BACHELOROPGAVE TANJA POTEMPA PGF09A0 STUDIENUMMER ANSLAG: VEJLEDER: LIS REINHOLDT EMNE: OMSORGSSVIGTEDE BØRN & UNGE

Transkript

1 BACHELOROPGAVE TANJA POTEMPA PGF09A0 STUDIENUMMER ANSLAG: VEJLEDER: LIS REINHOLDT EMNE: OMSORGSSVIGTEDE BØRN & UNGE 1

2 Pædagoguddannelsen Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på pædagoguddannelsen på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens. Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og den er ikke rettet eller kommenteret fra seminariets side. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele produktet. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Jens Norup Simonsen Uddannelsesleder 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1.1 EMNE.. S EMNEBEGRUNDELSE... S PROBLEMSTILLING... S METODEAFSNIT.. S LÆREVEJLEDNING. S EMNEAFGRÆNSNING.. S TEORIAFSNIT 2.1 OMSORG S OMSORGSSVIGT S ÅRSAGER TIL OMSORGSSVIGT S TILKNYTNING S IDENTITETSDANNELSE.. S ANBRAGTE BØRN OG UNGE. S MILJØTERAPI. S PÆDAGOGENS ROLLE OG PÆDAGOGENS ANVENDELSE AF MILJØTERAPI. S FORSKNINGSAFSNIT 3.1 Hvad er omsorgssvigt og hvor mange børn er der tale om?. S Forældrerådslagning for børn i risiko for mishandling og omsorgssvigt. S Efterværn for tidligere anbragte ung.. S KONKLUSION AF OPGAVEN... S. 26 3

4 BACHELOROPGAVE. 1. INDLEDNING 1.1 EMNE: Omsorgssvigtede børn og unge 1.2 EMNEBEGRUNDELSE: Jeg kunne godt tænke mig at skrive om omsorgssvigtede børn og unge, fordi jeg finder det interessant. Lars Løkke Rasmussen (formand for Venstre og tidligere statsminister) sagde i at der skal spares 10 milliarder kroner. Den danske stat tager ansvaret for 6 milliarder, mens hver kommune i Danmark skal spare 40 millioner kroner. Dette betyder at op til 8000 job spares væk i kommunerne i perioden Det bærende princip i Horsens Kommune er inklusion og målet er at 380 pædagoger skal på et 7 ugers diplomuddannelse i inklusion og fællesskab, samt at 180 pædagogmedhjælpere skal tage et 4 ugers diplomuddannelse. Målet med dette er at sikre, at fagligheden og hensynet til det enkelte barn fastholdes i arbejdet med inklusion. Besparelserne og diplomuddannelsen gør at man har fokus på det enkelte barn. Jeg kunne godt tænke mig at se på hvordan man som pædagog støtter børn og unge der har været udsat for omsorgssvigt, også med henblik på efterværn, som jeg ser som inklusion af barnet/den unge. Derudover vil jeg så på barnet som spæd, hvilke kompetencer det har og får samt samspillet med forældrene. Jeg vil se på miljøterapi som en metode og et værktøj for pædagogen i arbejdet med omsorgssvigt. 1.3 PROBLEMSTILLING/PROBLEMFORMULERING: Min problemformulering lyder Hvad vil det sige at være omsorgssvigtet? Og hvordan kan pædagogen anvende miljøterapi i sit arbejde med omsorgssvigtede børn og unge? 1.4 METODEAFSNIT: Jeg vil undersøge forskellig teori og forskning der er relevant i forhold til mit emne Omsorgssvigtede børn og unge. Derudover vil jeg teoretisk set se på hvordan man som pædagog kan anvende miljøterapi som metode, og hvad miljøterapi er for noget. Endvidere vil jeg se på relevant teori om spædbørn og spædbørns udvikling og tilknytning. Der igennem vil jeg se på omsorgssvigt og hvordan man kan opspore omsorgssvigt. 1.5 LÆSERVEJLEDNING: 1 Lykke Rasmussen, Lars Vi skal spare 10 milliarder kroner Artikel fra politiken.dk (20 April 2010) 4

5 Under hvert afsnit vil jeg kort beskrive hvad jeg vil i det følgende afsnit, evt. hvilke teorier og teoretikere Jeg vil bruge, og undersøge og derved gøre det mere læservenligt. 1.6 EMNEAFGRÆNSNING: Jeg beskæftiger mig hovedsageligt med unge fra år og er anbragt udenfor hjemmet. Men for at se dybere i den unge kigger jeg også på hvad der sker som spæd, og hvordan forskellige faktorer spiller ind når man taler om omsorgssvigt. Der i blandt negativ social arv og habitus. 2. TEORIAFSNIT Indledning: I dette afsnit vil jeg først beskrive hvad omsorg er. Derefter vil jeg kigge på hvad der så sker hvis denne omsorg ikke er tilstede, nemlig omsorgssvigt. Derudover vil jeg belyse de forskellige former for omsorgssvigt der kan være tale om. Jeg vil beskrive relevant teori og forskning og ikke mindst komme med egne holdninger og erfaringer. 2.1 OMSORG: For at finde ud af hvad omsorgssvigt er må man først kigge på hvad omsorg er for en størrelse. At yde omsorg til et andet menneske vil sige at man passer på det og beskytter det, at man viser kærlighed og nærvær og ikke mindst at man har en tilknytning. Denne tilknytning mellem børn og forældre er en forudsætning for at børn udvikler sig på en sund måde, og får sin egen personlighed. Omsorgspersonen skal, ifølge Lars Rasborg 2 være: 1) En sammenhængende person, og derved være stabil og troværdig. 2) Hun må kunne leve sig ind i barnets situation og i den måde det ser verden på, og må kunne lade indlevelsen indvirke på udformningen af sin holdning og sine handlinger. 3) Hun må ønske kontakt med barnet og ønske at det udvikler sig i samspillet med hende og i gradvist mere omfattende og selvstændige samspil med omverdenen. 4) Hun må være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet og må kunne frustrere det i mængder det kan overkomme. Hun må kunne bære og forstå barnets protest med frustration. Hun må kunne bære og forstå 2 Rasborg, Lars Miljøterapi med børn og unge (2009) 5

6 barnets gradvise løsrivelse fra hende og dets søgen ud i større verdener. 5) Hun må kunne indføre barnet i vigtige værdier og holdninger i samfundet og verden, og indføre det i, hvordan man begår sig i samfundets systemer. 3 Hvis ikke omsorgspersonen magter dette, kan det føre til omsorgssvigt. Den engelske psykoanalytiker og læge John Bowlby 4 mente at en tryg tilknytning mellem det lille barn og dets forældre er afgørende for barnets videre udvikling. Barnet eller den unge har brug for en sikker base som det altid kan vende tilbage til, og få støtte. Den engelske børnelæge og psykiater Donald W. Winnicott har udviklet en teori 5 om en ganske almindelig mor der er god nok. Moderen er opmærksom på alt hvad barnet gør og giver det kærlighed og tryghed. Winnicott siger at det er i samspillet mellem andre mennesker at vi udvikler vores eget Jeg. Winnicott beskriver endvidere på side at omsorgsfunktionen, især overfor det spæde og lille barn på to niveauer. Moderen holder barnet og hun håndterer det, det vil sige foretager sig handlinger med det. Moderens tilpasning er begrundet i barnets umodenhed, og hendes aftrapning af tilpasningen er begrundet i barnets øgede modenhed. Tilpasningen og dens gradvise nedtrapning er normal vis ikke perfekt. Moderen kan misforstå barnets signaler og tror det er sulten når det eksempelvis er træt eller har ondt i ørene. Derudover kan hun nogle gange lade barnet vente forlænge, måske på legetæppet hvis hun lige er i gang med madlavningen eller skal på toilettet. Derved taler Winnicott om en tilstrækkelig god mor (a good-enough mother) hvor han mener at barnet sammen med sådan en mor lærer at bære frustrationer og at komme igennem vanskeligheder; det lærer, at ting sker i forløb. Der er mange forskellige former for omsorg. Først og fremmest er der den helt basale, nemlig mad, drikke, hygiejne, søvn. Hvis disse behov ikke er opfyldt er det svært for et barn at modtage omsorg. Det mener jeg det er fordi at hvis man prøver at vise omsorg og kærlighed overfor et barn/ung der er ved at dø af sult og er træt vil barnet ikke kunne modtage omsorgen. Det er også vigtigt at man guider og støtter den unge i sociale kompetencer og dannelse af fællesskaber. Jeg synes det er vigtigt, fordi det er igennem andre mennesker og jævnaldrende man lærer, også om sig selv, og man kan 3 Punkterne er udformet med inspiration fra R. Karlsen, Bjørn (1996) 4 Bowlby, John En sikker base (1994) 5 Winnicott, W. Donald Spædbørn og deres mødre (1997) 6 Rasborg, Lars Miljøterapi med børn og unge (2009) 6

7 få flyttet nogle grænser og standpunkter. Man kan bruge Maslows behovspyramide til at belyse dette: Figur 1. Maslows behovspyramide. Selvrealiering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov Selvrealisering (virkeliggøre sine mål, åbenbaringer, højdepunktsoplevelser) Påskønnelse (selvtillid, kunne, anerkendelse, værdighed) Sociale behov (fællesskab, kærlighed, venskab, tilhørsforhold) Sikkerhed (tryghed, stabilitet, orden, beskyttelse) Fysiske behov (føde, vand, luft, søvnbehov, fysisk bevægelse) Først når de største behov, de to nederste i pyramiden, er opfyldt kan man begynde med næste behov. Hvis et barn/ung ikke får tilstrækkelige behov opfyldt kan det ske at barnet/den unge er omsorgssvigtet. Pædagogen kan bruge behovspyramiden, men også følgende figur, Figur 2, som søgemodel, og derved indkredse hvordan barnet er blevet omsorgssvigtet. Figur 2. Omsorgstrekanten 7 7 Aasted Halse, John Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi? (2002) 7

8 Tilknytning: Stabilitet, nærvær, nærhed, relationer Deltagelse Tilsyn: Passe på, beskytte Stimulering: F.eks. leg, læring, sprog, motorik, opdragelse Denne omsorgtrekant viser at det er vigtigt at pædagogen er nærværende i sit arbejde med en omsorgssvigtet. Derudover skal der være noget stabilitet så den omsorgssvigtede 1) stoler på at pædagogen har ret 2) har en forudsigelig og tryg hverdag. I et hjem hvor forældrene ikke har givet denne tilstrækkelige og nødvendige omsorg er der tale om omsorgssvigt Min delkonklusion Jeg er enig i Donald W. Winnicots teori om en ganske almindelig mor der er god nok. Jeg mener at det er moderens kærlighed, omsorg og interesse for barnet der gør en til en god mor. Så længe man ikke lader barnet opleve svigt, smerte (enten ved vold eller andre former for fysisk smerte) eller ikke læser barnets signaler så er man i mine øjne en god forældre. Det handler ikke om materielle ting men om de ting der er vigtigst for barnet, nemlig mad, søvn, velvære, omsorg og kærlighed. Omsorgen og lysten til at ville gå igennem ild og vand for sit lille barn er noget man oplever når man bliver forældre, men det kan også være fortvivlende at have ansvaret for et andet menneske som er afhængig af dig 24/ OMSORGSSVIGT. 8

9 Man kan skelne mellem mindst 4 former for omsorgssvigt Aktiv fysisk omsorgssvigt: hvor en eller flere voksne tilsigtet påfører barnet smerte eller skade, f.eks. slag, kvælningsforsøg, forbrændinger, forgiftning, og seksuelt overgreb. Denne form for mishandling kan antage så voldsomme dimensioner, at barnet dør af skaderne. 2. Passiv fysisk omsorgssvigt: hvor der er tale om, at barnet, ofte utilsigtet, bliver udsat for smerte og anden fysisk ubehag. Barnet efterlades måske i længere tid alene, får ikke den rigtige ernæring, eller bringes ikke til læge, når det er nødvendigt. Det er også passivt fysisk omsorgssvigt, når barnet svigtes i tilsyn fra en voksen. Det får måske lov til at lege på den farligt trafikerede vej eller kan komme i kontakt med farlige kemikalier eller medicin i hjemmet. 3. Aktiv psykisk omsorgssvigt: Psykisk omsorgssvigt kan både være aktivt og passivt. Nogle børn udsættes dagligt for nedværdigende handlinger fra forældrene. De nedgøres måske verbalt, får at vide, at de ikke duer til noget, hverken hjemme eller i dagtilbuddet og skolen. Måske bliver de ikke fysisk mishandlet eller straffet, men truslen om det hænger hele tiden over hovedet på dem. Det fysiske omsorgssvigt vækker altid forargelse og vrede i befolkningen. Næppe nogen vil karakterisere det som andet end udtryk for grusomhed, når forældrene banker løs på deres børn. Men det er næppe mindre grusomt for et barn vedvarende at være bevidst psykisk omsorgssvigtet af forældrene. 4. Passiv psykisk omsorgssvigt: Hér bliver barnet f.eks. understimuleret på grund af forældrenes manglende evne til at være opdragere og omsorgsfigur. Forældrene ønsker ikke bevidst at skade barnet, men kan ikke løse forældreopgaven. Det kan være på grund af svag begavelse, psykisk sygdom eller stof- og alkoholmisbrug. Det antages at mere end børn lever i familier præget af dette passive omsorgssvigt. Fysisk omsorgssvigt er i sagens natur som oftest direkte synligt. Det psykiske omsorgssvigt er til gengæld usynligt og kan derfor være vanskeligt at få øje på og bevise. I mange tilfælde er der tale om blandingsformer, hvor de fysiske overgreb går hånd i hånd med de psykiske svigt. Jeg vil nu komme med nogle eksempler på nogle forskellige cases, hvor der udspilles nogle forskellige former for omsorgssvigt. Case 1. 8 Aasted Halse, John Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi? (2002) s. 12 9

10 A er 5 år og skal snart i skole. Hun har spildt vand på sin bluse og får hjælp af en pædagog (P). P bemærker at A har mange blå og røde mærker på arme og ryg og spørger ind til det. A vil ikke snakke om det, det er tydeligt. P er vedblivende og spørger om der er nogen der har gjort noget ved hende. A græder og begynder at fortælle at hendes far slår hende. Men kun når hun ikke hører efter eller ikke rydder ordentlig op. I denne case bliver A udsat for aktiv fysisk omsorgssvigt hvor hendes far påfører hende smerte. Det viste sig at det både var cigaretforbrændinger og mærker fra slag og spark. Case 2. B er 2 år gammel og går i vuggestue. En mandag ringer telefonen i vuggestuen, A bliver hjemme, hun har væltet noget varmt vand hen over sig. Allerede dagen efter kommer A i vuggestue igen, hvor pædagogerne på stuen spørger til A. Moderen forsikrer at A er frisk, hun har travlt, så hun skyder sig på arbejde. A bliver afleveret på legepladsen og begynder at lege med de andre børn. Efter lidt tid skriger A og pædagogen skynder sig hen til hende. A har ondt og tager sig til brystet. Pædagogen ser nu et stort, åbent brandsår der væsker og klistrer fast i A s bluse med en masse sand. Hun ringer til moderen som nægter at hente hende fordi hun har været ved lægen og få salve. I denne case viser det sig efter grundig undersøgelse at A ikke har været hos lægen og ikke har fået salve. Der laves en indberetning grundet bekymring for A. Dette er et eksempel på passiv fysisk omsorgssvigt fordi A har været i nærheden af en gryde vand uden passende tilsyn fra en voksen, samt at A ikke bliver sendt til lægen. A er derudover underernæret og understimuleret. Hun er 2 og har intet sprog overhovedet. Case 3. C er en dreng på 8 år. Han går i 2. klasse og ligger på middelniveauet. Forældrene, især faderen, er aldrig tilfreds med ham og de andre elever har ofte hørt ham råbe skældsord som din uduelige møgunge efter C, ved aflevering. C er en stille og lidt passiv dreng, der ikke har den store tro på sig selv, og ofte siger jeg kan ikke uden at have prøvet. En dag har de fået lektier for, et kapitel i en danskbog. C betror sig til læreren og siger han bliver nødt til at læse hele bogen for ellers.. Faderen har endnu engang truet C med tæsk hvis ikke han læser mere end de andre. Han skal være bedre end resten af klassen. C har aldrig fået tæsk men 10

11 han frygter det og tror det kun er et spørgsmål om tid, eller hvis han ikke adlyder. Denne case er et tydeligt eksempel på aktiv fysisk omsorgssvigt. Case 3. Tv-dokumentaren Er du mors lille dreng 9 hvor Anni og Uffe får et barn men de skal bo sammen på familiecentret Bethesta. Barnet, Jørn, har fra starten manglet nærværet fra forældrene som er mindre begavede og har et stofmisbrug. Anni og Uffe magter ikke opgaven som forældre og vil hellere lave andre ting. Når Jørn står op om morgenen magter de ikke forældrerollen og nægter at stå op. Det gør personalet så. Denne Tv-udsendelse er et eksempel på passiv psykisk omsorgssvigt. Forældrene Anni og Uffe ønsker ikke bevidst at skabe Jørn eller udsætte ham for omsorgssvigt. Men de har ikke selv haft bedre vilkår så de ved ikke bedre. For at gå tilbage til Maslows Behovspyramide (Figur 1) og John Aasted Halses Omsorgspyramide (Figur 2) er især Jørns behov ikke opfyldt af forældrene. Han får hverken nok at spise, nok nærhed, beskyttelse eller kontakt. Anni og Uffe kan ikke sætte Jørns behov før deres egne og her er der klart og tydeligt tale om omsorgssvigt. Denne form for omsorgssvigt (passiv psykisk omsorgssvigt) kan være svær at få øje på da der eks. også kan være tale om en familie hvor moderen lider af anoreksi (eller en anden sygdom) og har svært ved at opfylde barnets behov for ernæring. Hvis der ikke er nogle tydelige tegn fra barnet om omsorgssvigt kan det være svært at sætte ord på, hvad det helt præcis er der foregår. Et barn, der er omsorgssvigtet og lever i et omsorgssvigtende miljø udvikler strategier for at klare sig bedst muligt. Barnet forsøger sig enten med: Kamp: Hvor barnet kæmper med den voksne og forsøger at styre ham. For eksempel kan barnet råbe, true, sparke, slå, ødelægge ting, stjæle osv. Formålet med kamp er dobbelt; at beskytte sig mod svigt og mishandling og at få sine egne behov tilfredsstillet. eller: Overtilpasning: Hvor barnet gør sig selv nem at være sammen med for den voksne, ved at høre efter hvad der bliver sagt og anstrenge sig for at fornemme hvad den voksne ønsker (passiv overtilpasning) eller barnet hjælper den voksne for eksempel ved at hjælpe sin berusede mor op fra gulvet og i seng, eller at tage sig af mindre søskende (aktiv overtilpasning) 9 TV2 (1998) Tv-dokumentar 11

12 2.2.1 Min delkonklusion Jeg synes at både Maslows behovspyramide og John Aasted Halses omsorgspyramide er rigtig gode og relevante værktøjer i arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge. Ved at gå ind og analysere de forskellige behov, kan man bedre finde ud af præcis hvor det er filmen knækker, hvor det går galt. Der er rigtig mange omsorgssvigtede børn og jeg tror bestemt der bliver flere med tiden. F.eks. hvis man kigger på medierne og hvordan medier, blade og film taler til de unge mennesker, som sætter tårnhøje forventninger til sig selv. Intet andet end det bedste er godt nok. Hvis man er af den opfattelse kan man hurtigt komme til at omsorgssvigte når man selv får børn. Mange indbyggere i en bestemt del af en by er endda betegnet som snobber, selvglade osv. fordi disse mennesker bor i store, dyre huse, har fede jobs og massere af penge. Men de glemmer børnene (som altid er i børnehave fra åben til luk og bliver passet af barnepige) Disse børn bliver også omsorgssvigtede fordi interessen er et andet sted. 2.3 ÅRSAGER TIL OMSORGSSVIGT Der kan være mange årsager til omsorgssvigt. John Asted Halse 10 siger at følgende forhold karakteriserer ofte forældre som omsorgssvigter deres børn: De er selv i deres barndom blevet mishandlet eller understimuleret. Deres følelsesmæssige relationer er mangelfulde. De er ofte mistroiske og isolerede. De har svært ved at overvinde kriser. De bytter om på barne- og voksen rollen. Forventer, at barnet skal tilfredsstille deres behov og ikke omvendt. De anser fysisk straf som en rigtig og rimelig reaktion, når barnet ikke imødekommer deres behov. De har ringe selvopfattelse Derudover vil jeg selv gerne giver nogle andre forhold der karakteriserer forældre som omsorgssvigter deres børn: De giver barnet/den unge større ansvar og flere valgmuligheder end de er i stand til at håndtere. (Eksempel 1) De spørger barnet og snakker til barnet, men de lytter ikke på hvad der bliver svaret. (Eksempel 2) 10 Asted Halse, John Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi? (2002) 12

13 Eksempel 1: E (2,5 år) går i vuggestue. Hun kommer fra en god, velfungerende familie, men forældrene har svært ved at tackle E. Derfor er de ekstra søde ved hende og giver hende tit og ofte for mange valg, som E ikke er i stand til at tage stilling til. Næsten hver morgen ender E med 5 sutter og 2 bamser ved en pædagog fordi forældrene overfylder hende med ting. Skal du have en sut? En sut mere okay og hvis det er 5 sutter hun vil have, så får hun det (selvom der er en aftale om at E ikke bruger sut udover når hun skal sove) Dette er en mild form for omsorgssvigt fordi forældrene ikke magter at skulle tage ansvar overfor E. De giver hende en masse valgmuligheder som i bund og grund ikke burde være til. I stedet burde de sige til E at nu ligger vi bamserne og sutterne ud i kassen, og så er de der indtil du skal sove med dem. Hvis det fortsætter på den måde at 1) forældrene ikke tør tage ansvar 2) giver ikke-alderssvarende muligheder og valg, kan E ende med at blive omsorgssvigtet i det omfang at forældrene ikke magter forældreopgaven og voksen- barn rollen er byttet om. Eksempel 2. F er 7 år gammel og er lige blevet hentet i skole. Han skal ud og handle med sin mor. Moderen er stresset efter en lang arbejdsdag og skynder sig rundt for at finde tingene de skal have handlet. Moderen spørger Har du haft en god dag? F: Ja, det har jeg, men der skete en masse ting Mig og J blev uvenner og vi måtte ikke komme ind til timen igen Moderen: Okay, det var godt skat. Hvad skal vi have til aftensmad synes du? Her bliver der spurgt ind til F s dag i skolen men svaret bliver mødt med ligegyldighed. Hvis dette fortsætter gennem F s barndom kunne det føre til omsorgssvigt i det omfang at F ikke føler sig hørt og set, og altid bliver mødt med ligegyldighed. Derfor gør han opgør, laver nogle dumme ting, for at få opmærksomhed og ikke mindst for at blive set og hørt Min delkonklusion Jeg tror der er rigtig mange årsager til omsorgssvigt. Nogle gange bevidste, men andre gange også ubevidste. F.eks. hvis man kigger på negativ social arv, kan det være svært for en mor og/eller far at give sit barn tilstrækkelig omsorg, stimuli osv. hvis ikke det nogensinde selv har fået det. Dette er egentlig en ubevidst årsag til omsorgssvigt, fordi det ikke er noget mor/far gør med vilje, men de ved ganske enkelt ikke bedre, eller anderledes, fordi de ikke har haft tilstrækkelige midler fra deres egen barndom. Dette bringer 13

14 mig videre til teorien om tilknytning, fordi hvis forælderen er blevet tilknyttet sine egne forældre er det meget nemmere selv at tilknytte sig til sit eget barn. Hvis ikke, ville forælderen måske ikke vide hvordan man bliver tilknyttet sit barn. 2.4 TILKNYTNING John Bowlby 11 benytter udtrykket tilknytningsteori ved beskrivelsen af spædbarnets forhold til den voksne, den har dannet en tilknytning til. I Bowlbys forståelse er tilknytningen ikke udelukkende en reaktion i forhold til separation, men også udtryk for hvordan spædbarnet forholder sig til en hver form for usikkerhed og angst. I forhold til denne teori om tilknytning forstår Jeg det sådan at spædbarnet allerede ved fødslen lærer at tilknytte sig andre. Især forældrene, som spædbarnet hurtigt får et forhold til. Hvis denne tilknytning enten ikke bliver gengældt eller plejet vil der med tiden opstå omsorgssvigt, fordi igennem spædbarnets tilknytning til andre mennesker vil det lære meget om sig selv, og derved forme sin egen identitet. Hvis identitetsdannelsen er præget af manglende tilknytning kan det være svært for barnet/ den unge at fungere i sociale sammenhæng. Barnet/den unge ville ikke vide hvordan det skulle agere i samspillet med andre jævnaldrende. Kvaliteten af barnets udvikling til forældrene kan altså beskrives som værende en tryg eller utryg tilknytning 12. Proceduren foregik således: 1) En forældre of et barn blev introduceret til forsøgslokalet. 2) Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet. 3) En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet. 4) Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet. 5) Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster (om nødvendigt) barnet, og forlader så lokalet igen. 6) Anden separationsepisode: Barnet er alene. 7) Den fremmede person kommer igen ind i lokalet og retter atter sin adfærd mod barnet. 8) Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser på barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader lokalet Bowlby, John En sikker base (1994) 12 Ainsworth, Mary Strange Situation procedure (Udviklet i 1960 erne) 14

15 Der er så 2 aspekter af barnets adfærd som observeres: 1) Mængden af undersøgende adfærd (f.eks. leg med nyt legetøj) barnet er interesseret i under proceduren. 2) Barnets reaktion på separations- og genforeningsepisoderne. Barnets tilknytningsmønster kan derved kategoriseres som tryg eller utryg. Tryg tilknytning: Et trygt tilknyttet barn vil være undersøgende når forælderen er i lokalet og vil engagere sig i den fremmede. Når forælderen forlader lokalet vil barnet være synligt oprevet, og barnet vil være glad for at blive genforenet med forælderen. Forskning peger på at et trygt tilknytningsmønster er relateret til veludviklet social og emotionel funktion senere hen. Utryg tilknytning: Der er identificeret 3 former for utryg tilknytning, nemlig: 1) Ængstelig/ambivalent tilknytning: Det ængstelige/ambivalente barn vil være ængstelig overfor fremmede og vil ikke være undersøgende, heller ikke selvom forælderen er tilstede. Når forælderen forlader rummet bliver barnet voldsomt stresset. Barnet vil være ambivalent overfor forælderen efter genforening; på samme tid søgende fysisk nærhed og være afvisende overfor forælderens opmærksomhed. 2) Ængstelig/afvisende tilknytning: Det ængstelige/afvisende barn vil være relativt upåvirket af at forælderen forlader rummet og kommer tilbage. Barnet vil opføre sig tilnærmelsesvis ens overfor forælderen og den fremmede og der ses kun begrænset undersøgelsesadfærd. 3) Disorganiseret tilknytning: Den mest utrygge tilknytningsform. Børn med disorganiseret tilknytning har forvirrende, usammenhængende adfærdsmønstre efter genforening. Et disorganiseret tilknytningsmønster vil, i langt højere grad end de mere udbredte ængstelige tilknytningsmønstre, resultere i fejludvikling, som f.eks. et meget højt niveau af aggression og fjendtlighed senere i barndommen. Ved hjælp af denne Strange Situation procedure, som er en meget simpel prøve, kan pædagogen danne sig et overblik over barnets forhold til forældrene. Jeg mener også godt at denne prøvelse vil kunne bruges ved 15

16 den unge og dets forældre og det var nogle andre områder man havde fokus på som f.eks. sproglig/verbal kommunikation hvor den unge og forælderen skal prøve at kommunikere om noget. Derved kan man hurtigt se samspillet imellem dem. John Bowlby beskriver følgende om tilknytninger gennem livet: I stedet betragtes evnen til at skabe nær emotionelle bånd til andre individer, undertiden i den omsorgsgivende rolle, som et af de væsentlige træk ved effektiv personlighedsfunktion og psykisk sundhed 13 Bowlby skriver endvidere (side 35): Tilknytningsadfærd er enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden Min delkonklusion Jeg tolker Bowlbys tilknytningsteori ved at man igennem hele sit liv (burde) tilknytte sig til andre mennesker. Ved at den trygge tilknytning til forældrene har været der er barnet tryg og kan skabe tillidsbånd til andre mennesker. Tilknytningsteorien gælder ikke kun for forholdet mellem forældre/barn men også senere hen i livet og i eventuelle kærlighedsforhold. Jeg er enig i at det allerede fra spædbarnsalderen er vigtigt at barnet får den omsorg, tryghed og stimulation det har brug for. Jeg er også til dels enig i at tilknytningsteorien er noget man bruger gennem hele livet, men jeg tror at hvis du har haft en sund og god tilknytning til dine forældre (og andre mennesker) fra spæd af, så tænker man ikke over det nær så meget som hvis du ville mangle den tilknytnings evne til andre mennesker. F.eks. i et parforhold. hvis ikke man kan tilknytte sig higer man efter omsorg og bekræftelse, mere end man ville gøre hvis tilknytning er en naturlig del af ens liv og ens personlighed. Man er blevet lært at elske og at blive elsket retur. 2.5 IDENTITETSDANNELSE I de sidste 15 år er der lavet meget forskning om børn. Forskningen af blandt andet Daniel Stern 14 viser at barnet fra allerførste færd aktivt søger 13 Bowlby, John En sikker base (1994) 16

17 kontakt. Det nyfødte barn er en personlighed. Barnet ser, høre, dufter, smager, husker og relaterer sig til andre mennesker allerede fra den første tid i livet. Spædbarnet er et kompetent barn og er aktivt kundskabssøgende. Børns læring tales om allerede på fødestuen i dag. Som konsekvens heraf er pædagogens rolle i daginstitutionen at tage udgangspunkt i det enkelte barns tendens til at søge viden og skabe mening, at være dets vejleder og ledsager og at stimulere og udvikle barnets kompetencer. I dag ved vi at børn ikke er uskrevne blade, når de kommer til verden. Barnet har sin individualitet, sandsynligvis, allerede i sin mors mave. I 60 erne og 70 erne opfattede man udelukkende børn som helt og holdent formet af deres forældre. Tit brugte man udtryk som det er da klart han bliver sådan, sådan som den mor er på Alle der arbejder med omsorg af børn ved dog også at børn får pædagoger til at blive, sådan som de er. Der er nemlig altid et samspil, en gensidig tilpasning og påvirkning, hvor barnet yder sit bidrag helt fra begyndelsen. Da børn fødes forskelligt bliver det ikke forældrenes opgave at forme en personlighed, men at møde, bekræfte og ikke mindst opdage det unikke barn, de har fået. Samtidigt bliver det vigtigt for pædagogen at udvikle og stimulere barnets særlige ressourcer og kompetencer. Daniel Stern skriver at man igennem samspillet med andre bliver sig selv tydelig for sig selv, og tydelig for andre. Der findes mange dagligdags ord og udtryk der handler om selvet. Vi taler om selvtillid, selvfølelse, selvværd, selvstændighed, at realisere sig selv og at tilbyde sig selv. Selvet er noget ægte og uforstilt. At være sig selv er netop det umiddelbare og selvfølgelige. Sterns opfattelse er at der allerede fra livets begyndelse, længe før barnet er i stand til at reflektere over sig selv og har et sprog, er en gryende fornemmelse af selvet. Teoretikere som Freud, Mahler og Erikson beskriver barnets udvikling i forskellige stadier, omtrent som trinnene på en trappe. Stern vender sig imod dette syn på udviklingen, da der, efter hans mening, ikke findes særlige perioder, hvor barnet skal kunne løse en bestemt udviklingsopgave, for at kunne komme videre til næste stadie. Det er Sterns opfattelse at vi fødes ensomme og udvikler os imod en stadig dybere og mere nuanceret kontakt og samhørighed med andre mennesker. Mahler derimod skriver om den anden linje mod øget uafhængighed til andre mennesker. Stern beskriver 5 forskellige oplevelser af selvet: 14 Brodin, Marianne & Hylander, Ingrid At blive sig selv (2007) 17

18 1) Det gryende selv. 2) Kerneselvet. 3) Det subjektive selv. 4) Det verbale selv. 5) Det fortællende selv. Disse 5 oplevelser af selvet gør at barnet langsomt og løbende får en bedre opfattelse af selvet, sig selv. I miljøterapi 15 bruger man noget der hedder jeg-funktioner. Disse jegfunktioner er man nødt til at have for at kunne klare sig, f.eks. er det vigtigt at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Udviklingen af jeg-funktionen begynder allerede hos spædbarnet som følge af at moderen gradvist aftrapper sin næsten fuldstændige tilpasning. Skematisk kan man tale om at barnet har to sider: en indre side, der omfatter følelser, fantasi og tænkning samt en ydre side der omfatter evnen til at klare sig i den virkelige verden. Et barn der mangler omsorg og derved får en mangelfuld udvikling af følelser og tænkning får desuden også mangelfuldt udvikling af jeg-funktioner. Et andet jeg-udviklende træk ved omsorgen er at moderen fyngerer sammenhængende. Hun lader handling følge på ord, hvorved barnet får sine første erfaringer med sammenhæng. Det er indledningen til at barnet SELV udvikler jeg-funktionen: at fungere sammenhængende, at det kommer til at handle, føle og tænke sammenhængende og forstå sammenhænge i verden. Denne funktion er afgørende for psykisk sundhed, for et frugtbart forhold til andre mennesker og for at mestre en lang række opgave, eks. i skole, uddannelse, arbejde. Det omsorgssvigtede barns mor har typisk ikke kunne regulere sin adfærd i overensstemmelse med barnets behov. Eks. vil barnet måske gerne have leget med mor, men mor har virkelig lyst til en øl, så hun går lige ned på tanken for at købe nogle. Hun er væk i alt for lang tid hvor barnet er alene, men moderen kan ikke sætte barnets behov før sine egne Min delkonklusion Jeg er enig i det Stern siger omkring det kompetente barn. Jeg tror at alle mennesker bliver født med nogle iboende kompetencer, og at nogle er forudbestemt allerede fra graviditeten starter i moderens mave. Jeg tror at 15 Rasborg, Lars Miljøterapi med børn og unge (2009) 18

19 genetikken fra moderen og faderen gør at barnet eventuelt bliver musiker. Igennem livet får barnet så en habitus, en rygsæk/bagage, med alle oplevelser, kompetencer osv. Det er min personlige overbevisning at denne habitus og ikke mindst barnet/den unges identitet kan ændres drastisk. Et eksempel på dette kunne være at bryde ud af negativ social arv. Det kan være rigtig svært at gøre, men her kommer et eksempel: G er 17 år og lige startet på gymnasiet. Han synes det er dødkedeligt at gå i skole, men han har lært en masse mennesker at kende. Den omgangskreds han kommer i er meget lig den hans forældre færdes i. Masser af fester, med alkohol og hårde stoffer. I det miljø føler G at han passer ind, for det minder ham om det han er vant til, gennem hele hans opvækst. Han har snart prøvet det hele og på stofferne gør at han ikke tænker så meget over at det ikke er smart at pjække så meget fra skolen og ikke mindst at efterligne hans forældre. Det er det han altid har sagt til dem når han har hevet dem i seng og sendt dem på sygehuset efter talrige slåskampe, hårde fester osv, at han ALDRIG vil ende som dem. En dag møder G en pige som går en klasse over ham. De mødes udenfor til skolefest og falder i snak. Pigen, H, er fuldstændig modsat G og er en god pige. Hun har aldrig rørt stoffer og drikker ikke særlig meget, kun lidt til fester. Derudover kommer H fra en kernefamilie. Både mor og far har fuldtidsarbejde og er der for både H og hendes 3 søskende. Hun har det godt. G begynder at kunne lide H og omvendt. Men H gider ikke at omgås de mennesker der er i det miljø G kommer i og hun gider heller ikke at G tager stoffer og opfører sig dumt. De ses rigtig meget og til sidst giver H ham et ultimatum. Enten bliver de to kærester og så får han noget hjælp, eller også stopper de nu, og ses aldrig igen. G vælger det første. Dette eksempel er et eksempel på en ung mand der er det man kalder en mønsterbryder. Han bryder ud af cirklen med negativ social arv og sørger for at få sig noget hjælp. Jeg tror at identiteten ændres gennem hele livet og at skæbnen derfor kan snydes, ved at man tager nogle beslutninger og valg, som gør at man bryder ud af det der var skrevet i ens kort. 2.6 ANBRAGTE BØRN OG UNGE Der findes forskellige former for anbringelser. Ifølge paragraffen om anbragte børn og unge, viser om anbringelsessteder for børn og unge: 1) Plejefamilier ( 142, stk. 1) 19

20 2) Netværksplejefamilier ( 142, stk.2) 3) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ( 142, stk.4) 4) Opholdssteder for børn og unge ( 142, stk. 5) eller 5) Døgninstitutioner ( 67) Endvidere står der i 67: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der på institutionen er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling. Udover de forskellige paragraffer om anbringelsessteder er der lavet et behandlingsprogram for unge i alderen år, som hedder MulitfunC. Det er et behandlingsprogram for unge, der begår kriminalitet, har misbrug, har aggressiv eller voldelig adfærd, laver alvorlige regelbrud i skolen og hjemmet, andre problemer i skolen, dårlige bekendtskaber, verbal aggression, trusler om at skade andre, har høj risiko for fortsat antisocial adfærd og/eller viser anden problematisk adfærd. Programmet er delt op i et kortere varigt institutionsophold i 6-9 måneder og et efterfølgende udslusningsforløb på 3-6 måneder. Under institutionsopholdet trænes den unge blandt andet i selvkontrol, problemløsning og sociale færdigheder. Der sættes samtidigt fokus på familiebehandling og indslusning af den unge i normale /prosociale kontekster, såsom skole, arbejde, fritidsaktiviteter og andre positive netværk. Efter udflytning fortsætter behandlingen i den unges eget nærmiljø med inddragelse af den unges familie og øvrige netværk. Her er der altså ikke tale om en varig anbringelse, men en opholdsperiode hvor den unge for noget hjælp og nogle værktøjer til at klare sig videre fra behandlingsprogrammet. Det kan være omsorgssvigt der ligger til grund for at den unge er ustyrlig, og har en problematisk adfærd. Det har jeg følgende eksempel på. Case 3: K er en dreng/ung på 15 år. Hans mor er stort set altid alene med ham og hans 3 brødre, og har været det siden K blev født. K s far er nemlig sømand og arbejder ofte lang tid væk hjemmefra. Så er han hjemme en måned for at tage af sted i 3. K har gennem sin opvækst manglet en faderrolle og er nu som 15 årig kommet ind i den seje klike i skolen. Det er drengene, som tager hårde stoffer, fester og er ligeglade med regler. Han synes han har det fedt. Men hans mor kan ikke længere styre ham og faderen er ude at rejse, 20

21 denne gang i 4 måneder. I stedet for at tage kampene med K har moderen altid bare givet lov og mor/barn rollen er derved blevet byttet om. K s mor kan ikke finde ud af at give K omsorg fordi K reagerer voldsomt og moderen er faktisk bange for ham. K er en vred, oprørsk teenager. Et behandlingsprogram som MulitfunC kunne meget vel være løsningen for K og K s familie. Her er der ikke tale om fysisk omsorgssvigt men psykisk fordi K s mor har givet op og magter ikke forældrerollen for K. Hun giver ansvaret fra sig. K ville i behandlingsprogrammet få værktøjer til at styre sin vrede og komme ud af det hårde miljø, mens moderen (efter hjemsendelse) også får nogle værktøjer til at løse og ikke mindst at magte forældrerollen overfor K. MultifunC s behandlingsprogram kunne være lavet ud fra 52, stk. 3 16, tilbud 4) Aflastningsordning (jf. 55), i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution. Endvidere kan man bruge Hvor der står: Foranstaltninger efter 52 stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål eller når den unge fylder 18 år. 2.7 MILJØTERAPI 17 Spejling er grundmetoden i miljøterapi. Spejling er noget pædagogen kan bruge overfor barnet eller den unge, for at vise at barnet/den unge er forstået, hørt og set. Man kan bruge spejling i mange situationer for eksempel følgende eksempel: Eksempel 1: M er 16 år gammel og er anbragt udenfor hjemmet på en døgninstitution ( 67 i serviceloven. 18 ) M er lige kommet på institutionen for en måned siden og har svært ved at tilpasse sig, skaber meget uro og ballade på institutionen og lytter ikke til de voksne. Hun er vred og ked af at skulle være der. Pædagogen kunne bruge miljøterapi og spejling til at snakke med M. Ved at sætte sig ind i de tanker og følelser hun måtte have ved at skulle være der kunne pædagogen få lov til at blive lukket ind. Pædagogen kunne eksempelvis sætte ord på de følelser og tanker hun kunne have ved at sige: Jeg tror du er meget vred over at skulle være her. Du er sikkert vant til at få 16 Jappe, Erik Pædagogisk lovsamling (2010) 17 Med udgangspunkt fra bogen af: Rasborg, Lars Miljøterapi med børn og unge (2009) 18 Jappe, Erik Pædagogisk lovsamling (2010) 21

22 lov til at bestemme det hele selv og her er der lige pludselig nogen der fortæller dig hvad og hvordan du skal gøre tingene, samt sætter nogle regler og grænser for dig. Det bryder du dig måske ikke om. Og så tror jeg at du savner at være hos din mor. Det forstår jeg godt. Her bruger pædagogen spejling til at vise anerkendelse og forståelse overfor M og den situation hun er i. Børn og unge der som M har været udsat for omsorgssvigt har ofte manglet spejling helt fra begyndelsen af deres liv. Disse børn og unge har derved manglet hjælp til at bære og regulere deres tilstande. Omsorgssvigtede børn og unge kan for eksempel have svært ved at mærke sult, mæthed, kulde/varme. De har heller ikke udviklet kropsfornemmelser (eks. mavekneb) eller kropstilstande (eks. sult.) De har endvidere heller ikke udviklet følelser, sprog og tænkning. Derfor mærker de ikke ting som tilfredshed, glæde, nysgerrighed, vrede, skuffelse, sorg og savn. I stedet mærker de kun frustration og angst. I miljøterapi bruges spejling som overført eller psykologisk betydning. Spejling indeholder noget ud over det som barnet viser direkte. M viser f.eks. ikke direkte at hun er ked af at være på institutionen eller savnet af sin mor, hun græder bag lukkede døre, alene. Det er pædagogens formodning. Spejling sætter altså ord på tavse sider af barnet. En spejling kunne godt minde om en tolkning, men en tolkning drejer sig traditionelt om at gøre noget ubevidst bevidst. En spejling derimod kan godt angå bevidste tanker og følelser, som barnet blot ikke viser. I terapeutisk teknik omtales denne afklaring af bevidste følelser og tanker som en klient ikke viser terapeuten som klarifikation. 19 I andre tilfælde sætter en spejling ord på noget helt nyt, som hverken ubevidst eller bevidst var til stede i barnet i forvejen. Et eksempel kunne være det omsorgssvigtede barn, der står på mål i fodbold og får en bold skudt i hovedet, hvorefter han vælter ind i stolpen. Barnet opfører sig som om der ikke smerte og ubehag. Det kan opfattes som udtryk for at barnet som følge af manglende omsorg har lært at mærke meget lidt eller helt at affinde sig. Gennem spejling og omsorg lærer barnet at det gør ondt at slå sig og at gå i strømpesokker. Her kan man sige at barnet lærer begrebet deduktion fra videnskabsteori. Det er logisk at det gør ondt at blive ramt af en bold og falde ind i en stolpe og igennem deduktion lærer barnet det. Spejling udtrykker kernen i behandlingsformen, som er at søge mening i barnets adfærd, at tilføje mening til adfærden og støtte barnets oplevelse af kropsfornemmelser, samt udvikling af tanker og følelser LIVSHISTORIE 19 Tähkä (1991) 22

23 Livserfaringer spiller en vigtig rolle i barnets udvikling og livserfaringerne handler i høj grad om forholdet til forældrene. Derfor forudsætter miljøterapi at forældrene er informeret og indforstået med behandlingsformen. Følgende betingelser skal være opfyldt med hensyn til barnet/den unges livshistorie, for at der kan være tale om miljøterapi: 1) Kommunen må sørge for at forældrene er informeret om behandlingsformen, har givet samtykke til den og jævnligt orienteres om, hvordan behandlingen forløber. 2) Terapeutens anvendelse af barnets livshistorie må være behandlingsmæssigt begrundet. Et eksempel kunne være et barn der skulle få tillid til plejeforældrene for at kunne/ville opsøge dem når hun var i vanskeligheder. 3) Den måde terapeuten anvender livshistorie på skal være respektfuld overfor forældrene. Terapeuten skal kunne se mening også i forældrenes adfærd, selvom denne mening ikke indgår i spejling til barnet. 4) Terapeuten tager de nødvendige forbehold idet han f.eks. siger jeg tror du har det på den og den måde, måske er det fordi du er vant til Forbeholdene har to begrundelser: Der er ofte træk af barnets livshistorie, som terapeuten ikke kender og terapeuten kan principielt ikke vide med sikkerhed, om der er en forbindelse mellem den aktuelle adfærd hos barnet og livshistorie, som han formoder. Formålet ved miljøterapi er: 1. At standse det ydre omsorgssvigt. For at standse det ydre omsorgssvigt bliver barnet ofte fjernet fra det omsorgssvigtende miljø og anbragt i et omsorgsfuldt miljø (eks. døgninstitution.) Hverdagen i det omsorgsfulde miljø skal dog udformes med hensynstagen til barnets indre arbejdsmodeller for ikke at risikere at barnet får genaktiveret omsorgssvigtet. 2. At drage omsorg for barnet. Generelt betyder det at drage omsorg for at barn at sørge for det, sådan at det trives og udvikler sig tilstrækkelig godt. Konkret må man tage hensyn til en lang række træk der særligt gælder for børn, f.eks. at de ikke kan klare sig alene i trafikken og derfor har brug for hjælp, til at overskue den, samt at følge reglerne. 3. At rumme barnet. Det indgår i almindelig omsorg at rumme barnet. Miljøterapeuten skaber et rum i sin egen personlighed, der er indrettet som et rum for barnets tanker og følelser. Den rummende holdning, hvor terapeuten aktivt bearbejder barnets tanker og følelser, bidrager derimod til en udvikling og uddybning af forholdet mellem barnet og terapeuten og giver barnet 23

24 erfaringer men, at der findes mennesker, der kan holde til dets adfærd, tanker og følelser og som kan forstå de indre arbejdsmodeller. som barnet afspejler og hjælpe det med selv at forstå dem. 4. Standse det indre omsorgssvigt, hjælpe barnet i udvikling og støtte udvikling. Et barn som får tilstrækkelig god omsorg kan ikke undgå at være i udvikling. Den hjælp det omsorgssvigtede barn behøver til at komme i udvikling, består tilsvarende i at give det tilstrækkelig god omsorg, idet omsorgen dog må udformes på en måde, der gør det muligt for barnet at opleve den som sådan. Et omsorgssvigtet barn der er hæmmet i udvikling, har som regel meget at indhente for at nå et alderssvarende niveau. Det er af stor betydning, ikke mindst for barnets forhold til andre børn, at det hurtigst muligt når et nogenlunde alderssvarende niveau. Det lykkes selvsagt bedst, hvis barnets udviklingshastighed er højere end det normale barns, men på den anden side må udviklingen ikke forceres. 2.8 PÆDAGOGENS ROLLE OG PÆDAGOGENS ANVENDELSE AF MILJØTERAPI Pædagogens rolle, hvad enten man har med anbragte børn og unge eller ikke anbragte børn og unge, er altid at have fokus på barnets/den unges tarv. Med det mener jeg at det er vigtigt at pædagogen altid og i alle situationer tænker på hvad der er bedst for barnet/den unge og hvordan man bedst muligt hjælper det til en normal hverdag. Men hvad er en normal hverdag så? En normal hverdag, er en hverdag, hvor barnet eller den unge er i trivsel og udvikling, får omsorg og er med i et fællesskab. Pædagogen skal kende til de 3 P er (Personlig, Privat og Professionel) når hun har med, i dette tilfælde, børn og unge at gøre. Det er vigtigt fordi at man som professionel pædagog bliver nødt til at kunne skelne mellem disse ting. Man kan godt være alle 3 ting, men det er i små mængder at man skal være privat og personlig. Man skal ikke fortælle sin bruger om alle ens kærlighedsproblemer eller familieproblemer men man kan godt forholde sig til tingene og inddrage personlige erfaringer. Derudover er det pædagogens rolle at være barnets/den unges talerør og hjælpe barnet/den unge igennem svære situationer. I forhold til miljøterapi er pædagogens rolle at sætte ord på tavse og skjulte følelser som barnet måtte have. Pædagogen kan ved hjælp af livshistorier lære barnet at kende og derved formode hvad barnet måske kunne tænke og føle i konkrete situationer. Derudover er det pædagogens rolle at skabe et så tryg og stabilt miljø for den omsorgssvigtede som muligt 24

25 og lære det omsorgssvigtede barn/ung de ting, forældrene ikke var i stand til. 3. FORSKNINGSAFSNIT Indledning: I dette afsnit vil jeg undersøge forskning der er lavet indenfor feltet omkring omsorg og omsorgssvigtede børn og unge. Jeg vil endvidere komme med egne holdninger. 3.2 Hvad er omsorgssvigt og hvor mange børn er der tale om? 20 Denne forskning er fra 2008 og siger at hvert 5. barn på 7 år har forældre med svage ressourcer. Det kunne for eksempel være misbrug af alkohol eller stoffer, fattigdom, arbejdsløshed, mangel på personlige ressourcer og socialt netværk der kan komme barnet til gode. Risikoen for omsorgssvigt er derfor betydelig. Ved hjælp af historisk tilbageblik ser Else Christensen og Per Schultz Jørgensen omsorgssvigt som et begreb, hvor udganspunktet er at børn har behov for omsorg og forældre har pligt til at yde denne omsorg. Blå mærker, som tegn på fysiske overgreb var tidligere et tydeligt tegn på omsorgssvigt. Et stort sygefravær og i det hele taget dårlig almentilstand blev også set som et tegn. I dag er billedet dog mere nuanceret og Else Christensen og Per Schultz Jørgensen sporer blandt andet omsorgssvigt når et barn er urolig og har svært ved at koncentrere sig, er vred eller trist. Når pædagogen opdager tegn på omsorgssvigt får forældrene besked herom og næste skridt ville ofte være at den professionelle pædagog tager kontakt til socialforvaltningen, især fordi der er skærpet underretningspligt på området. I praksis skal pædagogen træde i karakter og være nærværende og kontakten til det omsorgssvigtede barn skal være præget af åbenhed, ægthed og fortrolighed. Det er ligeså vigtigt at pædagogen er barnets talsmand og advokat. Hvis den enkelte pædagog ikke magter at løse opgaven selv er det pædagogens rolle på anden vis at sikre sig at der på anden vis bliver draget omsorg. Hvis ikke pædagogen gør dette er der tale om endnu et omsorgssvigt. Else Christensen og Per Schultz Jørgensen beskriver det således: Et barn der er udsat for svigt, har brug for at blive både set og hørt. Også selv om det er et lille barn. En af de måder, vi som samfund kan svigte børnene på, 20 Christensen, Else og Schultz Jørgensen, Per (2008) 25

26 er at undlade at tage alvorligt at det faktisk er børnene der har et problem. Det betyder at samtidigt med, at der måske sættes foranstaltninger i værk eller igangsættes hjælp til forældrene, skal der også være en direkte hjælp til barnet Min delkonklusion Jeg er meget enig i ovenstående tekst. Det er vigtigt at man som professionel pædagog indberetter og underretter lige så snart der er en grund til det. Gennem studiet som kommende pædagog har man rigtig mange gange fået at vide at hellere en gang for meget, end en gang for lidt, hvilket jeg også er enig i. Når det så er sagt synes jeg også man skal passe på med hvordan man tolker til og i hvilken kontekst tingene evt. bliver sagt i. For at komme med et eksempel: S er en pige på 5 år. Hun er meget glad for den mandlige pædagog H, som er på stuen i hendes børnehave. H elsker at lege med børnene og ses ofte i selskab med S. En solskinsdag bliver H siddende med S på skødet og en kvindelig pædagog kommer forbi og spørger til det. S siger at når H kilder hende suser det helt ned til tæerne. Fordi H altid ses meget tæt med pigerne og sidder med den på skødet ender det med at den kvindelige pædagog melder H med mistanke og frygt for hvad han gør ved pigerne. H bliver fyret på stedet. Men hvad den kvindelige pædagog ikke vidste var at S tidligere havde slået sig fordi hun faldt ned af gyngen og kom så hen til H, som så kilder hendes tæer fordi hun har sand i skoene. Meget uskyldigt! Det jeg ville med denne historie er at belyse, hvad der også kan ske, hvis man ikke undersøger sagen nærmere inden man melder nogen. H elskede at være i børnehaven og har ikke skyggen af ondt i sig, men fordi han er mandlig pædagog (som man så tit hører skrækhistorier om) kan han ikke være på samme, kærlige måde overfor børnene som en kvinde kan. H vil jo bagefter 1) have svært ved at finde andet arbejde 2) ikke turde i fremtiden at give sig fuldt ud overfor børn, i frygt for at blive meldt 3) have svært ved at opbygge tillid til andre. Så selvom jeg mener at man altid skal reagere hvis man mener der er noget galt, synes jeg at man skal se nærmere og dybere på hvad det er præcis der foregår. 3.2 Familierådslagning for børn i risiko for mishandling og omsorgssvigt Holtan, Amy og Backe-Hansen, Elisabeth (2006) 26