ende fødevaresikkerheden. Den argumentation køber ØL ikke. - Det er absurd. Lusemidler til at hælde på dyrets ryg sælges i flasker med skruelåg,

Transkript

1 Åbent samråd om høns Nye urter til græsmarken Sælg dit kød direkte DYREVELFÆRD: Ægtivist-kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse førte til politisk samråd om æg. FODRING: Forskere ved Aarhus Universitet tester urter som blåhat, døvnælde, røllike og fennikel i forsøgsmarkerne i Foulum. Nogle af dem har potentiale, viser de indledende forsøg. KØD: En sjællandsk forsøgsordning viser, at der kan være store fordele forbundet med at sælge kød direkte fra gården til et offentligt storkøkken. 4 AKTUELT MARK & STALD 7 MARKED & MAD september 2013 nr. 529 årgang Vi har gennemgående høstet med både højere proteinindhold og højere faldtal, end vi plejer. Niels Mejnertsen, Mejnerts Mølle Kvaliteten er i top deltog på Food Festival i Århus side 8 Økologer appellerer til minister MEDICIN: Den nye fødevareminister har fået brev fra økologerne. De håber, hun kan hjælpe dem af med overflødig medicin Af Karen Munk Nielsen Økologerne har i årevis forsøgt at få myndighederne til at løse problemet med overskudsmedicin i de økologiske besætninger. Nu prøver de igen og går denne gang helt til tops i det politiske system med en bøn til fødevareminister Karen Hækkerup om hjælp. Foreningen ønsker, at dyrlæger skal kunne udlevere afmålte doser til efterbehandling af kalve og grise, og beder derfor ministeren gå ind og kræve løsninger - om nødvendigt sammen med sundhedsministeren. Det er nemlig lægemiddelloven, der forhindrer dyrlægerne i at udlevere brudte pakninger, fremgår det af korrespondancen mellem ØL, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Tynde argumenter Argumentet er angiveligt, at ompakning af medicin vil udgøre en betydelig risiko for medicinens kvalitet, de behandlede dyr og i sidste ende fødevaresikkerheden. Den argumentation køber ØL ikke. - Det er absurd. Lusemidler til at hælde på dyrets ryg sælges i flasker med skruelåg, og ormemidler udleveres i spande eller sække til at blande i foderet. Det har aldrig været hensigten, at disse produkter skulle bruges op på én og samme gang, siger Sybille Kyed, chefpolitisk konsulent i ØL. - Når det handler om midler til injektion, er det vanskeligt at se, hvorfor det er et større problem, at dyrlægen tager en afmålt mængde og udleverer til landmanden, som bruger det inden for fem dage, end at den konventionelle landmand trækker medicin op til injektion, bruger den til forskellige dyr og har flasken stående til næste gang, et dyr skal behandles, fortsætter hun med reference til det faktum, at konventionelle landmænd via sundhedsrådgivningsaftaler har bred adgang til selv at medicinere dyrene. Det er almindelig praksis, at økologer får udleveret 100 ml antibiotika af dyrlægen, selv om de kun skal bruge fire eller seks ml til en kalv med lungebetændelse eller en gris med ledbetændelse. Resten skal destrueres. Læs mere side 16 HØST: Møllerne er tilfredse i år. Brødkornet er af høj kvalitet og indeholder mere protein end normalt Der er glæde rundt omkring hos landmænd og møllere her, hvor resultatet af høsten bliver gjort op. Den solrige sommer og det gode høstvejr har resulteret i gode kvaliteter. På Mejnerts Mølle ved Holbæk er Niels Mejnertsen særdeles tilfreds. Udbytterne har ikke slået rekorder - og det er en fordel i brødkorn, konstaterer den vestsjællandske møller. - Så bliver der mere protein i kernerne. Vi har gennemgående høstet med både højere proteinindhold og højere faldtal, end vi plejer. Det gælder både i hvede, spelt og rug, og det betyder, at vi kan udnytte en større andel til mel og ikke behøver at sortere ret meget fra som foder, siger han. Niels Mejnertsen forarbejder korn fra ca ha på sin mølle. Priser styrtdykker På prissiden sker der store forskydninger. Efter et par år med høje priser, faldt det økologiske korn brat i pris i august. Det er især gået ud over havre og rug. I Økologisk Nyhedsbrev konstaterer konsulent Peter Mejnertsen prisfald på mellem 80 og 120 øre pr. kg. For byg og hvede er der indtil nu konstateret mindre prisfald. Årsagen er en generelt god høst i Europa. Opkøberne har derfor masser af korn på lager nu. Prisfaldet har desuden den konsekvens, at dansk økologisk korn bliver udfordret af østeuropæisk. Når priserne falder, kan det betale sig at fragte kornet over længere afstande. kmn@okologi.dk Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 13. september 2013 nr. 529 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening Lad os kalde en spade for en spade! MENNESKER MENINGER Landmænd høres om randzoner Omkring 100 landmænd modtager i disse dage et høringsbrev fra Natur-Erhvervstyrelsen. Det sker, fordi landmændene under årets indberetning i Fællesskemaet ikke har anmeldt randzoner, der er anført på kompensationskortet på marker, hvor de modtager støtte under en af otte miljøordninger. Der kan ikke udbetales miljøstøtte under de otte miljøordninger på et areal, hvis der skal være randzone. Derfor spørger NaturErhvervstyrelsen nu landmændene, om det er korrekt, at der ikke skal være randzone på marken. Der er tale om følgende ordninger: Ekstensivt Landbrug, Etablering af flerårige energiafgrøder, Produktion af flerårige energiafgrøder, Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske, Afgrødevariation, Omlægningstilskud til økologi, Miljøbetinget tilskud samt Braklagte randzoner langs vandløb og søer I forbindelse med Fødevarestyrelsens spisemærkekampagne har ordet sprøjtegift været anvendt. Vi har som forening ønsket at kalde tingene ved deres rette navn. Og det har der været opbakning til. Ordet falder imidlertid nogle for brystet, og nu er gift desværre igen blevet erstattet med ordet middel i det officielle sprogbrug. Ordene gift og middel er en diskussion værd. Der var engang, hvor gift var gift. Rotten får rottegift og rotten dør. Klar tale. Men med ordet rottemiddel, hvad sker der så lige med rotten? Sproget glider, og den dybere mening kan derfor fortrænges. Engang var gift endda noget positivt. Væk med de pokkers skadedyr. Gift er noget, der får noget til at dø. Og giftige planter er farlige. Slanger er det osv. Sproget er klart og tydligt. Hvad er det så lige, der er sket, når kemiske stoffer, der entydigt er beregnet til at slå ukrudt, skadedyr eller svampe ihjel, er blevet til midler, og at bekæmpelse med gift er blevet til pleje eller værn? Moderne giftstoffer er blevet mere og mere subtile. Hvor arsenik og nikotin var til at ta og føle på, så er moderne gift helt anderledes vanskelig at vurdere. Og samtidig har det naturligvis været et stærkt ønske at skabe en folkelig accept af systematisk og i et uhyre omfang at sprøjte med gift i det store landskab, og i en skala som de færreste af os har lyst til at tænke til ende. Hvis ikke vi spiser økologisk, indtager vi en cocktail af midler, som uanset deres koncentration har en ukendt virkning. Dette er kun muligt, fordi vi sprogligt har skabt en glidning væk fra essensen, nemlig at det, der sprøjtes med, stadig er gift, og fordi giften, erstattet af ordet middel, er blevet omdefineret til noget, der ønskes opfattet som et positivt element i naturens kredsløb. Når det har været naturligt at indføre gift i landbruget, var det jo af den årsag, at der var ting, som var uhyre vanskelige at dyrke uden - eksempelvis humle og æbler. Og når det blev taget i brug over for skadedyr, var det af samme årsag. Ingen ønsker rotter eller gnaskende dyr, der ødelægger en mark. Men fra at være en ubetinget undtagelse, der kun hørte hjemme i særtilfælde, er der fra 1930 erne og fremefter sket en glidning, som har ført os derhen, hvor vi er i dag. Der hvor vi er vidner til, at landbruget uden det store ramaskrig kan retfærdiggøre at sprøjte helt sunde kornmarker ihjel for at gøre høsten nemmere. Et glideplan, som ikke kender nogen ende, hvis ikke den sunde fornuft siger stop og årtusindernes landbrugshistorie siger, at det er muligt uden. MENNESKER & MENINGER Økologer advarer: EU s planteregler på gal kurs Da EU-kommissionen i foråret fremlagde forslag til nye regler for planteformeringsmateriale, var der lagt op til bedre vilkår for at forædle og handle med sjældne, gamle og uens sorter. Nu har Bruxelles-piben fået en anden lyd, og Økologisk Landsforening, ØL, råber vagt i gevær! - Vi risikerer, at der reelt set ikke sker ændringer. De nuværende regler stækker økologien, fordi de næsten udelukkende fokuserer på forædling og markedsføring af sorter specielt designet til dyrkning i konventionelt landbrug, siger Anders Lund, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget, Økologisk Landsforening. Han fortsætter: - Vi frygter, at såsædsreglerne også i fremtiden vil være en hindring for udvikling af sorter, som økologerne efterspørger. I økologisk planteavl har vi brug for at kunne opformere og udveksle såsæd egnet til pesticidfri-dyrkning samt arbejde med uens sorter og gamle sorter fra for eksempel genbanker. Anders Lund opfordrer til, at Danmark går foran og sikrer grundlaget for økologiens udvikling og udbredelse. - I regeringens egen Økologisk Handlingsplan 2020 hedder det, at regeringen vil Arbejde for, at EU-lovgivningen ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede sorter - herunder at der bliver indført nye EU-regler, som muliggør markedsføring af økologiske, genetisk diverse plantesorter. Det er nu, der er brug for det arbejde, siger Anders Lund. Handler om frihed og produktmangfoldighed Takket være en række danske, økologiske pionerer inden for planteavl og kornforædling har danskerne i de seneste år fået deres mad og kulinariske ordforråd beriget med en perlerække af produkter fra kornsorter som spelt, emmer, enkorn, ølandshvede m.fl. Det er sket på kanten af den gældende lovgivning. - Landmænd bør ikke være nødsaget til at kriminalisere sig selv for at levere sunde, mangfoldige og spændende kornprodukter til forbrugerne. Det er jo rent nonsens, at en stor del af det nordiske køkken i princippet er ulovligt, fordi en række få kornforædlingsvirksomheders interesser vejer tungere i lovgivningen end bønders tusindårige frihed til at så, høste, forædle og udveksle såsæd, siger Anders Lund. I strid med international plantetraktat EU-kommissionen barsler med en forsøgsordning for heterogene populationer (genetisk uens plantemateriale), der skal køre under de nuværende regler for handel med planteformeringsmateriale. Det er positivt, at der gøres noget, men forsøgsordningen har fået et forkert fokus. Den fokuserer på at afprøve/demonstrere berettigelsen af at dyrke dette materiale. Det er misforstået at bruge forsøgsordningen til dette, hvilket Økologisk Landsforening også har meddelt NaturErhvervsstyrelsen. - Det burde være landmændenes frie ret at vælge heterogent materiale, der er i fokus. Reglerne skal blot sikre, at de har mulighed for at foretage et oplyst valg, for så vidt angår kvalitetsgaranti, og at det ikke har utilsigtede konsekvenser for det etablerede arbejde med forædling. - Forsøgsordningen skal derfor sikre, at landmændene er fuldt oplyste om, hvilken kvalitet såsæd de står over for jf. krav til mærkning og information i forbindelse med mærkning, og den skal bidrage til at finde en model, som kan give den nødvendige sporbarhed og mulighed for kontrol, så der ikke opstår et misbrug af muligheden, siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent, Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening mener i øvrigt, det er i direkte strid med den internationale plantetraktat, som EU også har tiltrådt, hvis EU s regler for markedsføring af planteformeringsmateriale begrænser landmændenes ret til at modtage materiale fra genbanker og forhindrer, at landmænd selv kan opformere og udveksle såsæd med hinanden. ib@okologi.dk Vi vælger den økologiske vej, fordi vores vej er båret af en etik, hvor vi ikke skal vente på videnskabelige beviser. Vi ved, vi ikke vil bruge gift. Som økologer har vi brug for metoder, som fremmer det, der hæmmer det skadelige i at genere vores afgrøder. Måske mindre effektfulde virkemidler end gift. Men mulighederne er enorme. Hvis verden lagde de samme forskningsog udviklingsressourcer i alternativer, som fremmer naturligt forsvar, og droppede kemien, så tror jeg, at der er håb for fremtiden. Denne udvikling gik groft sagt i stå med 1930 erne og med omstillingen af den kemiske krigsindustri efter 2. verdenskrig. Det er på tide, situationen ændrer sig. Lad os starte med sproget og kalde en spade for en spade. Det er da nemmere at forstå end et gravemiddel! Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum. Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk ISSN Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

3 13. september 2013 nr Indhold: AKTUELT Fødevareminister: 4 Dyrevelfærden er størst hos økologiske høns Ægtivist kampagne fra Dyrenes Beskyttelse førte til samråd om æg 4 Roundup før høst skal undersøges MARKED & MAD MARK & STALD 4 5 På markedet: Når en spade ikke længere er en spade 4 Klimavirkemidler dyrere end beregnet 6 Bøffer fra bonde til kunde Erfaringerne fra Grantoftegaard viser, at der kan være mange fordele forbundet med at sælge kød direkte fra producenten til et offentligt storkøkken 6 Succes med direkte kødsalg Rune Sørenesen får 50% mere for kødet, når han afsætter okse-, svine- og lammekød direkte til det lokale plejecenter 7 Der skal mere kul på omlægningen Karen Hækkerup efterlyser nye initiativer, som kan sætte yderligere skub i den offentlige omlægning. 8 Århus lægger an til omlægning Mange ansatte fra de århusianske køkkener var på plads i cirkusteltet på Food Festival, da startskuddet lød til Øko Løft Aarhus. 8 Københavns madhus opruster 10 Økologisk Frontløber: Mette Meldgaard producerer gyldne dråber 11 Fagligt talt: Udnyt græsset 12 Tema: Urter i græsmarken: Fuld knald på urterne Urter øger udbyttet Urter går tabt på vej ind Blåhat og røllike har potentiale 14 Jersey går igen i minus Mælkeproducenternes driftsresultat var stort set status quo i Dog ikke jerseybedrifterne, som dykkede til kr. 14 Afskallet havre er godt foder til æglæggere 15 Lav din egen diesel af biogas Kulmembran kan opgradere biogas til traktorbrændstof, uden at det koster en bondegård. 15 Dyrere at køre på gas T 16 Du skal bruge 3 ml men må købe 100 Masser af medicin smides ud, fordi pakningerne er for store til økologiske besætninger. 17 Nyt fra ICROFS: Kvælstofudvaskning 11 7 Ørbæk er stukket til søs Investeringen i det gamle sejlskib Fionia har givet Ørbæk Bryggeri en helt ny, flydende markedsføringsplatform for økologisk saft, øl og whisky fra det fyndske bryggeri Hestebønner koster for lidt Hestebønner er 1 krone mere værd, end de handles for, mener svensk konsulent. AKTUELT Økologi er løsningen på kemi i maden GIFT: Ny kampagne skal hjælpe forbrugerne med råd og vejledning om, hvordan de kan reducere deres indtag af uønsket kemi i maden En spørgeskemaundersøgelse, som Fødevareministeriet har bedt Aarhus Universitet om at gennemføre, viser, at det kniber med danskernes viden om kemi i mad. - Forbrugerne skal have let adgang til viden, inden de lægger varer i indkøbskurven i supermarkedet, eller når de står hjemme og skal lave mad til familien, siger fødevareminister Karen Hækkerup. Hun har derfor sat en kampagne i gang, som frem til nytår skal guide danskerne gennem gift-junglen. Kampagnen Mad Med Mindre Kemi skal skabe overblik og vejlede forbrugerne til, hvordan de kan undgå kemi i maden. Det sker via en række onlineguides om emballage, naturlige giftstoffer i råvarer og forkert tilberedning af mad. De nye guides viser også alternativer til de fødevarer, forbrugerne kun bør spise i begrænsede mængder. For eksempel kan man halvere sit indtag af pesticidrester ved at skifte til dansk frugt og grønt. Eller man kan helt undgå pesticidrester ved at vælge økologiske produkter. Giftlister droppet I forbindelse med kampagnen havde DTU og Fødevareministeriet lavet lister over, hvilken frugt og grønt der indeholder fleste pesticidrester. Men umiddelbart inden kampagnen blev offentliggjort, blev listerne skrinlagt med den begrundelse, at listerne var mere vildledende end vejledende. Listerne viser, at der er pesticidrester i rigtig mange undersøgte konventionelle grøntsager. Men hos de danske myndigheder er holdningen, at så længe frugt og grønt ikke krydser grænseværdien for eksempelvis pesticidrester, anses den ikke for at være sundhedsskadelig. I både danske og udenlandske æbler er der fundet pesticidrester i 80 procent af de udenlandske, mens 46 procent af de danske har spor. Desuden er agurker, krydderurter og ærter også særligt ramte. Det ærgrer formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, at listerne er ude af kampagnen. - Der er en stor skepsis i befolkningen over for disse sprøjtemidler, og listerne kunne have været et værktøj til at træffe bedre og mere kvalificerede valg, siger Per Kølster. Dumt argument I følge ministeriet består vildledningen i listerne blandt andet af, at de slår danske og udenlandske varer sammen, hvilket må siges at være et søgt argument. DTU og Fødevareministeriet har tallene for pesticidrester fordelt på frugt/grøntsag og oprindelsesland. Det havde med andre ord været en let sag at lave lister, der tager højde for, at danske, konventionelle frugter nok indeholder pesticidrester, men i mindre grad end udenlandsk frugt og grøntsager. Økologi & Erhverv har stor tillid til læsernes evne til at tænke selv. Vi tøver derfor ikke med at bringe et link til DTUs og Fødevareministeriets hjemmeide. Her kan du se, hvor meget gift der er i frugt og grønt: www. food.dtu.dk/publikationer/ Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticidrester ib@okologi.dk

4 4 13. september 2013 nr besøgte Økologiske Høstmarkeder Både børnefamilier, unge og ældre tog ud og besøgte økologiske landbrug over hele landet, da der blev afholdt Økologisk Høstmarked i sidste weekend i august. - Tusindvis af nysgerrige gæster fik på høstmarkederne et førstehåndsindtryk af, hvordan det økologiske landbrug fungerer. Når gæsterne møder øko-landmanden og med egne øjne kan se, hvordan dyr og marker trives, er det meget nemmere at forstå, at det er muligt både at producere mad af høj kvalitet, og samtidig undgå giftstoffer og beskytte naturen, siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster. AKTUELT Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærden for høns i eksempelvis økologiske besætninger er bedre. Det har fødevaremimister Karen Hækkerup slået fast igen og igen - både i sine skriftlige svar på spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og ved det åbne samråd om ægproduktion i slutningen af august. Foto: Karen Munk Nielsen Fødevareminister: Dyrevelfærden er størst hos økologiske høns Roundup før høst skal undersøges Per Clausen, EL, har spurgt miljøminister Ida Auken, om ministeren er enig i, at det er helt uacceptabelt, at landmænd bruger sprøjtning med Roundup til at fremme modningsprocessen i korn? Hertil har Ida Auken bl.a. svaret: - Brugen af sprøjtemidler skal begrænses mest muligt. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at undersøge konsekvenserne af brugen af glyphosat midler (herunder Roundup) så tæt på høsten. Jeg afventer nu en redegørelse fra Miljøstyrelsen. Hvis det viser sig, at anvendelsen udgør en risiko for grundvandet eller for folks sundhed, vil jeg se på, hvilke restriktioner jeg kan indføre. Desuden vil jeg have undersøgt, om anvendelsen før høst er i overensstemmelse med principperne om integreret plantebeskyttelse. DYREVELFÆRD: Ægtivistkampagnen fra Dyrenes Beskyttelse førte til samråd om æg Af Irene Brandt - Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærden for høns i eksempelvis økologiske besætninger er bedre. Sådan svarer Fødevareminister Karen Hækkerup igen og igen folketingsmedlem Erling Bonnesen fra partiet Venstre, da han i august via Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stillede ikke færre end 18 spørgsmål til fødevareministern. Spørgsmålene handlede alle om hønsehold og variererede fra rent faktuelle spørgsmål om pladskrav i de forskellige produktionsformer over udregning af gødningstilførslen til jorden fra økologiske høns til mere holdningsprægede spørgsmål à la: Er ministeren enig i, at der er sket en væsentlig forbedring af dyrevelfærden for burhøns med indførelsen af de nye såkaldt berigede bure - bl.a. med siddepinde, sandbade og redekasser? Det var blandt andet dette spørgsmål, der indhøstede det indledende svar fra ministeren, som fulgte op med en bekræftelse af, at det er hendes opfattelse, at produktion af æg i berigede bure kan ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. ØL op af stolene Spørgsmålene blev fulgt op af et samråd, hvor ministeren igen blev bedt om at svare på spørgsmålene. Denne gang ansigt til ansigt med Erling Bonnesen. Samrådet fandt sted 28. august; men i mellemtiden var formanden for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, Flemming Haugaard, blevet klar over, at økologerne var nødt til at reagere for at nuancere udgangspunktet for samrådet. - Det, der fik os op af stolene var, at mange af spørgsmålene var meget kritiske over for den økologiske produktion og tilsyneladende designet til at flytte kritisk fokus fra burægproduktionen over på økologi - for eksempel hvad angår dødelighed, som unægtelig er højere i produktioner, hvor hønsene går frit og ude. Der var også deciderede fejl i præmissen og talmaterialet bag spørgsmål om miljø i hønsegårde, fortæller Flemming Haugaard. Sammen med næstformand i udvalget, Lars Bredahl, satte Flemming Haugaard hjulene i gang i Økologiens Hus i Århus. Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, og formanden for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, Flemming Haugaard, fik mulighed for at mødes med Erling Bonnesen kort før samrådet. Møde før samråd - Det var et positivt og godt møde med Erling Bonnesen. Han var åben og meget lyttende. Jeg tror, han blev klar over, at han måske ikke havde de helt rigtige oplysninger og blev overrasket over nogle ting omkring miljø i hønsegårde, som han ikke var klædt ordentlig på til, fortæller Flemming Haugaard, som efter mødet med Erling Bonnesen deltog på det åbne samråd. - Under selve samrådet var der ingen kritiske spørgsmål til økologien fra Erling Bonnesen, og jeg synes, han var både faglig og saglig omkring økologien på samrådet, fortæller Flemming Haugaard. Hækkerup køber øko-æg Økologisk Landsforening havde udarbejdet en faktasamling om økologisk æg- og fjerkræproduktion, som på forhånd var omdelt til samtlige medlemmer af fødevareudvalget. Det sikrede sagligheden på samrådet, vurderer Flemming Haugaard. - Jeg oplevede en utrolig velforberedt minister. Hun kunne stort set hele sin svartale uden at kigge i papirerne og havde fuldstændig styr på økologi og buræg. Hun understregede, at det ikke er regeringens mål at forbyde burhøns men hilser velkommen, at der er kæder, som har taget ansvar og udfaset buræg, siger Flemming Haugaard og tilføjer: - Hun understregede også, at hun personligt køber økologiske æg, og at hun selvfølgelig har fuld forståelse for, at det er nogen, som ikke har råd til at købe økologiske æg hver gang. Da hun blev spurgt til dødelighed svarede hun kort og godt: Ja, dødeligheden er højere i de alternativer systemer end i burene, fortæller Flemming Haugaard. Han er ikke blevet afskrækket af sin tur i maskinrummet på Christiansborg. - Det var en stor og god oplevelse - ikke mindst fordi resultatet blev et sagligt og nuanceret ministersamråd. Jeg tager gerne turen igen, næste gang det bliver nødvendigt, men for en tid vil jeg tro, at den politiske debat om burhøns og andre ægproduktioner vil have et højt sagligt og faktabaseret niveau, siger Flemming Haugaard. Klimavirkemidler dyrere end beregnet - På baggrund af en ny rapport, der er på vej fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, kan man konkludere, at flere af virkemidlerne (i virkemiddelkataloget, red.) er mange gange dyrere, end det fremgår af klimaplanen, konstaterer fødevareminister Karen Hækkerup i et skriftligt svar til Folketingets Fødevareudvalg. Ministeren understreger, at hvis nogen af virkemidlerne skal gennemføres, skal der først laves nye, mere omfattende beregninger. Det drejer sig især om de virkemidler, der omhandler reduktion af kvælstoffer på markerne. Af virkemiddelkataloget fremgår det, at en yderligere normreduktion på ti procent vil koste landbruget 166 millioner kroner årligt. De foreløbige tal fra Københavns Universitet viser, at det kommer til at koste i omegnen af 700 millioner kroner. Udover at ændre på forudsætningerne for det konkrete virkemiddel, der omhandler en yderligere reduktion af kvælstof, vil de nye beregninger også have indflydelse på de to forslag om skærpede krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning.

5 13. september 2013 nr MARKED MAD PÅ MARKEDET Af Klaus Melvin Jensen Kampagneleder Aktive Forbrugere Fionia af Svendborg Byggeår: 1904 Byggested: Faxe Ladeplads Længde: 29,4 m Bredde: 6 m Dybgang: 2,3 m Når en spade ikke længere er en spade Man kan kun blive fascineret af synet, når den nyrenoverede, tomastede skonnert Fionia af Nyborg sætter sejl og stævner mod havne i det Sydfynske Øhav med bugen fuld af gæster og økologiske drikkevarer. Ørbæk er stukket til søs Vores fødevarer er fyldt med giftige kemikalier. Bl.a. kræftfremkaldende akrylamid fra kartofler, hormonforstyrrende bisphenol A fra plastik og et væld af sprøjtegiftrester i frugt og grønt. Det er desværre ikke noget nyt. Igennem 20 år har fødevaremyndigheden udført tusindvis af test for sprøjtegiftrester, som dokumenterer problemet. Den senest ekontrolrapport viser, at der blev lavet 1615 stikprøver af konventionelt dyrket frugt og grønt. Der blev fundet pesticidrester i hele 49 pct., og der var overskridelser af grænseværdierne i 2.7 pct. Det triste resultat svarer nogenlunde til de foregående år. I sidste uge så det ud til, at fødevaremyndighederne endelig ville komme ud af busken og begynde at kalde en spade for en spade. En omfattende kampagne skulle oplyse forbrugerne om sprøjtegiftene og komme med gode, konkrete råd til, hvordan vi som forbrugere kan reducerer vores ufrivillige indtag af sprøjtegift. Men før kampagnen er kommet rigtigt i gang, har vores nye fødevareminister svækket den afgørende ved dels at fjerne ordet sprøjtegift fra kampagnematerialet og erstatte det med det mere venlige ord sprøjtemidler og dels ved at fjerne netop de lister over frugt og grønt med flest og færrest giftrester, som skulle vejlede forbrugerne i butikkerne. Ændringen af kampagnen er tilsyneladende kommet efter pres fra de mest reaktionære dele af embedsværket og den konventionelle fødevareindustri. Men desværre bliver sprøjtegifte ikke mindre giftige af, at fødevaremyndighederne nu kalder det noget andet og pænere. Det er simpelthen bare dårlig kommunikation. Og når man fjerner forbrugernes handlevejledning, så risikerer man, at kampagnen bliver så tandløs, at den ender som et ligegyldigt spild af skatteborgeres penge. MARKEDSFØRING: Investeringen i det gamle sejlskib Fionia har givet Ørbæk Bryggeri en helt ny, flydende markedsføringsplatform for økologisk saft, øl og whisky fra det fynske bryggeri Af Jakob Brandt Der er mange måder at sælge øl, spiritus og sodavand på, men det hører til sjældenhederne, at et mikrobryggeri investerer og totalrenoverer et over hundrede år gammelt ophugningstruet træskib. Det er ikke desto mindre, hvad familien Rømer har gjort. Siden 1996 har Niels og sønnen Nicolai Rømer drevet det fremgangsrige Ørbæk Bryggeri mellem Nyborg og Svendborg. Det har oplevet konstant vækst, og bryggeriet har netop færdiggjort en stor om- og tilbygning, som fordobler brygkapaciteten. Den varme sommer og fortsatte fremgang på eksportmarkederne, hvor den første japanske kunde netop er landet i kundekartoteket, har i år bidraget yderligere til omsætningen, og Niels Rømer forventer at komme ud af 2013 med en vækst på 5-10 pct. Antallet af ansatte er nu oppe på 15, og flere er formentlig på vej. For et par år siden købte Ørbæk det gamle DSB-værksted på Nyborg Havn, hvor det er planen at indrette et økologisk destilleri i de rustikke rammer. Den investering er en af årsagerne til, at Ørbæk er blevet skibsejer, da Fionia vil fungere som perfekt blikfang for destilleriets gæster, når det ligger ved kaj i Nyborg Havn. Fra Limfjorden til Fyn Skibet, som tidligere sejlede med turister i Limfjorden under navnet Lovise Moland, og bryggeriet er desuden bygget med kun et par års mellemrum i begyndelsen af 1900-tallet. Niels Rømer synes, at der er en god kobling mellem de håndværksmæssige brygtraditioner og historien bag det gamle skib, som ellers var dømt til ophugning. - Selv om vi i dag driver et moderne bryggeri, er det gamle brygværk stadig en del af produktionen. For os er det vigtigt at værne om det gode håndværk, og derfor harmonerer vores bryghus fint med hele traditionen omkring de gamle træskibe og alle de håndværk, der knytter sig til at vedligeholde og sejle dem, siger Niels Rømer. Han købte skibet på en tvangsauktion og har med egne ord brugt rigtig mange penge på at få det totalrenoveret fra dæk til mast på Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri. Sejler med dyrebar last Siden foråret har det været muligt at chartre det 109 år gamle skib, som Ørbæk valgte at omdøbe til Fionia af Nyborg. Bryggeriet har ansat en fuldtidsskipper til at sejle og vedligeholde skibet, som fast medfører to egetønder med Ørbæks egen single malt whisky, Isle of Fionia. Der kan være 38 gæster med om bord, og både gæster fra Lego, Bestseller og private selskaber har allerede betrådt det nylagte dæk. På dagssejladserne kan de nyde drikkevarer fra Ørbæk og spise i skibets hyggelige salon, og Niels Rømer håber, at turene i det Sydfynske Øhav vil blive så populære, at regnskabet for Ørbæk maritime satsning vil gå i nul. Booking af Fionia sker via Maritimt Center i Svendborg, som står for udlejningen af en større flåde af gamle danske træskibe. Ørbæks øl er bedst For andet år i træk har kunderne i Kvickly stemt om årets bedste nye øl. Vinderen blev Ginger Brew fra Ørbæk Bryggeri. Den utraditionelle ingefær-øl fik 21,7 procent af stemmerne, og vandt dermed knebent foran Svaneke Sort Pilsner, fra Svaneke Bryghus, der vandt øl-valget i Med førstepladsen er Ørbæks Ginger Brew sikret plads på øl-hylderne i Kvickly over hele landet.

6 6 13. september 2013 nr. 529 KØD: Erfaringerne fra Grantoftegaard viser, at der kan være mange fordele forbundet med at sælge kød direkte fra producenten til et offentligt storkøkken Tekst og foto: Jakob Brandt Gennem de seneste år har det været et tilbagevendende tema blandt landets kødproducenter, at det er for bøvlet at få lov til at levere økologisk kød direkte til lokale offentlige køkkener. Snærende indkøbsaftaler og Frilands restriktive politik i forhold til splitleverancer får skylden for, at de fleste storkøkkener er henvist til det ofte ret begrænsede udbud af økologisk kød hos de store landsdækkende grossister. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis man tør udfordre reglerne, viser erfaringer fra Ballerup Kommune, at det er muligt at afsætte kødet lokalt, og den praksis rummer store fordele for både producenten, køkkenet og dem, der skal spise maden. Det er de ret entydige erfaringer fra en forsøgsordning i Skovlunde. Den gør det muligt for Lundehavens Plejecenter at handle uden om den kommunale indkøbsaftale og købe lokalt produceret økologisk kød direkte fra Grantoftegaard, som kun ligger seks km væk. Bindeleddet er det lokale slagtehus i Harald Hansens Eftf. i Slangerup. Bedre og mere fleksibelt Aftalen med Grantoftegaard har ifølge Elin Blemholt, der er souschef i køkkenet på Lundehavens Plejecenter, givet spisekvaliteten et kæmpe løft. - Måltiderne er dagens højdepunkt for beboerne, og hvis ikke kvaliteten er i orden, får vi respons med det samme. Den direkte kontakt med slagteren øger fleksibiliteten og giver flere fordele for det sjællandske køkken, som prioriterer at lave mest muligt af maden fra bunden. Det sidste er ifølge Elin Blemholt nødvendigt for at holde budgettet i et køkken, som har et dagligt råvarebudget på 50 kroner pr. beboer og opererer med en økologiprocent på 86. Hun tager selv en tørn bag den store kipsteger, da avisen er på besøg, og mens hun sørger for, at svineflæsket bliver vendt, inden paneringen branker, hælder hun spandevis af roser ud over kødet fra Grantoftegaard. - Kvaliteten er fantastisk. Beboerne kan tygge Limousine-kødet med øjenlågene. Før det lokale kød kom på menuen, var kødet en kilde til mange bekymringer. Sejt som sålelæder - Kvaliteten af det oksekød, vi fik tidligere, var så dårlig, at vi helt valgte at fjerne oksekødet fra menuen. Det var sejt som sålelæder. Beboerne kunne ikke tygge det, og uanset hvad vi gjorde, kunne vi ikke få det mørt. Det tilskriver Elin Blemholt ikke mindst, at meget oksekød kommer fra ældre malkekøer. Som leder af den daglige produktion forsøger Elin Blemholt løbende at begrænse brugen af de mange halvfabrikata og færdigprodukter, som let sniger sig ind i et travlt køkken, hvor syv ansatte skal sørge for mad til ca. 200 ældre alle ugens syv dage. Det tager typisk et par timer at ekspedere en ko på plads i fryserummet, og selv om de 500 kg kød skal håndteres tre gange undervejs, er det sliddet værd, mener Elin Blemholt, som lærte at lave Muligheden for at aftage hele dyr fra lokale producenter og få dem grovparteret efter eget ønske giver Elin Blemholt mange flere muligheder for at sammensætte en varieret menu med økologisk kød i topkvalitet. Bøffer fra bonde til kunde mad fra bunden, da hun var ansat på Randers Regionshospital. Bouillon og flæskesvær Ifølge Elin Blemholt giver det både spændende udfordringer og nye muligheder at få leveret hele dyr, hvor alt bliver udnyttet. I dag skal personalet koge bouillon på svineknogler, mens svinehud skal forvandles til hjemmelavet flæskesvær. Det sidste er et sikkert hit hos mange af beboerne. Tidligere var menuen baseret på de relativt få udskæringer fra en af landets største grossister. Det begrænsede muligheder, og det var sjældent råd til mørbrad og oksehøjreb. Nu får køkkenet alle udskæringer og gemmer de dyre udskæringer, indtil der er nok til alle. - På den måde har økologien været med til at bringe madkulturen tilbage til vores køkken, siger Elin Blemholt. Ny indkøbsaftale til foråret Da hun købte øko-kød hos BC Catering, skulle hun bestille det flere uger før. Nu nyder hun den tryghed, det giver selv at have kødet på lager. Prismæssigt er der ikke den store forskel. - Et kg hakket oksekød fra BC koster det samme, som kiloprisen for Grantoftegaards hele Limousiner, som Lundehaven ofte får leveret i store stege, der er velegnet til langtidsstegning. Det nye kødkoncept fungerer så godt, at plejecenteret vil kæmpe hårdt for at få lavet nogle kravspecifikationer for kødet, så ordningen kan fortsætte, når Ballerup Kommune til foråret skal lave en ny indkøbsaftale. Den omfatter alle kommunens seks plejecentre, hvis madproduktion for at spare penge bliver samlet i et centralt fælleskøkken, hvor Elin fortsætter som souschef. Succes med direkte kødsalg KØD: Rune Sørensen får 50 procent mere for kødet, når han afsætter okse-, svine- og lammekød direkte til det lokale plejecenter Tekst og foto: Jakob Brandt - Hvis køkkenet tør, og du gider, så kan det lade sig gøre, siger Rune Sørensen om mulighederne for at skabe en sund forretning med en økologisk kødkvægsbesætning baseret på naturpleje og en ambition om at afsætte kødet direkte til lokale storkøkkener. Han er driftsleder på det fondsejede sjællandske landbrug Grantoftegaard, og han kontaktede for tre år siden det lokale plejecenter i Skovlunde for at sælge økologisk okse- og lammekød. Det førte til, at kommunens indkøbsafdeling gav grønt lys til en forsøgsordning, hvor der blev handlet uden om indkøbsaftalen med BC Catering. Aftalen sikrer Grantoftegaard en afregning, der ligger 50 pct. over noteringen, men merprisen modsvares delvist af udgifter til transport og papirarbejde. - Det er fremtidens måde at slagte på, siger Rune Sørensen. Andre kan gøre det samme Forsøgsordningen har kørt lige siden og omfatter i dag også svinekød. Hvis andre kommuner giver kravspecifikationerne i deres indkøbsaftaler en opstrammer, vurderer Rune Sørensen, at mange andre landmænd i grønne kommuner med fordel kan kopiere Ballerupmodellen. - Køkkenerne skal stille krav om, at de vil have krogmodnet kød fra kødkvæg, som er slagtet lokalt, udskåret efter kundens specifikke ønsker og transporteret kortest muligt. Rune Sørensens betragter mest indkøbsaftalerne som en teknikalitet, og set gennem hans optik bliver den største knast for mange kødproducenter at finde en dedikeret lokal kvalitetsslagter, som kan fungere som bindeled mellem landmand og køkken. Det handler samtidig om at finde det rigtige match, så produktionens størrelse passer til køkkenets behov. Det har Grantoftegaard fundet ved at levere okse-, svine- og lammekød til Lundehavens Plejecenter i Skovlunde. Store svin er i høj kurs Samarbejdet kører efter en fast skabelon. Når der er ved at være lavvande i plejecentrets to frostrum, afgiver køkkenet en bestilling til Grantoftegaard. Rune Sørensen udvælger de dyr, der står forrest i køen til slagtning. For Limousine-kvæget kan slagtealderen svinge fra måneder. Taler vi svinekød, forsøger han at tage hensyn til, at plejecentret ofte foretrækker svin i overstørrelse, da mange af de småtspisende beboere har behov for en mere fedtholdig kost. Som producent sørger han for transporten til det lokale slagtehus, hvor dyrene grovparteres efter plejecentrets ønsker, og det er også Grantoftegaard, der leverer kødet til plejecentret og sikrer alt det nødvendige papirarbejde. - Det kræver, at du har en godkendt kølebil og sørger for de papirer, som skal være i orden for at slagteren og køkkenet må modtage kødet, siger Rune Sørensen. Foretrækker storkunder En meget stor del af Grantoftsgards egen produktion af kød bliver solgt via gårdbutikken eller ender i gryderne i gårdens eget køkken. Men der er meget arbejde forbundet med det direkte salg til private, og ikke sjældent oplever Rune Sørensen, at en kunde ikke afhenter en kvart ko. Derfor foretrækker han professionelle storkunder som et plejehjemskøkken, som er villig til at betale den merpris, det koster at sætte tænderne i økologisk kød. - Vi handler uden klassificering. Det er en tillidssag, og vi har aldrig oplevet klager. Driftsleder Rune Sørensen får en langt bedre afregning ved at sælge Grantoftegaards Limousine-kvæg direkte til et lokalt plejecenter.

7 13. september 2013 nr Vi skal til at lave en finanslov, som jeg håber bliver lavet med Enhedslisten, som har et varmt bankende hjerte for økologien, som jeg i øvrigt også selv har. Karen Hækkerup Stor fremgang for sølvbruden Thise Andelshaverne hos Thise Mejeri fejrede 25-års jubilæum med afsæt i mange års fremgang, hvor der ikke mindst var god grund til at fejre det tætte samarbejde med Coop, som er en væsentlig forudsætning for mejeriets vækst. Antallet af landmænd er vokset fra 7 til i dag 80, mens omsætningen har rundet en halv milliard, som er fordelt på 150 forskellige produkter. Coop har gennem de seneste seks år fordoblet salget af Thises produkter i de 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta og Irma, og Thise bidrager dermed i dag med 25 pct. af Coops samlede mejeriomsætning. MARKED & MAD Fødevareminister Karen Hækkerup uddelte økologiske spisemærker til fem institutioner, da hun gæstede Dansk Caters messe Mad med holdninger i Roskilde. Her modtager Lene Lykke fra Skovbørnehave Søruphus i Guldborgsund guldmærket. Der skal mere kul på omlægningnigen FOODSERVICE: Karen Hækkerup efterlyser nye initiativer, som kan sætte yderligere skub i den offentlige omlægning Tekst og foto: Jakob Brandt Karen Hækkerup deltog i sidste uge i den første fødevaremesse som fødevareminister, da hun var gæst på Mad med holdninger i Roskilde, som var arrangeret af Dansk Cater. Ministeren uddelte ved denne lejlighed økologiske spisemærker til fem offentlige køkkener, og i den forbindelse gav hun udtryk for, at hun vil arbejde for, at omlægningen af offentlige køkkener bliver mere ligeligt fordelt over hele landet. - Vi kigger hele tiden på, om der er områder, hvor vi kan gøre mere, for jeg er sådan set enig i, at lige nu går det en anelse for trægt. Der må gerne komme lidt mere kul på omlægningen. Hjertet banker for økologien Hun vil overveje nye initiativer, som skal sikre, at omlægningen bliver spredt til køkkener i alle hjørner af landet. Den mest nærliggende mulighed for at tage skridt i den retning kommer under arbejdet med finansloven. - Jeg kigger på, hvad jeg har af muligheder for at gøre noget ved det. Vi skal til at lave en finanslov, som, jeg håber, bliver lavet med Enhedslisten, som har et varmt, bankende hjerte for økologien, som jeg i øvrigt også selv har. Så det vil være rigtig fint, hvis vi kan finde nogle gode løsninger, som handler om økologi, sagde ministeren på messen i Roskilde. Behov for målrettet indsats - Når vi taler om omlægning, er der flere ting, vi kan gøre. Vi kan både kigge på kampagner, hvordan udbreder vi viden om de økologiske spisemærker? Hvordan rekrutterer og uddanner vi køkkenpersonalet? Hvordan fortæller vi om økologi? Jeg kigger hele tiden på, om der er nogle steder, hvor vi skal lave nogle målrettede indsatser, sagde fødevareministeren til Økologi & Erhverv. Flere end 500 spisemærker Listen over spisesteder i Danmark med Det Økologisk Spisemærke, som dokumenterer køkkenets økologiandel, bliver længere og længere. Nu har antallet af kantiner, restauranter, institutioner og lignende, som har mærket i enten guld, sølv eller bronze, rundet 500. Debut for omlægningsbar FOODSERVICE: Madens Skueplads - fødevarer med holdning trak 2400 gæster til Roskilde. Flere små producenter af økologiske fødevarer var inviteret med, da sjællandske afdelinger af AB- og BC Catering i samarbejde med Inco inviterede til to inspirationsdage under overskriften Madens Skueplads - fødevarer med holdning. Som noget særligt havde VÆKST BALANCE ÅRSMØDE FOR ØKOLOGER EN DRIVER FOR MERE VÆKST OG NATUR? 8. OKTOBER 2013 KL I NORDKRAFT, AALBORG Deltag i debatten med fødevareordførere fra SF, V og Enhedslisten om, hvordan økologi kan blive en driver for mere vækst og natur. Hør fremtidsforsker Birthe Lindahl s bud på økologiens rolle i fremtidens fødevareudvikling, og hvordan man konkret i Aalborg Kommune sætter handling bag Økologisk Handlingsplan 2020 Mød nordjyske øko-producenter. Se maskiner og droner, der gør fremtidens markarbejde lettere. Se program mv. på Alle er velkomne Tilmelding: Sidste frist 1. oktober 2013 arrangørerne i år placeret en stor omlægningsbar og økologiske smagekøkkener som det centrale omdrejningspunkt i den ene af de to udstillingshaller, hvor alle de økologiske producenter var samlet. - Det er professionelle madmagere, der kommer her, og de giver en god feedback, siger Jan Algreen fra Søris. Det var førte gang at en af de store landsdækkende grossister gav økologien en så central placering. Værterne fik stor ros for Kontaktperson: Kirsten Bencke, kbe@lf.dk eller selve indretningen, og repræsentanterne fra Fødevarestyrelsen, Økologisk Landsforening, Kost og Ernæringsforbundet og L&F, som sad parat med råd og vejledning om omlægning havde god tid til hver enkelt kunde, da messen tiltrak lidt færre gæster end forventet. Erfaringerne fra omlægningsbaren og de tilhørende smagekøkkener var så gode, at konceptet vil blive genbrugt på Foodexpo jb@okologi.dk Til landmænd: Kontakt din forening og hør om der er fælles bustransport fra dit område. Men husk at tilmelde dig på ovennævnte link.

8 8 13. september 2013 nr til madfest på Tangkrogen i Århus Den anden udgave af Food Festivalen på Tangkrogen i Århus blev igen i år en kæmpe publikumsmagnet. Ikke færre end gæster besøgte de mange boder i Tangkrogen, hvor de mange økologiske producenter havde tre travle dage. Ida og Morten Øster fra det nyetablerede Samsø Mel var taget til fastlandet med syv forskellige slags økologisk mel og udsigten til i løbet af få uger selv at begynde at male melet fra slægtsgården Kristiansminde. I teltet med Nordens Dråber, kunne man finde økologernes formand Per Kølster, som var i Jylland for at promovere både de våde varer fra gårdbryggeriet på Krogerup og økologien generelt. MARKED & MAD Århus lægger an til omlægning OMLÆGNING: Mange ansatte fra de århusianske køkkener var på plads i cirkusteltet på Food Festivalen da startskuddet lød til Øko Løft Aarhus Tekst og foto: Jakob Brandt Der var rift om smagsprøverne i Økologisk Landsforenings telt, hvor Sisse Budtz (i midten) fra L Estragon tryllede med økologiske råvarer. Årets Food Festival på Tangkrogen i Århus dannede rammen om et væld af store og små begivenheder, hvor økologien var en vigtig aktør. Kick-off-mødet for omlægningen af de offentlige køkkener i værtsbyen var et af de mere markante arrangementer. Det foregik fredag, hvor et stort antal ansatte fra byens offentlige køkkener blev budt velkommen i festivalens store cirkustelt. Her indledte Århus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) med at sætte ord på perspektiverne bag de økologiske visioner for den offentlige bespisning i Østjyllands hovedstad. - Når I er her i dag, er det fordi, I skal være ambassadører for de tanker, der ligger bag økologien. Det kræver en stor indsats af mange af jer, hvis vi skal nå vores mål om 60 procent økologi i 2020, og jeg håber, at I vil være med til at sikre, at det bliver en succes, sagde Jacob Bundsgaard. Han glæder sig i den forbindelse over, at den faglige garant for at gennemføre omlægningen er lagt i hænderne på Københavns Madhus, som kan trække på mange års erfaringer med at omlægge de offentlige køkkener i København. I skal omlægge jer selv Madhusets direktør, Anne-Birgitte Agger, oplyste, at der allerede er ansat en håndfuld jyske medarbejdere, som i løbet af de næste par år skal hjælpe køkkenerne med den nødvendige kortlægning og analyser, viden og uddannelse, som meget gerne skulle føre til, at de århusianske køkkener senest i 2020 har gjort sig fortjent til det økologiske sølvspisemærke. - Det vigtigste er at forstå, at ingen skal omlægges. I skal omlægge jer selv, pointerede Anne-Birgitte Agger, som efterfølgende gav eksempler på de mange køkkenfaglige håndtag, det er nødvendigt at rykke i for at indføre økologi inden for det nuværende madbudget. Det handler blandt andet om at bruge mindre kød og mindske spildet, mens der skal mere grønt og groft på menukortet. - Det, der bekymrer mig mest, er, at ministeriet kun har afsat penge til to år, sagde Madhus-direktøren, som oplyste, at køkkenpersonalet børnehaverne bliver de første, som kommer på skolebænken til januar. De århusianske køkkenmedarbejdere som deltog i kick-off mødet for Øko Løft Aarhus fik en guidet tur rundt til mange af de økologiske producenter, før de deltog i en workshop, hvor de lavede en middag af økologiske råvarer. Fra Solhjulet til Smilets By Mette Jermiin, som de seneste fem år har arbejdet som konsulent for Solhjulet, er ansat som leder af det århusianske omlægningsteam. Det er i øjeblikket på jagt efter en base med et undervisningskøkken og kontorfaciliteter. Hun glæder sig til den store opgave. - Jeg er spændt på, om vi kan omplante erfaringerne fra København til Århus. Der er lidt usikkerhed hos personalet på gulvet, og udfordringen bliver at få dem til at føle ejerskab for økologien, siger Mette Jermiin. Rundt om Aarhus Kommune Borgere i Aarhus Kommune: Ansatte i Aarhus Kommune: Kommunens 400 små og store køkkener køber tilsammen årligt fødevarer for 125 mio. kr. Med en omlægningsprocent på 60 svarer det til et økologisk indkøb på 75 mio. kr. Københavns Madhus opruster i øjeblikket på personalesiden for at bistå ved søsættelsen af en stribe store økologiomlægning af offentlige køkkener i flere kommuner uden for København. NaturErhvervstyrelsen har bevilget et tocifret millionbeløb til Projekt omlægning i hoveder og gryder, som samlet vil komme mindst borgere i Danmark til gode, involvere 600 køkkener, 1000 køkkenmedarbejdere og øge det årlige økologiske forbrug med mere end ton. Via projekter med henholdsvis Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer modtager Madhuset langt den største bid eller Anne-Birgitte Agger fra Københavns Madhus erkender, at en tidsramme på to år er meget kort tid til at omlægge alle de offentlige køkkener i Århus, men hun glæder sig til at hjælpe med opgaven. Københavns Madhus opruster knap 29 mio. kr. af den samlede pulje, som regeringen har afsat til omlægning af de offentlige køkkener. Pengene skal bruge til at omlægge køkkener i Aarhus Kommune, Bornholms Regionskommune, Lejre Kommune, Hvidovre Kommunes daginstitutioner, Københavns Madservice a la carte, 18 kantiner i københavnske uddannelses-institutioner og forberedelsesprojekter i Varde Kommune, Faxe Kommune og Odense Kommune. Hertil kommer et økologiprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet og Kriminalforsorgen i køkkener i otte arresthuse og tre statsfængsler.

9 13. september 2013 nr HVORDAN INVITATION TIL SKE VIRKSOMHEDER OG PRODUCENTER KOMMUNIKERER DU MED MODERNE SKE FORBRUGERE? - OM AT SKABE OG VEDLIGEHOLDE TÆTTE RELATIONER MED DINE KUNDER! KL KL KL KL KL KL KL Økologiske forbrugere anno 2013 deres madvaner og krav til fødevarer v. HenrietteWinther, Økologisk Landsforening Hvilket billede skal vi give verden af den økologiske produktion v. Per Kølster, Formand for Økologisk Landsforening og økologisk ølproducent Hvordan skaber man gode og varige kunderelationer v. Henrik Rosenmeyer, Partner, Qurias Frokost Hvordan bruger man sin emballage som historiefortæller v. Creative Director Thomas Kjær, Wunsch Design thomas@wunschdesign.dk Hvordan arbejder Aarstiderne med kunderelationer: Events, nyhedsbreve, fagkurser, facebook m.m. v. Mette Andersen hos Aarstiderne Kaffe, kage, markvandring og rundvisning på Aarstiderne DATO: Torsdag den 3. oktober 2013 TID: kl STED: Aarstiderne, Krogerup Avlsgaard, Krogerup vej 3, 3050 Humlebæk TILMELDING: Senest torsdag d. 26. september til mje@okologi.dk eller på Arrangementet er tilrettelagt af producentsammenslutningen økosalg og oplysning og støttet af Fødevareministeriet og EU. Invitation_okovirksomheder_temadagsept2013_finals.indd 2 06/09/

10 september 2013 nr. 529 Mette Meldgaard har taget en lang omvej til Strynø; men i dag er hun frugtavler med succes og anerkendelse i bagagen. SK FRONT- LØBER Økologisk Frontløber Mette Meldgaard, frugtavler og mostproducent, er kandidat til prisen som Økologisk Frontløber Mette Meldgaard har introduceret et helt nyt, økologisk produkt på markedet: Måltidsmost. Årets frontløber udpeges på Økologikongres 2013 i november. Gyldne dråber MÅLTIDSMOST: Hvem siger, gourmetmad skal ledsages af drikkevarer med promiller på procent? Frugtavler og mostproducent Mette Meldgaard har fornyet vinkortet på danske gourmetrestauranter Tekst og foto: Irene Brandt Septemberluften over Strynø er så mild som et sommeræble, da Mette Meldgaard for en stund lader plukkekurven stå og åbner sit køkken for Økologi & Erhverv, som er kommet forbi for at samle stof til et frontløberportræt af en usædvanlig kvinde. Mette Meldgaard har været vidt omkring i verden, men siden midten af 00 erne har hun haft base på Strynø, hvor hun har banket StrynØfrugthave op af den fede ø-ler - godt hjulpet af det milde kystklima med stabile forårsmåneder og lange, varme efterårsdage. - De første træer plantede vi i I dag har vi æbletræer fordelt på 20 sorter + andre frugttræer og bærbuske - for eksempel hindbær - samt blommer og pærer, fortæller Mette Meldgaard. Ud af køleskabet henter hun slanke, flaskegrønne halvlitersflasker med elegante etiketter, som fortæller om indholdet i hver enkelt flaske. Det er smagetid! Frequin Rouge med Hyld og Holsteiner Cox står der på den ene etiket. Det lyder eksotisk, og navnet prikker allerede på tungen, inden mosten er i glasset. Smagen skuffer ikke. Tanninerne fra cideræblet Frequin Rouge blander sig lækkert med smagen af hyld og den fyldig Holsteiner Cox. Og efter denne smagsoplevelse er det pludselig meget lettere at forstå, hvorfor man lige så godt kan drikke måltidsmost som vin til gourmetmad. En dygtig sommelier vil med lethed kunne smage sig igennem de fantastiske mostvarianter fra StrynØfrugthave og sammensætte en saftmenu, der kan matche enhver vinmenu. Smagen er beskrevet - Udviklingen af smagssammensætningerne og typerne er sket sammen med kokken Rasmus Kofoed og Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning, fortæller Mette Meldgaard. Hun afsætter de flasker, hun hvert år producerer, til restauranter, vinhandlere, internetbutikker, den lokale købmand og rundt omkring på markeder, hvor hun selv møder frem og markedsfører sine produkter ansigt til ansigt med sine kunder. - Men måltidsmost er ikke en læskedrik. Derfor kræver deltagelse på markeder, at jeg kan komme i dialog med kunderne og få mulighed for at fortælle, hvad det egentlig er for et produkt, jeg sælger, siger Mette Meldgaard. Håndarbejde Om nogen kender Mette Meldgaard sit produkt. Dyrkningen foregår i udstrakt grad ved brug af håndarbejde - og hænderne sidder som oftest på Mette Meldgaard. Hun poder, beskærer, udtynder, fjerner skadedyr og plukker sin frugt. Derefter lagrer hun frugten, til den er klar til at blive presset, blended, hældt på flaske og pasteuriseret. Og til aller sidst bliver flaskerne pakket og sendt af sted til kunderne. Ved siden af alle disse praktiske opgaver produktudvikler Mette Meldgaard på livet løs, for vejr, vind og jord smages i hvert eneste Alle råvarerne til mosten produceres her i StrynØfrugthave; men vi vander for eksempel ikke, så tørre somre - som i år - vil kunne smages i mosten fra æblerne. æble, hvilket betyder, at den blanding, som var perfekt sidste år, ikke nødvendigvis er den samme i år. - Alle råvarerne til mosten produceres her i StrynØfrugthave; men vi vander for eksempel ikke, så tørre somre - som i år - vil kunne smages i mosten fra æblerne. Derfor kan vi ikke lave en kopi af en most, vi lavede sidste år. Hvert års produktion har sin egen karakter, siger Mette Meldgaard. Vejen til Strynø Inden Mette Meldgaard for små ti år siden besluttede sig for at blive strynbo, havde hun prøvet en hel del. Hun er uddannet nationaløkonom, gartner, merkonom i markedsføring og afsætning samt food architect. Hun har arbejdet som gartner og var engang hovedleverandør af økologiske porrer til Irma og FDB. Det var dengang, man kun blive hovedleverandør, hvis man kunne levere porrer om året, tilføjer Mette Meldgaard. Hun har været politisk og international medarbejder hos Økologisk Landsforening, og hun har været i Bruxelles som lobbyist for ØL og den europæiske paraplyorganisation for nationale, økologiske foreninger, IFOAM. Hun har drevet café på Skovsgaard Gods på Langeland, som drives økologisk og ejes af Danmarks Naturfredningsforening og måske var det dengang, ønsket om at dyrke og forædle egne kvalitetsprodukter opstod, siger Mette Meldgaard og hælder en ny smagsprøve, som kan drikkes til desserter, op i mit glas. Jeg får et stykke dejligt, mørkt og mættet chokolade ved siden af. Mosten hedder Binet Rouge med blomme, og ikke i min vildeste fantasi ville jeg have fundet på at drikke ret meget andet end kaffe til den kraftige chokolade; men igen fortrylles jeg af Mette Meldgaards helt fantastiske evne til at sammensætte sine råvarer, så mine smagsløg bobler af fryd. Og den glade amatør fra Økologi & Erhverv er ikke ene om at påskønne Mette Meldgaards indsats. Gourmetrestauranten Geranium har både en stjerne i Michelinguiden og Mette Meldgaards måltidsmost på saftmenuen. Og i foråret blev hun hædret af Det Danske Gastronomiske Selskab for sine produkter. - Jeg laver måltidsmoste af rene, ublandede safter fra for eksempel æbler som Filipa, Signe Tillich, Bodil Neergaard og Ingrid Marie; men de fleste er blendede af forskellige æblesorter og ofte tilsat saft fra andre bær eller krydderurter, fortæller Mette Meldgaard og fortsætter: - Det var lidt tilfældigt, at jeg fik cideræbler ind i plantagen; men de har i dag meget stor betydning for de fleste af vores måltidsmoste, fordi de er så tanninrige og har tydelige astringerende og bitre smagsnoter, som slet ikke findes i almindelige spiseæbler. Mette Meldgaard griber en ny flaske - denne gang en måltidsmost med tilsat kulsyre - og endnu en gang fyldes mit glas med gyldne dråber fra StrynØfrugthave. 12 forskellige måltidsmoste fra StrynØfrugthave linet op sammen med traditionelle most på 1/4-liters flasker - tilsammen frugthavens udbud af lækker most fra egen have.

11 13. september 2013 nr MARK STALD UGENS TAL -23% Så stort har faldet i antal besætninger med økologiske høns været på seks år ifølge Landbrug & Fødevarer. I 2006 var der 86 besætninger. I 2012 var tallet faldet til 66. Produktionen er i samme periode steget fra 7,5 til 9 mio. kg æg. FAGLIGT TALT MARK & STALD Af økologikonsulent Hans Lund, Jysk Økologi Udnyt græsset Der er stadig vækst i græsmarken og måske mere, end vi normalt ser ved denne årstid. Det skal udnyttes til det yderste. Frisk græs er og bliver et billigt foder. Ofte ser vi desværre, at græsset ikke bliver godt nok udnyttet i efteråret. Mange har stor respekt for ydelsesfald på denne årstid, men det behøver man ikke have. Læg en plan og følg den! Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men ofte virker det. Har du lagt en plan for, at køerne skal optage 5 kg tørstof på græs, skal du ikke fodre mere inde, end det planlagte. Øger du fodertildelingen på stald, kan du være helt sikker på, at køerne æder mere inde end forventet, og at græsoptagelsen falder. Ifølge afgræsningsprognosen er der en tilvækst på græsmarken på kg ts/ha, og med et mindste afgræsningsareal på 0,2 ha pr. ko vil der være 4 kg tørstof pr. ko. Heldigvis er der mange, der har mere græs end minimumskravet på 0,2 ha/ko og dermed mulighed for en endnu større optagelse. Øges tildelingen på stald, skal rationen justeres i takt med faldende græsoptagelse. Specielt i efteråret er det vigtigt at justere planen, da græsset har et højt proteinindhold. Der er eksempler på, at køer optager over 5 kg tørstof et langt stykke ind i oktober. Derfor: læg planen og tro på den. Det, der ofte sætter en stopper for græsoptagelsen, er, hvis det regner meget. Gode drivveje er alfa og omega i forbindelse med afgræsningen, men det er en helt anden historie. Pas på parasitter Parasitter, og specielt lungeorm, bliver behandlingskrævende her i efteråret. Efter den lange periode med forholdsvis tørt vejr, kan man forvente større angreb af specielt lungeorm. Jeg har under besøg på kvægbrug de seneste uger observeret kvier på græs, der er begyndt at have den karakteristiske hoste, som indikerer, at de kan være angrebet af lungeorm. Lungeorm giver store tab, hvis ikke man tager hånd om kvierne i tide. Resultatet er ofte stort huldtab, og i svære tilfælde støder der lungebetændelse til. Det er muligt at forebygge lungeorm, men er der voldsomme angreb, skal dyrene behandles. Dyrlægen skal stille diagnose, før behandling kan påbegyndes. Behandler du dyrene i tide, er behandlingen effektiv, og du undgår større huldtab. Omkring 30 konsulenter og landmænd så og smagte på næsten høstklare hestebønner ved Hammel. Der var to flasker rødvin på højkant for at gætte vandprocenten. Temadagen var arrangeret af Videncentret for Landbrug i regi af projektet ØkoProtein. Hestebønner koster for lidt PROTEIN: Hestebønner er 1 krone mere værd, end de handles for, mener svensk konsulent Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Når mælkebønder uden at blinke betaler 7 kroner for økologisk sojakage, så kan de også betale 4 kroner for hestebønner. Den håndfaste konstatering kommer fra konsulent Niels Andresen. Han er konsulent i svenske Jordbruksverket og var i sidste uge inviteret til at fortælle om svenske erfaringer med hestebønner på VfL Økologis temadag om disse i Hammel. Selv om prisen oven for er i svenske kroner, vil den omregnet til dansk stadig ligge noget over de ca. 3 kroner, som foderhestebønner handles til herhjemme landmænd imellem, og som ikke for alvor har kunnet lokke i hvert fald sjællandske planteavlere til fadet. Energi er også penge værd Niels Andresens regnestykke ser således ud: 1,9 kg hestebønner kan erstatte ét kg sojakage for så vidt angår protein. Hvis prisen på soja er 7 kr./kg, skal hestebønnerne koste 3,75 kr./kg. - Men der er også 10 MJ mere energi i hestebønnerne. Den er også noget værd, ca. 0,75 FE, regner Niels Andresen videre. Han sætter værdien til en krone med de nuværende priser på foderkorn, og så er prisen oppe på 4,75 kr. - Så vil kritikerne selvfølgelig sige, at proteinkvaliteten er lavere i hestebønne. OK da, så trækker vi lidt fra og siger 4-4,25 kr./kg, slutter han regnestykket. Lavere udbytter på Sjælland Det er i runde tal en krone mere, end hestebønner aktuelt handles til - også når priserne er omregnet til dansk niveau. Og måske er det lige præcis det, planteavlerne har brug for, for at dyrke hestebønner i større stil og på den måde øge den hjemlige forsyning med protein. De sjællandske konsulenter, der deltog i temadagen, fortæller, at de nemlig ikke kan regne sig frem til, at hestebønner er en god forretning for planteavlerne. Det skyldes bl.a. et tilsyneladende større lusetryk på Sjælland og dermed mere usikre udbytter i hestebønne. Sverige fordobler arealet Den svenske produktion af hestebønner er betydeligt større end den danske. De svenske mælkeproducenter har for alvor fået øjnene op for bønnernes kvaliteter de seneste år, hvor det økologiske areal er fordoblet fra 4000 til 8000 ha. Det er ca. 15 gange mere end herhjemme, hvor der i 2011 blev dyrket 477 ha. Arealet er formentlig steget de seneste år, men den nyeste statistik er fra Niels Andresen hæftede sig i øvrigt ved den store fokus på toastning og AAT i Danmark. I Sverige er det helt almindeligt at fodre med ubehandlede bønner, og både praktiske erfaringer og forsøg viser, at man kan opretholde en høj ydelse med selv store rationer rå hestebønner og underoptimeret AAT.

12 september 2013 nr. 529 Om EcoServe GUDP-projektet EcoServe undersøger, om store mængder urter i græsmarkerne gør nogen forskel for insekter, køer, mælk og ost. Udbytte Køernes appetit på urter Mineralindhold og forsyning Kulstoflagring i jord Markedsføring Foderkvalitet Kosundhed Forhold for bestøvere Produktkvalitet Økonomi Læs mere: ICROFS hjemmesi de Søg på EcoServe MARK & STALD Fuld knald på urterne DIVERSITET: Tre af Naturmælks leverandører af hømælk skruede sidste år op for urterne i deres høslæt-marker. Det faldt i køernes smag. Om det også kan smages, viser sig først, når ostene er færdigmodnet Af Karen Munk Nielsen - Vil man have urter i græsmarken, kan man også få det! Karen Søegaards bemærkning falder, da hun præsenterer resultaterne af en botanisk analyse af seks græsmarker i Sønderjylland. Her dyrkede tre landmænd sidste år kløvergræsmarker med ekstra højt indhold af urter. Urterne var ikke kun til stede, da de blev sået ud, de fyldte faktisk også godt i den høstede vare. Ifølge Karen Søegaard, der forsker i urternes dyrkningsegenskaber ved Århus Universitet, var der procent urter i græsset ved høst. Det er meget mere end i det foder, som køerne i de tre besætninger normalt bliver præsenteret for, men det var også meningen. Målet med projektet er nemlig at se, om store 11% 12% 15% 12% 21% 4% 5% 14% Blanding 2 7% 45% Blanding 3 10% 39% græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred andet græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred lucerne stenkløver kællingetand kommen bibernelle røllike mængder urter kan påvirke kvaliteten af mejeriets høoste. Den side af sagen kender vi først, når ostene er færdigmodnet til vinter. Køer kvitterer Til gengæld er der ikke tvivl om, at køerne kunne lide urtehøet. Køerne blev fodret med tre forskellige slags hø: landmandens normale græsblanding med en meget lille andel urter samt to forsøgsblandinger med hhv. 25 og 60 procent urter udsået. Ved høst var indholdet af urter hhv. 25 og 30 procent i de to forsøgsblandinger. Køerne blev fodret i ni dage med samme hø, hvorefter de skiftede til en ny. På niendedagen blev mælken taget fra til ost. - Vi bad landmændene vurdere køernes lyst til de forskellige typer hø. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men alle mener, at køerne havde størst ædelyst til blandingen med flest forskellige urter i, siger Troels Kristensen. - Det er interessant, fordi der på papiret ikke er den store forskel på indholdet af urter i de to blandinger. Men måske kan selv meget små mængder af en urt påvirke smageligheden, supplerer Karen Søgaard. - Høet var af god kvalitet, og vi kunne ikke registrere ændringer i ydelsen, når køerne skiftede mellem de tre typer høfoder, fortæller seniorforsker Troels Kristensen, AU, der har analyseret registreringerne fra de tre besætninger i forsøgsperioden og nu sidder og regner på klimabelastningen ved produktion af høoste. Blanding 1 var landmandens normale græsblanding til hø. Desuden blev der udlagt marker med forsøgsblandingerne 2 og 3. Figuren viser fordelingen af urter i det høstede græs. Projektleder Jørgen Eriksen og seniorforsker Karen Søegaard tester urternes konkurrenceevne og udvikling med forskellige slætstrategier. Urter øger udbyttet DIVERSITET: En bredere sammensætning af kløvergræsset i slætmarker stabiliserer udbyttet og kan måske derfor forlænge markens levetid Af Karen Munk Nielsen Urter behøver ikke kun være krydderi i køernes græsmarksfoder. Nye forsøg med store mængder urter i græsblandingerne viser, at de kan stabilisere udbyttet og i slætmarkerne ligefrem øge det. Forsøgene, der viser dette, er udført i Foulum, hvor professor og projektleder Jørgen Eriksen har målt udbytte i tredje brugsår i græsmarker udsået med fem, 50 og 100 procent urter. Resultatet er interessant: jo flere urter, jo højere udbytte. Sammenhængen gælder, så længe der er tale om en almindelig slætstrategi med fire årlige slæt. Billedet er et andet ved seks slæt uden gødskning, som er forsøgets måde at efterligne en afgræsning på. Her er udbyttet lavere, og det falder med stigende urteandel set over et helt brugsår. - I takt med, at vi ved mere om de enkelte arter og deres vækst og konkurrenceforhold, kan vi i langt højere grad designe græsmarksblandingerne efter deres anvendelse, konstaterer Jørgen Eriksen. Mere kul i jorden Forsøgene viser desuden, at udbyttet falder meget lidt over de tre år, som forsøget har varet. Ifølge Jørgen Eriksen er det samlede fald kun fem procent ved fire årlige slæt, og faldet er mindst udtalt i parceller med 50 og 100 procent urter. - Så måske kan marker med urter holde i flere år og græsmarken oplagre mere kulstof i jorden, forklarer Jørgen Eriksen, der desværre ikke har haft mulighed for at følge markerne længere end tre år. Oplagringen sker i form af rodmasse i jorden. Nu kunne et højere kulstofindhold her jo betyde, at der også bliver frigivet mere CO 2 ved ompløjningen, men det er ikke tilfældet. - Frigivelsen ved ompløjning Urter øger udbyttet ton ts/ha ser ikke ud til at være større ved en stor rodmasse end ved en lille, siger Jørgen Eriksen om den del af forsøget. Få arter bidrager Der blev udsået en bred vifte af urter i forsøget, men i virkeligheden er det få arter, der bidrager med den store biomasse såvel over som under jorden. Det er primært lucerne, kommen, cikorie, vejbred og bibernelle, der giver hovedparten af både den høstede biomasse og rodbiomassen. Forsøgsblanding Urterne blev udsået i tre mængder: 100 procent samt 50 og 5 procent iblandet kløvergræs. Bibernelle, bukkehorn, cikorie, kommen, kællingtand, kørvel, vejbred, lucerne, stenkløver. Jo flere urter i blandingen, jo større udbytte ved fire slæt. Blandingen, som indeholder lucerne, kan derimod ikke holde til hyppigere slæt eller afgræsning. Udbytterne er målt i en tre år gammel græsmark. Fire slæt - 0 N Fire slæt N Seks slæt - 0 N Urteandel v. såning: 5 % 50 % 100 %

13 13. september 2013 nr Tab fra mark til lager Tabellen viser et udvalg af urters andel i % af høets tørstof. Art Frisk Fortørret Hvidkløver 12 4 Rødkløver Cikorie 14 9 Vejbred 12 7 Kommen 1 0 Græs Urter går tabt på vej ind En af ulemperne ved hø er bladtabet under tørring og indkørsel. Hvor stort det er, er svært at sætte tal på. Urteprojektet EcoServe gør det heller ikke, men forskerne har bestemt den relative mængde urter og græs i det hø, som tre sønderjyske mælkeproducenter sidste år lagde ind i deres tørrerier. Det er sket ved at bestemme de enkelte arters andel af plantemassen ved skårlægning og ved indlægning i tørreriet. Der er altså ikke tale om tab i mængde, men om relative tab i procent. landmændenes hø før og efter fortørring på marken. Resultatet er ikke opløftende set gennem urtebegejstrede briller. Det viser sig nemlig, at det især er urter og kløvers blade, der smuldrer og tabes på marken. Efter fortørringen er hovedparten af hvidkløveren således væk, og processen har også gjort et pænt indhug i vejbred og cikorie. Græsandelen er vokset tilsvarende. Urtebladene smuldrer tilsyneladende, når græsset bliver vendt også selv om det sker på morgendug. MARK & STALD Blåhat og røllike har potentiale NYE URTER: En håndfuld urter går igen i de almindelige urteblandinger til græsmarker, men andre venter i kulissen Af Karen Munk Nielsen Vi kalder dem ofte ukrudt, men de urter, som flere og flere landmænd blander i deres græsmarker, har faktisk god foderværdi eller andre positive egenskaber. Og det er kun en lille dråbe af urtehavet, som forskerne endnu har fisket op og prøvedyrket i blanding med græs og kløver. - Jo mere vi dykker ned i dette område, jo mere finder vi ud af, vi ikke ved. Der findes et hav af plantearter og egenskaber, siger Karen Søgaard, der forsker i urter til foder ved Århus Universitet. Aktuelt sker det i det store projekt EcoServe. Røllike lukker huller Hun inddrager fortsat nye urter i de blandinger, hun sammensætter til forsøg både i forsøgsmarken i Foulum og i praksis hos økologiske mælkeproducenter. Hun har senest været på hugst i listen over gode biplanter og fundet arter som døvnælde, rød tvetand og fennikel, som nu får en chance i urteparcellerne. Karen Søgaard fremhæver arterne blåhat og røllike som nogle af de mere interessante af de nytilkomne græsmarksurter. Røllike pga. dens produktivitet og genvækst efter slæt. Parcellen, som Karen Søgaard viser frem, er blevet slået tre gange, og der står igen den fineste lysegrønne røllikepels i bunden. Evnen til genvækst, når man enten er blevet slået af med maskine eller bidt ned af en ko, er vigtig, hvis arten skal have en chance i græsmarkerne. - Det er en langsom starter, men i renbestand har vi høstet fem ton tørstof, fortæller Karen Søgaard. - Den sætter rodskud ligesom hvidkløver, fortsætter hun og viser, hvordan rølliken er i fuld gang med at brede sig ind i naboparcellerne. Også det kan være en god evne at have i en græsmark, hvor der kan opstå huller. Arter med flere funktioner Blåhat er interessant af andre grunde. Det er en rigtig god biplante, der blomstrer over lang tid. Men den yder godt, og kan tilsyneladende holde til slæt. I hvert fald står den fint her på andet år. Foderkvaliteten er middel. Dyrkningen af bl.a. blåhat er egentlig begrundet i et ønske om at øge fødeudbuddet for bestøvere. - Men nogle af dem har altså også en produktionsværdi, og det gør dem ikke mindre interessante. Generelt kan man ikke både producere letfordøjeligt urtegræs og samtidig lade urterne stå og blomstre af hensyn til bierne. Men produktionsværdi kan også være værdi i form af biomasse til energi. Nogle af arterne har givet lige så meget biomasse i ét sent slæt som i fire, fortæller Karen Søgaard. - Vi skal i højere grad designe græsmarkerne, så de opfylder flere formål. I den sammenhæng kan det godt være, at der skal være bælter i eller omkring markerne, som man ikke høster før til efteråret, når blomstringen er færdig, lyder hendes - og projektets - vision. Blåhat blomstrer over en lang periode hen over sommeren og kan give tiltrængt føde til bestøverne i agerlandet. Røllike kan tåle at blive slået, og de fine fligede blade har en god foderværdi. Der er taget tre slæt på parcellen t.h. Inspirationsdag Markvandring Direkte såning af vintersæd i mellemafgrøder med WecoDyn såmaskine. Tid og sted: 24. september Kristianshøjvej 101, 7080 Børkop Program: Velkomst i marken og præsentation af forsøg samt demonstration af såmaskine Frokost Faglige oplæg: Ressourcebevidst økologisk markbrug v/ VFL, Økologi Muligheder og udfordringer ved mellem- og efterafgrøder v/ LMO, Økologi Kaffe tak for i dag Direkte såning af vintersæd i forskellige mellemafgrøder med WecoDyn såmaskine. Tid og sted: 30. september kl Nordkær 12, 9362 Gandrup Tilmelding: Ikke nødvendig Vi starter i marken, hvor der bliver mulighed for at se mellemafgrøder før og efter, vintersæden er blevet sået. Herefter rykker vi ind i laden og hører nærmere om ideerne bag forsøget. Til sidst vil lokale konsulenter orientere om aktuelle problemstillinger i økologisk jordbrug. Tilmelding: Ikke nødvendig Kontakt: Konsulent Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, T: E: dat@vfl.dk Kontakt: Konsulent Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, T: , E: dat@vfl.dk Arrangementet afholdes i samarbejde med Arrangementet afholdes i samarbejde med Se filmen på YouTube: Et ressourcebevidst økologisk markbrug Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug samt EU s Landdistriktsprogram

14 september 2013 nr. 529 UGENS TIP Tæl stankelben Man kan få et fingerpeg om hvor voldsomt en mark er angrebet af stankelben ved hjælp af saltvandsmetoden. Man banker PVC-rør ned i de græsmarker, der skal pløjes om til foråret, hælder saltvand i og tæller de døde stankelbenslarver, der flyder op. Brug 20 cm lange rør, 5-10 rør pr. ha, og en saltvandsopløsning af 1 kg salt til fem liter vand, anbefaler Kjeld Forsom i Økologisk Nyhedsbrev. 1 larve pr. rør med diameter på 11,5 cm svarer til 100 larver pr. ha. Det er nok til at give betydelig skade i kornmarker. Bestemmelsen er mere sikker om foråret. Mere varme de første to timer De første to timer i en nyfødt pattegris liv er helt afgørende for, om den overlever eller dør. Ny forskning tyder på, at grisene kan have gavn af endnu højere temperatur end de 34 grader, man i dag anser for optimale. Trine Sund Kammergaard har undersøgt betydningen af underafkøling i forbindelse med sin Ph.D, og konstaterer, at de væsentligste faktorer for grisens kropstemperatur er dens vægt og derefter hvor lang tid, den opholder sig ved yveret de første to timer efter fødsel. Derimod har grisens placering i fødselsrækkefølgen ingen betydning, skriver DCA. MARK & STALD Driftsresultat malkekvæg Regnskabsanalyser fra Videncentret for Landbrug Kvæg viser, at økologiske jerseybedrifter ikke kan matche de øvrige grupper, når det gælder driftsresultat kr Øko stor Konv. jersey Konv. stor Øko jersey Jersey går igen i minus Merprisen for jerseymælk er tilsyneladende ikke tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved mælkeproduktionen. I hvert fald halter økologiske jerseybedrifter kr. efter de store racer i KVÆG: Mælkeproducenternes driftsresultat var stort set status quo i Dog ikke jerseybedrifternes, som dykkede til kr. Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Den årlige regnskabsanalyse fra Videncentret for Landbrug Kvæg viser, at mælkeproducenterne kom ud af 2012 med skindet på næsen og et beskedent positivt driftsresultat på et par hundrede tusinde kroner. Det gælder dog ikke de økologiske jerseybedrifter, som skiller sig ud med et minus på kr. Økologiske besætninger med stor race opnåede et gennemsnitligt driftsresultat i 2012 på kr. for. Det er kr. mere end konventionelle besætninger opnåede. Konventionelle jerseybesætninger opnåede et resultat lige omkring kr. Mælkepenge mangler Årsagen til jerseybedrifternes økonomiske dyk skal bl.a. findes i afregningsprisen. Jerseyproducenterne har ikke kunnet opnå samme merpriser, som de øvrige mælkeproducenter. Konventionelle jerseyproducenter opnåede 11 øre mere end stor race, mens de økologiske jerseyproducenter kun opnåede 6 øre ekstra pr. kg mælk. Denne merpris har tilsyneladende ikke været nok til at dække omkostningerne. Arlas økologiske tillæg lå i 2012 lige over 55 øre. Det fremgår ikke, hvilke mejerier bedrifterne i regnskabsdatabasen leverer mælk til, men i gennemsnit opnår de ikke en merpris, der matcher Arlas. Økologer med stor race har gennemsnitligt fået 45 øre mere for mælken, og jerseyproducenterne har kun fået 40 øre mere i gennemsnit. Afskallet havre er godt foder til æglæggere FODRING: Prisen på havre rasler ned, og det gør havre økonomisk interessant som foder til høns. Der skal dog en afskalning til først Foderværdien af afskallet havre er høj og bedre end hvede. Det er derfor et ganske udmærket foder til høns, og med faldende priser er det værd at regne på, om der skal mere havre i rationen. Det har konsulenter ved Videncentret for Landbrug gjort, og de konkluderer, at der er penge at spare på foderkontoen, hvis man kan få mere havre ind. Jo mere, jo billigere. Spar penge Videncentrets beregning viser, at foderet bliver mere end 40 kr. billigere pr. 100 kg, hvis man erstatter al hvede med havre. Erstatter man halvdelen er gevinsten kun 11 kr. Forudsætningen for beregningen er, at den afskallede havre koster det samme som hvede, 230 kr. Fidusen ved afskallet havre er, at foderværdien er bedre end hvedes, og at man derfor kan skære ned på soja og fiskemel, hvis man går 100 procent på havre. Afskalning på gårdanlæg Spørgsmålet er, hvad det koster at afskalle havre. For det første mister man 25 pct. af udbyttet, når man fjerner skallerne. Hertil kommer selve omkostningerne til afskalning. Ifølge artiklens forfattere, Niels Finn Johansen og Darran Thomsen, kan man ikke lønafskalle havre til fornuftig pris herhjemme. De anbefaler i stedet en løsning med et mindre gårdanlæg. kmn@okologi.dk Vigtig selvforsyning En anden forklaring kan være, at jerseybedrifterne måske har for høje foderomkostninger. De kan opstå, hvis man ikke har tilstrækkeligt foderareal. I en højprisperiode er det vigtigt at have jord til en høj selvforsyningsgrad. Om jerseybedrifterne har indkøbt for meget og for dyrt foder, fremgår ikke umiddelbart af analyserne i Produktionsøkonomi Kvæg. Det gennemsnitlige jordtilliggende på bedrifterne med jerseykøer er 0,9 ha pr. ko. Alle tal og analyser for netop de økologiske jerseybesætninger skal tages med det forbehold, at der kun er 39 bedrifter med i analysen. Havre skal afskalles før brug. Alternativt kan man dyrke nøgen havre.

15 13. september 2013 nr GMO-majs angribes alligevel Landmænd i staten Illinois risikerer store skader af majsborebiller, selv om den majs, de dyrker, er gensplejset til at modstå netop sådanne angreb. Det skriver Scientific America, som beretter, at majsmarkerne bliver dyrket i klassisk sædskifte med sojabønner, fordi sojabønner siges ikke at kunne opformere borebillerne. Men ikke desto mindre bliver der nu fundet majsborebiller i sojamarkerne også, og billerne er i stigende grad resistente over for den gensplejsede majs, Cry3Bb1, som den hedder. Allerede sidste år blev der konstateret begyndende resistens i majsborebillerne. Økologer vandt DM i hø Det blev fire økologer, der kæmpede om topplaceringerne ved DM i hø. I kategorien ladetørret hø, slog Urtefarm sidste års vinder, Jejsing Demeter, med et mulehår. I kategorien marktørret hø gik sejren uden diskussion til Mads Lystbæk, Spjald, (th) foran Frode Hjort Gregersen, Varde. Vinderne kan nu se frem til en tur på gourmet-restaurant i hhv. Århus og København. MARK & STALD Lav din egen diesel af biogas TEKNOLOGI: Kulmembran kan opgradere biogas til traktorbrændstof, uden at det koster en bondegård Af Karen Munk Nielsen Mange økologer drømmer nok om at kunne drive landbrug alene på vedvarende energi. Man kan komme langt med vindmøller, solceller og biogas, men traktoren er det svage punkt. Det er svært at køre bæredygtigt. Valtra har ganske vist en traktor, der kan køre på biogas, men det er dyrt at opgradere gassen til brændstofkvalitet. Nu har eksperter på Svenskt Gastekniskt Center imidlertid fundet genvejen til hjemmelavet traktorbrændstof. Opgraderingen Traktorerne findes, men omkostningerne ved at køre på gas er større I Sverige kører de første traktorer på opgraderet biogas, men herhjemme er det endnu ikke tilfældet. Valtra har udviklet to traktorer, der kører på kombineret gas og diesel, og Steyr er også på banen med en model. Dyrere at køre på gas foregår med en kulmembran, og med denne teknik er prisen på et niveau, der gør det muligt at foretage opgraderingen derhjemme. Studiet og beregningerne er baseret på en ide om at udnytte gassen fra et gårdbaseret biogasanlæg til de formål, der nu er på gården. I de konkrete beregninger har man taget udgangspunkt i et biogasanlæg på et kvægbrug. Den bedste økonomi opnår man, hvis man nøjes med at opgradere 70 pct. af rågassen og accepterer et relativt højt metanindhold i restgassen. Den blandes med de tilbageværende 30 pct. rågas og bruges til kraftvarme, til elproduktion eller i et gasfyr. Metanindholdet i denne blanding kan være helt ned til 40 pct., skriver Svenskt Gastekniskt Center på BioEnergiportalen. Prisen for opgradering i et meget lille anlæg - 6 kubikmeter gas i timen - er 45 øre pr. kwh. Et tre gange så stort anlæg giver en pris på 30 øre pr. kwh. - Studiet viser, at membranteknikken er en mulighed for opgradering i lille skala, siger projektkoordinator Mathias Svensson, som håber, beregningerne vil blive fulgt op af yderligere beregninger for hele produktions- og forbrugskæden på et konkret landbrug. Ovennævnte priser forudsætter opkoncentrering til 96 pct. metan. Man kan også opkoncentrere til et lavere metanindhold, hvilket er billigere. Til gengæld har traktoren så en mindre ydeevne. I praksis stiller man samme krav til metan i biogas som i naturgas til transportformål, dvs. ca. 95 pct. Valtras kombinerede diesel/gas-traktor er udviklet til denne kvalitet. Konklusioner Beregningerne er foretaget for en malkekvægsbedrift, der anvender egen gødning i biogasanlæg. Der er god balance mellem mængden af råvarer til biogas og behovet for lokal energi på malkekvægsbedrifter. Andre biomasser med højere gaspotentiale vil være interessante at bruge. Kulmembran-teknikken er fleksibel. Produktionen behøver ikke køre konstant, og metanindholdet kan varieres. Opgraderer man 70 pct. af gassen, opnår man et metanindhold heri på 96 pct., mens den resterende gas indeholder 40 pct. metan. Opgraderingen er enkel at starte og stoppe uden yderligere omkostninger - måske den vigtigste fordel ved teknikken. Teknikken er økonomisk konkurrencedygtig og ikke så følsom for produceret mængde som andre teknikker. Metan/dieseltraktordrift har fungeret godt i pilotprojekt i Skåne, men både markedet og reglerne for sådanne traktorer skal udvikles yderligere. Kilde: Rapporten Biogas med kolmembranuppgradering för optimerad biogasanvändning på Lantbruk, Om kulmembran Udviklet i Norge. Membranen er en si, der kan si metanmolekyler fra CO 2 -molekyler pga. deres forskellige størrelse og form. Rensekapaciteten afhænger af hvor mange fibre, man bundter sammen. Særligt velegnet til småskala produktion, fordi systemet opbygges i moduler. Kræver ingen kemikalier. Drives af mekanisk tryk. Steyrs prototype af en gasdrevet traktor. Steyr har fundet plads til ni tryktanke rundt omkring på traktoren, bl.a. oven på førerhuset. 10 ton gylle pr. ha Økologisk Landforening har sammen med Planenergi skrevet faktabladet Traktoren kører på biogas. Af det fremgår bl.a., at der skal ca. 10 ton gylle eller to ton dybstrøelse til at lave ca. 100 liter diesel. Det svarer til det gennemsnitlige forbrug til at dyrke en hektar. For at bruge biogas til brændstof skal CO 2 fjernes, så metanindholdet hæves fra til 97 pct. Økonomiberegningerne viser, at prisen på gas er den samme som prisen på diesel. Alligevel er det dyrere at køre på gas. Traktoren er dyrere, og desuden skal man investere i tanke og tryksætningsanlæg, der kan hæve trykket til 200 bar. Har man ikke selv et biogasanlæg, kommer der omkostninger til transport af gassen oveni. Stor CO 2 -reduktion Den gasdrevne traktor har desuden den ulempe, at gas fylder mere end diesel, og selv om fabrikanterne forsøger at finde plads til så mange tanke som muligt på traktorerne, skal man regne med hyppigere tankninger. Til gengæld kan man glæde sig over, at man skærer en pæn luns af CO 2 -udledningen. Med diesel er den 270 kg/ha, med gas 68 kg/ha. kmn@okologi.dk Brændstof af forskellige biomasser 1 m 3 metan svarer til ca. 1 liter diesel. Biomasse Metan, m 3 /ton 1 ton kvæggylle ca. 10,7 1 ton kløvergræs ca ton dybstrøelse ca. 62 Fra: Traktoren kører på biogas, Økologisk Landsforening. Kan downloades fra

16 september 2013 nr. 529 DB: 100 kr. pr. høne Dækningsbidraget i den økologiske ægproduktion blev lige godt 100 kr. sidste år. Der er som tidligere en lille forskel mellem hvide og brune høner, men forskellen er mindre end tidligere. De hvide gav sidste år 106,29 kr. pr. indsat høne pr. år og de brune 102,99 kr. Tallene er baseret på E-kontrollen som ca. en tredjedel af besætningerne indberetter til. 45 hold indgår, og heraf er de 13 brune. De brune høners produktivitet er steget betragteligt de seneste år. På seks år er der skåret 400 g af foderforbruget pr. kg æg, så det sidste år var 2,3 kg, fremgår det af Fjerkræraadets årsberetning. Grønfoder får mælken til at smage friskt Et fodringsforsøg ved KFC i Foulum viser, at man kan ændre mælkens smag ved at fodre køerne med forskelligt grovfoder. I dette tilfælde undersøgte forskerne effekten af at øge tildelingen af lucerneensilage og skrue ned for majsensilage til malkekøer (konventionelle). Den højere andel grønfoder øgede mælkens indhold af linolensyre og gav mælken en friskere smag. Noget tilsvarende blev påvist for nogle år siden i et forsøg med økologiske køer. MARK & STALD Du skal bruge 3 ml men må købe 100 MEDICIN: Masser af medicin smides ud, fordi pakningerne er for store til økologiske besætninger Af Karen Munk Nielsen Medicinpakningerne er ofte alt for store til økologernes behov. Økologer må ikke have restmedicin stående, når behandlingen af et dyr er afsluttet. Den skal afleveres, hvilket i praksis betyder, at medicinen kasseres, selv om den ikke fejler noget. Næste gang, et dyr er sygt, udleverer dyrlægen igen en ny pakke eller flaske, hvoraf det meste igen kasseres, og sådan kan det fortsætte. Problemet med overskudsmedicin er størst, når mindre dyr som kalve, får eller grise skal behandles. Smertelindring ved kastration af smågrise er et godt eksempel på, at pakningsstørrelser og behov ikke passer sammen. Mindste pakning Ivermectin er 50 ml, og man bruger 0,1 ml pr. pattegris. Der er altså smertelindring nok til 500 grise i en flaske. Det svarer til, at der skal fødes 1000 pattegrise i besætningen i løbet af den uge, økologen må have flasken stående. Så store er de økologiske besætninger ikke. Køb og smid væk En gris med lungebetændelse udløser et lignende problem. Et antibiotikapræparat som Florfenicol markedsføres ikke i pakninger under 100 ml, men man skal kun bruge 3 ml til behandling af en gris på 30 kg. 97 af de 100 ml skal altså destrueres. Dyrlæge Lise Lotte Koldsø Pedersen, der er svinedyrlæge i Vet-Team i Holstebro, synes, det er helt urimeligt, at landmændene skal smide dyr medicin ud, som de har betalt for. - Medicinen koster 315 kr., jeg vil også gerne smertebehandle grisen, det koster yderligere kr. for en flaske med 50 ml, og så kommer der kørsel og arbejdsløn oven i. Sådan en behandling løber nemt op i kr., forklarer hun. Patteforsegling til 15 køer Et eksempel fra kvægverdenen er patteforsegling med Orbesealer. Selv om det blot er en prop, der sættes op i pattekanalen og fungerer som en fysisk barriere for bakterier, regnes det som et lægemiddel. Det udleveres i pakninger á 60 stk., men man bruger kun fire til en ko. Unødigt spild Kvæg- og fåredyrlæge Randi Worm, Varde, oplever det som et udbredt og stort problem, at dyrlægerne kun må udlevere hele pakninger. - Landmændene er rigtig, rigtig kede af systemet. Mange af dem vil helst ikke have noget som helst stående, siger hun. Randi Worm forklarer, at reglerne er sådan, at dyrlægen end ikke må tage den første dosis medicin fra den pakning, som landmanden bagefter får udleveret til efterbehandling af samme dyr. Det ville dog ellers mindske spildet en lille smule. - Jeg tager fem ml fra min egen flaske til den første behandling og udleverer derefter en ny flaske med 100 ml, hvoraf landmanden bare skal bruge 10, siger hun med et eksempel fra hverdagen: en kalv med diarré. Resistens contra genbehandling Hun peger endvidere på det dilemma, at landmændenes modvilje mod at få udleveret medicin til efterbehandling lægger et pres på dyrlægerne for at anvende præparater, der ikke kræver genbehandling. Det kan føre til, at dyrlægerne vælger et mere bredspektret og langtidsvirkende præparat, som de ellers bør være tilbageholdende med at bruge pga. risikoen for resistensudvikling. Postkassemodel er mere sikker Problemet med overskudsmedicin opstår ikke kun i små besætninger og ved behandling af enkeltdyr. Problemet med overskudsmedicin er størst, når mindre dyr som kalve eller grise skal behandles. Her får landmændene nemlig udleveret medicin til efterbehandling. Foto: Lars Wittrock, BAM, Scanpix. Selv i store besætninger og i tilfælde af flokmedicinering kan der opstå restmedicin. - Det sker, at jeg skal flokmedicinere mod tarmbetændelse. Midlet, der er et antibiotikum, fås kun i 5 kg-pakninger. Skal jeg behandle kgs grise, skal jeg bruge 45 g pr. dag i fem dage. Resten af pakningen gram - skal smides ud, og den koster altså kr., siger Lise Lotte Koldsø Pedersen. Hun er derfor varm fortaler for den såkaldte postkassemodel, hvor dyrlægen alene har nøgle til en kasse på bedriften, som al overskudsmedicin lægges i. - Som det er nu, har vi kun styr på hvor meget medicin, der går ind i besætningen. Med en postkasse ville vi også kunne kontrollere, at der er brugt det, der skal. Det ville give en meget større sikkerhed, siger hun. Dyrlæge Randi Worm konstaterer, at landmændene er rigtig, rigtig kede af medicinsystemet. Mange af dem vil helst ikke have noget som helst stående. Dyrlæge Lise Lotte Koldsø-Pedersen er varm fortaler for den såkaldte postkassemodel, hvor dyrlægen alene har nøgle til en kasse på bedriften, som al overskudsmedicin lægges i.

17 13. september 2013 nr Se intelligente løsninger i Foulum 26. september kan man se en nyudviklet selvkørende letvægtsrobot, der kan høste græs på ellers svært fremkommelige arealer. Robotten er udviklet i samarbejde mellem forskere og maskinfabrikanter og bliver fremvist i forbindelse med arrangementet Fremtidens intelligente landbrug. Systemet består af flere forskellige teknologier og produkter som sammensættes, tilpasses og i forskellige faser demonstreres på Den Autonome Hektar ved Agro Business Park:. FOTOKONKURRENCE - SK LANDBRUGSLIV Sæt billeder på økologien MARK & STALD Her er der problemer med medicinpakninger Økologisk Landsforening ønsker sammen med Landbrug & Fødevarer mindre pakninger for følgende lægemidler: Middel Mindste pakning Behov ved behandling Pen.proc. 100 ml Kvæg: 1 ml/15 kg Sulfa-TMP Svin: 2 x 3 ml til f.x. ledbetændelse Florfenicol Oxytetracyklin Toltrazuril 250 ml Kvæg: 100 ml, pattegrise: 0,4 ml/kg Moxidectim Ivermectin 50 ml inj, 1000 ml mixtur 50 ml inj., 250 ml pour on Indsend dine bedste fotos af, hvad du synes økologisk landbrug handler om og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Alle kan deltage og indsende fotos indenfor kategorierne: Økologi når det er bedst, Økologerners hverdag og Økologiske festdage. En jury udpeger de fire vindere den 21. oktober Læs mere og deltag i konkurrencen på Deltag og vind smart digitalkamera eller kurv med lækre øko-varer 1. Præmien er et lækkert Panasonic FZ200 kamera med taske og SD kort - Værdi: 4000 kr præmien: Stor kurv med økologiske lækkerier - værdi: 500 kr. Deltag og læs mere på Orbesealer 60 stk. 4 stk. pr. ko Meloxicam 50 ml Kastrering: 0,1 ml/pattegris Konkurrencen er del af udviklingsprojektet HighCrop og er finansieret af NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kvælstofudvaskning Kvælstofudvaskningen bestemmes i højere grad af afgrødedække om efteråret end af, hvor meget gødning, der gives Debatten og opmærksomheden omkring landbrugets forurening af grundvand og vandmiljø med kvælstof og fosfor har stået på i snart 30 år, og endnu er problemet ikke løst. I 1986 kom NPOhandlingsplanen, der allerede året efter blev fulgt op af den første Vandmiljøplan og i 1991 af Handlingsplan for Bæredygtigt landbrug. Siden da har der været yderligere vandmiljøplaner og regelændringer, alle med fokus på at reducere fosforudledning, ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning. Det har skam også hjulpet. Landbrugets kvælstofoverskud er faldet med 70 kg N pr. ha, og kvælstofudnyttelsen er øget med 50%. Dette er i alt væsentligt sket ved at forbedre udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen og fjerne overflødig gødningsanvendelse. Det har betydet en samlet reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på ton N. På trods af den store indsats er miljøtilstanden i mange fjorde fortsat utilfredsstillende, bl.a. som følge af for høj nitratudvaskning. Spørgsmålet er så, om det hjælper fortsat at skrue kvælstoftilførslen ned, eller om der, som Natur- og Landbrugskommissionen anfører, skal en mere intelligent og differentieret regulering af kvælstofanvendelsen til. Økologisk landbrug er hidtil blevet betragtet som et af virkemidlerne til at opnå en reduktion i kvælstofudvaskningen. Men kan økologisk landbrug fortsat ses som havende førertrøjen på, og hvad er de intelligente løsninger inden for økologisk landbrug? Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af: Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Hvad betyder gødskning? Ved Aarhus Universitet har vi, siden 1997, gennemført forsøg med forskellige økologiske planteavlssædskifter, hvor behandlingerne har omfattet anvendelse af grøngødningsafgrøder, husdyrgødning og efterafgrøder. Vi har også sammenlignet med tilsvarende konventionelt dyrkede afgrøder, og forsøgene er indtil 2009 gennemført på tre lokaliteter (Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg). Forsøgene viser, at gødskningsniveauet næsten intet betyder for nitratudvaskningen med en øget N-udvaskning på 0,3, 0,7 og 2,6 kg N/ha for mertilførsel på 10 kg N/ha ved henholdsvis Flakkebjerg, Foulum og Jyndevad. Der var ingen signifikante forskelle på udvaskningen mellem økologisk og konventionel dyrkning, når der i øvrigt blev korrigeret for anvendelse af efterafgrøder. Dog var der i nogle afgrøder, f.eks. efter kartofler, en tendens til højere N-udvaskning fra de økologisk dyrkede afgrøder, hvilket kan tilskrives sygdomme som gav tidlig nedvisning af de økologiske afgrøder og dermed mindsket kvælstofoptagelse i afgrøderne. Hvad kan vi så gøre? Vores resultater viser, at den afgørende faktor for at reducere kvælstofudvaskningen er, om jorden er bevokset om efteråret (og vinteren). I forhold til en bestand af ukrudt kan udvaskningen reduceres med en tredjedel (fra i gennemsnit ca. 30 til 20 kg N/ha) ved et etablere en efterafgrøde. Hvis jorden derimod holdes bar, f.eks. gennem stubharvninger for at bekæmpe rodukrudt, fordobles udvaskningen fra 30 til 60 kg N/ha. Der skal derfor i økologisk jordbrug lægges meget større vægt på effektive efterafgrøder, gerne kombineret med nye metoder til bekæmpelse af rodukrudt, så den bare jord i efteråret kan undgås. Læs mere om OrganicRDD projektet HighCrop på danskforskning

18 18 ANNONCER TID & STED 18. september kl Børnemad fra haven. Kom en tur med ud i en skolehave, og bliv inspireret til at lave mad af grøntsager, der hvor de høstes. Bispebjerg Bakke 8, 2400 København. Oplysninger på tlf eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus. 19. september kl Måltider er mere end mad i sociale institutioner. Kom og bliv klog på måltidets betydning for børn og unge med særlige behov,. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf eller via Arr: Københavns Madhus. 21. september kl Det økologiske marked i Maritimt Centers Pakhus. Havnepladsen 2, Svendborg. Oplysninger på tlf eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Maritimt Center Danmark. Oktober 19. oktober kl Biodynamisk kompost og havekursus - med udgangspunkt i efterårets arbejde i den biodynamiske grøntsagshave - ved Birthe Holt, gartner på Hertha. Hertha, cafeen, Landsbyvænget, 8464 Galten. Pris 500 kr. incl. frokost af gartneriets afgrøder og kaffe/kage i pauserne. Information og tilmelding: birtheholt@live. dk eller oktober kl Økologisk slagteworkshop Svin, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller Arr: Økologisk Landsforening. 30. oktober kl Økologisk slagteworkshop Pølser, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller Arr: Økologisk Landsforening. 13. november kl Økologisk slagteworkshop Kvæg. Se ovenfor. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk 13. september 2013 nr. 529 Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Det var lige godt utroligt! Valg af vintersæd er en vigtig overvejelse Såtid, høsttid, anvendelse og pris spiller ind Snak med din økologikonsulent Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Hvilke andre steder end i & finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i & læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Faglige arrangementer 2013 SEPTEMBER Onsdag den 25. september Økologiske gårdbiogasanlæg i praksis - 1-dags-bustur til Nordtyskland Hvordan er det at passe et økologisk gårdbiogasanlæg i praksis? Og hvilke fordele er der for det økologiske landbrug? Tag med på en intensiv faglig biogastur med fokus på økologiske gårdbiogasanlæg og mulighederne for økologisk landbrug Pris: Endnu ikke fastsat, men max 500,- kr. Tilmelding: Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk eller tlf senest 1. september Arrangør: Økologisk Landsforening Torsdag den 26. september, kl Få succes med efter- og mellemafgrøder Forskere, rådgivere og teknikere vil fremvise de mange forsøg på Foulumgaard Forsøgsstation og fortælle om resultaterne og om mulighederne for at anvende den ny viden i praksis. Du vil bl.a. kunne se og høre om: Efterafgrøder i majs Efterafgrøder i pløjefri dyrkning Demonstration af alternative afgrøder til økologisk biogasproduktion Demonstration af maskiner med relevans for dyrkning af efterog mellemafgrøder Pris for deltagelse: Gratis alle kan deltage Tilmelding: Ikke nødvendig; dog vil vi gerne have tilmelding fra større grupper (uddannelsesinstitutioner m.fl.) Mødested: Foulumgaard Forsøgsstation, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele Arrangør: Temadag arrangeret i et samarbejde mellem LMO/LRØ, Videncentret for Landbrug, ICROFS, Agro Business Park, Økologisk Landsforening, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt Institut for Agroøkologi og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Kontakt: Claus Bo Andreasen, DCA, Århus Universitet, tlf.: , mail: clausbo.andreasen@agrsci.dk Økologiens Have Rørthvej Odder Tlf mail@okologienshave.dk Haven, café og butik er generelt åben fra 6. maj til 30. september kl alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie. Biodynamisk introduktionsdage hos Karl Henning Mikkelsen En praktisk indføring i det biodynamiske på en gård med kødkvæg, korn, grøntsager og kartofler, hvor der er opbygget en flot jordstruktur, så planterne står og strutter af sundhed. Vi vil arbejde meditativt, øve os i aktiv iagttagelse af planter, så vi kan lære at læse planterne og bruge det som styrings redskab mht. præparat anvendelse osv. Vi vil også arbejde med ler, en effektiv metode til at få en udvidet oplevelse af planternes udtryk. Sted: Nordlundvej 105, 7330 Brande Tid: Lørdag og søndag september, kl. 10 lørdag til kl.15 søndag. Pris: kr. incl. mad, pauser og enkel overnatning. Tilmelding og mere information: khmbiogroent@hotmail.dk, tlf eller birtheholt@live.dk, tlf Nyt fra mark og stald Fagligt Team 1250 økologiske køer i Sverige Bæredygtige energiafgrøder til biogas, en måned senere Skårlagt vårtriticale Hestebønner DLF kløvergræspartner Gert Lassen Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 17. september 27. september 1. oktober 11. oktober Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på om økologisk biogas på Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Køb dine helsevarer på Læs om de økologiske spisemærker på Alternative bæredygtige afgrøder til biogas Kom og se vores demo-parceller med Vildplanteblandingen Biogas 1 Skålplanter (Silphium - fl erårig kurvblomst) Kløvergræs På temadagen om efterafgrøder på Folumgaard Forsøgsstation Torsdag d. 26. september kl september 2013 nr. 529 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Købes: Økologiske hestebønner, alle kvaliteter, samt økologiske ukrudtsfrø/frarens. Henv. www. Greenf.dk eller Carsten Jacobsen, tlf Stude sælges: Græsningsklare stude af malkerace og malkeracekryds. Tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt Lær os mer økologi 19 ANNONCER må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Købes: økologiske spisekartofler til lager i efteråret God pris for god kvalitet gives. Kan træffes på tlf. nr (Svend) eller (Solvita) Adressen er Naturgården SH v/solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov naturgaardensh@gmail.com Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel økobarn.dk Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Gratis adgang, ingen tilmelding. HVIDLØG Økologiske sættehvidløg sælges. 5 forskellige sorter, alle velegnede til efterårsplantning i Danmark. Se beskrivelse af sorterne på Ved køb til havebrug bestil på webshop Ved erhvervsmæssigt køb, mindstekøb 5 kg, bestil via mail eller telefon. Hurtig bestilling anbefales. Også engrossalg af hvidløg og vin til gårdbutikker Hvidløg & Vin Lotte Ravn Lei lotte@hvidlog-vin.dk Tlf ww

20 ID nr Haver til Maver får 10 mio. kr. Nordea-fonden støtter skolehaveprojektet Haver til Maver med 10 mio. kr. De mange penge gør det muligt i løbet af de kommende tre år at etablere nye skolehaver, hvor op til børn vil lære at lave mad, dyrke deres egne sunde råvarer og undervises i det fri. - Vi vil forandre danske børns forhold til natur, råvarer og madlavning, siger Søren Ejlersen, som er formand for Haver til Maver og medstifter af Aarstiderne, som gennem mange år har arbejdet med skolehaveprojektet. Haver til Maver er stiftet i 2007 af en selvejende institution i et partnerskab med Fredensborg Kommune, der har været pioner i arbejdet med udeskole. - Vi får som kommune en unik tilgang til sundhed, vi taler ikke om det, vi gør det aktivt som en naturlig del af det at gå i skole, siger Jesper Alstrøm fra Fredensborg kommune. Projektet har gennem årene tiltrukket sig opmærksomhed fra politikere, kokke, og forskere. En af forskerne, som har arbejdet med Haver til Maver, er Karen Wistoft fra DPU ved Aarhus Universitet. - Forskning og evaluering af Haver til Maver har vist, at konceptet har en trylleeffekt på børnenes lyst til at lære. Børnene udviser en helt særlig stolthed og anerkendelse af hinandens afgrøder, retter og smag, siger hun. Børnene lærer at dyrke grøntsager, lave mad af dem og får nye smagsoplevelser, som de tager med hjem. - Vi håber, at projektet vil fremme børns madglæde, sundhed og interesse for naturen, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmmer det gode liv. jb@okologi.dk Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj avis@okologi.dk 13. september 2013 nr. 529 Kvinder i spidsen for økologi i Vietnam VIETNAM: De går på arbejde uden mundbind og har fået et bedre helbred. Vietnams første økologiske landmænd har nu fem års erfaring og har etableret en økologisk forening Tekst: Maria Larsen, journalist Foto: Finn Nordfeld Grønne bønner hænger tungt fra stænglerne i lange lige rækker. De vokser op ad bambusstativer på højde med en voksen mand og rager op mellem rækker af spinat, gule morgenfruer, peberfrugter, tomater og kålblade, der er ved at forme sig til hoveder. Fr. Nhung viser rundt i sit økologiske gartneri. Hun inspicerer samtidig med et erfarent blik kvaliteten af de bugnende afgrøder. Ved kålen sætter hun sig ned og gnider de blågrønne stive blade mellem hænderne. Her er tegn på kållarver. Den søde kål vokser tæt sammen med en bitter salat for at holde insekterne væk, men alligevel skal hun hele tiden være over den, forklarer hun. Fr. Nhung lagde om til økologi for fem år siden og er i dag leder af et af landets 28 økologiske landbrugskooperativer. Bedre helbred Selvom de økologiske dyrkningsmetoder kræver langt mere håndkraftarbejde end det konventionelle landbrug, hun havde før, så kunne fr. Nhung ikke drømme om at bytte tilbage, fortæller hun. - Før brugte vi mange kemikalier. Vi gik med masker og særligt tøj, når vi arbejdede, og jeg havde tit hovedpine. Lugten af kemikalier hang i tøjet og omkring kroppen, og jeg havde altid sådan en mærkelig smag og fornemmelse i min tunge. Da vi begyndte at bruge de nye metoder, fik jeg og de andre det med det samme meget bedre. Fr. Nhung stryger hænderne frem og tilbage over kålbladene og tænker sig om for at finde de rigtige engelske ord, men slår over i vietnamesisk og lader formanden for den økologiske forening i landet, der er med som tolk, oversætte: - Nu kan vi spise vores egne grøntsager, mens vi går og arbejder. Det kunne vi ikke før. Siden fr. Nhung lagde om til økologi, er hendes hovedpine og den mærkelige smag på hendes tunge forsvundet. Hun dyrker 30 afgrøder om vinteren og 20 om sommeren. For at understrege sine ord går fr. Nhung hen til de store fletkurve, der bugner af høstede tomater, gulerødder og løg i skyggen under en espalier dækket af fligede mørkegrønne blade. Hun tager en gulerod, skyller den og tager en bid. Hjemme spiser hun og ægtemanden og deres tre børn udelukkende grøntsager fra haven, fortæller hun. Når hun en gang imellem er væk hjemmefra, har hun ikke meget lyst til at sætte tænderne i grøntsager, som, hun ved, er dyrket ved hjælp af kemikalier. -De landmænd, der dyrker konventionelt, spiser ikke deres egne grøntsager, fortæller hun. Troen på økologi vokser Fr. Nhung blev introduceret til økologisk jordbrug af den danske landbrugsorganisation ADDA (Agricultural Development Denmark Asia). Hun var på et tre måneders kursus ligesom de 180 landmænd, der i dag er kernen i den spæde økologiske bevægelse i Vietnam. De fleste af dem er kvinder, og tilsammen producerer de 32 ton grøntsager om måneden, der sælges i Hanoi i 13 forskellige butikker. Priserne ligger procent højere end priserne på de konventionelle grøntsager, og er samtidig mere stabile. Derfor tjener kvinderne mere på deres landbrug end tidligere, da de dyrkede konventionelt. I begyndelsen, da fr. Nhung begyndte at lægge om til økologi, syntes naboerne i landsbyen, at hun var godt tosset. Nu, hvor der er gået næsten fem år, begynder de at have tillid til hende, fordi de kan se resultaterne med egne øjne, fortæller fr. Nhung. Med ADDAS hjælp har Vietnam fået et certificeringssystem for økologiske landbrugsprodukter, og sidste år fik landet en økologisk forening, Vietnam Organic Association. Den har som mål at sørge for, at økologi kommer højere på dagsordenen hos forbrugere og myndigheder. Med den håber fr. Nhung på, at det vietnamesiske økologiske jordbrug vil brede sig.