Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik"

Transkript

1 Bloggen Forskningsfrihed? d. 22. april 2012 Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik af Linda Maria Koldau, professor i Musikvidenskab Når man i Aarhus Universitetets bygning 1580, Langelandsgade 139 (den såkaldte Kaserne ), tager elevatoren, så kan man læse: 4. sal: Afdeling for Musik. En ukendt person har så med filtpen forandret afdelingens navn: Musikvidenskab. Personen har faktisk sat fokus på et afgørende problem. Fra afdelingens og universitetets dokumenter kan man se, at der, også iblandt selve kollegiet, hersker tvivl, om man nu hedder Musik eller Musikvidenskab. For offentligheden virker det ligegyldigt. Men faktisk ligger her hele afdelingens grundlæggende problem. Fordi man drøfter aldrig, hvad faget nu egentligt går ud på. Fagbeskrivelsen på websiden samt studieordningen giver indtrykket, at man byder på lidt af alt. Musikpraksis, musikteori, noget som kaldes for musikkultur (uden videre definition), musikhistorie, musikalsk produktion på computeren. Når man kommer udefra og kender lidt til musikuddannelsen i sine mange forskellige fagligheder, undrer man sig, hvordan alt det her kan passes ind i en eneste Bachelor-uddannelse, som kun fylder to år. Men de, som har ansvaret for denne studieordning, har jo arbejdet længe på universitetet: De vil nok vide, hvad de gør. Det troede jeg, da jeg blev ansat som den nye professor. Min analyse efter to og et halvt år på afdelingen kommer til et andet resultat. I medierne har der været stor omtale af min sag på Aarhus Universitet. Jeg vil nu vende tilbage til udgangspunktet for hele sagen: fagets problematik og min kritik, som blev fremlagt i Weekendavisen (1. juni 2011) og i Politiken (12. juni 2011, Kollegiet følte sig ramt af min faglige kritik men de har kun svaret med personlige angreb og ikke bidraget til den faglige debat. Indtil i dag savner jeg et fagligt begrundet svar på min kritik. Men jeg vil nu gerne tilbyde noget, som offentligheden måske har savnet fra min side. I aviserne er da ikke plads til en differentieret fremlægning af fagets problematik. Derfor gør jeg det her. (Nota bene: Jeg har troværdig dokumentation for det, som jeg citerer og det omhandler på ingen måde fortrolige dokumenter, men arbejdsrelateret dokumentation, der på ingen måde er personfølsom.) De tre fagligheder inden for faget Musikvidenskab Det akademiske fag Musikvidenskab er internationalt et kompleks og i sin nyere udvikling et i høj grad problematisk fag. Siden sin oprindelse i 1800-tallet har faget internationalt været opdelt i tre fagligheder: 1. Historisk Musikvidenskab (dominerende) 2. Systematisk Musikvidenskab 3. Musiketnologi Den Historiske Musikvidenskab, altså musikhistorie med forbindelser til kulturhistorie og forskellige historiske discipliner, har traditionelt domineret faget først i Europa og så også i USA. Den omhandler hele musikhistorien, fra antikken til nutiden, med fokus på den vestlige

2 tradition. Musikhistorie i sin brede forstand betyder: musikalsk repertoire (med dybtgående analysefærdigheder); kulturel, social og politisk kontekst i alle perioder; vekselvirkning med andre områder som fx. kunst, litteratur, religion, filosofi, film; musikkens rolle i samfundet igennem historien op til nutiden. Det er et komplekst fag med uendelige muligheder, men med primært fokus på historiske processer og metoder. Systematisk Musikvidenskab arbejder derimod kun sjældent med historisk kontekstualisering. Den arbejder delvist på naturvidenskabelig og medicinsk grundlag (akustik, psykologi, i den nyere tid hjerneforskning og neurologi), delvist med tilgange og metoder fra sociologi, kommunikationsvidenskab, æstetik, filosofi, semiotik. I nyere tid er Systematisk Musikvidenskab blevet mere og mere dominerende idet den har inddraget populærmusik og teorier om populærkultur. Alligevel har enhver ekspert i den internationale Systematiske Musikvidenskab selvfølgeligt en grundig uddannelse i musikteori, analyse og musikhistorie: Man er nødt til at kende til Musikvidenskabens fundamenter, også for at kunne forstå samtidens musikfænomener. Musiketnologi beskæftiger sig med musik i andre kulturer, men også med europæisk folkemusik. Den bygger igen på samme fundament, men er så nødt til at inddrage ekspertviden om andre kulturer, deres musiksystem og deres musikforståelse. Ud over en fremragende kandidat-eksamensopgave om balinesisk musik har jeg ikke mødt musiketnologi på Aarhus Universitet siden min ansættelse i I studieordningerne spiller denne særlige gren ingen rolle hvis ikke man vælger at betegne visse områder inden for populærmusik ligeledes som musiketnologi. Grænserne mellem disse tre fagligheder er selvfølgeligt ikke absolute. Faglighederne bygger på samme grundlag, nemlig grundigt kendskab til musikalsk repertoire og musikalsk analyse samt et vist fundament inden for musikhistorie. Så findes der også fælles interesser og fælles tilgange i visse områder: Musiksociologi for eksempel, altså spørgsmålet om musikkens rolle i samfundet og samfundets rolle for musikkens udvikling, spiller også en afgørende rolle i den Historiske Musikvidenskab, alligevel med historiske metoder og problemstillinger. Musiketnologi arbejder ligeledes med historiske undersøgelser, mens den Historiske Musikvidenskab selvfølgeligt også inddrager populærmusikalske fænomener både fra fortiden og nutiden i sit arbejde. Alligevel er det nødvendigt at kende til forskellene. De tre fagligheder inden for Musikvidenskab bygger på et fælles fundament af node- og repertoirekendskab samt færdigheder i musikalsk analyse. Men ellers bruger forskerne i disse tre fagligheder helt forskellige metoder og har forskellige, uforenelige forskningsinteresser og -tilgange. Forskellene omhandler ikke forskellige synsvinkler på faget, som det så ofte bliver hævdet på Aarhus Universitet. De omhandler ikke simpelthen forskellige forskningsinteresser de omhandler rentud forskellige kvalifikationer. Og det har konsekvenser for de studerende, som bliver undervist inden for disse kvalifikationer: Forskellene er lige så store som i de forskellige medicinske fagligheder på en klinik. Ingen ville drømme om at tilkalde en tandlæge når der er brug for en urolog. Ingen ville tvinge en gynækolog at arbejde som en øjelæge. Ingen patient ville være glad at få en blindtarmsoperation af en læge, som slet ikke er uddannet kirurg. Disse forskelle skal man kende for at komme frem til en kvalificeret faglig debat og fagudvikling, når man har en afdeling, som forener disse fagligheder i sin studieordning. 2

3 Musikvidenskabens udvikling i de seneste 30 år Den Historiske Musikvidenskab har traditionelt domineret faget både i Europa og USA. Siden 80erne har den amerikanske musikvidenskab alligevel revet sig løs fra den europæiske tradition, for det meste under slagordet New Musicology. I denne sammenhæng blev populærmusik (rytmisk musik) og for at forklare denne musikgrens betydning kulturteorier fra sociologi, kommunikationsforskning og kønsforskning en vigtig del af faget. Disse nye emner falder under Systematisk Musikvidenskab, fordi de for det meste ignorerer den historiske dimension og fokuserer på nutidens musiksociologiske spørgsmål. I de seneste ti år er populærmusik og kulturteori så begyndt at dominere faget. Det kan iagttages at den Historiske Musikvidenskab, dvs. kendskab til musikhistorie og den klassiske vestlige musik, bliver nedprioriteret på mange universiteter. Professorater, der en gang gjaldt som de fornemmeste inden for den europæiske Musikvidenskab, med en klar historisk profil, nu bliver opslået med nøgleord som music cognition, world music eller music production. Det er intet problem, hvis man sætter navn på det, som man gør. Og hvis det, som man gør, stadig har det fundament, som der skal til for at kunne forstå musikfænomenet i hele sin historiske og nutidige kompleksitet. Desværre har jeg oplevet at man på Aarhus Universitet netop ikke sætter navn på det, som man gør. Differentiering og diskussion af de eksisterende forskelle i tilgang og metode bliver udtrykkeligt afvist. Det professorat, som dekan Bodil Due tilbød mig i maj 2009, var oprindeliget blevet indrettet for Knud Jeppesen, én af det 20. århundredes mest betydningsfulde musikhistorikere. Også sin efterfølger, Søren Sørensen, samt den sidste professor, Bo Marschner, er internationalt kendte musikhistorikere. Eftersom Aarhus Universitet kaldte mig i fuld bevidsthed om mine musik- og kulturhistoriske kvalifikationer, kunne jeg kun gå ud fra at jeg skulle videreføre denne tradition. Det var en fejltagelse, som bygger på faglederens og institulederens manglende bevidsthed om at man er nødt til at sætte navn på det produkt, som man sælger. En udefrakommende har ingen chance for at erkende, hvad faget går ud på før det er for sent. Yderligere musikfagligheder og deres blanding på Aarhus Universitet Men afdelingen kaldes jo ikke bare for Musikvidenskab. De fleste siger simpelthen Musik. Denne ubevidste mangel på differentiering har sin begrundelse. Musik som uddannelsesfag er meget større end kun Musikvidenskab. Ud over de nævnte fagligheder inden for faget Musikvidenskab findes der faget Musikpædagogik samt Musiklæreruddannelsen (som ikke er samme sag). Disse fag har traditionelt ingenting med faget Musikvidenskab at gøre, ud over et fælles fundament i musikhistorisk og musikanalytisk kendskab samt repertoirekendskab i klassisk musik. Ellers fokuserer disse fag på musikpraksis og musikalsk pædagogik. De er fuldkommen adskilt fra faget Musikvidenskab og udbydes i Tyskland næsten udelukkende på musikkonservatorier. På Aarhus Universitet bliver derimod alle disse forskellige fagligheder inden for det store felt Musik presset sammen i en to-årig Bachelor-uddannelse: Historisk og Systematisk Musikvidenskab (Musiketnologi spiller ingen rolle i studieordningen), læreruddannelse med praksisfag i klaver, sang og evt. andre instrumenter, rytmisk musik, siden 2011 også musikalsk produktion (dvs. computer-komposition). Alt udbydes til alle med meget ringe krav til forudsætninger. 3

4 De studerende føler sig overlastet og er frustrerede, fordi man som musikstudent kan aldrig nå det hele (udsagn i de studerendes fælles evaluering for året 2011 ifølge faglederens rapport). Til aflastning forslår faglederen så stresshåndterings-kurser altså en yderligere forpligtelse, uden at der bliver kastet lys på det egentlige problem, nemlig en alt for overfragtet studieordning med alt for mange disparate fagligheder. Underviserne står ligeledes under enormt pres, fordi enhver ønsker at tilbyde i det mindste det væsentlige fundament i sin faglighed som slet ikke er muligt i sådan en studieordning. Næsten hvert andet år bliver afdelingen presset til at udarbejde en ny studieordning, hvor musikfagets fagligheder bliver mere og mere reduceret til fordel for tværfaglige udbud strikket sammen af ledere, der ingenting kender til de enkelte fagligheder og nødvendigheden af at formidle et fagligt fundament før de studerende kan starte med at arbejde tværfagligt. For enhver underviser betyder en ny studieordning en eksistentiel kamp. Det gælder om at sikre sin egen fagandel i diskussionen om den nye studieordning, ellers kan man nemlig blive tvunget til at undervise i noget man slet ikke er kvalificeret i. Fordi på et dansk universitet har ingen underviser en ret til at undervise inden for sin egne kvalifikation. Mine kollegaer er meget bevidste om denne eksistentielle kamp. I den begyndende diskussionen om den nye Bachelor-studieordning i november 2009 skrev én af de historisk arbejdende kollegaer til hele kollegiet: Ikke desto mindre virkede fremlæggelsen af det nye papir [udkastet til den nye studieordning, fremlagt af faglederen og vice-faglederen] stærkt overrumplende på mig og tydeligvis også på en del andre kolleger, hvis ansigtsudtryk afspejlede afmagt, desperation eller apati. Man kunne sagtens udlægge det som manipulation eller lovjaskeri, men det tror jeg slet ikke var hensigten (dette sagt i kærlighed og respekt). [...] Det lader sig ikke bortforklare at den nævnte fokusering på musik som kunst og æstetik får stadig trangere vilkår efterhånden som kulturvinklen og ikke mindst de tværæstetiske vinkler breder sig ud. Det musikhistoriske overblik, som vi kalder det, bliver mere og mere stroboskopisk og skal dele opmærksomhed med andre vinklinger. Det ser jeg som et problem og jeg er noget sikker på at det er det, vi mærker ved regnskabets time (opgaveskrivning ved periodestudier 3) og ved den iøjnefaldende kendsgerning at der ikke længere skrives specialer der handler om musik. 1 Selve studieordningsdiskussion i januar 2010 viste mig, en person med tilstrækkelig universitetspolitisk erfaring, at personlige interesser begyndte at dominere det fælles faglige anliggende at finde frem til en kompromis, der giver rum til alle. Det har jeg faktisk fremlagt til faglederen og vice-faglederen i en diskussionsanalyse den 10. januar Resultatet, efter hårde diskussioner, blev noget, som kunne minde om en kompromis men når man så oplever, hvordan studieordningen udmøntes i virkeligheden og hvordan der ellers bliver talt om den faglighed, som tre kollegaer i kollegiet opfatter som truet, kan man spørge sig, om det ikke bare er en skøn facade. Som afdelingens professor har jeg sat spørgsmålstegn ved det niveau, som de musikvidenskabelige kurser, altså de kurser som man internationalt ville betegne som Historisk og Systematisk Musikvidenskab, byder til de studerende. Jeg bliver ved med at sætte dette spørgsmålstegn. 1 Det her er en mail som lektoren sendte til hele kollegiet i november Det er ikke en fortrolig mail, som indeholder personfølsomme oplysninger, men en arbejdsrelateret tekst, som ikke er underlagt fortrolighed. 4

5 Ingen balance musikhistorie som gammeldags stråmand De forskellige fagandele er ikke afbalanceret i den århusianske Musikvidenskab. Faget bliver domineret af populærmusikkultur og kulturteori. For at nobilitere denne tilgang bliver den Historiske Musikvidenskab gjort til en stråmand som angiveligt står for en forældet tilgang til musikstudiet. Resultatet er en form for Systematisk Musikvidenskab på laveste niveau. De kandidatstuderende behøver ikke nødvendigvis kunne læse noder (som bliver gjort til målestok for vores undervisning i kandidatlinjen Musik, lyd, kommunikation 2 ). De forlader faget med en kandidatgrad i Musikvidenskab uden at de kender til de mest populære klassikere som Vivaldis Fire årstider eller Beethovens symfonier. Jeg har hurtigt måtte erkende at jeg med mine mangfoldige historiske kvalifikationer har ingen plads i denne form for Musikvidenskab. Jeg har i flere debatter og mange skriftlige situationsanalyser prøvet at sætte navn til de forskellige fagligheder og problematikken af deres ureflekterede blanding. Selvom jeg har fundet bevis for at den internationalt gyldige differentiering i Historisk og Systematisk Musikvidenskab også bliver brugt i Danmark (jf. havde min fagleder og flere kollegaer på afdelingen (som delvist har været ansat som lektorer i flere årtier) ingen kendskab til den. Jeg har forsøgt at forklare min identitet og min uddannelse som historisk forsker til mine kollegaer. Til sidst blev jeg bebrejdet for grøftegravning og kaldt for en fare for faget, fordi jeg med denne differentiering angiveligt sætter den faglige udvikling på spil. Ifølge dekanens påbud har jeg ikke længere lov til at bruge denne internationalt gyldige differentiering. Dermed har jeg heller ikke lov til at sætte navn på min egen identitet. Dekanens påbud umuliggør ikke kun en funderet faglig debat det er også en indskrænkning af min ytringsfrihed. Det mest konfliktfyldte fag Kollegaer som har arbejdet på Aarhus Universitet og på Statsbiblioteket i flere årtier har bekræftet, at faget Musikvidenskab på Aarhus Universitet har været et af de mest konfliktfyldte fag siden 80erne. Det er blevet bekræftet, at der har været en kamp uden ende og at historikerne har tabt mere og mere af deres territorium og dermed deres muligheder for at yde undervisning som er baseret i deres egen kvalifikation inden for musikfeltet. Den tidligere professor, en musikhistoriker som også er kendt i udlandet og som gik i pension 2008, konstaterede i et offentligt interview i 2009 at han tydeligvis ikke følte sig tilpas med den generelle udvikling, som ramte musikfaget hård, og at han faktisk var glad for at forlade universitetet (interview i Visir Kasernebladet, nr. 53, 2009, s ). Han nævner også, at han så sig nødt til at arbejde bag lukkede døre noget som på mit institut opfattes som problematisk, fordi latent ukollegialt. Der er så ligeledes kommet bekræftelser af en konfliktfyld afdeling fra to kollegaer der endnu arbejder på afdelingen som lektorer, endda bekræftiget skriftligt i varslende mails til hele kollegiet i november De skriver i deres mails og har også antydet det personligt over for mig at de er blevet nedgjort i deres faglighed og anset som gammeldags på grund af deres historiske tilgang. Siden min ansættelse er det mig, den nye, udefrakommende professor, som har fået deres rolle. 2 Ud over denne linje findes der også underviserlinjen med en dediceret praksisandel. De studerende i denne linje kan altså læse noder. Min kritik gælder først og fremmest kandidatlinjen Musik, lyd, kommunikation, altså den kandidatlinje i Musikvidenskab, hvor nodekendskab er muligt, men ikke nødvendigt, så at underviserne ikke skal forudsætte det i undervisningen. Det gør en egentligt musikvidenskabelig funderet undervisning umulig. 5

6 Jeg har relativt hurtigt forstået at jeg som professor har ingen chance for at skabe en balance mellem de to musikvidenskabelige fagligheder på afdelingen (det var faktisk den opgave som jeg fik i min jobsamtale d. 7. maj 2009 fra dekan Bodil Due, dog kun mundtligt). Jeg havde jo slet ikke mandat og ingen strukturelle beføjelser til at kunne opfylde denne opgave. I vinteren 2010/11 efter mange forgæves forsøg at drøfte problematikken med faglederen, efter oplevelser af udelukkelse og ukollegialitet, og efter mange forsøg at opbygge noget nyt, tværfagligt: forsøg som samtlige blev ignoreret eller blokeret opgav jeg at ville ændre noget i faget. Så begyndte jeg kun at kæmpe for den lille niche, som jeg havde brug for, nemlig undervisningsforløb som tilsvarer min kvalifikation som musik- og kulturhistoriker. En niche for at undervise efter min egen faglighed en niche, som alle andre kollegaer på afdelingen har fået i deres arbejde. Denne kamp har så sat ild til den allerede ulmende konflikt inden for faget. Den har ført til den advarsel som jeg fik tildelt d. 14. februar Ifølge dekan Mette Thunø har jeg ikke udvist villighed til at inordne mig under de givne vilkår (Advarsel, s. 3). Ifølge hende har jeg ingen ret til at kræve arbejdsvilkår der svarer til min kvalifikation selvom jeg blev udtrykkeligt kaldt til og så fastansat på universitetet for denne kvalifikation. Dermed nægter Aarhus Universitet at give mig de arbejdsvilkår, som blev lovet mig i kaldelsesprocessen. Musikvidenskabens fremtid? Selve Musik -faget på Aarhus Universitet bliver mere og mere reduceret til populærmusik med kulturteori plus praksisandelene i læreruddannelsen, som i hvert fald bliver bibeholdt, fordi de ifølge faglederen er livsforsikringen for faget på Aarhus Universitet (mundtligt udsagn fra foråret 2010). De få, alt for overfragtede musikhistoriekurser i Bacheloruddannelsen (hvor repertoirekendskab skrumper til næsten ingenting) vil forblive, fordi så kan man jo hævde, at man bibeholder den historiske dimension. Det er kollegiet som har ansvaret for denne udvikling. Jeg har meldt ud til kollegaerne d. 1. april 2011 at jeg ingen ambition har om at ændre noget i faget: Jeg kan godt se, at Musikvidenskab på AU tiltrækker tilstrækkelig studerende for at kunne eksistere, og jeg lader det til jer, som er født, opvokset og uddannet i Danmark, at bedømme, hvad man har brug for i musikundervisningen på danske skoler og hvordan faget på universitetet skal se ud. Mit potentiale ligger ikke i den slags musikvidenskab, der er dominerende her på afdelingen. Det ligger andre steder, og det blev aftalt med institutlederen, at det vil drøftes om efteråret, hvor dette potentiale kunne blive brugt til universitetets og de studerendes gavn. Det var mit ønske at blive flyttet til en afdeling, hvor mit potentiale kunne bruges meget gerne i fortsat samarbejde med afdelingen for Musikvidenskab. Til sidst var det også kollegaernes ønske at jeg bliver flyttet til en anden kontekst (ifølge deres sagsfremstilling fra 15. august 2011, som først blev kendt til mig d. 21. marts 2012). Men dekan Mette Thunø har gjort alt for at nægte os dette fagligt velbegrundede ønske. Hvad er så fagets fremtid, som jeg angiveligt har bragt i fare? Der tilmelder sig stadig netop så mange studerende som før. Den nye årgang i efterår 2011 blev rost på lærermøderne for sin dygtighed og sit engagement. Det kan jeg bekræfte, jeg fik 6

7 jo endelig lov til at undervise i musikhistorie for de nye studerende i efterårssemestret Er det her et fag i fare? Men det er uansvarligt at sælge et fag under navnet Musikvidenskab, når det næsten ikke udbyder det, som man internationalt forstår ved Musikvidenskab. Indtil i dag hersker da kravet, at man udbyder alt til alle under etiketten Musikvidenskab. Det er imidlertid tydeligt at fagets musikvidenskabelige andele er gået i opløsning, til fordel for noget som kaldes for lydkultur. Jævnfør et manifest fra en person, der for længe siden er flyttet til en anden afdeling på Kasernen, men alligevel er meget engageret i musikfagets udvikling: Musik har udviklet sig til et felt, der hedder lyd. Lydfænomenet har overtaget musikfænomenet. (manifest på et offentligt arrangement, 3. juni 2010) Det er tiltrækkende både for forskerne og de studerende at smide musikken ud og fokusere på lyd: Så behøver man ikke længere slås med musikalsk analyse og musikalske strukturer. Og den historiske dimension er også blevet ekstremt reduceret de største udfordringer, som musikstudiet byder, er altså blevet elimineret. Man kunne nu sige, at denne udvikling også findes på universiteter i USA og forskellige europæiske lande. Men der skal de studerende stadig have et fundament i musikalsk analyse, musikhistorie og musikalsk repertoire. Ellers mister faget sin mening. Jeg har selv oplevet, hvordan der bliver undervist i lydfænomenet på mit institut. Jeg har ytret min kritik af det. Den holder jeg fast i. For mig, en professor i Historisk Musikvidenskab, med yderligere kvalifiktioner i Litteraturhistorie, Teologi, almen Historie og flere andre akademiske områder, findes der ingen plads i sådan et fag. Derfor har jeg en plausibel faglig begrundelse for at forlade Aarhus Universitet. Mens den umiddelbare udløser for min opsigelse var, som jeg har fremlagt offentligt, ledelsens fuldkomne tab af troværdighed (jf. min artikel i Dagbladet Information, 26. marts 2012, Som professor med 20 års international universitetserfaring kan jeg forudse at faget Musikvidenskab på Aarhus Universitet er ved at blive forvandlet til et fag, som omhandler lydkultur og populærmusik. Kulturteorierne tjener til at nobilitere denne tilgang og sløre den grundlæggende mangel på fagviden. Hvad der er blevet af Knud Jeppesens professorat, er en trist parodi. Den 8. december 2011 afsluttede jeg mit Musikhistorie-kursus med en debat om den klassiske musiks betydning i nutidens samfund. I debatten blev de studerende, som ytrede sig, mere eller mindre enige om, at det faktisk er et spild af penge fortsat at subventionere den klassiske musikkultur. Det svarer til det faktum, at DR har lukket sit klassiske radioprogram. Det svarer til de tendenser, som vi ellers kan iagttage i det danske kulturliv. For mig som professor, der snart vil forlade Aarhus Universitet, kan det være lige meget. Jeg har en international kulturhorisont, og jeg ved hvor der stadig er brug for klassisk musik og klassisk dannelse. Men én af de studerende sagde i løbet af debatten: Når vi nu afskaffer klassisk musik, og én af os rejser til udlandet ville det da ikke være pinligt, hvis folk lægger mærke til, at danskerne slet ikke kender til klassisk musik? 7

8 Det bliver spændende, hvad der vil ske med Knud Jeppesens professorat i Mon afdelingen har lært sin lektie og endelig vil sætte navn på det som de laver og på det som de tilsvarende kræver af deres nye kollega? Hvor vil den lykkelige familie mon finde den passende brud for at kunne fortsætte sit harmoniske liv under skræppeskoven? Lad mig afslutte min analyse med en vision, som jeg tager fra én af Hans Christian Andersens mest charmerende eventyr, fremstillet i en rigtig sød børneudgave: 3 Og så blev den lille sneglefrøken hentet. Det varede otte dage, før hun kom. Men det var det gode ved det, for så kunne de se, at hun var af arten. Og så blev de gift. Seks sankthans-orme lyste for dem, men ellers gik det stille af. De gamle kunne ikke tåle så meget, sneglemor holdt en dejlig tale, for sneglefar var alt for rørt. De unge arvede hele skoven. Det bedste sted i verden, mente de gamle. Så hvis de unge levede ærligt og fredeligt, ville de og deres børn engang komme på herregården. Her ville de blive kogt sorte og lagt på sølvfad. Efter festen krøb de gamle ind i deres hus, og de kom aldrig ud mere. Det unge par levede i skoven og fik en masse små snegle. Men de blev aldrig kogt sorte, og de blev aldrig lagt på sølvfad. Parret var sikre på, at herregården var faldet sammen, og at alle mennesker i verden var uddøde, og da ingen sagde dem imod, så var det jo sandt. Regnen trommede på skræppebladene for deres skyld, og solen satte farve på skoven for deres skyld. Og de var meget lykkelige. Hele familien. 3 Citeret fra: H.C. Andersen: Vanddråben og tre andre eventyr, illustreret Charlotte Pardi, Dorte Karrebræk, Pia Thaulov og Lilian Brøgger, København: Carlsen, 2005, s

Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed

Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed Begge konsulenter, Per Bøjlund og Marie Koch, har været ansat igennem og betalt af ledelsen, som er én part i konflikten og dermed ikke neutral. Der er ikke

Læs mere

10. Historiefortidsforståelse

10. Historiefortidsforståelse Linda Maria Koldau / Verlag tredition Excerpt from: Linda Maria Koldau, Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene, Bind 2: Uddannelseskatastrofen Hamburg: tredition, 2013 10. Historiefortidsforståelse

Læs mere

Samarbejdsvanskeligheder. hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet

Samarbejdsvanskeligheder. hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet Samarbejdsvanskeligheder hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet Der findes troværdig dokumentation for alt, som bliver fremstillet i denne kronologi (undtagen nogle få udsagn, som jeg kun har fået

Læs mere

Linda Maria Koldau / Verlag tredition. 6. Kreativ leg

Linda Maria Koldau / Verlag tredition. 6. Kreativ leg Excerpt from: Linda Maria Koldau, Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene, Bind 1: Den skønne facade Hamburg: tredition, 2013 6. Kreativ leg Jeg tumler hjem, næsten bedøvet. Derhjemme, et sted

Læs mere

Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012

Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012 Til Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22, 1457 København K J.nr. 2012-0748-8111/UL4 Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012 Kommentaren er opdelt i tre

Læs mere

10. januar 2010 jeg sender en analyse af diskussionen til fagleder Pia Rasmussen => jeg deler min bekymring at - der ikke bliver skabt en balance

10. januar 2010 jeg sender en analyse af diskussionen til fagleder Pia Rasmussen => jeg deler min bekymring at - der ikke bliver skabt en balance Kronologisk forløb AU: Aarhus Universitet IÆF: Institut for Æstetiske Fag (siden 2012 en del af det nye Institut for Æstetisk og Kommunikation, under samme institutleder, Niels Overgaard Lehmann) Jeg har

Læs mere

Jeg klager hermed officielt mod denne overtrædelse af mine rettigheder. Jeg vil bede Dem om at inddrage denne klage i Deres granskning af min sag.

Jeg klager hermed officielt mod denne overtrædelse af mine rettigheder. Jeg vil bede Dem om at inddrage denne klage i Deres granskning af min sag. Til Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Gammeltorv 22 DK-1457 København K J.nr. 2012-0748-8111/UL4 Kommentar til Aarhus Universitetets bilag Klage vedr. universitetets brud af fortroligheden

Læs mere

Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010

Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010 Linda Maria Koldau Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010 opdateret version, 12. januar 2011 Indledende bemærkning Denne dokumentation er

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen

Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen Indledning: Det egentlige problem Denne sammenfatning tjener til at fastholde de afgørende punkter

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi

7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi Excerpt from: Linda Maria Koldau, Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene, Bind 2: Uddannelseskatastrofen Hamburg: tredition, 2013 7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi Nu skal vi lære, hvordan

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT Møde den: 21. januar 2011 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Eva Viala, Anne Morin, Malou Juelskjær, Kirstine Louise Mei Petersen, Bue Bohr, Lise Lefevre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: La universidad de Murcia La Merced Land: Spanien Periode:

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj - juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Musik B Rikke Hadrup

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere