SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven
|
|
- Peter Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven
2 SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven
3 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb introduceres eleverne til begyndende hypotesedannelse og undersøgende arbejdsmetode ved at undersøge kartoflens vækst, og hvordan den spirer, gror og påvirkes af forskellige forhold. Det sker ved, at eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende i forhold til at acceptere eller forkaste egne antagelser, der har karakter af hypoteser om kartoflers vækst. En hypotese kunne for eksempel være: Kartofler kan kun danne spirer, hvis de ligger i en vis temperatur. Forløbet er velegnet til et skolehaveforløb, fordi kartofler er en af de afgrøder, der typisk dyrkes i skolehaven, og fordi kartofler spiller en væsentlig rolle i vores madkultur. De fleste børn kender kartoflen, om ikke andet så fra middagsbordet. Formål Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om, hvad der skal til for at en plante kan vokse. Eleverne skal arbejde eksperimenterende i forhold til at afprøve antagelser. De skal lære at opstille samt efterprøve forventede resultater med henblik på enten at forkaste eller acceptere dem. Gennem dette arbejde får eleverne en forståelse for, hvad der skal til for at få et godt udbytte af planteproduktion. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET Maj - august
4 SIDE 4 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål UNDERSØGELSE Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Naturfaglige undersøgelser Eleven kan designe enkle undersøgelser. Eleven har viden om undersøgelsesdesign. MODELLERING Eleven kan designe enkle modeller. Sammenhænge i naturen Eleven kan med enkle cykliske modeller fortælle om fotosyntese og respiration. Eleven har viden om organismers opbygning og nedbrydning af stof. KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.
5 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleverne kan designe en undersøgelse om kartoflens vækst under forskellige betingelser, ud fra viden om undersøgelsesdesign. Eleverne kan opstille og efterprøve egne antagelser. Eleverne kan fremstille en model af kartoffelplanters fotosyntese og fortælle, at kartoffelplanter med optagelse af CO2, vand og solenergi producerer stivelse. Eleverne kan skriftligt og mundtligt formulere en forsøgsplan ud fra egne antagelser og redegøre for undersøgelsens resultater. Faglige begreber - Sandsynliggøre/acceptere - Forkaste - Udbytte - Fotosyntese - Næringsrig/næringsfattig - Optimere - Vækstbetingelser
6 SIDE 6 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN Omfang og forløb LEKTION 1-2 LEKTION 3-4 LEKTION 5-6 LEKTION 7-8 LEKTION 9-10 Marts April Maj-august August August Antagelser og forsøgsplan Kartoffelforsøget sættes ud Forsøgsplanen gennemføres Præsentation af kartoffelforsøgets resultater Efterbehandling og sammenligning I KLASSEN I SKOLEHAVEN I SKOLEHAVEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet strækker sig over hele den periode, hvor der arbejdes i skolehaven. Det vil sige, at du som lærer skal starte forløbet op, når kartoflerne lægges til forspiring midt i marts måned. Kartoflerne skal forspire i 5-6 uger, inden de lægges. Forløbet kan afsluttes fra midt i august i forbindelse med, at udbyttet af kartoffelhøsten gøres op. I perioden mellem kartoflerne lægges, til de høstes, bør du arbejde med andre forløb, da denne periode i dette forløb kun kræver, at planterne passes. Og det kan eleverne godt gøre sideløbende med, at de beskæftiger sig med andre tematikker. Hvis der er en kartoffelavler i dit nærområde, kan du eventuelt undersøge, om du kan få lov til at tage din klasse med på besøg til hans kartoffelmark og høre ham fortælle om, hvordan han dyrker kartofler, og hvad han gør for at optimere høsten. Lad i denne forbindelse eleverne selv udtænke spørgsmål på forhånd, som de kan stille kartoffelavleren. Arbejdsform Forløbet vil have en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Du kan starte og afslutte forløbet i klasseværelset eller i natur/teknologilokalet. Resten af forløbet vil foregå i skolehaven. Forløbet vil indeholde såvel teoretisk som praktisk arbejde i skolehaven. Det er altså også færdigheder og kompetencer inden for kartoffeldyrkning, der skal udvikles. Materialevalg Materialevalget afhænger af, hvilke undersøgelser eleverne ønsker at foretage, men du vil få brug for basale haveredskaber, læggekartofler, plantedug, klar plast, termometre, sand/næringsfattig jord og gødning (f.eks. hønse-, heste- eller ko-gødning). Hvis du ikke har mulighed for at skaffe dyregødning, kan du købe hønsegødning i sække på en planteskole.
7 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. ANTAGELSER OG FORSØGSPLAN Intro I disse lektioner skal elevernes forforståelse afklares, og du kan introducere eleverne til, hvordan de kan arbejde undersøgende i forhold til at finde ud af, hvad gode vækstbetingelser for kartoflen kan være. Eleverne skal formulere antagelser og udforme forsøgsplaner for, hvordan de kan efterprøve deres antagelser i skolehaven. Læringsmål på elevniveau - Du kan opstille kriterier for, hvad der er henholdsvis fremmende og hæmmende for kartoflers vækst. - Du kan opstille et forventet udfald ud fra de kriterier, din gruppe vælger til jeres forsøg. - Du kan skriftligt udforme en plan for afvikling af et forsøg ud fra din antagelse. Materialer Kartofler Spirekasser Plantekasser med jord Plantedug Klar plast Termometre Gødning Sand/næringsfattig jord Læggekartofler en tidlig sort, f.eks. Sava. Læggekartofler kan købes på planteskoler, på nettet, i supermarkedet eller i et byggemarked. Gennemførsel Begynd forløbet med en fælles introduktion, hvor du får sat fokus på kartofler. Du kan f.eks. medbringe en pose kartoffelchips og nogle pommes frites og ud fra disse få en snak med klassen om oprindelse, og om hvordan man optimerer dyrkningen af kartofler for at få flest mulige råvarer til at lave sådanne produkter. Formålet er at motivere eleverne til at gå i gang med det undersøgende og eksperimenterende arbejde. Du kan måske spørge eleverne, om de kender produkter, der indeholder kartofler, for eksempel kartoffelmel.
8 SIDE 8 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven Du kan også lade eleverne skrælle nogle kartofler og selv vurdere, hvilke de helst vil skrælle. Er det lettest at skrælle små, store, lange eller runde? Herved kan du lede eleverne ind på, hvordan størrelse, vækst og sorter kan være afgørende for salg af kartoflen. Du skal også finde ud af, hvad eleverne ved om planters vækst. Du kan måske tage udgangspunkt i, hvad de ved om deres egen vækst, samt forskelle og ligheder mellem planter og os mennesker. Lav derefter et oplæg, hvor du forklarer eleverne om fotosyntese og respiration. Lad eleverne i grupper lave en brainstorm over forhold, som de tror, er henholdsvis hæmmende og fremmende for en kartoffelmarks udbytte. Du kan lade eleverne lave deres brainstorm på en digital opslagstavle (se link side 17). De forskellige grupper skal nu på skift fremlægge for hinanden, hvad de mener, kan virke hæmmende og fremmende for en kartoffelmarks udbytte. I fællesskab samles der op på de forskellige forhold, som eleverne mener, der har betydning for en kartoffelmarks udbytte. Du introducerer eleverne for den arbejdsmetode, som de i dette forløb skal arbejde med. Ved at arbejde systematisk med at formulere antagelser og efterprøve dem, søger man at nå frem til konklusioner, som også andre vil få, når de undersøger de samme forhold (reliabilitet). Aftal hvordan antagelser skal formuleres. En antagelse kunne lyde: Kartoffelplanter giver et mindre udbytte(virkning), hvis de gror i skyggen(årsag). Eller Kartofler skal forspires (årsag), da det giver et større udbytte(virkning). Sørg for, at der bliver opstillet tydelige kriterier for formulering af antagelser. Antagelserne skal kunne efterprøves med forsøg. Når man laver forsøg, skal man have en kontrolgruppe, som hvert forsøg kan sammenlignes med. I forhold til at vokse i skygge må man have nogle kartoffelplanter, der vokser under gennemsnitlige forhold. For hvert forsøg må man altså kun ændre én faktor ad gangen, så man kan være sikker på, hvad der er årsagen til forsøgsresultatet. Der udformes flere forskellige antagelser i forhold til variabler, som eleverne mener, har betydning i forhold til udbyttet af en kartoffelmark.
9 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 9 I fællesskab udformes en detaljeret plan for, hvordan dyrkningen skal foregå i kontrolforsøget. - Midt i marts lægges kartofler til spiring i en kasse. Kartoflens øjne lægges, så de vender opad, da det er her, spirerne kommer. Kassen placeres så lyst som muligt og skal stå ved graders varme. - Efter 5-6 uger kan kartoflerne lægges. Dette kan gøres på flere måder. En måde er at grave cm ned, lægge kartoflen og dække den til med jord. Der skal være mindst 35 cm mellem hver kartoffel. - Pasning løbende frem mod høst. Hyp kartoflerne, når de grønne plantedele er kommet godt op. Med tiden vil der dannes en forhøjning over kartoffelrækkerne. Dette tjener to formål. For det første holdes ukrudt væk. For det andet beskyttes kartoflerne mod solens lys. - Høst dage efter lægning. Kartoflerne graves op og børstes fri for jord. Hver gruppe får nu ansvaret for en hypotese, som de i resten af dette forløb skal arbejde med at efterprøve i deres egen jordlod. Grupperne skal ligeledes lave en detaljeret plan for, hvordan de vil efterprøve deres hypotese. De skal lave denne plan med udgangspunkt i klassens plan for kontrolforsøget. Dette for at sikre, at der kun er en faktor, der er anderledes i forhold til kontrolgruppen i hver enkelt hypotese. Kartofler skal lægges til spiring. Hvis en gruppe har en forventning til udfald, som har at gøre med, hvordan spiringsprocessen forløber, er det naturligvis vigtigt, at der tages højde herfor, når kartoflerne lægges til spiring. Andre eksempler på formulering af antagelser kunne være: Udbyttet af kartofler bliver målbart større, hvis kartoflerne kunstvandes. Udbyttet af kartofler bliver målbart mindre, hvis kartoffelplanten ikke får lys under væksten. Udbyttet af kartofler bliver målbart mindre, hvis jorden, de sættes i, er hård og stenet. Udbyttet af kartofler bliver målbart større, hvis der kun lægges store kartofler. Udbyttet af kartofler bliver større, hvis jorden, de sættes i, forvarmes med plastdug.
10 SIDE 10 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven LEKTION 3-4. KARTOFFELFORSØGET SÆTTES UD Intro Nu er det tid til, at eleverne skal sætte de spirede kartofler ud i skolehaven og følge forsøgsplanerne for lægning af kartofler. Læringsmål på elevniveau - Du kan designe og gennemføre undersøgelser til efterprøvning af dine antagelser. Materialer Spirede kartofler Spader Snor (til at danne lige rækker) og pinde Omsat kompost fra skolehavens kompostbunke Diverse materialer (jævnfør klassens forskellige antagelser) Gennemførsel Start med at lave en fælles opsamling, så du sikrer dig, at hver enkelt gruppe har styr på deres antagelser og deres forsøgsplan. Du gennemgår for klassen, hvordan kartoflerne til kontrolforsøget skal lægges. Du kommer her ind på næringsstoffer i skolehavens jord samt fotosyntese, og hvordan I sikrer jer, at de næringsstoffer, kartoflen har brug for, er til stede. Grupperne lægger kartofler i henhold til forsøgsplanen. Husk, at der også skal lægges kartofler i kontrolgruppen. Repeter dine pointer fra forrige gang om fotosyntesen, hvor du forklarer, hvordan solens energi omsættes til stivelse i kartoflen og holder kartoffelplantens livsprocesser i gang.
11 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 11 LEKTION 5-6. FORSØGSPLANEN GENNEMFØRES Intro Forsøgene skal løbende passes frem mod høsten. Disse to lektioner kan med fordel spredes over flere gange i haven. Afsæt ca. 30 minutter til hvert besøg, efter at kartoflerne er kommet op. Læringsmål på elevniveau - Du kan beskrive kartoflens vækst i dit forsøgsskema og give dine egne bud på, om jeres antagelse kan accepteres eller forkastes. Materialer Redskaber til at hyppe kartofler, f.eks. hakke Øvrige materialer, se elevens individuelle forsøgsplan. Gennemførsel Rens for ukrudt omkring kartoffelplanterne, og hyp dem i de grupper, der ikke netop skal undersøges for disse faktorer. Udfør pasning af kartoflerne ifølge forsøgsplanen. Eleverne skal notere deres observationer og refleksioner i henhold til deres forsøgsplan. Lav en plan over, hvem der følger og passer forsøget i sommerferien.
12 SIDE 12 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven Lektion 7-8. PRÆSENTATION AF KARTOFFELFORSØGETS RESULTATER Intro Nu er det 3-4 måneder siden, kartoflerne blev lagt, og du skal have eleverne til at høste kartoflerne fra deres forsøg i skolehaven. Det bliver spændende at undersøge resultaterne af de forskellige forsøg og se, hvilke antagelser, der kan accepteres. Læringsmål på elevniveau - Du kan redegøre for resultaterne af dit undersøgelsesdesign og forklare sammenhængene med fotosyntese, næringsstoffer og vanding. Materialer Spande/sække Grebe River Vægte Blyanter og papir Kamera/mobiltelefon Gennemførsel Start dagens arbejde i skolehaven med en fælles introduktion til, hvad eleverne skal være opmærksomme på, når de graver kartoflerne op. Forklar eleverne, at de skal passe på ikke at beskadige kartoflerne, når de graver dem op. Eleverne skal sørge for at få alle kartofler op, så de kan regne med mængden i forhold til deres forsøg. Desuden undgår de, at der næste år kommer kartofler, hvor man ikke ønsker det. Det er vigtigt at holde kartofler fra de forskellige forsøg tydeligt adskilt. Tæl og vej kartoflerne, og sæt tallene ind i forsøgsplanen. Efter opgravningen skal eleverne jævne jorden i kartoffelbedet. Lad eleverne tage billeder under hele processen og af gruppernes udstillinger eller stande. Afslut arbejdet i haven med, at hver gruppe laver en lille udstilling eller stand med deres toppe og de høstede kartofler, og inviter til konference, hvor eleverne fortæller om deres forsøg og deres antagelser, så klassen kan se, hvordan det gik, og hvilke hypoteser der ser ud til at kunne blive accepteret. Efter konferencen kan kartoffeltoppene spredes på jorden eller smides på komposten.
13 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 13 Lektion EFTERBEHANDLING OG SAMMENLIGNING Intro Forløbet skal afrundes, talmaterialet fra høsten fra de forskellige forsøg skal bearbejdes, og grupperne skal fremlægge deres forsøg og resultater for klassen. Læringsmål på elevniveau - Du kan lave en sammenligning af kartoffelhøsten fra jeres kartoffelbed og kontrolgruppens kartoffelhøst. - Du kan argumentere for accept eller forkastelse af din antagelse på baggrund af forsøgsresultatet. - Du kan forklare gruppens resultat for resten af klassen med brug af begreberne vækstbetingelser, fotosyntese, vanding, nærringstoffer, lys og varme. Gennemførsel Du kan som indledning til dagens arbejde tale med eleverne om, hvordan de sammenligner høstresultater. Du kan også sammen med klassen opstille kriterier, som fremlæggelserne skal leve op til. Krav til fremlæggelser kan være: - Alle skal sige noget. - Antagelsen skal fremlægges. - Forsøgsplanen skal fremlægges. - Der skal designes en model for fotosyntese, hvor kartoffelplanten indgår. - Høstresultatet skal vises i et diagram. Argumentér for, hvorfor antagelsen forkastes eller accepteres. Kom med forslag til rettelser til forsøgsplanen eller til en ny antagelse, der kan opstilles. Lad eleverne gruppevis bearbejde talmaterialet fra deres forsøg og sammenligne det med høstresultatet fra kontrolkartoffelbedet. Eleverne kan enten sammenligne de rå tal eller omskrive resultatet til, hvor mange procent de har fået mere eller mindre end kontrolforsøget. Måske er det nødvendigt, at du taler med dem om, hvordan man eksempelvis laver et cirkeldiagram, der viser de forskellige forsøgs andele af det samlede høstresultat. De enkelte grupper accepterer eller forkaster på baggrund af sammenligningen af deres antagelse.
14 SIDE 14 NATUR OG TEKNOLOGI kartoflen i skolenhaven Forslag til evaluering Grupperne fremlægger deres antagelse og resultat for resten af klassen som et led i evaluering af dette forløb. Efter hver præsentation skal der være såvel elevrespons som lærerrespons med fokus på nogle af de kriterier, I i forvejen har opstillet. Kriterierne skal naturligvis opstilles i forhold til den vinkling, dette forløb er blevet afviklet med. Afslutningsvist kan du spørge eleverne, om de ud fra deres forsøgsresultater kan sige, hvad der giver kartoflen de bedste vækstbetingelser. I biologiske forsøg vil der altid opstå en ret stor variation af resultater. Derfor er det fint at drøfte, hvordan man kunne gøre disse forsøg endnu mere nøjagtige. For eksempel vil det øge pålideligheden af resultatet des flere kartoffelplanter, der indgår i den enkelte gruppe med ensartede vækstbetingelser, samt hvis man gentager det samme forsøg flere gange, for eksempel over en årrække. Tegn på læring Ved forløbets opstart afdækkes elevernes forforståelse i samtaler på klassen og der holdes løbende øje med de tegn på læring, eleverne udviser. Observér, hvordan eleverne arbejder med at efterprøve deres antagelser. Afspejler elevernes handlinger det, de har lært? Eleverne kan opstille en antagelse, der indeholder årsag og virkning. Elevere har opstillet en plan for dyrkning af kartofler, der netop tager højde for, at det er antagelsen, der skal efterprøves. Eleverne kan følge deres dyrkningsplan og nedskrive observationer. Eleverne har sammenlignet deres udbytte med kontrolgruppens udbytte. Eleven kan på baggrund af den fortolkede data argumentere for, om en antagelse kan forkastes eller accepteres. Eleven kan anvende naturfaglige fagord og begreber i sin mundtlige og skriftlige kommunikation. Eksempler: vækstbetingelser, nærringstoffer, fotosyntese, antagelser, observation, forsøg vs. kontrolforsøg. Eleven kan lave en korrekt model af fotosyntese, hvor kartoffelplanten indgår.
15 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 15 Forslag til udfordringsopgaver Find ligheder og forskelle mellem andre planter i natskyggefamilien, f.eks. tomat og chili. Sammenlign rodnet, vækstblade, frugt, livscyklus, groforhold i forskellige gromaterialer (perlite, sand, rockwool, spirejord, surbundsjord) samt varierende lysforhold. Undersøg og beskriv hvordan en kartoffelavler optimerer sit høstudbytte. Undersøg om der skal en hel kartoffel til, for at der kan gro en kartoffelplante, eller om mindre dele af en kartoffel kan danne en ny plante? Hvad skal der være for, at kartoflen kan spire? Undersøg i hvilke produkter kartofler indgår. Undersøg hvordan kartoflen dyrkes i andre lande. Se filmen Eventyret om den eventyrlige kartoffel. Filmen varer 22 minutter. Lad eleverne tage noter undervejs. Eleverne skal derefter genfortælle kartoflens historie på baggrund af deres noter fra Eventyret om kartoflen. Det kan foregå ved, at de går sammen to og to og på skift fortæller for hinanden, eller de kan i par lave en lydoptagelse, hvor de sammen fortæller om kartoflens historie. Hvordan er udbyttet fra kartofler i forhold til for eksempel ris og hvede set i forhold til det dyrkede areal? Lav puslespil med fotosyntesen. (Print fotosyntesens elementer på A4-ark, eller lad eleverne selv skrive brikkerne). Lad eleverne øve sig i at fortælle fotosyntesen for hinanden. Eleverne tegner de forskellige stoffer i fotosyntesen. Lad eleverne øve sig i hvad de forskellige næringsstoffer hedder, og hvad grundstofferne, der indgår i dem, hedder. De skal kende carbon (kulstof), oxygen (ilt), hydrogen (brint), nitrogen (kvælstof) og kalium. De kan eventuelt fremstille små spil til dette formål.
16 SIDE 16 NATUR OG TEKNOLOGI kartoflen i skolenhaven
17 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 17 LINKS OG LITTERATUR LINKS Digital opslagstavle Fotosyntesen Klik på link i PDF og gå direkte til materialet! Forspiring af kartofler Eventyret om den vidunderlige kartoffel Udbytte af kartofler i forhold til udbytte af ris Gratis undervisningsmateriale om Økologi i skolen med elevark og vejledning www. okologiiskolen.dk/undervisning/mellemtrin/ LITTERATUR Ind i naturvidenskabelig metode, side Af Brian Krog Christensen og Per Limkilde Natur Teknik Grøn, Kartoflen en gave fra indianerne, side Geografforlaget Videnskabens historie, side om lys og planter Af Anna Claybournes og Adam Larkum
18 SIDE 18 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven EGNE NOTER
19 EGNE NOTER NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 19
20
NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kompost i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kompost i skolehaven
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereKartoffeleksperimentet
Kartoffeleksperimentet Kartoffeleksperimentet Introduktion Forløbet har kartoflen som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne marts, start april, maj og afsluttes i juni. Forløbet Kartoffeleksperimentet
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereMål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereSIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven
SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion
Læs mereFra saltvand til ferskvand
Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereLærervejledning Digital arkitekturtegning
Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens
Læs mereÅrsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål:
Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019 Formål: Undervisningen i Natur/teknik er bygget op omkring 4 kompetencer: - Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse -
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereHAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV
HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven
Læs mereÅrsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereÅrsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereEleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer.
Opgaveark Billedkunst, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kameler i farver I denne opgave skal eleverne male deres egne kamelbilleder. Kamelen er et dyr med tydelige kendetegn, så med lidt indledende skitsearbejde
Læs mereNatur/teknologi 6. kl
Natur/teknologi 6. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål undersøgelse undersøgelser (f) undersøgelsesdesign (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereKompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Majseksperimentet De seje majs Introduktion Forløbet har majs som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne april, maj og afsluttes med høst i august/september. Forløbet de seje majs sætter fokus
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs mereMATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereDerfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.
Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereDansk og innovation. Titel på inspirationsforløb
Dansk og innovation Fag Klassetrin Kompetenceområder Færdigheds- og vidensmålpar Kommunikation (dialog) Dansk Indskoling Kommunikation og Fremstilling Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereEleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.
Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mere2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereA Trip Around the USA
A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!
2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge
Læs mere