BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER

Transkript

1 BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER HER KAN DU SE GODE EKSEMPLER PÅ RENOVERINGER MED FOKUS PÅ ENERGI OG BÆREDYGTIGHED Københavns Kommunes mål er at blive CO 2 -neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksempelsamlingen skal bruges til at inspirere borgere og bygherrer til at gennemføre bæredygtige renoveringsprojekter af høj arkitektonisk kvalitet. Projekter hvor de bæredygtige løsninger tager udgangspunkt i bygningens værdier og muligheder. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside

2 GODE EKSEMPLER Eksempelsamlingen er delt op i fire hovedkategorier som er markeret med fire forskellige farver: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv Eksemplerne kan læses sammen eller hver for sig, og samlingen vil løbende blive udvidet med nye gode eksempler. Projekterne vil alle blive lagt på Københavns Kommunes hjemmeside, hvor de frit kan downloades og tages med. Forsidefoto: Gyldenrisparken Fotograf: Jens Kristian Seier

3 BOLIGER 01 RYESGADE 30 DANMARKS BEDSTE RENOVERING 2013 Ryesgade 30 havde slidt klimaskærm og stort energiforbrug samt boliger uden bad. Ejendommen er totalistandsat og maksimalt energioptimeret med respekt for bygningens arkitektur. Boligerne er fremtidssikrede og der er etableret fire tagboliger med tagterrasser. Ejendommen vandt GI og Realdanias RENOVER pris Denne folder er en del af en eksempelsamling med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING af bygninger 3 GODE INITIATIVER INDVENDIG ISOLERING MED TYNDE ISOLERINGSMATERIALER Alle facader er isoleret indvendigt bortset fra gavl, der er isoleret udvendigt. Energiforbruget er reduceret til omkring 1/3 i forhold til før renoveringen, bl.a. ved hjælp af indvendig isolering i form af nye tynde isoleringsprodukter (40 mm) med lav varmeledningsevne (lambda 21). Isoleringsplader er fastgjort på indvendige side af ydervægge, vinduesbrystninger og vindueslysninger. Inden opsætning blev væggene afrenset for alt organisk materiale og efterfølgende testet for skimmelsvamp. Der er udført temperatur- og fugtmålinger på begge sider af den indvendige isolering på vægge og i lysninger. ENERGIRENOVERING MED RE- SPEKT FOR BYGNINGENS KUL- TURHISTORIE Ejendommen er opført i 1896 og har SAVE-værdi 4. Bærende bevaringsværdier er fasholdt og styrket ved gennemgribende istandsættelse både ind- og udvendigt samt en række energiforbedringer: indvendig isolering af facader, vinduesbrystninger og lysninger, tag og kælder. Slidte vinduer med kitfals er udskiftet til lignende trævinduer med 3 glas i koblede rammer (lavenergirude i indvendige rammer og maskintrukket glas i udvendige rammer mod gade / jernfattigt glas mod gård). Blankt murværk og smukke gesimser og bånd er nænsomt afrenset. BEHOVSSTYRET VENTILATION MED VARMEGENVINDING Boligernes indeklima er blevet forbedret med bl.a. integreret ventilation. Der er etableret solcelleanlæg, på den flade del af taget, der giver strøm til ventilationsanlæg med behovs- og brugerstyring. Ventilationsprojektet omfatter tre forskellige løsninger med varmegenvinding, hvis effekt evalueres løbende: A. Klassisk løsning med centralt ventilationsanlæg med slavestyret indblæsning B. Super avanceret løsning med centralt ventilationsanlæg 100 % behovsstyret C. Decentrale anlæg 100 % behovsstyret. Boliger i opgang C har fået eget ventilationsanlæg, som styres af beboerne. Foto: Dorte Krogh

4 Gadefacade. Vinduerne mod gade er udskiftet til koblede vinduer med maskintrukket glas i udvendige rammer og lavenergirude i indvendige rammer. Foto: Dorte Krogh DANMARKS BEDSTE RENOVERING 2013 Ryesgade 30 har fået RENOVER prisen, som gives til bæredygtige renoveringsprojekter med eksempelværdi, der bidrager positivt til omgivelsernes sociale, arkitektoniske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Projektet, der har en høj eksempelværdi, viser at det er muligt at renovere en bevaringsværdig boligejendom til nutidig standard, uden at gå på kompromis med bygningens bevaringsværdi. Anvendelse af nye isoleringsmaterialer til indvendig isolering og ventilationsløsningerne er udført som EUDP støttet projekt, mens hele bygningsfornyelsen har fået byfornyelsesstøtte fra Københavns Kommune. Renoveringen har været et grønt laboratorium for bæredygtig bygningsfornyelse - nye isoleringsmaterialer, vinduesprodukter og ventilationsløsninger er afprøvet. Ydervæggene er efterisoleret indvendigt med nye tynde isoleringsmaterialer, tag og vinduer er udskiftet og energioptimeret. Kældrene er skybrudssikret. Indeklima i boligerne er blevet forbedret med integreret ventilation med varmegenvinding. På trods af modernisering er stemningen fra den gamle bolig bevaret, bl.a. den oprindelige stuk er retableret og nye isolerede vindueslysninger er udformet som de gamle. Enkelte vinduer mod gård er udskiftet til franske altaner og glas i gårdvinduerne er udskiftet til ekstra klart jernfattigt glas, tiltag som giver mere og bedre dagslys i boligerne. Vinduer med kitfals, hjørnebånd, hængsler og maskintrukket glas i udvendige vinduesrammer mod gade har det samme look som oprindelige vinduer med trukket glas. Påbygning med fire lyse tagboliger, med egen tagterrasse og udsigt over byens tage, er tilpasset bygningens udtryk. Energirenoveringen har nedbragt energiforbruget med ca. 70%. Beboernes adfærd (åbne vinduer, skrue op for varmen mm.) og boligens temperatur, CO2-niveau og luftfugtighed bliver målt. På den måde opnås information om effekten af energirenoveringen og beboerne får vejledning om den mest hensigtsmæssige brug af den renoverede bolig.

5 Her ses den lyse tagbolig i opgang C, med brugerstyret ventilationsanlæg med varmegenvinding. Foto: Dorte Krogh ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Installationer Belysning Indeklima Vandforbrug Brugeradfærd Vedvarende energi Andet Højisolering facader (på indvendig side), gavl (udvendigt), tag og kældergulv Minimering af kuldebroer Istandsættelse og tætning af facader Udskiftning og energioptimering af vinduer Ventilationsanlæg med varmegenvinding Nye elinstallationer Etablering af gasdrevne tørretumblere Energibesparende lysarmatur Behovs- og brugerstyret ventilation Franske altaner mod gård Ekstra klart (jernfattigt) glas i vinduerne (midterste glas i vinduer mod gade, 2 ud af 3 glas i vinduer mod gård) Ovenlysvinduer og ovenlyskupler Vandbesparende installationer Fjernaflæsning af individuelle vandmålere Inddragelse af beboere Undersøgelse af påvirkning af beboeradfærd i forhold til energioptimering og energiforbrug Solceller på den flade del af taget mod gade Etablering af nyt bad og køkken i 30 boliger Etablering af 4 tagboliger med egne tagterrasser Fugtsikring og overdækning af lyskasser Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret markant Forbedret luftkvalitet og dermed bedre indeklima Reducerer drifts- og energiomkostninger Reduceret energiforbrug Forbedret luftkvalitet og dermed bedre indeklima Mere og bedre dagslys i opholdsrum Dagslys i alle rum i tagboliger Reduceret vandforbrug Bevidste beboere Reduceret energiforbrug Reducerer energiproduktionen af fossile brændsler Fremtidssikring af boliger Bæredygtig fortætning af byen Skybrudssikring af bygning

6 Facader mod gården. Her ses de afrensede facader, en tagterasse, lavenergivinduerne og de franske altaner i boligerne. Foto: Byens Fysik, KK Solcelleanlæg på den fladere del af taget mod gade, set fra en af tagterrasserne. Foto: Byens Fysik, KK FAKTA Adresse: Ryesgade 30 A-C 2200 København N Arkitekt: Leif Rönby og Krydsrum Arkitekter Entreprenør: Juul & Nielsen Byggeledelse / Administration: Arup & Hvidt Bygherre: Drost Fonden Ejerforhold: Privat udlejning Anvendelse: beboelse Opført: 1896 Renoveret: Økonomi: kr. (bygningsfornyelse) kr. (egenfinansierede tagboliger mm.) Byfornyelsesstøtte: kr. Støtte til udviklingsprojekter (EUDP / Energistyrelsen og MBBL): kr. Størrelse: m2 Samlet boligareal: m2 GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

7 boliger 02 birkegade 4-6 LIV PÅ TAGET Det startede med et utæt tag og endte med 3 nye, moderne tagboliger og en stor taghave med plads til både leg, ophold og fællesskab. Projektet viser, hvordan man kan udnytte bygningens tag, og beboerne har nu fået mulighed for at mødes og nyde det udendørs liv helt tæt på hjemmet. Denne folder er en del af en EKSEMpELSAMLINg med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING af bygninger 3 gode initiativer Fra utæt tag til 490 m 2 taghave Bygningens tag var utæt og dårligt isoleret og skulle derfor udskiftes. Men beboerne ønskede mere end bare en tagrenovering. De ønskede at skabe bedre forhold for børnefamilierne og et mødested for alle beboere. Ideen om en taghave opstod, og bygningens femte facade blev forvandlet til et socialt og rekreativt mødested i grønne omgivelser. De typiske københavnske gårdhaver rummer mange forskellige funktioner og det samme gør Birkegades taghave. Det er plads til både leg og ophold. Der er legeplads med orange faldunderlag, en grøn bakke med forskellige græsser og hårdføre planter, en udsigtsplatform, udendørs køkken med grillplads og et trædæk til de mere stille ophold. Velisoleret tag og lyse boliger Birkegadeprojektet er et eksempel på, hvordan et standardproblem kan føre til helt særlige løsninger. Det slidte og utætte tag skulle udskiftes, men i stedet for at lave en traditionel tagrenovering, besluttede man at udvide tagetagen og indrette tre nye, moderne taglejligheder. Det nye tag er velisoleret og dermed er varmetabet betydeligt reduceret. Andelsforening fik delvist finansieret projektet via salget af de tre tagboliger. De øvrige lejligheder i foreningen fik renoveret vinduer og 13 boliger fik franske altaner. Altså har boligerne fået et bedre indeklima med gode, lyse boliger og et mindsket varmetab vha. de tætnede vinduer. 120 år og 150 ton tungere En af de helt store udfordringer ved projektet, var at sikre bygningens stabilitet. Vægten fra de tre nye boliger, de fælles tagterrasser og den tunge græsbakke kunne ikke bæres af den mere end 120 år gamle bygning uden ekstra forstærkning. Over 150 ton blev lagt oven på bygningen. De gamle indvendige vægge med bindingsværk havde utilstrækkelig bæreevne, så den nye tagkonstruktion måtte hvile på ydervæggene ved hjælp af store stålbjælker. Enkelte steder er de gamle skorstene blevet brugt som søjler, der kan føre vægten ned gennem bygningen. Foto: JDS

8 Terrassen rummer både et udekøkken, en grøn bakke, en udkigspost, legeplads og et trædæk. Foto: JDS En del af tegterrassen har en blød gummibelægning som er perfekt til leg. Foto: JDS LIV på taget Kvarteret omkring Birkegade er et af Københavns tættest beboede områder og den tætte bystruktur lader ikke meget dagslys trænge ned i de små gårdrum. Da andelsforeningen stod overfor en større tagrenovering opstod muligheden for at kompensere for de manglende friarealer i gården. Ideen om en have på taget opstod. Projektet er banebrydende ved at vise, hvilke kvaliteter der kan opnås ved at kombinere ønsket om renovering og isolering af et nedslidt tag med ønsket om at udnytte taget til friareal for beboerne. Økonomien er også værd at fremhæve, da det interessante projekt er gjort muligt ved at indrette tre nye taglejligheder. Initiativet til projektet er kommet fra beboerne selv og fællesskab har haft højt prioritet. Tagterrassen er fælles for alle og selvom tagboligerne har direkte adgang til terrassen, har de ikke et privat areal i tilknytning til boligen. Privat og fælles glider sammen. Børnefamilierne er blevet tilgodeset med store legeområder og der er indlagt et meget praktisk fællestoilet på tagetagen. Beboerne har fået et vigtigt uderum, hvor nye fællesskaber kan opstå. Projektet respekterer bygningens naboer og undgår unødvendig skygge og direkte kig i boligerne. Der blev lavet analyser af sol og skygge for at sikre, at bygningens ekstra højde ikke skulle genere de omkringliggende boliger. Set fra gaden gør tagindretningen ikke meget væsen af sig, idet det eneste bemærkelsesværdige er en moderne tolkning af et kvistvindue der ses over taggesimsen. Det er altså ikke et stort indgreb set fra gadeplan. Oplevelsen kommer, når man bevæger sig op gennem trappeopgangen og kommer op over byens tage og får et flot vue ud over byen. Projektet viser hvordan man kan udnytte den femte facade og er et fint eksempel på moderne byarkitektur.

9 I forbindelse med tagrenoveringen blev der opført 3 moderne taglejligheder med udsyn til byens tage. Foto: JDS energi og andre BÆredygTIGE TILTAG kategori tiltag effekt Klimaskærm Tagrenovering med efterisolering Renovering af facader Renovering af vinduer Nye tætte opgangsdøre Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Installationer Ventilationsanlæg med varmegenvinding Forbedret luftkvalitet og dermed bedre indeklima Indeklima 13 franske altaner Øget dagslysindtag og dermed bedre indeklima Klimatilpasning Grønt tag Isolerende effekt, øget biodiversitet, forsinkelse af regnvand

10 Andelsforeningen fik både taghave, fælles terrasse og en facaderenovering inkl. nye franske altaner. Foto: JDS FAKTA Adresse: Birkegade 4-6, 2200 København N Bygherre: A/B Birkegade Rådgivere: Arkitekt: PLOT= JDS + BIG, Ingeniør: EKj Rådgivende Ingeniører A/S Entreprenør: Logik & Co. Ejerforhold: Andelsboligforening Anvendelse: Boliger Opført: 1890 Renoveret: Økonomi: 19 mio.kr. Størrelse: 900 m 2 etablering af tre tagboliger gode eksempler Københavns Kommunes mål er at blive CO 2 -neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

11 boliger 03 Gyldenrisparken Respektfuld TRANSfORMATION Gyldenrisparken er et alment boligområde på Amager, opført i 1960erne. Boligerne var kolde, bygningerne nedslidte og bebyggelsen som helhed fremstod trist og uattraktiv. En omfattende transformation af boligområdet har ikke blot forbedret komforten og energiregnskabet for de enkelte beboere den har også betydet et samlet løft af bebyggelsen. Denne folder er en del af en EKSEMpELSAMLINg med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING af bygninger 3 gode initiativer Facaderenovering, der fremhæver og forstærker bygningernes kvaliteter Ofte bliver den store arv af montagebyggeri fra 60 erne og 70 erne ikke behandlet med særlig kærlighed og respekt, men i Gyldenrisparken har boligorganisationen og dens rådgivere haft øje for bebyggelsens kvaliteter: Facaderne er blevet efterisoleret med 200 mm isolering (før 100 mm) og beklædt med rillede fiberbetonplader i en råhvid nuance. Den nye facadebeklædning er beslægtet med de oprindelige materialer og det industrielle formsprog i bebyggelsen. Sammen med de nye vinduer, der har trærammer, tilfører facadebeklædningen nye stoflige kvaliteter, der på én gang bløder det lidt hårde industrielle udtryk op og understreger elegancen i arkitekturen. Dagslys og udsyn Alle vinduer i bebyggelsen er blevet udskiftet til nye typer, der holder bedre på varmen. I forbindelse med udskiftningen af vinduer er der sket ændringer i vinduestyperne, der giver nye kvaliteter til både boliger og bebyggelse: På østfacaderne er en del af vinduerne udformet som karnapper, der skaber dybde og variation i bygningernes udtryk og giver en fornemmelse af større rummelighed boligen. På gavlene, der før var uden vinduer, er der blevet etableret vindueskarnapper til en del af boligerne. Dette giver ekstra kvalitet i form af dagslys og udsyn til boligerne og har samtidig en kriminalpræventiv effekt, da beboerne får bedre mulighed for at holde øje med, hvad der foregår i fællesområderne. Fortætning af bebyggelsen Et væsentligt element i transformationen af Gyldenrisparken er, at der er skabt større tæthed i bebyggelsen. Som mange andre bebyggelser fra samme periode er den planlagt med relativt store åbne friarealer, der ikke rigtig indbød til aktivitet og ophold. Mellem de hvide betonblokke er der opført nye bygninger, der rummer et plejehjem og en børnehave. Disse bygninger er lavere end de omkringliggende boligblokke og adskiller sig desuden ved at være beklædt med sort træ, der danner smuk kontrast til den lyse fiberbeton. De nye bygninger ligger i et slynget forløb, der underopdeler uderummene, så de bliver rarere at færdes og opholde sig i. Foto: Jens Kristian Seier

12 De nye vinduer med trærammer er med til at bløde det industrielle udtryk på og understreger elegancen i arkitekturen. Foto: Witraz Arkitekter Den nye facadebeklædning er beslægtet med de oprindelige materialer og det industrielle formsprog i bebyggelsen. Foto: Jens Kristian Seier respektfuld transformation Gyldenrisparken er opført i 1964 med industrielt fremstillede betonelementer og flade tage. Bebyggelsen rummer 468 boliger, der alle har enten altan eller have. Bebyggelsen er et fint eksempel på 1960ernes rationelle montagebyggeri med en stringent bebyggelsesplan, relativt store friarealer og funktionelt indrettede boliger. Som så mange andre byggerier fra den tid har Gyldenrisparken desværre været plaget af betonskader og en række andre problemer - ikke mindst et stort tab af varme og hvad der følger med af dårligt indeklima og høje udgifter til opvarmning. Derfor udarbejdede Lejerbo København en plan for en transformation af bebyggelsen i samarbejde med Københavns Kommune og Landsbyggefonden. Målet med transformationen var at skabe et attraktivt og miljøvenligt boligområde. Facaderne blev renoveret og energiforbedret og der kom nye vinduestyper. På vestsiden er boligernes altaner blevet udvidet og har samtidig fået matterede glasværn som erstatning for de oprindelige lukkede betonforkanter. De nye glasværn har, i kombination med nye store vinduespartier fra gulv til loft, været med til at forbedre dagslysforholdene markant i boligerne. Beboerne har mulighed for individuelt at tilkøbe glasinddækning af altanen. Samtidig er en del små lejligheder blevet sammenlagt til tidssvarende familieboliger og de grønne rum mellem blokkene er blevet fornyet og forskønnet.

13 Mod vest er altanerne blevet udvidet og har fået matterede glasværn og er med til at forbedre dagslysforholdene i boligerne. Foto: Jens Kristian Seier energi og andre BÆredygTIGE TILTAG kategori tiltag effekt Klimaskærm Efterisolering af facader Nye energioptimerede vinduer Reduceret energiforbrug Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret. Installationer Ventilation Forbedret luftkvalitet og dermed bedre indeklima Indeklima Udnyttelse af dagslys Dagslysforhold forbedret og dermed bedre indeklima Andet Fortætning af bebyggelsen Bedre uderum, større brugbarhed i uderum

14 Før renovering var bygningerne meget nedslidte. Foto:?? Mellem de hvidebetonblokke er der opført nye bygninger som er med til at opdele uderummene så de bliver rarere at færdes i. Foto: Jens Kristian Seier FAKTA Adresse: Amagerbrogade, Store Krog, Gyldenrisvej og Bjørneklovej, 2300 København S Bygherre: Lejerbo København Rådgivere: Konsortiet WVW (WI- TRAZ arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten og Wissenberg A/S) samt EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og Algren og Bruun Landskabsarkitekter som underrådgivere Entreprenør: B. Nygaard Sørensen a/s Ejer: Alment boligbyggeri Anvendelse: Beboelse Opført: 1964 Renoveret: Økonomi: 450 mio. kr.? Størrelse: 468 boliger, ca m 2 gode eksempler Københavns Kommunes mål er at blive CO 2 -neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

15 BOLIGER 04 ALLÉGÅRDEN NY IDENTITET MED TRADITIONELLE MATERIALER Allégården er en stor almen boligbebyggelse på Amager. Bygningernes gavle var kolde, og beboerne havde længe været plaget af kulde og skimmelvækst. Derfor blev gavlene efterisoleret og skalmuret med røde tegl. Forskellige relieffer i det nye murvæk har tilført variation og identitet til bebyggelsen uden at spolere den oprindelige karakter Denne folder er en del af en EKSEMPELSAMLING med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER 3 GODE INITIATIVER NY IDENTITET TIL BYGNINGERNE Homogeniteten og udtrykket i den klassiske rødstensbebyggelse er bevaret ved at isolere og mure uden på den eksisterende bygningskrop frem for at tilføre nye facadeelementer. Som en del af renoveringen er de 78 gavle blevet udsmykket med relieffer, der består af bebyggelsens røde mursten, som forskyder sig i varierede bånd, felter og mønstre. Derved fremstår blokkene som en sammenhængende men også varieret bebyggelse, som det er let at orientere sig i. Sollysets spil i reliefferne skaber smukke og foranderlige skygger, der giver bevægelse på gavlene. GOD TOTALØKONOMI Der havde tidligere været gennemført et forsøg i bebyggelsen, hvor man efterisolerede en gavl med oppudsede isoleringsbatts. Da beboerne skulle beslutte, hvilken løsning der skulle vælges, var det den gode totaløkonomi ved at anvende mursten, der gjorde udslaget. Selvom murstenene er langt dyrere i opførelsen end de pudsede isoleringsbatts, er der stort set ingen vedligehold bagefter og levetiden er lang. LAVERE VARMEREGNING OG BEDRE INDEKLIMA I Allégården på Amager har beboerne i de førhen så kolde gavllejligheder, fået et bedre indeklima og en lavere varmeregning. Det er sket ved at gavlene er blevet efterisoleret [og vinduerne i gavlene blev udskiftet [OBS, TJEK!]. Foto: Karen Zwinge Steen, WITRAZ

16 Foto: Karen Zwinge Steen, WITRAZ NY IDENTITET MED TRADITIONELLE MATERIALER Allégården består af i alt boliger fordelt i blokke på to til fire etager. Allégården er opført i perioden 1949 til 1972 i fire etaper. Fordi bebyggelsen er opført over en lang årrække er der forskellige udformninger af facaden, men generelt er afdelingen opført i røde mursten. bånd, felter og mønstre. Dermed fremstår blokkene som en sammenhængende, men også varieret bebyggelse. Sollysets spil i reliefferne skaber smukke og foranderlige skygger, der giver bevægelse på gavlene og et nyt udtryk, afhængigt af hvor solen står på himlen. Boligerne i gavlene var plaget af kulde og skimmelvækst på grund af de uisolerede gavle. Derfor besluttede beboerne at efterisolere 78 gavle med skalmure af teglsten. Som en del af renoveringen blev gavlene udsmykket med relieffer, der består af røde mursten, som forskyder sig i varierende Renoveringen af Allégården er inspireret af 40 ernes murstensbyggeri, hvor murstenen blev anvendt i sin oprindelige form og med sit rustikke præg. Udover at det er et solidt materiale, der ikke skal vedligeholdes, får murstenen med tiden en flot patina

17 Foto: Karen Zwinge Steen, WITRAZ ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Udvendig efterisolering af murede gavle Udskiftning af vinduer i gavle Forbedret indeklima - træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Belysning Indeklima Vandforbrug Brugeradfærd Vedvarende energi Klimatilpasning

18 Foto: Karen Zwinge Steen, WITRAZ Her mødes den ny gavl og eksisterende facade Foto: Karen Zwinge Steen, WITRAZ FAKTA Adresse: Almegård Alle 1-49, 2-34, Blykobbevej 1-23, 2-60, Listedvej 2-60, 7-21, Tårnbyvej 27-43, 55-75, Østerlarsvej 31-33, 2770 Kastrup Bygherre: Tårnby Kastrup Boligselskab v. KAB Rådgivere: WITRAZ arkitekter og EKAS, Esben Kirkegaard rådgivende ingeniører Entreprenør: Enemærke & Petersen A/S Anvendelse: Beboelse Opført: I fire etaper fra 1949 til 1972 Renoveret: 2009 Økonomi: 38 mio. kr. (entrepriseudgifter)- cirka 0,5 mio. kr. pr. gavl. Størrelse: Afdelingen er på i alt 1092 boliger 78 gavle blev berørt. GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

19 BOLIGER 05 ALBERTSLUND SYD 6 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE LAVENERGISTANDARDER Seks rækkehuse er blevet renoveret ud fra hver sin lavenergistandard. På den måde er det blevet muligt at sammenligne konsekvenserne af at renovere i forskellige lavenergistander. Denne folder er en del af en EKSEMPELSAMLING med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER 3 GODE INITIATIVER FORSØG MED ENERGIKLASSER Der er over 550 rækkehuse i Albertslund Syd, der skal renoveres frem mod For at være sikker på, at den omfattende renovering gennemføres på den rigtige måde, er der indledningsvist renoveret seks rækkehuse. De seks rækkehuse er opført i forskellige energiklasser for at afprøve hvilke metoder, der er mulige og optimale i netop disse huse. Det første hus er renoveret efter laveste energikrav svarende til kravene til bygningsreglement for 2008, som ikke længere er gældende. Næste hus er opført som Lavenergiklasse 2, to huse er opført i Lavenergiklasse 1 og de sidste to huse er opført som hhv passiv og 0-energi. Med erfaringerne fra forsøgsprojektet er det blevet besluttet at gennemføre renoveringen af de resterende rækkehuse efter 2015-standarder. DAGSLYS OG RUMMELIGHED Da facaderne skulle totalrenoveres, var det muligt at give boligerne nye kvaliteter i form af ekstra dagslys. Førstesalen, der tidligere kun havde vinduer til gadesiden har nu fået gennemlyste rum med vinduer mod havesiden. Vinduerne i de seks prøveboliger har forskellig udformning, så beboerne kan se de forskellige modeller, som de får mulighed for at vælge imellem, når de resterende rækkehuse skal renoveres. Dette vil skabe en vis variation der bryder med monotonien i den rationelt anlagte bebyggelse. De oprindelige ovenlyskupler er erstattet af ét stort ovenlysvindue, der giver masser af dagslys til trappen mellem stueetagen og 1. sal. I stueetagen er der påbygget en karnap i hele boligens bredde, der gør opholdsstue og køkken rummeligere og mere funktionel. NYE FACADER Rækkehusenes slidte og dårligt isolerede betonfacader er blevet efterisoleret udvendigt. I stueetagen er facaden på gadesiden og gavlene dækket af hvidmalet puds, på 1. sal er rækkehusene blevet beklædt med mørke skiferplader. De nye materialer giver husene et moderne udtryk, men samtidig er de væsentligste proportioner i den oprindelige facade bevaret. Foto: Velfac

20 Foto: Nova 5 Arkitekter 6 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE LAVENERGISTANDARDER Rækkehusene i Albertslund Syd er opført i midten af 1960erne som en del af en storstilet udbygning af byen. Mange tusinde boliger blev opført på relativt få år takket være nye industrielle byggemetoder. Det høje byggetempo og uafprøvede metoder medførte en række alvorlige byggeskader, der op til i dag ikke er fuldt udbedret. Der har blandt andet været problemer med kulde, fugt og skimmelvækst. Trods de mange fejl på byggeriet betragtes rækkehusene i Albertslund Syd som et fint og karakteristisk eksempel på tidens byggeskik, og der er mange kvaliteter i bebyggelsen, der er værd at værne om: den rationelle bebyggelsesplan, enkeltheden i det arkitektoniske udtryk og de veldisponerede boliger. Renoveringen af de seks rækkehuse i Fiskens Kvarter er et selvstændigt udviklings- og demonstrationsprojekt der er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udvikling og Demonstration) og gennemført i et partnerskab mellem bygherren, NOVA5 Arkitekter a/s, VELUX, Danfoss, Rockwool, Albertslund Kommune, Cenergia, BO-VEST, Teknologisk Institut og Kuben Management. Samtidig har projektet været med til at forberede renoveringen af de resterende 550 rækkehuse. Forsøgshusene er blevet evalueret af både fagfolk, driftspersonale og beboere, og har givet viden om, hvilke løsninger, der er hensigtsmæssige netop her. Ud over at facaderne er blevet efterisoleret er alle vinduer blevet skiftet ud med nye lavenergivinduer og der er etableret et nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding, der både forbedrer indeklimaet og medvirker til at reducere varmeforbruget. De tekniske tiltag i de seks rækkehuse varierer, men omfatter bl.a. nyt terrændæk med gulvvarme, efterisolering af facader, nye døre og vinduer, ny tagkonstruktion, forbedret lufttæthed, lavtemperatur-fjernvarme, nye varmeinstallationer, mekanisk ventilation med varmegenvinding, solvarme og solceller.

21 ALBERTSLUND KONCEPTET EUDP RESULTAT AF ENERGIOPTIMERINGER - ENERGIMODELLER Overtemp. EL 1% Overtemp. 13% Varme 86% Energibehov eksisterende forhold 212 kwh/m² 8 0-ENERGI 2020P ALT. LAVENERGIKL. 1 LAVENERGIKL. 1 LAVENERGIKL. 2 BR08 Klimaskærm Ydervæg +400mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 0,5 l/s pr. m² Special vinduer (0,9) Isoleret brystning Installationer Lavtemp. FJV VGV 0,85 Styret udluftning Solafskærmning Solceller 10 m² Klimaskærm Ydervæg +400mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 0,5 l/s pr. m² Special vinduer (0,9) Isoleret brystning Installationer Lavtemp. FJV VGV 0,85 Styret udluftning Solafskærmning Solvarme 7 m² Klimaskærm Ydervæg +350mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 1,3 l/s pr. m² 3 lags vinduer (1,1) Isoleret brystning Installationer Lavtemp. FJV VGV 0,85 Styret udluftning Solafskærmning Klimaskærm Ydervæg +245mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 0,75 l/s pr. m² 3 lags vinduer (1,1) Installationer Lavtemp. FJV VGV 0,85 Styret udluftning Solafskærmning Klimaskærm Ydervæg +245mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 0,75 l/s pr. m² 2 lags vinduer (1,4) Installationer Lavtemp. FJV VGV 0,85 Styret udluftning Klimaskærm Ydervæg +245mm Tag +200mm Dæk +250mm Alm. tæthed 1,5 l/s pr. m² 2 lags vinduer (1,4) Installationer Lavtemp. FJV Energibehov 0 kwh/m² 22 kwh/m² 45kWh/m² 45kWh/m² 64 kwh/m² 90 kwh/m² Merpris energitiltag kr kr kr kr kr. -- (HV-udg. ex. moms) Relativ merpris 19% 15% 7% 7% 4% -- Illustration: Billedtekst ekst Illustratiiom: Nova va5ark tii Nova 5 Arkitekter Arkitekter kt ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Efterisolering af tag og terrændæk Udvendig efterisolering af ydervægge Lavenergi-vinduer Nye ovenlysvinduer med automatisk åbne-/lukkefunktion Reduceret energiforbrug Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret. Installationer Vedvarende energi Udnyttelse af gulvvarme i stueetagen i stedet for radiatorer Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding Solceller til el-produktion (kun bolig i energi-klasse 2020 Plus) Reduceret energiforbrug pgra. mindre varmetab fra varmefordelingsanlæg Forbedret luftkvalitet og dermed indeklima Bedre varmefordeling Reduceret energiproduktion på fossile brændsler

22 Illustration: Nova 5 Arkitekter FAKTA Adresse: Fiskens Kvarter 1A-1F, 2620 Albertslund Bygherre: Vridsløselille Andelsboligforening (VA) og Albertslund Boligselskab (AB) ved BOVEST Projektpartnere: NOVA5 Arkitekter a/s, VELUX, Danfoss, Rockwool, Albertslund Kommune, Cenergia, BO-VEST, Teknologisk Institut og Kuben Management Entreprenør: B. Nygaard Sørensen a/s Anvendelse: Beboelse Opført: 1965 Renoveret: 2011 Økonomi: 1,4 mio. kr. pr. hus i gennemsnit. Hertil kommer ekstra tiltag, der bringer den samlede anlægssum op på i alt 9,5 mio. kr. Størrelse: Seks rækkehuse, i alt ca. 600 m 2 GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

23 BOLIGER 06 RYESGADE FACADERENOVERING OG ARKITEKTONISK LØFT Ryesgade er en bygning fra 60 erne opført i beton og oprindeligt uden arkitektonisk sammenhæng med gadens øvrige bygninger. En facaderenovering har ikke bare forbedret indeklimaet og minimeret kuldebroer, men også givet bygningen et helt nyt udtryk. Denne folder er en del af en eksempelsamling med gode eksempler på BÆRE- DYGTIG RENOVERING af bygninger 3 GODE INITIATIVER ARKITEKTONISK LØFT Det oprindelige byggeris facader blev kritiseret for at være ensformige. Bygningen ligger tilbagetrukket i forhold til gadens linjer og facaden harmonerede ikke med gadens øvrige facader. Efter renoveringen fremstår bygningen med et langt mere varieret udtryk med relief og skyggespil, og den hænger i dag bedre sammen med resten af området. Altaner og karnapper er med til at tegne den nye facade og kan aflæses som en fortolkning af de karakteristiske gesimsbånd, buer og andre facadedetaljer, som er velkendte i det københavnske gadebillede. Ligeledes er de med til at genoprette facadelinjen. STØBT BETONKONSTRUKTION UDFORDREDE KREATIVITETEN Da arkitekterne gennemgik bygningen, fandt de ud af, at den ikke ville kunne bære vægten fra en eventuel efterisolering, uden at noget skulle fjernes. Da de nye altaner vejede mindre end de gamle, kunne konstruktionen bære den forøgede vægt, som efterisoleringen medførte. Til den afsluttende pudsning er anvendt et meget let materiale, som er med til at give bygningen det arkitektoniske løft, som arkitekterne efterstræbte. Der er blevet isoleret hen over karme på vinduer og døre, hvilket har mindsket varmetabet væsentligt. FRA KULDEBRO TIL RUMMELIG ALTAN Altanerne var før renoveringen ikke egnede til ophold og blev mest brugt til opbevaringsrum. Derudover udgjorde de enorme kuldebroer. De nye altaner er i fiberbeton, og er hængt uden på facaden, hvilket har minimeret kuldebroer. Altanerne er dobbelt så store som de oprindelige og dermed også meget mere brugbare. Ryesgade ligger tilbagetrukket i forhold til nabobygningerne, så selvom altanerne stikker ud fra facaden, flugter de med de øvrige bygningers facadelinje. Foto: C.F. Møller

24 Ryesgade ligger tilbagetrukket i forhold til nabobygningerne. Altaner stikker ud fra facaden, og flugter med de øvrige bygninger Foto: C.F. Møller Før renoveringen Foto: C.F. Møller NYT LIV TIL PLEJEBOLIGER PÅ ØSTERBRO I Ryesgade er det lykkedes at kombinere energimæssige forbedringer med et arkitektonisk løft af ejendommen. En af udfordringerne var, at bygningen er udført som en støbt betonkonstruktion og de spinkle konstruktioner kunne ikke bære en tung facade. Facaderne blev behandlet med en pudset efterisolering på mellem mm, døre og vinduer blev udskiftet til nye lavenergivinduer og -døre. Endelig blev tag og penthouseboliger efterisoleret. Tilsammen har disse tiltag givet bygningen en dobbelt så god isolering som før renoveringen. Den mest markante forandring er sket mod gadesiden. Det er nu blevet muligt at aflæse bygningens forskellige funktioner i facaden: erhverv i stueetagen, på 1. sal en børnehave og herover boliger. For eksempel kan børnene i børnehaven se ud på gadelivet igennem 4 glaskarnapper i det vandrette glasbånd. Renoveringen foregik i flere etaper, og alle brugere af huset fortsatte deres liv som hidtil, mens byggeriet pågik. 1. etape: Denne etape indebar betonrenovering, nye, åbne værn langs altangangene på gårdsiden, efterisolering og nye vinduer og døre. 2. etape: Her totalrenoverede entreprenøren gadefacaden. 3. etape: Her blev altanerne renoveret, og fik nye, åbne værn, der blev monteret nye energivinduer og -døre og belægningerne på udendørsarealerne blev udskiftet.

25 Altanerne er dobbelt så store som de oprindelige og dermed også meget mere brugbare. Et væsentligt supplement til boligens rum Foto: C.F. Møller ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Minimering af kuldebroer Højisolering tag og facader Energivinduer og -døre Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Indeklima Støj Dagslys og solindfald Energivinduer og -døre Forbedrede dagslysforhold Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Støjgener reduceret grundet nye vinduer

26 Karnapperne er med til at give liv til facaden, og børnene kan følge med i, hvad der sker på gaden. Foto: C.F. Møller Børnehavens glaskarnapper har silketryk, så børnene kan sidde afskærmet og kigge ud på livet på gaden. Foto: C.F. Møller FAKTA Adresse: Ryesgade 60-64, Kbh. Ø Rådgivere: Arkitekt: Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S, Ingeniør: COWI A/S Entreprenør: JLG Entreprise A/S Bygherre: Nordea Ejendomsinvestering A/S Ejerforhold: Ejet af Tryg A/S Anvendelse: Boliger, supermarked, administration, vuggestue og børnehave Opført: 1964 Renoveret: (3 etaper) Økonomi: 18 mio.kr GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

27 BOLIGER 07 ØRNEVEJ 13 ANVENDELSE AF VENTILATIONS- VINDUER I BYFORNYELSEN I Ørmevej 13 er et et nyt energibesparende vindueskoncept anvendt. Projektet demonstrerer, at ventilationsvinduet kan tilpasses en eksisterende bygnings facader med behørig hensyn til bygningens bevaringsværdier. Denne folder er en del af en EKSEMPELSAMLING med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER 3 GODE INITIATIVER ENERGIBESPARENDE VINDUER I 2004 udviklede Byens Tegnestue med støtte fra Grundejernes investeringsfond og SBS en ny type vinduer til eksisterende boliger ventilationsvinduet. Vinduet har to lag glas, hvor man udnytter solvarmen udefra og varmetabet indefra til at forvarme ventilationsluften. Til vinduet er der udviklet en ventil, der kan styre luftstrømmene uden anvendelse af elektrisk strøm. Luft udefra ledes ind mellem de to lag glas og forvarmes til behagelig ventilationsluft inden det ledes ind i boligen. Når det er meget varmt udenfor sørger ventilen for at luften ledes ind mellem de to lag glas og ud igen og således at der sker en afkøling. I ekstremt kolde perioder lukker ventilen for luftindtag. Ventilationsvinduet er ca. 50 % dyrere end et standardvindue med termoglas, men tilbagebetalingstiden vil kun være ca. 5 år. GLASTILBYGNING I PORTRUM Huset er født med en fritstående gavl. I stedet for at isolere gavlen er rummet mellem bygningen og nabohuset blevet glasinddækket således at beboerne har fået udvidet lejligheden med et nyt uopvarmet rum. Glasaltanerne sparer energi ved at beskytte mod vind og kulde og ved at udnytte solens energi. Solen opvarmer rummets luft samt vægge, gulve og lofter, som består af en betonkonstruktion med de gamle murstensgavle som vægge. De tunge materialer kan aborbere megen varme om dagen, når solen står på og langsomt afgive den igen, når solen er gået ned. Samtidig har beboerne fået et nyt, spændende rum, der både kan fungere som åben altan og som vinterhave. SOLCELLER OG GRØNT TAG Glastilbygningen har grønt tag med sedumvækster, der kan tåle udtørring i perioder. Det grønne tag holder på regnvandet, så kloakkerne under voldsomme regnskyld bliver mindre belastede, reducerer CO2 forbruget, køler om sommeren, isolerer om vinteren, dæmper støj, forlænger tagets holdbarhed og bringer naturen ind i byen. Tagterrassen øverst på glastilbygningen bliver et bedre sted at opholde sig, og naboerne har et smukt tag at se på. Taget på det gamle hus er renoveret med nye naturskifer undtagen på trappetårnet som med sin beliggenhed mod syd og skrå hældning var et indlysende valg til at placere solceller, der her ville få en maksimal udnyttelse. Foto: Københavns Kommune

28 Ventilationsvinduet er tilpasset den oprindelige facade. Foto: Byens Tegnestue ANVENDELSE AF VENTILATIONSVIDUET I BYFORNYELSEN Ørnevej 13 er et lille byhus opført i Det er et typisk brokvarterhus omend en smule lavere. Det er et enkelt, stilfærdigt men velproportioneret hus med mansardtag. Huset er udpeget som bevaringsværdigt af særlig byarkitektonisk værdi i Savesystemets gruppe 3, hvilket er en høj bevaringsværdi. I 2009 blev der givet tilsagn om støtte efter byfornyelsesloven til en omfattende istandssættelse af huset. Taget skulle udskiftes. Kælderen skulle fugtsikres. Facade, vinduer, udvendige døre, trapper og port skulle istandsættes. Svamp i etageadskillelsen skulle afhjælpes. Køkkenerne skulle udskiftes. Elinstallationerne skulle udskiftes. Gavlen skulle isoleres. I stedet for at nøjes med standardløsninger, blev projektet udvidet med ekstra tagisolering, grønt tag og solceller. Vinduerne blev udskiftet med ventilationsvinduet. Ventilationsvinduet medfører en stor energibesparelse. Placeret med rigtig orientering vil det give tilskud til opvarmningen af bygningen. Samtidig sikrer det ventilation af boligen, det forbedrer luftkvaliteten og forebygger f.eks. skimmelsvamp. Det køler boligen, når det er meget varmt om sommeren. Selvom der er åbninger i vinduet giver det alligevel en god lydisolering, fordi åbningerne er forskudt og lyden dør mellem ruderne. Vinduet er mest effektivt med termoruder, men giver også med enkelt lag glas en stor energibesparelse. Ved renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger kan man isætte topmoderne, intelligente vinduer som er udformet som de gamle vinduer med kitfalse og enkelt lag glas. Istedet for at isolere gavlen blev rummet over porten lukket med glas og inddraget som ekstra multianvendeligt areal til boligerne.

29 Den nyrenoverede gadefacade med glastildækkede altager over porten. Foto: Byens Tegnestue ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Udskiftning og isolering af tag Udskiftning af døre og vinduer Isætning af ventilationsvinduer Isolering af gavl ved glaslukkede altaner Forbedret indeklima reduceret varmeforbrug og bedre CO2-regnskab Indeklima Vedvarende energi Naturlig ventilation fra ventilationsvinduer Fugtsikring af kælder Tætning af facader Isolering af galve Ventilationsvinduer Glasinddækkede altaner Solceller Forbedrede dagslysforhold Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Ventilationsvinduet og glasinddækkede altaner udnytter passiv solvarme Solceller reducerer forbruget af fossile brændsler Klimatilpasning Grønt tag Isolerer og forsinker regnvandets tilstrømning til kloakkerne ved skybrud tag

30 De uopvarmede og glastildækkede altaner tilfører lejlighederne et stort multianvendeligt rum. Foto: Byens Tegnestue FAKTA Adresse: Ørnevej 13, 2400 København NV Rådgivere: Arkitekt: Byens Tegnestue Aps Ingeniør: Bang og Beenfeldt Entreprenør: B. Nygård Sørensen A/S. Bygherre: Eva Nørringgaard og Jann Larsen Ejerforhold: Privatejet Anvendelse: Boliger og erhverv Opført: 1904 Renoveret: Økonomi: 8,2 mio.kr GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside bevaring-og-ombygning Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

31 BOLIGER 08 ÆGIRSGADE 4-8 NYT LIV TIL 110ÅR GAMMEL EJEMDOM Ægirsgade 4-8 var en gammel nedslidt bygning, hvor lejlighederne blandt andet havde fælles toilet på bagtrappen og brusekabiner i soveværelserne. Bygningen har nu været igennem en totalistandsættelse, er blevet energioptimeret på flere punkter og i forbindelse med renoveringen har man sammenlagt 23 lejligheder til 16 Denne folder er en del af en EKSEMPELSAMLING med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER 3 GODE INITIATIVER OPTIMERING I TRÅD MED ARKI- TEKTUREN Ejendommen har en SAVE-værdi 5 og vurderes bevaringsværdi i kraft af sine arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Denne totalistandsættelse af ejendommen ses derfor som et eksempel på renovering og energioptimering, hvor bygningens arkitektoniske kvaliteter er bevaret. ISTANDSAT OG ENERGIOPTIMERET Bygningens klimaskærm er istandsat og energioptimeret. Taget er efterisoleret efter bygningsreglementets krav og portloft er efterisoleret. Facaderne er istandsat og tætnet og kældergulv mod jord er isoleret. NYE VINDUER OG DØRE TIL ET GAMMELT HUS På gårdsiden er alle enkeltglas vinduer udskiftet til koblede vinduer med 3 lags glas (enkeltglas i kitfals i udvendige rammer og lavenergirude i indvendige rammer). Samtidigt er de oprindelige hoveddøre snedkeristandsat, mens øvrige døre er udskiftet. Foto: Center for Bydesign

32 Her ses et af de nye rumlige badeværelser, der er blevet plads til efter lejlighedsammenlægningen. Foto: Center for Bydesign Her ses det oprindelige toilet på bagtrappen før lejlighedssammenlægningen Foto: Center for Bydesign UDVIDELSE OG ENERGIOPTIMERING Ejendommen var en nedslidt 5-etages boligejendom uden fjernvarme hvor boligerne havde fælles toilet på bagtrappen. Kælderen var fugtig og der manglede isolering. Bygningen har med byfornyelsesmidler været gennem en totalistandsættelse og er blevet energioptimeret på flere punkter. Tagbeklædningen blev skiftet til naturskifer, brandkamme og skorstene blev istandsat og man fik etableret ventilationsafkast i de eksisterende skorstene. Der er isoleret i kældergulv, mod kælder, port og loftrum samt brystninger. Facaderne er istandsat. Udvendigt er enkeltglasvinduerne mod gården udskiftet til koblede vinduer med lavenergiruder i indvendige rammer. Mod gade er de eksisterende vinduer istandsat. På gadesiden er der etableret nye skilte i hærdet glas med mulighed for at udskifte navn og logo. Hvor boligerne før bestod af 23 torumslejligheder, er der nu 16 to til fire værelses lejligheder, alle med wc/bad. For at udnytte pladsen mest muligt er der i de mindste lejligheder lavet runde brusenicher som akkurat lever op til mindstekravene.den runde form optager ikke mange m 2 og efterlader plads til installationsskakt med individuelle vandmålere, som kan aflæses fra soveværelset. Der er indlagt fjernvarme i ejendommen og vandinstallationer er udskiftet. Gasinstallation til madlavning, inklusiv komfur er bevaret.

33 Her ses gårdsiden efter renoveringen Foto: Center for bydesign Her ses gårdsiden før renoveringen Foto: Center for Bydesign ENERGI OG ANDRE BÆREDYGTIGE TILTAG KATEGORI TILTAG EFFEKT Klimaskærm Isolering af etageadskillelse Isolering af gulv i kælder Facadeistandsættelse af gård og gadeside Istandsættelse af gadevinduer Udskiftning og energioptimering af gårdvinduer Efterisolering af loftrum, port og vinduesbrystninger Reduceret energiforbrug Forbedret indeklima træk og kuldenedfald fra kolde overflader reduceret Installationer Etablering af omfangsdræn Etablering af fjernvarme Etablering af mekanisk ventilation Nye elinstallationer Forebyggelse af fugtskader Reduceret varmeforbrug Bedre indeklima Vandforbrug Andet 16 nye køkkener med vandsparende armaturer Etablering af 16 lavtskyllende wc er Sammenlægning af lejligheder fra 23 til 16 Etablering af WC/bad i alle lejligheder Reduceret vandforbrug Optimering af lejligheder til tidsvarende boligforhold

34 Plantegning. Illustration: sbs rådgivning A/S FAKTA Adresse: Ægirsgade 4-8, 2200 KBH N Arkitekt, renovering: sbs rådgivning A/S Entreprenør: Murermester & Entreprenør Kim Siestø A/S Ejerforhold: Privat udlejning Anvendelse: Beboelse Opført: 1902 SAVE-værdi: 5 Renoveret: 2010 Økonomi: 26.2 mill. kr. Byfornyelsesstøtte: kr Størrelse: 1552 m2 Boligareal: 1320 m2 Erhvervsareal: 232 m2 GODE EKSEMPLER Københavns Kommunes mål er at blive CO2-neutral i Et af midlerne til at opnå dette mål, er at fremme energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Som led i det er der udarbejdet en eksempelsamling over gode eksempler på bæredygtig renovering. Eksemplerne ligger også på Københavns Kommunes hjemmeside Her kan du finde eksempler på: Institutioner Boliger Kulturhuse Erhverv

35 BOLIGER 09 HIORT LORENZEN GADE 15 BEVARINGSORIENTERET OPTIMERING Her er et eksempel på at brokvarterernes mere end hundrede år gamle byhuse kan få nyt liv gennem byfornyelse. Ejendommen er moderniseret med respektfuld hensyntagen til bygningens bevaringsværdige ydre. Denne folder er en del af en EKSEMPELSAMLING med gode eksempler på BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER 3 GODE INITIATIVER ISTANDSÆTTELSE AF OPRINDE- LIGE VINDUER Ejendommen er et eksempel på fin renovering og energioptimering af over 100 år gamle vinduer. Energirenoveringen er etableret ved nye forsatsrammer med termoruder og energiglas og lyddæmpning. Vinduerne er bæredygtigt renoveret med linolie. VARMEGENINDVINDING Ejendommen har fået etableret et varmegenvindingsanlæg, der overfører varmeenergien fra den brugte luft til den friske luft, der blæses ind i huset. Det har resulteret i en lavere varmeregning og et bedre indeklima. RENOVERING MED RESPEKT FOR ARKITEKTUREN Ejendommen har SAVE-værdi: 4 og er derfor bevaringsværdi i kraft sin arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse. Den gennemgribende renovering på alle bygningsdele er derfor sket nænsomt og med respekt for bygningens arkitektoniske værdier. Foto: Center for Bydesign