APV APV PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APV APV PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES"

Transkript

1 APV APV PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

2 2 APV 2012 RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej Aarhus N Rapporter i serien Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet Rapport nr. 01. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Aarhus Universitet. Rapport nr. 02. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Science and Technology. Rapport nr. 03. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Health. Rapport nr. 04. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, School of Business and Social Sciences. Rapport nr. 05. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Faculty of Arts. Rapport nr. 06. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, AU Administration. Rapport nr. 07. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Deltidsansatte medarbejdere. Rapport nr. 08. Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2012, Baggrundsrapport. Rapport nr. 09. Psychological Workplace Environment Assessment 2012, Results and Key Figures.

3 APV 2012 RAPPORT NR. 04 SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 3 Projektgruppe, AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø: Projektleder, udviklingskonsulent Karina Krogsdal-Wogensen Udviklingskonsulent Iben Albæk Skrydstrup Udviklingskonsulent Jacob Søndergaard Jensen Udviklingskonsulent Anders Kragh Moestrup Analysegruppe: Centerleder, lektor Torben K. Jensen, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Kim Jesper Herrmann, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Anna J. Bager, Center for Undervisning og Læring, BSS, AU Anvendte forkortelser og betegnelser: VIP Videnskabeligt personale TAP Teknisk-administrativt personale TAP-adm Teknisk-administrativt personale beskæftiget med administration, ledelse, kommunikation eller i biblioteker TAP-lab Teknisk-administrativt personale beskæftiget i laboratorier, forsøgsanlæg, dyrestalde eller med jordbrug TAP-tek Teknisk-administrativt personale beskæftiget med rengøring eller vedligehold TAP-forsk Teknisk-administrativt personale beskæftiget med forskning, undervisning eller forskningslignende aktiviteter BSS AU HE BADM BCOM CUL DEK BSS ECON LAW PS PSY School of Business and Social Sciences AU Herning Institut for Marketing og Organisation Institut for Erhvervskommunikation Center for Undervisning og Læring Dekansekretariatet Business and Social Sciences Institut for Økonomi Juridisk Institut Institut for Statskundskab Psykologisk Institut

4 4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Resume og oplæg til diskussion Baggrund Psykisk arbejdsmiljø Hovedresultater Trivsel de vigtigste faktorer Trivsel de vigtigste konklusioner Oplæg til diskussion Kapitel 2 Spørgeskema og svarprocenter Spørgeskemaets tilblivelse Dataindsamling og svarprocenter Reorganisering og forandringsprocesser Kapitel 3 Trivsel på Business and Social Sciences 23 Kapitel 4 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Centrale indeks i analysen Regressionsanalyse med trivsel som afhængig variabel Betydningen af interesse og følelsen af at være kompetent Betydningen af arbejdsbelastning Fællesskab og trivsel Samspillet mellem trivsel og oplevelsen af forandringsprocesserne Betydningen af ledelse Betydningen af ekstern finansiering Betydningen af køn og alder Tillæg til kapitel

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Kapitel 5 Relation til arbejdet Interesse, engagement og kompetencer Kapitel 6 RELATION TIL KOLLEGAER ANERKENDELSE OG IMØDEKOMMENHED Kapitel 7 Relation til ledelsen Oplevet ledelse Ledelse på tredje niveau: Institut- og centerledere Ledelse på andet niveau: Dekanatet Kapitel 8 Arbejdstid og arbejdets organisering Fordelingen af arbejdstid for VIP-ansatte Ugentlig arbejdstid for TAP-ansatte i administrationen Arbejdstid for forskellige stillingsgrupper Kapitel 9 Forandringsprocesser og reorganisering Medarbejdernes berørthed af forandringsprocesserne Oplevelse af forandringsprocesserne Vurderingen af den faglige udviklingsproces Vurdering af den administrative reorganiserings følger Oplevelsen af implementeringen af nye IT-systemer Kapitel 10 Arbejdsbelastning Forekomsten af stress i 2009 og 2012 Stress og forandringsprocesserne Stress og forebyggelse Kapitel 11 Diskrimination og chikane 73

6 6 Resume og oplæg til diskussion

7 Resume og oplæg til diskussion 7 1. Resume og oplæg til diskussion

8 8 Resume og oplæg til diskussion Kap. 1: Resume og oplæg til diskussion Baggrund Som andre virksomheder skal Aarhus Universitet i henhold til arbejdsmiljøloven mindst hvert 3. år og ved store organisatoriske omlægninger gennemføre arbejdspladsvurdering (APV) for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Aarhus Universitet gennemførte i 2009 for første gang en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø for alle universitetets ansatte og besluttede sig dengang for ikke bare at minimumsopfylde lovkravene, men derimod at iværksætte en omfattende og grundig analyse. Analysen skulle tilvejebringe nuanceret, pålidelig og relevant viden om det psykiske arbejdsmiljø og de ansattes trivsel på universitetets mange forskellige arbejdspladser. Undersøgelsen tog sigte på at beskrive niveauet af trivsel, og de ansattes opfattelser og vurderinger af en række forhold. Undersøgelsen havde endvidere det formål mere udførligt på et stort statistisk materiale at analysere hvilke parametre, der er vigtigst for de ansattes trivsel, således at materialet kunne bruges i forbindelse med forebyggelse og udvikling. Analyserne skulle foreligge i en form, der muliggjorde, at der kunne handles ud fra dem, hvorfor data blev nedbrudt til relevante organisatoriske niveauer, så resultaterne kunne danne grundlag for drøftelser, beslutninger og handling i både Arbejdsmiljøorganisationen, Samarbejdsorganisationen og på alle ledelsesniveauer på Aarhus Universitet. APV2009 levede op til sit formål, og APV2012 bygger på konceptet og erfaringerne herfra. Spørgeskemaet i 2012 er imidlertid også på en række punkter ændret på baggrund af erfaringer fra sidst og på baggrund af en omfattende høringsrunde forud for undersøgelsen. For eksempel er der medtaget spørgsmål om medarbejdernes oplevelse af den omfattende reorganisering af Aarhus Universitet, som blev påbegyndt i Aarhus Universitet er en arbejdsplads med over medarbejdere fordelt på i runde tal godt videnskabelige medarbejdere (VIP ere) og knap teknisk-administrative medarbejdere (TAP ere). Alle ansatte er blevet opfordret til, via et elektronisk spørgeskema, at besvare en række spørgsmål om deres arbejde, kollegaer, ledere mv. Knap 750 ansatte på Business and Social Sciences har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,5 med høje svarprocenter fra alle dele af hovedområdet (se Kapitel 2). Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, som kan afgrænses og defineres på forskellig vis. Man kan vælge at definere psykisk arbejdsmiljø som summen af det hele, sådan som det rapporteres i Tabel 1.2. nedenfor. I analysen her er der imidlertid også anlagt et mere analytisk perspektiv, idet et godt psykisk arbejdsmiljø som udgangspunkt er defineret som høj grad af trivsel blandt medarbejderne. Trivsel er her defineret som en kombination af tilpashed, overordnet tilfredshed med arbejdet, tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet og en samlet vurdering af at kunne anbefale sin arbejdsplads til andre. Trivsel fastlægges altså vha. en generel følelse og tre overordnede vurderinger af tilfredshed.

9 Resume og oplæg til diskussion 9 Denne definition af trivsel kan betegnes som relativ smal. En mere fyldig definition af trivsel kunne også inkludere på den ene side fænomener så som (fravær af) stress, ensomhed og forskellige former for chikane. Fænomener som nedsætter trivsel, arbejdsevne og arbejdsglæde, og på den anden side eksempelvis subjektiv kompetencefølelse, som er en vigtig ressource i forhold til netop arbejdsevne, arbejdsglæde og trivsel. Disse fænomener indgår i datasættet og analyserne men ikke definitorisk i trivsel. Den empiriske udforskning af relationerne mellem trivsel og eksempelvis stress og ensomhed er således en del af analysen. Hvor ikke andet er nævnt, anvendes den smalle definition af trivsel som den grundlæggende afhængige variabel. Fra forskning baseret på mange undersøgelser af medarbejderes trivsel på arbejdspladser har der udkrystalliseret sig en række variable, som man ved har betydning for medarbejdernes psykiske velbefindende 1. Helt centrale dimensioner i trivsel er: (i) oplevelse af arbejdet, (ii) oplevelse af kollegaer, (iii) oplevelse af ledelse, (iv) oplevelse af arbejdsbelastning og endelig (v) oplevelse af forandring. Disse fem centrale dimensioner hver belyst gennem en serie af spørgsmål indgår i undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet. 2 Hovedresultater Helt overordnet trives de ansatte ved Business and Social Sciences godt. Direkte ardspurgt svarer 75 procent af medarbejderne, at de næsten altid eller ofte føler sig godt tilpas på deres arbejde, og 82 procent svarer, at de overordnet set er helt eller delvist tilfredse med arbejdet. Lidt mere forbeholdne er de ansatte vedrørende tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet 60 procent er helt eller delvist tilfredse og om de kan anbefale deres arbejdsplads til andre, hvilket 60 procent kan tilslutte sig helt eller delvist. Under disse tal gemmer sig både faktorer, der bærer og holder trivsel oppe og faktorer, der trækker ned, ligesom de overordnede tal dækker over en betydelig variation i mønstrene for det psykiske arbejdsmiljø institutter og centre imellem, hvilket afrapporteres på følgende måde: I Kapitel 1 sammenfattes undersøgelsens vigtigste resultater vedrørende kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø på Business and Social Sciences, de væsentligste konstituerende elementer i et godt arbejdsmiljø samt på den baggrund et oplæg til diskussionstemaer blandt ledere, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation. En kort beskrivelse af baggrund, proces og svarprocenter findes i Kapitel 2. Den overordnede beskrivelse af trivsel på hovedområdet gives i Kapitel 3. Analysen af de vigtigste konstituerende elementer i et godt psykisk arbejdsmiljø rapporteres i Kapitel 4. I Kapitel 5 analyseres medarbejdernes relationer til arbejdet, i Kapitel 6 deres relationer til medarbejderne, og i Kapitel 7 analyseres medarbejdernes oplevelser af deres ledere. Arbejdstid for forskellige opgaver rapporteres i Kapitel 8. Oplevelse af forandringsprocesser og reorganisering hos forskellige medarbejdergrupper på BSS analyseres i Kapitel 9. I Kapitel 10 rapporteres medarbejdernes oplevelser af udkørthed, stress og ensomhed, og i Kapitel 11 rapporteres medarbejdernes oplevelser af diskrimination, chikane, trusler og vold Se den mere udførlige redegørelse for teoretisk afsæt og spørgeskemaets opbygning i Rapport nr. 8, Baggrundsrapport på

10 10 Resume og oplæg til diskussion Figur 1.1.: Overordnet trivsel Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde 5% 20% Altid/næsten Altid/næsten altid, altid, Ofte 9% Helt enig, enig, Delvist enig Delvist enig 75% Nogle gange Sjældent, Sjældent, Aldrig/næsten Aldrig/ aldrig næsten aldrig 82% Hverken enig enig eller uenig eller uenig Delvist uenig, Helt uenig Delvist uenig, Helt uenig Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre 26% Helt enig, Helt enig, Delvist enig Delvist enig 21% Helt enig, Helt enig, Delvist enig Delvist enig 14% 60% Hverken enig eller 19% eller uenig uenig Delvist uenig, Helt Delvist uenig uenig, 60% Helt uenig Hverken enig eller eller uenig uenig Delvist uenig, Helt Delvist uenig uenig, Helt uenig Trivsel de vigtigste faktorer De ansattes trivsel påvirkes af mange ting, men de forskellige faktorer er ikke lige vigtige. Tabel 1.1 gengiver resultatet af den statistiske analyse af materialet og viser i prioriteret rækkefølge de vigtigste faktorer for trivsel for de ansatte på Aarhus Universitet og dermed også Business and Social Sciences under ét. Analysen viser, at relationen til arbejdet i form af interesse for og engagement i eget arbejde er den i særklasse vigtigste faktor for trivsel. På andenpladsen kommer fravær af for stor arbejdsbelastning i form af belastning af privatliv og stærke stresssymptomer. På tredjepladsen kommer relationer til kollegaer i form af oplevelse af imødekommende kollegaer og en følelse at være en del af et større socialt fællesskab herunder fravær af ensomhed. På fjerdepladsen og femtepladsen kommer berørthed samt vurdering af reorganiseringen. Sammenhængen mellem berørthed og trivsel er en betinget sammenhæng: Hvis man på den ene side vurderer reorganiseringen forringer vilkårene for Aarhus Universitets kerneopgaver, så gælder, at jo mere berørt i form af flytning, ny organisation, nye kollegaer, ny leder, nye opgaver, jo mindre trivsel. Hvis man på den anden side vurderer, at reorganiseringen forbedrer vilkårene for Aarhus Universitets kerneopgaver, så gælder, at jo mere berørt desto højere trivsel. På sjettepladsen kommer oplevelsen af at være en del af et godt fagligt fællesskab, karakteriseret ved samarbejde, feedback, anerkendelse og højt til loftet for idéer og kritik. Af betydning er endvidere oplevelsen af, at en række ledelsesfunktioner i dagligdagen bliver varetaget; at man føler sig dygtig til sit arbejde; at man ikke er afhængig af korte penge i form af eksterne bevillinger og andre former for tidsbegrænsninger i

11 Resume og oplæg til diskussion 11 stillingerne. Endelig er der en meget beskeden men dog statistisk signifikant tendens til at mænd trives bedre end kvinder og yngre medarbejdere bedre end ældre for VIP-ansatte, mens det modsatte gør sig gældende for TAP-ansatte, hvor kvinder tilsyneladende trives bedre. Den fulde analyse er beskrevet i Kapitel 4. Tabel 1.1.: Vigtigste faktorer for trivsel på Aarhus Universitet FAKTORER Interesse i arbejdet Stor arbejdsbelastning, herunder stress (fravær af) Socialt fællesskab Vurdering af reorganisering Berørthed af reorganisering Fagligt fællesskab Nærmeste ledelse Indflydelse/kompetence Afhængighed af eksterne midler (fravær af) Alder Tidsbegrænsning i stilling (fravær af) Køn LÆSEVEJLEDNING TIL TABEL 1.2.: FARVELÆGNING AF TABEL 1.2. OMRÅDe ENHED A % 60-79% Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? 1 (Altid/næsten altid+ofte) 97 96/ / % 20-49% procent af de ansatte i Enhed A svarer at de føler sig tilpas Altid/næsten altid eller Ofte... for VIP er andelen 96 procent... 96/97 95/ % Note: Skalaen er vendt om for negativt ladede spørgsmål. For spørgsmålene om arbejdsbyrde er der anvendt tiprocent-intervaller. For spørgsmål om ensomhed og stærke stresssymptomer er der anvendt femprocent-intervaller.... for TAP er andelen 100 procent...

12 12 Resume og oplæg til diskussion TABEL 1.2.: Hovedresultater BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS bss ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS I. Trivsel Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? ( Altid/Næsten altid + Ofte ) 75% 74/79 73% 75/62 72% 69/93 61% 57/82 72% 73/69 87% 87/92 76% 75/81 79% 80/75 81% 82% Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde ( Helt enig + Delvist enig ) 82% 82/83 80% 80/75 85% 84/93 74% 71/91 79% 81/69 89% 90/83 82% 82/81 80% 77/92 87% 82% Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet ( Helt enig + Delvist enig ) 60% 58/67 64% 64/68 62% 63/57 48% 44/73 54% 54/58 62% 61/70 52% 50/64 64% 64/67 87% 73% Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre ( Helt enig + Delvist enig ) 60% 59/64 57% 56/62 65% 64/73 44% 40/64 42% 40/54 74% 75/70 59% 61/44 69% 72/55 94% 82% II. Relation til arbejdet Finder du dit arbejde interessant? ( Altid/Næsten) 87% 90/72 84% 87/67 83% 89/47 81% 82/73 93% 94/83 94% 97/75 86% 89/69 86% 84/92 87% 73% Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? ( Altid/Næsten altid + Ofte ) 70% 69/78 70% 72/57 71% 67/93 65% 62/82 66% 65/77 78% 76/92 72% 68/94 65% 62/75 87% 55% Jeg føler, at jeg har de nødvendige kompetencer til at gøre mit arbejde godt ( Helt enig + Delvist enig ) 90% 90/90 92% 91/95 87% 87/86 94% 95/91 91% 92/85 92% 92/92 87% 86/94 87% 89/83 100% 82% Jeg har arbejdsopgaver, jeg har lyst til at engagere mig i ( Helt enig + Delvist enig ) 93% 93/90 92% 93/90 93% 93/93 88% 86/100 97% 98/92 95% 97/83 94% 95/87 87% 84/100 87% 91% Er du tilfreds med den indflydelse, du har på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde? ( Altid/Næsten altid + Ofte ) 80% 80/78 76% 78/62 84% 84/87 68% 69/64 81% 81/83 84% 83/92 79% 80/75 82% 80/91 94% 73%

13 Resume og oplæg til diskussion 13 BSS ECON TABEL 1.2.: Hovedresultater (FORTSAT) BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS bss ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS III. Relation til kollegaer ( Altid/Næsten altid + Ofte ) På min arbejdsplads er mine kollegaer imødekommende 81% 79/92 77% 76/86 79% 76/93 78% 74/100 74% 71/92 89% 90/83 83% 82/94 82% 82/83 100% 100% På min arbejdsplads er vi gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne 64% 63/83 63% 60/81 62% 57/87 62% 55/100 48% 43/77 83% 82/91 61% 59/75 66% 61/83 87% 64% På min arbejdsplads er der frihed til at fremføre kritiske synspunkter 65% 63/75 66% 68/57 57% 54/79 59% 55/82 59% 58/64 73% 72/82 63% 62/67 57% 56/64 100% 100% På min arbejdsplads er der et godt samarbejde mellem forskningspersonalet og det teknisk/administrative personale 78% 76/86 68% 65/86 79% 77/93 84% 85/82 78% 77/83 90% 90/91 76% 76/81 69% 63/91 93% 57% På min arbejdsplads bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde 46% 43/59 47% 46/52 38% 35/53 46% 36/100 39% 36/54 66% 67/58 37% 38/31 39% 36/50 75% 64% På min arbejdsplads er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback 67% 63/85 69% 66/84 65% 60/93 58% 50/100 49% 44/85 87% 90/64 63% 31/75 64% 60/75 87% 91% På min arbejdsplads føler jeg mig som del af et større socialt fællesskab 59% 57/69 51% 52/43 54% 49/80 58% 52/91 43% 40/62 78% 78/75 63% 62/69 59% 57/67 87% 82% IV. Oplevet ledelse i hverdagen ( Helt enig + Delvist enig ) [Den daglige ledelse] anerkender medarbejdernes arbejde 66% 63/79 63% 62/65 57% 52/87 73% 70/91 56% 54/69 82% 81/92 65% 68/50 61% 52/92 88% 90% [Den daglige ledelse] er synlig i dagligdagen 60% 57/75 55% 54/58 46% 42/67 61% 59/73 53% 47/92 67% 69/58 77% 77/75 50% 43/75 87% 100% [Den daglige ledelse] kan hjælpe mig med at prioritere arbejdsopgaver 36% 31/56 28% 25/47 34% 29/60 21% 15/55 26% 20/58 41% 40/44 45% 48/18 46% 38/75 62% 90% [Den daglige ledelse] kan hjælpe mig med faglige problemstillinger 48% 44/65 49% 44/74 47% 45/57 34% 30/55 31% 25/64 45% 43/58 59% 61/36 46% 45/50 93% 90% [Den daglige ledelse kan jeg] trygt henvende mig til 78% 77/79 75% 78/55 78% 76/93 79% 76/91 73% 75/62 84% 83/92 77% 78/69 66% 64/75 100% 100%

14 14 Resume og oplæg til diskussion BSS ECON TABEL 1.2.: Hovedresultater (FORTSAT) BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS bss ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS V. Institut- og centerledelse ð ( Helt enig + Delvist enig ) Lederen informerer medarbejderne i god tid om kommende beslutninger, der skal træffes 64% 64/61 68% 71/47 68% * 70% * 66% * 55% * 54% * 59% * 73% 80% Lederen giver gode muligheder for, at medarbejderne kan involvere sig i beslutningsprocesserne 67% 67/67 72% 76/47 70% * 79% * 77% * 54% * 46% * 62% * 80% 90% Lederen kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger 59% 57/68 59% 60/53 51% * 67% * 63% * 56% * 55% * 56% * 71% 90% VI. Arbejdsbyrde, stress og ensomhed ( Altid/Næsten altid + Ofte ) Sker det, at du føler dig udkørt? 31% 31/31 30% 28/38 36% 38/27 47% 51/27 28% 24/54 25% 25/27 29% 30/25 30% 33/18 25% 18% Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet? 36% 37/34 32% 31/38 39% 43/13 56% 56/55 34% 31/54 33% 33/27 33% 33/31 35% 37/27 25% 36% Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? 17% 17/17 16% 16/14 21% 22/13 26% 27/18 14% 11/31 13% 11/27 13% 15/0 11% 14/0 31% 9% Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 15% 16/8 15% 16/10 19% 22/0 10% 10/9 24% 27/8 10% 10/8 12% 12/13 18% 20/9 0% 0% Oplever du, at du ikke er tilfreds med resultatet af dit arbejde, fordi der er for travlt? 25% 25/22 24% 23/30 30% 30/27 47% 49/36 16% 11/46 25% 26/18 21% 24/6 18% 23/0 20% 9% VII. Berørthed af forandringsprocesserne ( Ja ) 18% Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer a 15/32 30% 28/40 8% 9/0 8% 7/18 31% 29/38 7% 1/46 10% 7/25 15% 11/33 19% 80% Fået ny nærmeste leder a 35% 33/45 60% 58/74 38% 37/44 21% 13/64 69% 71/62 3% 3/0 5% 3/13 36% 28/67 25% 60% 13% Fået væsentligt nye arbejdsopgaver a 8/42 17% 11/58 13% 8/38 18% 13/45 8% 4/38 5% 2/23 5% 3/13 22% 11/73 19% 80% Fået uønskede opgaver a 18% 17/29 14% 12/29 9% 6/27 34% 31/50 29% 24/62 17% 19/8 15% 15/13 19% 17/27 19% 20% Fået flere interessante opgaver a 10% 6/30 11% 8/37 7% 3/33 8% 5/30 6% 6/8 4% 4/0 3% 1/13 22% 13/64 38% 70%

15 Resume og oplæg til diskussion 15 BSS ECON TABEL 1.2.: Hovedresultater (FORTSAT) BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS bss ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS At gennemføre banebrydende forskning ð b VIII. Faglig udviklingsproces ( Forbedrer væsentligt + Forbedrer ) 13% 18% 17% 4% 9% 8% 13% 8% * * At producere tværfaglig forskning inden for komplekse 26% 27% 37% 22% 16% 22% 29% 23% * * problemfelter ð b At højne undervisningens kvalitet ð b 9% 11% 6% 3% 8% 2% 11% 16% * * IX. Administrativ reorganisering ( Forbedrer væsentligt + Forbedrer ) At reagere hurtigt på brugernes behov ð c 2% 0% 8% 0% 0% 0% 0% 0% * * At give en ensartet sagsbehandling ð c 22% 30% 18% 18% 0% 25% 0% 57% * * At betjene og samarbejde med forskere og undervisere ð c 7% 9% 10% 0% 0% 0% 11% 43% * * X. Omlægning af IT-systemer IT-implementeringens betydning nu ð d ( Det har lettet mit arbejde væsentligt + Det har lettet mit arbejde ) IT-implementeringens betydning på sigt ð e ( Det vil lette mit arbejde væsentligt + Det vil lette mit arbejde ) 6% 7/5 21% 21/22 6% 6/5 14% 15/10 9% 9/8 31% 33/18 5% 5/0 17% 18/13 3% 4/0 14% 13/25 7% 7/0 17% 19/0 8% 10/0 27% 32/0 4% 2/14 15% 12/33 Note: ð Mange respondenter har svaret ved ikke/ikke-relevant til disse spørgsmål. Disse respondenter indgår ikke i denne opgørelse. Se detaljerne i kapitlerne 7 og 9. * Af anonymitetshensyn rapporteres disse tal ikke. a Har du (eller vil du) som følge af reorganiseringen b Vurdér hvorvidt den faglige udviklingsproces (efter din mening og inden for dit felt) forbedrer eller forringer vilkårene for følgende. c Vurdér hvorvidt den administrative forandringsproces (efter din mening og inden for dit felt) forbedrer eller forringer vilkårene for følgende. d I de seneste år er der implementeret en række nye IT-systemer (fx STADS, EDDI, PURE, Outlook mv.). Vurdér hvordan det alt i alt har påvirket dit arbejde? e Hvordan forventer du, at implementeringen af IT-systemerne (fx STADS, EDDI, PURE, Outlook mv.) på 3-årig sigt vil påvirke dit arbejde? 20% 0% 69% 44%

16 16 Resume og oplæg til diskussion Trivsel de vigtigste konklusioner Som det ses af Tabel 1.2.I trives flertallet af medarbejderne ved BSS i deres arbejde. Femoghalvfjerds procent føler sig godt tilpas i deres arbejde, og 82 procent er tilfredse med deres arbejde (Tabel 1.2.I.). Den helt afgørende årsag hertil er, at de allerfleste medarbejdere er særdeles interesserede og engagerede i deres arbejde, at de føler sig dygtige til det, de skal, og har stor indflydelse på eget arbejde. Undersøgelsen spejler, at fakultetet råder over en vigtig ressource, og også en stor trivselsressource, i form af medarbejdernes overordentligt store interesse for og høje engagement i arbejdsopgaverne (Tabel 1.2.II). Generelt oplever de fleste ansatte at have imødekommende kollegaer og at være en del af et socialt fællesskab (Tabel 1.2.III). Endvidere oplever de fleste medarbejdere at være del af et godt fagligt fællesskab, hvor der er gode samarbejdsrelationer, villighed til at lytte, og åbenhed overfor kritik og nye idéer. Igen en vigtig ressource, som fakultetet råder over (Tabel 1.2.III.). De fleste medarbejdere oplever endvidere at have nærmeste ledere, som de trygt kan henvende sig til, som anerkender medarbejdernes arbejde, og som er synlige i hverdagen (Tabel 1.2.IV). De ansatte ved BSS er generelt flittige og arbejder for manges vedkommende og mest udtalt blandt VIP erne betydeligt over arbejdsmarkedets norm for en almindelig arbejdsuge (Kapitel 8). BSS er uanset at ét tilfælde er ét for mange stort set forskånet for diskrimination, chikane, vold og trusler om vold, og ligger langt under landsgennemsnittet, hvad angår oplevet mobning på arbejdspladsen (Kapitel 11). Alt dette er vigtige ressourcer, som BSS fortsat bør vedligeholde og værne om. Der er dog også forhold i arbejdsmiljøet, som er mindre positive. De generelt største udfordringer på BSS med hensyn til arbejdsmiljø synes ud fra undersøgelsens resultater at være: a) At BSS i 2012, sammenlignet med de tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Business i 2009, har oplevet en stigning i forekomsten af stress blandt medarbejderne. Særligt inden for gruppen af administrative medarbejdere (TAP) har der været en markant stigning i oplevelsen af stærke stresssymptomer (Figur 10.3). Sytten procent af både VIP og TAP på BSS angiver, at de ofte eller altid oplever stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed (Tabel 1.2.VI). b) At mange medarbejdere ved fakultetet har været berørt af forandringsprocesserne i form af flytning til et nyt kontor, udskiftning af nærmeste kollegaer, og væsentligt nye arbejdsopgaver mv. På BSS angiver 18 procent, at de som følge af forandringsprocesserne har fået uønskede opgaver, mens 10 procent angiver, at de har fået flere interessante opgaver (Tabel 1.2.VII). Syvogtredive procent tilkendegiver, at de i forbindelse med forandringsprocesserne igennem en længere periode har følt sig usikre omkring deres arbejdsforhold (Figur 9.1). Kapitel 4 samt Figur 10.2 dokumenterer, at forekomsten af stress er relateret til graden af berørthed af disse forandringsprocesser, hvorfor det ikke kan afvises, at den betydelige stigning i forekomsten af stress fra 2009 til 2012 er delvist forårsaget af forandringsprocesserne. c) At blandt det videnskabelige er vurderingen af den faglige udviklingsproces på de fleste parametre mere negativ, end den er positiv. For eksempel vurderer 34 procent, at udviklingsprocessen forringer vilkårene for at højne undervisningens kvalitet, og 30 procent vurderer, at vilkårene for at udvikle faglige fællesskaber er forringet (Figur 9.2). Blandt det administrative personale er vurderingen af den administrative reorganisering ligeledes mere negativ, end den er positiv. For eksempel vurderer 73 procent, at vilkårene for at reagere hurtigt på brugernes behov er forringet som følge af reorganiseringen. Halvtreds procent vurderer, at vilkårene for at betjene og samarbejde med forskere og undervisere er forringet (Figur 9.4). Også VIP-siden oplever

17 Resume og oplæg til diskussion 17 en forringelse af den administrative støtte i forbindelse med forskning og undervisning (Figur 9.3). Endelig vurderer flertallet af ansatte ved BSS, at de IT-systemer, som de senere år er blevet implementeret på Aarhus Universitet, har besværliggjort arbejdet (Figur 9.6). d) At på trods af, at de fleste medarbejdere ved BSS oplever deres kollegaer som imødekommende, oplever mere end hver fjerde VIP, at man kun sjældent eller næsten aldrig anerkendes for et godt stykke arbejde (Figur 6.1). Som det ses af Tabel 1.2, er der en del variation mellem institutterne. Dette tyder på, at der på hvert område er forhold, som er positive, og som man bør fortsat bør vedligeholde, og på den anden side forhold, der påvirker trivslen negativt og derfor bør diskuteres inden for respektive område. I det følgende er der taget udgangspunkt i de udfordringer, som viser sig ved de tre mørkeste farver i Tabel 1.2. Hvad angår de enkelte institutter, kalder det på opmærksomhed at: På Institut for Økonomi (ECON) kan kun lidt over halvdelen af det videnskabelige personale anbefale arbejdspladsen til andre. Hvad angår relationen til kolleger, oplever mindre end 50 procent, at godt arbejde anerkendes på arbejdspladsen. Til trods for at flertallet oplever deres kollegaer som imødekommende, føler kun lige over halvdelen sig som del af et socialt fællesskab (Tabel 1.2.III), og 16 procent af VIP føler sig ensomme i deres hverdag på arbejdspladsen (Tabel 1.2.VI). I forhold til den nærmeste ledelse, oplever hver fjerde VIP og under halvdelen af TAP at have en daglig ledelse, som kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaverne. Endelig oplever mange en stor arbejdsbelastning. Seksten procent oplever ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed, og 30 procent er ofte eller næsten altid udkørt (Tabel 1.2.VI). På Institut for Marketing og Organisation (BADM) oplever kun 38 procent, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde. Særligt det videnskabelige personale oplever kun sjældent, at godt arbejde anerkendes på arbejdspladsen, og kun lidt over halvdelen oplever, at der på arbejdspladsen næsten altid eller ofte - er frihed til at fremføre kritiske synspunkter (Tabel 1.2.III). Til trods for at flertallet finder deres kollegaer imødekommende, føler kun halvdelen af forskerne sig som del af et socialt fællesskab på arbejdspladsen (Tabel 1.2.III), og hele 22 procent af det videnskabelige personale føler sig ofte eller næsten altid ensomme i det daglige arbejde (Tabel 1.2.VI). Hvad angår den daglige ledelse oplever lige godt en tredjedel at have en nærmeste leder, som kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaverne (Tabel 1.2.IV). Endelig er oplevet arbejdsbelastning en udfordring for instituttet. Enotyve procent har ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed (Tabel 1.2.VI). Mere end hver tredje føler sig ofte eller næsten altid udkørt (Tabel 1.2.VI). På Institut for Erhvervskommunikation (BCOM) er under halvdelen af medarbejderne tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet, og kun 44 procent kan anbefale deres arbejdsplads til andre (Tabel 1.2.I). Blandt det videnskabelige personale (VIP) kan 42 procent ikke anbefale deres arbejdsplads til andre (Figur 3.2). Hvad angår relationen til arbejdet, oplever kun 36 procent af det videnskabelige personale, at man anerkendes for godt arbejde, og kun godt halvdelen af det videnskabelige personale oplever, at man på arbejdspladsen er villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback (Tabel 1.2.III). Halvdelen af TAP, og endnu færre VIP, oplever en daglig ledelse, der kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver og løse faglige problemstillinger (Tabel 1.2.IV). Hertil kommer, at medarbejdere på BCOM har den største oplevede arbejdsbelastning på BSS (Tabel 1.2.VI). Hver fjerde VIP og hver femte TAP har ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed (Tabel 1.2.VI). Halvdelen af de videnskabelige medarbejdere ved instituttet føler sig ofte eller næsten altid udkørt, og ligeledes halvdelen oplever ofte eller altid, at de som følge af travlhed ikke er tilfredse med resultatet af arbejdet (Tabel 1.2.VI).

18 18 Resume og oplæg til diskussion På Juridisk Institut (LAW) er kun lidt mere end halvdelen tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet, og kun 42 procent kan anbefale deres arbejdsplads til andre (Tabel 1.2.I). Hvad angår relationen til kollegaer, oplever 74 procent, at deres kollegaer er imødekommende, men det til trods føler kun 43 procent sig som del af et socialt fællesskab (Tabel 1.2.III), og 27 procent af VIP føler sig ofte eller næsten altid ensomme i hverdagen på arbejdspladsen (Tabel 1.2.VI). Mindre end halvdelen finder, at man på arbejdspladsen er gode til at samarbejde, og færre end fire ud af 10 oplever, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde (Tabel 1.2.III). Blandt VIP tilkendegiver 33 procent, at man kun sjældent eller aldrig bliver anerkendt for veludført arbejde (Tabel 6.1). Hvad angår den daglige ledelse oplever flertallet ikke at have en nærmeste ledelse, som kan hjælp med at løse og/eller prioritere arbejdsopgaver (Tabel 1.2.IV). En stor del af personalet og især TAP-siden oplever en meget stor arbejdsbelastning. Næsten en tredjedel af de administrative medarbejdere, og 11 procent af det videnskabelige personale oplever ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed (Tabel 1.2.VI). Mere end halvdelen af det administrative personale føler sig ofte eller næsten altid udkørt, og det samme gælder hver fjerde VIP. At arbejdet går ud over privatlivet, opleves ofte eller næsten altid af 31 procent af VIP og 54 procent af TAP (Tabel 1.2.VI). Institut for Statskundskab (PS) er trods iøjnefaldende gode tal på en række parametre ikke forskånet for en høj oplevet arbejdsbelastning. Elleve procent af VIP og 27 procent af TAP angiver, at de ofte eller næsten altid har stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed, og 33 procent oplever, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går udover privatlivet (Tabel 1.2.VI). På Psykologisk Institut (PSY) er kun lidt over halvdelen af medarbejderne tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet, og mindre end halvdelen af det administrative personale kan anbefale deres arbejdsplads til andre (Tabel 1.2.I). Hvad angår relationen til arbejdet, oplever kun 37 procent, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde, og mindre end hver tredje videnskabelige medarbejder finder, at man på arbejdspladsen er villige til at lytte til hinanden og give konstruktiv feedback (Tabel 1.2.III). I forhold til den nærmeste ledelse, er det kun et mindretal af det administrative personale, der oplever en daglig ledelse, som kan hjælpe med faglige problemstillinger og hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver (Tabel 1.2.IV). Lige som på de øvrige institutter, oplever medarbejderne ved instituttet en høj arbejdsbelastning. Tretten procent har ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed. En tredjedel oplever, at arbejdet ofte eller næsten altid går ud over privatlivet, og en lige så stor andel af VIP oplever at være udkørt (Tabel 1.2.VI). I AU Herning (AU HE) oplever mindre end fire ud af 10 medarbejdere, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde ofte eller næsten altid. Kun lidt over halvdelen oplever at føle sig som del af et socialt fællesskab (Tabel 1.2.III), og til trods for at flertallet af medarbejderne ved AU HE oplever kollegaerne som imødekommende, føler 18 procent sig næsten altid eller ofte ensomme i deres hverdag på arbejdet (Tabel 1.2.VI). Hver tredje VIP føler sig ofte eller næsten altid udkørt, og 14 procent af VIP angiver, at de ofte eller næsten altid har stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed (Tabel 1.2.VI). På Center for Undervisning og Læring (CUL) oplever 31 procent ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer i form af for eksempel ondt i maven, nedtrykthed, og rastløshed, hvilket er den største andel sammenlignet med andre af BSS områder (Tabel 1.2.VI). En fjerdedel føler sig næsten altid eller ofte udkørt (Tabel 1.2.VI). I Dekansekretariatet Business and Social Sciences (DEK BSS) føler 36 procent, at arbejdet ofte eller næsten altid tager så meget tid og energi, at det går ud over privatlivet (Tabel 1.2.VI). Lige over halvdelen af medarbejderne angiver ofte eller næsten altid at vide, hvad der nøjagtigt forventes af dem i arbejdet (Tabel 1.2.II)

19 Resume og oplæg til diskussion 19 Oplæg til diskussion Der er betydelige forskelle på, hvordan medarbejderne på de enkelte institutter, centre og afdelinger trives, og hvordan de vurderer deres arbejdsplads på forskellige trivselsparametre. Medarbejdere, ledere og tillidsfolk bør først og fremmest drøfte de særlige forhold i egen enhed, der henholdsvis bærer trivsel oppe og truer trivsel. Strukturelle og organisatoriske forhold kan indvirke på trivsel (f.eks. dokumenterer undersøgelsen her, at reorganiseringen af AU indvirker på medarbejdernes trivsel). På den anden side kan strukturelle forhold ikke forklare, hvorfor enheder med meget ens opgaver og strukturelle betingelser, scorer meget forskelligt på trivselsparametre. Trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø er en ledelses- og samarbejdsmæssig udfordring deri, at trivsel ikke kan købes eller beordres frem, men vokser frem af det daglige samvær i organisationen. Trivsel lever af værdier, normer, viden, inddragelse og deltagelse. Det bør drøftes, hvordan ledere på alle niveauer, folk med tillidshverv og medarbejdere alle bliver klædt på til at kunne tage initiativer til at forme og tage vare på dette bløde stof i organisationen. Givet den væsentlige og positive rolle ledere under det tredje ledelsesniveau (dvs. under institut og vicedirektørniveau) spiller for trivsel, bør det drøftes, hvordan kompetencerne særligt hos denne gruppe af mellemledere kan styrkes. Givet forandringsprocessernes direkte og betydelige indvirkning på oplevet arbejdsbelastning, stress og trivsel bør det drøftes, hvordan de påbegyndte forandringer kan landes, så også det psykiske arbejdsmiljø styrkes. Med afsæt i tallene, arbejdets karakter og karrierelivsformer på universitetet bør udkørthed, balance mellem arbejde og privatliv, og stress også drøftes med henblik på at kunne håndtere det grænseløse arbejde. Det bør drøftes, hvad der henholdsvist er et individuelt og et fælles ansvar for sikring af en rimelig arbejdsbelastning. Det bør endvidere drøftes, hvordan anerkendelse kan styrkes, iscenesættes og måske i nogen grad institutionaliseres, så anerkendelse af hensyn til medarbejdernes trivsel kan afbalancere kritik og konkurrence, som er andre uomgængelige sider af karrierelivsformer og forskningsarbejde på højeste niveau. Givet den helt dominerende rolle interesse og engagement i arbejdet spiller for trivsel men sikkert også for produktivitet og kreativitet er det en opgave i de forskellige fagmiljøer at få drøftet og præciseret, hvad der holder denne interesse og dette engagement så højt, og hvad der eventuelt truer dette.

20 20 Spørgeskema og svarprocenter 2. SPØRGESKEMA OG SVARPROCENTER

21 Spørgeskema og svarprocenter 21 Kap. 2: Spørgeskema og svarprocenter Spørgeskemaets tilblivelse Aarhus Universitets Psykiske ArbejdsPladsVurdering 2012 er blevet til gennem lang tids arbejde med at udvikle et spørgeskema, der bedst muligt indfanger vilkårene for trivsel og arbejdsmiljø på universitetet. En del erfaringer blev gjort ved gennemførelsen af APV2009, og evalueringerne fra denne proces dannede udgangspunkt for denne undersøgelse. I juni 2012 blev et udkast til spørgeskema sendt i høring på universitetets fem hovedområder. Der blev afholdt høringsmøder på hvert af hovedområderne og også på BSS blev et høringsmøde holdt. Mange medarbejdere har ønsket at bidrage til processen, og de velbesøgte høringsmøder samt skriftlige høringssvar resulterede i et kortere og forbedret spørgeskema opdelt i temaer. For at skærpe formuleringer og sikre, at spørgeskemaet virkede nærværende for forskellige medarbejdergrupper, gennemførtes ekspertinterview med relevante personer. Herefter blev spørgeskemaet diskuteret i en række fokusgruppeinterviews med ansatte i forskellige medarbejdergrupper, blandt andet laboranter, teknisk personale og administrativt personale. Spørgeskemaet blev afprøvet elektronisk i oktober måned, hvor en række medarbejdere fik skemaet tilsendt med mulighed for at afprøve funktioner og spring og gennemse for sproglige fejl. Spørgeskemaet blev udsendt den 1. november 2012, og dataindsamlingen løb frem til den 3. december. En uddybet beskrivelse af processen samt spørgeskemaet i sin fulde længde kan findes i Rapport nr. 8, Baggrundsrapport. Dataindsamling og svarprocenter Data blev indsamlet i november måned 2012, og som det ses af Tabel 2.1 blev der opnået en høj svarprocent. I alt svarede 745 fuldtidsansatte på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,5. En så høj svarprocent er meget tilfredsstillende for denne type undersøgelse, især taget i betragtning at skemaet blev sendt ud elektronisk 3. Den høje svarprocent betyder også, at den statistiske usikkerhed bliver forholdsvis lille. Som en tommelfingerregel er den statistiske usikkerhed for fakulteterne cirka et procentpoint, mens den for institutter og centre er mellem to og fire procentpoint (se baggrundsrapporten for en beregning). Tabel 2.1.: Svarprocenter for gruppen af fuldtidsansatte medarbejdere Enhed n % Enhed n % BSS ,5% PS ,2% ECON ,4% PSY ,2% BADM ,6% AU HE 60 83,3% BCOM 72 87,8% CUL 16 94,1% LAW 99 81,8% DEK BSS 12 92,3% Note: n er antallet af svar. Da der på ICOA var færre end 10 respondenter, er der ikke rapporteret svarprocenter for disse. Medarbejdernes svar indgår i totalen for hovedområdet. 3 Se Dillman (2007) Mail and Internet Surveys, 2. ed., John Wiley & Sons Inc.

22 22 Spørgeskema og svarprocenter Reorganisering og forandringsprocesser Aarhus Universitetet har inden for de seneste år gennemgået en lang række forandringer. Det er lovpligtigt at gennemføre en arbejdspladsvurdering efter en stor forandring (Arbejdsmiljøloven 15a), men man har på Aarhus Universitet valgt også at give plads til spørgsmål, der direkte adresserer reorganisering og forandringer. Det blev gennem de føromtalte høringer tydeligt, at reorganisering og forandringer ikke blot har betydet meget for medarbejderne rundt omkring på universitet, men også at det fortsat er noget, der betyder noget i hverdagen hos mange. I APV2012 har alle medarbejdere haft mulighed for at tage stilling til i hvilket omfang, de er blevet berørt af forandringer. Der har ligeledes været mulighed for at forholde sig til den faglige udviklingsproces, den administrative reorganisering samt til omlægningen af IT-systemerne for de grupper, hvor det har været relevant. Endeligt har medarbejderne haft mulighed for skriftligt at forholde sig til betydningen af reorganiseringen i et åbent kommentarfelt. Se i øvrigt Rapport nr. 8, Baggrundsrapport. Tallene omkring reorganiseringer og forandringsproces er afrapporteret i Kapitel 9.

23 Trivsel på Business and Social Sciences Trivsel på Business and Social Science

24 24 Trivsel på Business and Social Sciences Kap. 3: Trivsel på Business and Social Sciences Et af de vigtigste mål med APV2012 var at undersøge, hvorvidt medarbejderne ved BSS trives på deres arbejde. De ansatte blev indledningsvis spurgt om, hvorvidt de på deres arbejde føler sig tilpas. Dette spørgsmål blev stillet tidligt i spørgeskemaet for at afdække den umiddelbare følelse af trivsel. I slutningen af spørgeskemaet, efter en række spørgsmål om øvrige forhold ved arbejdet, blev medarbejderne igen bedt om svare på spørgsmål om trivsel, nemlig om de overordnet set er tilfredse med arbejdet, om de er tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet, og endelig om de ville kunne anbefale deres arbejdsplads til andre. Tabel 3.1 viser svarfordelingen på disse fire spørgsmål om trivsel. Hvad angår det første spørgsmål om trivsel, svarer tre ud af fire medarbejdere ved BSS, at de ofte eller næsten altid føler sig godt tilpas på deres arbejde. På PS er andelen af medarbejdere, som ofte eller næsten altid føler sig godt tilpas 87 procent. På AU HE er andelen 79 procent, og på PSY er andelen 76 procent. På ECON, BADM, og LAW er tallene henholdsvis 73, 72, og 72. På BCOM er andelen af medarbejdere, som næste altid eller ofte føler sig godt tilpas på arbejdet 61 procent. Dette er 14 procentpoint under gennemsnittet for BSS som fakultet. Tabellen viser ligeledes, at flertallet af medarbejderne ved BSS er tilfredse med deres arbejde overordnet set. Toogfirs procent erklærer sig enige eller helt enige i udsagnet: Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde. På de fleste af enhederne hørende til BSS er mere end otte ud af ti tilfredse med arbejdet. Sammenlignet med den overordnede tilfredshed arbejdet, er tilfredsheden med fremtidsudsigterne i arbejdet mindre. Andelen af medarbejdere ved BSS, som erklærer sig enig eller helt enige i udsagnet Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet, er 60 procent. Ligeledes er det 60 procent, som erklærer sig enige eller helt enige i udsagnet Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre. Igen dækker gennemsnittet for BSS over variationen mellem institutter og enheder. På PS kan 74 procent anbefale arbejdspladsen til andre, og på AU HE kan 69 procent anbefale arbejdspladsen. PÅ BCOM og LAW er det cirka fire ud af ti medarbejdere, som kan anbefale arbejdspladsen til andre. Tabel 3.1.: Trivsel på Business and Social Sciences BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AUHE CUL DEK BSS Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? a 75% 73% 72% 61% 72% 87% 76% 79% 81% 82% Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde b 82% 80% 85% 74% 79% 89% 82% 80% 87% 82% Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet b 60% 64% 62% 48% 54% 62% 52% 64% 87% 73% Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre b 60% 57% 65% 44% 42% 74% 59% 69% 94% 82% Note: a Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. b Tallene angiver andelen, der svarer Helt enig eller Delvist enig. Resten har svaret Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

25 Trivsel på Business and Social Sciences 25 Endelig blev medarbejderne på BSS spurgt om, hvorvidt de kunne anbefale deres arbejdsplads til andre. Andelen af ansatte, som kunne erklære sig enige i udsagnet Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre er 60 procent for BSS under ét. Dette tal dækker dog over variation mellem enhederne. Hvor flest kan anbefale deres arbejdsplads, erklærer 94 procent sig helt eller delvist enige i udsagnet, og hvor der er færrest er dette tal under 50 procent (BCOM og LAW). Herimellem er der variationer mellem enhederne. Også ansatte ved PS, DEK BSS, AU HE, PSY og BADM og ECON erklærer sig overvejende enige i at kunne anbefale deres arbejdsplads til andre. Figur 3.1 viser svarfordelingen for spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne ved BSS føler sig godt tilpas på deres arbejde, men nu opdelt på VIP og TAP og med en mere detaljeret visning af svarkategorierne Figur 3.1.: Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? 100% 75% 20% 20% 17% 33% 26% 7% 38% 18% 20% 31% 10% 0% 22% 19% 13% 25% 19% 18% 50% 25% 74% 79% 75% 62% 69% 93% 57% 82% 73% 69% 87% 92% 75% 81% 80% 75% 81% 82% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, Aldrig/næsten aldrig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

26 26 Trivsel på Business and Social Sciences På samme måde viser Figur 3.2 en mere detaljeret oversigt over svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne kan anbefale arbejdspladsen til andre. For eksempel viser Figur 3.2, at gruppen af TAP på BADM er lidt mere tilbøjelige til at anbefale deres arbejdsplads end gruppen af VIP på BADM. Modsat ses på AU HE, hvor VIP-ansatte er lidt mere tilbøjelige til at anbefale arbejdspladsen til andre end deres TAP-kollegaer. Andelen af medarbejdere som ikke kan anbefale arbejdspladsen er på BCOM større end andelen, som kan anbefale arbejdspladsen. Figur 3.2.: Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre 100% 19% 59% 18% 64% 20% 56% 14% 62% 20% 64% 20% 73% 18% 40% 9% 64% 27% 40% 8% 54% 15% 75% 10% 70% 18% 61% 38% 44% 14% 0% 75% 50% 25% 72% 36% 55% 94% 9% 82% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Kategorien Alle indeholder både VIP og TAP, da én eller begge grupper er for små til selvstændig afrapportering. Helt enig, Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig, Helt uenig I Figur 3.3 sammenlignes forskellige medarbejderkategoriers trivsel ud fra spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne føler sig godt tilpas på arbejdet. 100% 75% 75% 75% 67% 84% 73% 70% 78% 76% 50% 25% 0% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

27 Trivsel på Business and Social Sciences 27 Blandt ph.d.-studerende føler tre ud af fire sig godt tilpas på arbejdet ofte eller næsten altid. For videnskabelige assistenter gælder det for 67 procent. Tallet er højere for adjunkter og post.doc., hvor 84 procent angiver, at det er tilfældet næsten altid eller ofte. Inden for gruppen af lektorer føler 73 procent sig ofte eller altid godt tilpas, og det samme tal er 70 procent for professorer. Otteoghalvfjerds procent af teknisk-administrativt personale beskæftiget med administration (TAP adm) angiver at være godt tilpas på deres arbejde. I gruppen af TAP, som er beskæftiget med forskningslignende opgaver, er det 76 procent, som angiver, at de ofte eller næsten altid føler sig godt tilpas på arbejdet.

28 28 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel

29 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel

30 30 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Kap. 4: De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Trivsel på arbejdspladsen er en kompleks størrelse og påvirkes af mange forskelligartede omstændigheder, herunder arbejdsmiljøet. Men ikke alle faktorer er lige vigtige. For at identificere de vigtigste faktorer for medarbejdernes trivsel er der, i lighed med Aarhus Universitets arbejdspladsvurdering i 2009, foretaget en omfattende statistisk analyse. Analysen giver mulighed for, at identificere de faktorer, som opretholder trivslen og som Aarhus Universitet derfor fortsat bør værne om, ligesom analysen giver mulighed for, at identificere de faktorer, som skader trivslen, og som universitet derfor bør overveje at sætte ind over for. Centrale indeks i analysen For i det hele taget at foretage denne analyse blev spørgeskemaets enkelte spørgsmål samlet i overordnede indeks (se Tabel 4.2 i tillægget til dette kapitel). For eksempel består trivsels-indekset af fire spørgsmål: Om medarbejderen føler sig tilpas på sit arbejde, om medarbejderen overordnet er tilfreds med sit arbejde, om medarbejderen er tilfreds med fremtidsudsigterne i sit arbejde, og om medarbejderen kan anbefale sin arbejdsplads til andre. Disse spørgsmål er konceptuelt og statistisk sammenhængende og kan derfor samles i et samlet mål. Jo mere tilfreds, jo mere tilpas, og jo større villighed til at anbefale arbejdspladsen, desto højere score på trivselsindekset. Derudover blev der konstrueret indeks for interesse for arbejdet, indflydelse og kompetencefølelse i forbindelse med arbejdet, oplevelsen af fagligt fællesskab, oplevelse af socialt fællesskab, vurdering af nærmeste ledelse, samt vurdering af arbejdsbelastningen (herunder forekomsten af stærke stresssymptomer og udkørthed). Endelig blev der konstrueret indeks for, i hvilken grad medarbejderen er blevet berørt af reorganiseringen, og hvordan medarbejderen vurderer konsekvenserne af reorganiseringen. For det videnskabelige personale blev sidstnævnte indeks sammensat af spørgsmål om den faglige udviklingsproces, og for det teknisk-administrative personale blev dette indeks sammensat af spørgsmål om den administrative reorganisering. Regressionsanalyse med trivsel som afhængig variabel Disse indeks indgik i en statistisk analyse, en multipel lineær regression, som er vist i Tabel 4.1. Figur 4.1 (se side 32) er baseret på Tabel 4.1, men giver i stedet et grafisk og for mange mere intuitivt overblik over analysen. Den afhængige variabel i analysen er medarbejdernes trivsel, som er vist til højre i figuren. Til venstre er listet en række faktorer, som statistisk korrelerer med trivsel. Styrken af sammenhængen er indikeret ved pilenes tykkelse samt faktorernes placering; de mest betydningsfulde faktorer er placeret øverst. Der blev foretaget én analyse for gruppen af VIP, og én analyse for TAP med administrative opgaver. Figur 4.1 er baseret på analysen for VIP, men som Tabel 4.1 viser, adskiller den statistiske analyse af VIP sig kun på få parametre fra gruppen af TAP. Hvor der er forskelle, vil dette blive kommenteret.

31 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel 31 TABEL 4.1.: De vigtigste faktorer for trivsel. Regressionsmodeller til forklaring af trivsel for henholdsvis videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP) ansat inden for administration. b (s.e.) VIP B P-værdi b (s.e.) TAP B P-værdi Baggrund Relation til arbejdet Relation til kollegaer Nærmeste ledelse Arbejdspres Oplevelse af reorganiseringen (Konstant) Køn (kvinde) Alder (antal år) Afhængighed af eksterne midler Tidsbegrænset stilling Interesse for arbejdet Indflydelse og kompetence i arbejdet Fagligt fællesskab Socialt fællesskab Vurdering af nærmeste ledelse Arbejdsbelastning (herunder stress) Berørthed Vurdering af reorganiseringen Berørthed*vurdering (interaktionsled) 0,656 (0,310) -0,124 (0,058) -0,017 (0,003) -0,550 (0,061) -0,320 (0,081) 0,330 (0,022) 0,174 (0,023) 0,140 (0,021) 0,174 (0,019) 0,112 (0,013) -0,176 (0,015) -0,140 (0,033) 0,232 (0,027) 0,022 (0,006) - -0,027-0,088-0,118-0,072 0,227 0,128 0,129 0,168 0,136-0,171-0,16 0,166 0,127-0,033 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,001-0,345 (0,314) 0,153 (0,076) 0,007 (0,003) - - 0,447 (0,021) 0,103 (0,026) 0,128 (0,028) 0,183 (0,025) 0,137 (0,017) -0,200 (0,017) -0,066 (0,023) 0,104 (0,028) 0,010 (0,004) - 0,030 0, ,382 0,080 0,102 0,150 0,147-0,196-0,099 0,096 0,083-0,044 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,004 0,000 0,032 Justeret R 2 0,629 0,704 n Note: b er den ustandardiserede regressionskoefficient. B er den standardiserede korrelationskoefficient. Afhængig variabel: Trivsel (se Tabel 4.2). Ingen multikollinearitet fundet mellem uafhængige variable 4. 4 Se Tabachnik & Fidell (2007) Using Mutivariate Statistics, 5. ed., Pearson.

32 32 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Figur 4.1.: De vigtigste faktorer for trivsel blandt medarbejdere på Aarhus Universitet STOR EFFEKT PÅ TRIVSEL INTERESSE I ARBEJDET STOR ARBEJDSBELASTNING SOCIALT FÆLLESSKAB VURDERING AF REORG. BERØRTHED AF REORG. FAGLIGT FÆLLESSKAB TRIVSEL NÆRMESTE LEDELSE INDFLYDELSE / KOMPETENCE AFHÆNGIGHED EKST. MIDLER ALDER TIDSBEGRÆNSNING I STILLING LILLE EFFEKT PÅ TRIVSEL KØN Note: Figuren er baseret på den regressionsanalyse, som er vist i Tabel 4.1. Pilenes tykkelse er baseret på den statistiske effekt af variablen på trivsel. Røde pile indikerer en negativ sammenhæng. Grønne pile indikerer en positiv sammenhæng. Sorte pile indikerer sammenhænge, der er betinget af andre variable. Læg mærke til, at effekten af reorganiseringen på trivsel er betinget af medarbejdernes vurdering af reorganiseringen (dette er uddybet nedenfor).

33 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel 33 Betydningen af interesse og følelsen af at være kompetent Den absolut vigtigste faktor for universitetsansattes trivsel både det videnskabelige og det administrative personales trivsel er den stærke interesse for arbejdet. Jo mere medarbejderne er interesseret i deres arbejde, og jo mere de har lyst til at engagere sig i arbejdet, desto større trivsel. Den store interesse i arbejdet, som dokumenteres i rapportens øvrige kapitler, er således en af universitetets vigtigste ressourcer set i forhold til medarbejdernes trivsel. Det er ligeledes en vigtig forklaring på den fortsat høje trivsel blandt medarbejderne på Aarhus Universitet (se Kapitel 3 i Rapport nr. 1., Aarhus Universitet). Subjektiv kompetencefølelse er ligeledes relateret til trivsel. Det vil sige, at jo mere medarbejderen er tilfreds med sin indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, jo større viden om hvad der forventes af medarbejderen, og jo dybere følelse af at kunne mestre sine opgaver, desto højere trivsel. Betydningen af arbejdsbelastning Den næstvigtigste faktor er fravær af for stor arbejdsbelastning. Det vil sige, at jo oftere medarbejderne oplever for stor arbejdsbelastning stærke stresssymptomer, udkørthed, ubalance mellem privatliv og arbejdsliv samt utilfredshed med resultaterne grundet tidspres desto mindre trivsel. Fællesskab og trivsel Det sociale fællesskab har ligeledes en betydelig sammenhæng med medarbejdernes trivsel. Det vil sige, at en vigtig ressource i trivslen på universitetet er imødekommende kolleger, en følelse af at indgå i et socialt fællesskab på den lokale arbejdsplads samt fravær af ensomhed. Lige som det sociale fællesskab, er også det professionelle og faglige fællesskab vigtigt for medarbejdernes trivsel. Trivsel påvirkes således positivt af et godt samarbejde om løsningen af opgaverne, hvor alternative og kritiske synspunkter er velkomne, men hvor den faglige samtale på samme tid er præget af en villighed til at lytte og give konstruktiv feedback. Kollegial anerkendelse er ligeledes en del af det faglige fællesskab og dermed en vigtig ressource i forhold til trivsel.

34 34 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Samspillet mellem trivsel og oplevelsen af forandringsprocesserne Universitetets reorganisering den faglige såvel som den administrative har også en sammenhæng med trivsel, om end denne sammenhæng er mere kompliceret end de øvrige sammenhænge. Rent statistisk er der samvariation mellem graden af berørthed i forbindelse med reorganisering og trivsel, men hvorvidt denne sammenhæng er positiv eller negativ, er betinget af, hvorvidt reorganiseringen opleves meningsfuld af medarbejderne. Figur 4.2 er en grafisk repræsentation af interaktionsledet i den regressionsanalyse, som blev præsenteret i Tabel 4.1. Figur 4.2.: Sammenhængen mellem berørthed af forandringsprocesserne (den vandrette akse) og trivsel (den lodrette akse), betinget af medarbejdernes vurdering af reorganiseringens følger (de separate linjer). VIP TAP (administration) Positiv vurdering af reorg. Hverken eller Negativ vurdering 0 Ikke berørt Meget berørt 0 Ikke berørt Meget berørt Note: Graferne er grafiske repræsentationer af tallene i Tabel 4.1. Berørthed er operationaliseret som flytning af kontor, ny nærmeste leder, væsentlig nye arbejdsopgaver, udskiftning af flertallet af nærmeste kolleger, skift til anden organisatorisk enhed. For gruppen af VIP er vurderingen af forandringsprocesserne baseret på spørgsmål om den faglige udviklingsproces. For gruppen af TAP er samme skala baseret på spørgsmål om den administrative reorganisering. Se i øvrigt Tabel 4.2. Figur 4.2 viser for gruppen af VIP, at berørthed hænger positivt sammen med trivsel, hvis den faglige udviklingsproces opleves positivt. Det vil sige, hvis medarbejderne vurderer, at den faglige udviklingsproces vil føre til en forbedring af vilkårene for forskning, undervisning og rådgivning. Til gengæld er sammenhængen negativ, hvis den faglige udviklingsproces vurderes at have forringet vilkårene for forskning, undervisning og rådgivning. Kapitel 9 dokumenterer denne vurdering. For gruppen af TAP viser Figur 4.2, at sammenhængen mellem trivsel og berørthed af reorganiseringen er positiv, hvis medarbejderne vurderer, at den administrative reorganisering vil føre til en forbedring af vilkårene for betjening af forskere og undervisere, hurtig og korrekt sagsbehandling og etablering af interessante administrationsfaglige miljøer. Hvis den administrative reorganisering til gengæld bliver vurderet til at forværre vilkårene for ovenstående, er sammenhængen mellem berørthed af reorganiseringen og trivsel negativ.

35 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel 35 Betydningen af ledelse Alle medarbejdere blev spurgt til deres vurdering af den nærmeste ledelse, som for en stor del af medarbejderne ved Aarhus Universitet er en anden end lederen af instituttet eller vicedirektørområdet (se Kapitel 7). Trivsel er positivt korreleret med vurderingen af oplevet ledelse i dagligdagen, hvilket vil sige en ledelse, der er synlig i dagligdagen og som anerkender medarbejdernes arbejde; en ledelse der kan hjælpe med faglige problemstillinger og hjælpe med at prioritere mellem opgaver; samt en ledelse som løser konflikter retfærdigt og som man kan være tryg ved at henvende sig til. Denne sammenhæng er vel at mærke lige stærk, hvad enten der er tale om medarbejdere i videnskabelige eller administrative funktioner. Betydningen af ekstern finansiering I analysen af gruppen af VIP blev der medtaget spørgsmål om, hvorvidt medarbejderens stilling var tidsbegrænset, og hvorvidt ansættelsen var betinget af eksterne midler. Medarbejdere, hvis stilling er afhængig af eksterne midler scorer mere end et halvt point mindre på trivselsskalaen end medarbejdere, hvis stilling ikke er afhængig af eksterne midler. Dette er både substantielt og statistisk en signifikant sammenhæng. Ligeledes scorer medarbejdere, der sidder i en tidsbegrænset stilling lidt lavere på trivselsindekset. Sammenhængen er dog ikke nær så stærk som afhængigheden af eksterne midler. Betydningen af køn og alder Endelig korrelerer faktorerne alder og køn med trivsel, om end sammenhængene er meget svage. På en skala fra nul til 10 scorer kvindelige VIP i gennemsnit 0,13 lavere end mændene. Omvendt for TAP inden for administration, hvor gruppen af kvinder i gennemsnit scorer 0,15 højere end gruppen mændene. Set i forhold til skalaens variationsbredde, er dette forholdsvis små forskelle. For gruppen af VIP er der en svagt negativ sammenhæng mellem trivsel og alder, mens der for gruppen af TAP er en meget svag (omend statistisk signifikant) sammenhæng mellem alder og trivsel.

36 36 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel Tillæg til kapitel 4 Nedenstående tabel viser en udførlig oversigt over de indeks, som indgik i regressionsanalysen. TABEL 4.2.: Oversigt over indeks INDEKS Trivsel Interesse i arbejdet Kompetence i arbejdet Fagligt fællesskab Socialt fællesskab Oplevet ledelse Spørgsmål, som indgår i indeks Cronbachs alfa Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? 0,839 Jeg er overordnet set tilfreds med mit arbejde Jeg er tilfreds med fremtidsudsigterne i arbejdet Jeg kan anbefale min arbejdsplads til andre Finder du dit arbejde interessant? 0,760 Jeg har arbejdsopgaver, jeg har lyst til at engagere mig i Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 0,595 Er du tilfreds med den indflydelse, du har på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde? Jeg føler, at jeg har de nødvendige kompetencer til at gøre mit arbejde godt [På min arbejdsplads] er vi gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne 0,898 er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback er der et godt samarbejde mellem forskningspersonalet og det teknisk/administrative personale er nye ideer og forslag velkomne er der frihed til at fremføre kritiske synspunkter bliver konflikter løst på en retfærdig måde bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde [På min arbejdsplads] er mine kollegaer imødekommende 0,760 føler jeg mig som del af et større socialt fællesskab Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? (REV) [Jeg oplever en daglig leder eller ledelse som] anerkender medarbejdernes arbejde 0,888 er synlig i dagligdagen kan hjælpe mig med at prioritere arbejdsopgaver tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt løser konflikter retfærdigt kan hjælpe mig med faglige problemstillinger jeg trygt kan henvende mig til

37 De vigtigste kilder til medarbejdernes trivsel 37 TABEL 4.2.: Oversigt over indeks (FORTSAT) INDEKS Arbejdsbelastning Berørthed Vurdering af den faglige udviklingsproces Vurdering af den administrative reorganisering Baggrundsfaktorer Spørgsmål, som indgår i indeks Sker det, at du føler dig udkørt? Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet? Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? Oplever du, at du ikke er tilfreds med resultatet af dit arbejde, fordi der er for travlt? [Har du som følge af reorganiseringen]: Flyttet kontor? Flyttet til en anden organisatorisk enhed? Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer? Fået ny nærmeste leder? Fået væsentligt nye arbejdsopgaver? [Vurdering af, om processen vil forbedre eller forringe vilkårene for]: At gennemføre banebrydende forskning? At producere tværfaglig forskning inden for komplekse problemfelter? At højne undervisningens kvalitet? At etablere et fleksibelt indre uddannelsesmarked? At skabe nye uddannelser, der dækker behovene på fremtidens arbejdsmarked? At udvikle kernefaglige fællesskaber? At tiltrække de bedste forskertalenter? At dele viden med det omgivende samfund? At rådgive og betjene offentlige myndigheder? [Vurdering af, om processen vil forbedre eller forringe vilkårene for]: At reagere hurtigt på brugernes behov? At give en ensartet sagsbehandling? At træffe korrekte afgørelser? At skabe et interessant administrationsfagligt miljø? At gøre tydeligt hvem der har beslutningskompetencerne? At betjene og samarbejde med forskere og undervisere? At betjene andre administrative enheder? Er du ansat i en tidsbegrænset stilling? Er din ansættelse afhængig af, at der søges og modtages eksterne midler (fx fra forskningsfonde)? Køn Alder Cronbachs alfa 0,857-0,905 0,903 - Note: Cronbachs alfa er en koefficient, der angiver intern konsistens i en samling af spørgsmål. Cronbachs alfa kan gå fra 0 til 1. En tommelfingerregel er, at et robust mål har en Cronbachs alfa-værdi omkring 0,7.

38 38 Relation til arbejdet 5. Relation til arbejdet

39 Relation til arbejdet 39 Kap. 5: Relation til arbejdet Af Kapitel 4 ovenfor fremgik det, at den parameter, der uden sammenligning betyder mest for medarbejdernes trivsel på Aarhus Universitet, er medarbejdernes interesse og engagement i arbejdet. Derfor er det særdeles interessant at se svarmønsteret for netop disse variable. Interesse, engagement og kompetencer Tabel 5.1 viser svarfordelingen for en række spørgsmål vedrørende interesse, engagement og kompetencer i relation til arbejdet. Som det ses er det størstedelen af de ansatte ved School of Business and Social Sciences, der finder deres arbejde interessant. Således har 87 procent på hovedområdet svaret, at de altid/næsten altid eller ofte finder deres arbejde interessant. Ser man på de enkelte områder, er tallet på både LAW og PS over 90 procent. Generelt er tallene høje på hele hovedområdet. Syv ud af ti medarbejdere ved nøjagtigt, hvad der forventes af dem i deres arbejde i gennemsnit på hovedområdet. Der er variationer områderne imellem. Tallet er højest for CUL, hvor 87 procent ved, hvad der forventes. Tallene er ligeledes over gennemsnittet for PS, PSY og BADM med henholdsvis 78, 72 og 71 procent. For medarbejdere ved DEK BSS er det lidt over halvdelen, der ved, hvad der forventes af dem i deres arbejde. En stor del af medarbejderne på BSS er tilfredse med deres indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Otte ud af ti medarbejdere har svaret altid/næsten altid eller ofte på spørgsmålet. Dette tal er lidt lavere på BCOM, hvor 68 procent har svaret, at det er tilfældet. Tabel 5.1.: Medarbejdernes relation til arbejdet BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AUHE CUL DEK BSS Finder du dit arbejde interessant? a 87% 84% 83% 81% 93% 94% 86% 86% 87% 73% Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? a 70% 70% 71% 65% 66% 78% 72% 65% 87% 55% Er du tilfreds med den indflydelse, du har på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde? a Jeg føler, at jeg har de nødvendige kompetencer til at gøre mit arbejde godt b Jeg har arbejdsopgaver, jeg har lyst til at engagere mig i b 80% 76% 84% 68% 81% 84% 79% 82% 94% 73% 90% 92% 87% 94% 91% 92% 87% 87% 100% 82% 93% 92% 93% 88% 97% 95% 94% 87% 87% 91% Note: a Tallene angiver andelen der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. b Tallene angiver andelen, der svarer Helt enig eller Delvist enig. Resten har svaret Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

40 40 Relation til arbejdet Ni ud af ti medarbejdere på BSS føler, at de har de nødvendige kompetencer til at gøre deres arbejde godt. Andelen er højest på CUL og BCOM, hvor henholdsvis 100 og 94 procent mener, det er tilfældet. På både PS, ECON og LAW ligger andelen på over 90 procent. På BADM, PSY og AU HE er det 87 procent, der føler, at de har de nødvendige kompetencer til at gøre deres arbejde godt, mens det samme tal er 82 procent for DEK BSS. Derudover er medarbejderne spurgt til, om de har arbejdsopgaver, som de har lyst til at engagere sig i. Det viser sig at være tilfældet for stort set alle fakultetets ansatte. Treoghalvfems procent erklærer sig Helt enig eller Delvist enig i udsagnet Jeg har arbejdsopgaver, jeg har lyst til at engagere mig i. Dette tal er højt på tværs af områderne med få udsving. På LAW, hvor det er højest, er der 97 procent, der er enige i udsagnet. Figur 5.1 er en grafisk illustration af det første spørgsmål i Tabel 5.1. Her er svarene opdelt på medarbejdergrupper, og svarkategorierne er udspecificeret. Her kan man se, at VIP-ansatte i højere grad end TAP-ansatte på BSS finder deres arbejde interessant. En undtagelse fra denne observation er AU HE, hvor der er en lille tendens til, at det modsatte gør sig gældende. Figur 5.1.: FINDER DU DIT ARBEJDE INTERESSANT? 100% 75% 9% 26% 11% 29% 10% 53% 18% 27% 5% 8% 3% 25% 9% 31% 16% 8% 12% 27% 50% 25% 90% 72% 87% 67% 89% 47% 82% 73% 94% 83% 97% 75% 89% 69% 84% 92% 88% 73% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Figur 5.2 er en illustration af tilfredshed med indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde fordelt på stillingskategorier. Som Tabel 5.1 også viste, er hovedområdegennemsnittet 80 procent. Det svarer til andelen, der svarer altid/næsten altid eller ofte. Fordelt på stillingskategorier kan man se, at de ph.d.-studerende er de mest tilfredse blandt VIP-ansatte, mens lektorerne er mindst tilfredse, hvad angår tilfredshed med indflydelsen på tilrettelæggelse af arbejdet. For TAP gælder, at de mest tilfredse findes hos de teknisk-administrativt ansatte, der er beskæftiget med forskning og forskningslignende opgaver. Toogfirs procent er tilfredse med den indflydelse, de har på tilrettelæggelsen af deres daglige arbejde. Herefter følger teknisk-administrativt personale beskæftiget med administration. Her er 77 procent næsten altid eller ofte tilfredse med indflydelsen på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

41 Relation til arbejdet 41 Figur 5.2.: Er du tilfreds med den indflydelse, du har på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde? 100% 75% 80% 87% 73% 81% 76% 80% 77% 82% 50% 25% 0% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. TAP tek er udeladt af analysen pga. for få besvarelser. Figur 5.3 viser, at TAP i lidt højere grad end VIP ved, hvad der forventes af dem. Billedet er dog ikke entydigt. Således kan det ses, at flere VIP end TAP på ECON ved, hvad der forventes af dem. Figur 5.3.: Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 100% 75% 18% 14% 16% 29% 13% 7% 28% 9% 26% 8% 15% 8% 15% 6% 18% 25% 6% 27% 50% 25% 69% 78% 72% 57% 67% 93% 62% 82% 65% 77% 76% 92% 68% 94% 62% 75% 88% 55% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

42 42 Relation til kollegaer 6. Relation til kollegaer

43 Relation til kollegaer 43 Kap. 6: Relation til kollegaer Helt centralt for et velfungerende arbejdsmiljø er, at der eksisterer en grundlæggende accept af hinanden blandt medarbejderne. Denne grundaccept indebærer, at den enkelte medarbejder anerkender kollegaernes ret til at være til stede og går ud fra, at de kan yde arbejde af værdi, og at den enkelte medarbejder kan mærke kollegaernes imødekommenhed i form af bekræftelse og anerkendelse. Et godt arbejdsmiljø afhænger endvidere af, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne, hvilket blandt andet har som sin forudsætning at medarbejderne er villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback, samt at konflikter som hovedregel bliver løst på en måde, der opleves som retfærdig. Disse antagelser er til fulde blevet bekræftet af analyserne i Kapitel 4, hvor det fremgik, at imødekommende kollegaer er blandt de vigtigste faktorer for trivsel, og at anerkendelse og samarbejde ligeledes er af stor betydning. Tabel 6.1 viser fordelingen af svar på disse spørgsmål fordelt på institutter og områder. Fireogtres procent af medarbejdere oplever, at man på arbejdspladsen er gode til at samarbejde om løsningen af arbejdsopgaverne. Det gælder for 87 procent af medarbejderne på CUL og 83 procent af medarbejderne på PS. På LAW er der 48 procent, der svarer, at der er et godt samarbejde om at løse opgaverne. De øvrige områder ligger mellem 61 og 66 procent. Flertallet af medarbejderne på BSS oplever, at man på arbejdspladsen er villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback. Det gælder for 91 procent på DEK BSS, for 87 procent på CUL og PS, for 63 procent på PSY, og for 65 procent på BADM. På LAW er der 49 procent, der kan svare bekræftende, hvilket er 18 procentpoint under fakultetsgennemsnittet. Tabel 6.1.: På min arbejdsplads... er vi gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne... er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback... er der et godt samarbejde, mellem forskningspersonalet og det teknisk/administrative personale BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AUHE CUL DEK BSS 64% 63% 62% 62% 48% 83% 61% 66% 87% 64% 67% 69% 65% 58% 49% 87% 63% 64% 87% 91% 78% 68% 79% 84% 78% 90% 76% 69% 93% 57%... er nye ideer og forslag velkomne 63% 59% 65% 60% 51% 73% 60% 62% 100% 91%... er der frihed til at fremføre kritiske synspunkter 65% 66% 57% 59% 59% 73% 63% 57% 100% 100%... bliver konflikter løst på en retfærdig måde 52% 55% 53% 33% 46% 66% 45% 56% 82% 50%... bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde 46% 47% 38% 46% 39% 66% 37% 39% 75% 64%... er mine kollegaer imødekommende 81% 77% 79% 78% 74% 89% 83% 82% 100% 100%... føler jeg mig som del af et større socialt fællesskab 59% 51% 54% 58% 43% 78% 63% 59% 87% 82% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

44 44 Relation til kollegaer Tabel 6.1 viser ligeledes, at de fleste oplever, at der er et godt samarbejde mellem forskningspersonale og teknisk-administrativt personale. Mest positivt opleves dette på CUL, hvor der er 93 procent, der svarer, at der næsten altid eller ofte er et godt samarbejde og ligeledes på PS, hvor ni ud af ti medarbejdere oplever et godt samarbejde. Der er en variation områderne imellem. Således er tallet for BCOM 84 procent, og for BADM er tallet 79 procent. For ECON og DEK BSS er tallene henholdsvis 68 og 57 procent. Knap seks ud af ti medarbejdere føler sig som en del af et større socialt fællesskab på deres arbejdsplads. Det gælder for lidt flere på DEK BSS, CUL og PS mens det gælder for lidt færre på LAW, ECON og BADM. Her ligger tallene fra 43 til 54 procent. Hvor der er flest, er der 87 procent, der svarer, at de føler sig som en del af et større socialt fællesskab. Væsentligt for trivslen på en arbejdsplads, som et universitet, er, at der er frihed til at fremkomme med kritik og at det er muligt at bidrage med nye ideer. Derfor er universitetets medarbejdere spurgt til, om de oplever, at der er frihed til at fremføre kritiske synspunkter, og om nye ideer og forslag er velkomne. Femogtres procent af hovedområdets ansatte oplever, at der er frihed til at fremføre kritiske synspunkter, og 63 procent oplever, at nye ideer og forslag er velkomne. Der er her en betragtelig variation mellem områderne. Anerkendelse og imødekommenhed Da anerkendelse er et centralt element i at blive accepteret på sin arbejdsplads og trives socialt, er denne variabel undersøgt nærmere. Af Figur 6.1 fremgår det, hvor mange der oplever at blive anerkendt for et godt stykke arbejde på arbejdspladsen. Tallene er i denne figur opdelt på henholdsvis VIP og TAP og svarkategorierne er specificeret yderligere i sammenligning med Tabel 6.1. Af figuren fremgår det, at 43 procent af de VIP-ansatte og 59 procent af de TAP-ansatte på Business and Social Sciences oplever at blive anerkendt for et godt stykke arbejde næsten altid eller ofte. Tredive procent af VIP-ansatte og 27 procent af TAP-ansatte oplever, at det sker nogle gange. Disse gennemsnitstal dækker dog over markante variationer. Mest positivt er billedet for TAP på BCOM, hvor 100 procent oplever at blive anerkendt for et godt stykke arbejde. For VIP samme sted er andelen væsentligt mindre. I gruppen af videnskabelige medarbejdere på ECON, BADM, BCOM, LAW og AU HE oplever mere end hver fjerde, at godt arbejde kun sjældent eller næsten aldrig anerkendes. Til sammenligning er den tilsvarende andel på et institut som PS 6 procent.

45 Relation til kollegaer 45 Figur 6.1.: På min arbejdsplads bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde 100% 75% 50% 30% 27% 23% 29% 25% 47% 39% 100% 31% 23% 27% 33% 40% 31% 34% 33% 19% 27% 25% 43% 59% 46% 52% 35% 53% 36% 36% 54% 67% 58% 38% 31% 36% 50% 75% 64% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Med udgangspunkt i betydningen af kollegialt fællesskab for trivsel er tallene for imødekommenhed blandt kollegaer opdelt på VIP og TAP. Figur 6.2 viser i lighed med Tabel 6.1, at medarbejderne på Business and Social Sciences i vidt omfang oplever, at deres kollegaer er imødekommende, og at der generelt ikke er store forskelle mellem medarbejdergrupperne på dette spørgsmål. Der er dog en tendens til, at administrative medarbejdere i lidt højere grad end videnskabelige medarbejdere finder deres kollegaer imødekommende. Figur 6.2.: På min arbejdsplads er mine kollegaer imødekommende 100% 75% 17% 8% 19% 14% 22% 7% 21% 24% 8% 9% 17% 13% 6% 11% 17% 50% 79% 92% 76% 86% 76% 93% 74% 100% 71% 92% 90% 83% 82% 94% 82% 83% 100% 100% 25% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, aldrig/næsten aldrig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

46 46 Relation til ledelsen 7. Relation til ledelsen

47 Relation til ledelsen 47 Kap. 7: Relation til ledelsen Fra arbejdsmiljøforskning ved man, at medarbejdernes oplevelse af ledelsen på de allerfleste arbejdspladser er af stor betydning for medarbejdernes trivsel. Ledelse kan organiseres på mangfoldige måder, men medarbejdernes trivsel påvirkes af, at en række daglige ledelsesfunktioner varetages, herunder at lederen er synlig og sætter kurs og retning på arbejdet. Oplevelse af egne ledere er en vigtig faktor for trivsel, jævnfør Kapitel 4, så en kortlægning af, hvordan medarbejderne opfatter deres ledere, er i et trivselsperspektiv af stor betydning. Det har vist sig ikke at være nogen enkel opgave vha. spørgeskemaspørgsmål at kortlægge medarbejdernes opfattelser af deres ledere på Aarhus Universitet. Foruden at ledelsesrelationerne er utydelige og sammensatte, så varierer de også for forskellige medarbejdergrupper, varierer fra hovedområde til hovedområde, og dertil har ledelsesfunktioner og ledelsespositioner, som i deres indhold er nogenlunde ækvivalente, forskellige betegnelser på forskellige fakulteter og områder. Løsningen i forhold til undersøgelsesdesignet for APV2012 er blevet at fastlægge tre niveauer af ledelse på universitet, nemlig (1) universitetsledelsen bestående af rektor, prorektor, universitetsdirektøren samt dekanerne for de fire hovedområder, (2) dekanatet på forskningssiden bestående af dekan og prodekaner som på administrationssiden modsvares af universitetsdirektøren og (3) institutlederne på forskningssiden, der på administrationssiden modsvares af vicedirektørerne. I denne rapport for Business and Social Sciences rapporteres tallene for oplevet ledelse, altså niveauet tættest på medarbejderen, og oplevelse af institut- eller centerleder samt vurdering af dekanatet.

48 48 Relation til ledelsen OPLEVET LEDELSE Medarbejderne er spurgt til, hvorvidt de opfatter deres institutleder eller centerleder, som deres nærmeste leder. Formålet er at kortlægge, hvor mange ansatte ved Aarhus Universitet, der opfatter at have en nærmeste leder under tredje ledelsesniveau. Figur 7.1 viser, hvor mange der opfatter deres institut- eller centerleder som nærmeste leder på BSS. Tallene er opdelt på områder og på medarbejdergruppe, hvor det har været muligt. Figur 7.1.: Opfatter du lederen af instituttet/centeret som din nærmeste leder? 100% 80% 93% 90% 65% 69% 41% 33% 20% 36% 25% 42% 28% 25% 55% 78% 60% 40% 20% 37% 42% 0% BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE Note: Tallene angiver andelen der har svaret Ja. Resten har svaret Nej. CUL og DEK BSS er udeladt af anonymitetshensyn (se Baggrundsrapport) VIP TAP Figuren viser, at der på BSS er store forskelle mellem VIP og TAP på dette spørgsmål på langt de fleste områder. Knap to tredjedele af VIP opfatter lederen af det 3. niveau som deres nærmeste leder. Det gælder kun for 41 procent af TAP. Ser man på fordelingen på områderne, kan man se, at det er tilfældet for flest VIP-ansatte på BCOM og LAW, hvor henholdsvis 93 og 90 procent har svaret bekræftende. På PSY og AU HE opfatter under halvdelen af VIP erne lederen af 3. niveau som nærmeste leder. På TAP-siden er der flest, 42 procent, på AU HE og PS, der svarer bekræftende. På BADM er det en ud af fem, og på PSY og LAW er det en ud af fire, der opfatter institutlederen som nærmeste leder. Da organisationsstrukturen ikke gør det muligt at identificere den enkelte medarbejders nærmeste leder, er der spurgt til, hvorvidt den enkelte medarbejder oplever, at der er en daglig ledelse, der varetager en række ledelsesfunktioner. Figur 7.2 viser svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål. Størstedelen af medarbejdere på Business and Social Sciences har en leder, som de trygt kan henvende sig til. Således svarer 78 procent, at de er helt eller delvist enige i dette udsagn. Seksogtres procent af medarbejderne oplever, at de har en ledelse, der anerkender deres arbejde. Lidt under halvdelen af medarbejderne oplever en ledelse, der kan hjælpe med faglige problemstillinger, og 59 oplever en nærmeste ledelse, som tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt. Seks ud af ti oplever en ledelse, der er synlig i dagligdagen. Femoghalvtreds procent finder, at der er en nærmeste ledelse, der løser konflikter retfærdigt, og 36 procent af medarbejderne ved BSS kan få hjælp til at prioritere arbejdsopgaver af en nærmeste leder.

49 Relation til ledelsen 49 Figur 7.2.: Jeg oplever, at der er en daglig ledelse, som jeg trygt kan henvende mig til 78% 11% kan hjælpe mig med faglige problemstillinger 48% 20% løser konflikter retfærdigt 55% 28% tør træffe ubehagelige beslutninger, hvis det er nødvendigt 59% 23% kan hjælpe mig med at prioritere arbejdsopgaver 36% 27% er synlig i dagligdagen 60% 14% anerkender medarbejdernes arbejde 66% 13% 0% 25% 50% 75% 100% Helt enig, Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig, Helt uenig Note: Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Ledelse på tredje niveau: Institut- og centerledere Ansatte ved Business and Social Sciences er stillet en række spørgsmål om deres oplevelse af institut- og centerledere. Der blev både stillet spørgsmål om lederens evne til at informere og kommunikere, samt om lederen er lydhør og opstiller klare mål. Som det blev tydeligt i Figur 7.1 er der stor forskel på, om medarbejderen opfatter lederen på 3. niveau som en leder, der er tæt på. Derfor er der også betragtelige variationer i antallet af respondenter, der har svaret ved ikke/ikke relevant til spørgsmålene om institutlederne. For at give det fulde overblik over de afgivne svar, er alle svarkategorier afrapporteret for hvert institut i nedenstående Tabel 7.1. Ledelse på andet niveau: Dekanatet I undersøgelsen af medarbejdernes oplevelse af hovedområdets ledelse er der forsøgt taget højde for, at kun et mindre antal af hovedområdets ansatte er i kontakt med ledelsen i det daglige. Derfor er det i mindre grad relevant at spørge til konfliktløsning og anerkendelse, hvilket er funktioner, der løses tæt på medarbejderen. Der er i stedet stillet spørgsmål, som fokuserer på, i hvilket omfang lederne informerer, involverer, er lydhøre, kommunikerer og begrunder. Svarene er vist i søjlediagrammet i Figur 7.3. Nitten procent af de ansatte er enige i, at dekanatet informerer medarbejderne i god tid om beslutninger, der skal træffes. Toogfyrre procent er uenige i dette udsagn. Sytten procent oplever, at dekanatet er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter. Tyve procent er hverken enige eller uenige i dette udsagn, mens knap halvdelen af medarbejderne er uenige i, at det er tilfældet. Det sidste spørgsmål vedrører, hvorvidt dekanatet klart kommunikerer sine begrundelser for de trufne beslutninger. Her angiver 16 procent af medarbejderne at være helt eller delvist enige i, at det er tilfældet, mens 47 procent er uenige.

50 50 Relation til ledelsen Tabel 7.1.: Medarbejdernes vurdering af institut/område-lederen Lederen informerer medarbejderne i god tid om kommende beslutninger, der skal træffes Lederen giver gode muligheder for, at medarbejderne kan involvere sig i beslutningsprocesserne Lederen er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter Lederen kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AUHE CUL DEK BSS Helt enig/ Delvist enig 61% 66% 63% 67% 65% 50% 50% 58% 73% 80% Hverken enig eller uenig 17% 17% 15% 14% 16% 18% 24% 11% 7% 20% Delvist uenig/ Helt uenig 18% 14% 15% 14% 18% 23% 18% 29% 20% 0% Ikke relevant /ved ikke 5% 3% 7% 4% 2% 9% 8% 2% 0% 0% Helt enig /Delvist enig 63% 70% 69% 76% 74% 48% 40% 62% 80% 90% Hverken enig eller uenig 16% 15% 12% 6% 9% 25% 28% 16% 13% 10% Delvist uenig/ Helt uenig 15% 11% 17% 15% 12% 16% 19% 22% 7% 0% Ikke relevant /ved ikke 5% 3% 3% 3% 4% 10% 13% 0% 0% 0% Helt enig/ Delvist enig 70% 73% 69% 81% 77% 63% 55% 67% 87% 100% Hverken enig eller uenig 13% 14% 11% 6% 6% 20% 17% 13% 13% 0% Delvist uenig/ Helt uenig 12% 9% 13% 12% 15% 7% 14% 20% 0% 0% Ikke relevant /ved ikke 6% 3% 7% 1% 2% 10% 15% 0% 0% 0% Helt enig/ Delvist enig 56% 57% 50% 65% 61% 50% 49% 56% 67% 90% Hverken enig eller uenig 22% 26% 25% 16% 20% 24% 21% 15% 20% 10% Delvist uenig/ Helt uenig 17% 14% 22% 16% 17% 15% 18% 29% 7% 0% Ikke relevant /ved ikke 5% 3% 3% 3% 2% 11% 12% 0% 7% 0% Lederen opstiller klare mål Helt enig/ Delvist enig 43% 40% 31% 51% 55% 45% 26% 56% 73% 50% Hverken enig eller uenig 28% 34% 36% 21% 21% 29% 28% 18% 20% 40% Delvist uenig/ Helt uenig 22% 22% 29% 26% 20% 14% 26% 24% 7% 10% Ikke relevant /ved ikke 7% 3% 5% 1% 4% 12% 20% 2% 0% 0% Figur 7.3.: Vurdering af dekanatet 100% Ikke relevant/ved ikke Delvist uenig, Helt uenig Hverken enig eller uenig Helt enig, Delvist enig 75% 42% 48% 47% 50% 25% 24% 20% 24% 19% 17% 16% 0% Dekanatet informerer medarbejderne i god tid om kommende beslutninger, der skal træffes Dekanatet er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter Dekanatet kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger

51 Arbejdstid og arbejdets organisering Arbejdstid og arbejdets organisering

52 52 Arbejdstid og arbejdets organisering Kap. 8: Arbejdstid og arbejdets organisering En lang række spørgsmål vedrørende trivsel og arbejdsmiljø relaterer til arbejdstid, tidsforbrug på forskellige opgaver og oplevelsen af at bruge tiden fornuftigt og på de mest relevante opgaver. Spørgsmålene om tidsforbrug hjælper til bedre at forstå spørgsmål og give perspektiv på fænomener som stress, udkørthed, konflikter mellem arbejde og privatliv, konflikter og dilemmaer mellem forskellige arbejdsopgaver mv. Derfor er medarbejderne blevet spurgt om deres tidsforbrug fordelt på en række aktiviteter i løbet af en uge 5. Spørgeskemaet angående tidsforbrug var forskelligt alt efter medarbejderens stilling. Videnskabeligt personale samt teknisk-administrativt personale med forskningslignende opgaver. Teknisk-administrativt personale med primært administrativt arbejde blev stillet et andet. Kun de fuldtidsansatte blev bedt om at angive tidsforbruget, og i de følgende analyser er tallene beregnet ud fra de medarbejdere, som angav at besætte stillinger normeret til 37 timer. Fordelingen af arbejdstid for VIP-ansatte Ét af de markante resultater fra APV2009 var, at de videnskabelige medarbejdere lagde betydelig mere tid på universitetet end normeret. Tallene afspejlede en karrierelivsform, hvor de ansatte ikke i sig selv fandt det problematisk at lægge mere arbejde end krævet. For eksempel afveg de ansattes reelle arbejdstid ikke væsentligt fra den ideelle arbejdstid (se APV2009 for Aarhus Universitet 6 ). Tallene for 2012 afspejler igen, at det videnskabelige personale investerer væsentligt mere end 37 timer i deres arbejde. I gennemsnit ligger arbejdsugen på 45,4 timer pr. uge. På både AU HE og BCOM ligger dette tal på over 46 timer ugentligt. Af Tabel 8.1. fremgår hvordan arbejdstiden er fordelt på opgaver blandt de videnskabelige ansatte fordelt på institutterne på BSS. Det ses, at der er forskel på, hvor lang tid der gennemsnitligt bruges på forskning på tværs af institutterne. Der bruges mest tid på forskning på PS, hvor de VIP-ansatte har rapporteret i gennemsnit at bruge 19,6 timer ugentligt på forskning. Dette tal varierer institutterne imellem, og AU HE og BCOM ligger under hovedområdegennemsnittet med henholdsvis 4,4 og 9,9 timer ugentligt i gennemsnit. På BADM og LAW angiver de VIP-ansatte, at de i gennemsnit forsker 15,5 timer ugentligt. På BSS underviser de videnskabeligt ansatte i gennemsnit 3,7 timer om ugen. På AU HE, hvor man underviser mest, undervises næsten 8 timer ugentligt i gennemsnit. På både PS er dette tal 2,5 timer om ugen, mens det på BCOM og BADM er henholdsvis 5,2 og 4 timer ugentligt. På PSY underviser videnskabeligt ansatte gennemsnitligt 2,7 timer ugentligt, og på ECON er tallet 3,4 timer. På BSS anvendes der i gennemsnit 2,4 timer ugentligt på forskningsadministration. Det dækker over små variationer på hovedområdet, hvor man på PSY bruger 2,9 timer om ugen og på AU HE 1,2 timer ugentligt. 5 Medarbejderne blev stillet spørgsmålet: Tænk tilbage på den seneste uge eller de sidste 7 dage (kig eventuelt i din kalender). Hvor mange timer har du brugt på følgende aktiviteter? Hvis ugen har været meget atypisk (fx på grund af sygdom), så vælg en uge, der er mere typisk. Skriv antal timer (fx 1,5). Timerne skal summere op til din reelle arbejdstid inkl. overarbejde. 6

53 Arbejdstid og arbejdets organisering 53 Tabel 8.1.: Reel ugentlig arbejdstid VIP BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AUHE Opdatering 6,7 6,2 7,3 7,8 6,1 6,2 7,4 5,9 Forskning 15,5 17,5 15,5 9,9 15,5 19,6 18,5 4,4 Rådgivning og myndighedsbetjening 0,9 0,8 0,6 0,1 2,4 1,4 0,4 0,2 Adm. forskning 2,4 2,6 2,7 2,6 1,4 2,6 2,9 1,2 Anden adm. 2,4 2,4 1,9 3,9 2,4 1,7 1,8 4,1 Undervisning 3,7 3,4 4,0 5,2 3,0 2,5 2,7 7,9 Forberede undervisning mm. 7,3 6,2 7,4 10,7 7,3 6,7 4,2 13,3 Vejledning 2,5 2,3 2,9 2,4 2,0 1,9 2,0 4,6 Formidling 1,1 0,8 0,8 1,0 1,3 1,2 1,5 1,1 Rejse mellem AU-adresser 0,5 0,3 0,7 0,6 0,7 0,2 0,3 1,2 Kurser 1,1 1,7 1,1 0,7 1,4 0,8 0,8 0,4 Andet 1,3 1,2 0,8 1,3 2,0 0,7 1,7 1,9 Total 45,4 45,3 45,6 46,2 45,4 45,5 44,2 46,3 n Note: Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen.

54 54 Arbejdstid og arbejdets organisering Figur 8.1 er baseret på tallene i Tabel 8.1., men giver et grafisk overblik over fordelingen af arbejdsopgaver for VIP, hvor tallene for overblikkets skyld er lagt sammen i en række relevante kategorier, hvorved variationen mellem institutterne bliver tydeligere. På BSS bruger det videnskabelige personale i gennemsnit 13,5 timer ugentligt på undervisning, forberedelse af undervisning og vejledning af studerende. Dette dækker over, at der på AU HE bruges 25,9 timer ugentligt på disse opgaver, mens tallet er 8,8 timer for PSY. Figur 8.1.: Reel ugentlig arbejdstid VIP Andet Administration Undervisning Forskning Opdatering ,8 4,9 4,5 6,6 3,8 4,3 4,7 5, ,5 11,9 14,3 18,3 12,3 11,0 8,8 25, ,5 17,5 15,5 9,9 15,5 19,6 18,5 4,4 0 6,7 6,2 7,3 7,8 6,1 6,2 7,4 5,9 BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE Note: Undervisning er opgjort som tid anvendt på undervisning, forberedelse af undervisning og vejledning. Administration er tid anvendt på administration af forskning og anden administration. Andet dækker over Formidling, Rådgivning, Rejser mellem AU-adresser, kurser og Andet. Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen. Ugentlig arbejdstid for TAP-ansatte i administrationen Tabel 8.2. viser fordelingen af arbejdstid på en række arbejdsopgaver for TAP-ansatte, som varetager administrative opgaver. Tabellen viser, at det også gælder for TAP, at den samlede ugentlige arbejdstid gennemsnitlig ligger over 37 timer. I gennemsnit bruger TAP-ansatte med administrative opgaver 14,6 timer på driftsopgaver. Ser man på udviklingsopgaver, fremgår det, at TAP-ansatte med administrative opgaver på BCOM bruger mest tid på udviklingsopgaver, i gennemsnit 6,6 timer ugentligt, mod 1,6 timer på ECON. I gennemsnit bruger administrativt ansatte TAP 5,3 timer om ugen på møder. En anden opgave, der er tidskrævende, er opdatering og ajourføring herunder mailkorrespondancer og telefonopkald. I gennemsnit anvender de ansatte 10,5 timer om ugen på dette.

55 Arbejdstid og arbejdets organisering 55 Tabel 8.2. Reel ugentlig arbejdstid TAP-adm BSS ECON BCOM Opdatering 10,5 11,4 12,3 Driftsopg. 14,6 14,8 16,0 Udviklingsopg. 6,1 1,6 6,6 Møder 5,3 4,4 5,5 Rejse mellem AU adresser 0,4 0,5 0,1 Kurser 0,7 1,2 0,4 Andet 3,3 6,3 0,6 Total 40,8 40,3 41,5 n Note: Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen. De resterende enheder er af anonymitetshensyn ikke rapporteret separat. FIGUR 8.2.: Reel ugentlig arbejdstid TAP-adm 50 Andet Kurser Rejse mellem AU-adresser Møder Udviklingsopg. Driftsopg. Opdatering ,1 1,6 6, ,6 14,8 16, ,5 11,4 12,3 0 BSS ECON BCOM Note: Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen. De resterende enheder er udeladt af anonymitetshensyn.

56 56 Arbejdstid og arbejdets organisering Arbejdstid for forskellige stillingsgrupper Af Tabel 8.1. fremgik det, at videnskabeligt personale i gennemsnit arbejder 45,4 timer om ugen. I nedenstående Tabel 8.3. er arbejdsopgaverne fordelt på stillingskategorier for at give et billede af, hvordan opgavetyperne fordeler sig forskelligt afhængig af ansættelse og anciennitet. Derudover viser tabellen også fordelingen af arbejdsopgaver for TAP-ansatte med forskningslignende eller undervisningsrelaterede opgaver. Tabel 8.3.: Reel ugentlig arbejdstid fordelt på stillingskategorier PhD Ass Adj./postdoc Lektor Prof. TAP forsk Opdatering 6,2 8,0 6,1 6,8 7,1 7,9 Forskning 23,1 16,5 15,5 11,6 13,7 14,1 Rådgivning og myndighedsbetjening 0,3 0,2 0,4 0,9 2,2 0,6 Adm. forskning 1,5 1,9 3,4 1,9 3,7 1,4 Anden adm. 1,1 1,2 1,2 3,3 3,0 2,8 Undervisning 2,2 2,3 4,1 4,8 3,6 2,2 Forberede undervisning mm. 3,8 4,4 8,6 9,6 7,4 3,9 Vejledning 0,5 1,0 2,3 3,4 3,7 0,6 Formidling 0,5 0,7 1,1 1,0 2,0 0,2 Rejse mellem AU adresser 0,2 0,4 0,6 0,7 0,5 0,1 Kurser 2,0 0,8 0,9 0,8 0,6 2,3 Andet 1,8 0,7 1,3 1,1 1,3 4,4 Total 43,3 38,2 45,4 45,7 48,9 40,5 n Note: Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen. Helt overordnet viser tallene, at alle medarbejdergrupper bruger meget tid på deres arbejde. Derudover er der en tendens til, at den gennemsnitlige arbejdstid for gruppen af VIP stiger med stillingstrinnet. Videnskabelige assistenter arbejder i gennemsnit lidt over 38 timer ugentligt. Ph.d.-studerende arbejder cirka 43 timer om ugen. Adjunkter og post.doc bruger gennemsnitligt 45,4 timer, og lektorerne arbejder gennemsnitligt 45,7 timer om ugen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er højst for professorerne, der arbejder 48,9 timer om ugen. Det fremgår ligeledes, at det er ph.d.-studerende, der anvender mest tid til forskning. De forsker i gennemsnit 23,1 timer om ugen. Dette falder til 16,5 for videnskabelige assistenter og yderligere til 15,5 for adjunkter og post. doc er. Professorerne forsker ugentligt 13,7 time. Lektorer forsker mindst, målt i antallet af timer, nemlig 11,6 timer ugentligt. Til gengæld har lektorerne den største undervisningsforpligtelse og underviser i gennemsnit 4,8 timer ugentligt og forbereder undervisning i 9,6 timer. For TAP-ansatte med forskningslignende eller undervisningsrelaterede opgaver fordeler tiden sig på både forskning, forskningsadministration og undervisning samt forberedelse af undervisning. I gennemsnit bruger denne gruppe 14,1 timer ugentligt på forskning. Det gælder ligeledes for denne medarbejdergruppe, at den samlede gennemsnitlige arbejdstid ligger over 37 timer.

57 Arbejdstid og arbejdets organisering 57 Figur 8.3.: Fordelingen af arbejdsopgaver fordelt på stillingskategorier 50 Andet Administration Undervisning Forskning Opdatering ,6 6,5 4,6 5,2 6,7 3,1 7,7 15,0 17,8 14,7 4,2 6, ,1 16,5 15,5 11,6 13,7 14,1 0 6,2 8,0 6,1 6,8 7,1 7,9 PhD Ass. Adj./postdoc Lektor Prof. TAP forsk Note: Undervisning er opgjort som tid anvendt på undervisning, forberedelse af undervisning og vejledning. Administration er tid anvendt på administration af forskning og anden administration. Andet dækker over Formidling, Rådgivning, Rejser mellem AU-adresser, kurser og Andet. Timetallet er opgjort som et gennemsnit af respondenter med en normeret ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover. Personer med ekstremt høje timetal eller timetal på 0 er udeladt af analysen. Figur 8.3 er en grafisk illustration af Tabel 8.3, hvor tallene er samlet i relevante kategorier. Her fremtræder den beskrevne tendens tydeligere. I takt med at den videnskabelige medarbejder bevæger sig op i stillingskategorierne, forskydes det relative forhold mellem forsknings- og undervisningstid. De yngre videnskabelige medarbejdere bruger relativt meget tid på at forske set i forhold til den tid, de bruger på at undervise. De ældre videnskabelige medarbejdere bruger derimod mere tid på at undervise relativt til tid brugt på forskning. En lignende tendens findes også på universitetets andre fakulteter.

58 58 Forandringsprocesser og reorganisering 9. Forandringsprocesser og reorganisering

59 Forandringsprocesser og reorganisering 59 Kap. 9: Forandringsprocesser og reorganisering Aarhus Universitet har i årene 2011 og 2012 været i gang med omfattende organisatoriske forandringer på tre områder: (1) implementeringen af en række nye administrative IT-systemer; (2) en faglig udviklingsproces med omorganisering af bl.a. hovedområder og institutter; samt (3) en administrativ reorganisering med en opdeling på vicedirektørområder med front- og back offices. De ansatte blev spurgt om deres syn på disse organisatoriske forandringer gennem en serie spørgsmål vedrørende (1) berørthed af reorganiseringen i form af skift til nye kontorer, organisation, kollegaer, leder og arbejdsopgaver; (2) oplevelse af beslutningsprocesserne mht. til information, transparens, muligheder for involvering; (3) oplevelsen af brugervenlighed og nytte af de nye IT-systemer; (4) vurdering af i hvilket omfang den faglige udviklingsproces forbedrer eller forringer vilkårene for forskning, undervisning, talentrekruttering og myndighedsbetjening; (5) vurdering af i hvilket omfang den administrative reorganisering forbedrer eller forringer kvaliteten af den administrative betjening. Resultaterne er vist nedenfor. Medarbejdernes berørthed af forandringsprocesserne Medarbejderne ved BSS blev som noget af det første spurgt om, i hvilket omfang de er blevet berørt af forandringsprocesserne. Resultatet er opsummeret i Tabel 9.1. Toogfirs procent af medarbejderne på BSS har som følge af reorganiseringen flyttet kontor. På institutterne ECON, BCOM, og LAW er det så godt som alle. Cirka hver tredje er flyttet til en anden organisatorisk enhed, og ligeledes hver tredje har fået ny nærmeste leder. Atten procent oplever at have fået uønskede opgaver som følge af reorganiseringen, og 10 procent oplever at have fået flere interessante opgaver. Der ses dog en betydelig variation på tværs af institutter og enheder. Tabel 9.1.: Berørthed af forandringsprocesserne BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS Flyttet kontor 82% 87% 98% 99% 98% 56% 91% 21% 87% 91% Flyttet til en anden organisatorisk enhed 32% 54% 29% 24% 37% 11% 29% 23% 31% 50% Fået væsentlig længere til arbejde 8% 15% 14% 18% 3% 0% 2% 3% 0% 10% Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer 18% 30% 8% 8% 31% 7% 10% 15% 19% 80% Fået ny nærmeste leder 35% 60% 38% 21% 69% 3% 5% 36% 25% 60% Fået væsentligt nye arbejdsopgaver 13% 17% 13% 18% 8% 5% 5% 22% 19% 80% Fået uønskede opgaver 18% 14% 9% 34% 29% 17% 15% 19% 19% 20% Fået flere interessante opgaver 10% 11% 7% 8% 6% 4% 3% 22% 38% 70% Note: Spørgsmålets formulering: Har du (eller vil du) som følge af reorganiseringen. Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej.

60 60 Forandringsprocesser og reorganisering Disse resultater blev delt op på stillingskategorier og er vist i Tabel 9.2. Her ses for eksempel, at det især er det administrative personale (TAP adm), der har oplevet at blive berørt af forandringsprocesserne. Inden for denne gruppe har 36 procent oplevet at få udskiftet flertallet af de nærmeste kolleger, 52 procent har fået nye nærmeste leder, og 49 procent har fået væsentligt nye arbejdsopgaver. Tabel 9.2.: Berørthed af forandringsprocesserne Alle PhD Ass Adj./postdoc. Lektor Prof. TAP adm TAP forsk Flyttet kontor 82% 89% 90% 84% 73% 88% 83% 88% Flyttet til en anden organisatorisk enhed 32% 29% 23% 27% 36% 39% 28% 24% Fået væsentlig længere til arbejde 8% 8% 14% 9% 8% 7% 8% 0% Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer 18% 11% 3% 12% 15% 24% 36% 17% Fået ny nærmeste leder 35% 14% 3% 26% 40% 56% 52% 11% Fået væsentligt nye arbejdsopgaver 13% 1% 7% 3% 11% 10% 49% 6% Fået uønskede opgaver 18% 8% 10% 15% 19% 24% 33% 6% Fået flere interessante opgaver 10% 3% 3% 3% 9% 4% 34% 6% Note: Spørgsmålets formulering: Har du (eller vil du) som følge af reorganiseringen. Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej.

61 Forandringsprocesser og reorganisering 61 Oplevelse af forandringsprocesserne Medarbejderne ved BSS blev ligeledes spurgt ind til deres oplevelse af selve forandringsprocessen, hvilket Figur 9.2 viser For eksempel ser vi, at to tredjedele af medarbejderne erklærer sig uenige i, at medarbejdernes forslag og indvendinger er blevet hørt i processen, og i at rektoratets begrundelser for at iværksætte forandringsprocesserne har været klart kommunikeret. Femoghalvtreds procent har savnet mere information om forandringsprocesserne, og 37 procent har oplevet, at de gennem en længere periode har følt sig usikre omkring deres arbejdsforhold. Figur 9.1.: Oplevelsen af forandringsprocesserne Jeg oplever, at medarbejdernes forslag og indvendinger er blevet hørt i processen 8% 16% 66% Jeg synes, at rektoratets begrundelser for at iværksætte forandringsprocesserne har været klart kommunikeret 11% 15% 66% Jeg har savnet mulighed for at deltage mere aktivt i debatten om forandringsprocesserne (fx på debatmøder, i arbejdsgrupper) 36% 30% 26% Jeg har gennem en længere periode følt mig usikker omkring mine arbejdsforhold 37% 20% 35% Jeg har savnet mulighed for at involvere mig i forandringsprocesserne i detomfang, jeg har ønsket det 41% 30% 21% Jeg har savnet mere information om forandringsprocesserne 55% 23% 16% 0% 25% 50% 75% 100% Helt enig, Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig, Helt uenig Ikke relevant/ved ikke Note: Spørgsmålets formulering: Hvordan har du personligt oplevet arbejdet forud for implementeringen af forandringsprocesserne?.

62 62 Forandringsprocesser og reorganisering Vurderingen af den faglige udviklingsproces De videnskabelige medarbejdere (VIP) ved fakultetet blev bedt om at vurdere en række parametre ved den faglige udviklingsproces. Dette er vist i Figur 9.2. Figur 9.2.: Forskningspersonalets vurdering af den faglige udviklingsproces virkning At højne undervisningens kvalitet 8% 47% 34% At rådgive og betjene offentlige myndigheder 9% 56% 10% At dele viden med det omgivende samfund 11% 61% 14% At gennemføre banebrydende forskning 12% 55% 22% At tiltrække de bedste forskertalenter 17% 43% 26% At udvikle kernefaglige fællesskaber 19% 40% 30% At skabe nye uddannelser, der dækker behovene på fremtidens arbejdsmarked 21% 42% 18% At producere tværfaglig forskning inden for komplekse problemfelter 23% 52% 11% At etablere et fleksibelt indre uddannelsesmarked 25% 39% 15% 0% 25% 50% 75% 100% Helt enig, Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig, Helt uenig Ikke relevant/ved ikke Note: Dette spørgsmål er kun besvaret af de videnskabelige medarbejdere (VIP) samt teknisk-administrativt personale beskæftiget med forskning (TAP forsk). Spørgsmålets formulering: Med den faglige udviklingsproces tænkes her på reorganisering af fakulteterne fra 9 til 4, reorganisering af institutterne fra 55 til 26, etableringen af interdisciplinære forskningscentre, AU-ideas, etableringen af akademiske råd. Vurdér hvorvidt den faglige udviklingsproces (efter din mening og inden for dit felt) forbedrer eller forringer vilkårene for følgende. Hvad angår forskningssamarbejdet på tværs vurderer 25 procent, at den faglige udviklingsproces forbedrer vilkårene for at etablere et fleksibelt indre uddannelsesmarked. Treogtyve procent vurderer, at processen vil forbedre vilkårene for tværfaglig forskning. Vurderingen er dog mindre positiv i relation til kerneforskning og undervisningen lokalt. Tredive procent vurderer, at vilkårene for at udvikle kernefaglige fælleskaber forringes som følge af udviklingsprocessen, og 22 procent vurderer, at vilkårene for at gennemføre banebrydende forskning forringes. Fireogtredive procent vurderer, at udviklingsprocessen har en forringelse af vilkårene for undervisningens kvalitet til følge.

63 Forandringsprocesser og reorganisering 63 Vurdering af den administrative reorganiserings følger Reorganiseringen af administrationen har haft betydning for både videnskabeligt og administrativt personale, og derfor blev begge grupper bedt om at vurdere reorganiseringens følger på en række centrale parametre. Femogfyrre procent blandt de adspurgte VIP vurderer, at støtten til administration af forskning er blevet forringet som følge af reorganiseringen. Samme vurdering er delt af 33 procent af det administrative personale. Flertallet af både det administrative og det videnskabelige personale vurderer, at den administrative støtte til håndtering af undervisning og eksamen er blevet forringet som følge af reorganiseringen. En meget lille andel vurderer, at vilkårene er blevet forbedret. Figur 9.3.: Oplevelsen af den administrative reorganiserings betydning FOR administrativ støtte i forbindelse med Ikke relevant, ved ikke Forringer, Forringer væsentligt Hverken eller Forbedrer væsentligt, Forbedrer 100% 75% 50% 45% 33% 58% 59% 36% 23% 21% 23% 25% 0% 27% 28% 23% 25% 32% 21% 20% 12% 9% 7% 3% 2% 7% 6% 4% 5% VIP TAP adm VIP TAP adm VIP TAP adm VIP TAP adm forskning undervisning/eksamen talent/phd udv. videndeling, myndighedsb. Note: Dette spørgsmål er kun besvaret af de videnskabelige medarbejdere (VIP) samt teknisk-administrativt personale beskæftiget primært med administration (TAP adm). Spørgsmålets formulering: Det næste handler om den administrative reorganisering. Her tænkes på opdelingen i otte vicedirektørområder med front- og back offices. Vurdér hvorvidt den administrative forandringsproces (efter din mening og inden for dit felt) forbedrer eller forringer vilkårene for følgende: Administrativ støtte til På samme måde som de videnskabelige medarbejdere blev bedt om at vurdere den faglige udviklingsproces, blev de administrative medarbejdere (TAP adm) bedt om at vurdere den administrative reorganisering. Dette er vist i Figur 9.4, og her ses følgende: Tre ud af fire administrative medarbejdere vurderer, at den administrative reorganisering forringer vilkårene for at reagere hurtigt på brugernes behov, og halvdelen vurderer, at reorganiseringen forringer vilkårene for at betjene forskere og undervisere. Treogtredive procent vurderer, at reorganiseringen har forringet vilkårene for at give en ensartet sagsbehandling, mens 17 procent vurderer, at vilkårene på dette punkt er blevet forbedret.

64 64 Forandringsprocesser og reorganisering Figur 9.4.: Vurderingen af den administrative reorganiserings følger At reagere hurtigt på brugernes behov 2% 13% 73% At betjene andre administrative enheder 5% 22% 44% At skabe et interessant administrationsfagligt miljø 5% 30% 44% At træffe korrekte afgørelser 5% 34% 39% At betjene og samarbejde med forskere og undervisere 6% 23% 50% At gøre tydeligt hvem der har beslutningskompetencerne 6% 22% 59% At give en ensartet sagsbehandling 17% 28% 33% 0% 25% 50% 75% 100% Forbedrer væsentligt, Forbedrer Hverken eller Forringer, Forringer væsentligt Ikke relevant, ved ikke Note: Dette spørgsmål er kun besvaret af teknisk-administrativt personale beskæftiget med administration (TAP adm). Spørgsmålets formulering: Det næste handler om den administrative reorganisering. Her tænkes på opdelingen i otte vicedirektørområder med front- og back offices. Vurdér hvorvidt den administrative forandringsproces (efter din mening og inden for dit felt) forbedrer eller forringer vilkårene for følgende. Endelig blev det administrative personale bedt om at vurdere reorganiseringens følger på lang sigt. Svarfordelingen er vist i nedenstående Figur 9.5. Figur 9.5.: Administrative medarbejderes vurdering af de langsigtede følger af reorganiseringen 17% 0% 9% 32% 14% 29% Den vil forbedre kvaliteten væsentligt Den vil forbedre kvaliteten Den vil hverken forbedre eller forringe kvaliteten Den vil forringe kvaliteten Den vil forringe kvaliteten væsentligt Ikke relevant / ved ikke Note: Dette spørgsmål er alene stillet til TAP inden for administration (TAP adm). Spørgsmålets formulering: Hvordan forventer du, at den administrative forandringsproces på 3-årig sigt vil påvirke kvaliteten af det administrative arbejde inden for dit felt?.

65 Forandringsprocesser og reorganisering 65 Oplevelsen af implementeringen af nye IT-systemer På Aarhus Universitet er der gennem de senere år udviklet og implementeret en række større og mindre IT-systemer. Medarbejderne ved BSS blev bedt om at vurdere, hvordan disse systemer under ét har påvirket det daglige arbejdet. Resultatet er vist i Figur 9.6. Figur 9.6.: Medarbejdernes oplevelse af virkningen af nye IT-systemer 100% Ikke relevant, ved ikke Besværliggjort mit arbejde / Besværliggjort væsentligt Ikke gjort nogen forskel Lettet mit arbejde / Lettet væsentligt 75% 50% 53% 56% 30% 15% 37% 39% 25% 32% 26% 0% 18% 16% 6% 3% VIP TAP adm VIP TAP adm IT-systemers virkning IT-systemers forventede virkning på treårig sigt Note: Spørgsmålets formulering: I er der blevet implementeret en række nye IT-systemer (fx STADS, EDDI, PURE, Outlook mv.). Vurdér hvordan det alt i alt har påvirket dit arbejde? samt Hvordan forventer du, at implementeringen af IT-systemerne (fx STADS, EDDI, PURE, Outlook mv.) på 3-årig sigt vil påvirke dit arbejde?. Her ses det, at medarbejdernes tiltro til systemerne er lidt større på lang sigt end på kort sigt, omend tiltroen til systemerne generelt ikke er stor. Blandt det videnskabelige personale oplever mere end halvdelen, at IT-systemerne har besværliggjort arbejdet. Tredive procent forventer, at systemerne også på 3-årigt sigt vil besværliggøre arbejdet, mens 18 procent tror, at systemerne på længere sigt vil lette arbejdet. Blandt de administrative medarbejdere (TAP adm) oplever 56 procent, at arbejdet som følge af implementeringen af nye IT-systemer er blevet besværliggjort. Femten procent forventer, at systemerne på sigt vil besværliggøre arbejdet, mens 16 procent forventer, at systemerne på sigt vil lette arbejdet.

66 66 ARBEJDSBELASTNING 10. ARBEJDSBELASTNING

67 Arbejdsbelastning 67 Kap. 10: Arbejdsbelastning Som på det øvrige danske arbejdsmarked, er arbejdsrelateret stress også på Aarhus Universitet et voksende problem. Mange stillinger ved universitetet er kendetegnet ved, at arbejdsopgaverne er uafgrænsede, arbejdstiden fleksibel, medarbejderne engagerede og ambitiøse, samt at fast ansættelse ofte opnås sent i karrieren. Analysen i kapitel fire viste, at en høj score på indekset for arbejdsbelastning er relateret til en lavere trivsel. Ikke mindst derfor er arbejdsbelastning en vigtig faktor at beskrive. Arbejdsbelastningen blev afdækket ved hjælp af fire spørgsmål: Om medarbejderne føler sig udkørt, om arbejdet går ud over privatlivet, om medarbejderne oplever stærke stresssymptomer, og om medarbejderen oplever ikke at være tilfreds med arbejdets kvalitet som følge af travlhed. For at undgå den brug af ordet stress, som er gledet ind i dagligsproget og derfor gradvist har mistet sin betydning, blev medarbejderne i stedet spurgt til forekomsten af stærke stresssymptomer. Følgende eksempler blev givet: tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed, og lignende symptomer. Der er altså ikke tale om stress i den mindre alvorlige betydning af at have travlt, men om stress som over længere perioders udsættelse er potentielt sundhedsskadelig. Resultatet er vist i Tabel Som det ses af tabellen, føler 31 procent sig ofte eller næsten altid udkørt, 36 procent føler, at arbejdet går ud over privatlivet, og 25 procent oplever utilfredshed med kvaliteten af arbejdet grundet travlhed. Sytten procent oplever ofte eller næsten altid stærke symptomer på stress. På BADM er andelen af stressramte 21 procent, på BCOM er tallet 26 procent, og 31 procent af medarbejderne på CUL oplever ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer. Tabel 10.1.: Udkørthed, stress, og ensomhed BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY HE CUL DEK BSS Sker det, at du føler dig udkørt? 31% 30% 36% 47% 28% 25% 29% 30% 25% 18% Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet? 36% 32% 39% 56% 34% 33% 33% 35% 25% 36% Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? a 17% 16% 21% 26% 14% 13% 13% 11% 31% 9% Oplever du, at du ikke er tilfreds med resultatet af dit arbejde, fordi der er for travlt? Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 25% 24% 30% 47% 16% 25% 21% 18% 20% 9% 15% 15% 19% 10% 24% 10% 12% 18% 0% 0% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. a Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.)

68 68 Arbejdsbelastning Figur 10.1 viser forekomsten af stress blandt forskellige medarbejdergrupper. Selv om tallene er høje for alle grupper, er stress mest udbredt blandt ph.d.-studerende samt TAP i administrative stillinger. Figur 10.1.: Forekomsten af stærke symptomer på stress 30% 20% 17% 21% 17% 16% 19% 10% 10% 11% 6% 0% BSS PhD Ass. Adj./postd. Lektor Prof. TAP adm TAP forsk Note: Spørgsmålets formulering: Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.). Tallene angiver andelen der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Figur 10.2 viser en lignende figur, men her er gruppen af VIP og TAP opdelt for hvert institut. Figur 10.2.: Forekomsten af stærke symptomer på stress 100% 75% 50% 25% 0% 25% 28% 22% 33% 26% 33% 44% 45% 23% 17% 17% 16% 14% 22% 13% 27% 18% 11% 31% 38% 11% 23% 9% 25% 25% 6% 27% 15% 31% 14% 27% 31% VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP VIP TAP Alle Alle BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL DEK BSS 9% 18% Altid/næsten altid, Ofte Nogle gange Sjældent, Aldrig/næsten aldrig Note: Spørgsmålets formulering: Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.). Tallene angiver andelen der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen.

69 Arbejdsbelastning 69 Forekomsten af stress i 2009 og 2012 Spørgsmålet om forekomsten af stærke stresssymptomer blev også stillet i 2009, og da hverken spørgsmålsformulering eller svarkategorier er ændret siden, er det muligt at følge udviklingen over de forløbne tre år. Dette er vist i Figur Figur 10.3.: Forekomsten af stress over tid 20% 17% 17% 17% 15% 13% 10% 10% 7% 5% 0% VIP TAP VIP TAP VIP TAP BSS 2012 SAM 2009 ASB 2009 Note: Spørgsmålets formulering: Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.). Tallene angiver andelen der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. Mens 10 procent af det teknisk-administrative personale på det forhenværende Samfundsvidenskabelige Fakultet og 7 procent af TAP-personalet på det forhenværende Aarhus School of Business i 2009 beskrev, at de ofte eller næsten altid led af stærke stresssymptomer, er andelen i 2012 steget til 17 procent. Også blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere, er forekomsten af stress øget fra 2009 til 2012.

70 70 Arbejdsbelastning Stress og forandringsprocesserne Forskning i arbejdsmiljø indikerer, at store forandringer ofte indvirker negativt på trivslen, og derfor var forventningen, at jo mere berørt medarbejderne oplever sig selv af forandringsprocesserne desto lavere trivsel. Dette blev bekræftet i den analyse, som er beskrevet i rapportens Kapitel 4, dog med den tilføjelse at berørtheds indflydelse på trivsel er betinget af, hvordan medarbejderen vurderer hensigtsmæssigheden af forandringerne. Vurderer medarbejderen, at forandringen har positive konsekvenser, er sammenhængen mellem trivsel og berørthed positiv. Hvis omvendt, er relationen negativ. En lignende analyse er vist i Figur Bemærk at figuren modsat andre figurer i denne rapport for BSS viser resultatet for samtlige medarbejdere ved Aarhus Universitet. Den generelle tendens er her, at de medarbejdere, som er berørt af reorganiseringen på et givent parameter er mere tilbøjelige til også at rapportere stærke stresssymptomer. For eksempel rapporterer 25 procent af de medarbejdere, som har fået væsentligt nye arbejdsopgaver, at de ofte eller næsten altid oplever symptomer på stress. I gruppen af medarbejdere, som ikke har fået væsentligt nye arbejdsopgaver, er andelen af stressramte betydeligt lavere, nemlig 14 procent. Eneste undtagelse fra denne tendens er, at forekomsten af stress er marginalt mindre for den gruppe, der som følge af forandringsprocesserne har fået flere interessante opgaver. Figur 10.4.: Forekomsten af stærke stresssymptomer blandt medarbejdere Som er berørt af forandringsprocesserne a 0% 10% 20% 30% 40% Fået flere interessante opgaver 17% 15% Flyttet kontor 14% 21% Flyttet til en anden organisatorisk enhed 14% 21% Fået ny nærmeste leder 14% 21% Nej Fået væsentlig længere til arbejde 16% 23% Ja Fået udskiftet flertallet af dine nærmeste kollegaer 15% 24% Fået væsentligt nye arbejdsopgaver 14% 25% Fået uønskede opgaver 13% 30% Nej Ja Note: Spørgsmålets formulering: Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer (fx tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv.) Tallene angiver andelen der har svaret Altid/Næsten altid eller Ofte. Resten har svaret Nogle gange, Sjældent, Aldrig/Næsten aldrig. Svaret Ved ikke/ikke relevant er udeladt af analysen. a Bemærk at tallene inkluderer svar fra alle medarbejdere på Aarhus Universitet

71 Arbejdsbelastning 71 Stress og forebyggelse I tillæg til de deskriptive analyser af forekomsten af stress blandt ansatte på Aarhus Universitet blev der foretaget en statistisk analyse (logistisk multipel regression) med henblik på at forklare, hvilke faktorer der indvirker på oplevet stress. En sådan analyse er vigtig i et handlingsperspektiv, fordi den peger på faktorer som hvis de styrkes med sandsynlighed kan mindske stress. Analysens konklusion vil her blive kort beskrevet, men ikke selve den statistiske analyse. Tre faktorer viste sig at påvirke forekomsten af stærke stresssymptomer: a) subjektiv kompetencefølelse, b) oplevelsen af socialt fællesskab på arbejdspladsen, og c) berørthed af forandringsprocesserne. Faktorer så som ugentligt tidsforbrug og oplevelse af fagligt fællesskab viste ikke statistisk signifikante ændringer i sandsynligheden for at opleve stress. Hvad angår subjektiv kompetencefølelse, viste analysen, at sandsynligheden for at opleve stærke stresssymptomer er lavere for de medarbejdere, som ved nøjagtigt, hvad der forventes af dem i arbejdet; er tilfredse med den indflydelse de har på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, og endelig føler sig i besiddelse af de nødvendige kompetencer til at gøre arbejdet godt. Hvad angår sociale fællesskaber, viste analysen, at medarbejdere, som oplever at kollegaerne er imødekommende; som føler sig som del af et større socialt fællesskab på arbejdspladsen, og som ikke føler sig ensomme; er mindre tilbøjelige til at opleve stærke stresssymptomer. Endelig viste analysen, at graden af berørthed af forandringsprocesserne påvirker sandsynligheden for, at en medarbejder oplever stress. TABEL 10.2.: Faktorer i arbejdsmiljøet som forebygger stress Følelse af kompetence At vide hvad der forventes af én At have indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet At have de nødvendige kompetencer til at gøre arbejdet godt Socialt fællesskab At have imødekommende kollegaer At føle sig som del af et større socialt fællesskab Fravær af ensomhed Note: Baseret på multipel logistisk regression. Analysen kan rekvireres af analysegruppen.

72 72 DISKRIMINATION OG CHIKANE

73 DISKRIMINATION OG CHIKANE Diskrimination og chikane

74 74 Diskrimination og chikane Kap. 11: Diskrimination og chikane I forhold til trivsel er fraværet af diskrimination, mobning, chikane og trusler om vold afgørende. Tilstedeværelsen af en af disse faktorer ødelægger trivsel. For Aarhus Universitet som helhed er disse problemer små og under gennemsnittet for danske arbejdspladser. Når det er sagt, er enhver sag én for mange. BSS ligger lige under universitetsgennemsnittet i forhold til mobning. Tre procent angiver, at de er blevet mobbet inden for de sidste 12 måneder. På PSY angiver 6 procent, at de er blevet mobbet inden for de seneste 12 måneder, hvilket er over hovedområdegennemsnittet. PS og ECON ligger under hovedområdegennemsnittet. Tabel 11.1.: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for BSS ECON BADM BCOM LAW PS PSY AU HE CUL* DEK BSS* Mobning 3% 2% 4% 4% 3% 1% 6% 5% - - Sexchikane 0% 0% 1% 1% 0% 0% 1% 0% - - Trusler om vold eller truende adfærd 2% 4% 1% 0% 1% 0% 2% 2% - - Fysisk vold 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% - - Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej. Mobning blev i skemaet defineret som bevidst og systematisk personforfølgelse. * udeladt af anonymitetshensyn (se Rapport nr. 8, Baggrundsrapport). Sexchikane, trusler om vold eller truende adfærd og vold er ligesom på resten af Aarhus Universitet på et meget lavt niveau. ECON ligger en smule over gennemsnittet, hvor 4 procent angiver at have oplevet trusler om vold eller truende adfærd inden for de seneste 12 måneder. Diskrimination forekommer sjældent, og også her ligger tallene for BSS tæt på niveauet for hele Aarhus Universitet. Treprocent har oplevet diskrimination på baggrund af alder. To procent har oplevet diskrimination på baggrund af deres køn. Diskrimination på baggrund af livssyn og etnisk baggrund er forekommende, men trods alt sjælden. Tabel 11.2.: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for diskrimination pga. din alder 3% dit køn 2% din religion eller livssyn 1% din etniske baggrund 2% din seksuelle orientering 0% Note: Tallene angiver andelen, der har svaret Ja. Resten har svaret Nej.

75 Diskrimination og chikane 75 Layout: Hreinn Gudlaugsson AU Kommunikation

76 AU HR, Aarhus Universitet Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej Aarhus N WEB:

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 03 FACULTY OF HEALTH

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 03 FACULTY OF HEALTH APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 03 FACULTY OF HEALTH 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 03 - HEALTH AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N Rapporter

Læs mere

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 01 AARHUS UNIVERSITET

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 01 AARHUS UNIVERSITET APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 01 AARHUS UNIVERSITET 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 01 - AARHUS UNIVERSITET AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200

Læs mere

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 06 AU ADMINISTRATION

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 06 AU ADMINISTRATION APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 06 ADMINISTRATION 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 06 - ADMINISTRATION HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 14. ENH: Rapport for Enhedsadministrationen

APV2016. Rapport nr. 14. ENH: Rapport for Enhedsadministrationen 1 APV2016. Rapport nr. 14. : Rapport for Enhedsadministrationen 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST:

Læs mere

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 05 FACULTY OF ARTS

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 05 FACULTY OF ARTS APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 05 FACULTY OF ARTS 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 05 - ARTS AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens Baggesensvej 51 8200 Aarhus N Rapporter

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport

APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport 1 APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 02 FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 02 FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 02 FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 02 - SCIENCE AND TECHNOLOGY AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 11. AR: Fakultetsrapport

APV2016. Rapport nr. 11. AR: Fakultetsrapport 1 APV2016. Rapport nr. 11. : Fakultetsrapport 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport APV2016.

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport

Læs mere

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 07 DELTIDSANSATTE MEDARBejDERE

APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- RAPPORT NR. 07 DELTIDSANSATTE MEDARBejDERE APV APV 2012 PSYKISK ARBEJDSPLADS- VURDERING 2012 RAPPORT NR. 07 DELTIDSANSATTE MEDARBejDERE 2 APV 2012 - RAPPORT NR. 07 - DELTIDSANSATTE MEDARBEJDERE AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Jens

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport 1 APV2016. Rapport nr. 2. : Fakultetsrapport 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. : Fakultetsrapport APV2016.

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet

APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet 1 APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet 2 Rapporter i serien PsykiskArbejdspladsVurdering 2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016.

Læs mere

PSYKISK APV PÅ AU. En kort redegørelse for den teoretiske og analytiske approach og nogle anbefalinger vedrørende beredskab for opfølgning

PSYKISK APV PÅ AU. En kort redegørelse for den teoretiske og analytiske approach og nogle anbefalinger vedrørende beredskab for opfølgning NOTAT Notatet er udarbejdet af: Torben K. Jensen Anders Kragh Moestrup PSYKISK APV PÅ AU. En kort redegørelse for den teoretiske og analytiske approach og nogle anbefalinger vedrørende beredskab for opfølgning

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Psykisk APV 2012 ved. Science and Technology, Aarhus Universitet

Handlingsplan for opfølgning på Psykisk APV 2012 ved. Science and Technology, Aarhus Universitet Handlingsplan for opfølgning på Psykisk APV 2012 ved Science and Technology, Aarhus Universitet Baggrund: Aarhus Universitet gennemførte i 2012 en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø for alle universitetets

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

APV2012 Spørgeskema til det teknisk-administrative personale (TAP)

APV2012 Spørgeskema til det teknisk-administrative personale (TAP) APV2012 Spørgeskema til det teknisk-administrative personale (TAP) Velkommen til undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø ved Aarhus Universitet. Din besvarelse er anonym. Alle svar behandles fortroligt,

Læs mere

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer...

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer... Resultater for HR-afdelingen I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø...

Læs mere

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Arbejdsmiljøudvalget Institut for Fysik og Astronomi Maj 2013 Psykisk APV 2012 Institut for Fysik og Astronomi Handleplan udarbejdet af: Ruth

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø Samarbejde med kolleger Arbejdets organisering Kompetencer...

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø Samarbejde med kolleger Arbejdets organisering Kompetencer... Resultater for Institut Teknisk Forvaltning I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

DIALOG OM RESULTATERNE AF DEN PSYKISKE APV

DIALOG OM RESULTATERNE AF DEN PSYKISKE APV DIALOG OM RESULTATERNE AF DEN PSYKISKE APV EVA KARRING KONST. INSTITUTLEDER INSTITUT FOR ODONTOLOGI 25.05. PROGRAM Velkommen: Hvad er formålet med mødet? Den overordnede proces Hvordan ser tallene ud?

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET 2009 apv APV 2009 Psykisk arbejdspladsvurdering Rapport nr. 11 Teknisk rapport ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 1 Psykisk ArbejdsPlads Teknisk rapport Rapport

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

INSTITUTMØDE DEN 26. AUGUST 2016 INSTITUTMØDE; BCOM, 26. AUGUST 2016

INSTITUTMØDE DEN 26. AUGUST 2016 INSTITUTMØDE; BCOM, 26. AUGUST 2016 INSTITUTMØDE DEN INSTITUTMØDE; BCOM, PROGRAM 09.00-09.15: Nyt fra instituttet 09.15-09.35: Udvidelse af antallet af undervisningstimer på vores fag/ uddannelser fra 2017: mulige modeller v/prodekan for

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Arbejdsmiljøudvalget Institut for Fysik og Astronomi August 2016 Psykisk APV 2016 Institut for Fysik og Astronomi Handleplan udarbejdet af: Lars

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF

PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF DAGEN I DAG Kl. 11.30-11.40: Intro ved Birgitte og Esben Kl. 11.40-11.55: Præsentation af modellen + inddeling i grupper ved Kirsten og Karina Kl. 11.55-12.20: Frokost +

Læs mere

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø a-d Det generelle psykiske arbejdsmiljø fordelt på typer VIP-opgaver...

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø a-d Det generelle psykiske arbejdsmiljø fordelt på typer VIP-opgaver... Resultater for Institut 5 Juridisk Institut I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100% ab Antal besvarelser: 6 APV 2012 Svarprocent: 10 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Skemaet udfyldes individuelt. Dine svar vil blive behandlet fuldt fortroligt i den forstand, at analyserne på intet tidspunkt vil

Skemaet udfyldes individuelt. Dine svar vil blive behandlet fuldt fortroligt i den forstand, at analyserne på intet tidspunkt vil Dette er spørgeskemaet til den psykiske arbejdsmiljøpladsvurdering (APV). Skemaet udfyldes individuelt. Dine svar vil blive behandlet fuldt fortroligt i den forstand, at analyserne på intet tidspunkt vil

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35. ab Antal besvarelser: 35 APV 2012 Svarprocent: 78% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 55% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

APV2016 udkast til spørgeskema

APV2016 udkast til spørgeskema Side 1 af 70 APV2016 udkast til spørgeskema I dette dokument præsenteres et udkast til spørgeskemaer til brug i APV2016. Dokumentet rummer: a) Forside (fælles, side 3) b) TAP (side 4-22) c) VIP (side 23-37)

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 92% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51% ab Antal besvarelser: 18 APV 2012 Svarprocent: 51% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45. ab Antal besvarelser: 45 APV 2012 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77% ab Antal besvarelser: 27 APV 2012 Svarprocent: 77% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvem får spm? VIP: DVIP: TAP-ADM: X TAP-Tek: X TAP-Lab: X TAP-forsk: X DTAP: X

Hvem får spm? VIP: DVIP: TAP-ADM: X TAP-Tek: X TAP-Lab: X TAP-forsk: X DTAP: X Spørgeskema Hvem får spm? VIP: DVIP: TAP-ADM: X TAP-Tek: X TAP-Lab: X TAP-forsk: X DTAP: X Hvad arbejder du primært med inden for din TAP-stilling? (sæt ét kryds) - Administration, udvikling, IT, ledelsesbetjening,

Læs mere

AU Følgegruppen for Psykisk APV

AU Følgegruppen for Psykisk APV AU Følgegruppen for Psykisk APV HEALTH AU HANDLINGSPLAN for opfølgning på Psykisk APV 2012 HEALTH AU I forbindelse med Aarhus Universitets samlede vurdering af institutionens psykiske arbejdsmiljø (Psykisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur

Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold RESULTATER FOR INSTITUT 12 SPROG OG KULTUR...

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Resultater: HR-afdelingen

Resultater: HR-afdelingen Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen

Læs mere

Handlingsplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi

Handlingsplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Handlingsplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Arbejdsmiljøudvalget Institut for Fysik og Astronomi December 2009 Psykisk APV 2009 Institut for Fysik og Astronomi Handlingsplan udarbejdet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Psykisk APV 2009/10. Udkast til Handlingsplan for BiRC (Center for Bioinformatik)

Psykisk APV 2009/10. Udkast til Handlingsplan for BiRC (Center for Bioinformatik) AU Center for Bioinformatik () Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Psykisk APV 2009/10 Udkast til Handlingsplan for (Center for Bioinformatik) S Sikkerhedsudvalg: Morten Kjeldgaard og Ellen

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Aalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91%

Aalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91% Aalborg Kommune Klimamåling Rapportspecifikationer Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 7 Arbejdsopgaver

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere