magisterbladet MP Pension sælger Lukket og topstyret proces side 6-7 Når målinger bliver selve målet side Forskernes blogosfære side 26-27

Transkript

1 nr jannuar august 2007 magisterbladet Lukket og topstyret proces side 6-7 Bureau formidler job til dårlig løn side Når målinger bliver selve målet side Forskernes blogosfære side MP Pension sælger til bolighaj side 10-13

2 GODE BILISTER KØR ER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING fra kr. Hvert år deles overskuddet på bilforsikringerne mellem de gode bilister i GF-FORSIKRING. I år har hver bilist i gennemsnit fået kr. retur. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel! Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk Den viste præmie dækker ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister med bopæl i mindre provinsbyer eller landområder. Det er en forudsætning, at der kan dokumenteres mindst 8 års skadefri kørsel, og at alle familiens forsikringer samles hos GF-FORSIKRING. Præmie i andre bopælsområder - ring Magistrenes Magistrenes Forsikringsgruppe Forsikringsgruppe Nimbusparken 16 Nimbusparken 2000 Frederiksberg Frederiksberg

3 indhold magisterbladet 12/07 : I hvert nummer 4 Leder Garage University 14 Boglisten 24 Boglisten 5 Ekspert til spotpris 5 Styrk samarbejdet mellem seminarier og universiteter 6 Lukket og topstyret proces 8 Tja... til ny overenskomst i DR 9 Højeste studieoptag nogensinde 10 MP Pension sælger boliger hen over hovedet på lejere 12 MP Pension sælger til bedrageridømt 21 Ordensregler for offentligt ansatte 21 En halv mio. kr. til tvog radiomedarbejdere 25 Beskeden stigning i erhvervslivets forskning 26 Forskernes blogosfære 32 MA-medlem nr Uddannelsesaktivering gav pote 29 Det akademiske kvarter Det sidste rene cykelhold 28 Debat 34 Boglisten 8 DM støtter DR-medarbejdere Underskriftsindsamling for at bevare DR s public service-forpligtelse. 38 Nyt om navne 39 Jobsektionen Ledige stillinger 64 Meddelelser 16 Bureau formidler job til dårlig løn Moment A/S søger efter akademisk arbejdskraft til spotpris. 22 Magister med profil Når målinger bliver selve målet. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresseændring: tryk 5 eller bed om medlemsafdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 31. aug. 20. aug. 21. aug. 15. aug. 14. sep. 3. sep. 4. sep. 29. aug. 28. sep. 17. sep. 18. sep. 12. sep magisterbladet 12/07

4 leder! af Ingrid Stage Garage University Midt i den trøstesløse regntid kom Venstres forskningsordfører med en lidt overraskende invitation til udenlandske universiteter om at etablere sig i Danmark. Man kan kun gisne om årsagen til denne udmelding. For timingen er ganske besynderlig. Forslaget kommer i kølvandet på de fusioner, der reducerede antallet af universiteter fra 12 til 8. Det forekommer derfor temmelig inkonsekvent pludselig at advokere for flere nye universiteter for at sikre de studerende valgmuligheder. Mere overraskende end selve timingen fra Venstres forskningsordfører er dog den umiddelbare støtte fra flere af Folketingets partier. For forslaget kan kun karakteriseres som ren ideologi. Det bygger tilsyneladende på en opfattelse af, at privat er synonymt med kvalitet. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid med al ønskelig tydelighed, at privat absolut ikke er ensbetydende med stræben efter den højeste kvalitet. Privat kan ligesåvel betyde stræben efter den højeste profit. Det viser en ny institutionstype på det internationale uddannelsesmarked, populært kaldet garage university. Det er private universiteter, der satser på lave etableringsomkostninger, lave lønninger, løse ansættelser samt adskillelse af forskning og undervisning. Resultatet er uddannelser langt under det niveau, vi ellers forbinder med en universitetsgrad. Sådanne institutioner er der ingen, der ønsker her i landet. Det er Harvard og Oxford, der er inspirationen. Men det er helt urealistisk at forestille sig den type non-profit private universiteter etableret her. For de store amerikanske og britiske universiteter kan trække på store private fonde og derudover opkræve stadig højere studentergebyrer. Det er det, der giver muligheden for den langt bedre lærer-studenterratio og topplaceringen på de internationale rankinglister. Hvis de skal operere på samme økonomiske vilkår som de offentlige danske universiteter, er der intet, der tyder på, at de kan levere højere kvalitet end deres danske kolleger. Derfor vil private universiteter naturligvis søge tilladelse til at opkræve studentergebyrer for at få et rimeligt økonomisk fundament for at udbyde kvalitetsuddannelser. Og regeringen vil næppe i længden kunne nægte dem denne mulighed. Etablering af private universiteter kan således ikke undgå at blive det afgørende Vi skal holde fast i, at uddannelse til det højeste internationale niveau er en investering i fremtiden, ikke en omkostning. skridt mod studenterbetaling. Det er uforståeligt, at man ikke åbent vil erkende, at dette er den logiske konsekvens. Når det første lille skridt på vejen mod betalingsuddannelser er taget, viser erfaringerne fra udlandet, at der vil blive skruet på gebyrknappen igen og igen, i takt med at de offentlige investeringer falder. I Australien betaler jurastuderende mere end de samlede omkostninger for hele uddannelsen. Studenterbetalingen er blevet en bekvem pengemaskine. Den udvikling skal vi ikke kopiere. Vi skal holde fast i, at uddannelse til det højeste internationale niveau er en investering i fremtiden, ikke en omkostning. Det skal fortsat være et offentligt ansvar og et offentligt gode, helt uden deltagerbetaling. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 12/07

5 ekspert til spotpris Det er en uartighed, tænker Ulla Weinreich, da hun surfer efter nyt job og lander hos Moment A/S. Moment, der formidler job, søger en cand.mag., cand.ling.merc. eller lignende til 130 kroner i timen. Kunden er Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. 130 kr. i timen svarer til kr. om måneden. Ulla Weinreich er cand.mag. i tysk og anvendt sprogvidenskab. Hun opfylder også annoncens øvrige tårnhøje krav til viden, perfektion og engagement. 130 kr. er ikke en rimelig timeløn. Jeg ville være nervøs for, hvordan man i øvrigt bliver behandlet på sådan en arbejdsplads, der kræver meget høje akademiske kvalifikationer, men ikke vil betale mere end en ufaglært løn, siger Ulla Weinreich. Magisterbladet har kastet et kritisk blik på Moment A/S, der markedsfører sig som formidler af job til studerende og til nyuddannede og erfarne kandidater. fra styrk samarbejdet mellem seminarier og universiteter I forlængelse af Aarhus Universitets udmelding om at udbyde en uddannelse til folkeskolelærer i konkurrence med seminarierne siger Jette Schmidt, formand for seminarielærerne i DM: Vi får skabt den bedste skolelæreruddannelse ved at lade det faglige miljø vokse nedefra. Men samtidig kan vi skabe større og bedre faglige miljøer gennem et tættere samarbejde mellem seminarierne og universiteterne landet over. Jette Schmidt ser altså ikke et behov for endnu en skolelæreruddannelse, men for at få skabt ro omkring den ny læreruddannelse, som nu skal have tid og fokuserede ressourcer til at udvikle sig meget gerne i samarbejde med universiteterne: Lærerjobbet er vitalt for det danske samfund. Det skal være attraktivt at studere til lærer og arbejde som lærer, og det gøres bedst ved at skabe nogle tilstrækkeligt store faglige miljøer både omkring uddannelsen og i udviklingen af den. Her er et samarbejde med universiteterne oplagt, siger Jette Schmidt og fortsætter: Men kontakten skabes bedst af de mennesker, der har med uddannelsen at gøre. Seminarielærerne besidder den dobbelte kompetence, som er fundamental for at skabe en god og sammenhængende folkeskole: De har en lang videregående uddannelse inden for et specielt fag bag sig kombineret med en viden om hele folkeskoleområdet. Trods virksomhedens akademiske glasur vrimler det med tilbud om lagerarbejde og kontorjob på Moments hjemmeside. Magisterbladet gik alle annoncer igennem en tilfældig fredag i august. Ud af 41 såkaldte kandidatstillinger var kun 19 jobannoncer rettet mod ansøgere med akademisk baggrund. Kategorien studenterjob var stort set blottet for studierelevant arbejde. Moments informationschef, Thomas Telving, mener, at det er o.k. at formidle blandede job. I hvert fald er det lukrativt. Moment A/S har omkring 100 ansatte og havde sidste år et overskud efter skat på over 6 mio. kr. la Læs artiklerne på siderne Elisabeth Munksgaard Fonden STIPENDIER Fonden yder økonomisk støtte til studerende og yngre kandidater inden for fagene forhistorisk arkæologi, klassisk arkæologi, middelalderarkæologi og historie (fortrinsvis ældre historie). Der uddeles stipendier på normalt op til kr., fortrinsvist som dækning af udgifter i forbindelse med forskning (speciale- og ph.d.-studier i ovennævnte fag) publicering af forskningsresultater, herunder doktordisputatser studerendes og yngre kandidaters rejse- og studieophold, samt andre udgifter i forbindelse med forskning. Der ydes kun støtte, såfremt det kan sandsynliggøres, at projektet i øvrigt er fuldfinansieret. Der skal i ansøgningen vedlægges budget. Ansøgninger uden budget vil ikke blive behandlet. Søges publiceringsstøtte vedlægges faglig vurdering eller tilsagn om optagelse i tidsskrift eller serie. Ansøgninger sendes inden 1. oktober til: Direktøren, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Svar på ansøgninger udsendes d. 23. december. Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Direktørens kontor, tlf , eller ved opslag på Nationalmuseets hjemmeside, (Om Nationalmuseet, Bevillinger og fonde). Håndskrevne ansøgninger modtages ikke. magisterbladet 12/07 5 Nationalmus_86x123.indd 1 7/5/06 13:11:58

6 Universiteternes kvalitet lukket og topstyret proces Det er alligevel ikke helt enkelt at måle universiteternes kvalitet. Nu har Videnskabsministeriet udskudt premieren på et nyt finansieringssystem, der skal sende universiteterne ud i åben konkurrence om pengene. Drop lukketheden, og brug den ekstra tid til den åbne diskussion, der hidtil har manglet, lyder rådet til ministeren og universiteternes ledelser. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: Søren Hartvig Kvalitet i forskningen. Kvalitet i undervisningen. Kvalitet i formidlingen og i samarbejdet med erhvervslivet. Der er ingen tvivl om, hvad kodeordet for universiteterne er i disse år. Hvordan man så måler kvalitet, er straks et mere kompliceret spørgsmål. Tre arbejdsgrupper under Universitets- og Bygningsstyrelsen har i de første måneder af året arbejdet hårdt for at besvare det. Sammen har de forsøgt at finde frem til såkaldte indikatorer, der skal måle universiteternes evne til at levere kvalitet på områderne forskning, undervisning og såkaldt vidensspredning. Samlet set skal indikatorerne udgøre rygraden i en helt ny model, der vil blive grundlaget for uddelingen af de såkaldte basismidler. Forskningspublicering, patenter og erhvervssamarbejde, studietid og kandidaternes beskæftigelsesgrad er nogle af de kriterier, som grupperne er nået frem til. På universiteterne ventede man i den første del af sommeren med spænding på et bud på, hvordan en model, der kan dække stort set hele et universitets virke, kunne skrues sammen. Planen var, at politikerne allerede med finansloven for 2008 ville begynde at fordele pengene efter den kvalitet, som universiteterne kan levere. Nu er premieren imidlertid blevet rykket. I starten af juli meddelte ministeriet, at hele igangsætningen var udskudt et år, fordi der var problemer med at nå at udvikle datagrundlaget til planlagt tid. Ifølge Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, er en yderligere forklaring, at arbejdet har været sværere, end embedsmændene først havde troet. Jeg tror måske, nogle havde regnet med, at det var lettere at finde indikatorer, siger han. Medarbejderne orker ikke Basismidlerne udgør cirka 6 milliarder kroner og dermed omkring en tredjedel af universiteternes budgetter. Det er altså ikke småører, der er på spil, når den store kvalitetskonkurrence går i gang. De universiteter, der scorer højt på indikatorerne, vil få ekstra penge. De, der scorer lavt, må til gengæld indstille sig på at få budgetterne barberet. Den samlede sum vil nemlig ligge fast på forhånd. Selvom Rektorkollegiet presser på for at få indbygget et 3 procents loft for, hvor meget den enkelte institutions budget må rykke sig, vil der ikke blot blive vindere, men også tabere. Den nye model vil med andre ord ikke kun få betydning for budgetlæggere og dataleverandører. Den vil i høj grad gribe ind i prioriteringerne for undervisning og forskning, og dermed vil både ansatte og studerende komme til at mærke konsekvenserne. Derfor kan den ekstra tid, som ministeriet har givet sig selv og institutionerne, passende kunne bruges til at få en ordentlig offentlig debat om hele projektet. Foreløbig har lukkethed nemlig præget arbejdet alt for meget. Det mener i hvert fald biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche, der er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet. Det ville være rart, hvis eksempelvis det udvalg, der sidder og arbejder med indikatoren for forskningskvalitet, gad lave en portal på nettet, hvor man kunne læse mødereferater og andet materiale. Indtil nu har det været karakteristisk for processen, at den er meget topstyret. Der er simpelthen ingen offentlighed om tingene. Men det handler om meget vigtige dispositioner og ændringer i universiteternes vilkår. Reelt vil man indføre et automatisk rankingsystem, som man kender det fra England. Det er et helt nyt princip, og der er ingen, der har klarhed over, om det overhovedet er fornuftigt. Jeg havde gerne set en åben diskussion, hvor alle vidste, hvad der foregik, så de mennesker, der vil mærke konsekvenserne, kunne være inddraget fra starten. Der er en manglende viden om, hvor alvorligt dette her er. Men det er også klart, at når man har et topstyre uden reel medarbejderindflydelse, så er det begrænset, hvor meget medarbejderne, der i forvejen er tidspressede, orker at følge de her ting tæt, siger han. Risikabel forskning For de diskussionslystne, der orker, er der da også nok at tage fat på. Der lægges for eksempel op til, at høj forskningskvalitet er lig med mange artikler i ansete internationale tidsskrifter eller lig med bøger, som er udgivet ved prestigetunge forlag. Men hvordan undgår man, at kvalitet bliver til kvantitet, så antallet af artikler bliver vigtigere end indholdet af dem? Og hvad stiller man op med de fag, der traditionelt offentliggør deres forskningsresultater ad helt andre kanaler? På humaniora og samfundsfag frygter mange, at de naturvidenskabelige fag vil få en helt klar fordel. Også 6 magisterbladet 12/07

7 Der arbejdes på højtryk for at finde ud af, hvordan universiteternes kvalitet skal måles. Men der har slet ikke været den nødvendige offentlige debat. Lukket, topstyret og præget af demokratiske underskud. Sådan karakteriserer lektor og videnskabsteoretiker Claus Emmeche den proces, der vil rokke grundlæggende ved universiteternes finansiering. Læs mere på Claus Emmeche blog forskningsfriheden kan komme i klemme, frygter Claus Emmeche. Ikke mindst fordi der samtidig lægges stigende vægt på universiteternes branding. Hvis en forsker påtager sig nogle langsigtede forskningsprojekter, hvor man må regne med, at der går 5-10 år, før der kan komme publikationer i ansete tidsskrifter, der boner i kvalitetsmålsindikatorer, så risikerer man, at en institutleder vil sige: Nej, det er for risikabelt. Bliv ved med det, du laver nu. På den måde er det sikkert, at du hvert år kan få en artikel ud i et tidsskrift, der trods alt tæller lidt, frem for at vente 10 år og så håbe på, at den kan komme i Nature eller Science. Hele idéen om, at et universitet skal brandes, og at der skal tages hensyn til de nye indikatorer, vil komme til at spænde ben for forskningsfriheden. Også i forhold til tech-transfer er der risiko for, at man vil pålægge forskerne at gå fra grundforskning over i retning af noget anvendt, der i sidste ende kan munde ud i patenter, siger han. Public service frem for management Hos Rektorkollegiet er der heller ikke udelt begejstring for den nye model. Mens kollegiet gerne ser et mål indført for forskningskvalitet, så har dets formand sværere ved at forstå idéen med at udvikle nye modeller for at vurdere kvaliteten af de andre områder. Vi er lidt mere lunkne tilhængere af kriterierne for uddannelse, formidling og vidensdeling, for det er ikke helt nemt at overskue, hvad de fremmer, siger Jens Oddershede. Man arbejder meget med et parameter, der handler om, at jo hurtigere de studerende kommer gennem studiet, jo flere penge får vi. Men det er jo ikke sikkert, at det giver den bedste kvalitet i uddannelsen. Vi har i forvejen et taxametersystem, som belønner dem, der producerer studenterårsværk og eksaminer, så hvorfor lave endnu et incitament? Jo flere man har, jo mere får det folk til at overveje at slække på kvaliteten for at få flere igennem, pointerer han og påpeger, at Danmark ifølge OECD allerede ligger i front, når det gælder om at drive universiteterne ved hjælp af økonomiske incitamenter. Men egentlig bør diskussionen starte et helt andet sted, mener Claus Emmeche. Frem for at snakke detaljer og enkelte indikatorer kunne man starte med at spørge, om den nye model har fordele, der overstiger ulemperne. Man burde spørge mere kritisk, om man skal køre videre med en idé, som har så mange problemer indbygget. Hvorfor ikke begrave projektet med det samme og erkende, at antallet af problemer overstiger de gode ting, det eventuelt ville bringe med. Men det er der ingen, der tør. Vi er domineret af en kvalitetsmanagementtankegang, som er svær at bryde ud af. Det er, som om universiteterne kommer til at efterligne det private erhvervsliv på en række områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Man skal have øjnene op for, at universiteterne er til for samfundets skyld og er en slags public service. De yder nogle basale ting, som ikke kan gøres op i kroner og øre på samme måde som i produktionssektoren. magisterbladet 12/07

8 Public service født 1926 død??. En gruppe DRmedarbejdere rejste et kors ved DR Byen for public service, da DR s ledelse varslede nye besparelser og fyringer. Nu samler DR-medarbejdere underskrifter ind for et mangfoldigt DR. DM støtter DR-medarbejdere Foto: Henrik Petit Et mangfoldigt DR er målet for en gruppe DR-medarbejdere, der samler underskrifter ind for at bevare public service i den hårdt plagede medievirksomhed. Foreløbig har personer skrevet under på DR-medarbejdernes opfordring til at kæmpe for mangfoldighed midt i byggeskandaler, spareplaner og fyringer. Senere på sommeren vil alle underskrifter blive afleveret til kulturminister Brian Mikkelsen. DR-medarbejderne mener, at det er op til Folketingets politikere at redde mangfoldigheden i DR. Politikerne må komme DR til undsætning. Det synspunkt deler man i DM, der støtter indsamlingen af underskrifter. Vi er meget harme over de nedskæringer og fyringer, der sker i DR. Det er urimeligt, at medarbejderne kommer til at betale en væsentlig del af prisen for en gigantisk økonomisk miskalkulation, som de ikke har været indblandet i. Derfor opfordrer DM fortsat politikerne til at melde sig på banen og tage et økonomisk medansvar, siger DM s næstformand Frederik Dehlholm. DM har 155 medlemmer i DR, der inden de seneste fyringsrunder havde omkring medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. Af dem var fastansat. To sparerunder i maj og juni i år skar 325 stillinger væk. 119 medarbejdere blev sagt op. Tredje sparerunde følger i september. De intelligente besparelser, som generaldirektør Kenneth Plummer har lovet, er besparelser, der rammer alt det intelligente stof på radio og tv. Når man fyrer en masse fagspecialister, der er fantastisk dygtige formidlere af det fag, de er uddannet inden for, vil det nødvendigvis betyde en stor forringelse af DR s public service, påpeger Frederik Dehlholm. Også andre DM-medlemmer har derfor en interesse i at bevare mangfoldigheden i DR. Jeg tror, at DM s medlemmer har en stor interesse i, at DR også fremover kan betjene de videbegærlige forbrugere, som i forvejen har en stor indsigt i deres fag, men som også ønsker at blive udfordret og ajourført i det, siger Frederik Dehlholm. Man kan støtte et mangfoldigt DR på la tja... til ny overenskomst DM s medlemmer i DR har sagt ja til en ny overenskomst for de næste tre år. De har i hvert fald sagt tja.... Ud af 155 stemmeberettigede har 58 DM-medlemmer stemt ja, syv har sagt nej. 90 nøjedes med at trække på skuldrene. DR s ledelse og de akademiske fagforeninger forhandlede overenskomst midt i en storm af fyringsvarsler og trusler om lockout. Resultatet blev derefter. Med tillidsrepræsentant Pia Borgwardts ord bliver det tre billige år for DR med beskedne lønstigninger. Til gengæld får DR-medarbejdere i løbet af de næste tre år det meste af den sjette ferieuge. la 8 magisterbladet 12/07

9 højeste studieoptag nogensinde Rekordmange unge har i år søgt ind på landets universiteter. Næsten alle faglige hovedområder melder om stigning i antallet af optagne. Aalborg Universitet står for den mest markante fremgang på 30 procent i forhold til sidste år. af Franciska Lee Beckett flb@dm.dk Der har været godt gang i kuglepennene i forbindelse med underskrivelse af eksamensbeviser og anbefalinger til ansøgninger om studieoptag i år blev nemlig året, der slog alle rekorder i antallet af optag på universiteterne. I alt har mere end unge søgt optagelse på en universitetsuddannelse, og godt af dem er blevet optaget. Det er det højeste optag nogensinde og seks procent mere end i fjor. Syv ud af otte universiteter optager flere studerende i 2007 i forhold til Mest markant er fremgangen på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet med stigninger på henholdsvis 30 og 15 %. Ser man på fordelingen af hovedområder, er stigningen størst inden for naturvidenskab, der er vokset med 14 %. Dernæst kommer teknisk videnskab, der tager imod 12 % flere studerende. Med et fald på 10 % er teologi det fagområde, der har det største fald i optaget. It-uddannelser hitter Interessen for landets it-uddannelser har i år været særlig stor. I alt er 24 % flere blevet optaget på en it-uddannelse i forhold til sidste år. Det er særligt it-uddannelser som It og Digital design på Aarhus Universitet, der er populære og har øget optaget på it-uddannelserne med 42 % på Aarhus Universitet. På Aalborg Universitet kan en stigning på 37 % bl.a. tilskrives uddannelserne Informationsteknologi og Elektronik og it. Det tyder på, at oprettelsen af flere universitetsuddannelser på dette område har givet pote, og at erhvervslivet kan se frem til flere højtuddannede inden for it. Det er et væsentligt skridt på vejen til at sikre, at udbuddet af stærke it-kompetencer i fremtiden kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, siger Helge Sander. Flot start til nye uddannelser Mange af universiteternes nye bacheloruddannelser fik også en flot modtagelse. Det nye jura-studium på Aalborg Universitet fik et optag på 115 studerende, mens den nye uddannelse i molekylær medicin på Aarhus Universitet debuterer med 71 studerende. Godt 434 studerende skal i år starte på helt nye bacheloruddannelser på henholdsvis Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet. Starter stadig tidligere Igen i år starter de studerende tidligere. 59 % af de nye studerende, der optages på en bacheloruddannelse, er 21 år eller yngre. Det er en stigning på 10 procentpoint siden Videnskabsminister Helge Sander mener, at udviklingen skyldes regeringens indsats. Regeringens målrettede indsats for at få flere unge til at starte tidligere bærer nu frugt. For mange er det naturligt at tage et sabbatår eller to, men tidligere tiders tendens med fire-fem sabbatår var alt for meget. Pædagoguddannelsen er yt Begejstringen over regeringens indsats er mere behersket på pædagogseminarierne. Siden regeringen kom til i 2001, er ansøgertallet faldet støt. Faldet kan ikke alene tilskrives de små ungdomsårgange eller pædagoguddannelsens kvalitet. Udviklingen på det pædagogiske arbejdsmarked påvirker også ansøgernes interesse negativt jeg tænker især på de senere års økonomiske politik og strukturreformer, siger John Gulløv, der er formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling. I år er 15 % færre blevet optaget på pædagoguddannelsen i forhold til sidste år. Pædagoguddannelsen er dog med knap optagne stadig blandt de mest populære uddannelser overhovedet Naturvidenskab Antallet af optagne på universitetsuddannelser fordelt på naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora fra KILDE: DEN KOORDINEREDE TILMELDINGS SEKRETARIAT Samfundsvidenskab Humaniora magisterbladet 12/07 9

10 MP sælger boliger hen over hovedet på lejere MP Pension har solgt en ejendom hen over hovedet på sine medlemmer. Lejerne er vrede. For dårligt, udemokratisk, en helt uacceptabel handlemåde i medlemsdrevet organisation, lyder deres kritik. Kort om Rolf Barfoed A/S + af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Jeg troede faktisk, det var et svindelnummer, siger en lejer. Ligesom opgangens øvrige beboere modtager lejeren den 20. juni et brev fra virksomheden Rolf Barfoed A/S. I brevet står: Vi skal herved meddele dem, at Dansk Ejendomskapital A/S pr. 1. juli har overtaget den ejendom, hvori Deres lejemål er beliggende. Pr. 1. juli 2007 vil opkrævning af leje m.v. derfor blive foretaget af PBS betalingsservice... Vi vedlægger et indbetalingskort for lejen pr. 1. juli. Lejeren: Vi havde intet hørt fra ejeren, MP Pension, eller fra Kuben, som administrerer ejendommen. Så jeg tænkte, at det var et trick med et fiktivt firma og en konto, der ville blive lukket, så snart vi havde betalt huslejen. 6 x kroner er jo også en slags penge, siger lejeren. Først da flere lejere henvender sig til MP Pension, sender Kuben et kortfattet brev, der orienterer om handlen. Lejere vidste intet Brevet fra Kuben er dateret den 22. juni, altså to dage efter brevet fra den nye ejer, og kun en uge før selve handlen træder i kraft den 1. juli. Allerede tre uger tidligere, den 11. juni, kan alle og enhver dog læse om handlen på Rolf Barfoed A/S hjemmeside. Her står, at datterselskabet Dansk Ejendomskapital A/S har købt seks ejendomme på Frederiksberg indeholdende 77 boliger i flere størrelser. Sælger er nævnt ved navn. Det er MP Pension. De mennesker, der bor i lejlighederne, får dog intet at vide. På kant med lejelov I brevet fra Kuben står desuden, at ejendommen ikke er omfattet af lejelovens regler om tilbudspligt i forbindelse med salg. Ifølge lejeloven skal udlejningsejendomme tilbydes lejerne til markedspris, hvis der er mindst 6 beboelseslejligheder i ejendommen. Opgangen på Yrsavej 3 indeholder seks beboelseslejligheder. Og beboerne vil gerne have mulighed for at købe deres lejligheder. Det er en problematisk holdning i en medlemsdrevet organisation, at man handler fuldstændig hen over hovedet på sine medlemmer. Jeg forstår ikke, at man kan glemme at informere os, og jeg forstår slet ikke, at man ikke har tilbudt lejlighederne til os, siger en anden lejer. Deres navne er redaktionen bekendt. En tredje lejer siger: Vi føler os snydt. I de andre ejendomme, som indgår i samme handel, har lejerne fået tilbudt at overtage deres lejligheder på andelsvilkår, hvis de kan matche den pris, pensionskassen har forhandlet på plads med den nye ejer. Vi vil ikke have rabat, og vi vil ikke have særbehandling. Men vi ønsker samme muligheder, som andre lejere har. MP beklager sen besked I handlen mellem MP Pension og virksomheden Rolf Barfoed A/S indgår ikke blot den ene ejendom på Yrsavej. Rolf Barfoed A/S ejes af Rolf, Frederik og Camilla Barfoed. Selskabet har hjemme i Odense og har flere end 10 datterselskaber. Et af dem er Dansk Ejendomskapital A/S, der er køber af MP Pensions seks ejendomme på Frederiksberg. Rolf Barfoed A/S ejede ifølge sidste års regnskab ejendomme for 3,4 milliarder kroner. De fleste ligger i Odense, Nyborg, Svendborg, Fredericia, Kolding, Aalborg og København. Rolf Barfoed A/S kom ud af 2006 med et overskud efter skat på 261 mio. kr. Handlen omfatter seks matrikelnumre på Frederiksberg. De fem øvrige ejendomme bliver nu tilbudt til lejerne på andelsbasis, hvis de kan matche prisen, som Dansk Ejendomskapital A/S vil give. Derefter har lejerne 10 uger til at acceptere eller forkaste tilbuddet. Det er MP Pension, der ifølge lejeloven skal tilbyde lejlighederne til lejerne. Selv om fem ud af seks ejendomme i samme handel nu skal i udbud, gælder det ifølge brevet fra Kuben ikke for ejendommen på Yrsavej. Og pensionskassen vil ikke frivilligt tilbyde ejendommen til lejerne. Vi skal beklage, at lejerne fik så sent besked. Det var en klar fejl fra vores side. I spørgsmålet om udbudspligt må vi følge 10 magisterbladet 12/07

11 MP Pension har solgt en ejendom hen over hovedet på sine medlemmer. Lejerne får først besked om handlen, da den nye ejer sender et girokort til huslejen. Jeg troede, det var et svindelnummer, siger en lejer. Foto: Henrik Petit Ny ejer berygtet i LLO Lejernes Landsorganisation har masser af sager med Rolf Barfoed A/S. Jeg ville være bekymret, hvis jeg var lejer, siger formand for LLO i hovedstaden. I Lejernes Landsorganisation er Rolf Barfoed A/S og ejendomsmastodontens datterselskaber velkendte virksomheder. De er ikke kendt for det gode. Vi kender dem fra et bredt spektrum af sager, fortæller Helene Toxværd, der er formand for Lejernes Landsorganisation i hovedstadsområdet. Sagerne drejer sig om ulovlige huslejeforhøjelser, mangler ved ejendommene, ukorrekte varmeregnskaber og urimeligt høje regninger ved fraflytning. Alene på Fyn, hvor Barfoed-imperiet har hjemme, har der gennem de senste år været tilsammen omkring 50 sager ved huslejenævnet i Odense, boligretten i Odense, boligretten i Nyborg samt i Østre Landsret. I ni ud af ti sager har lejerne fået medhold. Vi slæber dem i huslejenævnet den ene gang efter den anden. Jeg ville selv være bekymret, hvis jeg boede til leje i et Barfoedfirma, siger Helene Toxværd, der er formand for Lejernes Landsorganisation i hovedstaden. Hun råder lejerne til at holde et vågent øje med varslede huslejestigninger og med store regninger i forbindelse med fraflytning. magisterbladet 12/07 11

12 Jeg vil tage det op i bestyrelsen, om vi skal ændre praksis, så lejere fremover kan få deres bolig tilbudt på markedsvilkår også i de tilfælde, hvor vi ikke er forpligtet til det ifølge lejeloven, siger Bjarne Andresen, der er medlem af MP Pensions bestyrelse og af DM. MP Pension MP Pensions handelspartner er tidligere dømt for forsøg på bedrageri over for flere tusinde lejere. Vi har ingen oplysninger, der kunne medføre, at vi ikke skulle sælge til ham, lyder det fra Magistrenes Pensionskasse. Foto: Janneke Abildsakov af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk reglerne som professionelle forvaltere af medlemmernes formue. Andet kan vi ikke gøre. En ejendom, der er omfattet af tilbudspligt, er mindre attraktiv for en køber end en ejendom, der ikke er omfattet af tilbudspligt, siger Uffe Wang. Går efter pengene MP Pensions direktør understreger, at MP Pension kun har ejendomme for at opnå et afkast. Vi er forpligtet af lovgivningen til at arbejde for den bedst mulige forrentning af medlemmernes pensionspenge. Pensionskassens formål er formuepleje. Vi skal overholde lejeloven, men vi har derudover ingen særlige forpligtelser over for folk, vi har som lejere, siger Uffe Wang. At lejerne samtidig er medlemmer af MP Pension, gør ingen forskel, mener han. De medlemmer, der også er lejere, skal ikke opnå fordele på bekostning af andre medlemmer, der ikke er lejere. Vi er ikke sat i verden for at løse medlemmernes boligproblemer, men for at forvalte deres pensionsopsparing, siger Uffe Wang. DM-mand vil rejse debat Næstformand i MP Pensions bestyrelse Bjarne Andresen er enig i, at afkastet er eneste formål med pensionskassens ejendomme. Bestyrelsen er fuldstændig enig om den kurs, man fører. Den eneste grund til, at man har ejendomme er afkastet. Som sidegevinst udlejer vi ejendommene med præference for vore medlemmer, siger Bjarne Andresen, der er medlem af DM. Kort om MP Pension MP Pension er pensionskasse for magistre, psykologer og gymnasielærere. MP Pension hed tidligere Magistrenes Pensionskasse. Pensionskassen ejer cirka boliger på Sjælland og i Jylland. MP Pensions egne medlemmer har fortrinsret til at leje boligerne. MP Pension har gennem de seneste år solgt ud af sine ejendomme i Aalborg, Odder, Roskilde, Frederiksberg og København. Alligevel vil han tage spørgsmålet om salg til egne medlemmer op i MP Pensions bestyrelse. Vi har ikke eksplicit diskuteret, om den ene ejendom skulle udbydes til lejerne. De fleste købere vil finde det yderst ubekvemt med en 10 ugers forsinkelse. Men jeg vil tage det op i bestyrelsen, om vi skal ændre praksis, så lejere fremover kan få deres boliger tilbudt på markedsvilkår også i de tilfælde, hvor vi ikke er forpligtet til det ifølge lejeloven, siger Bjarne Andresen. + Lejerne på Yrsavej på Frederiksberg flyttede ind i lejligheder, der var ejet af deres pensionskasse. Nu bor de i lejligheder, der er ejet af en ejendomsmatador med en dom for forsøg på bedrageri. Ingen har spurgt dem undervejs, om de selv ville købe lejlighederne. MP Pensions medlemmer og lejere føler sig dårligt behandlet. En enkelt søgning på Google er faktisk nok til at blive urolig. Oplysningerne ligger jo frit fremme, konstaterer en lejer. Og sådan er det. Søgemaskiner og avisarkiver giver et billede af Rolf Barfoed A/S som en ejendomsmastodont med rigtig mange penge, projekter og sponsorater. Og rigtig mange sager i huslejenævnet. Køber dømt for forsøg på bedrageri Ved retten i Odense i januar 2006 blev både Rolf Barfoed og sønnen Frederik Barfoed idømt hver syv måneders fængsel og en bøde på kroner. To måneder skulle afsones. Boligretten fandt det bevist, at de havde fuppet flere tusinde lejere i en forsikringsfidus. Østre Landsret ændrede sidste år dommen. Faderen Rolf Barfoed blev frifundet. Sønnen, Frederik Barfoed, der i dag tegner virksomheden, blev dømt for forsøg på bedrageri. Dommen var uden straffastsættelse og blev samtidig gjort betinget. Også en tidligere Codan-assurandør fik sin dom ændret 12 magisterbladet 12/07

13 sælger til bedrageridømt fra bedrageri til forsøg på bedrageri. Landsretten fandt det sandsynliggjort, at Frederik Barfoed havde forsøgt at snyde lejerne til at betale for meget i husleje. MP: Vi følger loven I MP Pension afviser direktør Uffe Wang, at man bør undersøge, hvem man sælger ejendomme til. Vi har hverken i forbindelse med salget eller senere fået oplysninger, der kunne medføre, at vi ikke skulle sælge til ham. Vi har handlet gennem ejendomsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk, der har gode erfaringer med køber. Desuden har andre pensionsinstittutter solgt boligejendomme til ham, siger Uffe Wang. Heller ikke næstformand i MP Pensions bestyrelse Bjarne Andresen mener, at pensionskassen bør kaste et særligt kritisk blik på potentielle købere af medlemmernes boliger. En køber skal selvfølgelig drive en lovlig virksomhed. Landets love og regler skal være overholdt uden skyggen af tvivl. Men vi vil ikke formulere et sæt parallelle regler. Vi sælger til højest bydende køber inden for lovens grænser. Hvis vi i stedet solgte til den køber, der bød næsthøjest, ville MP s medlemmer få et dårligere afkast af deres opsparing. Og det ville være i strid med pensionskassens formål, siger Bjarne Andresen. Etiske investeringer På aktiemarkedet har MP Pension dog opstillet et sæt etiske retningslinjer for investeringer. Med risiko for et lavere afkast af kapitalen. Pensionskassen vil for eksempel holde medlemmernes penge væk fra virksomheder, der producerer atomvåben, klyngebomber og tobak. Alt sammen lovlige og lukrative industrier. Bjarne Andresen: Det er rigtigt, at vi tager andre hensyn end økonomiske, når vi investerer. Men det er hensyn, som har været diskuteret på MP Pensions generalforsamlinger i en åben, demokratisk proces. Medlemmerne har på generalforsamlinger diskuteret investeringer i våbenindustrien, og bestyrelsen har lyttet til medlemmernes holdning i fastlæggelsen af pensionskassens investeringsstrategi, siger Bjarne Andresen, der er medlem af DM. Magisterbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Frederik Barfoed til ejendomshandlen med MP Pension. Sidste nyt: MP Pension ændrer afgørelse + Umiddelbart inden Magisterbladets deadline og efter at have læst artiklerne på disse sider har MP Pension følgende tilføjelse til sagen om ejendomssalg på Frederiksberg: MP Pension oplyser, at lejerne på Yrsavej nu alligevel vil blive tilbudt at købe deres lejligheder som en konsekvens af reglerne om tilbudspligt i lejeloven. Foto: Johnny Wichmann MP Pension har solgt seks ejendomme på Frederiksberg til et datterselskab af Rolf Barfoed A/S. Firmaets frontfigur, Frederik Barfoed, er tidligere dømt for forsøg på bedrageri over for flere tusinde lejere. magisterbladet 12/07 13

14 0798_smu_patienter rigs.ind3 1 15/02/07 16:03:52 boglisten mm mm X 296 mm --- ARBEJDSMARKED Ene mod alle en bog om mobning på arbejdspladsen John Graversgård Arbejde er i sig selv en underkastelse af både krop og psyke, for arbejdet kræver noget af dig, både fysisk og psykisk. Men skal dit arbejde også medføre, at du skal underkaste dig andre menneskers vilkårlige og ligegyldige holdninger til dig som person og selvstændigt væsen? Har du ikke krav på respekt og anerkendelse som selvstændig person?. Bogen handler om de situationer, hvor grænser overskrides, hvor personen krænkes på sit selvværd og udsættes for nedværdigende behandling enten af kolleger eller ledelse. Bogforlaget Frydenlund, 2007, 189 sider, 189 kr. DANKSUNDERVISNING Stort format: En historie om det udvidede værkbegreb Nikolaj Frydensbjerg Elf: Bogen handler om værker, der kombinerer ord og billeder, og henvender sig bl.a. til dansklærere. Læs mere om bogen på Springs hjemmeside. Forlaget Spring i 2006, 159 sider, 298 kr. SAMFUNDSVIDENSKAB Teknikker i samfundsvidenskaberne Lars Fuglsang, Peter Hagedorn- Rasmussen og Poul Bitsch Olsen (red.) Bogen præsenterer et udvalg af forskningsteknikker, der kan bruges i det problemorienterede forsknings- og projektarbejde inden for samfundsvidenskab, og giver et indblik i både kvalitative og kvantitative teknikker såvel som i kombinationer mellem dem. Forskningsarbejdets praktiske problemstillinger søges tydeliggjort. Roskilde Universitetsforlag, 2007, 365 sider, 298 kr. SUNDHED Sundhedens veje Grundbog i sundhedsantropologi Vibeke Steffen (red.) Sundhedsantropologien eller den medicinske antropologi som den også kaldes beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? Hans Reitzels Forlag, 2007, 280 sider, 298 kr. HISTORIE mm + 4 mm mm + 4 mm mm --- Patienternes Rigshospital Anne Løkke I 1757 blev Rigshospitalet grundlagt som Det kongelige Frederiks Hospital. Bogen er historien om patienterne gennem næsten tre århundreder: om det hospital, patienterne mødte, om deres sygdomme og deres behandlingsmuligheder. Gads Forlag, 2007, 120 sider, 229 kr. Nordatlanten og Troperne. Forvaltningshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne (Kilder til dansk forvaltningshistorie bind V) Redigeret af Erik Nørr og Jesper Thomassen En håndbog over administrationshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island, Ostindien, Guinea og Vestindien. Bogen er udarbejdet af færøske, grønlandske, islandske og danske arkivarer med stort kendskab til områdernes forvaltningshistorie. I alt bringes 71 forskellige kildeeksempler, der både stammer fra landenes regionale og lokale forvaltning og fra den danske centralforvaltning i København. Kildeskriftselskabet, 2007, 415 sider, 195 kr. (efter 1. april 2008 er prisen 275 kr.) Gensidig tålsomhed Helmuth Schledermann Forfatteren giver i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m. Forlaget Hovedland, 2007, 320 sider, 269 kr. KOMMUNIKATION Krisekommunikation Winni Johansen og Finn Frandsen Bogen er det første større værk på dansk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Omdrejningspunktet i bogen er en ny model for krisekommunikation kaldet den retoriske arena, der skal indfange den kompleksitet og dynamik, som kendetegner et kriseforløb, og de mange stemmer, som kommunikerer til, med, imod eller forbi hinanden under en krise. Forlaget Samfundslitteratur, 2007, 388 sider, 498 kr. Kommunikation og skabelsen af sociale verdener W. Barnett Pearce, oversat af Tom Bøgeskov En præsentation af kommunikationsteorien CMM (Coordinated Management of Meaning), der viser, hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i specifikke kulturer, og hvordan vi som medarbejdere, ledere, konsulenter, lærere eller forældre kan gøre en forskel via vores valg af kommunikation. Bogen er skrevet specifikt til et dansk publikum og henvender sig til alle typer af kommunikationspraktikere. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 225 sider, 398 kr. flere bøger på side 24 >> 14 magisterbladet 12/07

15 Den ultimative rejseoplevelse i Darwins verden Galapagos: 8 dages krydstogt med førsteklasses yacht Besøg på de mest interessante øer. Landgang flere gange om dagen med kyndig guide. Fuld pension. Få nærkontakt med blåfodede suler, søløver, leguaner og et væld af andre arter. En paradisagtig oplevelse, hvor mennesker og dyr mødes på lige vilkår. Vi har kombineret rejsen med: 8 dages rundrejse i Ecuador Sydamerikas mindste land Atlanterhavet, Andesbjergene og regnskoven præger landet. Afrejse 3/10 Få pladser...kr ,- Dag 1: København - Quito. Dag 2-4: Rundrejse i Ecuador. Besøg ved Ækvator og i de bjergrige områder over byen. Dag 5-11: Galapagos krydstogt: Santa Cruz, Española, Floreana, North Seymor, Rabida, Santiago, Fernandina, Isabela og Bartolome. Dag 12-16: Rundrejse i Ecuador. Dag 17: Hjemrejse til Danmark. Fly fra København t/r Alle transfers 8 dages krydstogt Rigt udflugtsprogram Arrangementer De fleste måltider Drikkepenge Alle overnatninger Skatter & afgifter Dansk rejseleder Den Franske Riviera 8 dage på en anderledes facon Oplev Côte d Azur på en rejse, hvor vi besøger Nice, Saint Tropez, Port Grimaud, Gorges du Verdon, Monaco og Monte Carlo. Inkluderet er også Marc Chagalls museum og Mentons botaniske have. Afrejse 13/10 fra... kr ,- Sutanatet Oman 13 dages rejse til den arabiske halvø 1001 nats eventyr i Mellemøstens fredelige og smukke land, Oman. En sanselig oplevelser med skarpe farver og store kontraster. Oplev Muscat, Sur og Nizwa på en rejse, som ikke mange danskere har foretaget. Afrejse 5/11 Få pladser...kr ,- 65-Ferie Telefon: Sølvgade København K info@65-ferie.dk magisterbladet 12/07 15

16 bureau formidler job til dårlig løn Rekrutteringsfirmaet Moment A/S har ingen faste regler for annoncering. Virksomheder kan frit søge efter akademisk arbejdskraft til spotpris. af Lisbeth Ammitzbøll Tårnhøje kvalifikationer. Superlav løn. Uanstændigt, siger DM-konsulent om jobannonce. For 130 kr. i timen søger Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning en redaktionsmedarbejder, der er cand. mag. cand.ling.merc. eller lignende. Tårnhøje kvalifikationer. Superlav løn. Moment A/S leder via sin hjemmeside efter en redaktionsmedarbejder med gode tyskkundskaber. Vi forstiller os, at du har læst en cand. mag. i tysk eller en cand.ling.merc. eller anden relevant uddannelse, da det er et krav, at du taler flydende dansk og tysk. Du har ligeledes forståelse for skandinaviske sprog og kan oversætte tekster fra svensk og norsk. Derudover brænder du for at skrive korrekte, forståelige og flydende tekster. Lønnen er 130 kr. i timen. Det er uanstændigt, siger konsulent i DM Liselotte Jespersen. Hun mener ikke, at DM s medlemmer bør acceptere så dårlige vilkår. Ifølge DM s seneste lønstatistik får nyuddannede humanister i private virksomheder kr. om måneden. Det svarer til 200 kr. i timen. DM har ingen overenskomst eller andre aftaler med Moment A/S. Derfor har DM ingen indflydelse på løn eller andre arbejdsvilkår i de stillinger, som virksomheden formidler. Helt lovligt Moment skal ikke selv bruge redaktionsmedarbejderen med de perfekte tyskkundskaber. Moment lever af at finde medarbejdere til andre virksomheder. Den arbejdsgiver, der skal bruge en ekspert i tysk til 130 kr. i timen, bliver ikke nævnt ved navn. Firmaet beskrives blot i annoncen som Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. Et gæt kunne være Novasol, der på sin egen hjemmeside kalder sig for Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. Heller ikke Novasol har en overenskomst med DM. Dermed er der ingen formelle regler eller aftaler, der kan forhindre virksomheden i at 16 magisterbladet 12/07

17 give en løn, der set med DM s øjne er alt for lav. En timeløn på 130 kroner til en højtuddannet ekspert i tysk bryder ingen overenskomst. Den er heller ikke ulovlig, for i Danmark afgøres løn ikke ved lov, men gennem aftaler. Både Moment og Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning er i deres gode ret til at annoncere efter høje kvalifikationer til lav løn.. Som fagforening kan vi ikke gøre andet end at fortælle, hvad en rimelig løn er, og vi kan råde vores medlemmer til at bruge deres kvalifikationer og engagement i virksomheder, der vil betale en rimelig løn, fremhæver DM-konsulent Liselotte Jespersen. Moment: Titel kun signal Moment A/S formidler både studenterjob og job til færdige kandidater. Jobbet som redaktionsmedarbejder er slået op som et seksmåneders vikariat med mulighed for fastansættelse. Alligevel er det placeret under studiejob på Moments hjemmeside. Det skal man nu ikke lægge for meget i, forklarer Moments informationschef, Thomas Telving. Han er på ferie, da Magisterbladet taler med ham, og kan ikke på stående fod huske den konkrete annonce. Midlertidige stillinger havner nogle gange ved en fejl i kategorien for studiejob. Det er et teknisk problem, vi har, men det fremgår jo af annoncen, om der er tale om et studiejob eller en kandidatstilling. Generelt går vi dog ikke så højt op i, om en ansøger er helt eller næsten færdig med sit studium. For os handler det om at matche kundernes behov og de jobsøgendes kvalifikationer. Timelønnen på 130 kr. er heller ikke nødvendigvis for lav, mener Telving. Vi stiller sjældent eksakte krav om akademiske titler. Cand.mag. i tysk er mere et signal om karakteren af de kvalifikationer, som er nødvendige i jobbet, siger han. Ifølge Telving har Moment ingen faste krav til løn eller indhold i de job, man formidler. Vi vurderer hvert enkelt jobopslag. For eksempel afviser vi de telemarketingfirmaer, der kun tilbyder provisionsløn. Vi siger også nej til firmaer, der har ry for ikke at betale feriepenge. Vi vil gerne spille efter reglerne på arbejdsmarkedet, siger Moments informationschef. magisterbladet 12/07 17

18 Moment A/S markedsfører sig som formidler af job til både studerende og til nyuddannede og erfarne kandidater. Alligevel myldrer firmaets hjemmeside med tilbud om lagerarbejde og kontorjob. af Lisbeth Ammitzbøll Cand.receptionist Dagens første tilbud til jobhungrende akademikere er en stilling som butikschefaspirant. Andet jobopslag søger en receptionist til en professionel og dynamisk virksomhed på Strandvejen. I tredje jobannonce efterlyser Fujitsu- Siemens en Country Assistent, der især skal: assistere ledelsesteamet, planlægge firmaarrangementer, bestille kontorartikler, julegaver mv. og varetage diverse blæksprutteopgaver i huset. Sådan lyder toppen af listen med jobopslag på fredag den 3. august. Alt sammen udmærkede job, men ikke særlig akademiske. Og dermed i strid med det billede, som virksomheden Moment A/S forsøger at give af sig selv. Moment A/S er ifølge virksomhedens egen hjemmeside: Markedsleder inden for vikar- og rekrutteringsydelser med fokus på studerende på videregående uddannelser i Danmark samt færdiguddannede kandidater med op til 10 års erfaring. Akademiske job i mindretal Dagens fjerde opslag: En erhvervsmægler søger en assistent, der har en baggrund som markedsføringsøkonom, HA eller BA. Femte opslag: Projektassistent-spire søges til administration på bureau i Rødovre. Sjette: Dexia Bank Denmark søger en bankuddannet medarbejder til bankens kundeservice. Syvende: Berlingske Tidende søger en administrativ medarbejder. Jobannoncen fremhæver, at man skal have styr på Office-pakken og i øvrigt have det godt med rutineprægede opgaver. Og så videre. Ud af fredagens 41 jobopslag i kategorien for kandidatstillinger kræver kun 19 annoncer, at ansøgeren har en akademisk uddannelse. Selv i de 19 annoncer er der i flere tilfælde tale om forslag snarere end krav om akademisk baggrund. For eksempel mener virksomheden Intelliplan, at det er en fordel, men ikke et krav, hvis deres nye applikationskonsulent har en mellemlang til lang videregående uddannelse. Tilsvarende efterlyser rekrutteringsvirksomheden Alexander Mann en konsulent med a degree or commensurate experience. Vil du arbejde med musik, spil, bøger og film?, spørger en jobannoncen hos Moment. Jobbets indhold er lagerarbejde for en virksomhed i Ballerup 18 magisterbladet 12/07

19 Butikschef-aspirant, receptionist, projektassistent-spire. Gode job, men ikke særlig akademiske. Fredag den 3. august havde højst 19 ud af 41 såkaldte kandidatstillinger hos Moment A/S akademisk indhold. Kort om Moment + at drive en virksomhed, forklarer Thomas Telving. Moment A/S er et vikar- og rekrutteringsfirma, der er vokset ud af virksomheden Studenterhjaelpen. dk. Den ene af Studenterhjælpens to stiftere, Morten T. Højberg, er i dag direktør i Moment A/S. Moment er vokset kraftigt og har nu omkring 100 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Århus. Moderselskabet Moment A/S, der ejer Moment Kommunikation A/S og Moment Kandidatrekruttering A/S, havde i 2006 en omsætning på næsten 35 mio.kr. og et overskud efter skat på over 6 mio. kr. Over halvdelen af Moments kandidatstillinger fredag den 3. august er dog helt uden omtale af akademiske kvalifikationer. Moment afviser kritik Ifølge informationschef Thomas Telving er der ingen konflikt mellem virksomhedens branding af sig selv som formidler af kandidatjob og det reelle udvalg af jobannoncer på hjemmesiden. Studiejobbene er en meget blandet kategori. Tre ud af fire job har ikke noget akademisk indhold. Men de job, vi formidler som kandidatjob, vil typisk kræve en videregående uddannelse som tommelfingerregel i hvert fald en 3-årig uddannelse, siger Telving. Jobbet som receptionist og butikschefaspirant ændrer ikke på, at Moment har fokus på rekruttering af kandidater, mener Telving. Vi formidler primært kandidatjob, men ikke udelukkende. Hvis vi for eksempel har formidlet et kandidatjob til en kunde, der spørger, om vi også kan finde en anden medarbejder, så gør vi da det. Sådan er det Hænger sig ikke i titler Ifølge Moments hjemmeside er virksomhedens mission enkel: Moment er den foretrukne samarbejdspartner i jobrelationen mellem studerende, kandidater og virksomheder. Moment tager altid ansvar for at levere begavede og fleksible løsninger. Virksomhedens fire kerneværdier er dynamik, bundlinjetankegang, troværdighed og fokus. Om troværdighed hedder det blandt andet: Både studerende, kandidater og kunder skal opleve, at Moment rent faktisk leverer det, vi siger, vi leverer. Moments informationschef Thomas Telving ser ingen problemer for virksomhedens troværdighed, selv om man formidler andre job end kandidatjob. Vi har tilfredse kunder, fordi vi koncentrerer os om at formidle de rigtige kompetencer. Vi finder den medarbejder, som kunden bliver mest glad for. Typisk ser vi mere på kompetencer end på uddannelsen. Vi tænker ikke kun i titler. Vi tænker i kompetencer, personligheder og i hele mennesker, siger Thomas Telving. magisterbladet 12/07 19

20 DM efteruddannelse for højtuddannede Kompetencegivende efteruddannelse Med et kompetencegivende kursus får du mulighed for at tage et enkeltfag på et halvt år. Besøg os på og læs mere om de enkelte kurser og vores samlede kursusudbud. Du afslutter dit kompetencegivende kursus med eksamen og får papir på dine nye kvalifikationer. Vi tilrettelægger og gennemfører kurserne i samarbejde med Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Learning Lab Denmark. Facilitering (10 ECTS-point) På kurset vil du komme til at arbejde med en række forskellige faciliteringsmetoder, herunder facilitering af møder, facilitering i værdsættende samtale (appreciative inquiry) samt facilitering i forandringsledelse og ved videndeling. Kursusstart 21. september 2007 Ledelseskommunikation og virksomhedsretorik (10 ECTS-point) Vi kombinerer retorikkens tanker om overbevisende kommunikation med moderne kommunikationsforskning og tager fat på nutidens grundlæggende ledelsesudfordring. Kursusstart 24. september 2007 Information og kommunikation (15 ECTS-point) På kurset kan du fordybe dig i den nyeste forskning på området, få indblik i kommunikationsteori og sprogbehandling og få en række konkrete redskaber og nyttige metoder. Kursusstart september 2007 Human Resource Management (5 ECTS-point) På kurset vil du blive trænet i at analysere og evaluere personalemæssige nøgleproblemer og udviklingsfelter. Hvad betyder fx en HRM tankegang for virksomhedens rekruttering og udvælgelse? Kursusstart 25. september 2007 Ekstern kommunikation (5 ECTS-point) Kurset giver med udgangspunkt i bl.a. teorierne om Integreret Markedskommunikation (IMC) et overblik over de værktøjer, man kan anvende i arbejdet med formidling og kommunikation. Kursusstart 24. september 2007 DM efteruddannelse for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg tlf dme@dm.dk 20 magisterbladet 12/07