Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM
|
|
- Ulrik Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 33, forår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014 Valgfag A: Sekularisering og sekularisme Sekularisering i Danmark? Af stud. mag. Betina Sigaard
2 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 2 af 11 Indhold 1. Indledning Redegørelse Dobbelaeres sekulariseringsteori Dobbelaeres eksempler på empirisk undersøgelse af sekularisering Diskussion: Er Danmark sekulariseret? Makro-niveau Meso-niveau Mikro-niveau Konklusion Litteraturliste... 11
3 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 3 af Indledning Sekularisering er inden for sociologien et omdiskuteret begreb med mange tilknyttede teorier og definitioner. Fælles for dem alle er, at begrebet bruges om religionens marginaliserede betydning på forskellige områder (Furseth og Repstad 2007, 134). En teoretiker, der om nogen har bidraget til sekulariseringsfeltet, er den belgiske sociolog Karel Dobbelaere (1999). Dobbelaere har et nuanceret blik på sekularisering, idet han skelner mellem tre analyseniveauer: samfundsniveau, subsystem niveau og individniveau. Disse niveauer betegnes også som makro-, meso- og mikro-niveau. Til disse niveauer knytter han allerede eksisterende begreber, hvorved han kommer frem til sin egen sekulariseringsforståelse. Hans uddybende forklaringer af disse begreber gør hans teori anvendelig i praksis, til at undersøge hvorledes et land er sekulariseret eller ej. Jeg vil i denne opgave først redegøre for Dobbelaeres sekulariseringsteori, som han fremsætter den i artiklen Towards an integrated Perspective of the Process related to the Descriptive Concept of Secularization (1999). Til sidst i redegørelsen vil jeg ud fra artiklen give to eksempler på, hvordan sekularisering empirisk kan undersøges. På baggrund af denne redegørelse vil jeg i en efterfølgende diskussion operationalisere Dobbelaeres sekulariseringsforståelse med udgangspunkt i de tre analyseniveauer, for til slut at kunne give et muligt svar på spørgsmålet: Er Danmark sekulariseret? Undervejs i diskussionsafsnittet vil jeg anvende forskellige kilder, som eksempelvis Danmarks Riges Grundlov, Folkeskoleloven og Peter Gundelachs værdiundersøgelse fra år Redegørelse 2.1 Dobbelaeres sekulariseringsteori I år 1999 udgav Karel Dobbelaere artiklen: Towards an integrated Perspective of the Process related to the Descriptive Concept of Secularization. I artiklen fremlægger han sin egen sekulariseringsforståelse. Dette gør han ved at bruge allerede eksisterende begreber hørende til sekularisering og samle det under sin egen forståelse. Dobbelaere definerer sekularisering som [ ] a process by which the overarching and transcendent religious system of old is being reduced in a modern functionally differentiated society to a subsystem
4 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 4 af 11 alongside other subsystems, losing in this process its overarching claims over the other subsystems (Dobbelaere 1999, 232). Dobbelaere skelner mellem sekularisering på tre forskellige analyseniveauer: samfundsniveau (makro), subsystem niveau (meso) og individniveau (mikro). Jeg vil i det følgende anvende begreberne makro- meso- og mikro-niveau. På disse tre niveauer er der forskellige indikatorer på sekularisering. På makro-niveau indikerer institutionel differentiering, autonomisering, rationalisering, socialisering, affortryllelse af verden, og privatisering en sekulariseringsproces (ibid., 230). Et moderne samfund er ofte funktionelt differentieret, idet de forskellige subsystemer er adskilt ved deres forskellige funktioner de har eget medie, egne værdier og normer og er autonome. Den funktionelle differentiering og autonomisering af subsystemer medfører en sekulariseringsproces, hvor religion reduceres til at være et subsystem blandt de andre. Derved mister religionen den autoritet og indflydelse den førhen har haft i samfundet (ibid., ). Funktionel differentiering og autonomisering medfører også privatisering af religion. Her inddrager Dobbelaere de to sociologer Berger og Luckmann. Ifølge Luckmann privatiseres religion, idet religionens normer og værdier bevæger sig fra den offentlige sfære til den private. Berger mener, at denne begrænsning til det private opretholder den rationalitet, der har erstattet religionen og sikre opretholdelsen af de offentlige institutioner som økonomi og politik. Rationalisering sker som et resultat af, at religionen mister autoritet, hvilket fører til en affortryllelse af verden og socialisering af subsystemer. Gennem affortryllelse af verden fjernes religiøse begreber og erstattes af en rationel og kritisk tilgang. Socialisering af subsystemer har medført, at disse, med Wilsons begreb, er blevet gesellschaftlich. Det vil sige, de er gået fra at være fællesskabsorienteret til samfundsorienteret. I denne socialiseringsproces er religion blevet marginaliseret, idet de sociale funktioner religionen førhen har varetaget, erstattes af alternativer. Eksempelvis er den sociale kontrol ikke længere baseret på moral og religion, men erstattet af love og regler (ibid., 233). På meso-niveau er indikatorerne pluralisme, relativisering og denne-verdensorientering (ibid., 230). Pluralisme medfører et religiøst marked, hvor de forskellige religioner på en eller anden måde forholder sig til hinanden. Det religiøse marked har
5 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 5 af 11 medført en relativisering af religion, hvor religiøse grupper i højere grad ser deres religiøse sandheder som værende gældende for deres egne medlemmer og derfor ikke som universelle. I takt med, at de kristne religioner i vesten har mistet autoritet og indflydelse, har det gjort plads for nye religiøse former. Fremkomsten af New Religious Movements er derfor relateret til sekularisering, idet de fleste er orienteret mod denne verden, og derfor går under betegnelsen world-affirming. De har ikke samme fokus på det transcendente, som flere af verdensreligionerne, heriblandt kristendommen (ibid., 235). På mikro-niveau kan indikatorerne være individualisering, bricolage, ikke-tro (manglende tro) og nedgang i kirkereligiøsitet (ibid., 236). Som nævnt før, så er religion blevet individualiseret idet den er blevet en del af den private sfære. Kirken er i kraft af dette blevet et chosen community, hvilket gør medlemsskab til et individuelt valg. Men dette valg er kun muligt, hvis der er et religiøst marked. Dobbelaere påpeger: Choice is possible only in a pluralistic situation, which is the case in the United States, but not in major parts of Europe, and certainly not in the so-called Catholic countries like Austria, Belgium, France, Portugal and Spain, where the choice is practically limited to a dominant religion and a a- or anti-religious option (ibid., 237). Det religiøse marked og individualiseringen har medført det, som Dobbelaere betegner som bricolage. Bricolage betegner det, at man har mulighed for at sammensætte sin egen religion, så det bliver en form for [ ] an individual patchwork or recomposition (ibid., 239). Dette gør det muligligt for den enkelte at blande forskellige religioner, eksempelvis tror omkring 20 % kristne, ifølge European Values Studies, også på reinkarnation (ibid., 239). Empiriske undersøgelser har vist, at færre mennesker tror på Gud som en person, hvilket blandt andet skyldes menneskets egen tro på sig selv, hvorfor de ikke længere har behovet for en personlig Gud. Det skal dog bemærkes, at Dobbelaere hermed ikke mener, at mennesket er blevet mindre troende, men det er troen på den personlige Gud, der bliver mindre (ibid., 240). En sidste indikator på mikro-niveau er nedgang i kirkereligiøsitet samt medlemmernes lavere involvering. Her peger Dobbelaere blandt andet på alder som en forklaringsfaktor. Den ældre generation er ofte mere religiøs, fordi de har levet
6 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 6 af 11 længere i en ikke-sekulariseret verden i modsætning til den yngre generation (ibid., 242). Den lavere tilslutning til kirken kan også hænge sammen med fremkomsten af et religiøst marked, hvor kirken er blevet et chosen community, der skal vælges til. 2.2 Dobbelaeres eksempler på empirisk undersøgelse af sekularisering Dobbelaere kommer med flere eksempler på, hvordan sekularisering empirisk kan undersøges. To eksempler omhandler sekularisering på mikro-niveau. I en undersøgelse af nedgangen i kirkereligiøsitet og medlemmernes lavere involvering, har Dobbelaere sammen med Jagodzinski peget på sekularisering som en blandt flere medvirkende faktorer. Gennem en regressionsanalyse undersøgte de forholdet mellem den lavere involvering i kirken i europæiske lande, baseret på interviews, og BNP pr. indbygger standardiseret i forhold til købekraften. En sammenligning af landene fremhævede sekularisering som en faktor. En anden undersøgelse af sekulariseringens påvirkning på individer er foretaget af Halman. I ti europæiske lande, Canada og US udregnede han sammenhængen mellem personers religiøse værdier og deres politiske og moralske værdier. Al data blev samlet i et spørgeskema af European Values Study. Konklusionen lød, at de politiske og moralske værdier var mest uafhængige af religiøse værdier i de mere moderne lande (ibid., 241). 3. Diskussion: Er Danmark sekulariseret? For at finde et muligt svar på om Danmark er sekulariseret, vil jeg i dette afsnit operationalisere Dobbelaeres sekulariseringsdefinition, ved at tage udgangspunkt i hans tredeling af samfundet samt de begreber, der knytter sig dertil og synes relevante i denne sammenhæng. Hans inddeling af samfundet i tre analyseniveauer gør det mulig at undersøge sekularisering i et samfund mere nuanceret, fordi sekularisering kan forekomme på forskellige niveauer og i forskellige grader. Hvis samfundet er sekulariseret på makroniveau, fører det nødvendigvis ikke til en sekularisering på mikro-niveau. Det kan dog ikke afvises, at de tre niveauer i nogen grad påvirker hinanden (ibid., 245).
7 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 7 af Makro-niveau Her er det relevant at undersøge, om Danmark er funktionelt differentieret, om subsystemerne er autonome, heriblandt også det religiøse subsystem, samt om subsystemerne er styret af rationalitet eller religiøse værdier. Umiddelbart er Danmark funktionelt differentieret, idet vi har forskellige subsystemer, som har hver sin funktion. Et eksempel er økonomi, som har sit eget medie (penge) egne værdier (succes) og normer. Det kan ligeledes siges at være autonomt, idet religion ingen indflydelse eller autoritet har over økonomien. Langt de fleste subsystemer i Danmark er autonome og er uden religiøs indflydelse, men der er undtagelser. Hvis vi ser nærmere på uddannelse som subsystem, viser det sig, at specielt folkeskolen endnu ikke er helt frigjort fra religion. I Folkeskoleloven, kapitel 2, 6 står der: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom [ ]. I kapitel 10, 53 står der: Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen [ ]. Disse to paragraffer er et tydeligt eksempel på, at uddannelse i Danmark ikke udelukkende er autonom, da det religiøse subsystem har en vis indflydelse. Ud over konfirmationsforberedelse afsætter mange folkeskoler også tid til eksempelvis juleafslutning i folkekirken, hvilket igen viser religionens indflydelse. Men på den anden side kan det også opfattes som en tradition mange skoler måske ikke forbinder med noget religiøst, men mere med kultur og tradition. Hvis vi ser nærmere på, om det religiøse subsystem er autonomt, finder vi svaret i Danmarks Riges Grundlov, kapitel 1, 4, hvor der står: Den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Denne paragraf binder kirken til staten, hvilket bevirker, at det religiøse subsystem ikke udelukkende kan siges at være selvstyrende. Staten kan gå ind og lovgive på folkekirkens vegne, et nyere eksempel er indførelsen af homoseksuelle vielser. Dette satte gang i diskussionen om den såkaldte løfteparagraf, Grundloven kapitel 7, 66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, fordi det aldrig er blevet præciseret, om det er kirken selv eller staten, der skal vedtage love i forbindelse med kirken. I langt de fleste henseender er folkekirken dog selvstyrende.
8 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 8 af Meso-niveau Her er det relevant at undersøge, om Danmark har et religiøst marked, og om religiøse grupper/institutioners religiøse sandheder anses for relative. Om der generelt i Danmark kan siges at være et religiøst marked er mere diskutabelt, fordi dette ikke er særlig synligt i offentligheden. Der synes derimod at være et større fokus på folkekirken, som er den religion i Danmark, der har flest medlemmer. Her påpeger Marie Thomsen, at det religiøse marked i Danmark nærmere er et kristent marked, fordi det religiøse marked ikke er udfordrende (Thomsen 2012, 254). Dog har undersøgelser om den religiøse mangfoldighed i Aarhus vist, at der ud over folkekirken også er frikirker, spirituelle grupper, hinduisme og buddhisme, som alle er en del af det pluralistiske marked, som dog alle har en langt lavere tilslutning end folkekirken. Den stigende pluralisme har påvirket dele af den danske folkekirke, påpeger teolog Viggo Mortensen: Der er kirker, der forsøger sig som markedskirker, hvor man tilbyder en række specialydelser fra frokostgudstjenester til lystjenester (Nygaard 2004). Dette tyder på, at der i hvert fald i Aarhus er en vis form for religiøst marked, hvor folkekirken i nogen grad markedsfører sig med forskellige tilbud. Umiddelbart hævder ingen religiøse grupper i Danmark, at deres religiøse sandheder er universel gældende, hvilket viser en relativisering. Inden for folkekirken er der en stor diversitet, fordi den rummer både en konservativ og liberal fløj. Dette er et udtryk for de forskellige gruppers tolerance over for hinanden, hvilket også viser, at de anser deres religiøse sandheder for værende relative, fordi de accepterer de andres retningers religiøse fortolkning. 3.3 Mikro-niveau Her er det relevant at undersøge, om danskernes valg af religion er et individuelt valg, om der findes bricolage i Danmark og i hvor høj grad danskerne er troende og hvorvidt de går i kirke. Der er ingen lov i Danmark, der dikterer, hvilken religion man som dansker skal tilhøre. Den eneste undtagelse er Kongen eller Dronningen, som er pålagt at høre til den evangelisk-lutherske kirke (Grundloven, kapitel II 6). Derfor er det klart et individuelt valg for den enkelte dansker, hvilken religion man ønsker at tilhøre og om man overhovedet vil tilhøre en religion. Derfor er den danske folkekirke også det, som Dobbelaere betegner som et chosen community.
9 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 9 af 11 I forhold til bricolage, synes det at være meget udbredt i Danmark. Viggo Mortensen udtaler: Religiøs mangfoldighed er i høj grad en udvikling, der foregår inde i folks hoveder, hvor der er en udbredt patchwork-religion, der for eksempel kommer til udtryk, når mere end hver femte medlem af folkekirken bekender sig til reinkarnation (Nygaard 2004). Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman (2008) har interviewet flere danskere angående deres religiøsitet. Ingen af interviewpersonerne betegnede sig som specielt religiøse, men flere af dem gav udtryk for, at de tror på et eller andet, ikke nødvendigvis en Gud, men på noget andet mere abstrakt eller åndeligt. Flere af dem var dog medlemmer af folkekirken, ikke af religiøse årsager, men på grund af kultur og normer, og fordi de for eksempel gerne vil have deres børn døbt i kirken eller selv have et kirkebryllup. Mange benytter sig af de ritualer i kirken, der er knyttet til overgangsfaserne, men undlader at gå i kirke om søndagen kort sagt bruger mange danskere kun de elementer fra kirken, som de føler behov for. En værdiundersøgelse lavet i Danmark om kristen religiøsitet viser, at antallet af regelmæssige kirkegængere 1 er faldet fra år , mens antallet af de traditionelle kirkegængere er steget (Gundelach 2011, 80-81). Denne statistik viser, at der er en nedgang i kirkereligiøsitet og en ændring i den måde danskerne bruger kirken på. I forhold til om danskerne er troende, så viser Zuckermans interviews, at flere tager afstand til en tro på Gud, men har en anden form for tro eller spiritualitet. Dette bekræfter værdiundersøgelsen, da 72 % af de adspurgte betegnede sig som et troende menneske, mens kun 22 % troede på en personlig gud. 4. Konklusion Efter at have redegjort for Dobbelaeres sekulariseringsteori samt hans tre analyseniveauer, har jeg gjort et forsøg på at operationalisere hans teori, ved at anvende den på Danmark. Ud fra diskussionen om, hvorvidt Danmark er sekulariseret må svaret være både et ja og nej. Det religiøse subsystem er på langt de fleste områder fuldstændig adskilt fra de andre subsystemer, hvilket ud fra Dobbelaeres sekulariseringsdefinition betyder, at Danmark 1 Peter Gundelach opdeler danskerne i tre grupper baseret på kirkegang: de regelmæssige går i kirke mindst én gang om måneden, de traditionelle kommer kun til højtider og til sidst de kirkefremmede, som kommer i kirke mindre end én gang om året (Grundelach, 2011, 81)
10 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 10 af 11 er sekulariseret. Men alligevel har det religiøse subsystem indflydelse på eksempelvis folkeskolen, idet den favoriseres i folkeskoleloven. Derudover er det religiøse subsystem ikke fuldstændig autonomt, da folkekirken er en statskirke, og derfor har staten som overordnet magt. På meso-niveau er Danmark også langt hen ad vejen sekulariseret. Der har fundet en relativisering sted, som gør at forskellige trosretninger, især i folkekirken, accepterer hinanden, og anser ikke deres religiøse sandheder for værende universelle. Alligevel er de fleste danskere medlem af folkekirken, hvilket kan være et tegn på en måske manglende pluralisme og et større religiøst marked. Det kan med sikkerhed siges, at Danmark har gennemgået en individualisering. Danskerne vælger selv deres religiøse tilhørsforhold, mange vælger at blande forskellige religioner og flere vælger kirken fra. Gundelachs værdiundersøgelse viste, at langt over halvdelen af de adspurgte var troende mennesker. Selvom der er en nedgang i troen på en personlig gud, er det ikke lig med, at danskerne er blevet mindre religiøse tværtimod. Så derfor må svaret både indebære et ja og et nej. Overordnet er Danmark sekulariseret, men der er både gråzoner og områder, hvor det er klart, at religion stadig fylder i det danske samfund, om man vil det eller ej.
11 Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 11 af Litteraturliste Primærlitteratur Dobbelaere, Karel 1999 Towards an Integrated Perspective of the Process related to the Descriptive Concept of Secularization, Sociology of Religion, 60(3), side Furseth, Inger og Repstad, Pål 2007 Religionssociologi En introduktion, Hans Reizels Forlag, København Kilder Gundelach, Peter 2011 Små og store forandringer: danskernes værdier siden 1981, Hans Reitzels forlag, København, side Nygaard, Else Marie 2004 Det mangfoldige Århus, Kristeligt Dagblad (set ) Thomsen, Marie Hedegaard 2012 Et åbent hus med mange indgange: empiriske studier i folkekirkeligt menighedsliv med valg-, fri- og sognemenigheder som eksempler, Ph.d.- afhandling, Aarhus Universitet, side Zuckerman, Phil 2008 Samfund uden Gud, Univers forlag, Aarhus, side Danmarks Riges Grundlov, nr. 169 af 5. juni 1953, kapitel 1, 4, kapitel 2 6, kapitel 7, 66 (set ) Folkeskoleloven, Kapitel 2, 6 og kapitel 10, 53, (set )
Folkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereSociologi II: Fuzzy Fidelity Marie Cecilie Dragos Gammelby - TOTEM nr. 42, efterår Side 1 af 11 TOTEM
Sociologi II: Fuzzy Fidelity Marie Cecilie Dragos Gammelby - TOTEM nr. 42, efterår 2018 - Side 1 af TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 42,
Læs mereReligion et spørgsmål om definition Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM
Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og forfatterne,
Læs mereSekularisering og religionens rolle i det offentlige rum Cecilie Stamhus - TOTEM nr. 36, efterår Side 1 af 11 TOTEM
Cecilie Stamhus - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 36, efterår 2015 TOTEM og forfatterne, 2015
Læs mereReligion og religiøsitet i senmoderniteten
Sociologiopgave Religion og religiøsitet i senmoderniteten Stud. mag. Sophie Bønding 1.0 Indledning Siden 1960 erne er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har påvirket religionens rolle i samfundet
Læs mereReligion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM
Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår
Læs mereKristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne
Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereReligion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM
Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 27, efterår
Læs mereSekularisering den amerikanske undtagelse
Sociologiopgave Sekularisering den amerikanske undtagelse Stud. mag. Astrid Høegh Tyrsted 1.0 Indledning Sekularisering og sekulariseringstesen er blevet uundgåelige begreber i den moderne tid inden for
Læs mereMediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM
Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Religionssociologi Mediatization Af stud.
Læs mereGrundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual
Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mereKampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereSekulariseringstesen i forhold til postmoderne religion - Karen Ina Bruhn - TOTEM nr. 25, efterår 2010 Side 1 af 9 TOTEM
Side 1 af 9 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 RELIGIONSSOCIOLOGI Sekulariseringstesen
Læs mereNadver og smag. Aktivitets-overview
Side: 1/11 Nadver og smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Kristendom, Nadver, Konfirmation, Højmesse, Gudstjeneste, Jesus Kompetenceområder: Kristendom
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereModerne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014
Læs mereGrænser for religion
R V T 6 2 ( 2 0 1 5 ) 107-124 Grænser for religion P E T E R L Ü C H A U ENGLISH ABSTRACT: Where and in what context Danes accept religion is dependent upon their attitudes toward the boundaries of religion.
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereSøndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.
Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på
Læs mereVisioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.
Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereSynopsis - Christina Skovgaard Iversen TOTEM nr. 32 efterår Side 1 af 10 TOTEM
Synopsis - Christina Skovgaard Iversen TOTEM nr. 32 efterår 2013 - Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår 2013
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereSlår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereReligionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 HF
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereModerne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereDåb eller ej? Karen Marie Leth-Nissen og Astrid Krabbe Trolle Center for Kirkeforskning. Landsforeningen af Menighedsråd Søndag 31.
Dåb eller ej? Karen Marie Leth-Nissen og Astrid Krabbe Trolle Center for Kirkeforskning Landsforeningen af Menighedsråd Søndag 31. maj 2015 Dias 1 Hvad tænker yngre forældre om dåb? Wullf Morgenthaler
Læs mereReligionens rolle i samfundet og hos individet i moderniteten Malik Christian Reimer Larsen TOTEM, nr. 30, efterår Side 1 af 13 TOTEM
Malik Christian Reimer Larsen TOTEM, nr. 30, efterår 2012 - Side 1 af 13 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereKRISTENDOMSKUNDSKAB. I den danske folkeskole
KRISTENDOMSKUNDSKAB I den danske folkeskole Navn: Katrine Cecilie Karstensen Studienummer: 30110718 Institut for Skole og Læring, Læreruddannelsen Professionsbachelorprojekt i linjefaget Kristendomskundskab/Religion
Læs mereCHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereOg det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereMenighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef
Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Torben V. Lauridsen, sekretariatschef 1 Legitimitet Det bliver udøvet: både med en bevidsthed fra myndighedernes side om at de har ret til at
Læs mereOpfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereEN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK
EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK Gruppe 2 5. semester Sociologi 2008 Aalborg Universitet Vejleder: Rasmus Møberg 1 - En undersøgelse af privatiseret religion i det postmoderne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Religion C
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereLuthersk Spiritualitet
Luthersk Spiritualitet - EN PRAKTISK TEOLOGISK UNDERSØGELSE OG DISKUSSION AF EN NUTIDIG LUTHERSK, SPIRITUEL PRAKSIS OG DENS BETYDNING I EN FOLKEKIRKELIG KONTEKST. SPECIALE AF KENT KJÆR ANDERSEN, 20074457
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereSAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen. Foto: Carsten Ingemann
SAMTIDSRELIGION af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter
Læs mereFACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET
2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereFeminisme i Moderne Kristendom - Niels Nyegaard Totem nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM
Feminisme i Moderne Kristendom - Niels Nyegaard Totem nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår 2013
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereFolkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk
Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mere1. Ældregruppens omfang
1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereØkonomisk teori og statskirkernes indtægter
Økonomisk teori og statskirkernes indtægter Sidsel Kjems PhD Fellow Department of Food and Resource Economics University of Copenhagen Email: smk@ifro.ku.dk Nationaløkonomisk Forenings konference på Hotel
Læs mereLeg med kirke - Inspiration til debatter
Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereUniversity of Copenhagen. Sekulariseringens mange ansigter Gundelach, Peter. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2009
university of copenhagen University of Copenhagen Sekulariseringens mange ansigter Gundelach, Peter Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereI LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN
I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 17/18 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Samfundsfag 0-B Lærer(e) Jens
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mere