perspektivplan Koldinghus slot og staldgård

Transkript

1 perspektivplan Koldinghus slot og staldgård november 2007

2 Forord Forord Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave at sikre, at disse historiske anlæg bevares, så også kommende generationer kan opleve velbevarede bygninger og haver med stor fortælleværdi. Samtidig arbejder styrelsen på at nyttiggøre anlæggene og sikre videst mulig tilgængelighed for offentligheden. De kulturhistoriske bygninger og haver er ikke statiske anlæg. De er under stadig udvikling som det omliggende samfund. Men netop fordi de historiske rødder er så væsentlige for disse anlæg, er det vigtigt, at udviklingen sker i en styret proces, hvor moderne funktionskrav afvejes med bevaringshensynet. Slots- og Ejendomsstyrelsens perspektivplaner er et værktøj til at lægge linierne for en sådan udvikling af anlæggene. Planerne fastlægger strategier for stedernes bevaring og udvikling set i en sammenhæng med det omgivende samfund og landets øvrige kulturhistoriske anlæg. En perspektivplan må ikke forveksles med en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i perspektivplanen, er som udgangspunkt ikke udtryk for besluttede initiativer. Planerne bliver løbende taget op til revision, og gennemførelsen af de nævnte aktiviteter afhænger af bl.a. brugerhensyn, anlæggenes aktuelle tilstand, økonomi etc. Styrelsen går også meget gerne i dialog med anlæggenes brugere og interessenter om fremtidsplanerne. Denne perspektivplan for Koldinghus Slot og Staldgård rummer således en række perspektiver for den videre udvikling af anlægget. Perspektiverne har karakter af forslag og vurderinger, som på både kort og lang sigt kan være med til at sikre et kompetent grundlag for konkrete beslutninger. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen håb, at mange med interesse for det historiske anlæg vil bruge planen og gerne komme med indlæg, som kan medvirke til at kvalificere debatten om Koldinghus fremtid. Hvis du ønsker at sende en kommentar til perspektivplanen eller til styrelsens forvaltning af Koldinghus i det hele taget, kan du gå ind på og vælge Sig din mening.

3

4

5 Indhold Forord Indhold Perspektivplanens baggrund og formål...6 Stamdata...10 Koldinghus bygningshistorie...12 Anvendelsen af Koldinghus Slot og Staldgård...18 Restaureringsholdning og det arkitektoniske udtryk...20 Beskrivelse af bygningerne...26 Beskrivelse af arealerne omkring Koldinghus...40 Fremtidige funktioner og udviklingsmuligheder...44 Formidling...46 Sammenfatning...48 Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 5

6 Perspektivplanens baggrund og formål Koldinghus er centrum i et Danmarks mest betydningsfulde kulturmiljøer. Slottet, Staldgården, slotsbanken og søen udgør tilsammen et vigtigt sammenhængende kulturhistorisk miljø, som blandt andet i kraft af sin alder og beliggenhed har spillet en betydende rolle i danmarkshistorien. Planen rummer en beskrivelse af faktuelle forhold i anlægget og forslag til den fremtidige anvendelse samt idéer til bygningspleje og formidlingstiltag. Nogle af idéerne kan realiseres hurtigt, mens andre er mere langsigtede forslag, som først vil kunne iværksættes med tiden, når ressourcerne tillader det. baggrund Koldinghus har i mere end 700 år domineret lokaliteten som et højt beliggende værn, hvorfra ikke alene byens interesser, men også landets grænse kunne forsvares. Slottet var kongebolig og som sådan magtcentrum i det sønderjyske. Selvom dette magtcentrum ikke længere eksisterer, dominerer slottet stadig bybilledet som et vigtigt kulturminde. Enhver, som besøger Kolding, vil straks bemærke slottet, og rigtig mange vælger da også at besøge stedet, som i dag huser Museet på Koldinghus. Udover at formidle stedet og bygningens mange spændende rum indeholder museet blandt andet en betydelig sølvsamling. Det er hensigten med denne perspektivplan at sikre bygningerne og deres omgivelser, således at de historiske sammenhænge bevares. Samtidig er målet at skabe udviklingsmuligheder og optimere udnyttelsen af anlægget. Det er desuden ønskeligt at øge formidlingsindsatsen på stedet ikke mindst ude i terrænet. Dette bør ske i samarbejde med anlæggets brugere og øvrige interessenter, og denne plan har til formål at sikre et velfunderet grundlag for en dialog. Overordnet set er der en ubalance i de fysiske forhold på stedet. Slottet er nyrestaureret, velformidlet og tilgængeligt. Staldgården derimod har et bygningsmæssigt efterslæb og er ikke fuldt udnyttet. Der er desuden kun begrænset adgang for publikum. Udviklingsmulighederne ligger derfor først og fremmest i Staldgården, og strategien for fremtiden er i store træk at rette op på Staldgårdens fysiske og funktionelle forhold og derved skabe rammer for bedre udnyttelse af anlægget. Med en ny publikumsvenlig anvendelse af Staldgården vil det være muligt at understege sammenhængen mellem slot, staldgård og de omliggende arealer som ét samlet kulturmiljø. Det er målet at fastholde slottets nuværende bygningsmæssige udtryk og understøtte den enestående restaurering, som blev afsluttet i 1993, hvor de mange bygningshistoriske spor er umiddelbart aflæselige. På Staldgården er det målet at styrke den barokke arkitektur, hvilket blandt andet betyder overvejelser om at retablere bygningernes hvide facader. Desuden søges sammenhængen mellem slot og staldgård styrket blandt andet ved at foreslå udvidet museumsfunktion i Staldgården. 6

7 Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 7

8 Perspektivplanen rummer en række faktuelle oplysninger om Koldinghus, hvor bygningerne og deres anvendelse gennemgås, ligesom udearealerne og deres pleje beskrives. Den restaureringsholdning, som ligger til grund for bygningernes vedligehold, konkretiseres. Desuden stilles i planen en række forslag til anvendelse af såvel bygninger som gårdrum og slotsbanke, og endelig indeholder planen et konkluderende afsnit. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens vision, at Koldinghus nu og fremover skal fremstå som et åbent, let tilgængeligt og velformidlet samlet kulturmiljø, hvor både slot, staldgård og omgivelser fremtræder som et autentisk og velvedligeholdt anlæg med stor fortælleværdi, og som fortsat spiller sin rolle i Kolding. 8

9 Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 9

10 Stamdata Opførelsestidspunkt: Slottet er grundlagt i sidste halvdel af 1200-tallet. Slottets nuværende størrelse og karakteristiske profil er fra tiden umiddelbart efter 1660, hvor også Staldgården fik sit endnu eksisterende bygningsvolumen. Slottet brændte i 1808 og har siden gennemgået flere restaureringer. Den seneste blev afsluttet i Fredningsforhold: Koldinghus Slot og Staldgård er fredet efter Bygningsfredningsloven, og slotsbanken inkl. en omgivende zone på 100 meter er fredet som fortidsminde i henhold til Museumsloven. Primær anvendelse: Slottet anvendes som museum, mens Staldgården anvendes til kontorer og museumsrelaterede funktioner som arkiv, depot og værksted. 10 stamdata Brugere: Kolding Kommune Museet på Koldinghus Hjemmeværnet Antal bygninger: 2 Matrikelnr. 1A og 1BK Kolding Markjorder 1.afd. Arealer: Slottet: Bebygget areal 2170m² Etageareal 5739 m² Staldgården: Bebygget areal 3515 m² Grundareal: m²

11 Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 11

12 Koldinghus bygningshistorie bygningshistorie Borgbanken og jordværkerne Koldinghus er anlagt i midten af 1200-tallet på en naturlig morænebanke, der blev gennemgravet og omgivet med udstrakte jordværker. På den højeste del opførtes hovedborgen, mens den lavere rummede forborgen, hvor der var stalde og andre økonomibygninger samt kvarter for borgens besætning. Måske blev banken afgravet mod nord, så den blev stejlere, men under alle omstændigheder har det sumpede område været tilstrækkeligt til at holde angribere på afstand søen kom først til ved en opstemning o På de øvrige tre sider måtte der kunstige grave til, og der er ved udgravninger på borgbanken og i de tilgrænsende dele af byen påvist spor af voldgrave, der i dag er helt forsvundet. Middelalderens Koldinghus Nordfløjen, vestfløjen og ringmuren I kælderen under nordfløjen er der ved et par mindre undersøgelser under det nuværende gulv iagttaget spor, der kan antyde, at der kan have stået en ældre teglstensbygning på stedet. Desuden er der ved udgravningerne i 1979 og 1980 i syd- og østfløjen fundet brændt lerklining, der kan stamme fra bindingsværkshuse eller fra skillerum i et stenhus, samt en bulplanke, der kan stamme fra et træhus eller et skillerum, men intet af dette gør det muligt at danne sig en brugbar forestilling om de tidlige fløjes udseende og indretning. Der er dog fundet mange fragmenter af tagtegl af munk-nonne-typen, og man kan derfor gå ud fra, at bygningerne har været teglhængte. De ældste bevarede fløje er fra senmiddelalderen. Ifølge en oplysning i Pontoppidans og Hans de Hofmans Den danske Atlas fra 1769 har man på nordfløjen engang kunnet se det bayriske og danske våben og hvis det holder stik, kan den knyttes til Christoffer af Bayern ( ). Senere ombygninger har efterladt så få synlige spor af denne bygning, at det ikke er muligt at afgøre, hvordan den oprindeligt så ud, men enkelte detaljer, der peger mod senmiddelalderen, kan stadig påvises. I murværket ud mod søen er der således rester af en teglstenssokkel med skråkant, og her kan også ses en lille lysåbning, eller måske snarere et udluftningshul. I ældre litteratur kan man læse, at vestfløjen er opført af Dronning Margrethe 1., men da fundamentet, som man kan iagttage i krybekælderen under fløjen, overalt er spækket ud med stumper af vingetegl, og da vingetegl først vandt udbredelse i de sidste årtier af 1400-tallet, kan bygningen ikke være ældre end Christian 1. s tid. Fløjen udviser meget velbevarede spor af det borganlæg, som den engang var en del af, samt af den oprindelig etageinddeling og den rige udsmykning, der har været både på facaden til gårdsiden og på de oprindelige gavle. Borgsporene befinder sig i øverste etage og består af et par skydeskår, af hvilke der i det ene ses en rimeligt velbevaret rekylbjælke til fastgørelse af hageskyts. I østmurens sydøstlige del ses en døråbning, der engang har givet forbindelse fra skytteloftet til den ringmur, hvis tømte fundamentgrøft er påvist ved en udgravning i slotsgårdens sydøstlige del. Endelig er der midt i vestsiden en 12

13 Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 13

14 tilmuret dør, der engang har givet adgang til en udvendig hemmelighed (datidens toilet). Den kan ses på Braunius og Hogenbergs prospekt fra 1587, men det vil kræve en nærmere murundersøgelse at afgøre, om den tilhører borgfasen, eller om den evt. først er kommet til i forbindelse med fløjens forhøjelse i 1540 erne. I facaden ind imod gården ses velbevarede rester af den smukke facadeudsmykning i form af fem fremskudte licener, der øverst var afsluttet af en buefrise, således at de tilbagetrukne murpartier fremstod som høje blændinger, og heldigvis har senere ombygninger af fløjen respekteret den oprindelige faginddeling, som var smukt markeret af licenerne. Mellem facadens licener ses over den nuværende dør den øverste del af et tilmuret dørparti, der viser, hvor hovedindgangen var, samt spor af tilmurede vinduer, der viser den oprindelige etageinddeling. Endelig er det i det vestligste rum sydfløjens øverste etage muligt at iagttage et lille fragment af vestfløjens gotiske sydgavl. Gavlen har utvivlsomt oprindeligt været kamtakket og udsmykket med blændinger, af hvilke man kan se et fragment af en cirkelblænding over en vandret båndblænding. Christian 3.s Koldinghus - Sydfløjen og østfløjen Det eksisterende Koldinghus er for en meget stor dels vedkommende Christian 3. s værk. De første byggearbejder udførtes i årene , vistnok i form af ombygningen af det gamle skytteloft til festsal, der bl.a. indebar, at fløjen blev forhøjet og forsynet med vinduer, hvorved skydeskårene blev tilmuret og facadens buefriser gennembrudt og afhugget. Derimod bibeholdtes licenerne, der i stedet fik tilføjet en kapitælagtig afslutning opadtil. Fra 1549 blev der bygget videre på slottet. Ringmuren blev revet ned, og i syd og øst blev der bygget nye fløje, til dels ud over den tilkastede indre voldgrav. I sydfløjens mellemetage indrettedes den kongelige residens, og i fløjens vestligste rum blev slotskapellet opført. Det strakte sig over de to nederste etager. Der var direkte adgang til det nye kapel fra kongeparrets gemakker. Nordfløjen blev forlænget mod øst, således at gårdrummet blev større, og til gårdsiden blev der opført trappetårne med høje spir. Endelig forsynedes slottet med smukke vælske gavle, som vi kender bedst fra en tegning, der omkring 1660 blev lavet af den unge Christian 5. Det fregår heraf, at gavlene var nært beslægtede med gavlene på kansler Johan Friis Hesselagergård. Taget blev dækket af en tynd, grågrøn skifer, der i regnvejr har set ud som irret kobber. For at skjule de mange spor af ombygningen blev hele slottet pudset hvidt, og hvis man skal søge en parallel til Christian 3. s Koldinghus, kan man med fordel se på nogle af de mange bevarede tyske slotte fra tiden. Christian 4.s Koldinghus - Nordfløjen og Kæmpetårnet I 1597 blev Koldinghus ramt af en brand, der ødelagde nordfløjen. Ved den efterfølgende genopbygning blev der slået hvælv båret over nederste etage, der rummede køkkenet. Desuden blev ydermurene om- eller skalmuret i en sådan grad, at detfjernede så godt som alle synlige spor af det middelalderlige murværk. Midt i gårdfacaden anbragtes ikke mindre end tre indgange. De to yderste førte ind i køkkenrummene, mens den midterste gav adgang til et trappetårn. Dette tårn blev kaldt Klokketårnet, fordi der her var ophængt en klokke, som man ringede med i forbindelse med måltider osv. Tårnets primære funktion var at fungere som forbindelsesvej mellem køkkenet og festsalen, og det er givetvis denne ikke-repræsentative funktion, der er forklaringen på, at det i modsætning til de øvrige lidt senere trappetårne er trukket ind i fløjen, så kun en lille del står frem foran murfladen. Dog forsynedes indgangen med en sandstensportal, der kronedes af kongens monogram, C4. På grund af sandstenenes nedbrydning, der tog fart efter imprægneringen af portalerne i 1912, er monogrammet nu helt forsvundet. De to døre til køkkenet fik også portalindramning, dog ikke af sandsten, men af teglsten, der oprindeligt har været bemalet ligesom sandstensportalerne. Det var i forlængelse af genopbygningen efter branden i 1597, at Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre. Ideen med tårnet var, at det skulle markere kongemagten ved grænsen til hertugdømmerne, og det blev derfor kronet med fire klassiske kæmper af sandsten Hannibal, Hector, Herkules og Scipio, der stod på hver sit hjørne og vogtede kronen, som var symbolsk tilstede i form af en sandstenskrone på toppen af en skorsten. I øvrigt var der en rig udsmykning med våbenskjolde, fabelvæsener mv., alt sammen af bemalet og forgyldt sandsten. Tårnet, der var hvidpudset ligesom resten af slottet, var ikke alene tænkt som et blikfang, men rummene over de nederste etager, der fungerede som kældre, skulle desuden danne ramme om de ceremonielle funktioner, som en konge skulle forestå eller deltage i. Derfor fik Trompetertårnet, som er det trappetårn, der gav adgang til slotskirken og den store sal, en særlig rig sandstensportal, der ved at fremvise kongeparrets kronede våbenskjolde fremhævede netop denne dør fremfor de øvrige tårndøre. 14

15 Umiddelbart inden for indgangen lå slotskirken, der erstattede det ældre og meget mindre slotskapel i sydfløjen. Det var et stort, hvælvet rum med omløbende galleri langs de to langsider og den ene kortside, mens nordsiden friholdtes til et stort vindue, der gav lysindfald bag alteret og den prægtige altertavle af marmor og alabast. Rummet var rigt udsmykket, og galleriets søjler var beklædt med udskåret og bemalet sandsten. Over det sted, hvor den lukkede kongestol befandt sig på galleriet, ser man stadig den hulning i muren, hvorigennem en vindeltrappe gav direkte adgang til den store sal. I gallerihøjde i muren ind mod nordfløjen ser man desuden den tilmurede dør, der var dronningens indgang. Kongens dør, der førte ind i kirken fra vestfløjen, er stadig i brug. Over kirken lå den store sal, der nu kaldes Riddersalen. Den havde oprindelig stukloft, men ellers ved vi ikke noget om udsmykningen. Det eneste bevarede er de stærkt brandskadede rester af kaminen ved nordmuren, der dog har bevaret det meste af de to fedtstensvanger. Den ene vangehar endnu en velbevaret udskåret dekoration i form af beslagværksornamentik. Sporene efter en rig sandstensudsmykning på skorstenen antyder, at man her bl.a. har kunnet se kongens monogram. Tårnet var skudt ind mellem nord- og vestfløjen, som der derfor måtte etableres forbindelse til. Mest gennemgribende var tilslutningen af etagen over den store slotskirke til Christian 3. s store sal øverst i vestfløjen. Her ønskede man nemlig at etablere et ubrudt rum fra vestfløjens sydgavl til tårnets nordgavl. Herved forsvandt vestfløjens gotiske nordgav, men til gengæld fik Christian 4. en sal af en størrelse, der på de kongelige slotte kun blev overgået af faderens store sal på Kronborg. For at skaffe dette lange, ubrudte rum måtte man imidlertid lade Kæmpetårnets sydmur hvile på en tømmerkonstruktion over salens loft. Det var en dristig løsning, der da også blev skyld i, at halvdelen af tårnet styrtede ned under branden i På Christian 4. s tid udførtes også andre byggearbejder på Koldinghus, og bl.a. lod han de ældre bindingsværks-trappetårne erstatte af grundmurede tårne, der alle forsynedes med bemalede sandstensportaler. Desuden opførtes der et trappetårn længst mod vest på sydfløjens haveside, hvilket lettede adgangen fra kongens gemakker i fløjens 2. etage til badstuen i haven. De ældste bevarede dele af Staldgården går ligeledes tilbage til Christian 4.s tid. Mest synlig er renæssanceportalen i østfløjen, og i denne fløjs murværk gemmer der sig rester af de solide mure, som engang bar de to lave, firkantede hjørnetårne - altaner, som de kaldtes. Som en slags miniudgaver af Kæmpetårnet indrammede de det, som dengang var indgangen til hele slotskomplekset. Barokkens Koldinghus I årene lod Frederik 4. Koldinghus modernisere i henhold til barokkens idealer om enkelhed og symmetri. De svungne gavle og de mange kviste forsvandt, dog med undtagelse af den over porten, som var nødvendig, når skattekornet skulle hejses op på loftet. Desuden rev man de udvendige latrinskakter ned med undtagelse af den ene af kongefløjens latriner, der nu er markeret i form af en firkantet udbygning på slottets sydøstlige hjørne. Den mest gennemgribende ændring var, at alle fløje nu fik tre etager i samme højde. Det medførte, at gamle vinduer blev muret til og erstattet af nye. Endelig blev Riddersalen opdelt i mindre rum ved hjælp af lette skillevægge, der kunne fjernes, når det var nødvendigt. For at skabe en form for symmetri i den skæve slotsgård blev der midt i vestfløjen indsat en barokportal med årstallet Den skulle have ført ind til et monumentalt trapperum, sådan som man ser det i tidens palæbyggeri, men det blev aldrig udført, Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 15

16 og i dag kan det kun spores i form af nogle teglstensfundamenter i kælderen under fløjen. I stedet beholdt man trappetårnene, men de kulørte sandstensportaler fik en gang hvidtekalk, så de ikke mere var så dominerende i det hvidpudsede murværk. Også Staldgården blev moderniseret, og herved forsvandt bl.a. den synlige del af Christian 4.s to hjørnetårne. Tiden efter branden I 1808 blev Koldinghus ødelagt ved en brand, forårsaget af spanske soldaters for kraftige fyring i vagtstuens kakkelovn og af forsømmelige lokale brandvagter. Året efter blev der afholdt to auktioner, hvor man ikke alene solgte reddet inventar, men også store mængder byggemateriale i form af teglsten, gulvfliser, tømmer, bly og jern. I de følgende årtier søgte man at sikre ruinen mod plyndring, men det standsede ikke forfaldet, og i 1870 erne blev det nødvendigt at rive en del af sydmuren ned. Den hældede simpelthen så meget, at der var akut nedstyrtningsfare. I 1892 fik Historisk-Antivariske Selskab for Kolding og Omegn lov til at flytte deres samlinger ind i slotsruinen, hvor man forinden havde genopført køkkenetagens hvælv, som var styrtet sammen ved slottets brand. 16

17 I årene blev nordfløjens øvre etager gjort brugbare til udstillingsformål, og i blev vestfløjen restauret. Der blev indsat inventar fra det kongelige bibliotek, som nogle år forinden var blevet bygget om. Begge fløje fik fladt tag, så ruinpræget kunne bevares. I blev Kæmpetårnet genopført med brug af jernbeton, nyfremstillede munkesten og nyhuggede sandsten. Man undlod dog at genskabe de tre tabte kæmper. Projektansvarlig var kgl. bygningsinspektør Viggo Norn, der efterfølgende udarbejdede planer for genopbygning af de to fløje, der endnu stod som ruiner. Udgangspunktet var barokkens Koldinghus, dog i rødt tegl og med kobbertag. Det var imidlertid ikke muligt at få Finansministeriets støtte, og 2. Verdenskrig satte en endelig stopper for projektet. efter Kæmpetårnets genopbygning i I stedet for at rekonstruere kirken valgte man at antyde den oprindelige konstruktion ved hjælp af lysarmaturer, som skulle markere de gamle hvælv og søjler. Efter at et første projekt fra 1973 var blevet kasseret kunne restaureringen af de to ruinfløje endeligt afsluttes i Resultatet, der har tilført ruinen nye bærende konstruktioner af limtræ, stål og støbejern, og som lukkede hullet i sydmuren med en hængende trævæg beklædt med egespån, er blevet banebrydende for moderne ruinrestaurering. Det elegante formsprog har tilført Koldinghus en ny, enestående seværdighedsværdi, som har vakt beundring langt ud over landets grænser. Mindre arbejder og Exners Koldinghus I løbet af 1950 erne blev der foretaget mindre byggearbejder på nord- og østfløjen, og i 1964 nedsatte man et udvalg, der skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med de to ruinfløje. I 1967 blev det besluttet at bringe fløjene under tag, men allerede i 1965 havde man som en indledning til den endelige restaurering genoprettet og stabiliseret den efterhånden farligt hældende sydmur. Der gik dog endnu nogle år, før der kom konkrete planer på bordet, og først i 1972 udpegedes arkitekterne Inger og Johannes Exner til at forestå genopbygningen. Det var besluttet, at man ikke ønskede en historisk rekonstruktion men en indføjelse af resterende murværk i en ny konstruktion, der tillige ville kunne tjene visse brugsmæssige formål. Arkitekterne valgte at arbejde ud fra den barokke silhuet, og projektet blev derfor indledt med, at nord- og vestfløjen fik højtrejste tage, der dækkedes med rød vingetegl. Herefter færdiggjordes slotskirken, der endnu stod som råhus

18 Anvendelsen af Koldinghus Slot og Staldgård Selve Koldinghus Slot anvendes fuldt ud af Museet på Koldinghus. I slottet er indrettet museum, museumsbutik og café/restaurant. Endvidere indeholder slottet museets administrative funktioner som kontorer, arkiver mv. Nordfløjens østlige ende har de seneste år stået delvist ubenyttet hen men har dog været benyttet til mødefaciliteter for lokale soldaterforeninger mv. Denne praksis stammer fra den tid, da Hjemmeværnet lejede store dele af Staldgården. Anvendelsen I Staldgården er nord- og sydfløjens vestlige ender disponeret af museet til brug for værksteder og depoter. Sydfløjens østlige ende er disponeret til Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle, der benytter såvel stue som 1. sal. Hjemmeværnet benytter det pågældende lokaleområde til øvelses-, mødeog undervisningsaktiviteter samt materieldepot. Slots- og Ejendomsstyrelsens kontrakt med Hjemmeværnet er en tidsbegrænset aftale, og de langsigtede planer for indretning af Staldgården til museale formål fremgår af kontrakten. Staldgårdens østfløj er disponeret af Kolding Kommune, der har lejet såvel stuen som 1. sal. Lokalerne anvendes som kontorer for kommunens kulturforvaltning, og også her fremgår de langsigtede planer for Staldgården af kontrakten. Det er i efteråret 2007 mundtligt aftalt med Kolding Kommune, at kommunen lejer det samlede areal med virkning fra 1. januar En endelig aftale er dog endnu ikke indgået. Endelig indeholder Staldgårdens sydfløj et mindre musealt område bestående af Gestapo-celler fra 2. Verdenskrig. Arealet er ikke udlejet til Museet på Koldinghus, men museet administrerer fremvisningen af lokaliteten. Staldgårdens gårdrum anvendes til parkeringsformål men stilles undertiden til rådighed for afholdelse af særlige arrangementer af kortere varighed. Det samme gælder i et vist omfang arealer på slotsbanken. 18

19 Staldgården, anvendelse stueplan Staldgården, anvendelse 1. sal Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 19

20 restaureringsholdning Restaureringsholdning og arkitektonisk udtryk Koldinghus Slot og Staldgård er et historisk bygningsanlæg, som i kraft af sin alder, størrelse og placering har spillet en vigtig rolle i danmarkshistorien. Bygningsværket har gennem tiden ofte ændret udseende og funktion. Slottet har et voldsomt liv bag sig med en storbrand, som en afgørende del af dets historie. Efter flere markante bygningsmæssige stilskift lagde branden i 1808 slottet i ruiner og ændrede bygningens udseende afgørende. Som slottet fremstår i dag kan denne turbulente baggrund aflæses umiddelbart i bygningen. Det har været et grundprincip i den seneste restaurering af Koldinghus at bevare ruinen og genskabe slottet samtidig, således der ikke er tale om enten-eller men et både-og. Tydeliggørelse af husets fortælleværdi er et andet bærende princip for den restaurering af Koldinghus, som blev gennemført i slutningen af 1900-tallet. Den var et brud med den traditionelle holdning, hvor historiske huse blev ført tilbage til originalt udseende, og restaureringen blev et afgørende kapitel - ikke bare i lokal forstand men i international sammenhæng. Restaureringen er en milepæl i europæisk arkitekturhistorie. Sammen med Sverre Feins bispegård i Hammar i Norge og Scarpas Castello Vechio i Verona i Italien er Exners restaurering af Koldinghus et markant og vigtigt bidrag til udviklingen i europæisk bygningsrestaurering. Restaureringen er gennemført kompromisløs med en klar og utvetydig holdning og med en tydelig respekt for det historiske hus. Exner har formået at genskabe slottet og bevare ruinen på Koldinghus og har derved skabt et kompleks med en utrolig fortælleværdi. Med udgangspunkt i et princip om ikke at fjerne bygningsdele og kun foretage reversible tilføjelser, er bygningen nu anvendelig som moderne museum med velfungerende udstillingslokaler. Bygningerne danner i kraft af de let aflæselige tidsperioder såvel ude som inde levende historiske rammer for diverse arrangementer. Det er vigtigt, at man erkender anlæggets nuværende stade og situation som udgangspunktet for den fremtidige bevaring og udnyttelse. Det er derfor også oplagt at videreføre principperne i og holdningen bag Exners restaurering. Det betyder, at stedets lange udvikling kan forsættes uden at svække hverken de funktionelle hensyn eller de historiske interesser. Det er således særlig vigtigt at bevare mangfoldigheden i facaderne, soklen og portalerne i natursten og de mange typer teglstensmurværk. Ved den fremtidige vedligeholdelse er det afgørende vigtigt, at denne lange bygningshistoriske udvikling stadig kan ses. Som udgangspunkt vil det være holdningen, at der ikke fjernes historisk materiale, alene på grund af slid. Det er ønskeligt, at opretholde alle bygningsdele længst muligt og ikke udskifte eller fjerne materiale, men hellere tilføje nye nødvendige konstruktioner i samtidens formsprog. Kun på den måde kan Koldinghus leve videre uden at miste sin identitet. 20

21 På Koldinghus Slot er der tre hovedperioder at forholde sig til, nemlig: Slottet før branden, som indeholder: Det gotiske hus fra 1400-tallet, Christian 3. s middelalderlige slot fra 1500-tallet, Christian 4. s renæssanceslot fra 1600-tallet og Frederik 4. s barokke slot fra 1700-tallet. Ruinen fra 1800-tallet Restaureringen i 1900-tallet Alle perioder er lige vigtige og har samme vægt i sikringen af bygningens fremtidige udseende. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 21

22 Slottet Murværk De fleste af murene på Koldinghus Slot er af meget betydelige dimensioner. Alle ydermure er kraftigt overdimensionerede i tykkelsen, hvorfor der heller ikke er statiske problemer, hvor et områdes yderste mursten er forvitrede. Der er således holdningen, at der ikke foretages murværksreparationer med udskiftning af sten. I visse tilfælde kan det vise sig nødvendigt at foretage reparationer af fugerne, men dette må ske i meget begrænset omfang og kun med rene kalkmørtler uden efterfølgende brug af syre. Hvis det efter grundig registrering og moden overvejelse måtte vise sig nødvendigt at ommure større partier, skal det ske med røde normalsten. Naturstenselementer Der findes flere portaler af diverse naturstensmaterialer i slottets gård og ved portgennemgangen i Staldgårdens østfløj. I Staldgården er portalen forholdsvis nyhugget og af ikke imponerende kvalitet, mens portalerne i slotsgården er originale. Disse har nået en alder, hvor nedbrydningen er stærkt accelererende. Portalerne er overdækket med glashalvtag som den eneste foranstaltning mod nedbrydning. Med henblik på at sikre disse unikke stenhuggerarbejder vil der løbende blive foretaget konservering af stenene. Konserveringsmetoden må fastlægges for hver enkelt portal, men hovedprincippet er at fastholde den nuværende situation længst mulig med mindst mulig indgreb. Det er således ikke et mål at retablere portalerne til nye rene portaler ved afrensning og slet ikke med nyhuggede elementer. Alle naturstenselementer skal registreres og dokumenteres en del registrering er allerede udført, men de forskellige registreringer skal indsamles og systematiseres. En del materiale findes hos J. Exners eget arkiv, andet på Arkitektskolen i Århus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv, og endelig findes materiale på Koldinghus, alt sammen materiale som Slots- og Ejendomsstyrelsen søger at samle. Udover indsamling af eksisterende materiale vil det være nødvendigt at foretage afformninger og opmålinger på stedet. På baggrund af dette dokumentationsmateriale skal der udarbejdes en trangfølgeplan for den kommende indsats. Spånfacader Ved den seneste restaurering er tilføjet nye facadeelementer beklædt med egespån, hvor murene er styrtet sammen, efter princippet om at nye tilføjelser skal være umiddelbart aflæselige. Spånene er unødigt blevet vedligeholdt med oliebehandling, men egespånene er blandt andet valgt, fordi de vedligeholdelsesmæssigt passer til murværk. De skal ikke behandles. Ligesom murværk kun skal repareres i fugerne med meget lange intervaller, og der en gang imellem skal skiftes en sten, skal spånene sikres fastholdelse og skiftes enkeltvis efter behov. 22

23 Tag Den eksisterende tagbeklædning må genovervejes. De nuværende røde teglsten er ikke et historisk korrekt tagmateriale på slottet. Taget har været belagt med en grønlig skifer, som der endnu findes rester af på museet. Kildestudier kan sandsynligvis klarlægge og dokumenterer skifertypen. Taget har fremstået i en mørk farve som en plan flade og ikke med bølger og i rækker, som er indbygget i et vingetegltag. Allerede under den store restaurering blev valget af tagmaterialet diskuteret. Resultatet blev de røde teglsten. Da det ikke er målet at genskabe en bestemt periodes arkitektoniske udtryk, må tagmaterialet tilpasses den nuværende situation. Staldgården Staldgården er mere ukompliceret i såvel udseende som bygningshistorie. Såvel bygningsvolumen med den karakteristiske symmetriske opbygning om en midtakse som det nøgterne udtryk, der hører til staldbygninger, har ikke ændret sig væsentligt gennem mange år. Den mest markante ændring skete allerede i begyndelse af 1700-tallet, hvor to hjørnetårne i østfløjen blev fjernet. Der er isat nye porte og givetvis flyttet døre og vinduer. Ellers er ændringer begrænset til skift i farve og overflade på tagsten og facadepuds. Ved en kommende restaurering af staldgården er det fristende at videreføre Exners konsekvente holdning, som den blev gennemført ved slottets restaurering. Det klare barokke islæt i staldgårdens hele opbygning og udseende sammenholdt med især den tekniske kvalitet af de senere bygningsmæssige tiltag betyder dog, at denne holdning kun kan gennemføres med modifikationer. Det vil ikke være muligt at undgå at fjerne interiører i form af lette skillevæge m.m. for at kunne opnå en rimelig struktur i husene. Udgangspunktet bliver imidlertid ikke at genskabe et barokt staldanlæg, men gennem nødvendige indgreb at skabe et bygningsudtryk med en vis klarhed og en tydelig reference til den barokke oprindelse, uden at dette dog fratager husene deres nyere historie. Det er vigtigt at opretholde et passende hierarki mellem slot og gård. Staldgården er en produktionsbygning og er som sådan underordnet slottet. Bygningerne på Staldgården skal i materialer og detaljering også fremstå som sådan, dvs. med en enkel og uprætentiøs materialeholdning. I forbindelse med en istandsættelse af tag og facader skal der foretages bygningsarkæologiske undersøgelser. Når pudsen er hugget af, vil en række bygningsforhold afsløre sig, som kan få indflydelse på husenes fremtidige udseende. Det vil således først være muligt at tage endeligt stilling til detaljerne i det fremtidige bygningsudtryk, efter at disse forundersøgelser er foretaget. Pudset murværk På Staldgården er de murede facader pudsede. Murværket her bør også fremover stå pudset, men den eksisterende puds er meget uhensigtsmæssig. Den cementholdige puds er for tæt, hvilket betyder at murstenene forvitrer og frostskades. Derfor skal den i forbindelse med løbende vedligehold erstattes af en traditionel diffusionsåben kalkmørtel. Den nuværende puds har desuden historisk set - en ikke autentisk overflade og farve. Det vil således være mere rigtigt både af tekniske, historiske og arkitektoniske grunde, at facaderne fremstår med en tynd puds afsluttet med en kalkning. Tykkelsen vil være afhængig af mængden og værdien af de bygningshistoriske spor i murværket. Mange interessante spor kan tydeliggøres med et tyndt pudslag, mens et rodet, uaflæselig murværk bør sløres af et tykkere Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 23

24 lag. Det skal overvejes at kalke Staldgården hvid, idet dette udtryk relaterer sig til det barokke anlæg, som er det fremherskende bygningsudtryk både i formsprog og detalje. Såvel undersøgelser på bygningerne som skriftlige kilder og billedmateriale dokumenterer dette bygningsudtryks rette sammenhæng med anlægstypen. Der skal tillige tages stilling til, om der skal være et farveskift mellem den høje sokkel og muren på bygningernes ydersider. overvejes at skifte de eksisterende glaserede tagsten ud med traditionelle, røde eller blådæmpede tagsten. Brugen af tagvinduer og kviste på Staldgården må overvejes grundigt inden en istandsættelse. Der er modstridende interesser mellem funktionsbestemte behov og bevaringshensyn. Det vil være historisk korrekt, at tagene fremstår som stort set ubrudte flader med hejsekviste og enkelte små tagvinduer. Belægninger Oprindelsen af belægningerne af pigsten, brosten og bordursten langs bygningerne er uvis, men de har for de flestes vedkommende en alder og karakter, som gør dem bevaringsværdige. Selve kørebanebelægningen er meget ujævn, hvilket virker som en naturlig fartdæmpende foranstaltning. Det er den overordnede holdning, at der ikke foretages opretninger af belægningen. Den grusbelagte plads i midten af gården er i god sammenhæng med anlæggets øvrige materialekarakter: enkel og uprangende og fornuftig i forhold til den historiske anvendelse som ridebane. Døre, porte og vinduer Der er ikke bevaret døre og vinduer fra bygningernes oprindelse, men både de træbeklædte porte og støbejernsvinduerne i nord- og sydlængen passer meget godt til staldbygningernes karakter. Disse bør således bevares ved fremtidige istandsættelser. Med hensyn til døre og vinduer i østlængen vil de som udgangspunkt skulle bevares som et led i bygningshistorien, men det vil dog være nødvendigt at forholde sig til disse, afhængig af bygningens fremtidige anvendelse. Tag De eksisterende sorte, glaserede tagsten har en uhensigtsmæssig skinnende overflade. Derfor og af hensynet til hierarkiet mellem slot og gård bør det i forbindelse med løbende vedligehold 24

25

26 Beskrivelse af bygningerne I det følgende gennemgås de enkelte bygningsdele hver for sig med et kort historisk rids og en beskrivelse af de eksisterende fysiske forhold på stedet efterfulgt af Slots- og Ejendomsstyrelsens forslag til, hvad der i fremtiden skal ske. Slottet Historie Slottet er et firfløjet anlæg omkring en lukket gårdsplads, hvortil den eneste adgang er via porten i østfløjen. Bygningerne har udviklet sig fra mindre enkeltbygninger til det store sammenhængende anlæg, vi kender i dag. I 1808 brændte store dele af slottet, så slottet henlå som ruin frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor genopbygningen begyndte. Den helt store restaurering, som har givet anlægget sit nuværende udseende blev gennemført fra 1976 til 1993 af Exners tegnestue. bygningerne Vedligeholdstilstand Koldinghus Slot fremstår i dag som en fuldt genoprettet bygning. Der gennemføres et planlagt vedligehold, som betyder at slottes hovedkonstruktioner og primære bygningselementer som tag, murværk, døre og vinduer alle er i god stand. Der er igangsat et løbende vedligeholdelsesprogram, som primært omhandler maling af vinduer, sikring af tagrende og lignende tiltag. Der er dog to bygningsmæssige hovedproblemer: Undertagene og naturstenportalerne. Der skal på sigt etableres fast undertag af brædder og tagpap. I gården er alle naturstensportalerne originale. Portalerne er i en tilstand, hvor forvitringen er stærkt accelererende, og en hurtig indsats er påkrævet. Det vil indenfor de nærmeste år være påkrævet at gennemføre en konservering af naturstenene. 26

27 Eksisterende forhold Slottets murede konstruktioner er fyldt med bygningsarkæologiske spor i form af vinduesstik, granitkvadre, kalkpuds, tårne osv. Murværket med de mange spor er afgørende for forståelsen af slottet og har allerhøjeste bevaringsværdi. Princippet for Exners restaurering er synlige, reversible tilføjelser af nye materialer. Således er ydermure opført af træspån, trappetårne af tombak, søjler af limtræ mv. Tagkonstruktionen og de røde vingetegl er af nyere dato. Portfløjen Historie Portfløjens ældste dele er fra midten af 1500-tallet, hvor Christian 3. gennemførte omfattende byggearbejder på slottet. Portfløjen var fra begyndelsen mindre end den er i dag; den var ikke sammenbygget med nordfløjen, men var bundet sammen med denne med en forbindelsesbygning. Facaderne var pudset, så fløjen fremstod med lyse glatte mure som den øvrige del af slottet. Eksisterende forhold Bygningen fremstår med rødt, blankt murværk med synlige bygningshistoriske spor, som det øvrige Koldinghus. I porten sidder en smedejernsgitterport og portfløje af egetræ. Bygningen indeholder administrationslokaler, fordelingstrappe, toiletter mv. Der er i kælderen ældre ubenyttede toiletfaciliteter fra begyndelsen af 1900 årene. Adgangen til museet foregår i hjørnet af portfløjen. Fremtidige tiltag Almindelig vedligehold Fremtidige tiltag Der skal etableres fast undertag, hvor dette ikke allerede er sket, og portalerne skal konserveres. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 27

28 Sydfløjen Historie Sydfløjen blev ligesom portfløjen opført af Chr. 3. i midten af 1500-årene. Den var oprindeligt residens for kongefamilien og bolig for lensmanden. Sydfløjen blev meget skadet ved branden i 1808 og stod som ruin i næsten 200 år. I den vestlige ende er Chr. 3. s kapel. Eksisterende forhold Sydfløjen rummer i dag ruinsalen, som er det absolutte højdepunkt i Exners restaurering. Selve bygningsvolumenen er genopført med træspån som udvendig beklædning og med bærende konstruktioner af limtræssøjler. Ruinen er bevaret intakt, samtidig med at bygningen er genopført. Beklædningen af spån er opbygget af små enheder ligesom murværket og giver facaden det samme lys og skyggespil, samtidig med at kontrasten mellem nyt og gammelt er åbenbar. Fremtidige tiltag Almindelig vedligehold. 28

29 Vestfløjen Historie I vestfløjen findes fragmenter fra det ældste Koldinghus, som er opført i 1470 erne, hvor bygningen naturligvis havde et væsentligt andet udseende. Den har gennemgået mange ændringer gennem tiden, både i højde og drøjde, og har i dag på vestfacaden mange synlige spor af Koldinghus forskellige byggeperioder. Eksisterende forhold Fløjen rummer udstillingslokaler, og på 2. etage er bibliotekssalen indrettet i 1915, hvor kgl. bygningsinspektør Jørgen Hansen-Kochs flotte interiører blev flyttet fra Det Kongelige Bibliotek i København til Kolding. Underetagen har et karakterfuldt og intakt dragerværk og bjælkelag af svært fyrretømmer fra begyndelsen af tallet. Fremtidige tiltag Almindelig vedligehold. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 29

30 Nordfløjen Historie Der har på stedet været bygninger, siden det allerførste Koldinghus blev påført, men i dag findes kun enkelte rester fra Den ældste bygning blev ødelagt af en brand i slutningen af 1500 årene, men da slottes køkken var placeret her, blev det hurtigt genopbygget slottet kunne naturligvis ikke fungere uden køkken. I denne del af slottet lå administrationslokalerne også. Eksisterende forhold Nordfløjen rummer udstillingslokaler med slottets og byens udviklingshistorie. Kælderen har store tøndehvælvede lofter og er indrettet til restaurant med køkken. Rummene på 1. etage har gratede krydshvælv fra genopbygningen ( ). Hvælvene har høj bevaringsværdi ligesom kaminerne på 2. og 3. etage. Fremtidige tiltag Almindelig vedligehold. 30

31 Kæmpetårnet Historie Tårnet er slottet mest markante enkeltbygning. Det er opført lige omkring 1600 som en magtfuld markering af kongerigets daværende grænse. Kæmpetårnet har sit navn efter de fire statuer af kæmperne Hannibal, Hector, Scipio og Herkules, hvor kun Herkules er tilbage. Tårnet styrtede delvist sammen ved den store brand og blev først genopført i 1930 erne. Eksisterende forhold Øverst har tårnet en udsigtsplatform med en storslået udsigt over Kolding by og fjord. Tårnet, som er genopført med betonkonstruktioner, rummer to store sale, nemlig Chr. 4. s kirkesal i to etager og herover Riddersalen. I kælderen er etableret en række tekniske installationer i Chr. IV s brevkælder. Herunder findes Den svenske kælder eller fangekælderen som udover fængsel har været brugt til forrådskammer. Fremtidige tiltag Når de bygningsmæssige forhold er udbedret, og konstruktionerne er udtørret, skal rummene igen inddrages til museets brug. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 31

32 Trappetårnene Historie Der findes på gårdsiden 5 trappetårne, hvoraf det ene (Dronningens tårn i nordøsthjørnet) er nyopført. Samtidig hermed er opført en større trappe på portfløjen. Trompetertårnet ved kæmpetårnet havde oprindeligt en spindeltrappe med sandstenstrin, som nu er erstattet af egetræsblokke. De øverste dele af tårnene er genopført ved den seneste restaurering. Fremtidige tiltag Der foretages konservering af naturstensportalerne og opretholdelse af glasoverdækningerne overvejes. Eksisterende forhold Ved indgangene er der placeret naturstensportaler. De er fra forskellige perioder og er i varierende tilstand. På nordfløjen er hele den ene side af portalen på klokketårnet gået tabt og erstattet af murværk. De to store portaler ved trompetertårnet og hovedindgangen i sydfløjen har særlig bevaringsværdi men er også i en tilstand, hvor forvitringen er stærkt fremskredet. Badstuetårnet på slottets sydvesthjørne er det eneste tårn udenfor slotsgården. 32

33 Gårdspladsen Historie Størstedelen af den nuværende belægning formodes at stamme fra Frederik d. 4. s slot og er således fra 1700 årenes begyndelse. Der er dog en vis usikkerhed herom, idet niveauet i gårdens højest beliggende hjørne ikke nødvendigvis har været så højt som det nuværende. Eksisterende forhold Gårdspladsens stenbrolægning er en blanding af pigsten, brosten og bordur. Der er lagt forskellige bånd, som danner mønstre i belægningen. I kraft heraf og på grund af betydelige ujævnheder er brolægningen meget levende. Terrænet falder fra vest mod porten, og der er indbygget render til at lede regnvand væk. Midt på gårdspladsen er opstillet en vandkunst. Den er fra 1994 men har flere forgængere. Fremtidige tiltag Almindelig vedligehold. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 33

34 Staldgården Historie De tidligste bygninger på stedet var opført af bindingsværk og indrettet til hestestalde. I løbet af 1600-tallet blev de erstattet af grundmurede bygninger. Der var på Christian 4. s tid kraftige hjørnetårne mod nordøst og sydøst. Fra 1717 og ca. 100 år frem var staldgården hjemsted for kongens rytterdistrikt på Koldinghus. 34

35 Vedligeholdstilstand Staldgården har ikke gennemgået den samme restaurering som slottet, men er blevet ombygget og ændret hen af vejen. Senest er tagene udskiftet i 1980 erne, mens facaderne fik sit nuværende puds i begyndelse af 1900-tallet. Der er flere vedligeholdelsesmæssige problemstillinger med Staldgårdens hovedkonstruktioner. Den cementholdige puds på murværket på sigt er skadelig for murværket, idet den opstigende grundfugt bliver lukket inde og bevirker frost- og forvitringsskader i det gamle murværk. Bygningerne er visse steder svagt funderet, Tagene har indbygget visse svagheder, og tagstenene er af dårlig kvalitet. Omkring tagvinduerne i østlængen er der problemer med vandindtrængning. Når den eksisterende cementpuds fjernes og erstattes af en diffusionsåben kalkpuds, og tagene på sigt nylægges, kan det overvejes at bringe overflader og byggetekniske løsninger mere i overensstemmelse med husets bygningshistoriske tradition. Eksisterende forhold De murede facader blev i begyndelsen af tallet pudset med en stærk cementholdig puds, som er malet rød. Tagene har valmede tage og er belagt med sortglaserede teglsten. Døre, porte og vinduer er fra forskellige perioder, med staldvinduer af støbejern, flammerede porte og fyldingsdøre i kontorlængen. Murene er meget kraftige næsten en meter tykke hvilket må tilskrives deres militære oprindelse, hvor staldene blev opført som en slags forborg til slottet. Staldgårdens indvendige forhold er præget af en uklar og selvgroet planløsning og interiører af svingende kvalitet, tilstand og alder. Fremtidige tiltag I forbindelse med en eventuel ændring af anvendelsen skal bygningerne restaureres. Såvel interiører som eksteriører skal istandsættes. Til brug for et kommende projekt skal en tilbundsgående registrering og forundersøgelse iværksættes. De kraftige mure kræver særlig opmærksomhed i forhold til den fremtidige anvendelse pga. manglende varmeisolering og fugtvandring. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 35

36 Østlængen Historie I både nord- og sydenden af længen er de indvendige mure kraftigere end de øvrige i bygningen. Det er fundamentet for de to hjørnetårne, som eksisterede i 1700-årene. Disse rester i stueetagen er vigtige bygningshistoriske konstruktioner, som skal bevares. Tagværket er understøttet af et dragerværk, som sammen med bjælkelaget er historisk vigtige elementer i bygningen; ligesom gennemkørslen med sandstensportaler, gesimser og vindueshuller er bevaringsværdige elementer. Eksisterende forhold Midt i længen findes en portgennemkørsel som oprindeligt var hovedankomsten til både slot og gård. Portåbningerne omsluttes af nyhuggede sandstensudsmykninger. Længen har på østsiden en høj muret sokkel, hvor en muret gesims danner overgang mellem sokkel og mur. Desuden har bygningen en markant hovedgesims. Længen rummer relativt nyindrettede kontorlokaler, som dog ikke underordner sig længens overordnede struktur. Fremtidige tiltag Indretningen af kontorlængen skal genovervejes i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer i anvendelsen. Såvel planløsning som valg af materialer, håndværksmæssige og tekniske løsninger bør på sigt udføres i samspil med husets historiske oprindelse og udvikling. 36

37 Nordlængen Historie Længens oprindelige funktion som hestestald kan ses i bygningens hovedkonstruktion, hvor en dobbelt række stolper af egetræ har indgået i hestenes spiltove. Denne trækonstruktion er sammen med port- og døråbninger, port- og dørfløje, vinduesåbninger og de brolagte staldgulve de særligt bevaringsværdige elementer i længen. Store rum i hele længens bredde harmonerer med husets ånd. Eksisterende forhold Der er indrettet en række rum med funktioner, som er et stykke fra husets grundlæggende idé. Dette gælder de forsamlingslokaler, som er placeret midt i længen. Disse rum har en forfinet karakter som passer dårligt med staldbygningens råhed. Museets magasiner er indrettet, så de store rum ikke anfægtes, og hylder og reoler er indbygget med udgangspunkt i de bærende trækonstruktioner fra staldindretningen. Fremtidige tiltag Med henblik på at opnå en rigtig historisk oplevelse skal opdeling og indretning af længen genovervejes og på sigt tilpasses husets struktur, så de fremtidige lokalers størrelse og volumen underordner sig de historiske forhold på stedet. Perspektivplan Koldinghus Slot og Staldgård 37

38 Sydlængen Historie Længen er konstruktivt opbygget som nordlængen med to langsgående dragerværk. I midten af længen er den gamle stenbrolægning fra hestestaldenes tid blotlagt, efter de har været dækket af beton. Dragerværket i vestenden er ved indretning af en ridebane erstattet af et hængeværk en konstruktion, som sandsynligvis er tilført i første halvdel af 1800-tallet. Stenbro, hængeværk med plankeloft, celle og ydermure med dør-, port- og vinduesåbninger og den vestlige port er længens særligt bevaringsværdige konstruktioner. Eksisterende forhold Østenden er indrettet til kontorer, men her er også en historisk celle fra 2. Verdenskrig bevaret. Lofterne i ridebanen består af gråmalede planker, sømmet med håndsmedede søm. Midt i længen er der indrettet værksteder, hvis planløsning og materialeholdning fungerer dårligt med grundkonstruktionerne. Der findes mange beklædningstyper i interiørerne, som ikke hører til i en bygning af denne alder og karakter. Fremtidige tiltag Med henblik på at opnå en rigtig historisk oplevelse skal opdeling og indretning af længen genovervejes og på sigt tilpasses husets struktur, så de fremtidige lokalers størrelse og volumen underordner sig de historiske forhold på stedet. 38