Referat Kontaktudvalgsmøde for voksenpsykiatri,

Transkript

1 Klinik Syd Thomas Søndergaard AC-fuldmægtig Direkte: Referat Kontaktudvalgsmøde for voksenpsykiatri, Klinik Syd 19. juni 2014 Mødedeltagere Carsten Lindgaard Johansen, fagcenterchef for socialpsykiatri, Aalborg Kommune Thomas Lohman, Visitationschef, Aalborg Kommune Helle Christoffersen, Leder af uddannelseshuset, Socialcenteret, Aalborg Kommune Frank Lundum, Leder af socialpsykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune Britta Bruun-Schmidt, Psykiatri- og handicapchef, Vesthimmerland Kommune Jan Mainz, vicedirektør med forløbsansvar, Psykiatrien Tine Blach Nielsen, Ledende socialrådgiver, Klinik Syd, Psykiatrien Anne Kristine Hvitfeldt, AC-fuldmægtig, Budget- og planlægningsafdelingen, Psykiatrien Afbud Bodil Bech Winther, Viceklinikchef i Klinik Syd, Psykiatrien Carsten Møller Beck, Klinikchef i Klinik Syd, Psykiatrien Dorte Rømer Jensen, Leder af de socialfaglige tilbud, Rebild Kommune Jens Christian Schrøder, Praktiserende læge i almen medicin, Repræsentant for PLO Stig Stavnskær Pedersen, Afdelingsleder Ungdomscentret/Misbrugsafsnittet, Aalborg Kommune Mødeleder Jan Mainz, Referent Thomas Søndergaard 1. Opfølgning på årsrapport for utilsigtede hændelser og orientering om fremtidigt samarbejde på tværsektorielle hændelser. Psykiatriens risikomanager Anne-Grethe Rasmussen gennemgik kort den medsendte årsrapporten for Når der indberettes tværsektorielle utilsigtede hændelser, vedrører de oftest temaerne medicin eller kommunikation. Der har også været indberettet alvorlig utilsigtede hændelser, som f.eks. selvmord. Ved alvorlige hændelser gennemføres der en dybdegående analyse med de involverede parter, som både kan være kommuner eller praktiserende læger. Tine Blach Nielsen kommenterede, at Klinik Syd til tider får henvendelser fra kommuner om, at kommunen ikke orienteres, når en borger er blevet indlagt. Det sker oftest, hvis patienten ikke er kendt i kommunalt regi i forvejen. Klinik Syd vil nu sætte fokus på denne problematik, så det sker i henhold til i aftalerne i Konkretisering af Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb i Klinik Syd.

2 Med hensyn til det fremtidige samarbejde ved tværsektorielle utilsigtede hændelser, oplyste Anne-Grethe Rasmussen, at det er aftalt i den administrative styregruppe, at det bliver på følgende måde: - Der laves 4 klynger med udgangspunkt i Regionens 4 somatiske sygehuse Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy/Mors og Sygehus Himmerland. Ift. Sygehus Himmerland skal der ske en ny afklaring, efter det organisatorisk nu er en del af Aalborg Universitetshospital. - Hver klynge består af et somatisk sygehus og kommunerne i det område, sygehuset dækker. - Alvorlige utilsigtede hændelser analyseres fortsat direkte af de involverede parter. - Øvrige og mindre alvorlige utilsigtede hændelser samles og tematiseres, hvorefter de behandles i de respektive klynger. - Psykiatrien og praktiserende læger er ikke faste deltagere i klyngerne, men de kan indkaldes ad hoc. - En koordinator på hvert af de somatiske sygehuse samler op fra behandlingen af utilsigtede hændelser i klyngerne, og sender det til en central gruppe, som derefter sikrer vidensdeling fra behandling af utilsigtede hændelser i hver af de fire klynger. - Kontaktudvalgene forventes herefter at skulle drøfte og behandle læringsdelen fra den centrale gruppe. Britta Bruun-Schmidt spurgte, om der er defineret et tilfredsstillende niveau for antallet af indrapporteringer? Derudover kommenterede hun, at rapporten for udenforstående kan forekomme overordnet, hvor det er vanskeligt at se, hvor i processerne utilsigtede hændelser opstår. Det kunne ligeledes være ønskeligt, hvis det kort fremgik af rapporten, om et givet resultat har givet anledning til ændringer. Med hensyn til muligheden for at definere et tilfredsstillende niveau for antallet af indrapporteringer svarede Anne-Grethe Rasmussen, at det næppe vil være muligt. Principielt er der pligt til at indberette alle utilsigtede hændelser, men der kan f.eks. være forskel på, hvad forskelligt personale opfatter som en utilsigtet hændelse. Psykiatrien har imidlertid en formodning om, at der er en underrapportering. Der kan bl.a. identificeres områder eller faggrupper, hvor der rapporteres mindre end andre steder. Med hensyn til at det kan være vanskeligt ud fra rapporten at se, hvor i processen utilsigtede hændelser opstår svarede Jan Mainz, at rapporterne er meget anvendelige for Psykiatrien. Psykiatriledelsen modtager ugentlige opgørelser over indberettede utilsigtede, hvor teksten i de konkrete indberetninger indgår. Det giver en baggrundsviden, og årsrapporten viser mønstre og tendenser. Årsrapporten er primært tænkt som et internt værktøj i Psykiatrien, hvor kontaktudvalget nu har modtaget den til orientering. Han medgav imidlertid, at årsrapporten og indberetningssystemet til utilsigtede hændelser har den svaghed, at systemet ikke forklarer årsager til ændringer i antallet af indberetninger dvs. om der i en given periode sket færre eller flere fejl end den periode, der sammenlignes med, eller om en ændring skyldes, at færre fejl er blevet indberettet. - Opfølgning på årsrapport for utilsigtede hændelser og orientering om fremtidigt samarbejde på tværsektorielle hændelser blev taget til efteretning. Side 2 af 7

3 2. Opfølgning på henvisninger til Psykiatrien, herunder gennemgang af opgørelse. Johannes Kjeldahl fra Psykiatriens Budget- og planlægningsafdelingen deltog under dette punkt, og han indledte med at orientere om, at opgørelsen over afviste henvisninger laves én gang årligt jf. Sundhedsaftalen. Opgørelsen var oprindeligt målrettet praktiserende læger, men nu er der også aftale om, at opgørelsen behandles årligt i kontaktudvalgene. Pr. 1. april 2013 blev det besluttet, at Psykiatrien principielt ikke afviser henvisninger, hvor der er beskrevet en psykiatrisk problemstilling. Som minimum tages patienter ind til en vurderende samtale, hvorefter der tages yderligere stilling. Hvis en henvisning f.eks. alene beskriver en misbrugsproblemstilling, vil den kunne afvises, men i praksis vil der i første omgang blive forsøgt at indhente yderligere oplysninger hos henvisende læge. Psykiatrien er i tæt dialog med praktiserende læger om, at det er de rigtige patienter, som bliver henvist. Det har imidlertid været en udfordring for både Psykiatri og praktiserende læger, at der aldrig har været defineret egentlige målgrupper til sygehuspsykiatrien forstået som sværhedsgraden af sygdommen. Diagnosemæssigt er det relativt klart, men der mangler en nærmere definition af, hvornår behandlingen skal foregå i sygehusregi, og hvornår den skal foregå i primær sektoren. Danske Regioner i aktuelt i gang med dette arbejde, og der er tale om en national udfordring. Psykiatrien står overfor yderligere to store udfordringer. Før det første har Psykiatrien oplevet en stor stigning i antallet af henvisninger, hvilket den medsendte opgørelse over udviklingen i antallet af henvisninger også viser. Derudover træder udredningsret for psykiatriske patienter inden 60 dage i kraft pr. 1. september 2014, og pr. 1. september 2015 bliver fristen nedsat til 30 dage. Der kommer nye udredningspakker, som bl.a. indeholder en afklarende samtale, der afholdes mhp. screening for, om behandlingen skal foregå i Psykiatrien. Carsten Lindgaard Johansen spurgte om årsagen til, at antallet af afslutning af henvisninger til indlæggelse tilsyneladende stiger voldsomt i 2012 sammenlignet med de foregående år for at falde igen i 2013 og Johannes Kjeldahl undersøger spørgsmålet, og forklaringen sendes ud til kontaktudvalget. - Gennemgangen af opgørelserne blev taget til efterretning. - Der eftersendes en forklaring på den tilsyneladende store stigning i antallet af indlæggelser efter henvisning i Drøftelse af opgørelse over færdigbehandlede patienter Johannes Kjeldahl oplyste, at der som følge af Sundhedsaftalen formidles kvartalsvise kvantitative opgørelser over færdigbehandlede patienter til behandling i kontaktudvalget. Derudover modtager hver kommune opgørelser på CPR-nr. niveau på egne borgere. En af årsagerne til at det er nødvendigt at udsende lister på CPR-nummer niveau er, at systemet hvor opgørelserne laves, fastholder patientens adresse ved indlæggelsen under hele indlæggelsen. Det kan således ikke registrere evt. adresseændringer i løbet af en indlæggelse, hvilket komplicerer gennemsigtigheden ift. handle- og betalingskommune. Systemet er således ikke velegnet til behandling af enkeltsager, og derfor er det heller ikke knyttet op på afregningssystemet for færdigbehandlede indlagte patienter. Side 3 af 7

4 Tine Blach Nielsen kommenterede, at i forhold til den udsendte kvartalsvise opgørelse, er det aktuelle tal lidt højere. Der er imidlertid fundet løsninger for 3 patienter på listen, som udskrives indenfor den nærmeste fremtid. Fra Psykiatrien opleves de største udfordringer at være ventetid på tilbud særligt botilbud, og lang sagsbehandlingstid. Klinik Syd arbejder på at forbedre interne arbejdsgange i relation til udskrivning, og der opleves generelt en god dialog med kommunerne med en gensidig anerkendelse af, at de langstrakte forløb i reglen er meget komplekse. Klinik Syd overvåger ligeledes kontinuerligt, hvilke konkrete patienter som er færdigmeldte, og der samarbejdes om. Målet af at gøre samarbejdet så finmasket som muligt, så der findes holdbare løsninger med mindst mulig ventetid. Et af de interne temaer er, at socialrådgiverne også er begyndt at følge op på koordinationsplanerne i Opsøgende Psykoseteam, hvor tilbagemeldingen fra lederen er, at de er blevet mere brugbare. Thomas Lohmann kommenterede, at han også oplever et godt samarbejde, hvor både sygehus og kommuner har en fælles interesse i hurtigt at finde brugbare løsninger. Det opleves ligeledes i mindre grad end tidligere, at patienter er blevet stillet et bestemt tilbud i udsigt under indlæggelsen, hvilket også er positivt. Tine Blach Nielsen svarede, at hun fortsat gerne vil orienteres direkte, hvis det skulle ske, så hun har mulighed for at følge op. - Der var ikke kommentarer til den medsendte opgørelse. - Trods ventetid, ofte som følge af meget komplekse forløb, oplever både kommuner og sygehus vilje til et godt samarbejde med løbende dialog i de konkrete forløb. 4. Status vedr. 3. generation Sundhedsaftale (fast punkt i 2014) Anne Kristine Hvitfeldt og Jan Mainz orienterede kort om den aktuelle status. De fire arbejdsgrupper (Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering, Sundheds IT og digitale arbejdsgange) har alle afholdt 4 møder og har nu lavet aftaleudkast, som er i proces. Der skal afrapporteres d. 1. september Ift. de tidligere sundhedsaftaler er Psykiatrien nu inkluderet i den samlede aftale, og derfor kommer der ikke en særskilt psykiatriaftale. Carsten Lindgaard Johansen kommenterede, at han har oplevet, at processen i sig selv virker hensigtsmæssig, men den bærer præg af, at der sidder forskellige interessenter med forskellige indgangsvinkler til opgaven. Derfor ender sundhedsaftalen givetvis også med at blive meget overordnet, hvor der vil være en del områder, der skal arbejdes videre med på underliggende niveauer. Anne Kristine Hvitfeldt kommenterede, at 3. generation sundhedsaftaler bliver mere dynamisk end tidligere. Bl.a. indeholder indsatsområderne flere hensigtserklæringer, og i takt med at tiltagene udvikles, vil de blive skrevet ind i aftalen. Den politiske sundhedsaftale, som er fundamentet for den administrative, er nu også kommet i et udkast. Processen i forbindelse med udvikling af 3. generation sundhedsaftaler har været anderledes tidligere, bl.a. ved at det er sket i en klyngeorganisation, hvor kommunerne har repræsenteret hinanden. Side 4 af 7

5 Thomas Lohmann kommenterede, at en bred og overordnet aftale, hvor den enkelte kommune ikke nødvendigvis har været tæt på processen, kan give nogle implementeringsudfordringer efterfølgende. - Status på 3. generations sundhedsaftaler sættes også på næste møde i kontaktudvalget jf. tidligere aftale. - Processen kan i øvrigt følges via dette link: Sundhedsaftale Årlig opfølgning på aftalen til sikring af koordinerede opgaveflytninger indfrier sit formål Anne Kristine Hvitfeldt oplyste, at aftalen behandles i kontaktudvalget én gang årligt. Ud fra erfaringerne i dette kontaktudvalg og Psykiatriens øvrige kontaktudvalg opleves det ikke, at aftalen i praksis har været taget i anvendelse i nævneværdig grad. Formålet med aftalen er at sikre tværsektoriel dialog, hvis der sker ændringer i opgavevaretagelse i forskellige sektorer, som kan have konsekvenser i øvrige sektorer. Aftalen giver dog ikke mulighed for, at én sektor kan blokere for ændringer i en anden sektor. Den Administrative Styregruppe gør status på anvendelsen af aftalen én gang årligt, hvor der også indberettes fra dette kontaktudvalg, hvor der endnu ikke indberettet konkrete tiltag. Tine Blach Nielsen kommenterede, at hun i praksis oplever, at der er en dialog i forbindelse med ændringer, og det væsentlige er, at det når helt ud i udførerledene. Thomas Lohmann erklærede sig enig heri, og han oplever, at der er etableret et godt samarbejde, som løbende forbedres. Aalborg Kommune har løbende interne drøftelser omkring tilpasning af tilbud med henblik på at tilgodese behov. Samarbejdet med sygehuset er sådan, at det falder naturligt at holde hinanden orienteret, når der sker tilpasninger. Oplevelsen er derfor, at de nødvendige kommunikationskanaler allerede findes og anvendes. Jan Mainz kommenterede, at det er glædeligt, at der er en fælles opfattelse af, at samarbejdet grundlæggende er fornuftigt, og der samarbejdes om at forbedre det yderligere. Aftalen giver mulighed for en formalisering af samarbejdet, hvis der skulle opstå situationer, hvor det er nødvendigt. Anne Kristine Hvitfeldt supplerede med, at det er fint at få tilbagemeldinger om, at samarbejdet i praksis ligger indenfor rammerne af aftalen, men at det ikke har været aftalen, som har været grundlaget for at samarbejdet er blevet etableret. Aftalen kan derfor også være udtryk for, at der andre steder i det kommunale/regionale samarbejde har været behov for etablering af formaliserede rammer omkring dialog. - Der har ikke været behov for at bringe aftalen i anvendelse i dette kontaktudvalgsområde indenfor det seneste år. - Samarbejdet opleves grundlæggende som velfungerende, og i praksis ligger det inden for rammerne af aftalen, selvom den ikke har været grundlaget for etablering af samarbejdet. 6. Status på den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for skizofreni. Side 5 af 7

6 Anledningen til dette punkt var, at aftalen nu er udsendt til kommunerne med henblik på tiltrædelse. Aftalen blev oprindeligt færdig i 2011, men forskellige omstændigheder f.eks. omorganisering af Kronikerenheden har forsinket implementeringen. Derudover sker der nu en yderligere forsinkelse, da kommunerne repræsenteres klyngevis i den sundhedsspecifikke referencegruppe for skizofreni, hvilket kræver politisk behandling af referencegruppens beslutninger i alle kommuner. Nogle kommuner har tilsluttet sig og andre har ikke behandlet endnu. Den sundhedsspecifikke arbejdsgruppe for skizofreni får sandsynligvis som første opgave at revidere aftalen, hvilket bl.a. er blevet relevant, da der kommer en satspulje vedr. forløbsbeskrivelse for psykiske lidelser, som forventes udmeldt omkring årsskiftet. Sundhedsstyrelsen m.fl. har netop igangsat udarbejdelsen af en generisk model, hvor kommuner og regioner efterfølgende kan lave lokale modeller for samarbejdet. Jan Mainz kommenterede, at det er beklageligt, at den oprindelige aftale var færdig allerede i 2011, uden at den har været trådt i kraft. Carsten Lindgaard Johansen og Thomas Lohmann kommenterede, at det også kunne være udtryk for, at der ikke har været behov for den, og de har overvejet, om det i det hele taget er nødvendigt at have en samarbejdsaftaler for alle de områder, der i forvejen samarbejdes om Hertil svarede Anne Kristine Hvitfeldt, at det principielt er hensigtsmæssigt med en formaliseret aftale, der vedrører en stor patientgruppe i Psykiatrien. 3. generation af Sundhedsaftalen ændrer heller ikke på de 9 udpegede kronikerområder, hvor de 8 vedrører somatiske sygdomme og det 9. vedrører samarbejdet om kroniske patienter med skizofreni. Det må imidlertid medgives, at den aktuelle aftale ikke har været bragt i anvendelse, og der snart bliver behov for en revision som følge af den nationale indsats. Aftale/konklusion: - Den oprindelige aftale blev færdig i 2011, men er af forskellige årsager aldrig trådt i kraft. - Den sundhedsspecifikke arbejdsgruppe for skizofreni vil givetvis skulle i gang med at revidere aftalen med inddragelse af den kommende nationale generiske model. 7. Case-analyse: Indlæggelse i Psykiatrien Frank Lundum præsenterede kort den fremsendte case. Der er tale om en patient med komplekse problematikker, hvor hovedudfordringen har været at få etableret et egentligt samarbejde. En væsentlig årsag hertil har været, at borgeren ikke har en erkendelse af egne problemstillinger og derfor afbryder samarbejdet med både sygehus og kommunalt tilbud. Fra kommunal side er der mistanke om, borgeren har yderligere/andre problematikker (mistanke om hjerneskade) end den stillede psykiatriske diagnose, og derfor er kommunen interesseret i en ny udredning. Det har imidlertid ikke været muligt, da kravene til tvangsindlæggelse ikke har været opfyldt. Patienten har for nyligt været frivilligt indlagt, men her har sygehuset alene haft mulighed for at udføre den behandling, som patienten har givet tilsagn til, hvilket svarer til de problematikker, som var årsagen til indlæggelsen og ikke en ny udredning. Side 6 af 7

7 Samlet står Mariagerfjord Kommune tilbage med oplevelsen af en borger med komplekse problemstillinger, som ikke tilbydes den hjælp, vedkommende har behov for. Samtidig er borgeren i gang med at flytte til en anden kommune, og derfor kan det frygtes, at forløbet nu vil gentage sig, fordi borgeren ikke opleves færdigudredt. Forløbet blev drøftet, og følgende anbefalinger og indsatser blev fremhævet/aftalt i løbet af drøftelsen: - Tine Blach Nielsen vil undersøge, om der er udarbejdet en koordinationsplan, hvor det tværsektorielle samarbejde er aftalt, og ansvaret for de enkelte tiltag er placeret. Hvis der ikke allerede er udarbejdet en koordinationsplan, vil Tine Blach Nielsen tage initiativ til det sker. (Det er efter mødet konstateret, at der ikke fandtes en koordinationsplan, men der er nu taget initiativ til udarbejdelse deraf.) - Hvis kommunen har mistanke om hjerneskade, kan der gennem det kommunale jobcenter anmodes om udredning for dette i Hjerneskadecentret, som kommunerne medfinansierer. Der kan ligeledes gennemføres en neuropsykologisk udredning. - Hvis borgeren flytter til en anden kommune uden for Klinik Syds optageområde, kan Mariagerfjord stå for overlevering til den nye kommune, mens Klinik Syd kan stå for overleveringen til et nyt psykiatrisk behandlingstilbud, hvor koordinationsplan kan indgå som et centralt element. 8. Ændringer til oversigten vedr. kommunale kontaktpersoner (Jf. årshjul) (Bilag vedlagt) Ændringer kan sendes til thso@rn.dk 9. Evt. Projekt om unge hjemløse i Aalborg Kommune Helle Christoffersen orienterede om, at Aalborg Kommune søger et projekt om unge hjemløse. Hvis det bevilliges, starter projektet op pr. 1. september I løbet af projektet vil der ske en grundig kortlægning af problemstillingen, og derefter vil der blive arbejdet efter housing first princippet og CTI-princippet, hvor CTI står for Critical time intervention. Projektet forankres i Socialcentret, og bemandes med 3 socialrådgivere, 3 bostøttemedarbejdere og en projektkoordinator. Både pensionister og ikke-pensionister vil indgå i målgruppen, som muligvis også udvises til at indbefatte borgere i fare for at blive hjemløse. Derudover er det under overvejelse, om alle unge under 25 år, der indskrives på Svenstrupsgaard, skal defineres som målgruppe. Side 7 af 7