i de offentlige ledninger bør løses permanent indenfor en periode på højst 1-2 år. I regnvandsledninger må der ikke forekomme opstuvninger, der giver generende oversvømmelser. Kortvarige og sjældne opstuvninger på terræn kan dog visse steder accepteres, f.eks. på lavtliggende parkeringspladser eller grønne områder. Svovlbrinte: Udvikling af svovlbrinte i trykledninger, i et omfang der giver skadelige effekter i afløbssystemet, eller som påfører driftspersonalet eller beboere gener, skal normalt afhjælpes senest 1 år efter de er blevet kendt.

67 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 5 af 20 Overvågningsanlæg: Ved anlæg af pumpestationer eller andre væsentlige reguleringsforanstaltninger i afløbssystemet tilsluttes disse nuværende SRO-anlæg placeret på materielgården. Ledningsregistrering: Alle offentlige brønde, bygværker og ledninger skal fortsat registreres i kommunes grunddatabase efter DAS-systemet. Grunddatabasen revideres og ajourføres løbende, herunder i forbindelse med renovering, nyopmålinger og tv-inspektioner. Uvedkommende vand: Mængden af uvedkommende vand i spildevandsystemet skal reduceres mest muligt og mindst til et niveau, som ikke overstiger den gennemsnitlige spildevandsmængde, opgjort på baggrund af det målte vandforbrug. Udsivning: Grundvandsressourcen skal beskyttes bedst muligt mod udsivning fra kommunale spildevandsanlæg. Indenfor en afstand af 300 m fra vandindvindingsanlæg til drikkevandsforsyning må der ikke ske udsivning af betydning af spildevand fra de kommunale afløbsanlæg. Drifts- og vedligeholdelsesdata Oplysninger om drift og vedligeholdelse skal registreres systematisk og medtages i vurderingerne vedrørende den tidsmæssige prioritering af renoveringsplanens aktiviteter. Renoveringsplanen udgør således til stadighed et opdateret planlægningsværktøj. Vedligeholdelse og renoveringsplanen Renoveringsplanen for afløbssystemet skal gennemgås og sammenholdes med kommunens øvrige fysiske planlægning mindst i sidste halvdel af hver kommunale valgperiode.

68 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 6 af Prioritering og tidsplan Planlægningen af kloaksaneringen udføres således, at kommunens afløbssystemer indenfor en periode på ca år gennemgås i overensstemmelse med det grundlag, som er fastlagt i nærværende renoveringsplan. Det er skønnet ud fra de tidligere tv-inspektioner der er udført og på erfaringer, at en periode på år er passende. Derefter må man igen tage stilling til hvad der skal ske. Oplandene i kommunen prioriteres således, at kloaksaneringen udføres først i de områder, hvor tvinspektionen har vist de alvorligste skader, dvs. områder med højt fysisk indeks under hensyn til, hvor der i forbindelse med driften, er konstateret afløbsmæssige problemer. Ved prioriteringen af kloaksaneringen tages således hensyn til: det fysiske indeks med henblik på, at forlænge kloaksystemets levetid mest muligt. at afhjælpe eventuelle driftsforstyrrelser. om der er planlagt andre anlægsarbejder i oplandet og om det er hensigtsmæssigt at koordinere kloaksaneringen hermed. I afsnit 5 er angivet forslag til investeringsoversigt for kloaksaneringen.

69 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 7 af Økonomi Der er forbundet betydelige omkostninger med etablering af afløbsledninger. I Brøndby Kommune findes ca. 220 km afløbsledninger, fordelt på ca. 60 km spildevandsledninger, ca. 104 km regnvandsledninger og ca. 56 km fællesledninger. Genanskaffelsesprisen varierer normalt mellem 2,2 2,8 mill. kr. pr. km ledning inkl. brønde og stik, afhængig af gravedybde og belægninger. Ved at anvende en gennemsnitpris på 2,5 mill. kr. pr. km ledning, inkl. stik og retablering kan genanskaffelsesværdien beregnes til: 220 km ledninger á 2,5 mill. kr./km = ca. 550 mill. kr. Med en levetid på ca. 70 år, bliver det 550/70 = 7-8 mill. kr. pr. år. Til orientering kan oplyses, at Rørcentret, på Dansk Teknologisk Institut i efteråret 1990 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner. Af undersøgelsen fremgår det, at den gennemsnitlige alder for de kloakker, der på daværende tidspunkt var renoveret i Danmark, var 36 år. Der er endvidere erfaring med at kloakanlæg, der er etableret i 60 og 70 erne ofte er af ringe kvalitet, og at kloakanlæg i industrikvarterer kan have en reduceret levetid. I skema 1, er der udarbejdet et forslag til en investeringsoversigt med angivelse af den skønnede økonomi for udførelsen af kloaksanering for en års periode. Årstal Skønnet anlægsudgift (kr. ekskl. moms)

70 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 8 af 20 Skema 1. Forslag til investeringsoversigt for kloaksanering. 6. Fornyelseskriterier Dette afsnit omhandler de kriterier, som skal anvendes til at fastlægge den nødvendige fornyelsesindsats, således at målsætningerne, som er beskrevet i afsnit 3, kan overholdes. 6.1 Hoved- og stikledninger Årsagen til at en ledningsstrækning skal fornyes, kan være følgende: 1. Fysisk tilstand er for dårlig. 2. Hydraulisk kapacitet er for lille. 3. Omgivende hydrauliske eller miljømæssige forhold er ikke i orden (f.eks. fejltilslutninger). 4. Andre anlægsarbejder i ledningstracéet. Ved fornyelse af strækninger skal der altid ske en vurdering af, om ledningsdimensionen er passende. Før fornyelsen/renoveringen gennemføres, bør det endvidere vurderes, om der skal udføres tv-inspektion af stikledninger i offentlige arealer Kontrol af tv-inspektion Tv-inspektion skal kontrolleres og evt. rettes efter følgende retningslinier: Afvigelse på ledningsstrækninger opmålt ved henholdsvis tv-inspektion og plankort bør ikke være mere end 1 meter. Ved større difference end 1 meter skal tv-inspektionsfirmaet i overensstemmelse med sædvanlige udbudsbetingelser udføre supplerende længdemåling fra brøndmidte til brøndmidte i terræn. Observationstype og -klasse skal angives i overensstemmelse med Tv-inspektion af afløbsledninger, 2. Standarddefinitioner og fotomanual, seneste udgave. Kontinuerte observationer skal have en start og en afslutning. Der skal være videotællenummer ved alle observationer (timer, minutter, sekunder). Knudepunktsnumre skal være i overensstemmelse med kommunens nummersystem. Der skal udarbejdes en liste med de ledninger, der ikke er tv-inspiceret, herunder med angivelse af årsagen til den manglende tv-inspektion. Kommunen tager stilling til, hvorledes inspektionen evt. skal udføres. En liste med de fejl og mangler, der er fremkommet ved datakontrollen, bør udarbejdes separat Fysisk tilstand Sidst i dette afsnit er de enkelte observationer anført sammen med de sandsynlige problemer de kan medføre for afløbssystemet. Der er endvidere opstillet retningslinier for, hvor alvorlige fejlklasser, der accepteres, før der skal udarbejdes forslag til fornyelse eller reparation. Endvidere er angivet retningslinier for mulig afhjælpning af fejlene. I forbindelse med fornyelsesplanlægningen vurderes spildevandsledninger generelt strengere end regnvandsledninger, da ind- og udsivning for spildevandssystemet må vurderes alvorligere end for regnvandssystemet. Konsekvenserne ved driftsforstyrrelser (f.eks. forstoppelse eller brud på ledning) er normalt også alvorligere i spildevandssystemet end i regnvandssystemet. Ledningernes fysiske tilstand vurderes ud fra tv-inspektionsrapporten. Generelt bør der ikke foreslås reparationsmetoder før fejlene er kontrolleret på video, foto eller via skærmbillede på PC.

71 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 9 af 20 Fejltypen VA, vand i ledningen, er en kontinuert fejl svarende til den pågældende lunkes længde. Fejlene klassificeres ved at 10% vandfyldning angives som klasse 1, 20% som klasse 2, 30% som klasse 3 og 40% som klasse 4. Normalt bør forholdene undersøges nærmere, når vandfyldningsprocenten overstiger 40%. Observationer. En tv-inspektionsrapport dækker normalt en brøndstrækning, der er ledningen mellem 2 definerede brønde eller knudepunkter. Rapporten dækker ikke observationer i start- og slutbrønd eller eventuelle mellembrønde. Alle kontinuerte skader med klasse 2 skal undersøges. Undtaget herfor er kontinuert VA, som skal undersøges, hvis den er 40%. 1. Rørenes tilstand. Revner/brud RB (klasse 1-4) Ved RB klasse 3 og 4 er der risiko for at ledningen kan falde sammen. Mulig afhjælpning kan være omlægning eller rørsprængning ved kontinuerlige skader ellers punktreparation. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at foretage en strømpeforing, hvis tværsnittet ikke er deformeret væsentligt. Deformation DE (klasse 1-3) Ved DE 2 og 3 er der risiko for utætte samlinger, som kan medføre ind- og udsivning. En akut afhjælpning kan være omlægning. Ledningen bør som minimum tv-inspiceres igen om ca. 5 år. Forskudt samling FS (klasse 1-4) Ved FS 3 og 4 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge. Endvidere er der risiko for indsivning og korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være omlægning eller rørsprængning ved kontinuerlige skader, ellers punktreparation. Åben samling ÅS (klasse 1-4) Ved ÅS 3 og 4 er der risiko for ind- og udsivning af vand og sand. Mulig afhjælpning kan være strømperenovering ved kontinuerlige fejl eller lokalt med punktrenovering i form af partliner (punktstrømpe). Indhængende gummiring IG (klasse 1-3) Ved IG 2 og 3 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge. Endvidere er der risiko for indsivning og korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være afskæring og fjernelse af gummiring med efterfølgende lokal punktrenovering i form af partliner (punktstrømpe). 2. Driftsmæssig tilstand Rødder RØ (klasse 1-3) Ved RØ 2 og 3 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge. Mulig afhjælpning kan være afskæring og fjernelse af rødder med efterfølgende strømperenovering ved kontinuerlige fejl eller lokalt med punktrenovering i form af partliner (punktstrømpe).

72 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 10 af 20 Indsivning IN (klasse 1-3) Ved IN 2 og 3 er der risiko for driftsproblemer og risiko for korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være strømperenovering. Der bør kun i sjældne tilfælde renoveres lokalt, idet det har vist sig, at indsivningen i de fleste tilfælde vil flytte sig til det næste svage punkt på ledningen. Udfældning UF (klasse 1-3) Ved UF 2 og 3 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge og risiko for korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være afskæring/affræsning af udfældningerne og evt. efterfølgende strømperenovering. Aflejring fast AF (klasse 1-3) Ved AF 2 og 3 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge og risiko for korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være afskæring/affræsning af aflejringerne og evt. efterfølgende strømperenovering. Aflejring løs AL (klasse 1-3) Ved AL 2 og 3 er der risiko for driftsproblemer og risiko for korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være spuling af ledningen og evt. omlægning af ledningen for at få udjævnet faldet. Korrosion KO (klasse 1-4) Ved KO 3 og 4 er der risiko for at ledningen kan falde sammen. Mulig afhjælpning kan være omlægning af ledningen eller renovering med strømpe. Såfremt der kun er et fåtal af stik på ledningen, kan der også anvendes rørsprængning. Vand VA (%) Ved VA > 40% er der risiko for driftsproblemer og risiko for korrosion af ledningen. Der bør foretages en faldmåling af ledningen for vurdering af evt. omlægning. Forhindring FO (klasse 1-3) Ved FO 2 og 3 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge og risiko for korrosion af ledningen. Mulig afhjælpning kan være afskæring/fjernelse af forhindringen. 3. Specielle konstruktioner Grenrør GR (klasse 0-3) Ved GR 2 og 3 er der risiko for ind- og udsivning. Mulig afhjælpning kan være renovering ved opgravning eller montage af hatprofil (strømpe). Påhugning PÅ (klasse 0-4) Ved PÅ 3 og 4 er der risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge. Mulig afhjælpning kan være renovering ved opgravning eller afskæring/affræsning af stikket i hovedledningen og efterfølgende montage af hatprofil (strømpe). Retningsændring RE (klasse 0-3) Ved RE 2 og 3 er der mindre risiko for forstoppelse i ledningen med efterfølgende opstuvning til følge.

73 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 11 af 20 Mulig afhjælpning kan være opgravning og etablering af spulebrønd i punktet Præsentation af fysisk indeks og observationer I DAS beregnes et renoveringsindeks, som er et tal mellem 0 og 10. Renoveringsindekset beregnes udelukkende på baggrund af observationerne fra tv-inspektionen og er således et udtryk for ledningens fysiske tilstand. Derfor benævnes det som Fysisk Indeks (FI). I skema 2 er vist hvorledes de optalte og beregnede fysiske indeks er fordelt på de tv-inspicerede ledninger. Ledningerne er inddelt i 4 grupper, hvor den beregnede % er baseret på ledningslængden. Gruppe Fysisk indeks Ledninger Bemærkninger (FI) Stk. m % 1 0 FI < "Udmærket tilstand" 2 4 FI < "Tilfredsstillende" 3 6 FI < "Mindre god tilstand" 4 8 FI "Dårlig tilstand" I alt Skema 2. Opdeling efter fysisk indeks. Af de samlede hovedledninger på i alt ca. 220 km er der pr. d.d. foretaget tv-inspektion på i alt ca. 161 km. I det efterfølgende er det som udgangspunkt vurderet, at de resterende ca. 60 km hovedledninger har samme tilstand som de øvrige hovedledninger man i dag har kendskab til. Ovennævnte skema viser, at langt den største del af ledningslængden, 81% ( m) har en udmærket/ tilfredsstillende fysisk tilstand, men at ca. 6% af ledningslængden (9.833 m) trods alt har en dårlig tilstand. Det fysiske indeks bør ikke selvstændigt anvendes til vurdering af, om en hel ledningsstrækning skal fornyes. Et højt fysisk indeks kan skyldes en enkelt alvorlig punktobservation eller observationer, som i det konkrete tilfælde ikke tillægges afgørende betydning. Omvendt indebærer et lavt fysisk indeks ikke nødvendigvis, at der ikke skal gøres noget ved ledningen, da der kan være tale om en observationstype, der i det aktuelle tilfælde anses for at være alvorlig. I forbindelse med en evt. senere revision af renoveringsplanen kan det overvejes at illustrere ledningernes fysiske tilstand ved en grafisk præsentation. På plankort kan det fysiske indeks for de enkelte ledningsstrækninger angives med forskellig farve for hver af de 4 grupperinger over det fysiske indeks. Punktobservationer kan evt. markeres med en linie vinkelret ud fra ledningen påskrevet type og klasse ligesom kontinuerte observationer kan markeres med en linie parallel med ledningen påskrevet type og klasse. Signaturforklaring bør i disse tilfælde fremgå af tegningen. På nuværende tidspunkt er alle ledningernes fysiske tilstand ikke i digital form, men i stedet for angivet i skemaform, som det fremgår af tabel 1 på næste side.

74 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 12 af 20 Tabel 1 Fysisk index FI (si), skadestilstand 0<FI<4 4<FI<6 6<FI<8 8<FI<10 Sum Udmærket Tilfredsstillende Mindre god Dårlig I alt I alt Opland m stk. m stk. m stk. m stk. m stk. Opland A Opland B Opland C Opland D Opland E Opland F Opland H Opland I Opland K Opland L Opland M Opland N Opland S Opland Y-P-R Opland W Opland X Opland Z I alt (m) Tabel 1. Hovedledningernes fysiske tilstand i h.t. udført tv-inspektion. I tabel 2 er vist fordelingen af alle punktobservationer og kontinuerte observationer. Kl. 0 Kl. 1 Kl. 2 Kl. 3 KL. 4 Pkt. Kon. Pkt. Kon. Pkt. Kon. Pkt. Kon. Pkt. Kon. Stk. m Stk. m Stk. m Stk. m Stk. m RB DE FS ÅS IG RØ IN AF UF KO VA FO AL GR PÅ Sum OBS Tabel 2. Konstaterede fejl og skader i h.t. udført tv-inspektion.

75 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 13 af Hydraulisk kapacitet Opstuvninger i kældre eller til mindre end 1 meter under terræn i spildevandsledninger må ikke forekomme. Ved konstaterede opstuvninger i spildevandsledninger undersøges: Kapaciteten af ledningerne nedstrøms opstuvningsområdet ved beregning, måling eller tv-inspektion. Fejltilslutninger og overløb fra regnvandssystemet opstrøms undersøges og kortlægges. Regnvandsledninger herunder mellem regnvandsbassiner og forsinkelsesbassiner skal vurderes hydraulisk for at sikre, at der ikke forekommer opstuvninger, der giver anledning til genevoldende oversvømmelser. Kortvarige og sjældne opstuvninger på terræn kan visse steder accepteres, f.eks. på lavtliggende parkeringspladser eller grønne områder Uvedkommende vand Uvedkommende vand fordyrer og forringer rensningen af spildevandet på renseanlægget, både i tørvejr og især under regn. Uvedkommende vand kan inddeles i 3 hovedgrupper: Indsivende grundvand og drænvand. Overløb fra regnvandsledninger til spildevandsledninger ( hurtig tilledning i nedbørssituationer). Fejltilslutning af regnvandsledninger på spildevandsledninger ( hurtig tilledning i nedbørssituationer). Indsivende grundvand og drænvand forekommer ved utætte ledninger under grundvandsniveau. Overløb fra regnvandssystemet til spildevandssystemet kan forekomme i forbindelse med utætte ledninger eller ved opstuvning af regnvand på terræn, hvorfra det tilledes spildevandsbrønde. Kortlægning af fejltilslutninger foregår normalt i 3 niveauer: 1. Fejltilslutninger undersøges ved at sammenligne stikobservationer fra tv-inspektion og brøndrapporter med kommunens afløbsplaner. 2. Der foretages observationer/målinger i marken. 3. Formodede fejltilslutninger på de enkelte ejendomme undersøges. Der skal indhentes tilladelse fra ejendommens ejer, inden undersøgelsen igangsættes. Ved flowmåling i afløbssystemet skal der så vidt muligt anvendes flowmålere, der ikke giver opstuvning i målepunktet. Den hurtige tilledning af uvedkommende vand ved overløb fra regnvandsledninger til spildevandsledninger kan reduceres ved tætning af ledningerne. Ved konstaterede fejltilslutninger på privat ejendom, pålægges det med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 30 ejeren at rette forholdet inden en nærmere fastsat frist.

76 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 14 af Udsivning af spildevand Udsivning fra utætte spildevandsledninger indebærer en forureningsrisiko i vandindvindingsområder. Ledningernes fysiske tilstand kan indikere udsivning. Tæthedsprøvning eller udsivningsundersøgelser kan anvendes i særlig kritiske områder, f.eks. inden for 300 m beskyttelseszonen omkring indvindingsboringer. 6.2 Ledningskategorier Ledningerne kan inddeles i 3 kategorier, A, B og C. Kategorisering af ledningerne tjener til at sikre, at de væsentligste ledninger holdes under mere intensivt opsyn, således at funktionsdueligheden sikres bedst muligt. Kategori A-ledninger Kategori A-ledninger er de mest kritiske, og der gennemføres forebyggende vedligeholdelse, idet konsekvenserne ved uvarslet sammenbrud er vurderet som uacceptable. Reparationsomkostningerne i tilfælde af uvarslet sammenbrud er højere end ved planlagt fornyelse i tide. Tilfælde af uvarslet sammenbrud vil give store gener for omgivelserne. Ledningen anses for strategisk vigtig. Kategori B-ledninger Kategori B-ledninger ligger mellem A- og C-ledninger og er mindre ledninger end A-ledninger og større ledninger end C-ledninger. Uvarslet sammenbrud søges undgået, men forebyggende fornyelse er begrænset. For B-ledninger udføres fornyelsen ved ledningernes sammenbrud eller når gener og/eller driftsomkostningerne bliver uacceptable. Kategori C-ledninger Kategori C-ledninger er de mindste ledninger, der er således beliggende, at et sammenbrud berører få, og hvor udbedringsomkostningerne ikke forøges, selv om ledningen skulle bryde sammen. Sammenbrud udbedres hurtigst muligt, men forebyggende fornyelse anvendes kun, når et sammenbrud skønnes umiddelbart forestående. I skema 3 på efterfølgende side er der opstillet retningslinier, der kan benyttes for inddeling i A-, B- og C-ledninger.

77 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 15 af 20 Parameter A B C Regnvandsledninger mellem bassiner og udløb til recipient. Alle Ledningsdiameter for separat regnvand (mm) < 400 Ledningsdiameter for separat spildevand (mm) < 300 lægningsdybde (m). > 5,0 3,0 5,0 > 3,0 VIP-kunder. Alle Ledninger under bygninger, vandløb og jernbane. Alle Spildevandsledninger langs vandløb og kanaler. Alle Ledninger i gågade og hovedindkøbsgader. Alle Ledninger på privat grund. Øvrige Markareal Ledninger i veje med trafikbelastning (års døgn). > < 5000 Spildevandsledninger i beskyttelsesområder for vandindvindingsboringer. Alle Skema 3. Forslag til inddeling i A- B- og C-ledninger. 6.3 Brønde og bygværker Brønde bedømmes ud fra brøndinspektion. Brøndkvalitet 2 (dårlig) kontrolleres på lokaliteten. Bygværker (bassiner, sandfang, olieudskillere, kontraklapper m.v.) skal være velfungerende. Forældede bygværker, der påfører driftspersonale og/eller recipienterne en unødig belastning, skal forbedres, udskiftes eller nedlægges. Ved bygværker i forbindelse med bassiner skal det vurderes, om der med fordel kan etableres SROanlæg (styring/regulering/overvågning) Kontrol af brøndrapporter Brøndrapporter skal kontrolleres og evt. rettes efter følgende retningslinier: Ledningsdimensioner og -materiale sammenlignes med tv-inspektionens oplysninger. Ingen afvigelser accepteres. Feltet med nedstik til de enkelte ledninger og feltet med nedstik til brøndbund skal være udfyldt. Tilløbsplacering (urreference) sammenlignes med placeringen i forhold til ledningsplan. Der accepteres afvigelser på ± 1 time. Øvrige afvigelser skal nærmere beskrives. Knudepunktsnumre skal være i overensstemmelse med kommunens nummersystem. Brøndrapporter skal være udført på alle tilgængelige knuder. Der tages stilling til, om skjulte brønde skal frilægges. En liste med de fejl eller mangler, der fremkommer ved datakontrollen skal udarbejdes separat Præsentation af brøndkvalitet Ligesom for ledninger, kan det i forbindelse med en evt. revision af renoveringsplanen, vurderes om der bør foretages en grafisk præsentation af kvaliteten for brønde, bygværker mv.

78 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 16 af 20 I skema 4 på næste side er vist hvorledes tilstanden af de optalte brønde er fordelt, idet der ikke er foretaget en registrering af bygværker. Brøndkvalitet Tilstand Antal Stk. % 0 "God" "Middel" "Dårlig" 96 2 I alt Skema 4. Brøndtilstand efter brøndrapporter. Undersøgelsen viser, at ca. 92% af brøndene (3.923 stk.) overvejende er i god stand og kun ca. 8% af brøndene (353 stk.) er i middel/dårlig tilstand. I tabel 3 nedenfor er angivet, hvorledes tilstanden af brønde fordeler sig på oplande. Tabel 3 Brøndtilstand fordelt på oplande Opland God % Middel % Dårlig % Opland A Opland B Opland C Opland C Opland E Opland F Opland H Opland I Opland K Opland L Opland M Opland N Opland R-P Opland S Opland X Opland Y Opland W Opland Z I alt (stk./%) Tabel 3. Brøndtilstand fordelt på oplande.

79 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 17 af Andre anlægsarbejder Andre anlægsarbejder vedrørende vejbelægning, vand- og fjernvarmeledninger mv. kan medføre, at det er hensigtsmæssigt, at medtage sanering af afløbsledninger i et totalprojekt. Dette gælder især steder, hvor renoveringsplanen viser, at der inden for de næste år skal udføres sanering af afløbssystemet. Såfremt der skal udføres betydelige anlægsarbejder i områder, hvor der endnu ikke er foretaget en planlægning af saneringsplan, bør de pågældende ledningsanlæg undersøges efter de beskrevne retningslinier og planlægningen opprioriteres. 6.5 Forslag til udformning af rapport mv. for hvert opland/område Rapport Rapporter over saneringsplanlægningen for hvert opland/område bør have følgende indhold. Udgangspunktet for rapporterne er, at der ikke bør efterlades uafklarede spørgsmål. Rapporter bør indeholde følgende afsnit, også selvom der ikke er noget at bemærke til de enkelte afsnit Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning. 3. Dataindsamling. 3.1 Supplement/fornyelse af tv-inspektion for hovedledninger 3.2 Tv-inspektion af stikledninger 3.3 Supplement/fornyelse af brøndrapporter 3.4 Registrering af bygværkers tilstand mv. 3.5 Driftsproblemer 4. Databehandling 4.1 Gennemgang af tv-inspektion for hovedledninger samt klassificering 4.2 Gennemgang af tv-inspektion for stikledninger 4.3 Gennemgang af brøndrapporter 4.4 Gennemgang af bygværkers tilstand mv. 4.5 Kontrol af overensstemmelse mellem kloakplan og tv-inspektion 5. Analyse af afløbssystemets fysiske tilstand 5.1 Tv-inspektion Omfang og inspektionstidspunkt Tabel med strækninger, hvor tv-inspektion ikke er fuldstændig 5.2 Fysisk indeks Tabel med fordeling af fysisk indeks Tabel med fordeling af observationer 5.3 Brønde

80 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 18 af 20 Tabel med fordeling af brøndkvalitet Tabel med brønde, der har brøndkvalitet 2 og som skal fornyes 6. Recipientpåvirkning 6.1 Målsatte recipienter 6.2 Regnvands- og forsinkelsesbassiner 6.3 Sandfang og olieudskillere 6.4 Nødoverløb m.v. 6.5 Udsivning 6.6 Miljøfremmede stoffer 7. Påvirkning af renseanlæg 7.1 Indsivning/dræntilslutning 7.2 Overløb fra regnvandsledninger til spildevandsledninger 7.3 Fejltilslutninger 7.4 Tungmetaller 8. Fornyelsesplanlægning 8.1 Forhold til spildevandsplanen 8.2 Saneringsforslag og økonomi 7. Renseanlæg og recipient Spildevandet fra Brøndby Kommune ledes til Avedøre Spildevandscenter. 7.1 Tungmetaller Indholdet af tungmetaller kan være afgørende for, hvorledes slammet fra renseanlæggene må bortskaffes, herunder om slammet må udbringes på landbrugsjord, hvilket ofte er en økonomisk attraktiv løsning. Det bør vurderes, om der skal foretages en undersøgelse, omfattende kortlægning af de områder i kommunen, hvorfra det antages, at der udledes tungmetaller. Tilledning af tungmetaller forekommer normalt kun i forbindelse med industri. Denne undersøgelse kan evt. foregå i flere trin. Indkredsning af kilder til tungmetaludledning kan foregå ved at opsamle og analysere gammelt og nyt slam fra kloaksystemet for tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Ved at analysere det gamle slam, fra bunden af brønde, kan det ses om der har været tungmetalkilder i oplandet i en længere periode forud for prøveudtagningen. Ved at analysere nye slamprøver, der udtages over en periode på f.eks. 2 x 14 dage kan det ses, om der er nye udledninger i oplandet. Hvis der ikke konstateres overskridelse af de gældende grænseværdier for tungmetaller, udføres der normalt ikke yderligere undersøgelser opstrøms prøveudtagningsbrønden. Supplerende kan enkelte ejendomme eller virksomheder, der er potentielle udledere af tungmetaller, kontaktes med henblik på nærmere undersøgelser.

81 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 19 af Recipientkvalitet Opnåelse eller fastholdelse af de målsatte recipientkvaliteter er stærkt afhængig af de vand- og stofmængder, der udledes. Sedimentering og forsinkelse af afstrømning i regnvandsbassiner kan derfor have stor betydning for kvaliteten i recipienterne. Såfremt de målsatte recipientkvaliteter ikke overholdes, kan det for at få et overblik over de aflastende stofmængder, BI 5, N og P til vandløb og søer i kommunen, være nødvendigt at kortlægge vand- og stoftransporten. Kortlægningen er nødvendig for at vurdere, hvilke fornyelser, der er nødvendige for at opfylde recipientkvalitetsmålsætningen. Indledningsvis kan der beregningsmæssigt tilvejebringes et teoretisk overblik over vand- og stofbalancen. Efterfølgende kan beregningerne eftervises ved flowmåling, prøveudtagning og analyser. Fejltilsluttet spildevand på regnvandssystemet øger forureningsmængden betragteligt, og kan derfor ikke accepteres. Fejl skal derfor opspores og rettes Vandløb Ved vurdering af forhold omkring overholdelse eller opnåelse af den målsatte recipientkvalitet bør vandløb underkastes en helhedsvurdering i forbindelse med kortlægning af vand og stoftilførsel fra afløbsanlæggene. Belastning af vandløb og stoftilførsel fra afløbsanlæggene kan reduceres ved at: Formindske mængden af forurenende stoffer, der udledes via de regnvandsbetingede udløb. Styre og regulere afløbet fra eksisterende bassiner for at udjævne regnvandsafstrømningen. Afskære fejltilsluttede spildevandsledninger. Ombygge eksisterende bassiner og udskilleranlæg, således at sedimentation og udskillelse optimeres. Etablere bassiner med forrensning som rodzone, våde enge og sandfilter m.v. Ovennævnte opremsning er ikke prioriteret Regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner Bassinerne findes i forskellige udformninger, Naturlige søer og moser kan under nærmere fastsatte vilkår, bl.a. vedrørende vandstandsvariationer, benyttes som regnvandsbassiner. Disse bassiner anvendes til at udjævne afstrømningen til recipienterne. Gravede bassiner kan udformes som tørre bassiner, der fyldes under regn og tømmes tilbage i kloaksystemet, når der efter regnens ophør atter er plads i ledningerne. Gravede bassiner kan også udformes som kunstige søer, men således at vandstanden under regn stiger i takt med tilstrømningen. Afløbet fra bassinet kan ske til recipient eller retur til regnvandskloakken. Hvor pladsforholdene er trange, kan der etableres underjordiske bassiner, f.eks. i form af en ledningsstrækning, hvor rørdimensionen er kraftigt forøget. Regnvandsbassiner placeres ofte i forbindelse med rekreative områder, og bør derfor udformes, således at de passer bedst muligt ind i omgivelserne.

82 Renoveringsplan for sanering af afløbsnettet i Brøndby Kommune Side 20 af 20 Fælles for bassinerne, uanset udformning, er at de tjener til at udjævne eller forsinke regnvandsafstrømningen. Bassinerne kan konstruktivt udformes så de kan tilbageholde både flydende og bundfældigt stof, som i givet fald skal oprenses og bortskaffes enten regelmæssigt eller efter behov. De eksisterende bassiner skal vurderes med henblik på at forbedre eller fastholde den rekreative værdi, samt om muligt at nedsætte forureningspåvirkningen af vandløbene. De rekreative og forureningsmæssige forhold i regnvandsbassinerne kan forbedres ved at: Formindske mængden af forurenende stoffer, der tilledes fra de regnvandsbetingede udløb, f.eks. ved at etablere olieudskillere og sandfang foran bassiner og søer, samt ved at sikre at tilsvarende eksisterende anlæg vedligeholdes og fungerer som forudsat. Etablere lunde, grupper af træer og busketter m.v., hvor det er muligt, helst nord og øst for regnvandsbassinerne, således at der ikke skærmes for vinden. Indrette til- og afløb, således at sedimentation og udskillelse optimeres. Reducere gødskning i oplandene til regnvandsbassinerne. Fjerne bundsediment, herunder ophobede næringssalte ved oprensning. Regulere ph, f.eks. i forbindelse med fosforbinding ved dosering med jernklorid. Foretage biomanipulation, altså genskabe den naturlige balance blandt planter og fisk i søen, f.eks. fange skidtfisk og udsætte rovfisk. Foretage rensning af vandet i regnvandsbassinerne ved fældning og filtrering. Forbedre den normale gennemstrømning, f.eks. med henblik på friskning af vandet i en sø. Ovennævnte opstilling er ikke prioriteret Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer, der tilledes i regn- og spildevandssystemet skal minimeres. I regnvandssystemet indgår et større antal olieudskillere og sandfang. De fleste udskillere er placeret i forbindelse med tilløb til regnvandsbassiner. Udskillernes funktion og vedligeholdelse skal kontrolleres systematisk. Udskillerens fysiske tilstand kan kontrolleres ved inspektion, når udskilleren er tømt og renset for olie, vand og sediment. Hvis det vurderes nødvendigt, kan udskilleren tæthedskontrolleres med vand. Såfremt der registreres utætheder eller andre skader, skal disses udbedres. Der kan i sådanne tilfælde forekomme olieforurening i jorden omkring udskilleren. På baggrund af tegningsmaterialet over udskillere og tilsluttede oplande skal det beregnes, om udskillernes hydrauliske kapacitet er tilstrækkelig. Såfremt en olieudskiller er underdimensioneret, er der stor risiko for olieudslip til recipienten. Sådanne forhold skal afhjælpes ved udbygning af den eksisterende udskiller, udskiftning til korrekt størrelse eller ved etablering af omløb for at beskytte udskilleren mod hydraulisk overbelastning. Tilsvarende skal sand- og slamfang kontrolleres, da bl.a. den væsentligste del af olieindholdet er bundet til det partikulære, bundfældelige stof, som forudsættes tilbageholdt i sandfangene.

83 Kloakoplandsskema Dato: Status Skema 1 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetioner nødvendig mængde mængde mængde mængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Godkendt/ Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader kapacitet Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. F/S ha ha ha PE PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år A XXII S 203,7 x 0,75 0, , B X F 145,7 x 0,35 0, , C XI, IV, I, V, XIX F 79,5 x 0,40 0, , D1 XII F 10,3 x 0,76 0, , D2 XII S 57,2 x 0,76 0, , E II, III, XIV F 96,2 x 0,28 0, , F XXIX S 71,3 x 0,49 0, , H XV S 48,9 x 0,38 0, , I XVII S 77,4 x 0,36 0, , K1 VI F 28,9 x 0,35 0, , K2 XX S 5,6 x 0,63 3, K3 XX S 20,3 x 0,70 14, L XV, XXI, XII S 67,7 x 0,67 0, , M XX S 3,8 x 0, Vejafvanding N XXVII, XVII S 21,2 x 0,32 0, , P 59,75 x 0,80 47, Q S 5,2 x 0,81 4, Nedsv. regnvand R S x Nedsv. regnvand S S 6,5 x 0,78 5, Nedsv. regnvand V1 XIII F 61,1 x 0,19 0, , V2 XVII S 5,8 x 0,36 0, , W XXVIII S 124,7 x 0,56 0, , Y XXVIII S 65,8 x 0,56 0, , Z1 XIII, XXV F 54,5 x 0,19 0, , Z1 XIII S 3,6 x 1,00 0, , Z2 XIII S 14,2 x 0,19 0, , Sum 1.338,9 645, Byzone Landzone Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode Oplandskemaet grupperes efter afledning til renseanlæggene.

84 Kloakoplandsskema Dato: Plan Skema 3 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetioner nødvendig mængde mængde mængde mængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Godkendt/ Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader kapacitet Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. F/S ha ha ha PE PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år A XXII S 203,7 x 0,75 0, , , B X F 145,7 x 0,35 0, , C XI, IV, I, V, XIX F 79,5 x 0,40 0, , D1 XII F 10,3 x 0,76 0, , D2 XII S 57,2 x 0,76 0, , E II, III, XIV F 96,2 x 0,28 0, , F XXIX S 71,3 x 0,49 0, , H XV S 48,9 x 0,38 0, , I XVII S 77,4 x 0,36 0, , K1 VI F 28,9 x 0,35 0, , K2 XX S 5,6 x 0,63 3, K3 XX S 20,3 x 0,70 14, L XV, XXI, XII S 67,7 x 0,67 0, , M XX S 3,8 x 0, Vejafvanding N XXVII, XVII S 21,2 x 0,32 0, , P 59,75 x 0,80 47, Q S 5,2 x 0,81 4, Nedsv. regnvand R S x Nedsv. regnvand S S 6,5 x 0,78 5, Nedsv. regnvand V1 XIII F 61,1 x 0,19 0, , V2 XVII S 5,8 x 0,36 0, , W XXVIII S 124,7 x 0,56 0, , Y XXVIII S 65,8 x 0,56 0, , Z1 XIII, XXV F 54,5 x 0,19 0, , Z1 XIII S 3,6 x 1,00 0, , Z2 XIII S 14,2 x 0,19 0, , Sum 1.338,9 645, Byzone Landzone Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode Oplandskemaet grupperes efter afledning til renseanlæggene.

85 Udløbsskema Dato: Status Skema 2 Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning Rensning Udløb Sted Udløb Ejer Opland Opland Oplands areal Reduceret areal Navn Målsætning Opfyldelse af målsætning Navn Målsætning Opfyldelse af målsætning Vand mængde beregnet COD beregnet TN beregnet TP beregnet Bygværk Bassin Bassin volumen Olie udskiller Sandfang Anden rensning nr. navn type nr. type ha. ha. status status l/s m3/år kg/år kg/år kg/år type type m3 type type F1 Tavlebakkegård S AM P 6 3 2,4 FK B N Køge Bugt SM N ,3 13,1 3,3 FB F2 Stavnsbjerggård S KO K,L 2 81,2 41,1 FK B N Køge Bugt SM N ,5 224,9 56,2 FB F3 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 2,5 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 260 0, ,6 10,9 2,7 SE F4 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 2,5 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 260 0, ,6 10,9 2,7 SE F5 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 5,0 4,0 FK B N Køge Bugt SM N 520 0, ,2 21,9 5,5 SE F6 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 0,4 0,3 FK B N Køge Bugt SM N 40 0, ,0 1,6 0,4 SE F7 Brøndbystadion S KO F 1 & 6 58,2 32,0 FK B N Køge Bugt SM N , ,6 175,1 43,8 SE F8 Brøndbystadion S AM P 6 2,6 2,1 FK B N Køge Bugt SM N 270 0, ,3 11,5 2,9 SE F9 Brøndbystadion S KO F 6 3,6 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 200 0, ,6 10,9 2,7 SE F10 Motorring3/Park Alle S AM P 6 9,4 7,5 FK B N Køge Bugt SM N 975 0, ,0 41,0 10,3 SE F11 Motorring3/Park Alle S KO N 2 & 3 21,2 7,4 FK B N Køge Bugt SM N ,3 40,5 10,1 SE F12 NKT S KO D 7 57,2 42,9 FK B N Køge Bugt SM N ,7 234,7 58,7 FB F13 Nørregårds skolen S KO I 2 & 3 77,4 31,3 FK B N Køge Bugt SM N ,8 171,3 42,8 SE F14 Motorring3/S-banen S AM P 6 6,3 5,0 FK B N Køge Bugt SM N 650 0, ,0 27,4 6,8 FB F15 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 0,3 0,2 FK B N Køge Bugt SM N 25 0, ,4 1,1 0,3 SE F16 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 0,4 0,3 FK B N Køge Bugt SM N 40 0, ,0 1,6 0,4 SE F17 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 FK B N Køge Bugt SM N 2 0,0 0,0 0,0 XX F18 Langbjerg skolen S AM P 6 6,1 4,9 FK B N Køge Bugt SM N ,3 26,8 6,7 FB F19 Køge Bugt Motorvej/MS AM P 6 10,9 8,7 FK B N Køge Bugt SM N ,2 47,6 11,9 FB K1 Ringebæk Sø S KO V 2 5,8 1,5 Ringebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,2 8,2 2,1 SE K2 Maglebæk Sø S KO W,Y,Z 5 194,1 86,5 Maglebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,2 473,3 118,3 SE K3 Holmesø S KO Z 2 14,2 6,3 Holmesø B N Køge Bugt SM N ,8 34,5 8,6 SE K4 Brøndby Havn S KO Z 1 2,5 1,5 Køge Bugt SM N ,2 8,2 2,1 FB K5 Brøndby Havn S KO Z 1 1,8 1,1 Køge Bugt SM N ,5 6,0 1,5 FB B1 Brøndbyvej S KO A, Q 7 169,8 127,4 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,3 697,1 174,3 FB B2 Ragnsminde S KO A 7 36,7 11,4 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,5 62,4 15,6 FB RV Vallensbæk golfcens AM P 6 0,3 0,2 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,4 1,1 0,3 FB 0 RH1 Rebæk Sø S L 5 12,1 5,1 Ringebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,7 27,9 7,0 0 0 Udl. til Hvidovre RH2 Hvidovre Hospital S M 6 8,6 6,9 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,9 37,8 9,4 0 0 Udl. til Hvidovre RR1 Dalkær S H 5 12,3 7,4 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,3 40,5 10,1 0 0 Udl. til Hvidovre RR2 Vestbad S H 7 20,8 12,5 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,0 68,4 17,1 0 0 Udl. til Hvidovre Sum ,5 2538,5 634,6 *) Maks. timevandmængde Overbelast nings hyppighed Antal pr. år Kvalitetskode Kvalitetskode Bemærkninger

86 Udløbsskema Dato: Plan Skema 4 Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning Rensning Udløb Sted Udløb Ejer Opland Opland Oplands areal Reduceret areal Navn Målsætning Opfyldelse af målsætning Navn Målsætning Opfyldelse af målsætning Vand mængde beregnet COD beregnet TN beregnet TP beregnet Bygværk Bassin Bassin volumen Olie udskiller Sandfang Anden rensning nr. navn type nr. type ha. ha. status status l/s m3/år kg/år kg/år kg/år type type m3 type type F1 Tavlebakkegård S AM P 6 3 2,4 FK B N Køge Bugt SM N ,3 13,1 3,3 FB F2 Stavnsbjerggård S KO K,L 2 81,2 41,1 FK B N Køge Bugt SM N ,5 224,9 56,2 FB F3 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 2,5 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 260 0, ,6 10,9 2,7 SE F4 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 2,5 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 260 0, ,6 10,9 2,7 SE F5 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 5,0 4,0 FK B N Køge Bugt SM N 520 0, ,2 21,9 5,5 SE F6 Holdbækmotorvej/Mo S AM P 6 0,4 0,3 FK B N Køge Bugt SM N 40 0, ,0 1,6 0,4 SE F7 Brøndbystadion S KO F 1 & 6 58,2 32,0 FK B N Køge Bugt SM N , ,6 175,1 43,8 SE F8 Brøndbystadion S AM P 6 2,6 2,1 FK B N Køge Bugt SM N 270 0, ,3 11,5 2,9 SE F9 Brøndbystadion S KO F 6 3,6 2,0 FK B N Køge Bugt SM N 200 0, ,6 10,9 2,7 SE F10 Motorring3/Park Alle S AM P 6 9,4 7,5 FK B N Køge Bugt SM N 975 0, ,0 41,0 10,3 SE F11 Motorring3/Park Alle S KO N 2 & 3 21,2 7,4 FK B N Køge Bugt SM N ,3 40,5 10,1 SE F12 NKT S KO D 7 57,2 42,9 FK B N Køge Bugt SM N ,7 234,7 58,7 FB F13 Nørregårds skolen S KO I 2 & 3 77,4 31,3 FK B N Køge Bugt SM N ,8 171,3 42,8 SE F14 Motorring3/S-banen S AM P 6 6,3 5,0 FK B N Køge Bugt SM N 650 0, ,0 27,4 6,8 FB F15 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 0,3 0,2 FK B N Køge Bugt SM N 25 0, ,4 1,1 0,3 SE F16 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 0,4 0,3 FK B N Køge Bugt SM N 40 0, ,0 1,6 0,4 SE F17 Motorring3/RoskildeveS AM P 6 FK B N Køge Bugt SM N 2 0,0 0,0 0,0 XX F18 Langbjerg skolen S AM P 6 6,1 4,9 FK B N Køge Bugt SM N ,3 26,8 6,7 FB F19 Køge Bugt Motorvej/MS AM P 6 10,9 8,7 FK B N Køge Bugt SM N ,2 47,6 11,9 FB K1 Ringebæk Sø S KO V 2 5,8 1,5 Ringebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,2 8,2 2,1 SE K2 Maglebæk Sø S KO W,Y,Z 5 197,2 87,9 Maglebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,7 481,0 120,2 SE K3 Holmesø S KO Z 2 14,2 6,3 Holmesø B N Køge Bugt SM N ,8 34,5 8,6 SE K4 Brøndby Havn S KO Z 1 2,5 1,5 Køge Bugt SM N ,2 8,2 2,1 FB K5 Brøndby Havn S KO Z 1 1,8 1,1 Køge Bugt SM N ,5 6,0 1,5 FB B1 Brøndbyvej S KO A, Q 7 169,8 127,4 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,3 697,1 174,3 FB B2 Ragnsminde S KO A 7 37,2 11,6 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,9 63,5 15,9 FB RV Vallensbæk golfcens AM P 6 0,3 0,2 Bækrenden C N Køge Bugt SM N ,4 1,1 0,3 FB 0 RH1 Rebæk Sø S L 5 12,1 5,1 Ringebæk Sø B N Køge Bugt SM N ,7 27,9 7,0 0 0 Udl. til Hvidovre RH2 Hvidovre Hospital S M 6 8,6 6,9 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,9 37,8 9,4 0 0 Udl. til Hvidovre RR1 Dalkær S H 5 12,3 7,4 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,3 40,5 10,1 0 0 Udl. til Hvidovre RR2 Vestbad S H 7 20,8 12,5 Harrestrup Å C,D,E N Køge Bugt SM N ,0 68,4 17,1 0 0 Udl. til Hvidovre Sum ,4 2547,2 636,8 *) Maks. timevandmængde Overbelast nings hyppighed Antal pr. år Kvalitetskode Kvalitetskode Bemærkninger

87 Renseanlægsskema Dato: Status og plan Skema 5 Renseanlæg Ejerforhold Nr. Renseanlæg Type Ejer Ejerandel Godkendt Kapacitet Total Antal Total spildevands belastning Q total Langsomt uvedkommend e vand Q total Total tørvejrs belastning Q total Spildevandsbelastning (Administrativ) Max tørvejrs Max belastning Overbelast nings belastning under regn hyppighed Vandmgd. Vandmgd. Årlig belastning fra regn Stofbelast ning i tilløb af COD Stofbelast ning i tilløb af N Stofbelast ning i tilløb af P Vand Stofbelast ning i udløb af COD Stofbelastnin g i udløb af N Navn % PE m3/år m3/år m3/år l/s l/s antal/år m3/år kg/år kg/år kg/år m3/år kg/år kg/år kg/år Status Udløb Stofbelast ning i udløb af P I alt kommune, SCA-opland Spildevandscenter Avedøre MBNK FK , I alt kommune, Damhuså-opland Renseanlæg Damhusåen I alt kommune. Målev-opland Måløv Renseanlæg I alt kommune, alle oplande Plan I alt kommune, SCA-opland Spildevandscenter Avedøre MBNK FK , I alt kommune, Damhuså-opland Renseanlæg Damhusåen I alt kommune. Målev-opland Måløv Renseanlæg I alt kommune, alle oplande Note: I kolonne 6 godkendt kapacitet: Der er i indeværende skema anført renseanlæggets oplæg til samlede godkendte kapacitet. Kommunen skal på deres renseanlægsskema anføre deres andel af denne, se bilag 6. 1) Sum af godkendte oplandskapaciteter fra nyeste spildevandsplaner. 2) Renseanlæggets godkendte kapacitet vil fastsættes af Københavns Amt i forbindelse med igangværende revision af udledningstilladelse.

88 F16 F15 RR2 H B RR1 F14 F13 D I L RH1 B B F12 B2 B B B B C B N P K F11 B F10 B B M B B B B F9 B B A B B B B E B F RH2 B F8 F7 B F6 F5 F4 P B B B F3 F2 B P F1 B B1 S R Q B P B B B B W RV F 19 B Y V F 18 B Z B B K1 K2 K3 K4 K5 BRØNDBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Signaturer Oplandsgrænse Vandløb med målsætning Spildevandsledning Spildevandsledning, Spildevandscenter Avedøre I/S Fælleskloakledning Fælleskloakledning, fælleskommunal Regnvandsledning, fælleskommunal Åben regnvandsledning Regnvandsledning Regnvand til eller fra anden kommune Spildevand til eller fra anden kommune K1 Regnvandsudløb Overløb fra fællessystem B B SPILDEVANDSPLAN Bassin for opspædt spildevand Regnvandsbassin Pumpestation Pumpestation, planlagt Status og plan Tegning 1 Overfaldsbygværk Olieudskiller med sandfang Drikkevandsboring Større privat spildevandsanlæg Maj 2003 Mål 1:10.000