Plettens historie. Billedet må være fra 1965, bindingsværket er malet på.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Plettens historie. Billedet må være fra 1965, bindingsværket er malet på."

Andreas Kvist
8 år siden
Visninger:

1 Plettens historie Jeg har fundet et kladdehæfte hvor Karl Haahr har skrevet plettens historie Parenteserne er nogle jeg har sat. Billederne er med mine tekster. Ellers er teksten som i kladdehæftet: Førerne i Lunderskov FDF havde længe savnet et sted at holde sommerlejr og weekendture. Man havde beset en barakbygning men fundet den uegnet. Ad underlige veje fik man nys om, at der var en bygning til salg i Hejls, der kunne benyttes til formålet. Huset var en gammel teglarbejderbolig, der senere var benyttet til sommergæster. Der hørte en stor grund på ca. (5000) m2 til huset og lå lige ned til Lillebælt. Hus og grund blev købt af FDF s bestyrelse for 9000 kr. og ejes altså ene og alene af Lunderskov FDF. Der stod nogen midler fra en basar. Tipsmidler til køb blev søgt og bevilliget 2500,-kr. Huset fik hårdt tag på nordsiden, pejs m.m. og grunden, der var meget sumpet, blev drænet. Kredsens første sommerlejr blev holdt i Billedet må være fra 1965, bindingsværket er malet på. Senere blev det til mange lejre og ture, og andre foreninger brugte den også flittigt om sommeren. Selvom den var meget primitiv, ingen toiletter, og vand til madlavning skulle hentes i transportspande hos Holms (nabogården Strandgården ) Jeg var på Pletten første gang 5. juni 1960 og hjalp Ravn (Skolelærer og Kredsleder) mange gange med vedligeholdelsen de følgende år. I 1964 blev der konstateret svamp i træværket. Der blev senere indlagt vand og el men bjælkeunderlaget i værelset mod vejen (tanteværelset) var så medtaget, at et par ledere havnede i tanteværelset.

Ad underlige veje fik man nys om, at der var en bygning til salg i Hejls, der kunne benyttes til formålet. Huset var en gammel teglarbejderbolig, der senere var benyttet til sommergæster.

2 Billede fra spisestuen Billede fra køkken. Sofie Hauge og Laust Bøgesvang

3 Skaderne blev udbedret, men gavlen begyndte at hælde så faretruende, at der måtte en alvorlig afstivning til. Imens gik snakken om vi skulle istandsætte huset, - finde et andet sted, hvilket dog snart blev opgivet - eller erkende at huset var så dårligt, at det var det bedste at bygge nyt. Vi valgte det sidste. Billede, hvor også Bittebo er med. En midlertidig barak som blev brugt til ekstra værelse. Første skrivelse til myndighederne afgik i Vi fik fat i en arkitekt, der kunne tegne for os. Vi havde 2 møder med fredningsmyndighederne. Første møde skar en fløj af bygningen, men vi fik lov til at lægge bygningen et andet sted på grunden, muliggjort af et mindre jordkøb af naboen, Efter 2½ års forløb var alle formaliteterne i orden og sagen var behandlet 16 forskellige steder, heraf 4 ministerier. Byggetilladelsen forelå Vi samlede ind, søgte tipsmidler og rejste midler på forskellig vis. Der blev ydet en fantastisk stor indsats af de frivillige, og efter 2 års hårdt arbejde, var huset endelig færdigt. Og hvor vi glædede os. Her var nu en moderne lejrbygning, der med tiden blev mere og mere brugt. Det vil føre for vidt at nævne alle foreninger der har været der.

Vi valgte det sidste. Billede, hvor også Bittebo er med. En midlertidig barak som blev brugt til ekstra værelse. Første skrivelse til myndighederne afgik i 1969.

4 Bemærk den gamle bålplads med jernbanesveller. Der er anlagt fast bålplads med plads til ca Vi har måttet påføre mange sten foran træerne langs stranden bæltet var næsten oppe ved skråningen. Rødellene i skoven er blevet udtyndet flere gange, og de træer der står tilbage har taget voldsomt på i tykkelse, og kan måske stå en generation endnu. Vi har gjort meget ud af at plante nye træer på et stykke af grunden og en del af grunden er omkranset af klatreroser. Vi følte tit at vi manglede lidt plads og at visse ting, var ved at være nedslidte. Vi tegnede og diskuterede en tilbygning i flere år, og sendte en ansøgning til kommunen. Vi havde et møde med adskillige myndigheder, og en af dem Skov og Naturstyrelsen, glædede sig over vores smukke elletræer og roste den måde grunden var holdt på. Efter visse ændringer fik vi dispensation til at bygge 75m2 til fordelt på 2 lederværelser, bad med toilet, aktivitetsrum og udhus. Vi gik i gang i september 1994 og var færdig i jan 1995, men så sprang gulvvarmen i et badeværelse og vi måtte renovere begge de gamle badeværelser og køkkenet var også blevet udskiftet.

Vi har gjort meget ud af at plante nye træer på et stykke af grunden og en del af grunden er omkranset af klatreroser.

5 Billede fra efteråret 1994: Pletten udbygges med 2 værelser, badeværelse og aktivitetsrum. Siveanlægget blev renoveret i 1995 Arne Lykkegård i hvid dragt og Johannes Borg i blå formgiver sten i 1995 Lejren har nu plads til 28(sengepladser), og vi regner med at vi er færdige med at renovere lejren i 1998.(Altså må historien være nedskrevet før 1998).

Siveanlægget blev renoveret i 1995 Arne Lykkegård i hvid dragt og Johannes Borg i blå

Relaterede dokumenter

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,