Børn og Unge, Århus Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Unge, Århus Kommune"

Transkript

1 Kort version af hovedrapport Capacent

2 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed Social kapital Sammenhænge mellem dimensionerne 17

3 1. Resumé besvarelser ligger til grund Høj svarprocent 91 % af medarbejderne er tilfreds med deres job Denne rapport er baseret på medarbejdere i Børn og Unges besvarelse af et spørgeskema om deres trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Dataindsamlingen er foregået i perioden 5. oktober 9. november Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskolelærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge er 77 %. Undersøgelsen viser, at et stort flertal af de deltagende medarbejdere er glad for deres arbejde. 71 % angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad trives med deres arbejde. Kun 4 % af medarbejderne trives ikke med deres arbejde. 56 % synes, at deres arbejdsplads er attraktiv, mens 8 % mener, at deres arbejdsplads ikke er attraktiv. Endelig tilkendegiver hele 91 % af medarbejderne, at de er enten meget tilfreds eller tilfreds med deres job, mens 9 % enten er utilfreds eller meget utilfreds. Ledere er den personalegruppe, der er mest tilfredse med deres arbejde, efterfulgt af medarbejdere inden for tandplejen, sundhedsplejen og i ungdomsskolen. Omvendt er det på skoleområdet, at vi finder den mindste jobtilfredshed. På tværs af alle arbejdsområder er størstedelen af medarbejderne dog tilfredse med deres arbejde. Nær sammenhæng mellem jobtilfredshed og involvering i arbejdspladsen Arbejdet skal være meningsfuldt Undersøgelsen viser, at alle de dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, der er behandlet i spørgeskemaet, har en direkte eller indirekte betydning for jobtilfredsheden. Den største direkte betydning har medarbejdernes involvering i arbejdspladsen, dvs. om arbejdspladsen har stor personlig betydning, om man er stolt af sin arbejdsplads og om man sjældent tænker på at søge arbejde et andet sted. Involvering i arbejdspladsen er ligesom jobtilfredshed et resultat af et godt arbejdsmiljø. Den næststørste betydning har, hvorvidt medarbejderne opfatter deres arbejde som meningsfuldt. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at have gode arbejdsvilkår og kolleger arbejdet i sig selv skal også give mening. Dernæst følger oplevelsen socialt fællesskab og ledelseskvalitet på arbejdspladsen, som også har stor betydning. Dykker man nærmere ned i hver af de 27 forskellige dimensioner eller aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, der afdækkes, viser undersøgelsen, at Børn og Unge klarer sig væsentligt bedre end landsgennemsnittet på følgende dimensioner: Indflydelse 1

4 Ledelseskvalitet Udviklingsmuligheder Social støtte fra kolleger Lodret tillid Vandret tillid Involvering i arbejdspladsen Vigtige fokusområder i Børn og Unge Høj grad af social kapital i Børn og Unge Krænkende adfærd Ledere har godt psykisk arbejdsmiljø - men også høje krav Dagplejen, tandplejen og FU-området ligger over gennemsnit Mens PPR, skolelærere og personale på specialskoler ligger under gennemsnit Til gengæld klarer Børn og Unge sig dårligere end landsgennemsnittet på følgende dimensioner: Følelsesmæssige krav Kvantitative krav Arbejde-familie-konflikt Søvnbesvær Endelig kan det nævnes, at undersøgelsen tyder på, at Børn og Unge har mere social kapital (forstået som graden af tillid, retfærdighed og samarbejde mellem individer) end gennemsnittet af danske arbejdspladser. I gennemsnit opnår medarbejderne i hele Børn og Unge en score på 70, mens gennemsnittet i NFA s landsdækkende undersøgelse fra 2004 var på 66. Set i forhold til landsgennemsnittet for alle danske lønmodtagere har relativt få medarbejdere i Børn og Unge været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed (sexchikane) inden for det sidste år. Til gengæld har forholdsvis mange været udsat for vold og trusler om vold. Med hensyn til mobning ligger Børn og Unge tæt på landsgennemsnittet. Det er primært medarbejdere på skoler (især specialskoler) og FU-området, der udsættes for vold og trusler om vold. Inden for de enkelte dimensioner kan der være betydelig variation i resultaterne mellem forskellige grupper af medarbejdere. Gennemgående scorer lederne i Børn og Unge højt på stort set alle dimensioner. Dette indebærer, at de på den ene side har f.eks. stor jobtilfredshed, meget indflydelse, gode udviklingsmuligheder, godt selvvurderet helbred, osv. På den anden side lederne dog også høje krav, mange rollekonflikter samt konflikt mellem arbejde og privatliv. Medarbejdere inden for dagplejen, tandplejen og FU-området ligger på stort set alle dimensioner enten bedre end gennemsnittet for hele Børn og Unge eller tæt ved gennemsnittet. Det drejer sig f.eks. om stor jobtilfredshed, få arbejde/familie-konflikter, få rollekonflikter og et godt helbred. Omvendt ligger medarbejderne i PPR, undervisningspersonale (lærere) på skoler samt personale på specialskoler samlet set enten dårligere eller tæt ved gennemsnittet for Børn og Unge på samtlige dimensioner. Især i forhold til lodret tillid og troværdighed scorer medarbejderne på skoleområdet relativt lavt. 2

5 Daginstitutioner og forvaltning tæt på gennemsnit Alle dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø hænger sammen Ledelse Stress, udbrændthed og søvnbesvær Medarbejdere i daginstitutionerne og i forvaltningen scorer samlet set tæt ved Børn og Unges gennemsnit på de fleste dimensioner. På flere dimensioner er der dog betydelig forskel mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere. I forvaltningens opleves ofte høje kvantitative krav og lav rolleklarhed, men til gengæld også få følelsesmæssige krav. Medarbejderne i stabene ligger over gennemsnit på mange dimensioner. Endelig oplever medarbejderne i sundhedsplejen høje kvantitative og følelsesmæssige krav og lav indflydelse, men scorer til gengæld også højt på en række dimensioner. Til sidst viser trivselsundersøgelsen en række interessante sammenhænge mellem dimensionerne. Den vigtigste konklusion er, at alle de underliggende dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø er nært forbundet. Der er altså en tendens til, at de medarbejdere, der har et godt psykisk arbejdsmiljø på ét område, også ofte har et godt psykisk arbejdsmiljø på andre områder. Selv områder, som man måske ikke umiddelbart forbinder med hinanden - f.eks. kvantitative krav og social støtte fra kolleger følges i et vist omfang ad. Dette betyder også, at årsagen til et arbejdsmiljømæssigt problem på et område (f.eks. manglende socialt fællesskab) måske skal findes på et helt andet område (f.eks. ledelseskvalitet). Undersøgelsen dokumenterer, at ledelse har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. Vigtige grundelementer i god personaleledelse er en nærværende/lyttende leder, åbenhed om relevante informationer samt anerkendelse af medarbejdernes indsats. Undersøgelsen viser blandt andet, at medarbejderne typisk har mere tillid til hinanden, hvis de også har tillid til ledelsen. Ydermere viser trivselsundersøgelsen, at medarbejdere på mindre arbejdspladser/enheder typisk oplever højere ledelseskvalitet, højere grad af belønning (anerkendelse) i arbejdet, mere lodret tillid og troværdighed samt højere grad af social støtte fra overordnede. Dette tyder på, at det er vanskeligt at være en nærværende og anerkendende leder for alle, hvis man har personaleansvar for mange medarbejdere. Der er ikke overraskende en klar sammenhæng mellem stress, udbrændthed og søvnbesvær. Mere interessant er det måske, at disse faktorer er nærmere forbundet med graden af arbejde-familie-konflikt end med oplevelsen af kvantitative/følelsesmæssige krav og arbejdstempo. Det er altså ikke så ofte høje krav i sig selv, der medfører stress, udbrændthed og søvnbesvær, men derimod oplevelsen af, at arbejdet går ud over privatlivet. Endelig tyder undersøgelsen på, at god ledelse selv på arbejdspladser med høje krav kan reducere risikoen for stress betydeligt. 3

6 2. Indledning Undersøgelsen er gennemført i perioden 5. okt. til 9. nov pct. har svaret Spørgeskemaet er udarbejdet af NFA Ingen absolut målestok Børn og Unge har i samarbejde med Capacent gennemført en trivselsundersøgelse i perioden 5. oktober 9. november Resultaterne af trivselsundersøgelsen er dels afrapporteret til de enkelte arbejdspladser (sikkerhedsgrupper), afdelinger og områder i næsten 800 individuelle rapporter og dels i form af en omfattende hovedrapport for hele Børn og Unge. Dette dokument er et uddrag af hovedrapporten. Alle månedslønnede medarbejdere (samt timelønnede i Ungdomsskolen) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema enten postalt eller elektronisk via Internettet. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge har været 77 pct. For uddybende information om dataindsamlingsmetoden og svarprocenten henvises til hovedrapporten. Det anvendte spørgeskema er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter: NFA), 1 dog med tilføjelse af nogle få spørgsmål om særlige fokusområder i Børn og Unge. Spørgsmålene er grupperet inden for en række forskellige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, hvilket ligeledes er baseret på NFA s koncept. For oplysninger om, hvordan scoren for dimensionerne er beregnet henvises ligeledes til hovedrapporten. I rapporten sammenlignes resultaterne for forskellige grupper med gennemsnittet for hele Børn og Unge (internt benchmark). Der er altså ikke tale om en absolut målestok. Ved at sammenligne grupperne med resten af Børn og Unge vil nogle medarbejdergrupper i Børn og Unge altid ligge over gennemsnit og nogle vil ligge under gennemsnit. Det er ikke nødvendigvis udtryk for et arbejdsmiljøproblem, selvom man ligger under gennemsnittet for Børn og Unge, ligesom det heller ikke altid er godt nok, selvom man ligger over gennemsnittet. Det må bero på en konkret vurdering, om et givet resultat er udtryk for et problem, der bør gøres noget ved. 1 Læs mere om konceptet på NFA s hjemmeside: 4

7 Man bør desuden være opmærksom på, at jo flere svarpersoner, der ligger til grund for en score, desto mere vil scoren tendere mod gennemsnittet. Ved netop at sammenligne grupperne med gennemsnittet for hele Børn og Unge (frem for at sammenligne dem med f.eks. et landsgennemsnit, jf. nedenfor) sikrer man, at grupperne på mange områder har nogenlunde de samme grundvilkår, så en rød eller grøn farve ikke blot er udtryk for nogle grundvilkår, der ikke kan ændres (f.eks. at mange arbejdspladser i Børn og Unge har højere følelsesmæssige krav end gennemsnittet af danske arbejdspladser, fordi de arbejder direkte med mennesker), men udtrykker forskelle, der som regel kan påvirkes lokalt. Resultaterne sammenlignes også med landsgennemsnit I rapporten sammenlignes resultaterne i Børn og Unge desuden med et landsgennemsnit, der er baseret på en undersøgelse foretaget af NFA i 2004 (eksternt benchmark). Da den landsdækkende undersøgelse omfatter medarbejdere inden for mange brancher og erhverv, er undersøgelserne ikke direkte sammenlignelige med hensyn til medarbejdernes funktionsvilkår og arbejdsopgaver. Men ved at sammenligne Børn og Unge med arbejdspladser i hele landet er det muligt at sige noget om, hvor Børn og Unge har særlige arbejdsmiljømæssige udfordringer. 5

8 3. Overblik over dimensioner Overordnet sammenligning: Børn og Unge i forhold til landsgennemsnittet Indledningsvist gives nedenfor i oversigtsform et overblik over den gennemsnitlige score for hver af de 27 dimensioner, som undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø er bygget op omkring. Den gennemsnitlige score for hele Børn og Unge er i figur 3.1 sammenlignet med gennemsnittet for et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere fra en undersøgelse foretaget af NFA i Dimensionerne er i figuren rangeret efter, hvordan Børn og Unge klarer sig i forhold til landsgennemsnittet. Øverst er således den dimension, hvor Børn og Unge har opnået den højeste score i forhold til landsgennemsnittet, herefter den næsthøjeste, osv. Bemærk, at på alle de dimensioner, der er markeret med en stjerne (*), er det bedst at opnå en lav score. Områder hvor Børn og Unge klarer sig godt i forhold til landsgennemsnittet Områder hvor Børn og klarer sig mindre godt i forhold til landsgennemsnittet Samlet set viser oversigten, at Børn og Unge klarer sig væsentligt bedre end landsgennemsnittet på følgende dimensioner: Indflydelse Ledelseskvalitet Udviklingsmuligheder Social støtte fra kolleger Lodret tillid og troværdighed Vandret tillid og troværdighed Involvering i arbejdspladsen Til gengæld klarer Børn og Unge sig dårligere end landsgennemsnittet på følgende dimensioner: Følelsesmæssige krav Kvantitative krav Arbejde-familie-konflikt Søvnbesvær 6

9 Figur 3.1 Samlet score for Børn og Unge sammenlignet med NFA's landsgennemsnit Indflydelse Ledelseskvalitet Udviklingsmuligheder Social støtte fra kolleger "Vandret" tillid "Lodret" tillid Involvering i arbejdspladsen Mening i arbejdet Retfærdighed Belønning i arbejdet Tilfredshed med arbejdet Socialt fællesskab Social støtte fra overordnede Forudsigelighed Arbejdstempo * Rolleklarhed Rollekonflikter * Stress * Selvvurderet helbred Udbrændthed * Søvnbesvær * Arbejde-familie konflikt * Kvantitative krav * Følelsesmæssige krav * Børn og Unge NFAs landsgennemsnit 7

10 Børn og Unge Ledere Forvaltning PPR Sundhedsplejen Tandplejen FU-området Skole inkl. specialskoler Dagtilbud Børn og Unge, Århus Kommune Overordnet sammenligning Tabel 3.1 Gennemsnitsscore for hver hovedtype af arbejdsplads Resultaterne for Børn og Unge er som nævnt et gennemsnit for hele organisationen. Tabel 3.1 nedenfor viser resultaterne for otte hovedtyper af arbejdsområder inden for Børn og Unge i forhold til Børn og Unge samlet set. Tendenserne er ofte de samme på tværs af de forskellige arbejdsområder i Børn og Unge, men der er dog afvigelser fra gennemsnittet (markeret med henholdsvis rødt og grønt). Bemærk at ledere udgør en arbejdspladstype for sig, hvilket indebærer, at resultaterne for dagtilbudsområdet ikke omfatter dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, resultaterne for skoleområdet ikke omfatter skoleledere, pædagogiske ledere, administrative ledere og SFO-ledere, etc. Dette skyldes, at spørgeskemaet omfatter en del spørgsmål om den nærmeste ledelse, som vil befinde sig på et andet ledelsesniveau for disse ledere end for de øvrige medarbejdere på området. Hovedrapporten redegør yderligere for forskelle inden for hver dimension, ligesom resultaterne er opdelt efter 14 forskellige arbejdspladstyper samt 17 forskellige stillingsbetegnelser. Krav i arbejdet Kvantitative krav * Arbejdstempo * Følelsesmæssige krav * Arbejdets organisering og indhold Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Samarbejde og ledelse Forudsigelighed Belønning i arbejdet Rolleklarhed

11 Børn og Unge Ledere Forvaltning PPR Sundhedsplejen Tandplejen FU-området Skole inkl. specialskoler Dagtilbud Børn og Unge, Århus Kommune Rollekonflikter * Ledelseskvalitet Social støtte fra overordnede Social støtte fra kolleger Socialt fællesskab Forholdet mellem person og arbejde Tilfredshed med arbejdet Arbejde-familie-konflikt * Værdier på arbejdspladsen Lodret tillid og troværdighed Vandret tillid og troværdighed Retfærdighed Helbred og velbefindende Selvvurderet helbred Udbrændthed * Stress * Søvnbesvær * Fokusområder i Børn og Unge Mulighed for at udtale sig Trivsel Attraktiv arbejdsplads

12 4. Jobtilfredshed Psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for den enkelte og for arbejdspladsen Der er mange gode grunde til at interessere sig for det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads, men en af de vigtigste grunde er, at medarbejdernes trivsel har meget stor betydning både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed. Der er nemlig som regel en meget tæt sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. Man kan udtrykke det på den måde, at vi i denne undersøgelse opfatter tilfredse medarbejdere som målet, mens et godt psykisk arbejdsmiljø er midlet til at få tilfredse medarbejdere. Til at afdække medarbejdernes tilfredshed med deres job anvendes tre forskellige spørgsmål. De to første af disse spørgsmål indgår ikke normalt i NFA s spørgeskema, men er tilføjet, fordi det er særlige fokusområder i Børn og Unge. Mere end syv ud af ti medarbejdere trives Som det fremgår af figur 4.1 nedenfor, angiver mere end syv ud af ti medarbejdere, at de i meget høj grad eller i høj grad trives med deres arbejde. Kun 4 % af medarbejderne trives ikke med deres arbejde. Figur 4.1 I hvor høj grad trives du med dit arbejde? 21% 50% 25% 3%1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Det andet spørgsmål omhandler, hvorvidt medarbejderne opfatter deres arbejdsplads som attraktiv. Der vil naturligvis som regel være en tæt sammenhæng mellem, om man trives på sit arbejde, og om man mener, at arbejdspladsen er attraktiv, men en attraktiv arbejdsplads vil for mange udover 10

13 trivsel også være en arbejdsplads med et godt renommé, gode ansættelsesvilkår og måske også en arbejdsplads, der tager et socialt ansvar. 56 % synes, at deres arbejdsplads er attraktiv Figur 4.2 viser, at et flertal på 56 % synes, at deres arbejdsplads er attraktiv. Dette er dog væsentlig færre end de 71 %, der trives på deres arbejde. Omvendt mener 8 % ikke, at deres arbejdsplads er attraktiv. Figur 4.2 Synes du, at din arbejdsplads er attraktiv? 16% 40% 36% 6% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 91 % er tilfredse med deres job Det tredje spørgsmål omhandler medarbejdernes samlede tilfredshed med arbejdet, når alt tages i betragtning. Dette er et af de oprindelige spørgsmål i NFA s spørgeskema. Det adskiller sig fra de fleste andre spørgsmål i spørgeskemaet ved, at der er fire svarkategorier i stedet for fem. På den måde tvinges respondenterne til at svare enten tilfreds eller utilfreds. Dette medfører, at hele 91 % af medarbejderne tilkendegiver, at de er enten meget tilfreds eller tilfreds med deres job. Omvendt er 9 % enten utilfreds eller meget utilfreds. Dette fremgår af figur 4.3. Figur 4.3 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 26% 65% 8% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Indeks over jobtilfredshed 10 % af medarbejderne opnår den højestmulige score for jobtilfredshed For at få et så præcist og dækkende mål for medarbejdernes jobtilfredshed, har vi valgt i alle de efterfølgende analyser at slå de tre spørgsmål sammen til et indeks. Indekset konstrueres så hver medarbejder kan opnå en score mellem 0 og 100. For at opnå en score på 100 skal man have svaret i meget høj grad og meget tilfreds på de tre spørgsmål. I gennemsnit opnår medarbejderne i Børn og Unge 70 point på jobtilfredshedsindekset. Dette svarer nogenlunde til, at de i gennemsnit har svaret i høj grad og tilfreds. Men gennemsnittet dækker naturligvis over en meget stor variation. Nogle få medarbejdere (0,3 %) har opnået 0 point, mens hele 10 % af medarbejderne opnår den højest-mulige score, nemlig

14 De utilfredse overvejer ofte at søge et andet job Ikke overraskende er der en meget nøje sammenhæng mellem graden af jobtilfredshed og hvor ofte medarbejdere tænker på at søge job et andet sted. Blandt de medarbejdere, der har opnået 20 point eller derunder på jobtilfredshed, er det således under 2 %, der aldrig eller sjældent tænker på at søge et andet job. Omvendt tænker 91 % af de medarbejdere, der har opnået over 80 point på jobtilfredshed, aldrig eller sjældent på at søge et andet job. 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? En analyse af sammenhængen mellem jobtilfredshed og de forskellige hovedarbejdsområder inden for Børn og Unge viser, at de mest tilfredse medarbejdere er ledere efterfulgt af medarbejdere inden for sundhedsplejen og tandplejen og medarbejdere på FU-området. 2 Omvendt er det på skoleområdet, at vi finder den mindste jobtilfredshed. På skolerne er SFO-personalet og det teknisk-administrative personale ofte mere tilfredse med deres arbejde end undervisningspersonalet. På tværs af alle arbejdsområder er størstedelen af medarbejderne dog tilfredse med deres arbejde. Graden af jobtilfredshed fordelt på stillingskategorier tegner overordnet set det samme billede som beskrevet ovenfor, nemlig at blandt andet ledere, sundhedsplejersker og tandplejere mv. har den største jobtilfredshed, mens lærere har den laveste jobtilfredshed. Hertil kommer, at elever, praktikanter og studentermedhjælpere mv. også hører til blandt de allermest tilfredse, og at pædagogmedhjælpere/dagplejere i gennemsnit er væsentlig mere tilfredse med deres arbejde end pædagoger. Blandt det administrative personale er jobtilfredsheden højere blandt akademiske medarbejdere end HK ere. Både køn og alder har kun en meget svag betydning for graden af jobtilfredshed. 4.2 Hvad har betydning for jobtilfredsheden? Regressionsanalyse For at undersøge eventuelle årsagssammenhænge mellem de bagvedliggende dimensioner og graden af jobtilfredshed foretages en såkaldt multipel lineær-regressionsanalyse. Her analyseres effekten af alle dimensionerne samtidig. På den måde undersøges den enkelte dimensions betydning for jobtilfredshed, når der samtidig tages højde for betydningen af alle de andre dimensioner. Den afhængige variabel i analysen er graden af jobtilfredshed, mens de uafhængige variable består af samtlige dimensioner samt baggrundsvariable. Dog indgår dimensionen tilfredshed med arbejdet ikke som uafhængig variabel i analysen. Dette skyldes dels, at et af de spørgs- 2 Når resultaterne er opgjort på arbejdspladstype inkluderer FU-området både ungdomsklubber/legepladser og Ungdomsskolen, men da blot ca. 18 % af besvarelserne fra FU-området kommer fra medarbejdere i Ungdomsskolen, og da Ungdomsskolen har en markant lavere svarprocent end alle andre områder, er der betydelig usikkerhed omkring resultaterne i forhold til netop Ungdomsskolen. 12

15 mål, der udgør dimensionen tilfredshed med arbejdet, også er med i jobtilfredshedsindekset, og dels at det næppe er interessant at undersøge, om tilfredshed med arbejdet har betydning for graden af jobtilfredshed! Variable uden signifikant betydning for jobtilfredshed Involvering i arbejdspladsen har størst betydning Vigtigt at arbejdet er meningsfuldt Socialt fællesskab og ledelseskvalitet har også stor betydning Den samlede regressionsmodel er vist i figur 4.4. De variable, der ifølge modellen, ikke har en statistisk signifikant betydning for jobtilfredshed, når der kontrolleres for betydningen af alle de øvrige variable, er ekskluderet af modellen. Man skal dog være opmærksom på, at modellen kun viser faktorernes direkte betydning. De dimensioner, der ikke fremgår af modellen, kan altså tænkes at have en indirekte betydning for graden af jobtilfredshed, f.eks. ved at de påvirker en af de øvrige dimensioner, der indgår i modellen. De uafhængige variable til venstre i figur 4.4 er rangeret efter, hvor stor en direkte betydning, de har for jobtilfredsheden. Alle de grønne faktorer har en positiv betydning for jobtilfredsheden (dvs. at en høj værdi på den uafhængige variabel typisk medfører en høj jobtilfredshed), mens de røde faktorer har en negativ betydning for jobtilfredsheden (dvs. at en høj værdi på den uafhængige variabel typisk medfører en lav jobtilfredshed). Den suverænt største betydning har medarbejdernes involvering i arbejdspladsen, dvs. om arbejdspladsen har stor personlig betydning, om man er stolt af sin arbejdsplads og om man sjældent tænker på at søge arbejde et andet sted. Involvering i arbejdspladsen kaldes i andre sammenhænge ofte f.eks. engagement eller loyalitet over for arbejdspladsen. Det er ikke overraskende, at denne dimension har stor betydning, da dimensionen i et vist omfang er udtryk for jobtilfredshed. Men resultatet tyder altså på, at de mest tilfredse medarbejdere som regel føler sig personligt involverede i arbejdspladsen. Den næststørste betydning har, hvorvidt medarbejderne opfatter deres arbejde som meningsfuldt. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at have gode arbejdsvilkår og kolleger arbejdet i sig selv skal også give mening. Dette tyder på, at mange medarbejdere i Børn og Unge går på arbejde for at gøre en forskel. De vil måske opfatte deres arbejde mere som et kald end en pligt. Dernæst følger socialt fællesskab og ledelseskvalitet. Hvor graden af involvering i arbejdspladsen og mening i arbejdet kan siges primært at handle om relationen mellem arbejdet og omgivelserne (brugerne/samfundet), repræsenterer disse to dimensioner relationerne til henholdsvis kollegerne og lederen/ledelsen. Høj jobtilfredshed afhænger således typisk af gode relationer til såvel brugere som kolleger og ledelse. Samtidig er socialt fællesskab og ledelseskvalitet ofte en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø på en række andre områder. Både følelsesmæssige krav og stress har en negativ betydning for jobtilfredshed, mens oplevelsen af retfærdighed på arbejdspladsen har en positiv betydning. Yderligere en lang række faktorer har, ifølge modellen, en mindre selvstændig betydning for jobtilfredsheden. 13

16 Figur 4.4 Regressionmodel INVOLVERING I ARBEJDSPLADSEN MENING I ARBEJDET SOCIALT FÆLLESSKAB LEDELSESKVALITET FØLELSESMÆSSIGE KRAV STRESS RETFÆRDIGHED SELVVURDERET HELBRED ARBEJDSTEMPO INDFLYDELSE ARBEJDE-FAMILIE-KONFLIKT MULIGHED FOR AT UDTALE SIG UDVIKLINGSMULIGHEDER UDBRÆNDTHED LODRET TILLID SOCIAL STØTTE FRA KOLLEGER KVANTITATIVE KRAV FORUDSIGELIGHED STILLINGSBETEGNELSER*: LEDER LÆRER 0,03-0,03 0,03-0,03 0,03-0,03 0,03-0,02-0,02 0,11 0,51 0,07 0,07-0,06-0,06 0,05 0,03 0,02 0,04 0,03 0,02 0,03 0,03 0,06 0,03 JOBTILFREDSHED PÆDAGOG PÆDAGOGMEDHJÆLPER OG DAGPLEJER TEKNISK PERSONALE, KØKKEN, RENGØRING, MV. ADMINISTRATIVT PERSONALE OG KONSULENT SUNDHEDSPLEJERSKE, TANDPLEJER, LÆGE, MV. 14

17 5. Social kapital Social kapital = tillid, retfærdighed og samarbejde mellem individer Indeks for social kapital Spørgeskemaet indeholder en lang række spørgsmål, der kan anvendes til at afdække Børn og Unges såkaldte sociale kapital. Social kapital anvendes i denne sammenhæng som betegnelse for graden af tillid, retfærdighed og samarbejde mellem alle individer i organisationen. Tanken er altså, at relationerne mellem individer i organisationen ikke blot har betydning for de pågældende personer, men også for organisationen som helhed, og at organisationen samtidig har betydning for relationen mellem individerne. Det ligger samtidig i betegnelsen kapital, at en høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde har en værdi for organisationen. Social kapital kan således defineres som den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. 3 For at måle Børn og Unges sociale kapital benyttes seks af dimensionerne af det psykiske arbejdsmiljø, nemlig: Lodret tillid og troværdighed (udtryk for tillid) Vandret tillid og troværdighed (udtryk for tillid) Retfærdighed (udtryk for retfærdighed) Social støtte fra kolleger (udtryk for samarbejdsevne) Social støtte fra overordnede (udtryk for samarbejdsevne) Socialt fællesskab (udtryk for samarbejdsevne) Den sociale kapital på en arbejdsplads operationaliseres således som medarbejdernes gennemsnitlige score på disse seks dimensioner. Dette indeks kan, ligesom de øvrige indeks i undersøgelsen, variere fra 0 til 100, hvor 100 er udtryk for mest mulig social kapital. I gennemsnit opnår medarbejderne i hele Børn og Unge en score på 70. Til sammenligning er gennemsnittet i NFA s landsdækkende undersøgelse fra 3 NFA (2008), Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog. 15

18 Børn og Unges arbejdspladser har mere social kapital end landsgennemsnittet 2004 på 66. Det må derfor formodes, at Børn og Unge har mere social kapital end gennemsnittet af danske arbejdspladser. Hvor er der størst social kapital? I forhold til de forskellige hovedtyper af arbejdspladser inden for Børn og Unge, viser undersøgelsen, at lederne i gennemsnit vurderer den sociale kapital på deres arbejdsplads højest, men også på dagtilbuds- og FU-området er medarbejdernes oplevelse af social kapital høj. Omvendt er vurderingen lavest inden for skoleområdet. Skolerne ligger dog fortsat på landsgennemsnittet med hensyn til social kapital. Fordelt på stillingskategorier er vurderingen af den sociale kapital højest blandt henholdsvis elever/praktikanter og ledere. Omvendt er vurderingen lavest blandt lærerne. Sammenhæng med andre dimensioner Som nævnt ovenfor er graden af social kapital udregnet på baggrund af dimensionerne lodret tillid og troværdighed, vandret tillid og troværdighed, retfærdighed, social støtte fra kolleger, social støtte fra overordnede samt socialt fællesskab. Det er derfor på ingen måde overraskende, at der er en kraftig sammenhæng mellem social kapital og disse seks dimensioner. Dimensioner af betydning for graden af social kapital 70 % af Børn og Unges arbejdspladser ligger over landsgennemsnittet Mere interessant er det, at graden af social kapital også i meget høj grad hænger sammen med ledelseskvalitet, belønning/anerkendelse, forudsigelighed, involvering i arbejdspladsen, mulighed for at udtale sig og rolleklarhed. Og at en høj grad af social kapital er nøje forbundet med jobtilfredshed, trivsel og at medarbejderne opfatter arbejdspladsen som attraktiv. Social kapital kan ses som den nøgle, der på mange måder forbinder relationerne mellem individerne (medarbejdere og ledelse) på arbejdspladsen og den måde opgaverne løses på. Dette kan ses i sammenhæng med den ovenstående definition af social kapital som den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. Sammenlignet med mange andre dimensioner er der en forholdsvis lille variation mellem de enkelte arbejdspladser i forhold til social kapital. Enkelte arbejdspladser opnår en gennemsnitlig score på cirka 45 point, mens den højeste score for en arbejdsplads nærmer sig 80 point, men langt de fleste arbejdspladser ligger mellem 55 og 75 point. 70 % af arbejdspladserne i Børn og Unge opnår en score på 67 point eller derover, og ligger dermed højere end landsgennemsnittet fra NFA s undersøgelse. 16

19 6. Sammenhænge mellem dimensionerne Faktoranalyse: En analyse af sammenhængen mellem alle 27 dimensioner samtidigt Fire hoveddimensioner af det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge Alle 27 dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø hænger sammen Den stærkeste hoveddimension: Ledelse I dette kapitel undersøges, hvordan de forskellige dimensioner hænger sammen. Er det f.eks. sådan, at de medarbejdere, der oplever en konflikt mellem arbejdsliv og familie, er mere stressede end andre medarbejdere? Vi ser på sammenhængen mellem alle dimensionerne samtidigt. Frem for at analysere den parvise sammenhæng mellem alle dimensionerne, hvilket vil resultere i hele 702 parvise sammenhænge, er det muligt ved hjælp af en såkaldt faktoranalyse, at analysere sammenhængen mellem alle dimensioner samtidigt. Faktoranalyse er en effektiv metode til at skabe overblik over et omfattende datamateriale med mange variable. Metoden anvendes til at identificere underliggende faktorer, som variablene har til fælles. I dette tilfælde er formålet med faktoranalysen altså at undersøge, hvilke dimensioner der følges ad. Analysen tyder på, at det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge i et vist omfang kan reduceres til fire hoveddimensioner. Disse er beskrevet enkeltvist nedenfor, og hver hoveddimension har fået et sigende navn. Den første hoveddimension repræsenterer den stærkeste sammenhæng, dernæst den næststærkeste sammenhæng, osv. Inden vi ser på de enkelte hoveddimensioner, er det værd at nævne, at der faktisk er en tydelig sammenhæng mellem alle de 27 dimensioner. Der er altså en tendens til, at de medarbejdere, der har et godt psykisk arbejdsmiljø på ét område, også ofte har et godt psykisk arbejdsmiljø på andre områder. Selv områder, som man måske ikke umiddelbart forbinder med hinanden - f.eks. kvantitative krav og social støtte fra kolleger følges i et vist omfang ad. Dette betyder også, at årsagen til et arbejdsmiljømæssigt problem på et område (f.eks. manglende socialt fællesskab) måske skal findes på et helt andet område (f.eks. ledelseskvalitet). Den første, om dermed stærkeste hoveddimension handler om ledelse. De dimensioner, der er inkluderet i hoveddimensionen er vist nedenfor. Der er tale om en række forhold, der i høj grad afhænger af den nærmeste leder/ledelse på arbejdspladsen. Den forholdsvis stærke sammenhæng mellem disse otte forhold tyder på, at en positiv opfattelse af lederen på et område 17

20 ofte medfører en positiv opfattelse af lederen på andre områder også. Resultaterne tyder endvidere på, at den gode leder er i stand til på samme tid at skabe en opfattelse af social støtte, retfærdighed, tillid, tryghed ved at udtale sig, belønning/anerkendelse og forudsigelighed. Hvordan opnås god ledelse? Mest ledelseskvalitet, belønning (anerkendelse), lodret tillid samt social støtte fra overordnede i mindre enheder Sammenhæng mellem vandret tillid og ledelse Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan man opnår god ledelse på arbejdspladsen? Dette kan trivselsundersøgelsen ikke give noget entydigt svar på, da ledelse er et komplekst begreb. Undersøgelsen tyder dog på, at god (personale)ledelse ofte udspringer af nogle relativt konkrete forhold, nemlig en nærværende/lyttende leder, åbenhed om relevante informationer samt anerkendelse af medarbejdernes indsats. Er disse forhold til stede, vil medarbejderne ofte også have en oplevelse af f.eks. ledelseskvalitet, tillid til ledelsen, retfærdighed, forudsigelighed, at konflikter bliver løst og mulighed for/tryghed ved at udtale sig. Ydermere viser trivselsundersøgelsen, at medarbejdere på mindre arbejdspladser/enheder typisk oplever højere ledelseskvalitet, højere grad af belønning (anerkendelse) i arbejdet, mere lodret tillid og troværdighed samt højere grad af social støtte fra overordnede. Dette tyder på, at det er vanskeligt at være en nærværende og anerkendende leder for alle, hvis man har personaleansvar for mange medarbejdere. Den eneste dimension, der adskiller sig fra de øvrige, er vandret tillid. Her er der ikke tale om tillid mellem medarbejdere og leder, men indbyrdes mellem kolleger. Når dette forhold alligevel hænger sammen med ledelsesdimensionen tyder det på, at god ledelse er en forudsætning for tillid mellem kolleger. Ledelse Ledelseskvalitet Social støtte fra overordnede Retfærdighed Lodret tillid Mulighed for at udtale sig Belønning i arbejdet Forudsigelighed Vandret tillid Den anden hoveddimension: Stress Tæt sammenhæng mellem stress og krav i arbejdet Den anden hoveddimension omhandler stressrelaterede symptomer, nemlig udbrændthed, søvnbesvær, stress og dårligt selvvurderet helbred. Ikke overraskende er der en tendens til, at medarbejdere, der føler sig udbrændte, ofte har søvnbesvær, stresssymptomer og et dårligt selvvurderet helbred. Så selvom en persons helbredstilstand er påvirket af en lang række andre faktorer end det psykiske arbejdsmiljø (f.eks. arvelige forhold, livsstil, alder, fysisk arbejdsmiljø, osv.), er der en klar og tydelig sammenhæng mellem på den ene side udbrændthed, søvnbesvær og stress og på den anden side personens egen vurdering af sit helbred. Mere interessant er det måske, at hele denne dimension er forholdsvis tæt knyttet til den fjerde hoveddimension vedrørende krav i arbejdet (se nedenfor). Dette indebærer, at stressrelaterede symptomer ofte skyldes en oplevelse af høje krav. I forlængelse heraf er det dog værd at nævne, at det ofte ik- 18

21 ke er de høje krav, der i sig selv medfører stress. Resultaterne tyder derimod på, at det ofte er der, hvor høje krav medfører en oplevelse af arbejdefamilie-konflikt, at medarbejderne føler sig stressede og udbrændte. Kombination af høje krav og dårlig ledelse medfører stor stressrisiko Ydermere har vi undersøgt, hvilken rolle ledelseskvaliteten har for graden af stress. Resultaterne tyder på, at uanset om de kvantitative og følelsesmæssige krav er høje eller lave, vil høj ledelseskvalitet medføre en reduktion i graden af stress på 7-8 point. Det ser altså med andre ord ud til, at kravene i arbejdet har stor betydning for graden af stress, men at god ledelse i et vist omfang kan reducere risikoen for stress som følge af høje krav. Kombinationen af høje kvantitative og/eller følelsesmæssige krav og lav ledelseskvalitet er forbundet med stor risiko for at opleve stress. Stress Udbrændthed Søvnbesvær Stress Selvvurderet helbred Den tredje hoveddimension: Mening, trivsel og involvering Det gode arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen Den tredje hoveddimension rummer en række forskellige forhold, der karakteriserer det gode arbejdsliv eller den gode arbejdsplads. Der er tale om arbejde med mening, udviklingsmuligheder, indflydelse, socialt fællesskab og støtte fra kolleger samt rolleklarhed. Alt dette medfører, at medarbejderne involverer sig i arbejdspladsen, trives og alt i alt opfatter arbejdspladsen som attraktiv. Sammenhængen er ikke overraskende, men omvendt giver det ikke sig selv, at der er en sammenhæng mellem f.eks. et godt socialt fællesskab og medarbejdernes indflydelse. Resultaterne tyder altså også på, at det er inden for dimensionerne i denne hoveddimension, at man finder de arbejdsmiljøforhold, der har størst betydning for medarbejdernes trivsel. Vil man arbejde med at øge medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed, kan det altså være en god idé først og fremmest at sørge for, at medarbejderne har meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, har mulighed for at anvende og udvikle deres kompetencer, har indflydelse på deres eget arbejde (hvad de laver og hvordan), véd hvad der forventes af dem samt føler sig som en del af kollegialt fællesskab. Mening, trivsel og involvering Mening i arbejdet Udviklingsmuligheder Involvering i arbejdspladsen Trivsel Tilfredshed med arbejdet Attraktiv arbejdsplads Indflydelse Socialt fællesskab Social støtte fra kolleger Rolleklarhed 19

22 Den fjerde hoveddimension: Krav i arbejdet Sammenhæng mellem høje krav og rollekonflikter Den fjerde og sidste hoveddimension handler om krav i arbejdet. Igen kunne man måske forvente, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem f.eks. arbejdstempo og følelsesmæssige krav, men faktoranalysen tyder på, at det ofte er de samme medarbejdere, der oplever høje kvantitative krav, højt arbejdstempo, mange rollekonflikter, høje følelsesmæssige krav og en konflikt mellem arbejdsliv og familieliv. Dette kan naturligvis skyldes, at nogle arbejdspladser generelt stiller meget høje krav til medarbejderne, men det kan også være et udtryk for, at andre forhold på arbejdspladsen (f.eks. uklare roller, manglende støtte fra overordnede og kolleger, osv.) medfører, at kravene opleves som en større belastning end på andre arbejdspladser. Ikke mindst sammenhængen mellem rollekonflikter og de øvrige dimensioner er ret interessant. Dette tyder nemlig på, at oplevelsen af høje krav i arbejdet ofte kan skyldes enten forskellige forventninger fra forskellige mennesker, eller modstrid mellem medarbejderens egne forventninger og andres forventninger. Krav i arbejdet Kvantitative krav Arbejdstempo Rollekonflikter Følelsesmæssige krav Arbejde-familie-konflikt For en uddybende redegørelse for, hvilke andre dimensioner, der har betydning for hver enkelt dimension af det psykiske arbejdsmiljø henvises til hovedrapporten. 20

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2013 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2013 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2011 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse 215 i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM HK DANMARK Analyse på arbejdspladsen Denne rapport bygger på en undersøgelse om social kapital blandt

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Magistratsafdelingen for Børn og Unge

Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Hovedrapport 2017 1 Indhold Baggrund for undersøgelsen... 3 Om undersøgelsen... 3 Hovedkonklusion på resultaterne af Social kapital 2017... 4 Resultater af Social

Læs mere

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid]

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort [arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: [sammenligning] Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport 2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015 Kriminalforsorgen Trivselsrapport 19. november Kriminalforsorgen Samlet Antal besvarelser 3695 Svarprocent 81 Indholdsfortegnelse Side Læsevejledning 3 Opsummering og udvikling 4 01. Kvantitative krav

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport 2014 Trivselsrapport Børn og unge Engdalskolen Medarbejderrapport Engdalskolen 2 Trivselsrapport 2014 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere 2013 Trivselsrapport Børn og unge Skovvangen dagtilbud Totalrapport - Medarbejdere Skovvangen dagtilbud 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø 2016

Psykisk arbejdsmiljø 2016 Psykisk arbejdsmiljø 2016 Rødovre Kommune Ungecenter 2610 April 2016 Antal besvarelser: Svarprocent: 18 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS (MTI) 4

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: Skoler_TAP Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et hjælpeværktøj

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT

SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Hovedresultater 7 Resumé 9 Centrale indikatorer på en række centrale indikatorer. Udvalgte

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere