Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Mandag den 03. september 2012 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A Helle Adelborg, Kenneth F. Christensen, Nina Thøgersen, Mogens Leo Hansen, Ivan Fogtmann, Annette Møller Sjøbeck, Susanne Brixum Bemærkninger:

2 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt SSU BUF s andel Den Sammenhængende børne- og ungepolitik Ungestrategi Den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Procedure for underretninger Kvartalsvis orientering om anbringelser og anbringelser ud over det 18. år Status på Partnerskabsprojektet Projekt nr IT løft for dagtilbudsområdet Udvikling i antallet af fødsler 2. kvartal Forslag til implementering af madvision, herunder reviderede rammer for børnemadsvalg 2012 samt køkkenombygninger Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi Opfølgningsredegørelse på pleje-, handicap- og sundhedsområdet regnskab 2011 og 2. puljeuddeling Ansøgning om godkendelse som 79 pensionistforening Ansøgning om tilskud til 70 års jubilæumsfest Orientering om træffetidssager - LUKKET SAG Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5652 INDSTILLING Orientering om en personsag SAGSFREMSTILLING - 2

4 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt SSU BUF s andel J.nr.: P35 Sagsnr.: 11/43366 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Skoleudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende forvaltningens bidrag til årets opfølgningsredegørelse i forhold til kvalitetskontrakt 2012 for Hvidovre Kommune SAGSFREMSTILLING Ifølge Lov om Kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse offentliggjort 15. december 2009 skal kommunalbestyrelserne hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag redegøre for, hvordan Kommunalbestyrelsen følger op på kommunens kvalitetskontrakt. I den forbindelse bemærkes det, at Kommunalbestyrelsen jf. nævnte frist for behandling ikke kan lægge et helt år til grund for vurdering af målopfyldelsen, hvilket tages til efterretning. Dette forhold kan påvirke vurderingen af målopfyldelsen. Kommunalbestyrelsens opfølgningsredegørelse skal indeholde oplysninger om, hvor langt kommunen er kommet med opfyldelsen af de opstillede mål, og hvordan kommunen følger op i forhold til eventuelle ikke realiserede mål. Det er forvaltningens bidrag til opfølgningen på Kvalitetskontrakt 2012, der præsenteres med denne sag (se bilag). Opfølgningsredegørelsen vil senest en måned efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse blive offentliggjort, så den er tilgængelig for borgerne på it-portalen, BILAG: 1 Åben Bilag Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt SSU /12 2 Åben Bilag til evaluering af kvalitetskontrakt /12 3

5 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Den Sammenhængende børne- og ungepolitik J.nr.: P22 Sagsnr.: 11/54709 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Skoleudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at forslag om Den sammenhængende børne- og ungepolitik godkendes 2. at tage til efterretning at de indkomne høringssvar indgår i sagens behandling SAGSFREMSTILLING Social- og Sundhedsudvalget og Skoleudvalget godkendte den 22. maj 2012, at den nye sammenhængende Børne- og Ungepolitik blev sendt i høring på Hvidovre Kommunes folkeskoler, og institutioner på børne- og ungeområdet, deres tilhørende bestyrelser samt Handicaprådet i Hvidovre Kommune med en frist for høringssvar i uge 24. Med afsæt i høringssvarene er der foretaget enkelte justeringer. Ændringerne i Den sammenhængende børne- og ungepolitik er markeret med gult og fremgår af Den sammenhængende børne- og ungepolitik , bilag 1. Opsamlingen af høringssvarende, samt Børne- og Ungeforvaltningens behandling af høringssvarene, fremgår af bilag 2. Bred opbakning til den sammenhængende børne- og ungepolitik Overordnet er der bred opbakning til politikken i høringssvarene. Politikken fremstår klar og tydelig, der er opbakningen til visionen om, at: Uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. Der er ligeledes bred opbakning til de tre temaområder, der vil danne rammen for arbejdet med børn og unge i Hvidovre: Trivsel og sundhed Alle børn og unge har krav på omsorg og en sund tryg opvækst både fysisk, psykisk og socialt med henblik på at få et alsidigt udviklende liv Udviklingsmuligheder for alle Børn og unge i udsatte positioner og med særlige behov tilbydes udviklingsmuligheder udanset deres forudsætninger Parat til fremtiden Børn og unge oplever at blive set, hørt og anerkendt i meningsfulde fællesskaber Konstruktive ændringsforslag Med afsæt i høringssvarene er der blevet fortaget mindre justeringer, som er med til at tydeliggøre pointer i politikken. Det betyder følgende: At gode fysiske rammer er skrevet ind i under trivsel og sundhed At fokus på leg og bevægelse er skrevet ind under trivsel og sundhed At børne- og unge medarbejderen gennem deres faglighed sikre, at børn og unge er motiverede for udvikling og uddannelse, er skrevet ind under udviklingsmuligheder for alle At der bliver lagt vægt dialog og et gensidigt forpligtende forældre samarbejde også er skrevet ind under det fælles faglige fundament 4

6 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget At der er fokus på evaluering og ressource behov i forhold til opgave, den faglige kvalitet og økonomistyring er skrevet ind under sammenhæng mellem faglighed og ressourcer Opfølgning og realisering af politikken Flere af høringssvarene gav udtryk for vigtigheden af, at Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitiks overordnende visioner blev fuldt op af konkrete initiativer og handlinger. Det vil der være fokus på. Politikken beskriver den fælles værdibaserede tilgang og en fælles retning i børne- og ungearbejdet. Den bliver understøttet af initiativer som retningslinjer, handleplaner og værktøjer, som er med til at sikre, at målsætninger bliver implementeret i den daglige praksis i børne- og ungeforvaltningen. Det er eksempelvis: Indsatsmodellen itide Handlingsplan over for kriminalitetstruede børn og unge Fælles arbejdsgrundlag for tværfaglige netværk Retningslinjer for overgange Fælles visitationsprocedurer Der vil i efteråret blive udarbejdet en ungestrategi, der understøtter arbejdet med at motivere og fastholde unge for uddannelse. Endvidere vil tiltagene i forhold til Den sammenhængende børne- og ungepolitik løbende blive evalueret og justeret, således at den fælles retning på børne- og ungeområdet vil blive fastholdt. Politikken er skrevet til børn, unge og deres familier og næste skridt bliver at få den formidlet til vores børne- og ungemedarbejdere. Endvidere skal politikken formidles til børnefamilierne i Hvidovre Kommune. BILAG: 1 Åben Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepoltik / Åben Resumé af høringssvar /12 3 Åben Høringssvar børne- ungepolitik /12 5

7 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Ungestrategi J.nr.: P16 Sagsnr.: 12/26526 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at Børne- og Ungeforvaltningens orientering om strategi for udsatte unge tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING I Den sammenhængende Børne- og ungepolitik, har Hvidovre Kommune besluttet visionen: at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle det, som et pejlemærke for arbejdet med børn og unge. Visionen gælder for alle børn og unge, også for dem, der giver anledning til bekymring eller som er i vanskeligheder. Det er Børne- og Familieafdelingens opgave at tilbyde rådgivning og vejledning til unge i udsatte positioner, samt tilbyde foranstaltninger, der imødekommer de unges særlige behov for støtte, således at de unge uanset forudsætninger, udvikler sig og bliver i stand til at mestre eget liv samt udnytte deres muligheder for selvbestemmelse og indflydelse. Med vedtagelse af budget 2012, blev der besluttet en besparelse på 1.9 mill. på Børne og Familieafdelingens ungeindsats. Ligeledes blev det besluttet at omlægge indsatsen således, at de årige unge der anbringes uden for hjemmet, fremadrettet i størst muligt omfang anbringes i lokalmiljøet. Der er i den forbindelse oprettet endnu et hus og derved skabt flere pladser i X, Y, Z, og H-House. Intentionen med omlægningen var, udover at opnå en økonomisk gevinst, at styrke den unges tilknytning til nærområdet og samtidig sikre en høj grad af faglighed, fleksibilitet og øget effekt af foranstaltningen. Udover omlægning og udvidelse af kommunens døgntilbud har Børne- og Familieafdelingen omlagt Ungekontakten til et mere fleksibelt tilbud, der fremadrettet kan rumme unge med mere specialiserede vanskeligheder. Intentionen er at Ungekontakten fremadrettet kan understøtte alternativer til en anbringelse. Børne- og Familieafdelingen har i forbindelse med udmøntning af omlægningen, udarbejdet en strategi for unge i særlig udsatte positioner. (Bilag 1) Strategien beskriver, hvordan Børne- og Familieafdelingen sikrer en hurtig og insisterende ungeindsats, som er fagligt funderet. Strategien skal ligeledes sikre sammenhæng og fælles sprog mellem myndighedsområdet (familierådgiverne) og de lokale tilbud. 6

8 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Formålet med strategien er at definere, hvordan Børne- og Familieafdelingen fremadrettet vil arbejde med udsatte unge, så de unge sikres bedst mulige forudsætninger for at mestre eget liv og dermed klare sig i samfundet på lige vilkår med jævnaldrende unge. Strategien er udviklet med udgangspunkt i de politiske pejlemærker for 2012, som er vedtaget af Social og Sundhedsudvalget: Pejlemærke på ungeområdet: Hurtig og insisterende indsats i forhold til unge Styrkelse af opsøgende arbejde Hurtig handlen på unge med bekymrende adfærd Fagligt fundament på ungeområdet Udvikling af tilbud på ungeområdet Strategien beskriver, hvordan Børne- og Familieafdelingen vil styrke myndighedsarbejdet ved at en gruppe af familierådgivere fremover primært vil arbejde med ungegruppen, og derved at opnå et mere specialiseret og kvalificeret arbejde med de unge. Børne- og Familieafdelingens tilbud til udsatte unge skal fremover være fleksible, således, at der tages udgangspunkt i de unges behov og ikke tilbuddets struktur. Børne- og Familieafdelingen har udviklet og omlagt Ungekontakten og optimeret den faglige udvikling på Ungecentret Porten og i X,Y,Z, H- House således, at tilbuddene fremadrettet lever op til intentionerne i Ungestrategien Institutionerne skal fremadrettet dokumentere og evaluere indsatsen over for de unge og dermed sikre, at effekten af arbejdet, giver de unge de bedst mulige forudsætninger for at mestre eget liv. Arbejdet med udsatte unge skal baseres på netværksorienterede tilgange, så de unge fortsat oplever sig som en inkluderet del af fællesskaberne i lokalmiljøet, eks. fritidsklubber, skoler, praktiksteder osv. BILAG: 1 Åben Ungestrategi /12 7

9 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet. J.nr.: K09 Sagsnr.: 12/26529 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at Børne- og Ungeforvaltningens orientering om Social- og Integrationsministeriets og KL s 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Anbringelser af børn og unge har i en længere periode haft stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Social- og Integrationsministeriet har i samarbejde med KL fremsendt 10 anbefalinger til kommunerne, om hvordan kommunerne kan sikre en god godkendelse samt gode driftsorienterede tilsyn med plejefamilier, private opholdssteder samt døgninstitutioner for børn og unge, så der sikres høj kvalitet i anbringelserne, for at sikre anbragte børn og unges udvikling. Børne- og Ungeforvaltningen har på den baggrund gennemgået gældende praksis på området, og orienterer hermed Social og Sundhedsudvalget om Hvidovre Kommunes praksis med driftsorienterede tilsyn og godkendelser. I anbefalingerne anvendes en samlet betegnelse for anbringelsessteder, som dækker over plejefamilier, socialpædagogiske opholdsteder og døgninstitutioner. Hvidovre Kommune fører driftsorienteret tilsyn med ca. 34 plejefamilier. Der eksisterer pt. ikke socialpædagogiske opholdssteder i Hvidovre kommune. Tilsynet med kommunens to døgninstitutioner, Behandlingshjemmet Hvidborg og Ungecentret Porten, køber Børne- og Familieafdelingen eksternt i Kommunernes Revision. (BDO) 10 anbefalinger for Det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder 1. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for godkendelses- og tilsynsopgaven Godkendelses- og tilsynsopgaven er delegeret til Børne- og Familieafdelingens Familieplejeteam. Familieplejeteamet har ansvaret for de for generelle godkendelser og tilsyn af plejefamilier bosat i Hvidovre Kommune, som ikke har børn anbragt fra Hvidovre Kommune, samt konkrete godkendelser af plejefamilier bosat udenfor Hvidovre Kommune, som har børn fra Hvidovre anbragt. Det driftsorienterede tilsyn med kommunens 2 døgninstitutioner udføres eksternt af Kommunernes Revision. (BDO) Tilsynsrapporterne fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget 1 gang årligt. 8

10 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Ledelsen bør sikre klare retningslinjer for kommunernes godkendelses- og tilsynspraksis. Børne- og Familieafdelingen har udarbejdet standarder for Familieplejeteamets opgaver og funktioner, herunder spørgeguides, som anvendes overfor plejefamilier i godkendelsesproceduren og ved tilsyn. Standarden beskriver eksempelvis, hvordan familieplejekonsulenten efter det årlige driftsorienterede tilsyn med en plejefamilie, registrer eventuelle ændringer i familien, om de har deltaget i obligatoriske kurser og om de har behov for supervision. Desuden beskrives godkendelsen og hvorvidt der er særlige vilkår for denne. Familieplejeteamet udarbejder en vurdering og konklusion samt notat om eventuelle aftaler. Skemaet journaliseres efterfølgende, således at familierådgiveren har adgang til dokumentet. Familieplejeteamet påser ved tilsynet, at barnet/den unge får de lovpligtige personrettede tilsyn fra den anbringende kommune. Børne- og Familieafdelingen udarbejder hvert år en kontrakt med BDO om særlige fokusområder, for de årlige tilsyn på kommunens døgninstitutioner. 3. Forudsætningen for et godt tilsyn er en god godkendelse Børne- og Familieafdelingen har udarbejdet retningslinjer for godkendelsesproceduren, som bl.a. indbefatter en interviewguide, som anvendes i samtaler med de ansøgende plejefamilier. Guiden har til formål at sikre, at alle relevante oplysninger bliver indsamlet og drøftet med ansøgerne. Der afholdes mindst to møder med ansøgerne, og alle medlemmer af familien skal være til stede ved mindst en af samtalerne. På baggrund af samtalerne bliver der udarbejdet en socialrapport, som sammen med de lovpligtige indhentede attester og skemaer, er grundlaget for beslutning om godkendelsen. Ved en godkendelse af plejefamilier vægtes bl.a. plejeforældrenes familieforhold, boligforhold, uddannelsesbaggrund, arbejdsmæssige forhold, samt tilgang til børneopdragelse. 4. Kommunen skal sikre faglig bæredygtighed i opgaveløsningen Børne- og Ungeforvaltningen har organiseret godkendelse og tilsyn af plejefamilier i et Familieplejeteam, som har særlig ekspertise og erfaring på området. Volumen af sager i Hvidovre Kommune, sikrer et bæredygtigt miljø og et familieplejeteam, sammensat med de nødvendige kompetencer omkring pædagogik, jura og økonomi. Forvaltningen har valgt at benytte ekstern konsulentbistand til tilsynet af kommunens to døgninstitutioner, for at sikre høj kvalitet i tilsynet. Tilsynet på kun to døgninstitutioner vil ikke kunne generere ressourcer, der sikrer de nødvendige kompetencer til et kvalificeret tilsyn. 5. Det driftsorienterede og det personrettede tilsyn skal koordineres For anbragte børn fra Hvidovre Kommune som er anbragt i plejefamilier, hvor Familieplejeteamet fører tilsynet, sikres sammenhæng mellem det personrettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn ved mindst to årlige statusbesøg i plejefamilien, hvor både familierådgiver og familieplejekonsulent er til stede. Derudover kan der løbende afholdes samarbejdsmøder mellem familierådgiver og familieplejekonsulent. For anbragte børn fra andre kommuner, hvor Hvidovre Kommune har det 9

11 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget driftsorienterede tilsyn, underretter Familieplejeteamet den anbringende kommune, såfremt der er forhold i relation til den generelle godkendelse der ændrer sig, eller tilsynet taler med eller observerer børn der ikke trives. På Hvidovre Kommunes 2 døgninstitutioner udarbejder tilsynet (BDO) anbefalinger eller påbud til institutionen, hvis de observerer børn der ikke trives. Børne- og Familieafdelingen er forpligtiget til orientere den anbringende kommune om evt. påbud i institutionens tilsynsrapport. 6. Inddrag børnenes perspektiv i det driftsorienterede tilsyn og brug altid flere kilder BDO, som udfører det driftsorienterede tilsyn på kommunens 2 døgninstitutioner, inddrager altid børnenes perspektiv, ved at tale med udvalgte børn. Børnenes udtalelser fremgår tydeligt af tilsynsrapporterne og inddrages i de afsluttende anbefalinger til institutionen. Udover børnene, er pårørende, medarbejdere og ledere involveret i tilsynet. Børn, anbragt i familiepleje, inddrages ligeledes både ved det personrettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn. 7. Barnet bør vide, hvor det kan henvende sig ved akutte problemer på anbringelsesstedet Ud over det driftsorienterede tilsyn udfører Børne- og Familieafdelingens familierådgivere to gange årligt personrettede tilsyn med anbragte børn. En del af tilsynet er at foretage en børnesamtale med barnet på anbringelsesstedet. Formålet med samtalen er, at barnet bliver hørt i egen sag, samt at familierådgivere har mulighed for at vurdere, om barnet trives på anbringelsesstedet. Barnet vil ved denne samtale blive spurgt til forhold omkring anbringelsen og har derved mulighed for at udtrykke eventuelle problemer. Ofte vil barnet ved denne samtale blive oplyst, at de altid har mulighed for at ringe, hvis de har behov for at tale med deres familierådgiver. Børne- og Familieafdelingen overvejer pt. at oprette en særlig telefon til anbragte børn, så de til enhver tid kan komme i kontakt med en familierådgiver. 8. Fokusér på, om anbringelsesstedet understøtter børnenes udvikling Børne- og Familieafdelingen har et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at understøtte egne anbragte børns skolegang. PPR har tilsynet med det anbragte barns skoletilbud og vurderer løbende kvaliteten af undervisningstilbuddet. Både det driftsorienterede og det personrettet tilsyn har særligt fokus på barnets skolegang, sociale kompetencer og inklusion i lokalmiljøet. 9. Hav styr på opholdstedernes økonomi Børne- og Familieafdelingen har netop ansat en konsulent på anbringelsesområdet, som bl.a. har til opgave at sikre sammenhæng mellem kvalitet og økonomi på anbringelsesstederne, og derved vurdere tilbuddets pris i relation til den pædagogiske opgave. Ved det driftsorienterede tilsyn i plejefamilier skal plejefamilierne oplyse, såfremt der er sket økonomiske ændringer i familiens økonomi, samt hvis der er opstået gæld til det offentlige. Familieplejeteamet kan med plejefamiliens samtykke, indhente oplysninger omkring plejefamiliens økonomi, hos eks. skat, såfremt det skønnes at være relevant. 10

12 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Reager på faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet Ved det driftsorienterede tilsyn i plejefamilier er der opmærksomhed på, at godkendelsesgrundlaget fortsat er til stede, at der afholdes de lovpligtige personrettede tilsyn fra anbringende kommune, samt at plejefamilien tilbydes den lovpligtige efteruddannelse og at de deltager. Hvis familieplejekonsulenten vurderer, at der er behov for grundigere undersøgelse af godkendelsesgrundlaget, vil der blive aflagt flere besøg i plejefamilien, hvor eks. plejebarnet eller biologiske børn kan blive inddraget. I sager, hvor der vurderes ikke at være sammenhæng mellem godkendelse og de aktuelle forhold, kvaliteten i arbejdet med plejebarnet eller hvis den anbringende kommune ikke har ført de lovpligtige personrettede tilsyn, vil anbringende kommune blive kontaktet. Lederen af Familieplejeteamet er ansvarlig for evt. underretning. Kommunerne er forpligtiget til at sikre, at alle tilsynsrapporter ligger tilgængeligt på tilbudsportalen, således at det er muligt for den enkelte rådgiver, at orientere sig ved etablering af en anbringelse. I Børne- og Familieafdelingen kvalitetssikrer anbringelseskonsulenten alle anbringelser. 11

13 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Procedure for underretninger J.nr.: A26 Sagsnr.: 12/26531 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Skoleudvalget 1. at Børne- og Ungeforvaltningens orientering om KL s 12 opmærksomhedspunkter vedrørende kommunernes håndtering af underretninger tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Landets borgmestre modtog i midten af maj 2012 et brev fra KL vedrørende kommunernes håndtering af underretninger. Baggrunden for henvendelsen var at Ankestyrelsens i april 2012 publicerede sin kulegravning af de 10 værste sager om overgreb mod børn. Rapporten viser hvor vigtigt det er, at pædagoger, lærere og alle omkring børnene underretter, og ikke mindst at kommunerne tager underretningerne alvorligt. Brevet indeholder overordnet et råd om, at kommunerne tilslutter sig DUBU eller et lignende it-system for at kunne skabe sig overblik over deres mange børnesager. Børne- og Ungeforvaltningen har skrevet kontrakt vedrørende tilslutning til DUBU og begynder implementeringen af den tilhørende børnefaglige undersøgelsesmetode ICS, Integrated Children s System, i efteråret Desuden nævner KL, at Social- og Integrationsministeren foreslår kommunerne at oprette en central enhed, der skal håndtere alle underretninger. Børne- og Ungeforvaltningen har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal oprettes en central enhed i Børne- og Familieafdelingen til håndtering af underretninger. Børne- og Familieafdelingen har gode erfaringer med, at alle familierådgiverne i afdelingen er i stand til at håndtere underretninger. Det betyder, at alle familierådgiverne er opmærksomme på og lærer at behandle underretningerne korrekt. Brevet indeholder 12 opmærksomhedspunker for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet. Børne- og Ungeforvaltningen gennemgår hermed de 12 punkter, både i forhold til, hvad Børne- og Ungeforvaltningen allerede gør, og i forhold til hvad Børne- og Ungeforvaltningen agter at gøre fremadrettet. De 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger. 12

14 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeforvaltningen har i fusionsprogrammet udarbejdet nye politikker og retningslinjer. Det gælder den nye sammenhængende børnepolitik, en ny udgave af indsatsmodellen itide og en ny udgave af vejledningen for de tværfaglige netværk. Disse politikker og retningslinjer sikrer øget opmærksomhed på de børn og unge, der mistrives og på børne- og ungemedarbejderes handlemuligheder, når de bliver bekymret for børn og unges trivsel; herunder hvornår og hvordan en underretning skal udfærdiges, og hvordan underretningen behandles i Børne- og Familieafdelingen. Ligeledes beskrives, hvordan samarbejdet mellem skoler, dagtilbud, klubber, forvaltning osv. skal foregå fremadrettet. Børne- og Ungeforvaltningen vil fremover orientere Social- og Sundhedsudvalget én gang om året, om de underretninger Børne- og Familieafdelingen har modtaget i det forløbne år. Orientering om underretningerne fra 2011 vedlægges som bilag. 2. Væsentligt at alle omkring barnet har en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel. Indsatsmodellen itide indeholder en optegnelse af de signaler børn og unge kan have som tegn på mistrivsel. Signalerne er opdelt på generelle signaler for alle børn og unge og herefter aldersopdelte specifikke signaler. Desuden er der nævnt signaler, der specielt vedrører børns og unges signaler ved vold og seksuelle overgreb. For at implementere itide på ny, således at alle medarbejdere får kendskab til modellen, er der lagt en plan for implementeringen, herunder hvordan nye medarbejdere i kommunen løbende introduceres til indsatsmodellen. Ejerskabet til modellen kommer samtidig af et tæt samarbejde i de tværfaglige netværk, hvor modellen er det redskab, alle medarbejderne fremadrettet skal bruge. 3. Målrettet samarbejde en forudsætning, når der skal tages hånd om et barn, der udviser tegn på overgreb eller mistrivsel. Ud over de omtalte politikker og retningslinjer har Børne- og Ungeforvaltningen besluttet, at Børne- og Familieafdelingens familierådgivere skal være tilstede på folkeskolerne i Hvidovre 1 gang om ugen. Det er, ud over de tværfaglige netværk, med til at sikre et tidligt forebyggende samarbejde omkring børn og unge i Hvidovre Kommune. Børne- og Ungeforvaltningen har nedsat en indsatsgruppe på tværs af alle afdelinger, som træder sammen i seksuelle overgrebssager eller andre voldsomme sager, således at koordinationen i disse sager fungerer optimalt. 4. Forældreinddragelse bør altid vige, hvis hensynet til barnet tilsiger det. En underretning fra børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune skal altid være underskrevet af en leder og være forelagt forældrene inden den afsendes til Børne- og Familieafdelingen. Forældrene skal have et brev tilsendt inden 10 dage fra underretningen er modtaget, 13

15 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget med en mødeindkaldelse til et underetningsmøde. Underretteren skal deltage i mødet. Ny lovgivning pr. 1. juli 2012 giver Børne- og Familieafdelingen adgang til et hjem uden retskendelse, som led i en børnefaglig undersøgelse, hvis det er nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed og udvikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. 5. Barnet og den unge skal altid høres og inddrages i sagsbehandlingen. Børne- og Familieafdelingen afholder altid børnesamtaler med børnene. Børnesamtalerne skal sikre, at børnenes meninger og holdninger bliver hørt og inddraget i sagsbehandlingen, således at børnene også føler, at de har indflydelse på, hvad der sker i deres liv. Børne- og Ungeforvaltningen har tilmeldt sig DUBU for, at familierådgiverne kan have et sagsunderstøttende system, der kontinuerligt holder familierådgiverne ajour med de lovpligtige handlinger, der skal foretages i sagerne, herunder inddragelse af barnet eller den unge. I Børne- og Familieafdelingen bruger familierådgiverne bl.a. metoderne Signs Of Safty og De tre huse i deres børnesamtaler. 6. Der bør være en ensartet opfattelse af, hvad der betragtes som en underretning. Børne- og Familieafdelingen har en overordnet vejledning vedrørende underretninger. Børne- og Familieafdelingen vil i løbet af efteråret udfærdige mere specifikke retningslinjer for, hvordan underretninger fra forskellige personer skal håndteres, herunder anonyme underretninger. For at sikre det faglige niveau i sagerne, udfører Børne- og Familieafdelingen ca. to gange om året en sagsgennemgang hos alle familierådgivere med fokus på et eller flere områder i sagsbehandlingen. Fremover vil børn, hvor skole eller dagtilbud overvejer at underrette, blive drøftet i de tværfaglige teams inden underretningen sendes til Børne- og Familieafdelingen.(undtaget er akutte underretninger) Det skal dels sikre et ensartet opfattelse af hvad der betragtes som en underretning, dels udnytte de tværfaglige kompetencer, som de tværfaglige teams repræsenterer. I forbindelse med Hvidovre Kommunes nye hjemmeside vil Børne- og Ungeforvaltningen udfærdige en side, der omhandler underretninger. 7. Der bør være klare retningslinjer for modtagelse og kategorisering af underretninger. Børne- og Ungeforvaltningen har ikke et nedskrevet regelsæt for modtagelse og kategorisering af underretninger. Alle underretninger, der modtages i Børne- og Familieafdelingen registreres med hvor de kommer fra, hvilken dato de er kommet, hvornår kvitteringen for underretningen er sendt, og hvem underretningen omhandler. 14

16 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget I forbindelse med familierådgivernes arbejde på skolerne vil det fremover også blive registreret, hvilken skole eller dagtilbud barnet går i. Alle familierådgivere behandler alle arter af underretninger, der hører til deres sagsstamme. Dette gælder også underretninger fra andre kommuner. Akutte underretninger behandles hurtigt i et samarbejde mellem familierådgiver, konsulenter og ledere. 8. Registrering af underretninger en nødvendighed En administrativ medarbejder registrerer alle underretninger i et særligt skema. Når Børne- og Ungeforvaltningen får DUBU vil forvaltningen vurdere, hvordan underretningerne registreres mest hensigtsmæssigt, således at de ønskede oplysninger bliver lettest tilgængelige. 9. Hvem, hvordan og hvornår handles på underretninger og hvem følger op. Det vil fremadrettet blive drøftet i Børne- og Ungeforvaltningen om den nuværende behandling af underretninger skal ændres. Familierådgiverne vil fremover give en tilbagemelding til de professionelle underrettere, om underretningen har givet anledning til handling. 10. Væsentligt at der følges op på tværkommunale underretninger om familier med udsatte børn der flytter fra og til kommunen. Ifølge ny lovgivning fra 1. juli 2012 skal fraflytningskommunen fremsende nødvendigt sagsmateriale indeholdende en opsummering af relevante vurderinger til den nye kommune. Børne- og Familieafdelingen har tradition for, i vanskelige sager der overgives til ny kommune, at møde personligt op i den nye kommune, hvis det er praktisk muligt. 11. Fagligheden i sagsbehandlingen bør optimeres. Børne- og Familieafdelingen vil udarbejde et introduktionsforløb for nye familierådgivere, hvor der udover rent praktiske oplysninger også vil være en gennemgang af Børne- og Familieafdelingens faglige praksis på nøgleområder som underretninger, tilsyn, forebyggelse, inddragelse m.m. Børne- og Familieafdelingen har iværksat en etårig intern uddannelse, Hvidovreuddannelsen i foråret 2012, som har til formål at skabe et fælles børne- og familiesyn for de medarbejdere, der har kontakt til børn og unge og deres familier. Det er hensigten, at alle disse medarbejdere skal gennemgå kurset. Konsulenterne og ledende socialrådgiver i Børne- og Familieafdelingen tilrettelægger undervisning for familierådgiverne og har sparring med rådgiverne både gruppevis og individuelt. Desuden har Børne- og Familieafdelingen en mentorordning, hvor erfarne rådgivere sparrer med nye rådgivere. 12. Vigtigt med skærpet opmærksomhed på sagsbehandlerskift Familierådgiverne har hver en liste over de familier, de har i deres sagsstamme. Ved sagsbehandlerskift bliver listen påført de væsentligste oplysninger om familien samt de arbejdsopgaver, der umiddelbart skal udføres. Således har den nye familierådgiver 15

17 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget hurtigt et overblik over sagsstammen og de opgaver, der venter. BILAG: 1 Åben Underretninger /12 16

18 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Kvartalsvis orientering om anbringelser og anbringelser ud over det 18. år J.nr.: P05 Sagsnr.: 12/12406 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at Social- og Sundhedsudvalget tager orientering vedrørende Børne- og Ungeforvaltningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning. 2. at Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om antallet af anbringelser for årene 2007 til medio 2012 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Orientering om anbringelser ud over det 18 år. i perioden november 2011 til Juli På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget at udlægge kompetencen til afgørelse om forsat anbringelse udover det 18. år til Børneog Ungeforvaltningen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Ungeforvaltningen i 2012 orienterer udvalget om behandlede sager hver 3. mdr. Den udlagte kompetence evalueres ved udgangen af Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når de fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsat i forhold til den unges overgang til voksenlivet. I samarbejde med den unge revideres handleplanen og der tages stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold. Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse. Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen i flg. lov om social service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for efterværn og i givet fald, hvilken type foranstaltninger der påtænkes iværksat. Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid. I perioden marts 2012 til Juli 2012, har Børne- og Familieafdelingen ikke behandlet og ydet efterværn, idet der ikke har været unge der havde behovet. Som yderligere orientering til Social- og Sundhedsudvalget vedlægges en opgørelse over børn og unge anbragt uden for hjemmet i perioden 2007 til 2. kvartal

19 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget I vedlagte oversigt, er anført oplysninger om antallet af anbragte børn og unge kvartalsvis. Oversigten er opdelt efter barnets anbringelsesform. Antallet af børn med fysisk og psykisk handicap er medtaget i opgørelsen separat samt i det samlede tal. Organisatorisk var Børnehandicapgruppen tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen. I december 2010, blev gruppen en del af Børne- og Ungeforvaltningen, hvilket kan læses som en stigning i anbringelsestallet. BILAG: 1 Åben Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene pdf /12 18

20 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Status på Partnerskabsprojektet J.nr.: P20 Sagsnr.: 12/15137 INDSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen og Central- og Kulturforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Skoleudvalget 1. at tage orientering om status på partnerskabsprojektet til efterretning SAGSFREMSTILLING Partnerskabsprojektet, som Hvidovre Kommune gennemfører med støtte fra Social- og integrationsministeriet, har nu været i gang i lidt over to år af den fireårige projektperiode. Der følger her en kort status på projektets fremdrift og resultater. Formålet med projektet er bl.a. at gennemføre aktiviteter og konkrete tiltag, der bidrager til at forebygge marginalisering af tosprogede børn og unge i Avedøre Stationsby. Fokus er på at udvikle metoder og tilgange der fremmer, at de unge opnår kompetencer og kvalifikationer, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I projektet er der følgende indsatsområder og aktiviteter målrettet unge i alderen år i Avedøre Stationsby: 1. Fagligt svage børn og unge Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Turbodansk og turbomatematik Ekskursionsforløb Styrket inddragelse af fagligt svage nydanske unge i idræts- og foreningslivet Udvidet skole-hjemsamarbejde Kompetenceudvikling af nydanske forældre 2. Unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Intensive opkvalificerings- og kompetenceafklaringsforløb Fritidsjobformidling Forældreinddragelse i forhold til valg af uddannelse Revision af 10. klasse Fastholdelsesindsats på uddannelsesinstitutionerne 3. Organisering og tværfagligt samarbejde Er en integreret del af de to indsatsområder og skal styrke erfaringsopsamling, netværk og koordinering. Tilsammen udgør disse aktiviteter tillige en stor del kommunens integrationsindsats på børne- og ungeområdet. Partnerskabsprojektet koordineres således også tæt med projektet Vil du med på opdagelse? på 0-6 års området, hvor formålet er at øge nydanske forældres indsigt i institutionernes hverdag og sikre børnene en god overgang til skolen. Midtvejsevaluering Ved opstarten af partnerskabet havde Hvidovre Kommune opstillet seks langsigtede og fem kortsigtede resultater, som forventedes indfriet ved afslutningen af partnerskabsperioden (ultimo 2013). Rambøll har gennemført en midtvejsevaluering af 19

21 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget projektet, konklusionen er, at mange af de kortsigtede resultater allerede er opnået og de langsigtede er godt på vej. Den samlede evaluering er vedlagt som bilag. Her midt i forløbet er status, at: Fire af de kortsigtede og et af de langsigtede resultater er realiseret. Et af de kortsigtede resultater og et af de langsigtede resultater er godt på vej til at blive realiseret. Fire af de langsigtede resultater er ikke realiseret og har behov for større fokus, for at det realistisk kan realiseres inden partnerskabet udløber. I bilaget kan ses en oversigt over de kortsigtede og langsigtede resultater som kommunen har opnået. Særligt interessante resultater findes inden for indsatsområdet "Fagligt svage nydanske børn og unge" hvor hovedparten (3/4) af de kortsigtede resultater er opnået og langt størstedelen af de i alt syv aktiviteter inden for indsatsområdet er enten godt i gang eller fuldt implementeret. Særligt aktiviteten "Turbodansk" har opnået gode resultater. Andelen af ikke-læsere er i løbet af indsatsperioden faldet med 29 %. Resultatet er særligt positivt, da man ofte ser den modsatte tendens; nemlig at elevernes testresultater bliver dårligere i løbet af mellemtrinnet. Dette skyldes, at mange elever i målgruppen har vanskeligt ved at gå fra at være formelle læsere til indholdslæsere, fordi de har en lille omverdensforståelse og dermed et lille begrebsapparat. Dermed har også aktiviteten "Ekskursionsforløb" bidraget til de positive resultater, idet aktiviteten har styrket målgruppens omverdensforståelse og udvidet børnenes begrebsapparat. Det udvidede begrebsapparat har gjort det nemmere for eleverne at gå fra at være formelle læsere til at blive indholdslæsere. Partnerskabsprojektets udfordringer Evalueringen peger endvidere på, at Hvidovre Kommune i de første to år af projektperioden har stået overfor nogle organisatoriske og strukturelle vanskeligheder, hvilket har resulteret i en periode uden Styregruppe og deraf manglende ejerskab over nogle af aktiviteterne og en uklar ansvarsfordeling. Det har resulteret i manglende implementering af følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling af nydanske forældre Styrket inddragelse af fagligt svage nydanske unge i idræts- og foreningslivet. Revision af 10. klasse Der er taget hånd om de organisatoriske og strukturelle vanskeligheder ved, at en ny og slagkraftig styrgruppe trådte til i sensommeren Det har skabt det nødvendige ejerskab til projektet. Herudover har organisationsændringen og etableringen af én Børne- og Ungeforvaltning skabt et tydeligt ansvar og klare samarbejdsflader for de aktiviteter, der før gik på tværs af to forvaltninger. Der er således skabt et solidt fundament for at arbejde intensivt med at nå i mål med ovenstående aktiviteter sidste del af projektperioden. Evalueringen peger også på Enghøjskolens lukning som en potentiel udfordring for partnerskabsprojektet. Enghøjskolen har været omdrejningspunkt for aktiviteterne under indsatsområdet Fagligt svage børn og unge. For at imødekomme denne potentielle udfordring har forvaltningen i samarbejdet med skolerne i området hen over foråret arbejdet målrettet med at finde den bedste løsning, der sikrer, at aktiviteterne under indsatsområde 1, fortsat kan løftes i projektperioden. Det har været helt centralt, 20

22 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget at de gode erfaringer og den viden, der er opnået i de første to år af projektperioden ikke skulle gå tabt. Ligesom der fortsat skal tages hånd om de udvalgte børn, der får særlig opmærksomhed i partnerskabsprojektet. En overvejende del af disse børn er sammen tovholderen på partnerskabsprojektet fra Enghøjskolen, flyttet til Engstrandskolen. Derfor forankres projektet her fremover. De børn der flytter til henholdsvis Avedøre Skole og Frydenhøjskolen vil stadig få en særlig opmærksomhed. De aktiviteter evalueringen fremhæver, har brug for større fokus bliver der arbejdet målrettet med i den sidste del af projektperioden. Det drejer sig om: Kompetenceudvikling af nydanske forældre Revision af 10. klasse Styrket inddragelse af fagligt svage nydanske unge i idræts- og foreningslivet. BILAG: 1 Åben Midtvejsevaluering Hvidovre 95062/12 2 Åben Oversigt over resultater opnået på kort sigt /12 3 Åben Notat til Kultur- og Fritidsudvalget om midtvejsevaluering /12 21

23 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Projekt nr IT løft for dagtilbudsområdet J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/33303 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, 1. at godkende anlægsbevilling svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på kr. 2. at frigive det afsatte rådighedsbeløb på kr. SAGSFREMSTILLING I budget 2012 har Kommunalbestyrelsen afsat et rådighedsbeløb på kr. vedrørende it løft på dagtilbudsområdet. Daginstitutionerne i Hvidovre har gennem en årrække udtrykt behov for mere tidssvarende it-ressourcer, da der er et stigende behov for, at der er andre end lederen, der kan benytte en PC som arbejdsværktøj. Det gælder både søgning på internettet i forbindelse med planlægning af aktiviteter samt skriftlig dokumentation af den pædagogiske hverdag i institutionen. Udmøntningen harmonerer med den vedtagne it-vision På vej mod digital dannelse, der stiller krav til behovet for adgang til PC eller lignende for det pædagogiske personale. Endvidere beskriver strategien behovet for kompetenceudvikling af medarbejderne i institutionerne, så de bliver i stand til at kunne støtte børnene i deres digitale udvikling. De bevilgede midler skal derfor anvendes til systematisk at påbegynde at gøre de kommunale institutioners it-ressourcer mere tidssvarende. I første omgang vil det blive prioriteret, at der installeres it til dagplejepædagogerne i legestuerne samt indkøbes pc er til de institutioner, hvor der umiddelbart er mulighed for at tilslutte flere pc er. ØKONOMISKE KONSEKVENSER På investeringsoversigten i Budget 2012 er der til projekt 5741, IT løft for dagtilbudsområdet, afsat rådighedsbeløb på kr. Hertil søges anlægsbevilling på kr. i Udgiften til pc er og kabling i dagplejen forventes at beløbe sig til ca kr. En standard pc koster ca kr., hvorfor der kan indkøbes ca. 43 pc er til institutionerne. BORGERRETTEDE KONSEKVENSER Investeringen er en forudsætning for, at pædagogerne i kommunens dagtilbud kan understøtte udviklingen af børnenes it kundskaber. 22

24 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Med investeringen får personalet adgang til en PC, som kan bruges i arbejdet med at øge børnenes it kundskaber samt i forbindelse med dokumentationen af det daglige arbejde. 23

25 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Udvikling i antallet af fødsler 2. kvartal 2012 J.nr.: I02 Sagsnr.: 11/54780 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler i 2. kvartal 2012 tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Social- og Sundhedsudvalget behandlede på deres møde d. 6. februar 2012 udviklingen i antallet af fødsler for 2011, og udbad sig i den forbindelse, fremover at blive orienteret hvert kvartal om udviklingen i antal fødsler. På mødet d. 6. juni 2012 blev udvalget orienteret om udviklingen i 1. kvartal af Hermed foreligger opgørelsen af antal fødsler i 2. kvartal I 2. kvartal 2012 er antallet af fødsler 142. Udviklingen i antal fødsler i 2. kvartal ( ): Antal En sammenligning af første halvår i 2011, med første halvår i 2012, viser en stigning i antal fødsler. Første halvår af 2011 = 256 nyfødte. Første halvår af 2012 = 284 nyfødte. Ovenstående kan give en indikation af, at det samlede fødselstal for 2012, vil slutte højere end det samlede antal fødsler i På den anden side, endte det samlede antal fødsler i 2011 noget lavere end de foregående år, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at vente til opgørelsen fra 3. kvartal kan indhentes, førend der gives et bud på den samlede udvikling i De sidste nye tal fra Sundhedsplejerskerne viser, at der over sommeren er født mange børn, og der frem til 1. august nu er født 350 børn. Det svarer cirka til de 600 børn, der normalt fødes på årsbasis. 24

26 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Forslag til implementering af madvision, herunder reviderede rammer for børnemadsvalg 2012 samt køkkenombygninger J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/3373 INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at tage implementering af Hvidovre Kommunes madvision til efterretning 2. at tage til efterretning at definitionen af daginstitutioner med flere enheder justeres, således at gennemførelsen af madvalget bliver ens i kommunens dagtilbud 3. at tage til efterretning at madordningen kan starte op i flere tempi, samt at der administrativt kan gives dispensation til, at der ikke produceres mad i hele institutionen, hvis køkkenombygningen ikke kan blive klar i at tage orientering om screening af institutionskøkkener til efterretning 5. at tage til efterretning at ombygninger af institutionskøkkener påbegyndes i 2012 for de 2,84 mio. der resterer i puljen til ombygning af institutionskøkkener og de ca. 4 mio. kr., der endnu ikke er disponeret på den pulje, der er afsat til vedligeholdelse af Hvidovre Kommunes dagtilbud i 2012, samt 6. at afsætte et rådighedsbeløb og give en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til ombygning af institutionskøkkener, som finansieres af kassebeholdningen. SAGSFREMSTILLING Implementering af Madvisionen Et enigt Social- og Sundhedsudvalg vedtog d. 11. oktober 2011 Hvidovre Kommunes Madvision for 0-6-års området. Visionen er, at det sunde frokostmåltid skal være en del af dagligdagen i alle 0-6-års institutioner i Hvidovre Kommune. Det blev også besluttet, at udmøntningen skulle bygge på tre fokuspunkter: kvalitet, forældreoplysning og pris. Madvisionen blev besluttet på baggrund af de køkkenombygninger og udvidelser, der er foretaget i en stor del af kommunens institutioner. Her er 30 ud af kommunens 39 daginstitutioner i dag i stand til at tilberede mad i eget produktions- eller smør-selvkøkken. I princippet kan der produceres mad i alle 30 køkkener, men køkkenerne er ikke af en sådan standard og indretning, at der kan ske fuld madproduktion. Det er således kun 8 af de 30 køkkener, der har mulighed for fuld madproduktion til alle børnene i institutionen. De resterende 22 institutioner, som alle er kombinerede institutioner, har godkendte produktionskøkkener, men ikke de nødvendige maskiner og pladsforhold, der gør det muligt, at lave egenproduceret varm mad til alle børn. På trods af alle ombygningerne benyttes køkkenerne på nuværende tidspunkt ikke i det 25

27 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget omfang, de var tiltænkt. Kun en enkelt børnehave serverer mad i perioden fra 1. august juli Alle øvrige forældrebestyrelser i børnehaverne har indtil videre fravalgt frokostordningen. Forvaltningen ser gerne, at køkkenerne og det indkøbte køkkenudstyr benyttes langt mere, hvilket kun kan ske ved, at så mange som muligt vælger madordningen. Forvaltningens vurdering er, at et tilvalg af madordningen kun sker fra forældrenes side, hvis de føler, der kan produceres ordentlig mad i deres institution. Den 6. juni 2012 tog Social- og Sundhedsudvalget orientering vedrørende udmøntning af madvisionen til efterretning, herunder status på den nedsatte projektgruppes arbejde med hhv. kvalitet, forældreoplysning og pris. Sammenhængen mellem pris og kvalitet er vigtig for forældrenes holdning til frokostordning og forældreoplysningen er vigtig, fordi udviklingen omkring frokostordningen ikke har stået stille siden sidste madvalg. Forvaltningen arbejder derfor på at sikre, at forældrene har et så oplyst grundlag som muligt, at træffe deres beslutning ud fra, når der skal være valg til efteråret. Derved arbejdes også på at sikre, at det produktionsapparat som er etableret, kommer i brug. Endvidere vil forvaltningen gerne sikre, at flest mulige køkkener har en kapacitet, så der kan produceres mad til alle institutionens børn. Madordning og pædagogik Siden juni har Børne- og Ungeforvaltningen indset, at den pædagogiske dimension af frokostordningen vægtes højt af institutionerne. I forbindelse med implementeringen af visionen har institutionslederne lagt stor vægt på de mange fordele, der rent pædagogisk er ved at have madordning i institutionerne. Derfor vil der fremadrettet også blive arbejdet med denne dimension. De fælles måltider rummer et stort potentiale for at arbejde pædagogisk med mad og måltider. Maden kan andet og mere end at blive til mæthed i maven og gøre fysisk veltilpas. Fælles måltider lægger op til at arbejde med begreber som fx maddannelse, madmod, inddragelse og fællesskab. Men fælles måltider er også med til at skabe integration, respekt og socialisering, alt sammen til stor glæde for børn, personale samt forældre. At maden tilberedes i institutionen giver rig mulighed for at understøtte og berige de pædagogiske projekter. I Børnehuset Enghøj har børnene henover sommeren lært om årstidernes forskellige grøntsager, hvordan de ser ud, dufter og føles før og efter, de tilberedes. Børnene kan gennem madlavning, få en viden om dyrkning af grøntsager og de kan komme med i køkkenet og tilberede maden, så det bliver en naturlig og integreret del af hverdagen i institutionen. Hvis maden i Hvidovre Kommunes institutioner bliver økologisk, vil det være helt nødvendigt at spise årstidens grønt, samt udnytte maden optimalt og undgå madspild. Dette kan ligeledes inspirere til pædagogiske projekter. Behov for mindre justeringer ift. rammerne for madvalg Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. september 2010 rammer for valg af den fleksible frokostordning i daginstitutionerne. Den fleksible frokostordning blev indført af den daværende regering i 2010, og i 4. kvartal 2010 blev der første gang afholdt afstemning 26

28 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget om frokostordningen i alle børnehaver i Hvidovre. Vuggestuemaden var ikke på valg i 2010, da denne ved Budget 2011 blev besluttet indeholdt i dagtilbudstaksten. I 4. kvartal 2012 skal der igen afholdes afstemning om madordningen. Børne- og Ungeforvaltningen vurderer, at der vil være behov for at foretage et par mindre justeringer i forhold til de oprindeligt vedtagne rammer i Hvidovre Kommune. Justeringerne er: definitionen af enheder, indfasning i flere tempi og én samlet beslutning om fravalg såfremt vuggestuemaden separeres fra dagtilbudstaksten. Definition af enheder Efter dagtilbudsloven kan et dagtilbud bestå af flere fysisk adskilte enheder. I daginstitutioner med flere enheder skal fravalg af madordningen ske for hver enhed. Det betyder, at institutioner beliggende på flere adresser kan have fysiske enheder både med og uden madordning. I forbindelse med det første madvalg i 2010 besluttede Hvidovre Kommune at tolke lovgivning omkring afstemningen meget restriktivt. Tolkningen giver udfordringer for de sammenlagte institutioner, der bor på flere adresser. Med de nuværende regler skal der stemmes separat i de to huse, hvilket gør, at der kan være madordning i det ene og ikke det andet hus. Forældrene har derfor ikke vished for, om de skriver deres barn op til en institution med eller uden madordning. Endvidere kan kommunens takstopkrævningssystem ikke håndtere differentierede opkrævninger inden for samme institution, hvorfor det administrativt ikke er muligt at have forskellige takster inden for samme institution. For at sikre en hensigtsmæssig implementering af madordningen er det nødvendigt at redefinere tolkningen af enheder, og derved komme uhensigtsmæssighederne til livs. Børne- og Ungeforvaltningen anbefaler derfor, at institutioner, på trods af flere fysiske enheder, skal betragtes som en enhed, og derfor foretages kun et valg af forældrebestyrelsen. En tolkning som andre kommuner ligeledes anvender. Indfasning i flere tempi Der findes i lovgivningen ingen anvisninger for opstartsdato af madordning i institutioner, hvor den endnu ikke findes. Børne- og Ungeforvaltningen anbefaler, at institutionerne kan starte op i det tempo, der er hensigtsmæssigt for dem, i dialog med Dagtilbudsafdelingen. Som udgangspunkt anbefales det, at ordningen enten starter 1. maj 2013, når de store børnehavebørn er startet i fritidsordning, eller 1. august 2013 lige efter sommerferie. Det anbefales ligeledes, at det i dialog med forvaltningen kan besluttes, at der ikke produceres mad til hele institutionen, men kun til fx vuggestuebørnene, hvis køkkenet på grund af ombygninger ikke kan nå at blive klar i Institutioner, der pt. ikke har faciliteter til egenproduktion af mad til alle børn kan således ved madvalget i 2012 give et betinget ja, således at tilvalget først træder endeligt i kraft, når og hvis der etableres kapacitet til egenproduktion. Institutionen kan selvfølgelig, hvis de selv ønsker det, vælge cateringmad og derved starte madordning op på trods af manglende køkkenfaciliteter. 27

29 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Èn samlet beslutning om fravalg af frokostordningen i aldersintegrerede institutioner Såfremt Kommunalbestyrelsen i forbindelse med Budget 2013 beslutter at tage vuggestuemaden ud af dagtilbudstaksten, er der ligeledes behov for en præcisering. Såfremt vuggestuemaden i forbindelse med budgetforhandlingerne ikke længere indgår som en del af dagtilbudstaksten vil forældrebestyrelsen i de aldersintegrerede institutioner skulle træffe en fælles beslutning om frokostordning for hele institutionen og altså ikke en beslutning for hhv. vuggestuebørnene og børnehavebørnene. Køkkenombygninger På baggrund af den vedtagne lov om frokostordning og i forbindelse med vedtagelse af budget 2009, afsatte Kommunalbestyrelsen 10 mio. kr. i anlæg til køkkenombygninger i kommunens daginstitutioner. Målsætningen var, at kommunen inden for budgetrammen skulle servere den bedst mulige mad til flest mulige børn. På den baggrund blev institutionernes faciliteter gennemgået for at finde den mest hensigtsmæssige løsning for den enkelte institution, så der kunne foretages de nødvendige tilpasningsarbejder. Køkkenerne i de rene vuggestuer blev ikke gennemgået, da de allerede producerede mad. Nogle køkkener måtte på grund af et behov for omfattende ombygning erklæres uegnet til ombygning budgettet taget i betragtning. Ca. 35 køkkener blev ombygget og fik status som køkkener med delvis tilvirkning. Screening af køkkener Den screening og de tegninger som blev udarbejdet i forbindelse med anlægsbevillingen på 10 mio. kr., og som der er ombygget køkkener efter, er på mange måder rigtig god. Men kravene til køkkenforholdene er siden 2009 blevet slækket, der er kommet bedre køkkenmaskiner på markedet, og det er blevet muligt at have børn med i køkkenet. Erfaringer fra andre kommuner viser desuden, at det er dyrere for institutionerne ikke at kunne producere maden fra grunden. Endvidere kræves der ved omlægning til økologisk produktion større sikkerhed for adskillelse af forskellige fødevarer. Forvaltningens vurdering er, ud fra disse faktorer er, at det vil være muligt at opgradere størstedelen af kommunens 0-6 års institutioners køkkener til fuld madproduktion, indenfor et budget på ca. 8 mio. kr.. At gennemføre en screening af samtlige institutionskøkkener, inden den politiske behandling af Budget 2013, vil ikke være mulig. Dog har der været brug for at få et overblik over, hvilke anlægsudgifter kommunen kan komme til at stå overfor, hvis køkkenerne skal have større produktionskapacitet samt håndtere økologi. Børne- og Ungeforvaltningen har derfor i samarbejde med Københavns Madhus og Kent Pedersen Arkitektfirma (der også medvirkede ved første screening) foretaget en præscreening af 27 køkkener i 19 institutioner (se bilag). Præscreeningen viser, at de fleste af de screenede køkkener kan opgraderes til fuld økologisk produktion med den rette maskinpark. Nogle institutioner har behov for ombygning eller tilbygning af sideliggende lokaler, og her vil det være nødvendigt at foretage konkrete beslutninger fra sted til sted. Nogle af de væsentlige forbehold er, at der muligvis er andre institutioner, hvor en ombygning af 28

30 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget køkkenet vil være vanskeligt i forhold til bygningens indretning og stand i øvrigt eller hvor en ombygning fortsat bliver meget dyr set i forhold til antallet af børn i institutionen. Det vil i de enkelte tilfælde blive vurderet, om en ombygning er rentabel, hvorfor nogle ombygninger også først vil blive igangsat i Endeligt er det vigtigt at bemærke, at brand og flugtvejsplaner skal gennemgås. Ligesom priserne på køkkenudstyr er vejledende. Samlet set er resultatet af præscreeningen, at der på de institutioner, der er screenet, skal bruges ca. 14 mio. kr. på at opgradere køkkenerne. De 14 mio. kr. fordeler sig på hhv. 6 mio. kr. på fornyet maskinpark, og ca. 8 mio. kr. i ombygninger. Præscreeningen skal kvalificeres af Teknisk Forvaltning. Desuden skal det bemærkes, at der er 14 institutioner, der ikke har været en del af præscreeningen. Igangsættelse af køkkenombygninger for restbeløb Den seneste opgørelse af den politisk afsatte anlægspulje til ombygning af institutionskøkkener viser, at der er resterende midler i puljen for 2,84 mio. kr. Heraf er der forud disponeret midler til ombygning af køkkenet i Børnehuset Krebsen. De resterende midler er endnu ikke disponeret. Der ud over er der endnu ubrugte midler, ca. 4 mio. kr., på den pulje, der er afsat til istandsættelse og vedligeholdelse af Hvidovre Kommunes daginstitutioner i Der udestår derfor en finansiering på 8 mio. kr. til opgradering af køkkener, hvis man vælger at opgradere alle køkkenerne. Børne- og Ungeforvaltningen vil derfor i samarbejde med Teknisk Forvaltning og kommunens institutioner indlede opgraderingen af institutionskøkkenerne allerede i indeværende år. Prioriteringen af midlerne vil blive foretaget dels ud fra en dialog med institutionerne og deres bestyrelser forud for madvalget de institutioner, der brændende ønsker en madordning prioriteres frem for institutioner, hvor holdningen er mere lunken dels en vurdering af, at en opgradering kan iværksættes relativt hurtigt. De samlede investeringer skal ses i sammenhæng med det kommende forældrevalg. Det endelige behov vil selvfølgelig afhænge af, hvor mange institutioner der ender med at tilvælge madordningen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER På baggrund af ovennævnte præscreening samt mulighed for at påbegynde opgradering af institutionskøkkener allerede i indeværende år, vil en opgradering af institutionskøkkenerne i 2013 kræve et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på yderligere 8 mio. kr. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Gode fælles måltider kan: Sørge for, at alle børn får den mad, de har behov for. Garantere frisk mad, der er tilberedt lige før servering. Grundlægge gode kostvaner ved at præsentere en større alsidighed og variation, både i råvarer og i menuen. Inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det. 29

31 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Børn, der spiser sundt, har lettere ved at koncentrere sig og lære. Gode madvaner grundlægges tidligt i livet. Børnelærdommen kan være med til at sikre børnene et langt og sundt liv. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER I et fuldt produktionskøkken kan maden tilberedes fra bunden og udnyttes totalt. Det mindsker madspild, mindsker forbruget af præfabrikeret mad, der er dyrere og en større miljømæssig belastning, samt mindsker forbruget af emballage og transport, der ligeledes belaster miljøet. BILAG: 1 Åben Screening af køkkener fra Københavns Madhus.pdf /12 2 Åben Screening af køkkener fra Kent.pdf /12 3 Åben Samlede udgifter til køkkener II.pdf /12 30

32 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi J.nr.: A00 Sagsnr.: 11/45447 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN at: Skoleudvalget udsatte sagen BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Høringssvar fra Willer blev udleveret. O foreslog, at den forudsatte rationalisering gennemføres, men at overskuddet ikke anvendes til økologi, men i stedet implementeres i budgettet som en besparelse eller prisnedsættelse. Sagen blev udsat til næste møde. BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Svar fra høringsberettigede parter blev uddelt på mødet. Grupperne O og C foreslår, at den forudsatte rationalisering gennemføres, men at overskuddet ikke anvendes til økologi, men i stedet implementeres i budgettet som en besparelse eller en prisnedsættelse. For: Imod: Undlader: O og C F og A H Forslaget forkastet. Udvalget undlader at tage stilling til indstillingen og afventer Skoleudvalgets og Socialog Sundhedsudvalgets indstillinger. Grupperne O og C kan ikke følge udvalgets beslutning under henvisning til eget forslag. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen, Central- og Kulturforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Ejendoms- og Arealudvalget, Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende en af de tre modeller for oplægning til økologi: a) Model 1 med tilhørende bevilling på 4,3 mio. kr. til omlægningen b) Model 2 med tilhørende bevilling på 1,75 mio. kr. til omlægningen c) Model 3 med tilhørende bevilling på 1,6 mio. kr. til omlægningen 2. at udgiften til den valgte model finansieres af kassebeholdningen. 31

33 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget at alle svar fra høringsberettigede parter, på det pågældende område, indgår i behandling af sagen. SAGSFREMSTILLING På Kommunalbestyrelsens møde i august 2011 fremsatte SF et medlemsforslag omkring økologi i kommunen. På baggrund af medlemsforslaget besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et oplæg vedrørende økologi. Dette oplæg blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 20. december 2011, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et konkret oplæg til en omlægning til økologi i Hvidovre Kommune. Regeringen har også et stort fokus på økologi, og regeringens målsætning er, at i 2020 har alle offentlige køkkener mindst et økologisk mærke i sølv (60 procent økologi). Forvaltningen har haft nedsat en projektgruppe med bred repræsentation fra de forskellige forvaltningsområder, og er på baggrund af bistand fra Københavns Madhus, kommet frem til forskellige modeller for omlægning til økologi. Hvad betyder en omlægning til økologi? At omlægge til økologi betyder, at kommunen vælger at gøre sit fødevareforbrug økologisk og ø-mærket. Dette afspejles ved fælles mål og opfølgning i forhold til såvel forvaltninger som den enkelte institution. Når en kommune eller et køkken vælger en omlægningsstrategi frem for en omkostningstung konvertering, vil økologi samtidig betyde at både mad, måltider og indkøb ændres. Omlægningen af køkkener, indkøb og menuer ændrer på såvel indkøbsvaner, køkkenproduktion som sammensætningen af maden på tallerkenerne, hvor f.eks. de sæsonbestemte grøntsager fylder mere, egenproduktionen øges og madspild reduceres for at finde økonomisk råderum til merudgifterne ved økologiske varer. En succesfuld omlægning kræver en investering i en omlægningsproces, hvor køkkenerne kompetenceløftes til at kunne håndtere en økologisk produktion. Omlægningsprocessen indeholder kompetenceudvikling af medarbejdere, holdningsbearbejdelse, arbejdstid samt fokus på at finde et økonomisk råderum til udgifterne til de økologiske råvarer, samt eventuelle ekstra ressourcer. Erfaringerne fra bl.a. København viser, at en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning ikke blot understøtter indfrielsen af kommunens økologimål, men også medfører mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere. I 2011 købte Hvidovres 65 institutioner madvarer ind for omkring 16,5 mio. kroner. Den samlede økologiprocent vurderes til at være mellem 5 og 8 procent. Højest i daginstitutionerne, hvor den gennemsnitlige procent vurderes til 25 procent. En enkelt institution har i dag en økologiprocent på 90 procent. Modeller for omlægning En omlægning til økologi i Hvidovre kan ske på mange forskellige måder og med forskellige økologiprocenter som mål. Nedenfor findes 3 modeller til en økologiomlægning i Hvidovre: 32

34 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Model 1: Hvidovre Kommune omlægger til en økologiprocent på minimum 60 procent, og opnår sølvmærket inden for det økologiske spisemærke. Omlægningen sker som udgangspunkt inden for det eksisterende budget, og rettes mod børneområdet, ældreområdet, samt kommunens kantiner og cafeer. Selve omlægningsprocessen skal dog finansieres. En omlægning til økologi er en rationaliseringsproces, hvor det fundne potentiale bruges på de økologiske råvarer. Dette betyder, at når en rationalisering har fundet sted i forhold til indførelse af økologi, vil det ikke være muligt at rationalisere, og finde endnu en gevinst uden, at det vil gå ud over økologiprocenten. Økologiomlægningen på minimum 60 procent vurderes at koste mellem 3,75-4,3 mio. kr. over to år. Midlerne til omlægning vil blandt andet blive brugt på analyse af madspild på hver institution, AMU kurser til medarbejderne, infomøder, seminarer samt projektledelse. Model 2: Denne model arbejder med en fælles økologiprocent for Hvidovre Kommune på 30 procent, hvilket betyder et bronzemærke inden for det økologiske spisemærke. Denne model er primært rettet mod børnemaden, som sigter mod en økologiprocent på 90 procent og sekundært ældremaden med en økologiprocent på 20 procent. En omlægning til 30 procent vil koste ca. 1,45-1,75 mio. kr. Model 3: Model 3 omhandler ikke hele kommunen, men kun børnemaden d.v.s. maden i daginstitutionerne. I model 3 sigtes der mod en økologiprocent på 90 procent. Dette betyder dog, at der ikke vil ske en opgørelse over hele kommunens økologiprocenter, men kun en opgørelse på børneområdet. Organisatorisk vil projektet alene være forankret i Børne- og Ungeforvaltningen. Ved denne model vil en omlægning koste i omegnen af 1,3-1,6 mio. kr. Samlet for alle modellerne: Alle modeller tager udgangspunkt i, hvordan madproduktionen ser ud i Hvidovre Kommune i dag. Der forventes i fremtiden, at flere forældre vil vælge mad til deres børnehavebørn, hvilket betyder, at det er nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer i køkkenerne i daginstitutionerne. Daginstitutionskøkkenerne i Hvidovre Kommune er ombygget ud fra devisen: Mest mulig egenproduceret mad til flest mulige børn. Men for at strække de 10 mio. kr., der var afsat til ombygningerne, blev de fleste køkkener ombygget til delvis produktion. Det er dyrere for institutionerne ikke at kunne producere maden fra grunden, hvorfor der er brug for en opgradering af køkkenerne, hvis kostprisen skal kunne holdes nede. Desuden er køkkenerne typisk ikke indrettet til børn, hvilket mange institutioner savner, da det fratager institutionerne et pædagogisk potentiale. Institutionskøkkenerne bør derfor opgraderes under alle omstændigheder økologidagsordenen understøtter blot dette. I forhold til de beskrevne modeller ovenfor vil de økologiprocenter, som skal opnås på de forskellige områder, for at nå de overordnende økologiprocenter for hele kommunen, se ud som i skemaet nedenfor: Økologiske målsætninger for forskellige institutioner i de 3 modeller: 33

35 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Nuværende økologi procent Økologi procent model 1 Økologi procent model 2 Økologi procent model 3* Børnemad Skolemad Ældremad Kantiner og cafeer Sportshallerne I alt *Denne model er afgrænset til børneområdet. Økologiprocenten på 90 betyder derfor ikke, at Hvidovre Kommune har en økologiprocent på 90, men at specifikt børneområdet har denne økologiprocent. Omlægningen til økologi vil udover fokus på den mad, som fremstilles også have fokus på andre aspekter. Et aspekt kunne f.eks. være i hjemkundskab i folkeskolen, hvor et af de centrale områder i Fælles mål for faget hjemkundskab har fokus på at udvikle elevernes evne til at tage kritisk stilling som forbrugere og bidrage til en forståelse af vilkår for at leve bæredygtigt både i forhold til sundhed og livskvalitet. Det indebærer, at eleverne får indsigt i, at der er sammenhæng mellem det, de foretager sig i det private liv, og det samfund og den kultur, de lever i; at der er sammenhæng mellem menneskers sundhed/ livskvalitet og naturens sundhed, samt at sundhed/livskvalitet og bæredygtighed både er et ansvar for den enkelte og for nære fællesskaber samt myndigheder. Bæredygtighed handler i denne sammenhæng bl.a. om økologi, hvorfor det er relevant at have ekstra fokus på dette i forbindelse med skolernes hjemkundskabsundervisning i en kommune som ønsker at omlægge til økologi. Man kunne derfor med rette stille krav om, at en del af de råvarer der indkøbes til hjemkundskab, skal være økologiske. Ligeledes kan der også stilles krav om, at der skal være ekstra fokus på økologi i undervisningen Indkøb Alle kommunens indkøbsaftaler indeholder økologiske fødevarer. Hvis der i forbindelse med en omlægning er behov for et andet sortiment end det, som findes i dag, vil dette blive taget med når kontrakterne skal genudbydes. Omlægningsplan Omlægningen vil være forskellig afhængig af, hvilken model, som vælges. I model 1 kræves der en større omlægningsproces, som består af flere delprojekter. Omlægningen i forhold til model 2 og model 3 kræver ikke en samlet omlægningsindsats, da det primært er et projekt i Børne- og Ungeforvaltningen. Organiseringen af økologi i Hvidovre For at sikre overblikket over kommunens samlede økologiprocent er der behov for, at der fra administrationens side løbende bliver fulgt op i forhold til indkøb. Opfølgningen er i øvrigt et krav i forhold til opnåelsen af enten sølv eller bronzemærket i økologi. Det vil være de enkelte områders forvaltninger, som vil stå for det daglige arbejde i forhold til kontakten til køkkenerne og institutionerne, og oprettelse af erfa-grupper til deling af viden, opskrifter og lignende, hvor dette måtte være relevant. Der er oprettet en ny stilling som sundhedskonsulent, som deles mellem Børne- og 34

36 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som er blevet besat i foråret Forslaget er, at koordinationsrollen i forhold til kommunens økologiindsatser bliver lagt hos sundhedskonsulenten. Denne person har den faglige viden omkring kost, og skal sammen med indkøbskontoret og leverandørerne sørger for opfølgningen på kommunens økologiprocenter. Muligheder og konsekvenser i forhold til en omlægning til økologi Hvert af områderne: Ældre- og handicapområdet, børneområdet, kantinedriften og idrætscafeerne har udarbejdet en SWOT-analyse i forhold til styrker, svagheder, muligheder og trusler ved en omlægning til økologi. SWOT-analyserne peger bl.a. på, at økologi kan være en løftestang til højere madkvalitet, samt stor forældreefterspørgsel på økologi, men der peges også på flere udfordringer som f.eks. hvis indførsel af økologi skulle få en negativ indvirkning på sortiment eller borgernes/brugernes efterspørgsel af maden. Disse SWOT-analyser kan ses i bilag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tanken med en omlægning frem for en konvertering er, at indførelsen af økologi ikke skal betyde en øgning af madbudgetterne, eller at brugerne og kunderne skal betale mere for deres mad. De økonomiske konsekvenser omhandler derfor omlægningsprocesserne. Afhængig af, hvilken model som vælges vil udgifterne til omlægningsprocessen ligge på mellem 1,3-4,3 mio. Kr. Anlægsinvesteringer på børneområdet Ved en omlægning til økologi vil der være visse bindinger i forhold til daginstitutionsområdet, idet der vil være behov for anlægsinvesteringer i køkkenfaciliteter i flere daginstitutioner. En forudsætning for at kunne producere mad på daginstitutionsområdet er, at der er de rette faciliteter til madlavningen. En investering i køkkenfaciliteter er derfor ikke kun bundet op på økologi, men er en forudsætning for madproduktion i det hele taget. Derfor hænger investeringsbehovet i daginstitutionskøkkenerne tæt sammen med det kommende madvalg i børnehaverne, som finder sted igen i efteråret Vælger flere forældre madordningen til, i forhold til sidste madvalg, vil det betyde et behov for mere egnede køkkenfaciliteterne. I forhold til økologisk madproduktion er det, ligesom med konventionel madproduktion, en forudsætning, at der er de rigtige faciliteter til at producere maden, derfor vil der ved valg af en model med en høj økologiprocent på børnemaden skulle foretages køkkeninvesteringer ikke mindst i de daginstitutioner, hvor forældrene tilvælger madordningen her i efteråret. Det er meget vanskeligt at komme med et præcist estimat på, hvilke anlægsudgifter omlægning til økologi vil medføre på daginstitutionsområdet. Der er foretaget en præscreening i 19 institutioner, hvoraf nogle er sammenlagte, hvorfor det reelt er 27 køkkener, der er screenet. Præscreeningen blev iværksat med henblik på at blive klogere på de udgifter, omlægning til fuld egenproduktion inkl. økologi vil medføre, men der vil skulle en mere omfattende screening til, hvis alle institutioner og alle aspekter skal gennemgås. Umiddelbart vil de fleste af de screenede køkkener kunne opgraderes til fuld økologisk produktion med den rette maskinpark. 35

37 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Nogle institutioner har dog behov for ombygning og tilbygning af sideliggende lokaler, og her vil det være nødvendigt at foretage individuelle og konkrete beslutninger. Nogle af de væsentlige forbehold er, at der muligvis er andre institutioner, hvor en ombygning af køkkenet vil være vanskeligt i forholdt til bygningens indretning og stand i øvrigt eller hvor en ombygning bliver meget dyr set i forhold til antallet af børn i institutionen. Endeligt er det vigtigt at bemærke, at brand og flugtvejsplaner skal gennemgås. Der kan i øvrigt være køkkener, hvor særlige modeller må vælges. Til gengæld er der et restbeløb fra sidste køkkenombygning, ligesom der er ressourcer tilbage på den pulje, der i budget 2012 er afsat til istandsættelse og vedligeholdelse på dagtilbudsområdet, hvorved opgraderinger af køkkener kan påbegyndes i Desuden anbefales det først at afsætte penge til de institutioner, der ikke er blevet præscreenet, før i I 2013 vil der således skulle afsættes op til 8 mio. kr. til anlægsudgifter i forbindelse med omlægning til madproduktion, herunder økologi i kommunens daginstitutioner. Investeringen skal dog ses i tæt sammenhæng med det kommende forældrevalg, og det endelige behov vil selvfølgelig afhænge, hvor mange institutioner der ender med at tilvælge madordningen. Som konsekvens af beslutning truffet i dette dagsordenspunkt, skal der i budgetforhandlingerne, tages stilling til de afledte økonomiske konsekvenser af en omlægning til økologi. Statslig pulje til økologiomlægning I forbindelse med finansloven for 2012 blev der oprettet en statslig omlægningspulje under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Puljen sigter mod, at det offentlige skal gå forrest i forhold til omstilling til økologi i den offentlige bespisning. Målet for regeringen er, at i 2020 har alle offentlige køkkener mindst et økologisk mærke i sølv (60 procent økologi). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst til Hvidovre Kommune, at for at komme i betragtning til puljen, som er på 28 mio. kr. både i 2012 og 2013, skal kommunen indgå i et samarbejde med f.eks. en sammenslutning af landmænd eller fødevarevirksomheder. Den anden mulighed er et samarbejde mellem flere kommuner og en ekstern partner, som har et samarbejde med landbruget og fødevarevirksomheder. En ekstern partner kunne være Københavns Madhus, Økologisk Landsforening eller en helt tredje aktør. Ministeriet oplyser derudover, at de prioriterer de ansøgninger, som giver den største effekt. Hvorvidt Hvidovre Kommune kan søge puljen i 2013, og få finansieret en stor del af omkostningerne til omlægningen, er afhængig af om kommunen kan finde en samarbejdspartner, og hvor meget kommunen vil satse på økologi. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER På børneområdet kan økologi være med til at skabe gode og sunde kostvaner hos børn. Måltidet er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor børn kan få en sansemæssig oplevelse og både se, dufte, smage og røre maden. Børnene får derved forståelse for madens betydning og tilblivelse. Økologisk mad består i høj grad af grøntsager, hvilket kan vænne børnene til at spise sundt, og derved skabe grobund for sunde kostvaner og 36

38 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget på den lange bane give bedre sundhed. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Økologiske fødevarer er produceret på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd. Ligeledes har økologi en positiv effekt for grundvandet og biodiversiteten. Der er derfor positive miljøkonsekvenser forbundet med en omlægning til økologi. BILAG: 1 Åben SWOT analyser for alle områderne /12 2 Åben Organisering af økologi fra administrativ side /12 3 Åben Omlægningsplan - eksempel /12 4 Åben Menu eksempler kantiner i København /12 5 Åben Notat om kommunens bindinger i fødevarekontrakter /12 6 Åben Fakta om køkkenombygninger /12 7 Åben Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsløft til /12 madproduktion.pdf 8 Åben Høringssvar fra Ældrerådet /12 9 Åben Høringssvar om økologi på dagsinstitutionsområdet /12 10 Åben Høringssvar fra Samarbejdsrådet /12 37

39 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Opfølgningsredegørelse på pleje-, handicap- og sundhedsområdet J.nr.: P22 Sagsnr.: 11/43033 INDSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende forvaltningens bidrag til årets opfølgningsredegørelse i f.t. kvalitetskontrakt 2012 for Hvidovre Kommune. 2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Ifølge Lov om Kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse offentliggjort 15. december 2009 skal kommunalbestyrelserne hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag redegøre for, hvordan Kommunalbestyrelsen følger op på kommunens kvalitetskontrakt. I den forbindelse bemærkes det, at Kommunalbestyrelsen jf. nævnte frist for behandling ikke kan lægge et helt år til grund for vurdering af målopfyldelsen, hvilket tages til efterretning. Dette forhold kan påvirke vurderingen af målopfyldelsen. Kommunalbestyrelsens opfølgningsredegørelse skal indeholde oplysninger om, hvor langt kommunen er kommet med opfyldelsen af de opstillede mål, og hvordan kommunen følger op i forhold til eventuelle ikke realiserede mål. Det er forvaltningens bidrag til opfølgningen på Kvalitetskontrakt 2012, der præsenteres med denne sag (se bilag). Opfølgningsredegørelsen vil senest en måned efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse blive offentliggjort, så den er tilgængelig for borgerne på it-portalen, BILAG: 1 Åben Opfølgningsredegørelse på pleje-, handicap- og /12 sundhedsområdet.pdf 2 Åben Ældrerådets høringssvar til opfølgningsredegørelse /12 3 Åben Handicaprådets høringssvar til opfølgningsredegørelse /12 38

40 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget regnskab 2011 og 2. puljeuddeling 2012 J.nr.: G01 Sagsnr.: 11/52207 BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN at: godkendt 2. at: udsat til næste møde i udvalget som følge af, at kriterierne først skal fastlægges i Kommunalbestyrelsen jf. beslutning i punkt 6. INDSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at udvalget godkender regnskab 2011, hvor der er tilbagebetalt i alt kr. 2. at udvalget behandler Frivillighedsrådets indstillinger vedrørende ansøgninger om 18 støtte til lokale og landsdækkende projekter i SAGSFREMSTILLING Ifølge Lov om Social Service 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger om løsningen af opgaver inden for grupper af børn, unge, ældre og grupper med særlige behov. Kommunen er forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Hovedbetingelsen for støtte er, at den frivillige indsats er kernen i projektet eller aktiviteten. Kriterier for uddeling af støtte fastsættes lokalt. Regnskab 2011 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indhentet regnskaber fra de foreninger, der modtog 18 støtte i Efter gældende regler skal støtten anvendes i tildelingsåret og overskydende midler returneres. Forvaltningen har modtaget regnskaber fra samtlige foreninger hvilket fremgår af bilag 1. Fordeling på målgrupper kan ses i bilag 2 og der er tilbagebetalt i alt kr. der indgår i 2. puljeuddeling. Frivillighedsrådets indstillinger til anden uddelingsrunde 2012 I Hvidovre Kommune fungerer Frivillighedsrådet som rådgivende part i forhold til Socialog Sundhedsudvalgets uddeling af 18 støtte. Frivillighedsrådet vurderer ansøgningerne på baggrund af gældende kriterier for Hvidovres 18 pulje. Rådet har gennemgået de 10 indsendte ansøgninger og indstiller, at der ydes støtte for i alt kr. Se Frivillighedsrådets indstillinger i bilag 3 og gældende kriterier for uddeling af støtte i bilag 4. ØKONOMISKE KONSEKVENSER I 2012 er der afsat kr. til 18 støtte. 39

41 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget runde uddeling samt returmidler: I første uddelingsrunde er der uddelt i alt kr. Der resterer således kr., dertil kommer returmidler (fra 2011) på i alt kr. 2. runde uddeling: Der er kr. til uddeling i anden puljerunde. Frivillighedsrådet indstiller, at der uddeles i alt kr. Såfremt Frivillighedsrådets indstillinger imødekommes resterer der kr. i puljen. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Det frivillige sociale arbejde er baseret i projekter og foreninger, der styrker det sociale netværk, forebygger social isolation, skaber tryghed gennem forskellige tiltag og vedligeholder funktionsevne hos forskellige målgrupper. BILAG: 1 Åben Bilag 1_2011 Regnskab 18puljen_anvendelse af tildelt /12 støtte.pdf 2 Åben Bilag 2_Samlet oversigt over 18 uddeling 2011 fordelt på /12 målgrupper.pdf 3 Åben Bilag 3 _2 runde2012 Frivillighedsrådets indstillinger.pdf /12 4 Åben Bilag 4 _Folder 18 kriterierne for uddeling af støtte _2011.pdf /12 40

42 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Ansøgning om godkendelse som 79 pensionistforening J.nr.: G01 Sagsnr.: 12/13898 INDSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at udvalget godkender pensionistforeningen Helseholdet for Kvinder som tilskudsberettiget forening efter 79 i Lov om Social service. SAGSFREMSTILLING Ifølge Lov om Social Service 79 kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. I henhold til Bekendtgørelse af Lov om Social Service nr. 929 af 5. september fastsætter Kommunalbestyrelsen selv retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Foreningen Helseholdet for kvinder ansøger om at blive godkendt som pensionistforening efter gældende regler. 79 puljens kriterier og målgrupper. Social- og Sundhedsudvalget vedtog på udvalgsmødet d , at målgruppen for tilskud efter 79 er godkendte pensionistforeninger i Hvidovre Kommune. For at kunne blive godkendt skal pensionistforeningen opfylde Social- og Sundhedsudvalgets nedenstående kriterier Foreningen skal være en selvstændig afdeling, dvs. ikke en underafdeling af en større forening. En selvstændig lokalafdeling under en større organisation kan dog godkendes, hvis lokalafdelingen har selvstændige vedtægter, og aktiviteterne udelukkende er målrettet Hvidovre Kommunes ældre borgere. Foreningen skal have egne vedtægter og regnskab. Der skal være formand og kasserer tilknyttet foreningen. Foreningen skal have klart defineret målgruppe og formål. Målgruppen skal være blandt Hvidovre Kommunes ældrebefolkning/pensionister dvs årige samt førtidspensionister og efterlønnere. Godkendte foreninger kan modtage 100 kr. pr. medlem og opnå tilskud til maks. 50 medlemmer. Der er i dag 9 godkendte foreninger der modtager årligt driftstilskud. De godkendte foreninger kan ses i bilag B. Derudover gives der også huslejetilskud til VIR Værestedet i Rebæk Søpark. Vurdering af ansøgning fra Helseholdet for kvinder Helseholdet for Kvinder opfylder de primære intentioner i 79 Lov om Social Service, da foreningens tilbud er aktiverende og på sigt forebygger forringelse af fysisk funktionsevne. Foreningen er godkendt i Kultur og Fritid under Folkeoplysningsloven og låner derfor lokaler i Frihedens Idrætscenter. Foreningen tilbyder traditionel gymnastik en gang ugentligt, og har også socialt netværk opbygget medlemmerne imellem. Gymnastikholdet har fungeret siden 1994, og tæller i dag 19 medlemmer. Foreningen har tidligere trænet i Aktivitetscenteret, men er flyttet 41

43 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget til Frihedens Idrætscenter. Et eventuelt driftstilskud skal, som supplement til kontingentindtægten, finansiere indkøb af forskellige redskaber og materialer til træningen. Der er fastlagt kontingentsats på 100 kr. årligt pr. medlem. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at foreningen godkendes som tilskudsberettiget forening. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Oversigt over 79 puljen Budget 2012 Driftstilskud til 9 foreninger Huslejetilskud VIR Rest i puljen kr kr kr kr. Der er budgetmæssig dækning til at godkende Helseholdet for kvinder som tilskudsberettigede efter 79. Det bemærkes, at restbeløbet i puljen i de senere år er bevilliget til Det Frivillige Ældrearbejdes forårsfester for pensionister. Såfremt Helseholdet for kvinder bliver godkendt som forening vil driftstilskud til foreningen reducere restpuljens beløb med maks kr. i henhold til gældende fordelingsregler. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Helseholdet for kvinder tilbyder traditionel gymnastik, og er derigennem med til at forebygge forringelse af funktionsevnen hos medlemmerne. Derudover forebygges også mod social isolation, idet der blandt medlemmerne er opbygget socialt netværk. BILAG: 1 Åben Bilag A Ansøgning om godkendelse til 79 tilskud fra Helseholdet for kvinder 2 Åben Bilag B Oversigt over godkendte pensionistforeninger der modtager 79 tilskud / /12 42

44 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Ansøgning om tilskud til 70 års jubilæumsfest J.nr.: G01 Sagsnr.: 12/1411 INDSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at ansøgningen ikke imødekommes SAGSFREMSTILLING Hvidovre Pensionistforening har 70 års jubilæum den 25. august Foreningen holder jubilæumsfest for medlemmerne den 25. august i Medborgersalen med Dario Campeotto, Birkum Danseorkester og bespisning. Budget for festen er kr. Foreningen har opsparet kr. og har budgetteret med billetindtægter på kr. samt barindtægter på kr. Der mangler kr. i budgettet, som foreningen ansøger Hvidovre Kommune om. Social- og Sundhedsudvalget godkendte nye kriterier for 79 puljen i Ifølge de nye kriterier tildeles godkendte pensionistforeninger et årligt driftstilskud på maks kr. afhængigt af medlemstal. Derudover er der et restbeløb i puljen, der kan ansøges om til større særarrangementer, der er åbne for hele Hvidovres ældrebefolkning. Der kan således ikke søges tilskud til lukkede jubilæumsfester, der kun er for foreningens medlemmer. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor, at ansøgningen ikke imødekommes, da ansøgningen ikke ligger inden for de godkendte kriterier. ØKONOMISKE KONSEKVENSER 79 puljen budget i 2012 er kr. Driftstilskud til godkendte pensionistforeninger Huslejetilskud til Værestedet i Rebæk Søpark Rest i puljen kr kr kr. Der er kr. i rest i puljen til ansøgninger for særarrangementer for Hvidovres ældrebefolkning. Det bemærkes, at der traditionelt set modtages ansøgning til finansiering af Det Frivillige Ældrearbejdes forårsfester via denne restpulje. BILAG: 1 Åben Ansøgning om tilskud til Hvidovre Pensionistforenings jubilæumsfest /12 43

45 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Orientering om træffetidssager - LUKKET SAG J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5652 SAGSFREMSTILLING - 44

46 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Eventuelt J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5647 SAGSFREMSTILLING - 45

47 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Bilagsoversigt 2. Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt SSU BUF s andel 1. Bilag Opfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt SSU (210456/12) 2. Bilag til evaluering af kvalitetskontrakt (210484/12) 3. Den Sammenhængende børne- og ungepolitik Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepoltik (196688/12) 2. Resumé af høringssvar (194901/12) 3. Høringssvar børne- ungepolitik (221859/12) 4. Ungestrategi 1. Ungestrategi (214094/12) 6. Procedure for underretninger 1. Underretninger (224302/12) 7. Kvartalsvis orientering om anbringelser og anbringelser ud over det 18. år 1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene pdf (207924/12) 8. Status på Partnerskabsprojektet 1. Midtvejsevaluering Hvidovre (95062/12) 2. Oversigt over resultater opnået på kort sigt (216263/12) 3. Notat til Kultur- og Fritidsudvalget om midtvejsevaluering (221898/12) 11. Forslag til implementering af madvision, herunder reviderede rammer for børnemadsvalg 2012 samt køkkenombygninger 1. Screening af køkkener fra Københavns Madhus.pdf (218007/12) 2. Screening af køkkener fra Kent.pdf (217048/12) 3. Samlede udgifter til køkkener II.pdf (217044/12) 12. Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi 1. SWOT analyser for alle områderne (205165/12) 2. Organisering af økologi fra administrativ side (205161/12) 3. Omlægningsplan - eksempel (205166/12) 4. Menu eksempler kantiner i København (170183/12) 5. Notat om kommunens bindinger i fødevarekontrakter (205169/12) 6. Fakta om køkkenombygninger (205145/12) 7. Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsløft til madproduktion.pdf (207075/12) 8. Høringssvar fra Ældrerådet (210457/12) 9. Høringssvar om økologi på dagsinstitutionsområdet (211698/12) 10. Høringssvar fra Samarbejdsrådet (215165/12) 13. Opfølgningsredegørelse på pleje-, handicap- og sundhedsområdet 1. Opfølgningsredegørelse på pleje-, handicap- og sundhedsområdet.pdf (218124/12) 2. Ældrerådets høringssvar til opfølgningsredegørelse (227927/12) 3. Handicaprådets høringssvar til opfølgningsredegørelse (228291/12) 46

48 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget regnskab 2011 og 2. puljeuddeling Bilag 1_2011 Regnskab 18puljen_anvendelse af tildelt støtte.pdf (194433/12) 2. Bilag 2_Samlet oversigt over 18 uddeling 2011 fordelt på målgrupper.pdf (194430/12) 3. Bilag 3 _2 runde2012 Frivillighedsrådets indstillinger.pdf (194422/12) 4. Bilag 4 _Folder 18 kriterierne for uddeling af støtte _2011.pdf (192202/12) 15. Ansøgning om godkendelse som 79 pensionistforening 1. Bilag A Ansøgning om godkendelse til 79 tilskud fra Helseholdet for kvinder (189086/12) 2. Bilag B Oversigt over godkendte pensionistforeninger der modtager 79 tilskud (189089/12) 16. Ansøgning om tilskud til 70 års jubilæumsfest 1. Ansøgning om tilskud til Hvidovre Pensionistforenings jubilæumsfest (189108/12) 47

49 Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalget Underskriftsside Helle Adelborg Annette Møller Sjøbeck Ivan Fogtmann Kenneth F. Christensen Mogens Leo Hansen Nina Thøgersen Susanne Brixum 48

50 Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2012 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for Samlet set vidner status på de satte mål om, at der er gjort et stort arbejde for at opfylde de fremsatte mål. Alle mål er her i september måned 2012 endnu ikke fuldt opfyldt men der er en plan for hvordan målene opnås inden årsskiftet. Opfølgningsredegørelsen er bygget op som et skema, hvor der for hvert mål er angivet en Status for målopfyldelse. I dette felt er der svaret i én af tre kategorier: 1. Målet er i høj grad opfyldt 2. Målet er i nogen grad opfyldt 3. Målet er i mindre grad opfyldt Uanset kategori er der tilføjet en kort forklarende tekst med begrundelse for denne kategorisering. Hvis målet ikke er opfyldt eller blot i nogen grad er opfyldt (kategori 2 eller 3) er der under Opfølgning på målopfyldelse redegjort for, hvordan der vil blive fulgt op på et ikke-tilfredsstillende resultat. Serviceområde: Det samlede børne- og ungeområde Serviceområde Fokusområde Mål Børne- og Ungeområdet Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik skal angive mål og resultatkrav for en sammen hængende indsats på 0 18 års området og på den baggrund beskrive en gennemtænkt tilrettelæggelse af indsatsen og grundlaget for en tværfaglig indsats, således at borgere og medarbejdere i Hvidovre kan orientere sig om kommunens overordnede politik på området Veje til målet Børne- og Ungepolitikken revideres af en tværfaglig arbejdsgruppe, som en del af fusionsprogrammet. Det udarbejdede materiale lægges op til politisk beslutning Børne- og Ungepolitikken implementeres på skoler og institutioner Borgere kan på Hvidovre kommunes hjemmeside orientere sig om den Sammenhængende børnepolitik Ved udgangen af 2012 kender 90 % af alle medarbejdere den sammenhængende Børne- og Ungepolitik (opfølgning via spørgeskemaer) Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse En tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til en børne- og ungepolitik for Hvidovre Kommune. Forslaget har været i høring hos relevante parter. Børne- og Ungepolitikken lægges op til politisk godkendelse i september/oktober måned. Når Børne- og Ungepolitikken er politisk godkendt vil forvaltningen offentliggøre politikken på kommunens hjemmeside. Forvaltningen vil endvidere igangsætte en implementering af politikken på institutioner og i skoler. Som afslutning på implementeringen vil forvaltningen gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afklare om alle relevante medarbejdere kender Børne- og Ungepolitikken.

51 Serviceområde: Børne- og Ungeområdet Serviceområde Fokusområde Mål Børne- og Ungeområdet Overgang fra hospital til hjemmet ved fødsel At forældre med nyfødte børn i dagene umiddelbart efter udskrivelsen, får en god start på livet med barnet, så familien ikke har brug for genindlæggelser og ambulante hospitals besøg relateret til trivsel. Veje til målet Sundhedsplejen har siden sommeren 2009 tilbudt barsels besøg på 3-5 dagen efter fødslen til de familier der har født ambulant eller har været på patient hotellet. Fremover vil sundhedsplejen bedre i kvaliteten i denne ydelse l: Ringe samtlige fødende op, senest første hverdag efter fødselsanmeldelsen er kommet til kommunen. (Fødselsanmeldelser på ambulant fødte børn kommer på fax samme dag.) Bruge et standardiseret samtale ark til samtalen der identificerer faresignaler ved manglende trivsel for både mor og barn. Tilbyde besøg samme dag eller 2 dage senere til de der ud fra samtalen har behov for mere vejledning. Tilbuddet gælder alle uanset hvor hurtigt de er hjemskrevet. Tilbyde ammevejledning i sundhedsplejens ammeklinik, til de familier der har specifikke ammeproblemer. Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse Genindlæggelser: Sundhedsplejen har lavet en før og efter registrering af genindlæggelser og ambulante kontakter med Hvidovre hospital, ved at ringe samtlige forældre op i en 3 måneders periode og spørge om genindlæggelse og ambulant kontakt. Inden kvalitetsmålet blev 7 % genindlagt og 14 % fik ambulant kontakt efter udskrivelsen. Den sidste undersøgelse (børn født i april, maj og juni 2012) viser: at ud af 132 familier har 3 % været genindlagt og 6,7 % haft ambulant kontakt med hospitalet. Barselsbesøg: Sundhedsplejen har registret antallet af barsels oprigninger og får kontakt til 85 % af de fødende. De sidste 15 % er enten stadig indlagt eller kendt med særlige behov, og får derfor besøg af egen sundhedsplejerske fra start. Af de 85 % barselsvagten får telefon kontakt med, siger 61 % ja tak til et barsels besøg. Se bilag. Ammeklinik: der har været 76 mødre i ammeklinikken i perioden 4. april 2011 og frem til 1. juli I 2011 spurgte sundhedsplejen til udbyttet af vejledningen.95 % var meget tilfredse med den hjælp og vejledning de havde fået. Se bilag. Sundhedsplejen forsætter med telefon opkald og den guidede samtale samt barsels besøg til alle de familier der ønsker dette. Ligeledes forsættes ammeklinikken. Sundhedsplejen er i gang med at uddanne endnu en certificeret ammevejleder, så klinikken også kan være åben i ferier og fravær af anden årsag.

52 Serviceområde: Børne- Ungeområdet Serviceområde Fokusområde Børne- og ungeområdet Fremmødefrekvensen hos brugerne af tandplejen øges. Mål Reducere antallet af udeblivelser fra aftaler med 30%. Forbedre vilkårene for effektiv planlægning af patienttilsætningen. Veje til målet Status for målopfyldelse Ny service for brugerne indføres i form af SMS-påmindelser, som sendes til brugerne dagen før aftaler. Der blev implementeret en SMS-service den 12. marts 2012, hvorfor det er en relativ kort periode, det er muligt at lave statistik på. Opgørelsen viser, at der sammenlignet med skoleåret 10/11, er et fald i udeblivelsesprocenten fra 11 % til 9 %. Faldet i udeblivelsesprocenten svarer til en reduktion på 18 %. Samtidig ses en tendens til en stigning i afbudsprocenten fra 8 % i skoleåret 10/11 til 13 % i perioden med SMS-service, af alle de aftaler der er booket i tandplejen. Samlet set er det en tendens, at tandplejens brugere er blevet mere ansvarlige i forhold til at melde afbud til deres aftaler, hvis de ikke kan komme til aftalen. Tandplejen har derfor bedre mulighed for at planlægge deres tid. Opfølgning på målopfyldelse Der udarbejdes statistik igen primo 2013, når SMS-påmindelserne har været udsendt 1 år. Mål fra de områder af Børne- og Ungeforvaltningen som hører under Skoleudvalget vedlægges til orientering Serviceområde: Børne- og Ungeområdet Serviceområde Fokusområde Mål Børne- og Ungeområdet Bedre læsefærdigheder blandt skolebørn Hvidovre Kommune ønsker at fremme elevernes læsefærdigheder. Som mål herfor vil kommunen i skoleåret 2011/12 arbejde for, at elever i 7.klasse i løbet af et år opnår væsentligt bedre læseresultater. Som indikator for at målet er nået, skal elever i 7.klasse i skoleåret 2011/2012 nå landsgennemsnittet for sikre læsere. Tekst Landsgennemsnit Hvidovre 2010/2011 Mål 2011/2012 Fagtekst 32% - 63% - 5% 24,1% - 68,3% - 7,6% 32% - 63% - 5% Skønlitterær tekst 3% - 69% - 28% 1,9% - 70,5% - 27,6% 3% - 72% - 25% sikre usikre ikke læsere sikre usikre ikke læsere sikre usikre ikke læsere Veje til målet Skolerne tilrettelægger egne strategier for indsatsen.

53 Eleverne testes før og efter læseindsatsen. Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse Kommentarer Oplyses i oktober 2012 Oplyses i oktober 2012 Læseprøveresultaterne fra de nye 8. klasser bliver indsamlet og bearbejdet i september Det vil herefter kunne ses om den ønskede fremgang i læsefærdighederne forekommer.

54 Sundhedsplejens indsats i barselsperioden: Sundhedsplejen arbejder konstant på at gøre overgangen fra hospital til hjem så optimal som mulig for spædbarnsfamilien En opgørelse over nyfødte fra juni, juli og august 2011 viste at 7 % af de fødende havde været indlagt med deres barn pga. trivselsproblemer i den første tid efter fødslen. En opgørelse over nyfødte fra april, maj og juni 2012 viste at 3 % af de fødende havde været indlagt med deres barn pga. trivselsproblemer i den første tid efter fødslen. Målet er udmøntet i følgende tiltag. Fra er tilbuddet: Samtlige fødende ringes op, senest første hverdag efter fødselsanmeldelsen er kommet til kommunen. (Fødselsanmeldelser på ambulant fødte børn kommer på fax samme dag.)

55 Ved samtalen benyttes et standardiseret samtale ark, der identificerer faresignaler ved manglende trivsel for både mor og barn. Der tilbydes besøg samme dag eller 2 dage senere til de der ud fra samtalen har behov for mere vejledning. Tilbuddet gælder alle uanset hvor hurtigt de er hjemskrevet. Der tilbydes amme vejledning i sundhedsplejens egen ammeklinik, til de familier der har specifikke ammeproblemer. En opgørelse i januar og februar 2012 viste følgende: 85 % af forældre fik telefonisk kontakt.

56 Sundhedsstyrelsen anbefaler barselsbesøg på 4-5 dagen: Fordeling af besøg i Hvidovre: I sidste halvdel af 2011 bad sundhedsplejen alle besøgende i ammeklinikken om at evaluere udbyttet af kontakten. 25 mødre ud af 47 besvarede spørgeskemaet:

57 .

58 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste opvækstvilkår for alle vores glade, frække, sjove, forsigtige, vilde og eftertænksomme børn og unge. I Kommunalbestyrelsen arbejder vi målrettet med at skabe sammenhæng i børn og unges liv. Det har betydet, at vi har ændret organiseringen, således at børne- og ungeområdet er blevet samlet i én forvaltning, og vi har revideret den sammenhængende børnepolitik. Vores nye sammenhængende børne- og ungepolitik er blevet til i et bredt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og politikere. Det har for Kommunalbestyrelsen været vigtigt, at forskellige perspektiver inde for børne- og ungeområdet blev inddraget i processen. Vi er i Kommunalbestyrelsen stolte af at præsentere vores sammenhængende børne- og ungepolitik, som den overordnede ramme for samarbejdet om børn og unge i Hvidovre og som tager afsæt i vores fælles vision om: at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem Derfor vil det politiske omdrejningspunkt være, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Det betyder, at I som forældre oplever, at Hvidovre Kommune understøtter jeres børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Det er jer som forældrene, der har hovedansvaret for jeres børns opvækst. Børne- og ungearbejdet vil være kendetegnet ved samarbejde med forældrene med udgangspunkt i et fælles mål om at ville det bedste for vores børn og unge. Vi har et fælles ansvar for, at vores børn og unge i videst muligt omfang oplever, at de bliver inkluderet i vores almene institutioner og skoler. Kommunalbestyrelsens politik skal være med til at sikre, at vi skaber sammenhæng mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og den målrettede indsats i forhold til udsatte børn og unge. Underskrift Borgmester 1

59 Indledning Den sammenhængende børne- og ungepolitik er vores fælles arbejds- og værdigrundlag på børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune. Målgruppen er kommunes børn og unge, deres familier, medarbejdere samt politikere. I politikken udstikkes retning for det generelle område, den forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge i udsatte positioner. Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har en sund og tryg opvækst, men kommunen har en særlig forpligtelse over for børn og unge, der giver anledning til bekymring eller er i vanskeligheder. Uanset hvilke vanskeligheder barnet eller den unge er i, skal hjælpen organiseres i samarbejde med forældrene på en sådan måde, at det fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Det gælder både, når vi taler tidligt forebyggende arbejde, og når vi taler målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Den sammenhængende børne- og ungepolitik opstiller retningslinjer for, hvordan der i Hvidovre Kommune kan opnås sammenhæng mellem det generelle arbejde i institutioner og skoler, det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børne- og ungepolitik beskriver den overordnede ramme for børne- og ungearbejdet. I politikken præsenteres først det børne- og ungesyn, som vil være udgangspunktet for de professionelles arbejde med børn, unge og familier i Hvidovre. De tre centrale omdrejningspunkter for politikken er: Trivsel og sundhed Udviklingsmuligheder for alle Parat til fremtiden De professionelle arbejder med omdrejningspunkterne med afsæt i et fælles fagligt fundament, som er beskrevet efter de tre centrale omdrejningspunkter. Formålet med det fælles faglige fundament er, at alle børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre har en fælles tilgang til at fremme børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal i sin helhed medvirke til at understøtte arbejdet med den overordnede vision om, at Hvidovre Kommune sammen med jer som forældre skal være de bedste til at udvikle børn og unge uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. 2

60 Baggrund Alle kommuner skal ifølge Lov om Social Service 19 udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitik har til formål at sikre sammenhæng og fælles retning mellem Hvidovre Kommunes generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Hvidovre Kommune har i arbejdet med den sammenhængende børne- og ungepolitik hentet inspiration i FN s børnekonvention, som Danmark har tiltrådt. Den sammenhængende børne- og ungepolitik vil derfor, med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens politiske visioner og prioriteringer danne ramme om den indsats, der iværksættes over for alle Hvidovre Kommunes børn og unge, samt sikre kvalitet og sammenhæng i alle børn og unges hverdag. Hvidovre Kommunes børne- og ungesyn. Børn og unge i Hvidovre skal have en sund og tryg opvækst, hvor nøgleordene er trivsel og livsglæde, da det er forudsætningen for udvikling, læring og en tillidsfuld tilgang til omverdenen. I har som forældre ansvaret for jeres børns trivsel, opdragelse og udvikling. Hvidovre Kommune understøtter dette ved at give jeres børn og unge gode, solide og kvalitetsorienterede institutions- og skoletilbud. Derfor kan I som forældre forvente at arbejdet med jeres børn og unge tage afsæt i følgende: Børn og unge ses først og fremmest en del af et familiefællesskab. I arbejdet med børn og unge har Hvidovre Kommunes medarbejdere fokus på dét der virker og tillid til, at alle børn har uanede potentialer og udviklingsmuligheder - uanset forudsætninger. Medarbejderne vil stille krav og forventninger til jeres børn med afsæt i barnets forudsætninger. Børne- og ungemedarbejdere har sammen med jer som forældre et fælles ansvar for at sikre de bedste udviklingsmuligheder for jeres børn og unge. Hvis jeres barn eller ung har et behov, som ikke kan løses i familien eller netværket, vil Hvidovre kommunes børne- og ungemedarbejdere forsøge at finde løsninger i dialog og samspil med barnet eller den unge og familien. 3

61 Børn og unge skal høres og have medindflydelse på egne forhold i respekt for børn og familiers forskellige baggrunde og udgangspunkter. Børn og unge udvikler sig gennem positive sociale relationer. Når børn og unge oplever sig som medlemmer af fællesskaber, har det afgørende betydning for deres sundhed, velbefindende og udvikling. Derfor lægger Hvidovre Kommune vægt på, at et godt børneog ungeliv i Hvidovre er kendetegnet ved et hverdagsliv, hvor der er sammenhæng mellem familien, skole, dagtilbud, fritidsaktiviteter og lokalområdet. Trivsel og sundhed Alle børn og unge har krav på omsorg og en sund og tryg opvækst både fysisk, psykisk og socialt med henblik på at få et alsidigt udviklende liv. Tryghed og trivsel er drivkraften for alle børn og unges nysgerrighed og læring. Det er derfor af vital betydning, at barnet fra fødslen opbygger trygge og tillidsfulde relationer til forældrene og senere til andre betydningsfulde voksne, som de vil møde gennem deres tilknytning til institutioner og skoler. Børn og unge har her mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber, hvor de kan knytte venskaber og udvikle sociale kompetencer. Hvidovre Kommunes medarbejdere arbejder sammen med jer forældre om sundheds- og udviklingsfremme, således at jeres børn får mulighed for at få tilstrækkelig viden om, og forståelse for, en sund livsstil. Det er vigtigt, fordi det er forudsætningen for, at jeres børn og unge senere i livet træffer sunde valg til gavn for dem selv og deres omgivelser. Hvidovre Kommune arbejder målrettet på at sikre, at børn og unge har adgang til sund mad og drikke i kommunens institutioner og skoler samt mulighed for leg og bevægelse ud fra en tankegang om, at det spiller en fundamental rolle for deres trivsel og udvikling. I kan forvente at: I som forældre modtager sundhedsrådgivning samt oplysning vedrørende jeres børn og unges behov for omsorg, tryghed, sundhed og udvikling i gode fysiske rammer. Institutioner og skoler arbejder med trivsel, sundhed og gode sociale fællesskaber og der vil være fokus på leg og bevægelse. Jeres børn og unge lærer vigtigheden af sunde og regelmæssige måltider, god hygiejne og en sund livsstil. Jeres børn og unge informeres og vejledes om rusmidler, sex, alkohol, rygning mv. 4

62 Udviklingsmuligheder for alle Alle børn og unge har krav på udviklingsmuligheder I Hvidovre Kommune stilles der forventninger til jeres børns læring, undervisning og uddannelse efter individuelle forudsætninger og kompetencer. Børne- og ungemedarbejdere vil sikre, at alle børn og unge får mulighed for at blive aktive samfundsborgere og deltage i arbejds- og samfundslivet. Indsatsen over for børn og unge i vanskelige situationer er kendetegnet ved, at de støttes så tidligt og så tæt på nærmiljøet som muligt. Indsatsen er helhedsorienteret og bygger på et princip om rettidig og mindste indgriben. Børn og unge i vanskelige situationer inkluderes ligeværdigt i de sociale og faglige fællesskaber. Når det almene tilbud ikke kan skabe rammerne for børn og unges sociale og faglige trivsel, udvikling og selvstændighed, tilbydes de på baggrund af en faglig vurdering, relevante tilbud, der sikrer deres lærings- og udviklingsmuligheder. Alle tilbud har et forebyggende formål og understøtter forældreopgaven. Indsatser har fokus på inddragelse af forældre og børn og fokuserer på barnets og familiens ressourcer. I kan derfor forvente at: Alle børn og unge har mulighed for at få et institutionstilbud, et skoletilbud, eller et ungdomsuddannelsestilbud i eller uden for kommunen, hvor der er tilgængelighed og hvor de nødvendige lærings- og hjælpemidler til stede. Desuden skal den nødvendige faglige ekspertise være til rådighed. Hvis jeres børn og unge modtager et specialiseret tilbud er sigtet altid mod en tilbagevenden til almenområdet. Kommunens tilbud er kendetegnet ved høj kvalitet både på almenområdet og på specialområdet. Indsatsen tager udgangspunkt i en forståelse for, at I som forældre har den største viden og det primære ansvar for jeres barn. Der arbejdes med inkluderende fællesskaber for alle børn og unge. Parat til fremtiden Børn og unge skal tilbydes muligheder uanset forudsætninger, der gør dem parat til deres fremtid og voksenlivet. Det er hos jer som familie de kulturelle værdier og demokratiske og samfundsmæssige normer grundlægges. Børn og unge skal lære at være ansvarlige og demokratiske borgere, der har tillid til egne og fællesskabets muligheder og udfordringer. De skal kunne navigere i det multikulturelle samfund og den globaliserede verden. De skal lære at se forskelligheder som en ressource og drage nytte heraf. 5

63 Udvikling og uddannelse er en forudsætning for, at jeres børn og unge kan blive ansvarlige, selvstændige og aktive samfundsborgere. Derfor skal alle unge med udgangspunkt i deres ønsker og forudsætninger have en ungdomsuddannelse, der kan gøre dem parate til selvstændighed, arbejdsmarkedet og voksenlivet. Børn udvikler sig og lærer gennem aktiviteter og leg. Alle børn og unge skal opleve en balance mellem deres egne forudsætninger, og de udfordringer de bliver stillet over for. Børn og unge udvikler sig i forskelligt tempo. Derfor skal de kommunale institutions- og skoletilbud tilbyde en bred vifte af udviklings- og læringsmiljøer. Læring skal foregå både i formelle undervisningsmiljøer og i uformelle, udfordrende og eksperimenterende miljøer med såvel fysiske aktivitet, leg, kreativ som intellektuel udfoldelse. I kan derfor forvente at: Der er høj faglighed i institutioner og skoler, så der bliver stillet krav til jeres børns uddannelse og læring, på en måde så der er balance mellem jeres børns forudsætninger og de udfordringer, de bliver stiller over for. Medarbejderne arbejder med at udvikle børn og unges sociale og kulturelle kompetencer i samarbejde med jer forældre. Medarbejderne skal gennem deres faglighed sikre, at børn og unge er motiverede for udvikling og uddannelse. Medarbejderne har i samarbejde med jer forældre fokus på, at børn og unge får kendskab til de muligheder tilværelsen rummer. Medarbejderne sikrer formidling og forståelse for normer og samfundsmæssige værdier til børn og unge. Det fælles faglige fundament Børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre kommune arbejder ud fra et fælles fagligt fundament. Det betyder, at børn, unge og deres familier kan forvente at alle, der arbejder på børneområdet har særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, tidlig indsats og inklusion. Det skal medvirke til at sikre, at forældrene oplever en ensartethed og høj faglig kvalitet i institutioner og skoler. Hele den sammenhængende børne- og ungepolitik bygger på det fælles faglige fundament. Der bliver lagt vægt på dialog og et gensidigt forpligtende samarbejde mellem familien og børne- og ungemedarbejdere, fordi det er afgørende for at barnet eller den unges forudsætninger understøttes og udvikles. Sammenhænge i børn og unges liv Sammenhænge skaber den røde tråd fra barndom til ungdom og videre til et selvstændigt voksenliv. Sammenhæng handler om overgange i almenområdet generelt og om overgange fra almenområdet til indsatser for børn og unge i udsatte positioner. 6

64 Børne- og ungemedarbejdere har særligt fokus på de forskellige skift, der er i børns liv for eksempel fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. For langt de fleste børn er overgange en naturlig del af livet og noget de ser frem til med glæde. En mindre gruppe af børn og unge har brug for særlig støtte således, at de også får sammenhæng i deres børne- og ungdomsliv. Alle børne- og ungemedarbejdere har særligt fokus på samarbejdsflader mellem medarbejdere og de forskellige institutioner, skoler og indsatser. Et højt niveau af tværfaglighed medvirker til respekt og anerkendelse af forskellige fagligheder. Alle børneog ungemedarbejdere prioriterer højt at deltage i forskellige samarbejdsfora på tværs af afdelinger og faglighed for at sikre en sammenhængende indsats over for børn og unge. Tidlig indsats Børne- og ungemedarbejderne i Hvidovre vil sikre en tidlig indsats i forhold til de børn og unge, der vækker bekymring. Derfor har børne- og ungemedarbejdere et målrettet tværfagligt samarbejde med fokus på inddragelse af forældrene. Dette skal resultere i, at der findes en løsning tæt på barnets og den unges hverdag. Det betyder, at der i forhold til børn og unge i Hvidovre bliver arbejdet med sammenhænge i deres liv, en tidlig indsats over for børn og unge, der vækker bekymring, og at der tænkes i inkluderende miljøer. I Hvidovre Kommune er børn og unge omgivet af opmærksomme voksne, der handler, hvis de observerer tegn, der giver anledning til bekymring. Børne- og ungemedarbejdere yder en tidlig og målrettet indsat, gennem indsatsmodellen itide og de tværfaglige netværk. Indsatser for børn og unge med bekymrende kriminel adfærd sker igennem det generelle kriminalitetspræventive arbejde i SSP-regi (Skole, Socialindsats og Politi) eller det konkrete arbejde med det enkelte barn eller unge, jævnfør plan for indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge. Inklusion Børn og unge i Hvidovre skal opleve, at de bliver set, hørt og værdsat som de unikke personer, de er. Inklusion handler om at høre til i et udviklende og forpligtende fællesskab. Hvidovre Kommune støtter alle børn og unge i at kunne indgå i de faglige og sociale fællesskaber, som institutioner og skoler består af. Det vil vi gøre ved at skabe differentierede fællesskaber, hvor hvert enkelt barn og ung trives, lærer og udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Børne- og ungemedarbejderne har derfor fokus på barnets og den unges relationer i fællesskabet, med fokus på barnets og den unges ressourcer og muligheder. Forskelighed ses som en ressource, og alle børn og unge betragtes som kompetente medborgere. 7

65 Sammenhæng mellem faglighed og ressourcer Det er Kommunalbestyrelsens ansvar at sikre tilbud så børn og unge trives, udvikler de nødvendige færdigheder og er godt rustet til at klare deres fremtid. Det gøres bedst, hvis der er sammenhæng mellem den faglige kvalitet, økonomistyring og Hvidovre Kommunes lokale tilbud til børn, unge og deres familier. På børne- og ungeområdet er der forskelligartede lovkrav, der skal efterleves, dels i forhold til den faglige indsats, dels i forhold til at sikre børn, unge og familierne deres rettigheder. Det vil vi opnå ved at have: Fokus på, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed på børne- og ungeområdet, så det sker mest hensigtsmæssigt og effektivt. Fokus på ressourcebehovet i forhold til opgaven, den faglige kvalitet og økonomistyring Fokus på evaluering og sammenhængen mellem af faglige kvalitet, anvendelse af ressourcer og den ønskede effekt. Hvidovre Kommunes serviceniveau over for børn, unge og familier er synligt og tilgængeligt for borgerne. I vurderingen af de forskellige indsatser skal relevant viden og resultater inddrages som en fast del af beslutningsgrundlaget. Børne- og Ungeforvaltningen vil gennem den overordnede økonomiske styring, målrette de eksisterende ressourcer på området, så de bruges mest hensigtsmæssigt til gavn for arbejdet med børnene, de unge og deres familier. Sådan er vi organiseret Børne- og ungeområdet spænder fra 0-18 år. Nedenstående figur illustrerer hvordan Børne- og Ungeforvaltningen er organiseret. 8

66 Tilblivelse og evaluering af den sammenhængende børne- og ungepolitik 1. marts 2011 blev der etableret en Børne- og Ungeforvaltning med det formål at skabe en større sammenhæng på børne- og ungeområdet. Den sammenhængende børne- og ungepolitik vil være det fælles arbejdsgrundlag for alle børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune. Politikken henvender sig til borgere og stiller krav til Børne- og Ungeforvaltningen med afsæt i de politiske visioner. Den sammenhængende børne- og ungepolitik er en overordnet ramme, der sætter retning for både det generelle arbejde med børn og unge samt for arbejdet med børn og unge der i kortere eller længere perioder er i udsatte i positioner. Politikken er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem børne- og ungemedarbejderne og kommunalbestyrelsens medlemmer. Den sammenhængende børne- og ungepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen dato og vil blive revideret senest i år Politikken vil løbende blive evalueret, i Hvidovre Kommune er hovedopgaven at udvikle børns og unges potentiale uanset, hvilke forudsætninger de har. Derfor vil der løbende blive evalueret på resultaterne af de forskellige tilbud og indsatser, der er på børne- og ungeområdet. Der vil i evalueringen af den sammenhængende børne- og ungepolitik være særligt fokus på: Sammenhæng i børn og unges liv herunder overgange fra forskellige tilbud og indsatser samt overgangen fra barn til voksen. Den tidlige indsats herunder den tværfaglige indsats, som skal medvirke til, at der tænkes i helheder. Evalueringen vil foregå gennem dokumentation, medarbejder- og brugerundersøgelser. 9

67 Evalueringen skal medvirke til at skabe en sammenhæng mellem visionen på børne- og ungeområdet og tilbud/indsatser på området. Den sammenhængende børne- og ungepolitik definerer den grundlæggende tilgang til arbejdet med Hvidovres børn, unge og familier. Med afsæt i politikken er der udarbejdet serviceniveauer, indsatser, værktøjer inden for de enkelte områder og på tværs. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal ses i sammenhæng med Hvidovre Kommunes øvrige politikker. I forhold til målgruppen for denne politik er der en tæt kobling til Hvidovre Kommunes Handicappolitik og Sundheds- og Forebyggelsespolitik. De vil være tilgængelige elektronisk på Her vil serviceniveauer og retningslinjer, der understøtter politikken også være tilgængelige. 10

68 Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar KATEGORI 1: DAGTILBUD 1.1 Børneinstitutionen Vedbyholm og bestyrelse 1.2 Børnehuset Mælkebøtten Hvidovre Kommunes børne- og ungesyn fremstår klart og tydeligt. Tre punkter kommenteres: - Overgange i børns liv, der stiller krav til det tværfaglige samarbejde. Vedbyholm ser frem til, at der i fremtiden bliver særlig fokus på samarbejdsfladen mellem medarbejdere og de forskellige institutioner, skoler og indsatser og et højt niveau af tværfaglighed, hvor der er respekt og anerkendelse af forskellige fagligheder. - Inklusion: Vedbyholm tilslutter sig definitionen, men understreger, at alle fællesskaber både inkluderer og ekskluderer. Det kræver indblanding af kompetente voksne, at alle børn oplever at være aktive deltagere i forskellige slags fællesskaber og at de bliver udfordret passende i de fællesskaber de indgår i. - Forældresamarbejdet: Alle nyere undersøgelser viser, at arbejdet om det enkelte barn skal ske i et tæt samarbejde med forældrene. Dialog og gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og de professionelle er altafgørende for at barnets ressourcer og kompetencer udvikles og understøttes. Selvom de professionelle er kompetente, vil barnet ikke kunne profitere hvis ikke samarbejdet med forældrene fungerer. Det gælder især for børn og unge i udsatte positioner. Med afsæt i politikken er det muligt fokuseret og målrettet at udarbejde indsatser og værktøjer inden for de enkelte fagområder. Børnehuset Mælkebøtten finder politikken meget fin og gennemarbejdet med gode fokuspunkter. Dog savner de i afsnittet Trivsel og sundhed et afsnit om leg og bevægelse/motion, da dette også er vigtigt, hvis man vil sikre en sund livsstil. Både i forhold til overgange og inklusion udarbejdes, der i Børne- og Ungeforvaltningen specifikke værktøjer, der understøtter de overordnede målsætninger i politikken. Børne og Ungeforvaltningen er enige i at bevægelse og motion er vigtigt og det kan blive mere tydeligt i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Derfor vil leg og bevægelse blive skrevet ind i den sammenhængende børne- og ungepolitik under afsnittet om trivsel og sundhed. 1

69 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar 1.3 Børnehuset Enghøj og bestyrelse 1.4 Sognegårdens Børnehave samt personale og bestyrelse Børnehuset Enghøj tilslutter sig politikken som de mener, er meget ambitiøs. Det fremgår tydeligt, at børns trivsel og udvikling foregår i et samspil mellem forældre og professionelle og at det er et fælles ansvar at alle børn får optimale muligheder for et godt børneliv. Børnepolitikken er skrevet klart og tydeligt og det er positivt at både ledere, medarbejder og politikere har haft mulighed for at sætte deres aftryk på politikken. De tre centrale omdrejningspunkter er et godt fundament, som Børnehuset Enghøj allerede yder en stor indsats for at få implementeret i hverdagen. Børnehuset Enghøj fremhæver her deres frokostordning og deres arbejde med sundhed og fysisk aktivitet. Sognegårdens Børnehave vurderer, at politikken kan være med til at styrke kvaliteten i arbejdet med børn og sikre hensynet til børnene ved at arbejde med inkluderende fællesskaber og ved at arbejde med en fælles tilgang. Sognegården støtter, at vi får præciseret den fælles tilgang til det udviklende og forpligtende fællesskab. Sognegårdens har følgende bemærkninger til Det fælles faglige fundament: o Sognegården anerkender, at en omlægning med inklusion og differentierede fællesskaber tager tid og økonomi. Det er vigtigt med evaluering af omlægningen. o Sognegården synes fortsat, at der bør tages højde for en 2-pladsordning i de tilfælde, hvor der er flere børn med særlige behov, og der ikke er inklusionstimer nok. o Sognegården mener i forhold til inklusion, at det er vigtigt at sikre, at alle har de fornødne ressourcer, timer til forberedelse og kompetencer til rådighed, og at der er en plan for at bevare den viden, som specialkorpset ligger inde med. o Sognegården ser et dilemma i forhold til arbejdet med den tidlige indsats og den virkelighed vi står overfor: Hvor længe skal vi forsøge at arbejde med at inkludere et barn? o Det ville give mening, hvis man specialiserede institutionerne i en grad, så man kunne arbejde målrettet og langsigtet. Inklusionstanken er en smuk tanke, men kan også være dyr, hvis det kræver at alle skal være klædt på til alle problematikker. o Indretning af de fysiske rum på institutionerne er vigtigt i forbindelse med inklusion, trivsel og sundhed både for personale og børn. Det ville være en oplagt idé at arbejde med. I Sognegården er der en generel tilslutning til de tre omdrejningspunkter. Sognegården synes det er ærgerligt at der under Trivsel og sundhed ikke bliver lagt Der er generelt i forvaltningen fokus på at styrke forældresamarbejdet. Det er blevet gjort mere tydeligt i det fælles faglige fundament. Netop fordi det er forældrene, der har hovedansvaret for deres børn. Børne- og Ungeforvaltningen arbejder videre med, hvordan vi understøtter inklusion i det daglige arbejde. Der er blandt andet blevet udarbejdet et fælles arbejdsgrundlag om inklusion, og der bliver etableret et tværgående vidensnetværk, der vil arbejde med de udfordringer der er i forhold til at skabe et inkluderende miljø. Børne- og Ungeforvaltningen er enige i at gode fysiske rammer kan medvirke til at understøtte børn og unges trivsel, derfor er det blevet indskrevet i politikken under trivsel og sundhed. Politikken beskriver de overordnede målsætninger og den bliver understøttet af konkrete initiativer som: itide, arbejdsgrundlag for tværfaglige netværk, sammenhænge i børns liv et fælles ansvar om overgange, fælles visitationsprocedurer, kriminalitetshandleplan osv. Alt 2

70 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar vægt på vigtigheden af gode fysiske rammer til at understøtte visionen om den brede vifte af udviklings- og læringsmiljøer såvel indenfor som udenfor. Det undrer Sognegården, at det er boligselskaberne som står for rekreative områder og legepladser til byens børn. Det er godt med øget viden om de sunde valg, der vil gavne de unge/børnene senere i livet, men det skal gerne suppleres med at der også i barndommen er tid og ressourcer i institutionerne til, at der bliver grundlagt en sund aktiv livsførelse. sammen er med til at understøtte børne- og ungemedarbejderne i at efterleve de politiske målsætninger i det daglige arbejde. 1.5 Børnehuset Ærtebjerg og bestyrelse 1.6 Børnehuset Æblehaven og bestyrelse Der er i politikken ikke specifikke forslag til ændringer eller konkrete initiativer, som vækker bekymring, og Sognegården kan leve op til værdigrundlaget. Ifølge bestyrelsen i Sognegården er Politikken så bredt formuleret, at vi ikke kan være uenige. Overordnet set er politikken god og favner bredt i forhold til børne- og ungeområdet. Det er et godt fagligt fundament. Ifølge Børnehuset Ærtebjerg er det meget positivt, at der peges på, at man som forældre har ansvaret for børnenes trivsel, opdragelse og udvikling, som understøttes gennem kvalitetsorienterede institutions- og skoletilbud. Børnehuset Ærtebjerg har følgende kommentar til sætningen Der lægges vægt på et godt børne- og ungeliv, der kendetegnes ved sammenhæng mellem bl.a. familie, dagtilbud og lokalområde : De oplever desværre ikke altid denne sammenhæng i hverdagen. Familier der bor i lokalområdet oplever, at det er vanskeligt at få plads i institutionen eller at de i forbindelse med mindre søskende heller ikke kan få plads. Problemstillingerne opstår bl.a. fordi man i forbindelse med fastsættelse af børnetallet vælger at lukke pladser ned, selvom behovet for pladserne er der lokalt. Politikken indeholder et solidt og grundigt arbejds- og værdigrundlag, der tager hensyn til alle kommunens børn, uanset hvilke behov de måtte have. Børnehuset Æblehaven fremhæver, at den er overskuelig, læsevenlig og det er godt med punktform. Det er også godt med opmærksomhed på sammenhænge og overgange i børns liv, og det fremgår også tydeligt, at det nu er en samlet forvaltning, som tilbyder kommunens børnefamilier et solidt fundament for børnenes trivsel og udvikling. Set i lyset af, at inklusion er en tydelig rød tråd i politikken, mener Æblehaven, at det gerne må få en større opmærksomhed i afsnittet inklusion. Det er vigtigt, at forældrene ved, hvad det indebærer, og hvad de kan forvente i forhold til, at institutionerne og skolerne skal inkludere hovedparten af kommunens børn i de almindelige tilbud. En succesfuld inklusion kræver, at personalet bliver klædt på til at Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. Børne- og Ungeforvaltningen anerkender, at der kan være usikkerhed med meningen af ordet uartige og undlader, derfor at bruge ordet. 3

71 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar varetage opgaven, hvorfor yderligere viden og uddannelse af personalet vil kunne bidrage til et fælles fagligt fundament i kommunen og skabe handling bag politikken. Æblehaven påpeger, at brugen af ordet uartige ikke er anerkendende, og foreslår at udskifte eller undlade at bruge ordet. 1.7 Samarbejdsrådet, Selvejende daginstitutioners bestyrelser i Hvidovre 1.8 Bestyrelsen, Børnehavehuset Lodsvej Baunevangens Børnehus bestyrelse Æblehaven foreslår en pixi -udgave af politikken, som i korte træk beskriver det vigtigste med henvisning til den samlede udgave. Dette vil være en fordel når politikken skal henvende sig til de mange forskellige typer af familier, Hvidovre rummer. Samarbejdsrådet har ikke nogen væsentlige bemærkninger til det udsendte forslag. Samarbejdsrådet bemærker dog, at der i forbindelse med arbejdet med de udsatte børn og unge ikke må ske et svigt af de børn og unge som ikke skal have særlige hjælpeforanstaltninger eller som på anden måde skal hjælpes. Derfor mener Samarbejdsrådet, at det skal beskrives mere klart og tydeligt, at der også vil være ressourcer til rådighed for de børn og unge, som skal leve et helt normalt liv med de tilbud fra kommunen, som vil være med til at udvikle og hjælpe disse børn og unge på vej fra børneliv til et helt normalt og velfungerende voksenliv. Bestyrelsen fra Lodsvej håber, at Hvidovre Kommune er i stand til at skaffe de midler, der skal til, for at opfylde de tre centrale omdrejningspunkter. Derudover håber de, at ressourcerne er store nok både til at rumme børn med særlige behov, og de børn der ikke har behov for særlig støtte. Bestyrelsen ser frem til, at Lodsvej 64 kan medvirke til at føre omdrejningspunkterne ud i virkeligheden, uden at de svækker det arbejde der allerede i dag foregår i institutionen. Bestyrelsen i Baunevangens Børnehus er generelt ikke uenige i de tre centrale omdrejningspunkter. De har dog en kommentar til begrebet inklusion. Med strukturen i Baunevangen, hvor der er tilknyttet en basisgruppe med børn, som har anderledes forudsætninger end børn fra almenområdet, er det vigtigt at understrege, at personalet der arbejder med børnene kan definere begrebet inklusion anderledes end Hvidovre Kommune. Bestyrelsen giver udtryk for en skepsis ift. sammenhængen mellem inklusion og besparelser på almen- og specialområdet. Bestyrelsen er bekymrede for, at inklusionsbegrebet bliver misbrugt i storpolitisk perspektiv og udmønter sig i besparelser på både almen- og specialområdet. Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. Børne- og Ungeforvaltningen arbejder inden for den økonomiske ramme der er stillet til rådighed og har fokus på anvendelse af ressourcer i forhold til at efterleve politikkens målsætninger. Inklusion handler ikke om besparelser, det handler om barnets trivsel, og at alle børn og unge oplever sig som en del af et fællesskab. Der er her tale om differentierede fællesskaber og forvaltningen er også opmærksom på, at for nogle børn og unge vil inklusion i almene miljøer ikke være en mulighed jævnfør arbejdsgrundlag om inklusion. 4

72 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar KATEGORI 2: SKOLER 2.1 Frydenhøjskolens skolebestyrelse Frydenhøjskolens skolebestyrelse finder det glædeligt at én forvaltning nu samlet dækker hele området fra 0-18 år. Dette ses bl.a. som en positiv mulighed for større kontinuitet og bedre sammenhæng på tværs af institutionsområderne for det enkelte barn. De ser imidlertid frem til en mere præciseret udlægning i praksis, hvor De overordnede målsætninger vil blive fuldt op af konkrete initiativer jævnfør svar Langhøjskolens skolebestyrelse ressourcerne forventes at følge med de gode intentioner. Generelt er Langhøjskolens skolebestyrelse enig i målsætningerne og de gode tanker, der ligger bag forslaget. De har følgende kommentarer: Lukkedage: Manglende ensartethed ift. lukkedage giver problemer for familierne, og er således i modstrid med politikken, der siger, at børn og unge først og fremmest ses som en del af et familiefællesskab. De efterlyser en mere stringent linje i forhold til lukkedage af institution og skole, der skal komme familier til gavn med børn begge steder. I forbindelse med indeklemte dage (eks. den 30. april-1.maj og juni). Der har der været et mønster, hvor klubben holdt lukket begge mandage, mens fritidshjemmet holdt åbent og nogle børnehaver har holdt lukket. Det foreslås derfor at skabe ensartethed i forhold til indeklemte lukkedage. Lektier: Der skal være mulighed for at kunne lave lektier på alle fritidshjem og klubber til gavn for familiens daglige trivsel. Det foreslås at etablere et stille- og lektierum på hvert fritidshjem. Langhøjsskolens skolebestyrelse håber der er opbakning fra institutionsverdenen og foreslår også, at kommunen etablerer tilbud om lektielæsning efter skoletid, eks. gennem et samarbejde med Røde Kors eller med Lektier Online, hvor frivillige medarbejdere yder virtuel lektiehjælp til skolebørn. Sidstnævnte løsning vil ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse være med til at integrere IT på en naturlig måde og løfte fagligheden. Fritidsaktiviteter og kultur: Langhøjsskolen ønsker et øget samarbejde mellem skole, institutioner og klubber om kultur- og fritidstilbud. Ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse har kommunen mange spændende kultur- og fritidstilbud, som det er vigtigt at integrere i børnenes skole og institutionsliv. Her tænkes på tværfagligt samarbejde mellem musikskole, kulturinstitutioner og sports- og fritidsklubberne i kommunen. Et konstruktivt samarbejde med byens fritidsklubber og skolerne vil ikke bare gøre det nemmere for børn at tage imod et fritidstilbud. Det vil også kunne skabe sundere børn, øget inklusion samt forøge børnenes kulturelle forståelse. Nærmiljøets ressourcer: Ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse findes der et Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. 5

73 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar stort uudnyttet potentiale i at anvende ressourcestærke personer fra Hvidovre Kommune i højere grad end i dag. Det kunne ske i forbindelse med lektiehjælp, deltagelse i kulturskabende aktiviteter i samarbejde med skole eller institution. De uudnyttede ressourcer er uden omkostninger, og dermed oplagt at bruge i en tid med krise og ikke mindst landsdækkende fokus på frivillighed i lokalsamfundet. 2.3 Risbjergskolens skolebestyrelse 2.4 Sønderkærskolens skolebestyrelse Skolebestyrelsen på Risbjergskolen mener, at det er en god og bred vision med et meget højt ambitionsniveau, og mange flotte erklæringer, som Risbjergskolens skolebestyrelse naturligvis kan tilslutte sig. Da børne- og ungepolitikken skal udgøre det fælles arbejds- og værdigrundlag på børne- og ungeområdet, skal Hvidovre Kommune kunne sikre sig, at man i alle tilfælde lever op til de mål, som fremgår at politikken og ellers må overveje en opblødning af de mest kontante formuleringer. Hvis Kommunalbestyrelsen holder fast på de meget høje mål, skal den være klar over, at den lægger en stor forpligtelse på kommunen, dens institutioner og medarbejdere for at sikre denne indsats for ethvert barn i ethvert tilfælde, hvorfor kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at sikre, at kommunen og dens institutioner kan leve op til og udmønte målene. Skolebestyrelsen på Risbjergskolen går derfor også ud fra, at børne- og ungepolitikken udstikker en overordnet ramme, og at der ikke er tale om en handleplan, hvorfor der ellers mangler en klar ansvarsfordeling for, hvem der har ansvaret for de enkelte områder, og hvordan målene nås. Skolebestyrelsen på Sønderkærskolen ser meget positivt på forslaget til politikken og mener det er meget dækkende selvom den forholder sig til det overordnede plan. Skolebestyrelsen finder det især positivt, at der lægges vægt på en tidlig og kompetent indsats og at man vægter den nødvendige faglige indsats højere end hvorvidt den findes i eller uden for kommunen. Den tidlige indsats finder skolebestyrelsen meget vigtig i forhold til at få størst mulig effekt af indsatsen og med mindst mulig negativ påvirkning af barnet eller den unge. Skolebestyrelsens håb er, at den tidlige indsats bliver tydeligere defineret i en eller flere retningslinjer til skoler og institutioner for at sikre en ensartet implementering. Skolebestyrelsen finder det også vigtigt, at der ikke alene stilles høje krav til børnene og de unge om uddannelse og læring, men at disse krav i lige så høj grad stilles til forældrene som skal støtte og bakke børnene og de unge op i målet om uddannelse og læring. Uden forældrenes involvering og støtte er det meget svært at få det fulde udbytte af den indsats som ydes børnene eller de unge. Vi har et fælles ansvar for at efterleve Den sammenhængende børne- og ungepolitik, og politikken er den overordnede ramme som understøttes af konkrete initiativer, retningslinjer og handleplaner jævnfør svar 1.4. Der vil for at understøtte den tidlige indsats blandet andet blive udarbejdet en ny og revideret udgave af indsatsmodellen itide og arbejdet med de tværfaglige netværk bliver styrket. Børne og Ungeforvaltninger er enige i nødvendigheden af at forældrene bakker børn og unge op i målet om uddannelse, hvilket langt de fleste forældre også gør. Det er vigtigt med forældre samarbejdet, hvilket nu også er blevet skrevet ind i det 6

74 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar Hvidovre Kommune yder i dag en stor støtte til idræts- og fritidslivet, som er essentiel for at kunne opretholden en bred og lige adgang til blandt andet sundhedsfremmende aktiviteter, der er vigtigt for læring og positiv udvikling. fælles arbejdsgrundlag. 3.1 Forældrebestyre lsen, Fritidshjemmet 3Høje 4.1 FOA/PMF Kbh. Syd 4.2 Hvidovre Lærerforening KATEGORI 3: FRITIDSHJEM OG KLUBBER Ifølge forældrebestyrelsen fra Fritidshjemmet 3Høje er politikken interessant, og med nogle gode ideer og visioner. Efter sammenlægningen af de 3 fritidshjem der hører til Langhøjskolen, 3 høje, har der ifølge forældrebestyrelsen været markante besparelser som har og vil sætte sine tydelige spor i forhold til ressourcer personalemæssigt og økonomisk. Forældrebestyrelsen på 3Høje ønsker derfor at høre, hvordan politikken finansieres uden det også medfører besparelser på institutionerne i Hvidovre Kommune. KATEGORI 4: FAGLIGE ORGANISATIONER Roser børne- og ungepolitikken. På side 5, afsnit 3 under Parat til fremtiden foreslår de følgende ændring tilføjelse (tilføjelse er understreget) : Udvikling og uddannelse er en forudsætning for, at jeres børn og unge kan blive ansvarlige, selvstændige og aktive samfundsborgere. Derfor skal alle unge have en ungdomsuddannelse, der tager udgangspunkt i deres ønsker og forudsætninger, og som vil gøre dem parate til selvstændighed, arbejdsmarkedet og voksenlivet. På side 6 øverst foreslår de en ekstra prik: Medarbejderne skal gennem deres faglighed sikre, at børn og unge er motiverede for uddannelse og udvikling. De ønsker desuden at påpege vigtigheden af, at politikken følges op af øget uddannelse/efteruddannelse af personale og ledere på området. Hvidovre Lærerforening har ingen egentlige kommentarer til forslaget. De ønsker til gengæld gøre opmærksom på, at hvis de gode intentioner skal føres ud i livet, kræver det konkrete tiltag og sandsynligvis også en del investeringer. Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8. Børne- og Ungeforvaltningen ændrer formuleringerne på side 5 og på side 6 jævnfør høringssvaret. Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8 Børne- og ungeforvaltningen er enige med lærerforeningen i, at 7

75 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar politikken kræver konkrete tiltag jævnfør svar BUPL Storkøbenhavn BUPL roser først og fremmest det udgangspunkt, der er taget i politikken. BUPL mener, det er meget vigtigt, at der bliver taget udgangspunkt i, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Samtidig gøres det klart for forældrene, at det er hos dem, hovedansvaret ligger. At der derudover er hentet inspiration i FN s børnekovention, ser BUPL som en styrke. Generelt mener BUPL, at det er en tydelig politik, der beskriver, hvad børn, unge og forældre kan forvente af medarbejderne i kommunens institutioner og skoler. Politikken giver en bred ramme, som personalet kan udfylde, både i egne institutioner, men også på tværs af institutioner og fagligheder. Det skal ske på et fælles fagligt fundament, hvilket vil være med til at sikre den sammenhæng, som der ønskes med politikken. Sammenhængen ses ikke kun som noget, der sker mellem de forskellige aktører på børne- og ungeområdet, men også som en sammenhæng mellem uddannelse af og til personalet, ressourcer, økonomistyring og de enkelte tilbud til børn og unge. BUPL mener, at Hvidovre Kommune er godt på vej med inklusionspædagogerne på 0 6 års området og uddannelsen af pædagoger som spydspidser på fritidshjem og klub området. Men der skal også fremadrettet satses på uddannelse af personaler, både i institutioner og på skolerne. Her vil vi anbefale, at anvende de forskellige finansieringsmuligheder til vikardækninger i forbindelse med pædagogers deltagelse i efter- og videreuddannelse. F.eks. SVU, uddannelsesrotation og øvrig kommunal finansiering. At det fælles faglige fundament bygger på et særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, en tidlig indsats og inklusion, ser BUPL også som en styrke. Men særlig i forhold til inklusion påpeger BUPL på fem vigtige forudsætninger for, at det kan lykkes: Den nødvendige økonomi skal stilles til rådighed. Ressourcerne på området skal sammentænkes og koordineres. Et inklusionsprojekt er ikke en del af et besparelsesprojekt. BUPL ser inklusion som en anderledes organisering af Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8. Børne- og Ungeforvaltningen er enige med BUPL i at evaluering bør være et fokusområde i forhold til, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed. Derfor vil det blive skrevet ind under afsnittet om sammenhæng mellem faglighed og ressourcer. 8

76 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar pædagogikken, der øger børns og unges livschancer. Den inkluderende strategi skal bakkes op og faciliteres af en stærk faglig kompetent ledelse, der har indsigt i inklusionens betydning for alle børn og unge. Ledelsen er ansvarlig for, at inklusionsprojektet er forankret i hele organisationen. Det gælder for både den pædagogiske, den forvaltningsmæssige og den politiske ledelse. Der skal udvikles metoder til at kunne evaluere egen tilrettelagt praksis på. Det inkluderende miljø stiller krav til den enkelte pædagog om at kunne ændre det planlagte i nuet. Der skal være tid til at planlægge og reflektere over egen praksis. Når planen er lagt og målet kendt, er det muligt at improvisere professionelt i nuet. De fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet. Der skal være mulighed for at det enkelte barn og den unge kan trække sig tilbage og fordybe sig, være fysisk aktiv og udfolde sig kreativt. Under Sammenhæng mellem faglighed og ressourcer står der: "Fokus på, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed på børne- og ungeområdet, så det sker mest hensigtsmæssigt og effektivt". Der bør også fokuseres på det i evalueringen, og BUPL foreslår at tilføje følgende punkt: Ressourcebehovet i forhold til opgaven, den faglige kvalitet og økonomistyring. 5.1 Tandplejens MED-udvalg BUPL deltager gerne i en fremadrettet dialog om deres synspunkter. KATEGORI 5: MED-UDVALG Tandplejens MED-udvalg mener, at de tre centrale omdrejningspunkter er velvalgte. De bemærker, at det i indledningen er understreget, at det er forældrene, der har hovedansvaret for børnenes opvækst, og dermed trivsel, opdragelse og udvikling, hvilket Tandplejens MED-udvalg ser som et meget vigtigt budskab. Tandplejens MED-udvalg vil inden for trivsels- og sundhedsområdet bidrage med god rådgivning, forebyggelse og behandling, når dette er nødvendigt. Den tilsigtede forældreinddragelse ved børnenes besøg på de nye tandplejecentre, falder i god tråd med politikken. Tandplejens MED-udvalg prioriterer og ser frem til at deltage i forskellige samarbejdsfora, og derved sikre et højt niveau af tværfaglighed. Derudover glæder de sig over, at Social- og Integrationsministeriet har imødekommet, at "Tandpleje er med i SSD samarbejde", og at det sker ved en generel lovændring med forventet ikrafttræden den 1. juli Ifølge Tandplejens MED-udvalg er politikken meget ambitiøs og de fornemmer, at medarbejderne i forvaltningen viser en stærk vilje Børne- og Ungeforvaltningen vil øge fokus på det tværfaglige samarbejde gennem en styrkelse af de tværfaglige netværk, hvor tandplejen også vil deltage. Det tværfaglige samarbejde har en høj prioritet ved at blive en del af forvaltningens infrastruktur. Det sikre en sammenhængende forebyggendeog tidlig indsats. 9

77 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar til at ville det. 5.2 Børne- og Ungeforvaltningens MEDudvalg På mødet den 21. juni vedrørende Forvaltnings-MED i BUF blev politikken drøftet. Det blev blandt andet bemærket, at den burde være mere handlingsorienteret. itide er et eksempel på et redskab til handling, og der kunne være behov for mere handlingsrettede redskaber. Det bør også indskrives i politikken, at den retter sig mod de selvejende institutioner. Desuden bør politikken følges op af uddannelsesinitiativer. MED-udvalget var også positive ift., at forældrene er nævnt flere gange i politikken. Det blev desuden drøftet, at politikken er meget overordnet men dette er også Børne- og Ungeforvaltningen er enige i, at politikken skal følge om af mere handlingsorienterede initiativer jævnfør svar 1.4. hensigten med den sammenhængende børne- og ungepolitik. KATEGORI 6: ANDET 6.1 PPR Generelt synes PPR, at politikken afspejler et godt helhedssyn. PPR ønsker, at formuleringerne afspejler, at vi arbejder i retning af i stedet for vi vil være de bedste. Kommentarer til enkelte afsnit: Side 1, øverst: PPR synes, at opremsningen af de forskellige tillægsord ikke afspejler den seriøsitet som børne- og ungepolitikken indeholder. PPR foreslår, at der i stedet skrives forskellige børn eller blot børn. Side 1, nederst: Sætningen, der starter Det er jer som forældre foreslås omformuleret til Det er forældrene, der har hovedansvaret for deres børns opvækst. Børne- og ungearbejdet vil derfor være kendetegnet ved samarbejde med forældrene Side 3, midt: Sætningen Hvidovre Kommune understøtter dette ved at give jeres børn og unge gode, solide og kvalitetsorienterede institutions- og skoletilbud foreslås ændret til Hvidovre kommune understøtter dette ved at give jeres børn og unge institutions- og skoletilbud, hvor man tilstræber et højt kvalitetsniveau. Side 3, midt (punkt 2): PPR foreslår ændringen I arbejdet med børn og unge har Hvidovre Kommunes medarbejdere fokus på og tro på, at alle børn har potentialer og udviklingsmuligheder uanset forudsætninger. Medarbejderne vil stille forventninger og passende krav til jeres børn med afsæt i barnets forudsætninger. Side 5, øverst: Sætningen: alle børn og unge har mulighed for at fået et institutionstilbud, et skoletilbud, eller et ungdomsuddannelsestilbud i eller uden for kommunen kan ifølge PPR være misvisende, når man i kommunens visitationsudvalg i en del tilfælde peger på et tilbud inden for kommunen, selvom forældre har ønsket et tilbud uden for kommunen (f.eks. i PPR-regi: Børne- og Ungeforvaltningen tager PPRs sproglige rettelser til efterretning. Med differentierede fællesskaber menes at alle børn og unge skal være en del af et fællesskab, og der vil være forskellige typer af fællesskaber, der vil give mening for forskellige børn. 10

78 Nr. Hvem? Indhold Behandling af høringssvar Specialskoler) Side 7, midt: Det vil nok blive uklart hvad der menes med differentierede fællesskaber og PPR foreslår det i stedet kaldes gode fællesskaber. 6.2 Handicaprådet Overordnet set tilslutter Handicaprådet sig den foreslåede politik, da man kommer rundt om mange væsentlige aspekter i relation til børn og unge. Handicaprådet ønsker dog en mere udførlig beskrivelse af holdninger og samværsformer i forhold til børn og unge med midlertidige eller varige funktions-nedsættelser samt om begreber som inklusion og eksklusion. Handicaprådet håber, at det bliver muligt at tilvejebringe de nødvendige midler til realisering af visionerne i politikken. Børne- og ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. 11

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105 En hurtig og insisterende ungeindsats. Fagligt fundament og fleksible ungeindsatser. En delstrategi Hvidovre Kommune 2012 Helhed Sammen hæng Inklusion

106 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Strategi for arbejdet med udsatte unge 3 Fagligt fundament for Ungeområdet 4 Styrkelse af myndighedsområdet 5 Styrkelse af netværksbaserede tilgange og metoder til unge 6 Udvikling af fleksible tilbud og sammenhænge i indsatsen 7 Fleksible tilbud i Hvidovre 8 Ungekontakten 9 Ungecenter Porten 11 X-, Y- og Z-house 12 2

107 Indledning Ifølge sociologen Anthony Giddens lever unge i dag i et refleksivt samfund med et højt videns- og informationsniveau, hvilket betyder, at de konstant forholder sig til de muligheder og valg, de skal træffe i livet. De handler ikke længere udelukkende på baggrund af traditioner, men forholder sig refleksivt til dem. De unge i det senmoderne samfund har derved i højere grad ansvar for at definere sig selv og ansvar for egen udvikling. 1 Den herskende selvforståelse blandt unge, er ifølge undersøgelser at unge i dag ikke opfatter normer og holdninger, som udtryk for en bestemt placering i samfundet, men at det er ens eget valg, hvor man placerer sig socialt, det gælder bare om at træffe de rigtige valg. For majoriteten af unge kan den øgede individualisering opleves, som en positiv udvikling, da det skaber øget frihed og mulighed for selvbestemmelse. Samtidig får de dog et stort ansvar for eget liv på et tidspunkt, hvor deres kompetencer for kvalificeret selvbestemmelse ikke er fuldt udviklede. For unge, som er udsatte og som mangler den økonomiske, sociale og kulturelle kapital, der kræves, for at kunne udvikle kompetencer til at indgå i det danske samfund på lige fod med andre unge, kan udviklingen imidlertid have negative konsekvenser og være medvirkende til at skabe yderligere marginalisering. Den øgede valgfrihed og indflydelse kan føre til oplevelsen af et øget pres og magtesløshed. De fleste unge, Børne- og Familieafdelingen kommer i kontakt med, befinder sig i en mere eller mindre marginaliseret position i relation til deres jævnaldrende og er ofte opvokset i et miljø, der er karakteriseret ved manglende uddannelse og arbejde hos forældre, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold, samt en oplevelse af mindreværd og være marginaliseret. Særligt kriminelle, voldelige og psykisk svage unge fylder meget i billedet. Det er Børne- og Familieafdelingens opgave at tilbyde rådgivning og vejledning til unge i udsatte positioner, samt at tilbyde foranstaltninger til at imødekomme de unges særlige behov for støtte, så de unge bliver i stand til at mestre eget liv og udnytte deres mulighed for selvbestemmelse og indflydelse. Strategi for arbejdet med udsatte unge For at imødekomme både faglige og økonomiske udfordringer på ungeområdet har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet en ungestrategi, som fremadrettet skal vise vej og sætte retning i Børne- og Familieafdelingens ungearbejde. Formålet med strategien er at definere, hvordan vi ønsker at forbedre arbejdet med udsatte unge, så de unge sikres bedst mulige forudsætninger for trivsel og for at klare sig i samfundet på lige vilkår med jævnaldrende unge. Strategien handler ikke om at erstatte de eksisterende tilbud, men om at udvikle og forbedre tilbuddene, så der opnås bedst mulige resultater for udsatte unge. 1 Forebyggende foranstaltninger år SFI

108 Strategien er udviklet med udgangspunkt i de politiske pejlemærker for 2012, som er vedtaget af Social og Sundhedsudvalget: Hurtig og insisterende indsats i forhold til unge Styrkelse af opsøgende arbejde Hurtig handlen på unge med bekymrende adfærd Fagligt fundament på ungeområdet Udvikling af tilbud på ungeområdet Som en del af styringen omkring forebyggende foranstaltninger på ungeområdet, udvikles og formuleres et fagligt fundament for ungeindsatserne i Børne- og Familieafdelingen. Det faglige fundament beskriver Børne- og Familieafdelingens tilgang til ungeområdet. Det faglige fundament lægges som baggrund for de indsatser som Børne- og Familieafdelingen fremover vil etablerer og benytte i ungearbejdet. Børne- og Familieafdelingen har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe under Børne- og familiechefen, som har udarbejdet et fagligt fundament for forståelsen af og tilgangen til de unge, som Børne- og Familieafdelingens medarbejdere møder i deres daglige arbejde. Projektgruppen har ligeledes udarbejdet et forslag til omlægning af Ungekontakten, der tager udgangspunkt i de politisk vedtagende pejlemærker. Fagligt fundament på Ungeområdet Børne- og Familieafdelingen skal i praksis forsøge at støtte den unge til at få en tilværelse, der er karakteriseret ved uafhængighed og mestring af eget liv. Der skal skabes mulighed for og støtte til, at den unge kan tilegne sig de kompetencer, der kræves, for kunne leve op til det senmoderne samfunds krav om kvalificeret selvbestemmelse. De unge skal støttes i at få en uddannelse, et arbejde og blive selvforsørgelse. Det betyder, at Børne- og Familieafdelingens interventioner skal ses som hjælp til inklusion i ungdomslivets normalsfære, og at den individuelle kompetencedannelse bør støttes på tre niveauer: Det samfundsmæssige: Den enkelte unge skal kunne deltage i samfundet som fuldgyldig borger, med alt hvad dette indebærer af rettigheder og pligter, svarende til alderstrinnet. Dette betyder, at den unge skal have mulighed for at tilegne sig videnskompetence. Det sociale: Den enkelte unge skal kunne fungere hensigtsmæssigt i sociale grupperinger, og kunne udnytte mulighederne i de forskellige ungdomsarenaer: Skole, uddannelsesinstitution, arbejde, sports- og ungdomsklubber. Dette indebærer også at den unge skal have mulighed for at opnå forståelse af sig selv og sine egne kvaliteter. Dette indebærer, at den unge kan tilegne sig social kompetence. 4

109 Det individuelle: Den enkelte unge skal have mulighed for at gennemgå den personlige identitetsudvikling, der giver kompetence til at træffe valg og mestre eget liv. Dette indebærer, at den unge skal have mulighed for selvrefleksion og tilegne sig og selvindsigt og selvvurderingskompetence. Med baggrund i den nævnte ungeforståelse er det Børne- og Familieafdelingens strategi at styrke indsatsen for unge i udsatte positioner på følgende områder: Styrkelse af myndighedsområdet på ungeområdet. Styrkelse af netværksbaserede tilgange og metoder til unge. Etablering af fleksible tilbud og sammenhæng i ungeindsatserne. Indsatserne for de unge i udsatte positioner skal være økonomisk effektive, vidensbaserede og dokumentere målbare resultater. Indsatser og tilbud iværksættes ud fra en empowerment-tilgang. Det vil sige en tilgang, der igangsætter en proces, hvor den unge får mulighed for at øge egne ressourcer, styrker, selvbilleder og opbygge evne til, at handle i sociokulturelle, politiske og økonomiske kontekster. Der skal være særlig fokus på at de unge kommer i gang med en uddannelse eller opnår beskæftigelse. Målet er højere grad af social retfærdighed, øget kontrol over eget liv og forbedret livskvalitet. Styrkelse af myndighedsområdet på ungeområdet Grundlaget for Børne- og Familieafdelingens støtte til børn og unge er, at støttebehovet er klarlagt, og at den unges forhold er tilstrækkeligt undersøgt. Det sker ved iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse ( 50) Undersøgelsen må ikke være mede omfattende end problemerne tilsiger. Det vil sige, at nogle undersøgelser kan være både meget kortvarige og andre langvarige. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, om et barn eller en ung og familie har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe udvikling, sammenhæng og kontinuitet i barnets eller den unges liv. I undersøgelsens udformning skal der ikke alene fokuseres på problemer, men i lige så høj grad på ressourcer, der hos barnet eller den unge samt familie og netværk kan bidrage til at overvinde problemerne. Figur 1 Servicelovens seks fokuspunkter Ifølge lovgivningen er der seks punkter omkring barn og familie, der skal undersøges i forbindelse med gennemførelse af en 50 undersøgelse. Det drejer sig om følgende områder: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber og Andre relevante forhold (figur 1). 5