Skoletjenestens årsberetning

Transkript

1 Foto: Københavns Befæstning SKO LETJ E N ESTEN ÅRSBERETN I NG

2 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2011: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Margit Ørsted, Formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune / KKR Hovedstaden Birgit Lund Terp, Næstformand for Kulturudvalget, Næstved Kommune / KKR Sjælland Else Sommer, Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Karl-Erik Andersen, Centerchef, Center for Informatik, Københavns Kommune Inger Andersen, Børne- og Ungedirektør, Frederiksberg Kommune Hans Stige, Direktør, Undervisningsministeriet Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune / BKF Hovedstaden Klaus Michael Jensen, Børne- og kulturdirektør, Vordingborg Kommune / BKF Sjælland Lars Lunding Andersen, Direktør, Zoologisk Have Tinna Damgaard-Sørensen, Direktør, Vikingeskibsmuseet Stig Miss, Direktør, Thorvaldsens Museum Poul Vestergaard, Leder af Skoletjenesten Skoletjenestens faste medarbejdere pr. 1. april 2011: Marie Damsgaard Andersen Linda Nørgaard Andersen Nana Bernhardt Marianne Bomgren Mikkel Broe Lars Green Dall Jutta Eberhards Line Esbjørn Louise Fischer Bente Garbers Michael Bo Gyldendal Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Pernille Hjort Pernille Haugaard Jensen Julie Maria Johnsen Pia Justesen Marlene Kramm Marie Louise Krogh-Nielsen Frida Launey Tanya Lindkvist Bent Lindow Steen Lomholt Hanne Lopdrup Rune Ottogreen Lundberg Vibeke Mader Ulla Margrethe Madsen Kim Hollesen Petersen Ulla Hahn Ranmar Kari Eggert Rysgaard Iben Mondrup Salto Lise Sattrup Johanne Schmith Mette Liv Skovgaard Sidsel Risted Staun Ane Riis Svendsen Janne Westfahl Hilde Østergaard

3 3 INDHOLD Skoleåret 2009/ Arbejdermuseet ARKEN Museum for Moderne Kunst Danmarks Akvarium Danmarks Tekniske Museum Designmuseum Danmark Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot FILM-X / Det Danske Filminstitut Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble Københavns Befæstning Københavns Museum KØS Museum for kunst i det offentlige rum Museet for Samtidskunst og Vestsjællands Museum Musikken i Skoletjenesten Nationalmuseet Nikolaj Kunsthal Sagnlandet Lejre Skoletjenesten Öresund Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Sydvestsjællands Museum Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet Zoologisk Have Besøgsstatistik 2008/ Besøgsstatistik 2009/

4 4 SKOLEÅRET 2009/10 xxxxxxxxxxxxx

5 5

6 6 ARBEJDERMUSEET I skoleåret 2009/10 har elever besøgt Arbejdermuseet, og heraf har deltaget i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. Dette er en stigning på elever i forhold til sidste skoleår. Foto: Arbejdermuseet Skoletjenesten har i løbet af året udbudt 13 undervisningstilbud til grundskolen samt 6 undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne. Alle forløb til grundskolen er afstemt i forhold til Fælles Mål Skoletjenesten har øget antallet af materialer til forberedelse og efterbearbejdelse til elever og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Opgørelser fra 2009 viser, at materialerne er blevet downloadet gange. Ud over de daglige driftsopgaver har året været præget af en veksling mellem projektorienterede aktiviteter og videreudvikling og opkvalificering af eksisterende undervisningstilbud med særligt fokus på aktiv inddragelse af eleverne og brug af Skoletjenestens pædagogiske model før, under og efter. Erik Hagens kunstforløb I forbindelse med kunstudstillingen Velfærdshverdag udviklede Skoletjenesten et undervisningsforløb samt et materiale målrettet folkeskolens mellemtrin. Forløbet eksperimenterede med elementer fra Cooperative Learning og blev udviklet i samarbejde med fagteamet for billedkunst på Lille Værløse Skole. Da Skoletjenesten tidligere har haft en udfordring i forhold til at tiltrække skolerne til museets kunstudstillinger, blev forløbene gennemført som gratis forløb. Maleri af Erik Hagens, Arbejdermuseet Europæisk pædagogisk netværksarbejde Skoletjenestens medarbejder har deltaget i to europæiske konferencer vedrørende den kommende europæiske udstilling A taste of Europe, som Arbejdermuseet er en del af. Konferencerne har haft til formål at skabe et pædagogisk og formidlingsmæssigt netværk på tværs af de involverede lande og har bl.a. resulteret i et tilskud til Skoletjenesten på Arbejdermuseerne i Danmark, Sverige og Finland fra Nordisk Ministerråd til afvikling af 50 gratis workshops i perioden fra januar til maj i Hjemmeside I løbet af året er hjemmesiden fortsat blevet udviklet og udvidet. Der er på nuværende tidspunkt uploadet ca. 80 materialer, som lærere frit kan downloade i forbindelse med Skoletjenestens undervisningstilbud og emneområder. Udvidelsen af hjemmesiden har ført til, at Skoletjenesten nu fremstår som et undersite på Arbejdermuseets hjemmeside med egen forside og en tydelig fremtoning.

7 7 Kanon Kvinders valgret Skoletjenesten har arbejdet videre med implementeringen af grundskolens historiekanon. I indeværende skoleår har afdelingen udarbejdet et undervisningsmateriale, der understøtter punktet Kvinders valgret. Materialet er målrettet grundskolens ældste klasser. Det har fået økonomisk støtte fra kulturfonde hos LO og 3F. Materialet er udviklet i samarbejde med Tanja Sprenger og Anette Eklund Hansen. I forlængelse af materialet er der udarbejdet en webportal med elevopgaver, kilder og prøveoplæg på museets hjemmeside. Lærerkurser Den 21. oktober 2009 afholdt Skoletjenesten et lærerkursus om kanonpunktet Slaget på Fælleden. Kurset blev gennemført i samarbejde med CFU Storkøbenhavn og Københavns Museum. Lærerkurset havde deltagelse af 31 lærere. Outreach Skoletjenestens medarbejder har deltaget i outreach-projektet PovertyWalks, der har haft til mål at støtte en gruppe hjemløse i udarbejdelsen af en alternativ byvandring med en social profil. Statsministre 8 socialdemokrater Fra den 1. september 2009 og frem til den 10. april 2010 udbød Skoletjenesten undervisning i museets særudstilling Statsministre 8 socialdemokrater. Forløbet blev udviklet som en workshop for udskolingen samt gymnasiet med særligt fokus på kildebearbejdning, genstandsanalyse og skriftlighed i undervisningen. De workshoprelaterede elementer blev udviklet i samarbejde med gymnasielærer ved Zahles Gymnasium, Christian Vollmond. Foto: Arbejdermuseet Foto: Arbejdermuseet

8 8 Udvikling af nye børne- og undervisningsfaciliteter Den igangværende ombygning af Arbejdermuseet har optaget en del arbejdstid i det indeværende år. Skoletjenesten har i særlig grad arbejdet med en kommende digital lydfortælling i det nye udstillingsrum Salens loft samt det kommende Børnenes Arbejdermuseum. Ud over disse to opgaver har Skoletjenesten skullet implementere ændringerne i de faste udstillinger i de nuværende undervisningstilbud. Foto: Arbejdermuseet Trykte materialer og artikler Skoletjenesten har i det forløbne skoleår udarbejdet materialet En familie kommer til byen, der henvender sig til grundskolens ældste klasser. Materialet understøtter Skoletjenestens undervisningsforløb Familien Sørensen og er blevet til på baggrund af en efterspørgsel blandt lærerne på et supplerende materiale til forløbet og udstillingen. Materialet er udarbejdet i samarbejde med Anne Mette Liedecke. Skoletjenestens medarbejder har skrevet to artikler til henholdsvis MID om læringsstile på museer og til FALIHOS foreningen for lærere i historie og samfundsfag om læring i det uformelle læringsrum. Organisering Skoletjenestens medarbejder på Arbejdermuseet fungerer i 2010 som koordinator for den kulturhistoriske faggruppe. Det er en funktion med et frikøb på 10 timer, hvor Ane Riis Svendsen tilsvarende er ansat som undervisnings- og udviklingsansvarlig. Skoletjenesten har på nuværende tidspunkt 10 studenter, der varetager den daglige undervisning samt booking af forløb. Som led i den løbende opkvalificering af underviserne er der i perioden gennemført en række workshops for de studerende med særligt fokus på aktiv inddragelse af elever, afholdt faglige oplæg, der relaterer sig til udstillingernes indhold, samt møder af mere logistisk karakter. Ud over dette har der været løbende supervision af de studerende. Praktikanter I løbet af året har Skoletjenestens medarbejder haft tre praktikanter: to lærerstuderende fra Zahles Seminarium samt en erhvervspraktikant fra Vanløse Privatskole.

9 9 ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST Efter års forberedelser åbnede ARKEN i september 2009 nye lokaler til sine undervisnings- og formidlingsaktiviteter: ARKEN KREATIV. Med det nye rum for kreativitet, placeret i hjertet af museet, blev en ønskedrøm til virkelighed. Værkstedsfaciliteter, digitalt laboratorium og børnerum blev samlet under ét tag i en af de tidligere skulpturgårde. Med de nye kvadratmeter er der mulighed for, at museets undervisere kan have flere længerevarende forløb, samtidig med at der er plads og aktivitetstilbud til klasser og børnehaver, der ønsker at besøge museet på egen hånd. Kreativ Indvielsen af Kreativ har betydet et øget fokus på museet som undervisnings- og læringszone i hele KUAS internationale erfaringsudvekslingspulje gav økonomisk tilskud til, at ARKENs undervisningsafdeling kunne tage på studierejse til Helsinki og besøge institutioner, hvor kunst- og arkitekturformidling med og for børn og unge er i centrum. Besøg, som bekræftede os i, at et internationalt udsyn og udveksling er vigtigt for at registrere og kvalificere kvaliteten af de formidlingstilbud, vi udvikler til museets besøgende. UTOPIA Kickstart Et af de nye undervisningstilbud, som blev udviklet i årets løb, var Utopia Kickstart. Både under Qiu Anxiongs og Katharina Grosses udstillinger besøgte en ressourceperson fra museet lærerkollegierne på alle 56 skoler i Køge Bugt-området og på Vestegnen. ARKEN opfordrede skolerne til at indtænke museet i længerevarende forløb, hvilket betød, at museumsundervisere, ressourceperson og lærere i løbet af udstillingsperioden udviklede og gennemførte 20 undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed. Indtil nu har elever, 83 lærere og 174 forældre deltaget i projektet, der arbejdede på tværs af fagene: dansk, historie, samfundsfag, billedkunst, natur/teknik, biologi, matematik og fysik. Utopia Kickstart viste, at eleverne kommer meget længere i deres erkendelses- og læringsprocesser på museet, når besøget er planlagt i samarbejde mellem lærere, ressourceperson og museets undervisere. Samtidig styrker det elevernes læring, når de allerede inden besøget på ARKEN har arbejdet med temaer fra udstillingen i samarbejde med museets undervisere på skolen. Digital læring ARKEN har siden 2006 arbejdet med digital formidling som et særligt satsningsområde. Museets oprustning på formidlingsfronten sker i høj grad inden for digital læring, hvor podcasting, digitale workshops og hjemmesiden er centrale elementer. I 2009 er ARKENs digitale un-

10 10 dervisningsforløb blevet undersøgelsesfelt for forskningskonsortiet DREAM (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials). Dette betyder blandt andet, at ph.d.-studerende Christian Kobbernagel undersøger museets digitale workshops for at afprøve og udvikle kvantitative metoder til konstruktion af en typologi over unges refleksion samt en analysemodel til at måle digitale mediers betydning for refleksive processer hos unge i undervisningen på ARKEN. Kobbernagel har fulgt de digitale undervisningsforløb og gennemført interviews med 85 elever i en forundersøgelse til projektet, som løber over de næste par år. Sideløbende har vi udviklet samarbejdet med APPLE/ATEA om at tilbyde lærerkurser i ARKENs regionale træningscenter for kreativ, digital læring, RTC. Her har lærere fået inspiration til at arbejde med ARKENs udstillinger og nye medier. I skoleåret 2009/10 afholdt vi 21 lærerkurser, hvoraf 16 havde fokus på digital formidling. På lærerkurserne blev der podcastet om Kinamani-udstillingen, Oluf Høst samt Miro, produceret animationsfilm med inspiration fra Qiu Anxiong, lavet tegneserier om museets arkitektur og videoformidling fra Katharina Grosses farveorgie i Kunstaksen. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder Vi har i skoleåret i samarbejde med 7 andre undervisningsafdelinger i Skoletjenestens æstetiske faggruppe haft fokus på museumsundervisningens medborgerskabspotentiale. Kan undervisningen i det museale rum understøtte børns og unges potentiale for aktivt medborgerskab? Kan det museale rum i kraft af de samlinger, vi rummer, de udstillinger, vi viser, og den undervisning, vi tilbyder, være væsentlige aktører i elevernes medborgerskabsfølelse og -forståelse? For at kunne arbejde med medborgerskab i vores praksis er vi nået frem til, at vores undervisning må sigte mod flerstemmighed, aktiv deltagelse og selvrefleksivitet. Det har vi afprøvet i en række undervisningscases, hvor et udvidet dialogbegreb har været et redskab til at nå målet. Som optakt til arbejdet med de konkrete undervisningscases inviterede vi en række kritiske venner med baggrund i museologi, æstetik og pædagogik til at reflektere over medborgerskab i forhold til museumsundervisning. En af de centrale kritiske venner har været den norske professor i pædagogik ved Bergen Universitet, Olga Dysthe, som ydermere har observeret og kommenteret vores cases. Olga Dysthe vil af mange være kendt for bogen Det flerstemmige klasserum, 1995, hvor hun gennem klasserumsobservationer undersøger dialogens og flerstemmighedens muligheder i et læringsperspektiv. I vores projekt vil vi undersøge, hvor flerstemmigt et undervisningsforløb på en kunstinstitution kan være, med udgangspunkt i vores eksisterende undervisningspraksis. Det rejser naturligvis spørgsmål som: Hvordan skaber vi autentisk dialog med elever og lærere i det korte tidsrum, et undervisningsforløb varer? Hvordan ska-

11 11 ber vi rum for flerstemmighed? Og hvad betyder det for flerstemmigheden, at kunsten er omdrejningspunktet? Olga Dysthes observationer er samlet i en rapport på de involverede museers hjemmesider. Derudover arbejder vi videre på en publikation med Olga Dysthe som forfatter. Det eksterne konsulentfirma Gesamtkunstwerk har struktureret og faciliteret processen. Projektet tænkes videreudviklet. Der er ansøgt om midler både hos LB fonden og formidlingspuljerne. Undervisningsmaterialer og -forløb UTOPIA 1 QIU ANXIONG (6. februar 22. november 2009) Netbaseret undervisningsmateriale med lærervejledning: indskoling, mellemtrin, udskoling, gymnasiet. Undervisningsforløb: Kickstart-forløb, 1,5 lektion og digitale workshops. KINAMANI ET FARVERIGT, FACETTERET OG FORTÆLLENDE BILLEDUNIVERS (27. juni januar 2010) Netbaseret undervisningsmateriale: indskoling, mellemtrin, udskoling, gymnasiet. Undervisningsforløb: 1, 1,5, 2 lektioner og digitale workshops. OLUF HØST EN NORDISK ROMANTIKER (26. september april 2010) Trykt undervisningsmateriale i to niveauer: indskoling/mellemtrin og udskoling/gymnasiet. Undervisningsforløb: 1, 1,5, 2 lektioner og digitale workshops. UTOPIA 2 KATHARINA GROSSE Hello Little Butterfly I Love You What s Your Name? (12. december oktober 2010) Trykt undervisningsmateriale i to niveauer: indskoling/mellemtrin og udskoling/gymnasiet. Undervisningsforløb: Kickstart forløb, 2 lektioner og digitale workshops. MIRÓ KUNSTENS GARTNER (23. januar 30. maj 2010) Trykt undervisningsmateriale i to niveauer: indskoling/mellemtrin og udskoling/gymnasiet. Undervisningsforløb: 1, 1,5, 2 lektioner og digitale workshops. ARKENS ARKITEKTUR Trykt undervisningsmateriale i to niveauer: indskoling/mellemtrin og udskoling/gymnasiet. Suppleret af netbaseret lærervejledning til indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasiet samt filmen: Jeg har jo et helt liv her Vestegnen som utopi, plan og dagligdag. Undervisningsforløb: 1, 1,5, 2 lektioner og digitale workshops.

12 12 DANMARKS AKVARIUM Antallet af skolebesøg er fortsat vigende. Tre faktorer menes at have betydning for den udvikling. Dels forhøjelsen af entréprisen for skoler i 2009, dels skolernes forringede økonomi, og dels en fejlagtig opfattelse af, at Akvariets udflytning er umiddelbart forestående. Ud fra udtalelser fra lærerne vejer den første grund dog tungest for de fleste. For Skoletjenesten medfører den ændrede situation en forskydning i brugergruppen. I forhold til tidligere er andelen af klasser fra privatskoler steget, og klasserne fra de offentlige skoler er i høj grad nogle andre end tidligere. Faldet i besøgstallet afspejler nemlig ikke fuldt ud et tilsvarende fald i antallet af underviste hold, idet specialklasser med meget få elever udfylder en del af den ledige undervisningskapacitet. Fra 2008 til 2009 (året for prisstigningen) skete således næsten en fordobling i antallet af underviste specialklasser. Specialklassernes økonomiske råderum er angiveligt bedre end normalklassernes. Behovet for medhjælp ved Skoletjenestens nøje tilrettelagte forløb (med specielle øvelser, demonstrationer og arbejdsark) blev dog meget reduceret. Underviseren kan normalt overkomme specialklasserne alene, fordi antallet af elever i hver klasse er så lavt. For medhjælpen blev der i stedet tid til en renovering af en betydelig del af det nedslidte udstyr. Model: arkitektfirmaet 3xN Det ny Danmarks Akvarium Arbejdet med planlægning af det ny byggeri gik ind i en afgørende fase, hvor alle bygningsmæssige beslutninger vedrørende det fremtidige byggeri skulle afsluttes for at kunne sendes i udbud. For Skoletjenesten betød det, at alle interaktive opstillinger i udstillingen med betydning for Skoletjenesten, alle areal- og rumdispositioner, der omfatter Skoletjenestens faciliteter, samt de tilhørende forsyninger med vandtyper, afløb, strøm og til dels borde og skabe skulle endeligt fastlægges.

13 13 Australsk Lungefisk. Foto: Martin Macnaughton Tilbage står den egentlige planlægning af indholdet og anskaffelse af udstyr. I den forbindelse blev der arbejdet særligt grundigt med to planer. Den ene var Skoletjenestens udviklingsplan for , der skal danne grundlag for en ny samarbejdsaftale mellem Skoletjenesten og Danmarks Akvarium. I den blev fastlagt et overordnet perspektiv i arbejdet samt trinvise arbejdsopgaver, der er forbundet med udflytning af undervisningen. Der er særlig grund til at hæfte sig ved den karakter, undervisningstilbuddene først og fremmest skal have. Opgaven skal fortsat være at tilbyde erfaringer og oplevelser, som man ellers ikke kan få i skolen, og at knytte dem både til skolens undervisning og til det særlige vilkår, at de dyr, Akvariet udstiller, er levende. I forlængelse af udviklingsplanen blev der udarbejdet en plan for besøgstyper og for, hvordan besøgene skal forløbe, med forslag til den fremtidige bemanding i Skoletjenesten. Et yderst kritisk spørgsmål, som ikke kunne afklares, idet Danmarks Akvarium først skal have fastlagt en ny struktur i sin personalegruppe. Afklaringen forventes først at ske i 2011 og skal indarbejdes i samarbejdsaftalen. En klage med perspektiv Ved sidste års revision af de udendørs forløb skete en opstramning for at få bedre tid til bearbejdning af prøver og indsamlingsresultater. Der havde tidligere været problemer med at nå et forløb på den angivne tid, fordi indholdet også skulle suppleres med småforsøg med reaktioner fra Skoletjenestens akvariedyr. F.eks. med saltvandsdyr (sanser, farveskift m.m.), en gruppe dyr, som skoler netop har særligt svært ved overhovedet at have i skolen. En enkelt skole klagede over denne ændring i indholdet og hævdede, at forløbet nemt kammede over i teori, som læreren egentlig godt selv kan klare at håndtere. Skoletjenesten valgte naturligvis i det pågældende tilfælde at imødekomme ønsket og genindførte nogle af småforsøgene. Generelt blev forløbet i sagen dog brugt som en påmindelse om, hvor Akvariets styrke er i forhold til undervisningen i skolen. Teori bør ikke erstatte praksis. Et forhold, der bestemt er fastholdt i udviklingsplanen jf. ovenfor. Blæksprutter elektronisk lærersæt kursus for studenterundervisere teater Blandt de øvrige begivenheder i årets løb er der grund til at fremhæve følgende: Middelhavsblæksprutte. Foto: Stephen Maze Særudstillingen om blæksprutter fortsatte gennem hele året. Interessen for Skoletjenestens tilbud var behersket, men reaktionerne fra de tilmeldte klasser var modsat meget positive, og forløbet skal af den grund formentlig indarbejdes i de faste tilbud fra Hele året led særudstillingen fortsat under det vilkår, at det viste sig uhyre svært at fremskaffe blæksprutterne levende og dernæst at

14 14 Foto: Danmarks Akvarium holde de overlevende i live. Derfor måtte Skoletjenestens påtænkte udvikling af yderligere undervisning til dette emne stilles i bero. I forbindelse med bekræftelse på undervisningsbesøg udsendes normalt et sæt af det materiale, eleverne skal bruge under besøget, for at læreren kan vurdere egnetheden og være klar til at meddele sit valg, når klassen ankommer. For at mindske den stadigt stigende portoudgift ved denne forberedende foranstaltning hjalp Skoletjenesten med at scanne en stor del af Akvariets arbejdsark. Arbejdsark til de hyppigst bestilte emner har derfor fra efteråret kunnet udsendes elektronisk til de klasser, der har bestilt undervisning. Skoletjenestens eftermiddagskurser om dialog i undervisningen henvendt til studenterundervisere gjorde stor gavn, idet fem nytilknyttede fra Akvariet deltog. Efterfølgende gav de udtryk for, at kurserne havde rigtig god praktisk anvendelse i den situation, hvor de skal håndtere mødet med besøgende skoler og hurtigt skal have en god og præcis dialog med fremmede elever. Foto: Stephen Maze Tilmeldingerne til tilbuddet om dukketeater for de yngste med anvendelse af to søheste-hånddukker ( Sigurd og Søhest ) steg hen imod sommerferien. En interesse kunne derfor konstateres, og et nyt emne blev derfor tilrettelagt. I forbindelse med en ferieaktivitet tidligere på året var der lavet en blæksprutte som hånddukke. Den kunne nu efterfølgende bruges til at introducere et nyt tilbud for samme målgruppe. Som titel er valgt På bunden er vi forskellige.

15 15 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Der har i skoleåret 2009/10 været et fald i besøgsstatistikken. Det har ikke været nødvendigt at lukke for eller at aflyse undervisning i væsentlig grad, så faldet må sandsynligvis tilskrives almindelig nedgang i skolebesøg på museet. Det er især de lokale skoler, der har svigtet. Det er stadig forholdsvis svært at tiltrække nye studenterundervisere. En ny underviser er dog blevet ansat pr. 1. januar Trafikuge 20 Samarbejdet med Helsingør Kommunes trafiksikkerhedsråd og Nordsjællands Politi vedrørende Trafikuge 20 fortsætter og har vist sig at være en stor succes. Der blev i år igen hurtigt booket op, og projektet må allerede på nuværende tidspunkt karakteriseres som en fast tradition. Projektets succes har endvidere afstedkommet, at Skoletjenesten vil forsøge at skaffe fondsmidler til en permanent etablering af en trafiklegeplads på museets store udendørsområde, så langt flere klasser kan benytte sig af dette tilbud fremover. I 2011 vil der forsøgsvis blive afsat to uger, så også skoler uden for Helsingør får mulighed for at deltage. Trygfonden gav i 2009 afslag på en ansøgning, men der vil blive ansøgt igen i Ansøgningen er denne gang udarbejdet i samarbejde med Nordsjællands Politi og med opbakning fra Sikker Trafik. Opfindelser Et af de undervisningsforløb, der er blevet udviklet meget, er Opfindelser, og booking af forløbet er også steget med næsten 100 %. Vi vil derfor fortsætte med at udvikle forløbet. Et samarbejde med Teknologisk Institut har været planlagt om at udvikle et tema vedr. Opfindelser og Innovation. Planen er, at Skoletjenesten i en uge tilbyder undervisning i innovation på museet. Dette skal ske i samarbejde med en medarbejder fra Teknologisk Institut og nogle af de mange rigtige opfindere, de har tilknyttet. Der vil i den uge også blive etableret værksteder, hvor eleverne kan arbejde med udvikling af opfindelser. Der er på nuværende tidspunkt givet tilsagn om tilskud fra Otto Mønsteds Fond, men der skal fortsat arbejdes med fundraising til projektet. Foto: Danmarks Tekniske Museum Energikrisen 1973 Mobiltelefonen som formidlingsredskab i undervisningen har i det seneste år været afprøvet på museet. Udviklingen af det digitale undervisningsforløb Energikrisen 1973 på mobil er gået i gang og vil blive implementeret i løbet af skoleåret 2010/11. Projektet er dog rendt ind i et par tekniske problemer, da leverandøren af det tekniske udstyr

16 16 undervejs i projektet er lukket. Alternativ leverandør er ved at blive fundet. På den indholdsmæssige side af projektet har der i foråret 2010 været afholdt en række brugerundersøgelser med lokale skoler. Resultaterne fra disse undersøgelser er blevet inddraget i det videre udviklingsarbejde, hvilket også har resulteret i en ændring af den tekniske del af projektet. Museums-app Arbejdet med mobilprojektet har affødt en del henvendelser fra andre kulturinstitutioner, og der planlægges på nuværende tidspunkt et pilotprojekt i samarbejde med J.F. Willumsens Museum, Nationalmuseet og Naturhistorisk Museum Århus vedrørende brugen af mobiltelefoner i undervisningen og formidlingen på museer. Planen er at få udviklet en museumsapplikation, der kan anvendes af en lang række museer i formidling af genstande og værker via mobiltelefonen. e-museum På baggrund af de anbefalinger, som Kulturarvsstyrelsen har fremlagt vedrørende forbedringer af allerede eksisterende e-museums projekter, er der blevet udfærdiget en ansøgning til e-museum omkring det tidligere projekt: Ellehammer Myter og Sandheder. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der bliver bevilget midler til e-museum i Foto: Danmarks Tekniske Museum Mandskabsvognen I foråret 2010 er den såkaldte Mandskabsvogn blevet færdiggjort. I første omgang er den tænkt som et selvkørende undervisningstilbud til børnehaver og indskolingsklasser. Skoletjenestens medarbejder har afholdt lærerkurser for de ansvarlige for pædagogiske læreplaner i Helsingør Kommune. Grundet en lang række henvendelser fra børnehaver vil der fremover også blive tilbudt undervisning i Mandskabsvognen.

17 17 H-H samarbejde Helsingør og Helsingborg har via det såkaldte H-H samarbejde fokus på: at skabe kontakter mellem børn og unge i H-H-området. Sammen med Fredriksdal museer och trädgårdar i Helsingborg, Helsingør Kommunes Pædagogiske Udviklingscenter og Skoletjenesten Öresund fik Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum midler fra H-H samarbejdet til at afholde lærerkurser for danske og svenske lærere, der ønsker at anvende museerne på den anden side af Øresund i deres undervisning. Desværre viste det sig meget svært at få svenske lærere til at tilmelde sig, så arrangementet blev afholdt i en noget mindre udgave end tiltænkt. De tildelte midler fra H-H samarbejdet vil i stedet blive brugt til at producere en trykt lærervejledning. Teknisk Museums bidrag er således en vejledning til de svenske lærere om, hvordan de bedst kan tilrettelægge et forløb på museet. Temaet er opfindelser, og forløbet inddrager også de svenske genstande på museet. Målgruppen er mellemtrinet. Lærervejledningen forventes at udkomme i løbet af efteråret Netværk Skoletjenesten vil fortsat deltage i arbejdet med relevante nationale og internationale netværk. Skoletjenesten deltager aktivt i det lokale netværk i Helsingør Kommune, især omkring Pædagogisk Udviklings Center og børnekulturkonsulenten. Skoletjenesten vil også forsat deltage i arbejdet med at etablere netværk imellem Helsingør og Helsingborg; dette sker i H-H samarbejdet. Medarbejderen på Teknisk Museum er fortsat ressourceperson for Skoletjenesten på området med IKT og digital læring. Det er et stort og bredt emne, som har krævet en del ressourcer, men som der fortsat vil være et stort fokus på i de kommende år. Skoletjenestens medarbejder sidder i bestyrelsen for MID (Museumsformidlere i Danmark) og er National korrespondent for ICOM CECA som repræsentant for Skoletjenesten og Teknisk Museum. Skoletjenestens medarbejder sidder desuden i Helsingør Kommunes naturfagsbestyrelse. Artikler Skoletjenestens medarbejder har bidraget til museets årbog med artiklen Ungdommen og det tekniske museum 2.0 samt bidraget til Skoletjenesten og Golden Days antologien Farlige forbindelser Danmark og Verden i 1700-tallet med en artikel om Ildmaskinen. Derudover er der skrevet en artikel til DTU s studentermagasin Krydsfelt om gamle computerspil. Udviklingsarbejde Grundskolen er fortsat Skoletjenestens primære fokusområde. Som nævnt indledningsvis har der været et mindre fald i besøgsstatistikken. Det er især de lokale skoler, der er faldet i antal. Der skal derfor

18 18 fortsat arbejdes med at tiltrække de lokale skoler, og det skal undersøges, hvordan erfaringerne fra dette arbejde kan videreføres til de regionale skoler. Skoletjenesten vil i 2010/11 arbejde med gymnasieskolen som målgruppe. Det er endnu ikke lykkedes at tiltrække de lokale gymnasier, så i forbindelse med planlægning af museets 100 års jubilæum i 2011 vil vi forsøge at etablere et samarbejde med Helsingør gymnasium og Espergærde gymnasium, hvor temaet vil være Kulturarv gennem 100 år. Der er fortsat stor interesse fra specialklasser i at besøge museet og modtage undervisning. Det er en gruppe elever, der kræver mange ressourcer, så Skoletjenesten vil undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at varetage netop deres specielle ønsker og de udfordringer, det måtte medføre. Et af de primære fokusområder for Skoletjenesten på Teknisk Museum vil fortsat være brugen af IKT i museumsundervisningen. I det kommende skoleår vil Energikrisen 1973 på mobil være i drift, men der vil fortsat blive arbejdet med at forbedre og udvikle brugen af mobile enheder i undervisningen. Det er planlagt, at museet i samarbejde med Arbejdermuseet vil udvikle og ansøge midler via e-museum i Temaet vil være Industrialiseringen. Derudover vil der fortsat blive arbejdet med at forbedre eksisterende tilbud og udvikle nye. Det har vist sig, at forløbet Opfindelser er svært at gennemføre på 50 minutter, så det overvejes, om man skal udvide forløbet til at vare 1½ time. Det vil dog medføre en lavere kapacitet, da man ikke kan nå så mange klasser på en dag. Skoletjenestens faste medarbejder har i perioden fra august 2009 til april 2010 været frikøbt en dag om ugen til udvikling af museumsundervisning.dk, herunder udvikling af revideret udgave af skoletjenesten.dk Besøgsstatistik I alt har elever besøgt museet; heraf har elever deltaget i Skoletjenestens undervisning.

19 19 DESIGNMUSEUM DANMARK Formålet med Skoletjenesten på museet er at give børn og unge forudsætninger for at kunne opleve, forstå og vurdere design. Undervisningen i Skoletjenesten er lagt an på at være undersøgende og eksperimenterende, og der lægges vægt på aktive læringsprocesser. Ny læringsprofil er udarbejdet og lagt på museet hjemmeside. Foto: Pelle Rink Bæredygtighed og designdidaktisk del til Vi modtog kr. i støtte til et webbaseret undervisningsmateriale om bæredygtighed og design til de gymnasiale uddannelser, der blev færdigt oktober Projektet relaterer sig til museets udstillingsafsnit om bæredygtigt design i det 20. århundredes permanente udstilling og problemstillinger, som er relevante i forbindelse med Klimakonferencen i København 2009, da bæredygtig udvikling og klima hænger sammen. Sitets opbygning kan ses på: Med et tilskud til projektet på yderligere kr. fra KUAS formidlingspulje pulje 2 er sitet udvidet med et webbaseret undervisningsmateriale, der skal fungere som et didaktisk supplement til Sitet består bl.a. af et basismateriale omfattende det gymnasiale designfags forskellige opgavetyper, forløbsbeskrivelser, arbejdsark, skemaer og film samt redigerede billedklynger fra museets digitaliserede samlinger. Sitet kan bruges i undervisningen før, under og efter besøget på museet eller udelukkende som en netbaseret læringsressource.

20 20 Nye undervisningstilbud Verdensbilleder Den globale plakat (2. oktober april 2010) med tilhørende undervisningsmaterialer. WALK ON THE WILD SIDE Margit Brandt Modedesign (11. juni 19. september 2010). Designværksted Udvikling af værkstedsbygning og indretning til undervisnings- og formidlingsbrug. Museet fik i september 2010 tildelt kr. fra Willum Kahn Fonden til en ny, bæredygtig undervisnings/værkstedsbygning. Forskning og formidling Tværmusealt forskningsprojekt om medborgerskab og inklusion i kunstinstitutionernes læringsrum initieret af Skoletjenestens Æstetikgruppe med det formål, at vi gennem et længere udviklings- og læringsforløb kunne belyse og udvikle vores undervisningspraksis. Projektet definerede vi i samarbejde med Gesamtkunstwerk, et proceskonsulent-firma med stor erfaring omkring udviklingsprojekter, der knytter sig til museer og andre kulturinstitutioner. Vores ønske var, at de kunne konsolidere os som gruppe og give os redskaber til mere selvrefleksiv praksis i forhold til vores dialogiske undervisningspraksis. Vi ansøgte KUAS om tilskud til det pædagogiske og faglige udviklingsarbejde og fik i juni 2009 tildelt i alt kr. Projektets mål har både været at skærpe vores egen såvel som de involverede kunstinstitutioners faglige bevidsthed og identitet og at få nye erfaringer om, hvordan vores undervisning og museale læringsrum generelt kan bruges i et medborgerskabsperspektiv. For at skabe et stærkt fundament af fælles viden om netop de tre fagligheder, der kendetegner den æstetiske faggruppe museologi, læring og æstetik planlagde vi at knytte et antal kritiske venner med specialviden om netop disse emner til projektet. De kritiske venner har dels leveret faglige oplæg på projektets læringsdage om medborgerskab og medborgerskabsperspektivet i henholdsvis museologi, læring og æstetik, dels har de hver især stillet arbejdsgruppen en række udfordringer og kritiske spørgsmål, som gruppen efterfølgende har reflekteret over. Medborgerskab er endnu et fleksibelt begreb, der ikke lige lader sig indkredse. Vi har indkredset og defineret medborgerskab som: flerstemmighed og rummelighed aktiverende og involverende selvrefleksion. En af de centrale eksperter i projektet er den norske professor i pædagogik Olga Dysthe (Bergen Universitet). I nærværende projekt flyttede Dysthe fokus fra klasserummet til det museale læringsrum. Observationer og konstruktiv kritik af de konkrete undervisningscases var særdeles betydningsfuld. Vi følte os set og hørt, og vores faglige og pædagogiske kvalifikationer blev vurderet med høj værd-

21 21 sætning. Olga Dysthe og projektgruppen udvikler nu en bog med fokus på de 10 undervisnings-cases på museerne. Bogen udgives i 2011 på norsk og dansk. Rokoko i et interkulturelt perspektiv Projektet ønsker at aktualisere museets rokokosamling blandt andet ved en spejling af nutiden, dels gennem nye formidlingsstrategier, der med flere stemmer skal åbne en interkulturel dialog, dels gennem en udstilling af den engelsk-afrikanske samtidskunstner Yinka Shonibare. Formidlingen, der inkluderer en outreach-strategi, skal give plads for spørgsmål og debatter, der berører interkulturelle, sociale og politiske spørgsmål på tværs af tiden, såsom identitet, kolonisering og postkolonisering. Udstilling samt formidlingsprojekt gennemføres med et tilskud på kr. fra KUAS formidlingspuljer pulje 1. Basisaktiviteter Booking af omvisninger og undervisning. Museet udbyder 17 basis-undervisningsforløb ud fra forskellige temaer, perioder og stilarter. Museet sætter en læringsressource i designprocessen til rådighed: nyt bæredygtigt designsite er tilføjet i Ansættelse af undervisere/omvisere og oplæring. Udvikling af undervisningstilbud, omvisninger og undervisningsmateriale. Studiekreds/personalemøder, hvor informationer udveksles til inspiration og motivation for det videre arbejde. Arbejde med den ny gymnasiereform og de nye læringsmuligheder, der ligger i de nye sammenspil mellem fagene. Udvikling af fokusgrupper. Formålet med fokusgrupperne er at gå i dialog med gymnasielærerne lytte til deres behov i relation til optimering af Skoletjenestens undervisningstilbud. Research og opdatering af viden omkring digital læring og design. Designfaglig research i forhold til museets omfattende samlinger og til designfeltets nye forskningsmæssige udviklinger. Research og implementering af læringsmetodik, læringsteori i museal kontekst. Udbygning af lærernetværk, der løbende udsender nyhedsbreve om udstillinger, formidlingsaktiviteter og lærerkurser. Mailinglisten er under stadig udbygning. Evaluering af aktiviteter.

22 22 DET NAT I O NAL HI S T O R I S KE M US EUM PÅ F R EDER I KS B O R G S L O T I forhold til sidste skoleår har der været en fremgang i skolebesøget på over 12 %. Desuden kan der registreres en spredning i de besøgende klassetrin, således at der er en jævn fordeling af både indskoling, mellemtrin og udskoling. Sammenlignet med sidste år betyder det, at der er en særlig fremgang i 7., 8. og 9. klasserne. Desuden har vi fået flere børnehaver, SFO er og specialklasser, som besøger museet. Endelig er der stadig mange klasser på gymnasieniveau fra de forskellige ungdomsuddannelser. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Særudstillinger Årets mange særudstillinger gav god mulighed for at arbejde med både kulturhistoriske, lokalhistoriske og kunsthistoriske emner. I slutningen af september åbnede særudstillingen Frederiksborg Slot brand og museum i anledning af 150-året for slottets brand d. 17. december Selve brandnatten stod centralt i udstillingen, hvor museet med lys, lyd og lugt forsøgte at sætte alle sanser i spil og genskabe stemningen fra den skæbnesvangre nat. Udstillingen havde et lokalhistorisk sigte, som især henvendte sig til Hillerøds skoler, men berørte også nationalhistoriske emner om kongesalvinger, enevældens fald, Frederik VII og de efterfølgende bestræbelser på at give det gamle renæssanceslot en ny national betydning gennem stiftelsen af Det Nationalhistoriske Museum. Her fokuserede udstillingen på Brygger J.C. Jacobsen og historiske emner som Danmarks nederlag i 1864 og tabet af de sønderjyske områder. De besøgende skoler fik med udstillingen et fint indblik i en historisk udvikling over 400 år og en forståelse for museets betydning i et nationalhistorisk perspektiv. I slutningen af 2009 kom historiemaleriet i fokus, denne gang i en moderne udgave, da museet erhvervede Peter Carlsens historiemaleri Danmark Billedet er kunstnerens kommentar til opfattelsen af danskhed i dag. Peter Carlsen forholder sig blandt andet kritisk over for overdreven materialisme, tidens magthavere, landbrugets miljømisbrug og et forvrænget og usundt kropsideal. Billedet lægger således op til en problematiserende dialog med eleverne og en debat og diskussion af vor tids idealer og opfattelse af danskhed. Desuden fungerer billedet fint som en indgang til museets samling af ældre historiemalerier. Særligt de større folkeskoleklasser og klasser på gymnasialt niveau har vist interesse for det nye værk.

23 23 Peter Carlsen, Danmark Foto: Kitt Weis I december tilbød Skoletjenesten omvisninger om juletraditioner og fest på slottet, særligt med udgangspunkt i Christian IV s tid, men i år også om jul på Frederik VII s og Grevinde Danners tid i forlængelse af særudstillingen Frederiksborg Slot brand og museum. Her kom sanserne igen i spil, da der blev uddelt smagsprøver, og man kunne dufte og opleve eksempler på 1600-tallets krydderier. Særudstillingen Stjernestøv åbnede i februar i museets Moderne samling i Fotogalleriet på 3. sal. Her blev en lang række kendte personligheder fra film-, medie- og kulturlivet præsenteret i fotografen Sif Meinckes iscenesættelse. Udstillingen var velbesøgt af særlig de større klasser, som kunne finde genkendelse i de mange celebre personer blandt de portrætterede var Søs Fenger, Margrethe Vestager, Jimmy Jørgensen, Szhirley og Ib Michael. Udstillingen lagde fint op til at diskutere portrættet som genre og de portrætteredes trang til selviscenesættelse. I april åbnede forårets store særudstilling Dronning af Danmark i anledning af Dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Udstillingen belyste Dronningens alsidige virke fra de officielle pligter som statsoverhoved til rollen som skabende kunstner og kædede således dronningens private og officielle liv sammen med begivenheder i Danmark siden Museets hensigt var at formidle, hvad det vil sige at være regerende dronning, og hvad der særligt karakteriserer Dronning Margrethe II og hendes levetid. Samtidig fik de besøgende skoler en indsigt i tidligere dronningers virke og fik indtryk af afgørende historiske begivenheder de sidste 70 år. Endelig gav udstillingen mulighed for at

24 24 se nærmere på det kunstneriske udtryk i portrætter såvel som i dronningens egen kunst. Efter påske genåbnede Børnenes Danmarkshistorie i den gamle vinkælder med udstillingen Christian IV barn og konge. Her fortæller Martin Bigums fire store historiemalerier om Christian IV s fødsel på Frederiksborg, hans barndom og opdragelse til at blive konge og hans familie- og voksenliv som far til mere end 20 børn. Udstillingen berører emner som datidens overtro, familierelationer, barnepleje og skolegang, den unge konges kroning, fester og kongens farverige kærlighedsliv. Eleverne kan selv komme tiden lidt nærmere ved at prøve en af udstillingens specielfremstillede renæssancedragter eller rustning. I år er der desuden fremstillet endnu en pigedragt til de mindste. Eleverne kan også forsøge sig med fjerpen og blækskrivning efter skabeloner fra Christian IV s gamle stilebøger eller dekorere deres eget våbenskjold. Børneudstillingen besøges nu foruden elever i klasse i stigende grad af elever i indskolingen. Den faste udstilling Skoletjenestens faste undervisningstilbud tager udgangspunkt i hele museets virkeområde og dækker Danmarkshistorien fra omkring 1500 til i dag. I løbet af året er undervisningstilbuddene blevet gennemgået, og der er udarbejdet Fælles Mål 2009 for alle tilbud. Sidste års arbejde med at revidere og nyformulere de eksisterende undervisningsmaterialer og -beskrivelser har haft en rigtig god effekt på Skoletjenestens besøg. Revideringsarbejdet samt udviklingen af nye tilbud har resulteret i en stigning af besøgende på alle klassetrin og har medført, at alle de forskellige emner nu bliver mere benyttet. En medvirkende faktor til det øgede besøg fra folkeskolen kan være, at mange af Skoletjenestens faste undervisningstilbud ligger tæt op ad punkterne i historiekanonen.

25 25 Der arbejdes det kommende år på at udvikle undervisningstilbud, som i højere grad inddrager eleverne og fungerer mere aktiverende for de besøgende klasser. Særlige arrangementer Blandt årets særlige arrangementer afprøvede vi i forbindelse med særudstillingen Dronning af Danmark et forsøg med længere undervisningsforløb. Her blev SFO er inviteret til at deltage i omvisning og i forlængelse af omvisningen også et workshopforløb. Omvisningen skulle fungere som en introduktion til dronningens kunst og en præsentation af dekupage som teknik, og workshoppen gav herefter børnene mulighed for selv at prøve kræfter med dekupage-kunsten. Forsøget var meget vellykket og har givet anledning til et ønske om at udvikle nye aktiverende tilbud til skoler, der arbejder med portrættet. Kommende projekter I årets løb er der arbejdet med forberedelserne til dette og næste års særudstillinger. Oktober 2010 åbner en særudstilling om enevælden i anledning af 350-året for enevældens indførelse i Et vigtigt tema er Frederiksborg Slot under de enevældige konger. Slotskirkens brug som salvingskirke bliver belyst ligesom Christian V s indretning af Ridderkapellet og Audienssalen. Udstillingen retter fokus mod enevældens ceremonier og iscenesættelse og sætter den danske enevælde i perspektiv gennem inddragelse af udenlandske forbilleder for kunst, kultur og ceremoniel. Der udarbejdes i den forbindelse et særligt undervisningstilbud om salvinger og iscenesættelse til mellemtrinet i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Endvidere kan flere af Skoletjenestens allerede eksisterende skriftlige undervisningstilbud om enevælden inddrages. I foråret 2011 vil der igen være mulighed for at stille skarpt på portrætgenren med museets tredje runde af den nordiske portrætudstilling Portræt Nu!. Med udstillingen præsenterer museet resultatet af dette års nordiske portrætkonkurrence, som vil resultere i uddelingen af Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris. Udstillingen vil omfatte forskellige udtryksformer og medier: Både maleri, fotografi, skulptur, tekstil, installation og video er blevet præsenteret ved tidligere Portræt Nu! -udstillinger. De mange portrætter udfordrer den traditionelle opfattelse af portrættet, og i den forbindelse vil udstillingen være oplagt i forbindelse med fagene billedkunst og design.

26 26 F I L M-X / DET DANS KE F I L M I NS T I T UT I skoleåret 2009/10 var Skoletjenestens faste medarbejder på barselsorlov. Derfor blev der ikke søsat nogle ekstraordinære nye udviklingsinitiativer fokus har været, at vikaren skulle sikre den daglige drift samt videreføre nogle af de initiativer, der allerede var sat i gang i skoleåret 2008/09. Almindelige skolebesøg Der blev gennemført 268 af de 270 udbudte skolebesøg i skoleåret. Efterspørgslen er fortsat størst fra klasser på mellemtrinnet. Der har været afholdt deciderede temauger for indskolingen for at skabe fokus på de yngste elever, der er de hyppigste brugere i weekenderne, og som vi ser et stort potentiale for i FILM-X. Udskolingsklasser benytter FILM-X i stigende grad, og her stemmer de faglige mål godt overens med mulighederne i FILM-X. Gymnasierne er stort set ikke repræsenteret i statistikken, hvilket vi kæder sammen med den begrænsede produktionsfrihed, der kendetegner FILM-X. De fleste gymnasier råder i dag over fine produktionsfaciliteter, og filmfagligheden blandt medieundervisere på gymnasierne er høj. Temauge og Buster i FILM-X Alle syv planlagte temauger blev gennemført med fuld belægning, ligesom der blev udsolgt til de otte workshops, der blev tilbudt i samarbejde med Buster filmfestivalen. Foto: Per Morten Abrahamsen

27 27 Lærerkurser Eftersom der har været ringe tilmelding til lærerkurserne i forbindelse med temaugerne, blev det fra januar 2009 besluttet, at der i fremtiden kun skal udbydes to årlige lærerkurser i FILM-X som fortsat er et gratis tilbud til lærere, der bestiller et FILM-X skolebesøg. Derudover har grupper af lærere fortsat mulighed for at bestille pædagogiske kurser til særpris. Efteruddannelse af undervisere To af de seks fastansatte undervisere i FILM-X fik i det forgangne skoleår bevilget efteruddannelse og gennemførte Film- og Medieuddannelsen (udbudt af DFI, Station Next og Professionshøjskolen UCC). Det har givet større faglighed og har en god afsmittende effekt på de andre undervisere i FILM-X. Teknik Som følge af massive tekniske problemer i FILM-X modtog vi en intern særbevilling til at gennemføre større rettelser og udskiftninger i teknikken. Projektet løb hen over efteråret 2009, og det har været både tiltrængt og effektivt. Det har dog været nødvendigt at fastholde samarbejdsaftalen med Fenris Film vedr. den løbende tekniske vedligeholdelse af studierne, og der er således fortsat langt færre ressourcer til udvikling end tidligere. Online-aktiviteter DFI lancerede i august 2009 en helt ny hjemmeside. FILM-X hjemmesiden har i den forbindelse fået et fint brush up, men der har været mange tilbagevendende tekniske problemer, der har krævet tid og kræfter. Der blev i foråret 2010 givet en intern bevilling til at påbegynde udviklingen af helt nye online-aktiviteter til FILM-X. I første omgang er der søsat et forprojekt, og konceptet skal udvikles og finde ekstern finansiering i løbet af skoleåret 2010/11. Mobilt FILM-X FILM-X ON THE ROAD var i starten af skoleåret på turné i Danmark (Odense, Svendborg, Ærø), og i november blev studiet udsendt til Damaskus. Begge udvekslinger var succesfulde, og i starten af året modtog DFI en bevilling på kr. fra Kunststyrelsen til at gennemføre yderligere udvekslinger i international sammenhæng. DFI modtager jævnligt forespørgsler fra både ind- og udland, men endnu har DFI ikke et driftsbudget til studiet, så det er omkostningsfuldt for de interesserede samarbejdspartnere. Skoletjenestens medarbejder fungerer fortsat primært som pædagogisk konsulent i forhold til koordineringen og som repræsentant for FILM-X i forbindelse med markedsføring af FILM-X ON THE ROAD.

28 28 FILM-X for udsatte børn I 2010 har der ikke været afsat særlige midler til undervisningsforløb i FILM-X for udsatte børn. På trods af dette har der alligevel været stor interesse, og der blev i alt gennemført to projekter henholdsvis HumørXpressen fra Brøndby Strandskole og et Røde Kors projekt Pigegruppen fra Blågårds Plads på Nørrebro. Alle besøg blev finansieret af dem selv. I løbet af april og maj måned blevet der afviklet fire besøg af 3 timers varighed med HumørXpressen i FILM-X. Projektet var tiltænkt elever, som enten mangler selvtillid, har vanskeligt ved at klare nye ting, mangel på sociale kompetencer eller er triste, stille og kuede. Gruppen bestod af 10 børn, alle fra Brøndby Strandskole, klassetrin. Eleverne var dybt engagerede og oplevede alle succesoplevelser på forskellige planer, som de normalt ikke er vant til. Projektet blev planlagt og gennemført i tæt samarbejde med en lærer fra skolen. Røde Kors projektet Pigegruppen er et tilbud til piger i alderen 7-13 år fra Blågårds Plads og omegn på Nørrebro. Gruppen var i FILM-X 3 x 3 timer. Udfordringen var at give pigerne en positiv oplevelse omkring samarbejde og samtidig lade dem få erfaringer med den kreative proces omkring filmproduktion. Overordnet var projektet en succesoplevelse for alle. Projektet blev planlagt og gennemført i tæt samarbejde med en kontaktperson fra Røde Kors. Det skal nævnes, at vi fortsat forsøger at rejse midler til lignende projekter, da konceptet FILM-X uden tvivl er et særligt egnet sted at arbejde med netop grupper af udsatte børn. Samarbejde med Filmby Århus Der blev i foråret 2010 indgået en formel samarbejdsaftale med Filmby Århus, som er i gang med at rejse midler til at opbygge og drive et FILM-X. DFI vil i denne proces blive inddraget på konsulentbasis, og der vil være et samarbejde i forhold til at udvikle en ny teknisk platform (projektet sammentænkes med FILM-X ONLINE). Skoletjenestens medarbejder inddrages som sparringspartner i forhold til pædagogikken. Foto: Per Morten Abrahamsen