Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Transkript

1 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

2 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der fastsat krav til vandkvaliteten og minimumskrav til de analyser, som skal foretages. Der er også fastsat krav om, at laboratorierne, som udfører prøvetagning og analyse, skal være akkrediterede, og laboratorierne skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Bekendtgørelserne og vejledningerne er udarbejdet i Naturstyrelsen under Miljøministeriet og bliver jævnligt revideret..

3 EU s drikkevandsdirektiv Drikkevandsdirektivet fra 1998 gælder kun et mindre antal parametre, fordi direktivet har indbygget subsidiaritetsprincippet. Det kan oversættes til mindste fællesnævner og betyder i praksis, at EU kun regulerer de parametre, som er et fælles problem i hele EU. Direktivet ændres løbende, og der kommer tilføjelser, der har betydning for drikkevand. Danmark implementerer direktivet i Drikkevandsbekendtgørelsen, hvor de parametre, som gør sig gældende for dansk drikkevand og drikkevandsforsyning, er taget med..

4 Drikkevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen regulerer kun drikkevandskvaliteten Det vil sige, at den ikke omfatter kvaliteten af råvand. Grænseværdierne for drikkevand er i Danmark fastsat efter forsigtighedsprincippet, så det ikke nødvendigt at rense vandet. Sammenlignet er grænseværdier for forskellige stoffer i fødevarer, fastsat efter en sundhedsmæssig vurdering. I EU som helhed er grænseværdierne for drikkevand også fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn..

5 Drikkevandsbekendtgørelsen De angivne parametre i bekendtgørelsen er medtaget, fordi de kan medføre: Sundhedsmæssige effekter. Hygiejniske effekter. Æstetiske problemer. For stor opløsning af andre stoffer med sundhedsmæssig effekt eller tæring. Forureningsparametre (uønskede). Desuden er det fastlagt, hvor ofte de forskellige parametre som minimum skal analyseres, og hvor analysen skal udtages..

6 Tre vigtige vejledninger til drikkevandsbekendtgørelsen Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Støtte og vejlede kommuner, laboratorier og vandværker Kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Uddyber kommunens tilsynsopgave vedrørende vandkvalitet og den tekniske installation. Håndtering af overskridelser af de mikrob. drikkevandspar. Beskriver tilsynets opgave og forskellige reaktioner i forhold til den mikrobiologiske overskridelse. Hvis det vurderes, at vandet er sundhedsfarligt, så bør det koges, og der skal udstedes en Kogeanbefaling - ikke et kogepåbud..

7 Kvalitetskrav til miljømålinger Analyselaboratorierne er også underlagt krav til analysekvaliteten. Laboratorierne skal være akkrediterede, hvilket DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) fører tilsyn og kontrol med. Når der indføres nye stoffer i drikkevandsbekendtgørelsen, bliver der også stillet krav til analysekvaliteten af disse stoffer hos laboratorierne..

8 Kvalitetskrav til vandets kvalitet I Drikkevandsbekendtgørelsens er både maksimum- og minimumskrav fastlagt i forhold til en række parametre i drikkevandet. Der er også fastlagt krav forskellige steder i forsyningsanlægget eksempelvis ved afgang vandværk, indgang ejendom og forbrugers taphane. Det er vandværkets ansvar, at drikkevandet overholder kvalitetskravene, når det leveres til ejendommen (Indgang ejendom). Der er ikke kvalitetskrav til råvandet. Kvalitetskravene gælder først, når vandet pumpes ud til forbrugerne (afgang vandværk)..

9 Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier Sundhedsmæssige effekter Stofferne har en kendt indvirkning på vores sundhed, som regel en negativ eller giftig effekt. Kvalitetskravene er fastlagt i forhold til en livslang indtagelse og ud fra laveste fællesnævner, så syge og svækkede mennesker altid skal kunne tåle at drikke vand. Derfor er kravene rimeligt konservative. Sundhedsskadelige stoffer kan for eksempel være tungmetaller såsom arsen, kemikalier såsom klorerede opløsningsmidler eller ioner såsom ammonium..

10 Eksempel fra analyserapport Sundhedsmæssige effekter

11 Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier Hygiejniske effekter Coliforme bakterier (almindelige jordbakterier) og E.coli (fækale colibakterier) må ikke findes i drikkevandet, og der skal altid reageres på dette. Når der findes coliforme bakterier og E.coli i vandet, så er der typisk også en række andre bakterier og vira, som der normalt ikke måles for. Kimtal 22 C og 37 C er et udtryk for naturligt forekomne bakterier i drikkevandet. Bemærk at grænseværdierne for kimtal 22 C og 37 C er væsentligt lavere ved afgang vandværk end på ledningsnettet. Dette skyldes, at bakterier kan vokse undervejs ude på ledningsnettet eller evt. frigives fra biofilmen i forsyningsledningerne. Grænseværdierne fremgår altid af analyserapporten..

12 Eksempel fra analyserapport Hygiejniske effekter

13 Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier Æstetiske problemer Bakterier kan udskille stoffer, som kan være ildelugtende specielt under vækstbetingelser uden ilt. Derfor skal der være minimum være 5 mg/l ilt ved indgang til ejendommen. Vandets kvalitet vurderes også ud fra farve, lugt, smag og turbiditet (uklarhed). Eksempelvis kan gulligt vand skyldes NVOC eller jern, sort eller olieagtigt vand kan skyldes mangan. Smagen påvirkes blandt andet af det totale indhold af natrium og klorid, men desinfektionsmidler kan også påvirke smagen..

14 Eksempel fra analyserapport Æstetiske problemer

15 Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier Andre stoffer med sundhedsmæssig effekt/tæring ph-værdien er også en faktor. En lav ph (sur) påvirke installationer af kobber eller jern negativt. En høj ph (basisk) kan øge kalkudfældningen i forsyningsledningerne. Tommelfingerregel for ph Når ph stiger mere end 0,5 fra afgang værk til målinger på ledningsnettet, vil det medføre betydelige kalkudfældninger i forsyningsledningerne. Den vejledende minimumsværdi for bikarbonat er 100 mg/l. Bikarbonat balancen har en ph-stabiliserende effekt, men høje bikarbonat-, klorid- og sulfatindhold virker tærende på metaller..

16 Eksempel fra analyserapport Andre stoffer med sundhedsmæssig effekt/tæring

17 Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier Organiske mikroforureninger Forureninger af grundvandet med pesticider og kemikalier skal undgås. Politisk er der fastsat grænseværdier for pesticider. De er i sin tid fastsat ud fra laboratoriernes analyseevne. Hvis det kunne måles, så var der for meget. Laboratoriernes målemetoder har udviklet sig, og i dag kan meget lave koncentrationer måles. Der er generelt lave grænseværdier for kemikalier i drikkevandet..

18 Eksempel fra analyserapport Organiske mikroforureninger

19 Naturligt forekommende parametre som der ikke vandbehandles for Calcium og Magnesium Til at beregne Hårdhed. Natrium og Klorid Vigtig, f.eks. ved kystnære boringer. Sulfat En stigning kan tyde på ændring i grundvandsmagasin med mulighed for flere opløste tungmetaller. Fluorid Vigtig i forhold til tandsundhed sammen med Calcium. Ved lave værdier flere karies tilfælde. Ved høje værdier ses tandskader! Kalium Bemærk grænseværdi på max. 10 mg/l. Få steder i landet overskrides denne..

20 Naturligt forekommende parametre som der ikke vandbehandles for Fosfor og Nitrat Stigning eller store mængder kan skyldes forurening. Ledningsevne Udtryk for total mængde salte. Afvigende måling kan tyde på forurening eller ændring i grundvandsmagasin. Måles alle analyser. Er proportional til Inddampningsrest. Grænseværdier er almindeligvis fastsat ud fra enten et sundhedsmæssigt perspektiv eller at vandets samlede indhold af stoffer ikke bliver for stort/lille..

21 Kontrol af vandets kvalitet Omfang, antal og hyppighed af kontrollen af vandets kvalitet er for hvert enkelt vandforsyningsanlæg fastlagt ud fra udpumpet vandmængde og kendskabet til mulige eller påviste forureningskilder i indvindingsoplandet. Omfanget til analyser er fordelt i analysepakker på henholdsvis boring, afgang værk og ledningsnet. Omfang og antal af analyser er minimumskrav. Hertil kommer eventuelle krav i forbindelse med indvindingstilladelser og tilladelser til videregående vandbehandling..

22 Analysepakker Analysepakke Boringskontrol Udvidet kontrol Normal kontrol Organiske mikroforureninger Begrænset kontrol Uorganiske sporstoffer Udtages Boringen Afgang vandværk Afgang vandværk Afgang vandværk Ledningsnettet Ledningsnettet Variation i indholdet alt efter specifikke forhold..

23 Analysepakker Boringskontrol Udtages på hver enkelt boring. Frekvensen varierer fra hvert 3. år til 5. år Omfatter som minimum alle naturligt forekommende parametre og pesticider. Boringskontrollen bruges til at overvåge ændringer af råvandskvaliteten i forhold til vandværkets dimensionering af vandbehandlingskapacitet og til en generel overvågning af grundvandet..

24 Analysepakker Normal kontrol Udtages på afgang vandværk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang årligt (vandværker over 1,5 mio. m 3 har hyppigere frekvens). En normal kontrol er en sammensætning af driftskontrol eller tilstandskontrol, hvor vandværkets evne til at behandle vandet belyses. Desuden analyseres nogle forureningsparametre samt naturligvis de mikrobiologiske parametre..

25 Analysepakker Udvidet kontrol Udtages på afgang vandværk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang om året. Den udvidede kontrol indeholder alle naturligt forekommende parametre inklusiv metan og svovlbrinte, hvis disse er påvist i boringskontrollen. Den udvidede kontrol omfatter også ændringer i sammensætningen af råvandet, vandbehandlingen og forureningsparametre samt naturligvis de mikrobiologiske parametre..

26 Analysepakker Organiske mikroforureninger Udtages på afgang vandværk (som regel sammen med enten en normal eller udvidet kontrol). Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 2 gange årligt (vandværker over 1,5 mio. m 3 har hyppigere frekvens). Kontrollen omfatter som minimum et obligatorisk antal pesticider og nedbrydningsprodukter. Det er tilsynets opgave at fastlægge øvrige parametre i analyseprogrammet. Vandværkets lokalkendskab til indvindingsoplandet kan naturligvis også medvirke til at øge eller mindske omfanget af kontrollen for organiske mikroforureninger. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed..

27 Analysepakker Begrænset kontrol Udtages på ledningsnettet (indgang til ejendom). Frekvensen varierer fra hvert 2. år for de mindste vandværker til mange om året for store vandværker. Kontrollen omfatter variable parametre blandt andet ph og ilt samt naturligvis de mikrobiologiske parametre. Men også nitrit ved forhøjet værdi af ammonium på afgang værk og aluminium. Hvis dette anvendes i vandbehandlingen. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed..

28 Analysepakker Uorganiske sporstoffer Udtages på ledningsnettet ved indgang til ejendom. Kan udtages på afgang vandværk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang årligt. Kontrollen omfatter som minimum arsen, bor, nikkel og kobolt og eventuelt strontium. Vandværker over m3 pr. år skal kontrollere for yderligere ni sporstoffer, herunder kviksølv. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed. På nationalt plan kontrolleres for radioaktivitetsindikatorer. Disse skal inkluderes, hvis der er risiko for radioaktivitet - for eksempel på Bornholm..

29 Hvor ofte skal der analyseres? Det afhænger af vandforsyningens udpumpede/ distribuerede vandmængde hvor ofte der som minimum skal laves analyser. Hvis en vandforsyning har flere vandværker med fælles ledningsnet, fastlægges antallet og hyppigheden af kontroller efter den udpumpede vandmængde for det enkelte værk og på ledningsnettet efter den samlede distribuerede vandmængde. Der findes særlige analyseprogrammer til værker, der producerer under m 3, fordi de ikke er omfattet af analysehyppighederne i drikkevandsbekendtgørelsen..

30 Distribueret eller produceret vandmængde Hvor ofte skal der analyseres? På vandværket M3 pr. år Normal kontrol Udvidet kontrol Undersøgelser pr. år Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureninger Boringskontrol /2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/5 1) /2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/5 1) /4 1) /4 1) /3 1) /3 1) /3 1) /3 1) /3 1)

31 Hvor ofte skal der analyseres? Distribueret eller produceret vandmængde I ledningsnettet Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed M3 pr. år Undersøgelser pr. år Undersøgelser pr. år /2 1) 1/2 1)

32 Omfang hvornår - analysestyring Vandværkets analysestyring Analyse 5 år frem Kontrolprogram/Kvartal Begrænset kontrol Normal kontrol Udvidet kontrol Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Boringskontrol Boring 1 - DGU nr. Boringskontrol Boring 2 - DGU nr. Boringskontrol Boring 3 - DGU nr. Boringskontrol Boring 4 - DGU nr. Ekstraordinære prøver

33 Andre undersøgelser Omfanget af analyser bør altid afspejle det enkelte vandværks driftstilstand og udfordringer. Vandværker med udfordringer i vandbehandlingen bør udføre flere analyser for eksempel driftskontroller, som ikke skal indberettes, så længe der ikke er overskridelser. Kystnære vandværker har muligvis behov for at følge ændringer i grundvandsmagasinet hyppigere end den regelmæssige boringskontrol. Der kan for eksempel være årstidsvariationer, som ikke bliver afspejlet i boringskontroller, som udtages hvert 4. år. Udvidet vandbehandling kræver typisk hyppigere kontrol. Kommunen kan kræve, at der foretages ekstra analyser..

34 Underretning og indberetning Analyselaboratorierne har pligt til at indberette til kommunerne gennem fællesdatabasen Jupiter. Desuden skal analyselaboratorierne underrette kommunen senest samme arbejdsdag, hvis de mikrobiologiske parametre på drikkevandet er overskredet. Det gælder, uanset om prøven er udtaget som del af den regelmæssige kontrol eller som en ekstra kontrol. Hvis vandværket udfører egenkontrol af de mikrobiologiske parametre og konstaterer en overskridelse af kvalitetskravene, skal kommunen også underrettes. Øvrige analyser skal ikke indberettes, men kommunen skal underrettes, hvis kvalitetskravene er overskredet uanset om det er ved egenkontrol eller hos analyselaboratorierne..

35 Utilfredsstillende vandkvalitet Påvisning af E. coli E.coli stammer fra fækalier og spildevand og må ikke være i vandet, da der kan være mange andre også sygdomsfremkaldende organismer tilstede. Overfladevand kan trænge ind gennem utætte rentvandstanke, bygningskonstruktion, boringer eller råvandsledninger. Ved ledningsbrud og dårlig hygiejne i forbindelse med reparationsarbejdet kan E.coli trænge ind. Når der er konstateret E.coli, udstedes der normalt kogeanbefaling. Når fejlen er lokaliseret og rettet, skal forureningen skylles ud eventuelt suppleret med desinfektion..

36 Utilfredsstillende vandkvalitet Påvisning af coliforme Coliforme baktier kan trænge ind i rentvandstank eller boringer via overfladevand. Defekte pakninger i udendørs rentvandstanke, gør det muligt for f.eks. snegle at trænge ind. Hvis der måles coliforme bakterier på 20 eller mere, udstedes der normalt kogeanbefaling. Når fejlen er lokaliseret og rettet, skal forureningen skylles ud eventuelt suppleret med desinfektion..

37 Utilfredsstillende vandkvalitet I vandværkets filtre findes naturligt en mængde forskellige bakterier, som sørger for at omsætte ammonium, nitrit, jern og mangan. Årsager til forhøjet kimtal kan være: Filtrene skylles kraftigt eller ofte. Utilstrækkelig beluftning af råvand med metan og svovlbrinte. Åbne filtre med dansemyg, som lægger æg i toppen af filtrene.. Forhøjet kimtal

38 Kogeanbefaling Kommunen beslutter sammen med embedslægen, om der skal udstedes en kogeanbefaling, og hvornår den igen skal ophæves. Vandværket bør dog straks udstede kogeanbefaling, hvis der konstateres markante overskridelser og ikke vente på kommunen og embedslægen. Hvis I på grund af sygdomstilfælde ønsker en nærmere kildesporing eller identifikation af E.coli og coliforme bakterier, kan de bestemmes ved DNAidentifikation. Analyselaboratoriet, kommunen eller embedslægen kan sørge for dette..

39 Utilfredsstillende vandkvalitet Forhøjede værdier af ammonium, nitrit, jern og mangan skyldes som regel: Kemiske parametre Utilstrækkelig iltning For høj gennemløbshastighed på filtrene For lidt overflade filtermateriale Kanaldannelse i filtre eller udtjente filtre. Forhøjet ammonium v. lukkede filtre skyldes defekt luftudladning hvorved dårligt returskyl. Metan og svovlbrinte fjernes ikke godt nok, hvis beluftningen er mangelfuld. Det kan skabe problemer i filtrene og give forhøjet kimtal og tillukning af filtrene..

40 Egenkontrol og overvågning Gennem systematisk egenkontrol, kan I overvåge vandkvaliteten. Egne test. Ekstra test af laboratoriet. On-line målinger. Grafer over en given parameters udvikling set over tid er et rigtig godt redskab til at følge og overvåge udviklingen. Data er tilgængelige på fællesdatabasen Jupiter også i kurveform..

41 Egenkontrol og overvågning Afgang vandværk Ledningsnet

42 Egenkontrol og overvågning HVAD GØR I MED RESULTATERNE??? Er det rigtigt? Hvor? Plejer? Nok eller for meget?

43 Egenkontrol og overvågning Brug analyserne!! 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Jern ICP Nikkel

44 Egenkontrol og overvågning Jupiter På kan alle de obligatoriske vandanalyser for alle vandværker i hele landet søges frem. Vælg: Tjek din vandkvalitet Det er muligt, at får resultaterne for de enkelte parametre præsenteret i en graf, som man også kan linke til fra egen hjemmeside..

45 Tilsyn med det tekniske anlæg Kommunerne fører teknisk tilsyn med hvert vandværk for at sikre, at anlæggene er i forsvarlig stand. Kommunen beslutter, hvor ofte tilsynet skal finde sted. Typiske vil vandværker i god teknisk stand med styr på kvalitetssikringen få færre tekniske tilsyn end vandværker, der ikke performer så godt. Kommunens tilsyn omfatter hele vandsyningen fra opland, kildeplads, boring til ledningsnettet, og hele anlæggets indretning, funktion og vedligeholdelses- og renholdelsestilstand bliver gennemgået. Viser tilsynet, at der er fejl og mangler, som medfører risiko for forurening, kan kommunen påbyde, at fejl og mangler udbedres. Kommunen kan ikke kræve bestemte løsninger, men kan anbefale mulige løsninger..

46 Tilsyn med det tekniske anlæg Tilsynet skal også godkende placering/steder af prøvehaner, hvorfra der udtages prøver til den regelmæssige drikkevandskontrol. Det er dog sjældent, at det sker, og gennem årene er praksis blevet, at de samme prøvesteder bruges. Det anbefales dog, at I orienterer kommunen om, hvor I tager prøverne. Hvis kommunen ikke reagerer på henvendelsen, kan I betragte det som accept af de valgte prøvesteder..

47 Information til forbrugerne Mindst en gang om året skal vandværket informere forbrugerne om en række ting. Informationen kan ske på vandværkets hjemmeside eller husstandsomdeles i en trykt publikation og naturligvis også på den årlige generalforsamling. Flere og flere vandforsyninger oplyser også om deres beredskabsplan, ledningsbrud, lukning af vand, mulighed for SMS-service og meget andet på deres hjemmeside..

48 Information til forbrugerne Hvad skal der informeres om Vandværkets navn, adresse, telefonnummer, e-post, hjemmeside og kontaktpersoner, Generel information om indvindingsmængder, hvor vandet indvindes fra, hvordan vandet behandles og forsyningsområderne. Vandkvaliteten, herunder hvor mange analyser, der er foretaget, specielle analyser i forlængelse af tilladelser og resultaterne af analyserne. Oplysning om blandt andet vandets hårdhed, indhold af jern, mangan samt nitrat, nikkel eller fluorid. Hvis der har været overskridelser af grænseværdier, skal I også oplyse om det sammen med opfølgende analyseresultater..

49 Det gode prøvetagningssted og prøvehaner Kvaliteten af en vandprøve afhænger af kvaliteten det sted, hvor prøven tages. Vandprøver til den regelmæssige drikkevandskontrol er kun stikprøver og skal afspejle det ledningsførte vands kvalitet fra afgang vandværk frem til forbrugerens ejendom. Naturstyrelsens Referencelaboratorium har udarbejdet en prøvetagningsmanual, som sammenfatter alle de regler, standarder og vejledninger, som gælder for prøvetagning..

50 Prøvehane/prøvetagning Boringskontrol Boringskontrol bør ske på boringen. Flere vandværker har også haner på råvandsledningen inde på vandværket. Hvis den bruges, skal det med sikkerhed kunne siges, hvilken boring prøven er taget fra, hvis flere boringer benytter samme råvandsledning. Det kan også være problematisk at tage råvand på en lang råvandsledning på grund af muligheden for udfældninger så det frarådes. I bør altid være tilstede, når der tages prøver på boringer, for at sikre, at boringerne styres korrekt, og prøverne tages på den rigtige boring..

51 Prøvehane/prøvetagning Vandværket Prøvehaner på vandværket skal være tydeligt mærkede. Et velindrettet vandværk har mange prøvehaner.. Prøvehanen til afgang vandværk skal være placeret efter rentvandspumperne gerne direkte på manifold eller afgangsrør eller eventuelt på hydrofor. Der bør være gode afløbsforhold og plads omkring prøvehanen..

52 Prøvehane/prøvetagning Ledningsnettet Prøvehanen hos forbrugeren, skal være let tilgængelig. Prøvesteder på ledningsnettet bør fordeles over hele nettet. Køkkener i institutioner, plejehjem og fødevarevirksomheder er gode prøvetagningssteder og de er tilgængelige i almindelig arbejdstid. Samtidig er de vant til besøg fra fødevarekontrollen og har en god hygiejne og vandforbrug i løbet af dagen..

53 Prøvehane/prøvetagning En prøvehane bør ikke være et blandingsbatteri og bør ikke have fastmonterede slanger. Vandprøven til den regelmæssige drikkevandskontrol hos en forbruger bør tages på vegne af vandværket og skal afspejle det ledningsførte leverede vand og ikke forbrugerens installation. Derfor skal det være muligt at frakoble udstyr for eksempel tage perlator af vandhanen..

54 Prøvehane/prøvetagning Hanen skal flamberes og gennemskylles i minimum 5 minutter længere tid ved større installationer eller bygninger. I dag kan man få vandhaner uden pakninger, hvilket gør det nemmere at tage prøver på vandværket. Hvis det er muligt, skal hanen føres ind i røret, så prøven udtages fra midten af vandstrømmen. På den måde kan I undgå partikler og belægninger fra indersiden af røret, som kunne rive sig løs, når prøvehanen blev åbnet..

55 Prøvehane/prøvetagning Forhøjet kimtal og jern er to af de typiske problemer, som kan kobles sammen med prøvetagningen for eksempel fra installationen og utilstrækkelig gennemskylning, selvom alle procedurer for prøvetagningen er overholdt. Noget så simpelt som blæsevejr kan også påvirke analyseresultatet af prøverne, hvis for eksempel en landmand sprøjter sin mark ved siden af vandværket..

56 Prøvehaner Den gode og den mindre gode

57 Relativt høje temperaturer på ledningsnettet, specielt om sommeren kan også være et problem. En vandinstallation kan over en weekend nå at blive varm, hvis den ikke er i brug. Det vil betyde, at frisk tilstrømmende vand ved prøvetagningen bliver opvarmet.. Årstidsvariation

58 Hygiejne og fysiske forholdsregler Et vandværk er en fødevarevirksomhed, og derfor skal der naturligvis være et stort fokus på hygiejnen. Der findes ikke egentlig lovgivning for på hvilket niveau, hygiejnen i en vandforsyning skal være. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen kræver et vist vidensniveau om drift og hygiejne i en vandforsyning.

59 Hygiejne og fysiske forholdsregler Et vandværk skal holdes rent og ryddeligt. Derfor skal for eksempel græsslåmaskinen med olie og brændstof ikke opbevares inde på vandværket. Flere og flere vandværker indfører hygiejnezoner og stiller krav til fodtøj, håndvask, afspritning af hænderne, inden folk færdes på vandværket..

60

61 Afsluttende spørgsmål eller kommentarer?

62 Uddannelsesforløb for den driftsansvarlige 1. Grundlæggende vandforsyning 2. Indvinding af drikkevand 3. Behandling og udpumpning af drikkevand 4. Distribution af drikkevand 5. Vandmålere og tilbagestrømningssikring 6. Vandkvalitet 7. Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling 8. Gode hygiejneregler 9. Kvalitetssikring og risikovurdering

63 Tak for i aften og kom godt hjem