Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere"

Transkript

1 Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere - en evaluering af initiativer under Alkohollokalpuljen Juni 2000 Helle Hagemann

2 CASA Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere - en evaluering af initiativer under Alkohollokalpuljen Juni 2000 Helle Hagemann Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere - en evaluering af initiativer under Alkohollokalpuljen CASA, september 2000 ISBN

4 Forord Fra 1993 til 1997 har Alkoholpuljen støttet 30 projekter under temaerne Unge med et stort alkoholforbrug og Unge potentielle misbrugere med en samlet ramme på lidt over 6,7 mio. kroner. Det er disse projekter, som Det alkoholpolitiske Kontaktudvalg har ønsket evalueret med henblik på at kunne pege på eventuelle behov for handlingsanvisende indsatser på området, der kan danne udgangspunkt for fremtidige politiske prioriteringer. Evalueringens samlede formål er at skabe et overblik over projekterne under temaerne samt kunne pege på handlingsanvisninger i forhold til indsatsområder og initiativer for målgrupperne. Dette sker primært på baggrund af fire case-eksempler blandt projekterne, som på forskellig vis har gjort sig nogle særligt gode erfaringer med indsatsen over for målgrupperne Unge med et stort alkoholforbrug og Unge potentielle misbrugere. Evalueringens grundlag er 30 projektansøgninger og 29 slutrapporter samt interview med nøglepersoner i de fire case-eksempler. Vi skal hermed takke disse nøglepersoner, der velvilligt har ladet sig interviewe til evalueringen. En følgegruppe på to repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen har fulgt undersøgelsesarbejdet og kommenteret tidligere udkast til evalueringsrapporten. Evalueringen er forestået af cand.scient.pol. Helle Hagemann under vejledning af cand.polit. Finn Kenneth Hansen. Evalueringen af gennemført fra februar til april CASA Juni 2000

5 Blank

6 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og perspektivering Det generelle billede Målgrupper Metoder Projekternes initiering og organisation Tværfaglighed Barrierer for projekterne Projekternes videreførelse Generel vurdering af projekterne Case-eksemplerne Generelle handlingsanvisninger i indsatsen over for målgrupperne Metoder i arbejdet med målgrupperne Baggrund og formål Evalueringens formål Design for evalueringen Metode og fremgangsmåde Et oversigtsbillede Misbrugsbegrebet Forebyggelsesbegrebet Projektoversigt Den geografiske fordeling Målgruppeafgrænsning Beskrivelse af målgrupperne Metoder og hensigter i projekterne Den erfaringsbaserede metode De åbne tilbud Aktivitetsorienterede tilbud og opbygning af relationer Opsøgende arbejde Social aktivering Projektinitiering og den kommunale forankring Den organisatoriske projektinitiering Projektinitieringen på individniveau Samspillet mellem den individuelle og den organisatoriske projektinitiering Fagligheden i projekterne Temadag Tværfagligheden i projekterne Projekternes videreførelse Organisering og økonomisk ramme Privat/offentlig organisering projektejerskabet Økonomisk ramme og medfinansiering Medfinansieringen Projekternes varighed...41

7 3.9.5 Projekternes realisering Deltagerantal Barrierer for projekterne Faglige barrierer Tværfaglighed og samarbejdspartnere Organisatoriske barrierer Økonomiske barrierer Øvrige barrierer Case-studier Kort beskrivelse af de 4 projekter Effektvurderinger Holdningsændringer blandt faggrupper En del af en indsats Holdningsændringer blandt unge misbrugere og misbrugstruede unge Målgrupper Målgruppens behov og helhedsorientering Metoder Perspektiver og handlingsanvisninger Generelle handlingsanvisninger i indsatsen over for målgrupperne Metoder i arbejdet med målgrupperne Litteraturliste... 65

8 1 Resumé og perspektivering Det alkoholpolitiske Kontaktudvalg har ønsket projekterne for misbrugstruede og misbrugende unge under Alkohollokalpuljen evalueret med henblik på at kunne pege på handlingsanvisende indsatser på området, der kan danne udgangspunkt for fremtidige politiske prioriteringer. 1.1 Det generelle billede I alt er 30 ansøgninger og 29 evalueringer indgået i evalueringen, som først tegner et generelt billede af projekterne og derefter beskriver fire eksempler, som har haft effekt i forhold til indsats og forankring Målgrupper Ud fra temaerne unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere i Alkohollokalpuljen er målgrupperne meget brede og upræcise, da de som hovedregel ikke afgrænses af andet end et alderskriterium. Dette spænder fra år. Generelt er der ikke tale om særligt specificerede målgruppebeskrivelser, og dette får konsekvenser for projekternes formålsbeskrivelser og udbytte. En del af forklaringen på de svage målgruppebeskrivelser kan findes i udmeldingerne omkring puljerne fra Sundhedsstyrelsens side, hvor overskrifterne på de to puljer er ret upræcise. Uklarheden i målgruppebeskrivelserne kan endvidere relateres til forberedelsesfasen, som har været svag fra Sundhedsstyrelsens side. Kun i enkelte projekter nævnes det, at man har deltaget i Sundhedsstyrelsens temadage om emnet. Fælles for projekterne under begge temaer er, at hovedparten af ansøgningerne har sprunget dokumentations- og behovsanalysen over og udviklet et projektdesign på baggrund af egen typisk ildsjælens indledende og generelle problemforståelse af omfang og karakter. Der er etableret projektplaner med mere eller mindre præciserede mål, metoder og målgrupper ud fra en antagelse om problemet som nærværende, udbredt og akut, og dets væsen som relativt håndgribeligt under forudsætning af den rette projekttilrettelæggelse. Misbrugsdefinitionen og forebyggelsesbegrebet i projektansøgningerne er ligeledes svagt beskrevet. I ansøgningerne skelnes der mellem erkendt og ikke erkendt misbrug. Det er dog meget uklart, om der arbejdes aktivt med at øge projektdeltagernes erkendelsesniveau i forhold til deres misbrug. 5

9 1.1.2 Metoder I det generelle billede af projekterne identificeres fem forskellige primære metoder, og projekternes erfaringer med udbyttet af disse metoder beskrives i det følgende. Det er meget få projekter, som beskriver deres metoder i projektansøgningerne. Metodebeskrivelserne er således uddraget efterfølgende af evaluator. Den erfaringsbaserede metode Den erfaringsbaserede metode, f.eks. ung-til-ung -metoden kræver en lang forberedelsestid, da de unge skal være meget afklarede med deres egen rolle og eget alkoholforbrug, når de går ud og fortæller om deres erfaringer. De unge skal ligeledes være forberedt på, at de kan blive spurgt om næsten hvad som helst af de yngre elever. Andre undersøgelser viser endvidere, at det i højere grad er de unge, som formidler deres viden, der bliver holdningspåvirkede, end det er modtagerne af informationen. De åbne tilbud De åbne tilbud - dette gælder både selvhjælpsgrupper og åbne rådgivninger - har haft svært ved at få kontakt til de oprindeligt tænkte målgrupper. Ingen af disse projekter er fortsat uden puljemidler. Aktivitetsorienterede tilbud og opbygning af relationer Projekter med den aktivitetsorienterede metode retter sig mod unge, der har et misbrug eller er misbrugstruede, og som er relativt socialt belastede. Aktiviteterne er typisk wild-sports -aktiviteter, hvor de unge selv har et stort ansvar i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne. På trods af at indfaldsvinklen og motivationsfaktoren for de unge har været aktiviteterne, vurderes det i de fleste af projekterne, at den fastholdende faktor for de unge på længere sigt er relationerne til de voksne projektmedarbejdere. Projekterne med fokus på denne metode har fået mange unge motiveret til at deltage i projekterne. Det vurderes dog, at det generelt har været et problem, at de unge har været for svage til at bære et ansvar i forhold til projekternes gennemførelse, eller også har ambitionsniveauet i de enkelte projekter været for højt i forhold til de unges formåen. Det opsøgende arbejde Det opsøgende arbejde har som metode vist sig at være effektiv i forhold til at skabe kontakt med grupper, der ellers ikke har profiteret af tilbud om alkoholafvænning eller øvrige sociale tilbud. Ved at bevæge sig i lokalområdet kommer man brugerne i møde, og det giver de opsøgende medarbejdere en grundigere viden om livsformer og de udstødelsesmekanismer, der måske eksisterer. 6

10 Social aktivering Social aktivering kan ikke siges at være en metode i sig selv, men dækker over projekter, hvor projektdeltagernes forsørgelsesgrundlag er afgørende for deres deltagelse i projektet. Særligt de omkostningstunge projekter er forbundet med social aktivering. Projekterne lægger vægt på opbygning af sociale færdigheder og behandling af misbruget som det primære formål med projekterne. I dette arbejde anvendes forskellige socialfaglige metoder og psykoterapeutiske forløb, f.eks. socialt gruppearbejde/selvhjælpsgrupper og samtaleterapi. Behandlingen består primært i uddeling af antabus, og et enkelt sted har Anonyme Alkoholikere (AA) kørt en anonym selvhjælpsgruppe. På trods af at målgrupperne i disse projekter er bedre definerede end for mange af de øvrige projekter, har det i nogle projekter været vanskeligt at finde klienter nok til projektet. Årsagen er primært en manglende erkendelse af misbruget blandt målgruppen, og dermed manglende motivation i forhold til at deltage i projektet. Desuden er der problemer i det visiterende system med at gennemføre den svære samtale, som kan afdække et misbrug hos den kommende projektdeltager. Behandlingsaspektet Det er fælles for projekterne, at behandlingselementerne er nedtonet i forhold til identitetsopbygning og skabelsen af sociale netværk. Aktiviteterne har til formål at motivere til misbrugsreduktion og en sundere livsførelse. Projekterne fremhæver selv, at det tager tid at afdække et misbrug og motivere til misbrugsbehandling eller misbrugsreduktion. Generelt vurderer evaluator ikke, at der arbejdes med misbrugsproblematikker i projekterne på en systematisk måde. Dette skal sandsynligvis ses i relation til den generelt manglende indsigt og faglighed omkring misbrugsproblematikker i de enkelte projekter. Projektmedarbejdernes fagligheden er i udpræget grad knyttet til den sociale sektor Projekternes initiering og organisation 11 ud af de 24 projekter er forankret i en kommunal/amtskommunal institution, en selvejende institution eller et projekt. De øvrige er enten forankret i en kommunal eller amtskommunal forvaltning eller i en privat organisation. Institutionernes projektejerskab betyder, at projekterne er tættere på brugerne, fordi brugerne ofte har haft deres daglige gang i eller omkring institutionen forud for projektstart. Dermed har institutionerne et tættere kendskab til målgruppen. Projekterne bliver endvidere en del af den daglige drift, og fungerer som et projekt i projektet. Dette har den umiddelbare fordel, at projektet forankres, men samtidig kan det også betyde, at projektet forsvinder i institutionens øvrige drift og daglige aktiviteter. 7

11 For alle typer af projekter, hvad enten de er forankret i en institution eller en forvaltning, vil der typisk være tale om projektildsjæle, der har foranlediget projektets etablering. En del af projekterne har ikke en klar projektorganisation, og det forekommer, at projektet kører mere eller mindre løsrevet fra den øvrige indsats over for målgruppen. Projekterne er heller ikke tilknyttet eller indgår i en overordnet indsats på misbrugsområdet. Ildsjælenes betydning for projekterne er under alle omstændigheder meget væsentlig for projektets etablering, forstået som formuleringen af ansøgningen og projektets gennemførelse. Denne personafhængighed betyder, at projekterne hovedsageligt kan betragtes som styrede nedefra i højere grad end topstyrede. Denne betragtning sker ud fra antagelsen om, at såfremt ildsjælene ikke havde påpeget et behov, en målgruppe eller en indsats ville projektet aldrig være blevet initieret. Personafhængigheden betyder dog, at projekterne bliver meget følsomme overfor udskiftninger i personalegruppen. Den viden, som ildsjælene evt. opbygger omkring misbrug, spredes ikke til den øvrige del af organisationen. Det betyder, at når ildsjælene forsvinder, så forsvinder deres viden også. Den manglende spredning af viden omkring misbrug vurderes i høj grad at skyldes den manglende forankring og styring fra neden, som har været gældende i de fleste projekter Tværfaglighed Otte projekter har en egentlig tværfaglig projektorganisering. I de projekter, hvor SSP-samarbejdet indgår, anvendes det etablerede SSP-samarbejde som styregruppe for projektet. Andre styregrupper sammensættes på tværs af forvaltningerne i den projektinitierende kommune. Amt og kommune indgår til tider i samme projektorganisation. Tværfagligheden i forhold til antallet af samarbejdspartnere er udbredt. De enkelte projekter angiver mange og meget forskelligartede samarbejdspartnere. Forpligtelsesgraden i dette samarbejde minimeres naturligt, når samarbejdspartnere ikke indgår i en projektorganisering. Det er således vanskeligt at se, hvad samarbejdet bruges til. Er der f.eks. tale om brug af parternes forskellige viden på området, bruges samarbejdet til at have et helhedssyn på indsatsen over for målgruppen eller samarbejdes der for at udnytte hinandens ressourcer og tilbud bedre? Barrierer for projekterne De faglige barrierer vedrører hovedsageligt projektmedarbejdernes manglende indsigt i misbrugsproblematikker. Hovedvægten af projektmedarbej- 8

12 derne har deres baggrund inden for det socialfaglige område eller er læreruddannede og har ikke erfaring med misbrugsproblematikker. I de projekter, hvor medarbejderne har modtaget supervision eller uddannelse, fremhæves dette som en væsentlig forudsætning for projektets udbytte. Generelt er der behov for at øge opmærksomheden om at tilknytte fagpersoner med misbrugskompetence til projekter af denne karakter. Projekterne har mange samarbejdspartnere eller kontaktflader, men sker der ikke en koordination, kan tværfagligheden virke som en barriere, fordi der f.eks. kan opstå tvivl om visitationen til projektet. Nogle projekter oplever, at de mangler klienter, fordi samarbejdspartnerne til projektet ikke formår at visitere til dette. Der har vist sig en barriere i forhold til at afdække misbruget hos den enkelte projektdeltager, hvis det er personer uden for projektet, der skal visitere til projektet, f.eks. en kommunal sagsbehandler. Sagsbehandleren har svært ved at gennemføre den svære samtale og konfrontere sin klient med sin mistanke om misbrug. En anden barriere i en tværfaglig indsats er uklar kompetenceforhold. Det kan f.eks. være: En manglende præcisering af hvem der er ansvarlig for foranstaltninger, herunder præcisering af indsats. Om projektmedarbejderne har handlekompetencen i stedet for den kommunale sagsbehandler. Hvem der definerer regler for adfærd i projektet. Er det de visiterende myndigheder eller projektmedarbejderne? De organisatoriske barrierer, som bl.a. kan være en manglende projektorganisation, er, at projekterne kommer til at være øer i den lokale eller regionale forebyggelses- og misbrugsstrategi. Den politiske opmærksomhed på projekterne mindskes dermed også, når de ikke indgår i en samlet strategi og planlægning på misbrugsområdet. Årsagen til, at de organisatoriske barrierer opstår, vurderes primært at hænge sammen med, at projektejerskabet reelt er tættere knyttet til de personer, der har initieret projektet end til den organisation, som har det formelle projektejerskab. Hvis projekterne skal have en effekt, skal de således indgå i en større strategi eller satsning på området, og ikke blot være udtryk for enkelte personers gode ideer Projekternes videreførelse 11 ud af de 24 projekter er videreført uden yderligere eksterne midler. Nogle af projektrapporterne daterer sig tilbage til Der kan således sagtens være foranstaltet initiativer for målgrupperne efter projekternes afrapportering til Sundhedsstyrelsen. Sådanne oplysninger har ikke været tilgængelige for evalueringen. 9

13 Bortset fra et projekt er de øvrige projekter initieret og forankret af en kommunal institution eller forvaltning. Projekternes målgruppe er hovedsageligt direkte misbrugere, og sammenlignet med de øvrige projektbeskrivelser er der tale om relativt veldefinerede og dermed afgrænsede målgrupper. På denne baggrund må det antages, at der har været tale om en vis viden om projektforudsætninger og behov i lokalområdet. Projektideen er ikke grebet ud af den blå luft. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at 7 ud af de 11 videreførte projekter retter sig mod direkte misbrugende unge. Den væsentligste faktor for projekternes videreførelse må være projekternes udbytte. Projekterne må på en eller anden måde have gjort en forskel, ellers er der ingen rationel begrundelse for at fortsætte disse. Evaluator kan imidlertid ikke pege på nogle konkrete effektmål for projekternes udbytte, da dette generelt ikke er beskrevet i projekternes egne evalueringer. Projekternes synlighed som selvstændige projekter er imidlertid begrænset. Hvis fokus lægges på indsatsen over for målgruppen, er det ikke afgørende, hvor synligt eller ikke synligt de enkelte projekter er, men mere afgørende om indsatsen rammer målgruppen Generel vurdering af projekterne En samlet vurdering af projekterne i relation til projekternes udbytte er, at projekterne har haft et meget lille udbytte af deres indsatser. De væsentligste problemstillinger vedrørende projekterne er: Fravær af dokumentations- og behovsanalyse. Fravær af klare definitioner for målgrupper og indsats. Mangel på klare formål for at inddrage samarbejdspartnere. Mangel på misbrugskompetencer. Mangel på klar projektorganisation og klare kompetencer. Mangel på deltagere i projektets startfase, oftest pga. uklarheder omkring visitationen til projektet. Manglende kobling til en overordnet strategi. Projekterne er som øer i en generel indsats Case-eksemplerne Der er udvalgt fire case-eksempler ud fra en vurdering af, at disse projekter har haft udbytte af deres indsats, og de adskiller sig fra mange af de øvrige projekter ved en klarere målgruppedefinition, formål, projektorganisation, forankring og metode. De fire cases har til formål at pege på handlingsanvisninger i forhold til indsatsen over for misbrugstruede unge og unge misbrugere. Case-eksemplerne er udvalgt ud fra kriterier om læringseffekt og projekternes forankring. 10

14 De fire projekter er: Ny dagligdag, Maribo Kommune. Et projekt for ledige misbrugere. Alko-hold-op-holdet, Sidegadeprojektet. Et projekt for unge med et stort alkoholforbrug. Varm Lørdag, Karlebo Kommune. Et aften- og nattilbud for de årige. Temaprojekt vedrørende alkohol- og rusmidler, Frederiksværk Kommune. Et projekt, der retter sig mod de årige på skolerne. I de udvalgte projekter er der - i lighed med de øvrige 20 projekter indbygget et dilemma. Det overordnede formål med projekterne har fokus på misbrugsophør, reduktion eller forebyggelse, dvs. det primære sundheds- og behandlingsperspektiv, hvorimod projekterne primært har en socialfaglig vinkel i forhold til indsatserne og metoderne. Dette konfliktpunkt betyder, at der opstår et spænd mellem projekternes formål, som f.eks. kan være misbrugsophør og formålet med aktiviteterne i projektet, der f.eks. kan være at øge den enkeltes livskvalitet. Dette peger på, at der i bestræbelserne på at forandre unges forbrug eller misbrug af alkohol sker en større grad af integration mellem behandlervinklen og den socialfaglige indsats, og at der gennem denne integration etableres et helhedssyn på misbrugerens misbrugsproblematik og hverdagsliv. Effekten blandt målgrupperne i de udvalgte projekter relateres primært til ændringer i de unges hverdagsliv. Virkningen af projekternes indsats kan ikke opgøres som en målbar størrelse, idet der ikke er opstillet nogle målbare kriterier for indsatsen. I et subjektivt perspektiv, dvs. ud fra projekternes egne vurderinger, er effekten imidlertid, at målgruppen har udvist adfærdsændringer i forhold til eget og andres misbrug. Denne effekt må siges at være væsentlig på trods af, at den vil være vanskelig at registrere. I et fremadrettet perspektiv kan det anbefales, at der opstilles mere synlige kriterier for måling af effekten af indsatsen i det enkelte projekt kombineret med mere kvalitative eller subjektive synspunkter. Herunder en integration af de socialfaglige og behandlingsmæssige vinkler i projekterne. Case-eksemplerne har brugt det opsøgende arbejde som metode for at få kontakt til målgruppen. Projektmedarbejderne har selv været kontaktskabende og opsøgende over for målgruppen. Kontakten har medført, at målgruppen er blevet tryg ved det enkelte projekt, fordi der er etableret en relation/kontakt mellem projektmedarbejder og projektdeltager. Case-eksemplerne har indarbejdet en systematik omkring visitationen. I et af case-eksemplerne viste det sig, at projektet havde vanskeligt ved at få brugere, fordi sagsbehandlerne havde svært ved at gennemføre den svære samtale. I et fremadrettet perspektiv vil det være af væsentlig betydning, at 11

15 sagsbehandlerne opkvalificeres til at gennemføre den svære samtale og blive i stand til at afdække misbrugsproblemer ud fra nogle objektive kriterier, således at læringen i forhold til håndtering af misbrugsproblematikker spredes udover projektorganisationen. Det er gennemgående, at målgrupperne ikke er motiverede til at indgå i projekterne fra starten. Motivationen til deltagelse opstår gennem relationsopbygning til projektmedarbejderne og gennem deltagelse i forskellige mere eller mindre brugerstyrede og brugerdefinerede aktiviteter. Tilgangen af deltagere skal ses som en proces, hvor der langsomt kommer flere og flere til, enten fordi samarbejdspartnerne kommer til at kende projektet, deltagerne fortæller om projektet til andre kommende brugere eller, at der løbende arbejdes med visitationen til projektet. Det er kendetegnende for projekterne, at der har været en åbenhed og en involvering af kommende medarbejdere og samarbejdspartnere. Opbygningen af fælles viden om misbrugsindsatser har haft en effekt i forhold til det tværfaglige samarbejde, herunder den tværfaglige forståelse af problemstillinger, hvilket i sig selv medfører en vis grad af helhedsorientering i opgaveløsningen. Dette vurderes at have været væsentligt for opbakningen til projektet og udbyttet af projektet generelt. Helhedssynet i forhold til den enkelte fremhæves af alle projekterne. Helhedssynet består bl.a. i, at der ikke udelukkende fokuseres på misbruget, men på den enkeltes livssituation/hverdag. Dette har som konsekvens, at projekterne har mange samarbejdspartnere, som de er indgået i et forpligtende samarbejde med. Det forpligtende samarbejde består i, at begge parter har en fælles ansvarlighed i forhold til opgaveløsningen, hjælper hinanden med at finde en optimal løsning samt overholder de aftaler, der er indgået. Projekternes samarbejdspartnere er f.eks. praktiserende læger, politi, arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, beskæftigelsesprojekter og uddannelsesinstitutioner. Behandlingselementet er nedtonet i case-eksemplerne - i lighed med de øvrige projekter. Case-eksemplerne har ikke oplevet image-problemer, hvilket blev betragtet som en barriere i den tværgående analyse af de 24 projekter. Årsagen hertil skal formentlig findes i den åbenhed over for samarbejdspartnerne, som case-eksemplerne primært har arbejdet ud fra Generelle handlingsanvisninger i indsatsen over for målgrupperne I det følgende er oplistet nogle generelle handlingsanvisninger, der er udledt af den tværgående analyse og af case-studierne. 12

16 Fælles viden. En vigtig forudsætning for projekternes udbytte er opbygning af en fælles uddannelse eller fælles viden på tværs af de involverede faggrupper. Den fælles viden om misbrugsindsatser er desuden en forudsætning for en integreret indsats mellem behandling og en social indsats. Fælles ansvar over for de unge. Det er væsentligt for projekternes tværfaglighed, at der opbygges et fælles ansvar i indsatsen over for de unge, samt at helhedsperspektivet sikres. Dette kan ske gennem inddragelse af projektets samarbejdspartnere og deltagere i projektplanlægningen. Afklaring af kompetencer i projektgruppen. For at sikre fremdriften i projektet, er det væsentligt, at samarbejdsparternes indbyrdes kompetencer afklares, og at reglerne for samarbejdet klargøres. Samarbejdet gøres forpligtende på denne facon. Metodeklarhed. Der bør være klare beskrivelser af metoder og fremgangsmåder i projekterne, så der kan opstilles såvel kvantitative som kvalitative mål for indsatsen over for målgrupperne. Langt tidsperspektiv. Hvis der skal være et udbytte af indsatsen med projekterne, bør tidsperspektivet ikke være mindre end to år for det enkelte projekt. Sammenhæng mellem projekt og misbrugsstrategi. De enkelte misbrugsprojekter bør fra projektstarten sammenkædes med den lokale eller regionale misbrugsstrategi. Dette bør ske for at sikre, at indsatsen i det enkelte projekt ikke står alene Metoder i arbejdet med målgrupperne Evalueringen af de 24 projekter peger på følgende anvendte metoder, som har haft et vist udbytte i relation til projektets formål og målsætninger: Opbygning af relationer og aktivitetsorientering. Denne metode er særlig brugbar over for misbrugende unge, hvor relationsdannelsen virker fastholdende for de unges deltagelse i projektet, og aktiviteterne er motivationsskabende i forhold til de unges deltagelse i projektet. Opsøgende arbejde. Særligt over for gruppen af misbrugende unge er det væsentligt, at projekterne er opsøgende i deres kontakt til målgruppen. De unge er ikke på forhånd motiverede til at deltage i projektet. Ung-til-ung. Metoden kan anvendes over for misbrugstruede unge og i det forebyggende arbejde. Det er væsentligt, at unge, der informeres gennem denne metode, selv har erfaringer med forbrug af alkohol, da metoden er mere debat- og dialogskabende end egentlig oplysende i sin karakter. 13

17 blank 14

18 2 Baggrund og formål Alkoholpolitisk Kontaktudvalg har siden etableringen i 1993 haft unge misbrugere og unge potentielle misbrugere som prioriterede områder i forbindelse med Alkohollokalpuljen og støttet nye foranstaltninger eller initiativer på området. Sideløbende med Alkoholpolitisk Kontaktudvalgs forskellige aktiviteter og indsatsområder er der, i kraft af ændret lovgivning, nye sundhedsprogrammer og et øget samarbejde mellem social- og sundhedssektoren, sat fokus på forebyggende initiativer for børn og unge. Lovkravet om etablering af kommunale sundhedstjenester i 1995 har betydet, at der er etableret lokale tværfaglige team bestående af personer, som familien i forvejen har en naturlig forbindelse med. Indsatsen skal medvirke til at skabe en bedre kontakt mellem familierne og sundhedspersonalet og dermed sikre en tidlig sundhedsfremmende indsats. Den kommunale sundhedstjeneste har såvel et generelt og bredt forebyggende sigte samt en individorienteret indsats særligt rettet mod de svagest stillede børn og unge. Forbudet mod salg af alkohol til børn og unge under 15 år har ligeledes sat fokus på børn og unges forbrug af alkohol. I den kommunale og amtskommunale sundhedsplanlægning har der fra ministeriel side været et ønske om et fokus på alkoholmisbrug, som et centralt tema for sundhedsplanlægningen. I 1999 blev Regeringens Folkesundhedsprogram fremlagt af sundhedsministeren. Heri indgår alkohol også som et særligt prioriteret indsatsområde. Sundhedsstyrelsen har selv iværksat oplysnings- og informationsmateriale på alkoholområdet. Endvidere har Alkoholpolitisk Kontaktudvalg ydet støtte til alkoholforskning, herunder forskningsprojekter, hvor udgangspunktet er problematikken omkring unge og alkohol. Fra 1993 til 1997 har Alkoholpuljen støttet 30 projekter under temaerne Unge med et stort alkoholforbrug og Unge potentielle misbrugere med en samlet ramme på lidt over 6,7 mio. kroner. Det er disse projekter, som Det alkoholpolitiske Kontaktudvalg har ønsket evalueret med henblik på at kunne pege på hvilke handlingsanvisende indsatser på området, som kan danne udgangspunkt for fremtidige politiske prioriteringer. 15

19 2.1 Evalueringens formål Sundhedsstyrelsen har ønsket, at evalueringen sker ud fra følgende målsætninger: En outcomeevaluering, der skal vise, i hvilken udstrækning støtten til de lokale projekter har været medvirkende til forandringer af: Bevidsthed, holdninger og adfærd og praksis blandt faggrupper med en tæt professionel kontakt til målgrupperne. Bevidsthed, holdninger og adfærd blandt de unge i relation til alkohol/- rusmiddelmisbrug. Endvidere skal denne del af evalueringen belyse, hvorvidt de lokale projekter er forankrede ved at overgå til almindelig drift, og om projekterne har resulteret i organisatoriske ændringer og forandringer. Outcomeevalueringen skal ligeledes udpege nogle projekter, som har været en succes, forstået på den måde, at projektet har haft det forventede udbytte og er blevet forankret såvel holdnings- og adfærdsmæssigt som økonomisk. Evalueringen udpeger således nogle stjerneeksempler. En procesevaluering, der skal belyse hvilke barrierer og problemer, der har været i forbindelse med iværksættelsen og implementeringen af projekterne. Herunder skal anvendte metoder, organisatoriske barrierer, holdningsbarrierer hos fagpersoner, barrierer hos de unge og sammenhængen mellem målsætninger, metoder, fremgangsmåder og resultat belyses. Endelig skal evalueringen give en samlet beskrivelse og vurdering af forskellige baggrundsoplysninger i projekterne. Hovedtemaerne er projekternes geografiske og økonomiske fordeling, beskrivelse af målgrupper og beskrivelse af det konkrete samarbejde mellem involverede sektorer og interessenter. Evalueringens tre dimensioner skal endvidere ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, der er iværksat over for målgruppen/målgrupperne i Sundhedsstyrelsens regi samt belyse samspillet med andre initiativer på området, herunder initiativer iværksat af Socialministeriet. Evalueringens samlede formål bliver dermed at skabe et overblik over puljerne samt kunne pege på handlingsanvisninger i forhold til indsatsområder og initiativer for målgruppen. Med udgangspunkt i ovenstående målsætninger og formål med at iværksætte evalueringen har CASA udviklet følgende design for evalueringen. 16

20 2.2 Design for evalueringen Evalueringen er en kombination af kvantitative og kvalitative data og primært gennemført som en analyse på tværs af de 30 projekter med fokus på projekternes generelle udbytte og forankring samt betydning for målgrupperne. Beskrivelsen af projekternes baggrundsoplysninger vil ligeledes være tværgående Metode og fremgangsmåde Evalueringen omfatter: 1. Et deskstudium, som beskriver, analyserer og vurderer projekternes resultater og forløb ud fra generelle projektinterne og projekteksterne faktorer for de 30 bevilgede projekter. Beskrivelserne vil ske i forhold til de to målgrupper: Unge med et stort forbrug af alkohol og Unge potentielle misbrugere. 2. En kvalitativ tilgang med interview med nøglepersoner, der kender projekternes historie og succeser. Den kvalitative tilgang gennemføres som en temaanalyse i forhold til de problemstillinger og perspektiver, som deskstudiets mere tværgående analyser viser. Der vil især blive lagt vægt på at belyse udvalgte stjerneeksempler ud fra forskellige projektinterne og projekteksterne forhold med henblik på at forstå, hvorfor projekterne har været en succes. På denne baggrund beskrives de handlingsanvisende og fremadrettede perspektiver som et eksemplarisk projektforløb. Ad 1 Deskstudiet Udgangspunktet for deskstudiet er de 30 projektansøgninger og 29 afrapporteringer fra projekterne. Deskstudiet vil for det første indeholde tværgående beskrivelser og vurderinger af projekternes baggrundsoplysninger f.eks. den geografiske placering, finansiering, målgruppebeskrivelser og beskrivelser af samarbejdsrelationer mellem forskellige aktører. Disse variabler forventes ikke i sig selv at kunne sige noget om projektudbyttet, men udgør et væsentligt grundlag for at forstå projektforudsætningerne og deres betydning for projekternes udbytte. Deskstudiet vil endvidere med et tværsnit forholde projektansøgningernes målsætninger/formål, målgrupper mv. til projekternes endelige afrapporteringer for at analysere på projekternes udbytte i forhold til projektintentionerne. 17

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 1Ansøgers navn, adresse, postnr. og tlf.nr. Svendborg kommune Socialfagligt Team Svinget 14 5700

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

"Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer

Flere veje og bedre metoder Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer Evalueringsrapport Juni 2006 Finn Kenneth Hansen CASA "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne? Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Offentlige og private organisationer - gerne i et samarbejde inviteres hermed til at ansøge om satspuljemidler til etablering, drift og forankring af et

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

18.01.13. Projektbeskrivelse til Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper.

18.01.13. Projektbeskrivelse til Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper. Projektbeskrivelse til Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper. 18.01.13 Tema Målgruppe Projektets navn Baggrund og vision for projektet Tidlig opsporring

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december 2006. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle

Læs mere

Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle socialpolitiske

Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle socialpolitiske REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 5.59. Øvrige sociale formål Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Området er karakteriseret ved at omfatte foranstaltninger rettet mod generelle

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

Ansøgningsfrist 1. december 2008 GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 1. december 2008 GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.26.50 Puljen til en socialfaglig indsats for alkoholmisbrugere (ALKOHOL) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2010-2013 har fået til opgave at forestå satspuljeprojektet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere