Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune."

Transkript

1 Modtaget 26/ kl. 23:31 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune. Det er med stor bekymring, at jeg har læst forslaget til ny skolestruktur i Randers Kommune. Der er mange aspekter i forslaget, der bekymrer mig, men det der foruroliger og undrer mig mest, er etableringen af indskolings- og overbygningsskoler. Jeg mangler simpelthen evidens for, at dette skaber trygge børnemiljøer og større faglighed, og jeg frygter, at der tabes en masse børn på gulvet. Jeg er mor til to børn på Tirsdalens Skole; en pige i 5. klasse og en dreng i 2. klasse. Desuden sidder jeg i skolebestyrelsen på 5. år. Mine børn er meget glade for at gå i skole, og min mand og jeg er yderst tilfredse med Tirsdalens Skole. Klasserne er meget velfungerende og deres lærere er særdeles inspirerende og engagerede. Trygge børnemiljøer Hvordan definerer I trygge børnemiljøer? Og hvorfor er de miljøer, som vores børn befinder sig i nu ikke trygge? Da mine børn hørte om strukturforslaget, og hvad det ville betyde for dem, var det første de tænkte på; hvad sker der så med min klasse mine kammerater og mine lærere? Det, der er lig med TRYGGE BØRNEMILJØER for dem, er nemlig deres kendte klassekammerater og deres kendte lærere! Selvom de er glade for deres skole, så er det faktisk en sekundær faktor for dem, hvor de placeres, bare de kan få lov til at blive i deres klasse med alle klassekammeraterne og lærerne. De er trygge, der hvor de befinder sig nu. Sådan har de fleste børn det, og det håber jeg virkelig, I vil huske på! Den måde I definerer trygge børnemiljøer på, er nemlig langt fra virkeligheden og den måde brugerne definerer dem på. Fagligt stærke udskolingsmiljøer I strukturforslaget beskrives det, at Kommunen gerne vil skabe et helt særligt ungemijlø, lidt som de amerikanske high schools på overbygningsskolerne. Jeg er meget bekymret for alle de problemer, det kan føre med sig. Helt fra 0. klasse bruger klasselærerne og klasserne meget tid på at kridte de sociale spilleregler op, og børnene på at lærer hinanden at kende, så de er trygge ved hinanden både i faglige- og sociale sammenhænge. Vi forældre gør også et stort stykke arbejde for at både børnene, men også forældregruppen omkring børnene, lærer hinanden godt at kende ved at organisere forskellige arrangementer osv. Dette er en ting vi prioriterer at lægge kræfter i, så vi lærer hinanden godt at kende og tør tale åbent med hinanden om diverse problemstillinger. Når forældrene kender hinanden godt, kan man let tage en snak med hinanden, når de lidt mere alvorlige emner og problematikker opstår omkring puberteten. Hvis børnene skal i nye klasser i 7. klasse, kender forældrene ikke længere hinanden, og det vil være yderst svært at få opbygget gode relationer til hinanden, da der jo ikke længere er fælles arrangementer, når børnene er så store. Dette ser jeg som en stor svaghed ved at bryde skoleforløbet op. Hertil kommer, at ved etableringen af overbygningsskoler, skal børnene pludselig til at forholde sig til en meget stor gruppe af nye børn på deres egen alder midt i en periode, hvor der ske en masse forandringer med dem selv, og de er meget sårbare. De skal finde deres nye rolle og finde ud af, hvor de passer ind i det nye hierarki blandt rigtig mange jævnaldrene. Det vil være svært at føle sig tryg i et sådant miljø, især hvis man er en lidt svag elev. Jeg er alvorligt talt bange for, at eleverne skal bruge al for mange kræfter og energi på at forholde sig til alle de jævnaldrende på skolen kræfter og energi, der ikke vil blive brugt på skolearbejdet. 1

2 Desuden er jeg bange for, at der vil kunne opstå mange problemer, der meget hurtigere vil kunne eskalere, fordi forældrene ikke kender hinanden og kammeraterne, og fordi så mange unge er samlet på samme sted. Her tænker jeg på problemer omkring druk og stoffer. Skoleforsker Frans Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet, udtaler sig om overbygningsskoler. Det er hans opfattelse, at det er svært at få øje på det forskningsmæssige belæg for at etablere overbygningsskoler. Hvis man kigger på USA, som strukturforslaget omtaler med hgh-school miljøer, er der der store problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemet. 1 Strukturforslaget påpeger, at nogle elever bliver skoletrætte, når de når 7. klasse, og derfor vil det være en god ide med et skoleskifte. Det anerkender jeg, men jeg er dog uforstående over for, hvorfor man vil løse dette problem med et skoleskifte for så stor del af Kommunens elever i stedet for at forebygge, at det opstår. Her mener jeg, at gode engagerede lærer er helt essentielle; lærere der kender eleverne godt, formår at skabe et godt læringsmiljø med tydelig klasseledelse og god evne til at planlægge og formidle undervisningen. Dette har intet at gøre med store overbygningsskoler, hvor forholdet mellem lærerne og eleverne distanceres pga. størrelsen og pga. den korte tid, eleverne går på overbygningsskolerne. Hvis man er bange for ikke at kunne tiltrække nok kvalificeret lærerkræfter til de enkelte skoler, kunne man i stedet tænke på at lave mere samarbejde på tværs af flere skoler og fx dele nogle faglærer. Desuden er det langt fra alle elever, der har brug for et skoleskifte efter 7. klasse. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, er det noget man bør tage stilling til i ens familie ud fra en vurdering af barnet. Det er ikke noget, der bør trækkes ned over hovedet på alle elever, for jeg mener bestemt ikke, at alle vil profilere af et sådant skifte, hvilket jeg også vil komme ind på senere. Indskolings- og overbygningsskoler En af de helt store forandringer i strukturforslaget er at gå væk fra de enhedsskoler fra 0-9 klasse, som vi kender i dag. Dette er jeg meget uforstående overfor, da der ikke er nogen forskning der viser, at en opdeling i indskolings- og overbygningsskoler giver bedre kvalitet i undervisningen, måske nærmere tværdigmod. Jeg kan derimod pege på en lang række fordele ved at bibeholde 0-9-klasses skoler: Kontinuitet og en rød tråd i det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Kendt skole, lærer og kammerater skaber tryghed (især for de fagligt og/eller sociale svage elever) Større kendskab til det enkelte barn hele vejen gennem dets skolegang Mulighed for at de små kan spejle sig i de store, og de store kan drage omsorg for de små. Søskende går på samme skole, hvilket er ensbetydende med tryghed og samtidig gør det hverdagen lettere for forældrene og øger deres engagement Og en masse ulemper ved at lave overbygningsskoler: Skolen mister kendskabet til det enkelte barn 3 år er meget kort tid til at etablere et tilhørsforhold for både børnene og deres forældre Forældresamarbejdet mellem skole og forældre skal opbygges på ny, og erfaring viser, at forældre er mindre engagerede i de større klasser Samarbejdet forældrene imellem skal opbygges på ny 1 2

3 Barnet skal foretage et skoleskift midt i puberteten, som er en i forvejen meget svær periode for barnet Det frie skolevalg forsvinder i praksis Mange børn vil få en længere og farligere skolevej Der er intet videnskabeligt belæg for at opdeling i inskolings- og overbygningsskoler skulle give bedre faglige, pædagogiske eller trivselsmæssige fordele i undervisningen. Hvis det er Kommunens mål at skabe bedre kvalitet i folkeskolen og sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, bør man i stedet rettet blikket mod Finland, der er et af de lande, hvis folkeskoleelever klarer sig aller bedst i verden. Ifølge skoleforsker Frans Ørsted Andersen, giver det rigtig god mening at sammenligne os med Finland, da Danmark og Finland ligner hinanden rigtig meget på både skole området og på socio- og demografiske parametre. I Finland er de netop gået væk fra indskolings- og overbygningsskoler, og har med enhedsskoler (0-9 klasse) opnået de meget flotte resultater. Frans Ørsted Andersen skriver: Pointen er, at disse fornemme resultater opnår finnerne med en folkeskole, der længe har bevæget sig væk fra den forældede, gamle opdeling i lågstadieskoler (1.-6. klasse) og högstadieskoler (7.-9. klasse), til fordel for et sammenhængende skoleforløb i klasse. Derfor undrer den danske trend mod opdeling i børneskoler og ungeskoler meget. 2 Også i Sverige har man forsøgt sig med aldersopdelte skoler, hvilket ikke var nogen succes. Det undrer og bekymrer mig meget, at man ikke kan finde nogen evidens for at indskolings- og overbygningsskoler fremmer kvaliteten, og at man ikke ser på de erfaringer, der allerede er gjort hermed. Jeg frygter, at den eneste grund til at denne løsning bliver fremsat, er fordi det er den eneste måde, at man har kunnet få skole kabalen til at gå op. Med en så gennemgribende ændring, som etableringen af indskolings- og overbygningsskoler vil være, mangler jeg simpelthen nogle gode argumenter for, hvorfor dette er en god ide. Jeg synes simpelthen ikke man kan tillade sig at ændre så radikalt på så mange børns hverdag uden at have meget stærke forskningsmæssige beviser eller erfaring for, at det rent faktisk øger kvaliteten i undervisningen og gør vores børn dygtigere! Klassekvotienten Strukturforslagets primære formål er at øge kvaliteten i folkeskolen i Randers og samtidig spare penge. Derfor skal klassekvotienterne i klasserne også øges, så der fremover vil være elever i hver klasse. Men øget klassekvotient og dygtigere elever går bare ikke hånd i hånd. Nyere forskning på området viser, at klassestørrelsen har en signifikant betydning for elevernes resultater både på deres skoleresultater med også deres efterfølgende livsindkomst. 3 Forskningsleder ved AKT, Eskil Heinesen, har ligeledes forsket i klassestørrelsernes betydning. Han påpeger, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for at man påbegynder en ungdomsuddannelse og at antallet af års uddannelse vokser, hvis man har gået i en mindre klasse i folkeskolen. 4 Det virker derfor helt ubegribeligt, at man forventer at kunne kvalificere flere elever i Randers Kommune til ungdomsuddannelserne samtidig med at klassekvotienterne øges OG samtidig med at inklusionsopgaven skal løftes oveni!

4 Det frie skolevalg/mulighed for valg af enhedsskole Hvis strukturforslaget vedtages vil det i praksis blive meget svært at kunne tilbyde frit skolevalg, da skolerne ligger forholdsvis langt fra hinanden. I Sydbyen vil der således kun være to indskolingsskoler og en overbygningsskole. Det betyder, at hvis man ønsker at skifte skole i 7., 8. eller 9. klasse, vil man ikke have mulighed for at vælge en anden skole i Sydbyen. Man bliver nødt til at skulle ind til byen eller til Assentoft. På hver årgang er der ofte et par elever, der flytter skole pga. trivselsproblemer på deres skole. Disse elever skal nu samles med deres gamle klassekammerater igen i 7 klasse. Dette ser jeg som en stor forringelse på skoleområdet. Desuden ønsker jeg ligesom mange andre forældre, jeg har talt med, at mine børn skal gå på den samme skole igennem hele deres skoletid, hvis ikke der opstår trivselsproblemer. Denne mulighed har vi ikke længere i Sydbyen, og det mener jeg er meget problematisk. Vi er alle bekendt med, at ved et skoleskifte går der mellem 3-6 måneder før undervisningen kører godt og lærere og elever kender hinanden nogenlunde. Dette er en af grundende til, at jeg mener at jo færre skift jo bedre, og dermed ser jeg enhedsskolen som den optimale skole. Et skoleskifte sætter ikke blot undervisningen ud af spil i nogle måneder, det skaber også utryghed. Ifølge formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen, vil enkelte børn kunne profilere ved at få et skoleskifte, men det er skidt for langt de fleste, og det kan give store problemer for både lærere, elever og forældre, da den tryghed og forudsigelighed man kendte, skal bygges op igen. 5 Skolernes forskellige fokusområder Hertil kommer, at mange forældre har valgt lige netop deres barns skole ud fra flere forskellige faktorer, som skolens værdier og fokuspunkter, beliggenhed og omgivelser, faciliteter osv. Dette valg tages nu også fra os, og med strukturforslaget bliver det dikteret, hvilken skole vores børn skal gå på. Mange af os, der har børn på Tirsdalens Skole, har valgt netop denne skole pga. skolens idrætsfokus og skolens rigtig gode idrætsfaciliteter og udenomsarealer. Skolens fokus på idræt har haft en yderst positiv og mærkbar indflydelse på undervisningen og børnenes trivsel og opmærksomhed i timerne. Skolen har nogle helt unikke idrætsfaciliteter, som bruges både i skole og SFO regi. Desuden grænser skolen op til grønne arealer, der også kan bruges i både skole og SFO regi, og i forlængelse af skolegården er der en lille skov, som børnene bruger flittigt. Disse parametre er nogle af de afgørende grunde til, at vi forældre har valgt netop denne skole. Vi ønsker ikke at vores børn skal på en byskole, som Kristrup Skole er, hvor der ikke på samme måde er plads til bevægelse, og hvor der desuden er et helt andet fokus, nemlig internationalisering. Tirsdalens Skole, lærerne, skolebestyrelsen, børnene og forældrene har alle gjort et stort stykke arbejde med at få idrætsfokuset implementeret på skolen. Det fungerer rigtig godt, og vi mener at det vil være et kæmpe stort tilbageskridt, hvis ikke vi kan beholde det. Ligeledes har Kristrup Skole lagt en masse kræfter i at få deres internationale fokus implementeret, og de er glade for deres fokus. Det er en skam og stor forringelse, at skolernes forskelligheder ikke kan bevares. Overgangene Hvis I vælger at gennemføre skolestrukturforslaget, synes jeg at I skal tænke jer rigtig godt om mht. de her overgange. Og det er mit håb, at I vil rådføre jer med eksperter på området og lytte til dem og ikke skele så meget til økonomien i det. Det SKAL simpelthen gøres på en rigtig måde. Jeg er godt klar over, at man ikke kan frede alle klasser, for så vil der ikke være lokaler nok, men jeg håber, at man i så vid udstrækning som overhovedet muligt vil frede de velfungerende klasser, der findes i dag

5 Jeg håber også, at man vil tage særligt hensyn til de klasser, der i dag er 5. klasser på de lukningstruede skoler eller på vores foreslåede overbygningsskole; Tirsdalens Skole. Det er simpelthen uanstændigt og uansvarligt, hvis disse elever skal opleve klassesammenlægninger/op splittelser to år i træk. Disse klasser bør fredes. I min datters klasse er de i dag 25 elever, så i den vil det udmærket kunne lade sig gøre (hvis ikke for mange vælger at flytte på privatskole), men jeg håber også, at man vil tage hensyn til mindre 5. klasser, hvis forslaget skulle blive en realitet. Timingen og tidshorisonten Timingen og tidshorisonten i strukturforslaget er mig simpelthen ubegribelig. Skolereformen er netop blevet implementeret, og skoleåret med den nye reform var kun 3 dage gammel, da det nye strukturforslag blev præsenteret. Det kan I hverken byde eleverne eller lærerne og pædagogerne. De har brug for ro til at få reformen implementeret ordenligt. De kan på ingen måde gå ind og arbejde engageret på at finde den bedste måde at få reformen implementeret på netop deres skole, når de ikke ved hvilken skole de er på næste år, og for nogens vedkommende; hvorvidt skolen overhovedet eksisterer. Desuden er på ingen måde realistisk at kunne tilbyde et fornuftigt skoletilbud for eleverne til august, hvis forslaget vedtages. Alle ved, at det tager lang tid at renovere og opdatere skolerne, og derfor vil eleverne skulle opholde sig i byggerod og larm flere år frem. Ved en så omfattende ændring af skolestrukturen, er det desuden altafgørende for succes, at have nogle gode ambassadører med sig til at implementere strukturen. Dem er der ikke mange af nu. Rigtig mange forældre, lærer og skolebestyrelser står ikke bag dette strukturforslag. I har simpelthen behov for at disse vigtige aktører bakker op om en så stor ændring, hvis det på nogen måde skal blive en succes. Hvis der virkelig er behov for en ny skolestruktur i Randers Kommune, så vil jeg appellerer til, at det nuværende forslag forkastes, tavlen viskes ren, og sammen med kyndige fagfolk udarbejdes der et nyt strukturforslag, der bygger på den forskning og de erfaringer, der er gjort på området. Med venlig hilsen 5

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Modtaget 27/ kl. 01:15. Høringssvar. fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl.

Modtaget 27/ kl. 01:15. Høringssvar. fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl. Modtaget 27/10 2014 kl. 01:15 Høringssvar fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl. Stop vanvid med skolelukninger og lad vores børn LÆRE. Vores 3 børn går

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr:

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 1-11-2016 Christina Ekmann 2100 København Ø Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 2016-0250584 Vedr. høring over fremtidig organisering af Hafniaskolen I anledning af høringen over den fremtidige organisering

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE

HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE Skolebestyrelsen på Ølsted skole ønsker ikke Byrådets oplæg om en kombinationsmodel i distrikt Syd. Visionen fra politikernes side var oprindeligt en føde-/overbygningsmodel,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Byrådet i Randers Kommune har fremlagt forslag til en ny skolestruktur. Forslaget vil medføre meget store ændringer for flere tusinde skolebørn

Læs mere

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Vi lytter til forskerne og gør det der virker

Vi lytter til forskerne og gør det der virker Vi lytter til forskerne og gør det der virker Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en ny skolestruktur i Randers Kommune. Vi lytter til forskerne, og gør det der bedst virker på børnene. Indledningsvis

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Skolebestyrelsen på Marielyst Skole ønsker, at skolen fortsætter som en selvstændig skole. Det er en veldrevet skole,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010 Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Forældreinformation om skolens undervisning

Forældreinformation om skolens undervisning Forældreinformation om skolens undervisning Skoleåret 2012-1 Nye fællesskaber Fra og med skoleåret 2012-1 bliver der en ny struktur på Glyngøre Skole. Det kommer blandt andet til at indebære at jeres barn

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt

Læs mere

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Tak fordi I kom I er her fordi : I vil gøre en forskel I vil tage et ansvar Jeres børns trivsel betyder alt for jer I ønsker at skabe de bedst mulige

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Ledelsesberetning 2016

Ledelsesberetning 2016 1 Ledelsesberetning 2016 De sidste 8 år har vi haft et positivt resultat og 2016 er ingen undtagelse, det er det bedste resultat nogensinde. Elevtallet har været stadigt stigende og endnu et år kan jeg

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Til BFU s møde d og byrådsmødet d

Til BFU s møde d og byrådsmødet d Haslev d. 6. dec.2016 Høringssvar fra bestyrelsen i Humlebo Børnehave Til BFU s møde d. 13.12.16 og byrådsmødet d. 15.12.16 I Humlebo Børnehaves bestyrelse har vi læst MED-udvalgets høringssvar, og kan

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Høringssvar fra Varde Lærerkreds vedrørende ny skole- og dagtilbudsstruktur i Varde Kommune

Høringssvar fra Varde Lærerkreds vedrørende ny skole- og dagtilbudsstruktur i Varde Kommune I Varde Lærerkreds er vi enige i politikernes analyse! Vi har læst det i høringssvarene, vi har læst det i indlæg i avisen, og vi har hørt det til borgermøder rundt i kommunen. Borgerne mener, det er vigtigt,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere