Resuméhæfte. Forslag til Kommuneplan Resuméhæfte

Transkript

1 Forslag til Kommuneplan

2 Udgiver Herning Kommune 2016 Udarbejdet af By, Erhverv og Kultur for Herning Byråd Tryk GRC.dk Se også

3 Indhold Indledning...5 Offentlig høring...5 Kommentarer og indsigelser...5 Syv lokale borgermøder...5 Vision...7 En vision Fire dele...8 Hel kommune i vækst...9 Rammen om det gode liv...10 Kraftcenter...11 Den levende by...12 Nye politikker og strategier...15 Sundhedspolitik...16 Værdighedspolitik for ældre...16 Friluftsstrategi...17 Energistrategi...17 Arkitekturstrategi...17 Smukke indfaldsveje...18 Ny kulturpolitik på vej...18 Erhvervsudviklingsstrategi...18 Mobilitetsstrategi...20 Justering af landdistriktspolitikken...20 Nye planer for hele kommunen...21 Boligbyggeprogram...22 Helhedsplan for Herning Udlæg af erhvervsarealer...23 Langsigtede byudviklingsretninger...23 Detailhandel...23 Vindmøller...23 Biogas...23 Solceller...23 Arealreservationer til veje...23 Grundvand...24 Spildevand...24 Arealreservation til elledning...24 Bynære grønne områder...24 Natur...24 Skovrejsning...24 Plejeboligplan...25 Nabokommuner...25 Miljøvurdering af forslag til kommuneplan...25 Det arbejdes der videre med i planperioden...26 Byregion Herning-Ikast...26 Åturisme...27 Mikroturisme...28 Løvbakke Naturcenter...28 Søby Brunkulsleje...28 Antennemaster...28 Nye planer for byer og bydele...29 Nye planer for Herning By...30 Herning Bymidte...30 Herning Nordvest...32 Herning Nordøst...34 Herning Syd...38 Nye planer for forstæder...40 Birk...40 Gullestrup...41 Gjellerup...42 Hammerum...43 Lind...44 Snejbjerg...46 Tjørring...48 Gødstrup...50 Nye planer for centerbyer...51 Kibæk...51 Aulum...52 Sdr.Felding...54 Vildbjerg...55 Sunds...56 Nye planer for landsbyer...58 Arnborg...58 Fasterholt...59 Feldborg...60 Haderup...61 Haunstrup...62 Hodsager...63 Høgild...64 Ilskov...65 Kølkær...66 Simmelkær...67 Sinding...68 Skarrild...69 Skibbild-Nøvling...70 Stakroge...71 Studsgård...72 Sørvad...73 Timring...74 Vind...75 Ørnhøj...76 Nye planer for landzone...77 Vindmøller...78 Biogas...78 Negative skovrejsningsområder...78

4 Haderup Fårbæk Feldborg Hodsager Vind Sørvad Aulum Simmelkær Ørnhøj Vildbjerg Ljørring Ørre Sinding Sunds Ilskov Abildå Timring Skibbild-Nøvling Tjørring Snejbjerg Haunstrup Tanderupkær Studsgård Gullestrup HERNING Birk Hammerum Lind Gjellerup Hauge Kollund Skærbæk Høgild Kølkær Kibæk Assing Arnborg Søbylund Fasterholt Skarrild Sønder Felding Karstoft Sandet Stakroge Inddeling af kommunen til de syv borgermøder 4

5 Indledning Byrådet udsender nu forslag til Herning Kommuneplan Dette resuméhæfte er udarbejdet for at give en overskuelig beskrivelse af de ændringer, som forslaget til Herning Kommuneplan indeholder i forhold til tidligere planlægning. Det samlede forslag til Herning Kommuneplan og resuméhæftet kan ses på Herning Kommunes hjemmeside - Offentlig høring Forslaget til kommuneplan er fremlagt i offentlig høring i otte uger i perioden fra den 5. oktober til den 7. december Kommentarer og indsigelser Kommentarer og indsigelser til forslaget til Herning Kommuneplan skal afleveres senest onsdag den 7. december 2016 til: bek@herning.dk Du kan også sende et brev til: Herning Kommune Planafdelingen Torvet 7400 Herning Syv lokale borgermøder Byrådet vil gerne drøfte det udsendte forslag til Herning Kommuneplan med borgerne. Vi inviterer derfor alle borgere til syv lokale møder: Tirsdag den 11. oktober kl på Østergaards Hotel i Herning Herning, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup og Birk Onsdag den 26. oktober kl i Snejbjerg Hallen Snejbjerg, Tjørring, Skibbild-Nøvling, Sinding, Ørre, Haunstrup og Studsgård Tirsdag den 8. november kl på Søgården i Sunds Sunds, Simmelkær og Ilskov Tirsdag den 15. november kl i Alpi Hallerne i Lind Lind, Kølkær, Høgild, Fasterholt og Arnborg Torsdag den 24. november kl i Aulum Fritidscenter Aulum, Hodsager, Feldborg og Haderup Mandag den 28. november kl i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Vildbjerg, Vind, Sørvad, Ørnhøj, Abildå, Timring Onsdag den 30. november kl i Kibæk Hallen Kibæk, Skarrild, Sdr. Felding, Karstoft, Sandet og Stakroge 5

6 6

7 Vision 7

8 Fremtidens Herning - vision Byrådet har opdateret den eksisterende vision uden at ændre nævneværdigt i indholdet. I Herning Kommune er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. Her er alle muligheder for at leve et godt liv og indfri sine drømme. Vores stærke sammenhold giver nærhed i hverdagen og stor handlekraft til at gribe mulighederne og få ting til at ske. Derfor har vi attraktive rammer om hverdagslivet og erhvervslivet. Samtidig har vi et levende sports- og kulturliv, der giver genlyd. Det gør Herning Kommune til et godt sted at bo, arbejde, drive virksomhed og uddanne sig. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv med overskud i hverdagen. Vi har et stærkt sammenhold, et rigt foreningsliv og dejlig natur. Det gør Herning Kommune til et godt og trygt sted at bo med en hverdag fuld af liv og nærhed. I Herning Kommune hylder vi alle, der tør skabe det, vi skal leve af. Handlekraften er stor, når erhvervsliv, aktive borgere og kommune trækker i samme retning og får tingene til at ske. Vi gør os umage over for vores virksomheder og iværksættere. Det betyder gode vilkår og mindst muligt bøvl. Ligesom det stærke samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv sikrer velkvalificeret arbejdskraft. Det er også handlekraft og mod, som har gjort Herning til et område med events i verdensklasse og sports- og kulturoplevelser af internationalt format. Vision Visioner er vigtige fordi de udstikker en retning - et fælles mål at arbejde hen imod. Prioriteringen af hvor Herning Kommune skal bevæge sig hen, er en kombination af tilvalg og fravalg. Det betyder ikke, at emner, der ikke er direkte nævnt i visionen, vil blive nedprioriteret. Derimod er visionen et udtryk for særlige indsatsområder, der bør satses på, for at løfte kommunen som helhed. Visionen for Herning Kommune skal afspejles i hverdagen. Det vil sige, at Herning Kommune som organisation skal arbejde aktivt hen imod visionen, økonomisk og administrativt. Men det betyder også, at den enkelte borger spiller en vigtig rolle i at opfylde visionen. Vi kan skabe rammerne - borgerne kan give dem mening! En vision - fire dele Her er alle muligheder åbne er fundamentet for en samlet vision for Herning Kommune. Visionen bygger på kommunens værdier og mentalitet. Visionen er delt i fire, og peger på de vigtigste indsatsområder for de kommende år. Figuren illustrerer, hvordan sammenhængen mellem fundament og vision er tænkt. På de følgende sider kan du læse om den vision, der skal skubbe udviklingen i den rigtige retning. 8

9 DEN LEVENDE BY HERNING - her er alle muligheder åbne - HEL KOMMUNE I VÆKST KRAFTCENTER RAMMEN OM DET GODE LIV Hel kommune i vækst Herning Kommune rummer næsten alle størrelser af bysamfund. Fra de helt små landsbyer, over et større antal mellemstore bysamfund, til den store bys pulserende liv. Byrådets vision er, at hver by har sin veldefinerede rolle at spille. Der skal ikke være nogen yderområder, og alle byer skal føle sig som en del af Herning Kommune. Tilsammen skal de mange byer danne et anderledes og attraktivt bynetværk, hvor stort set alle ønsker til boliger, erhvervsarealer, arbejdspladser, service og naturoplevelser er inden for kort rækkevidde. Hele kommunens drivkraft Bynetværket har Herning som det centrale kraftcenter. Det sker ud fra devisen, at hvad der er godt for Herning er også godt for de øvrige byer i kommunen. Forstæderne integreres i Herning by samtidig med, at hver enkelt bydel har sit eget liv. Identitetsstærke centerbyer De mellemstore byer skal have hver deres egen identitet som base for det gode liv. De skal udvikle deres særpræg og kvaliteter, så der bliver inspirerende og forskelligartede muligheder for bosætning og erhvervsudvikling. Sammen med Herning servicerer centerbyerne de mindre byer og landdistrikterne. 9

10 Landdistrikterne - en vigtig ressource Landdistrikterne og de mange mindre byer er vigtige ressourcer. Her er det især natur, der er med til at give kommunen identitet. Det er både bosætningsområde, hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder samt udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister. Derfor er både Herning Kommune og de mange, mindre bysamfund hver for sig og i fællesskab optaget af at sikre udvikling - og undgå afvikling - af landdistrikterne. EN MERE SYNLIG NATUR Naturen er vigtig for vores fritid, sundhed og trivsel. Naturen kan også have indflydelse på vores bosætning. Der er rigtig meget flot natur i Herning Kommune, det er blot ikke kendt af alle. Det vil vi gøre noget ved. Vi vil synliggøre de mange muligheder for at opleve naturen også den mere særegne. Rammen om det gode liv I Herning Kommune vil vi skabe rammerne for det gode liv. For Byrådet betyder det et sted, hvor man kan leve hele livet, være tryg, udvikle sig og forfølge sine ønsker for fremtiden. Det betyder, at der skal være et fornuftigt servicetilbud, spændende uddannelsesmuligheder, attraktive arbejdspladser og gode fritidstilbud. Et stærkt foreningsliv er en vigtig brik i rammen om det gode liv. 10

11 Gode bomuligheder i trygge rammer Boligen og dens omgivelser udgør for mange en ramme om livet. Derfor skal der være varierede og attraktive bomuligheder. Her spiller både landsbysamfund, centerbyerne og selve Herning en vigtig rolle. Vi har alle sammen forskellige behov på forskellige tidspunkter af livet. Som børn har vi behov for trygge rammer i daginstitutionen, i skolen og derhjemme. Som unge har vi behov for oplevelser, uddannelser og billige boliger. Som voksen har vi brug for en større bolig og et godt job, der kan sikre fremtiden. Når vi bliver ældre har vi måske behov for hjælp til at klare hverdagens små udfordringer. Nogle har særlige behov i kraft af handicap eller andre udfordringer. I Herning Kommune skal vi kunne dække disse behov ved at tilbyde de rette rammer og muligheder. Nye veje til bedre velfærd Tidlige, sociale investeringer kan være én af nøglerne til at skabe et godt liv for udsatte borgere og samtidig medføre en økonomisk gevinst for både kommune og samfund. Men der er behov for at nytænke både rammer og praksis for at investere i sociale formål. I samarbejde med erhvervsliv og andre offentlige aktører vil Herning Kommune tage initiativ til at afprøve nye former for sociale investeringer. Et sundt liv I dag er der fokus på at leve sundt, så vi kan leve længere. Et langt og sundt liv er også et godt liv. Der skal være fokus på sundhed og forebyggelse gennem sunde rammer for hverdagslivet blandt andet gennem bymiljø, infrastruktur, naturområder og fritidskulturen. På forkant med fremtiden Når vi taler om det gode liv, er det i høj grad vigtigt også at se fremad mod de udfordringer, der møder os. Klimaforandringer i hele verden ændrer forudsætningerne for vores hverdag - også i Herning Kommune. Det betyder, at vi skal gentænke den måde vi lever, bor og arbejder på. Vi skal være på forkant med udviklingen og vi skal alle tage ansvaret på os. Vi vil arbejde for, at bæredygtighed bliver en naturlig del af den måde, vi tænker og handler på. Kraftcenter Byrådets vision er, at Herning skal være et kraftcenter i Region Midtjylland - en vision, vi hver dag arbejder frem imod i dialog med borgere, erhvervsliv og andre interessenter. Vi vil være attraktive for bosætning, erhverv og uddannelse. For at at være et kraftcenter skal vi også have gode trafikale forbindelser. Det vil vi fortsat arbejde på. Lokomotiv for udvikling Vi er ikke færdige med at overraske! Herningegnen skal være et lokomotiv for hele områdets udvikling. Kreativitet og innovation, individualitet og mangfoldighed skal være drivkræfterne, der får lokomotivet til at rulle, og skaber en positiv effekt omkring sig. Herning by skal spille en positiv rolle i hele kommunens udvikling. Herning skal være en dynamo, der tiltrækker virksomheder, arbejdspladser, indbyggere, uddannelser, studerende, events, turister og omtale. På den måde kan Herning give kraft til hele kommunens vækst. Store erhvervspotentialer Herningegnen har altid været kendt for det gode erhvervsliv. Det vil vi blive ved med. Vi vil være det bedste sted i Danmark at starte egen virksomhed. 11

12 Med en synlig erhvervsservice i topklasse skal det opleves positivt og let at starte virksomhed. Vi vil alle virksomheder, men et af vores varemærker skal være produktion, herunder produktion, der anvender højteknologiske løsninger. Vi vil fremme et innovativt samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Med det nye hospital i Gødstrup vil vi arbejde på at tiltrække nye uddannelser og erhverv. Herning Kommune vil arbejde for at gøre erhvervsturismen til en vigtig medspiller i visionen om at blive et kraftcenter. Væksten skal gerne sprede sig ud over kommunegrænsen, og derfor vil Herning Kommune have fokus på at indgå i samarbejder med eksterne aktører - nationale såvel som internationale. Dette vil understøtte et erhvervsliv, der i højere og højere grad agerer i en globaliseret verden, og beskæftiger en international arbejdsstyrke. På den måde kan vi som kraftcenter få positiv indflydelse regionalt, nationalt og internationalt. En folkeskole i topklasse Folkeskolen er grundlaget for al uddannelse. Et højt niveau i folkeskolen skal understøtte et højt niveau på de øvrige uddannelsesinstitutioner. Så derfor sigter vi mod en folkeskole i topklasse. Vi vil skabe de bedste rammer for undervisningen for at understøtte nytænkning og kreativitet. Uddannelse for fremtiden Udviklingen inden for erhvervslivet skaber et øget behov for mere viden og højere uddannelsesniveau i befolkningen. For at støtte erhvervslivet i fremtiden, og have fokus på udvikling og innovation, er det vigtigt at starte allerede med uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Herning vil være en unik uddannelsesby, der tiltrækker og fastholder unge fra ind- og udland. Der skal satses på unikke uddannelser, der understøtter erhvervslivet og det offentliges behov, fx inden for sygehusvæsnet, events og oplevelser. Ved hjælp af attraktive ungdomsboliger, studiejobs og fritidstilbud skal Herning være et naturligt sted at tage sin uddannelse. For at fastholde de unge efter endt uddannelse, skal vi kunne tilbyde gode jobmuligheder i tilknytning til det lokale erhvervsliv. Det tætte samarbejde mellem uddannelse og erhverv er noget helt unikt for Herning Kommune, og det vil vi fortsat arbejde med og udbygge. Uddannelse stopper ikke i en ung alder. I en globaliseret verden er det vigtigt hele tiden at have den 12

13 nyeste viden og de bedste redskaber. Flere og flere jobs flyttes til udlandet, og det ændrer behovet for arbejdskraftens uddannelsesniveau. Herning Kommune vil sikre, at der findes tilbud om efteruddannelse, så alle kan indgå som en del af arbejdsmarkedet. SATSNING på oplevelser og events Vi vil fortsat arbejde for at store idrætsbegivenheder og kulturelle events kan opleves i Herning. Både på nationalt og internationalt plan. Med kulturelle og sportslige begivenheder og et kommende oplevelsescenter, TimeWorld, vil vi promovere Herning og vise, at vi kan rumme både store og små oplevelser. Den levende by Byrådets vision for Herning er en levende, attraktiv og dynamisk by. Levende bymiljøer er en vigtig tiltrækningskraft for mange. Det er vigtigt at tiltrække nye borgere såvel som at fastholde dem, vi har. Alle byer spiller en rolle i den sammenhæng, men Herning har hovedrollen. Herning skal fortsat være magneten i kommunen, der tiltrækker nye borgere gennem et spændende og dynamisk miljø. Herning skal være kendt som en by, der kan tilbyde handelsliv, kunst, kultur, idræt og oplevelser. Der skal være liv i byen i mange af døgnets timer, året rundt. For at få flere til at bosætte sig i bymidten vil vi arbejde med nye boformer for blandt andet børnefamilier. I de mindre byer kan et aktivt foreningsliv og et stærkt socialt netværk være med til at skabe spændende bysamfund. Liv og indhold En by fuld af liv kræver, at folk bruger byen - at byen har indhold. Forskellige tilbud skal tiltrække forskellige grupper, så alle har et formål med at komme til 13

14 byen og bruge den. Jo flere mennesker der bruger byen, jo mere attraktiv bliver den at bruge og færdes i. Der skal sættes fokus på at skabe et rigt og mangfoldigt kulturliv, der hvor folk færdes, og i dialog med brugerne. Herning skal være hjemsted for et sprudlende handelsliv, hyggelige caféer, spændende teaterforestillinger og pludseligt opståede events - i det hele taget masser af tilbud, oplevelser og overraskelser. Kultur- og idrætslivet skal spille en vigtig rolle i aktivering af byen. De store arrangementer skal bruge Herning og andre byer som ramme for at skabe liv og oplevelser i byrummet. Rammer om byens liv For at kunne skabe en levende by med spændende indhold og puls, skal der være gennemtænkte og velfungerende rammer. Der skal tilføres indbydende arkitektur, byinventar og kunst som understøtter byens liv gennem udtryk og brug, både til hverdag og til særlige arrangementer. Byen skal opleves indbydende også ved byens velkomst ved indfaldsvejene. Naturen skal trækkes ind til byen, så grønne åndehuller danner rammen om afslapning og rekreation i det offentlige rum. Aktivitet og sundhed skal indtænkes i brugen af byen for at gøre det naturligt at være aktiv til hverdag. Der skal fokus på etablering af miljørigtige løsninger i byens rum. Tilsammen skabes nogle rammer, der giver mulighed for alsidig brug af byen. Fra det uformelle møde på gaden, et spontant spil fodbold eller en hurtig kop kaffe på caféen, til en eftermiddag i parken og en aftentur i byens lys. 14

15 Nye politikker og strategier 15

16 Nye politikker og strategier Sundhedspolitik Der er i 2015 vedtaget en sundhedspolitik. Målet er, at alle borgere skal have mulighed for at leve et sundt liv. Der vil blive iværksat en række projekter, der fokuserer på sundhed som middel til at leve et godt liv, defineret af den enkelte borger. Vi vil arbejde for at etablere en særlig Herning-model for et Sundhedshus, der rummer ikke kun kommunale sundhedstilbud, men alle aspekter omkring borgernes liv. Værdighedspolitik for ældre Der er i 2016 udarbejdet en værdighedspolitik for ældreplejen. Værdighedspolitikken lægger stor vægt på muligheden for selvbestemmelse og for, at der kan tages individuelle hensyn i ældreplejen. Det er byrådets mål, at ældre borgere i Herning Kommune forbliver selvhjulpne så længe som muligt, at de har mulighed for selvbestemmelse i deres liv, og at der i ældreplejen er mulighed for at tage individuelle hensyn. Det vil Byrådet arbejde for ved at: > > Sikre rammer for et godt hverdagsliv i dialog og samspil med borgerne > > Sikre udbygning af antallet af plejeboliger i takt med behovet jf. plejeboligplanen > > Arbejde på at etablere en demenslandsby i Herning Kommune, hvor demente borgeres pleje og behov kan imødekommes optimalt > > Sikre en udbygning af Rehabiliteringscentret > > Sikre et tidssvarende tilbud af ældreboliger > > Der er aktivitetscentre eller -huse fordelt i kommunen > > Der tilbydes genoptræning og vedligeholdelsestræning. Friluftsstrategi Herning Kommune har i 2016 udarbejdet en Friluftslivsstrategi, som skal danne rammen for den fremtidige udvikling af friluftslivet. Der er i strategien peget på fire temaer: bevægelse, læring, oplevelser og fællesskab. Det er byrådets mål at skabe og fastholde et alsidigt, attraktivt friluftsliv i naturen, parker og byrum, som er med til at skabe rammerne om det gode liv i Herning Kommune. Det er målet, at Herning Kommunes friluftsliv udvikles, så det dækker et bredt spektrum af tilbud, oplevelser og events, der kan være med til at styrke bosætningen og tiltrække turister. Vi vil i planperioden udarbejde et friluftslivskort, som samler alle relevante temaer vedrørende friluftslivet. Kortet skal have til formål at skabe overblik over mu- 16

17 lighederne og sætte fokus på formidling og branding af friluftslivet og dets mange muligheder. Udviklingen af et friluftslivskort skal understøtte mulighederne for at udøve friluftsliv i Herning Kommune. Samtidig skal et friluftslivskort bruges aktivt i kortlægningen af friluftslivet, så der sikres den største bredde, med områder med plads til ro og fordybelse samt områder med plads til mere støjende og høj puls aktiviteter. Et friluftslivskort skal også bruges til at kortlægge muligheder for at sammenbinde friluftsområder, eksempelvis i form af stier. Formålet er at bringe de mange gode eksisterende faciliteter i spil og målrette vedligeholdelsen og nyudviklingen. Energistrategi Mere vækst med energirigtige løsninger Herning vil være blandt de kommuner i Danmark, der har den laveste klimabelastning fra fossile brændstoffer pr. indbygger. For at nå denne målsætning skal Herning Kommunes fremtidige energiforsyning være et sammenhængende system, som effektivt integrerer forskellige vedvarende energikilder og løbende tilpasses i takt med den teknologiske udvikling og skiftende energibehov. Energistrategien skal danne grundlag for udpegninger af områder til vedvarende energi så som vindmøller, solenergi, biogas og biomasse. Det vil kræve et øget samarbejde med nabokommuner, energisel- 17

18 skaber og andre aktører at finde de optimale områder samt at undersøge, hvordan energiressourcerne bedst kan udnyttes. Omstillingen til mere energirigtige løsninger, som energistrategien fokuserer på, rummer et stort erhvervspotentiale. Det kan i samspil med forskningsog uddannelsesinstitutioner sikre fortsat vækst og udvikling for de lokale erhverv, hvor potentialet inden for udvikling af fremtidens energi- og transportformer udnyttes og videreudvikles. Udover at støtte energirigtig vækst og lokal beskæftigelse, skal energistrategien sikre borgere og erhvervsliv en miljørigtig, økonomisk fordelagtig og robust energiforsyning. Arkitekturstrategi Herning Kommunes arkitekturstrategi blev godkendt i 2016 med overskriften Arkitektur i Herning strategi for bygninger og byrum i Herning Kommune. Det er byrådets mål at højne kvaliteten af byggeri og anlæg i Herning Kommune. Det vil vi blandt andet gøre som plan- og bygningsmyndighed, ved at styrke dialogen og samarbejdet med bygherrerne. Arkitekturstrategien lægger op til, at bygge- og anlægsprojekter forholder sig til stedlige kvaliteter. Det kan være beplantning, et vandløb eller en eksisterende bygning, der kan være med til at skabe identitet og kvalitet i det pågældende projekt. 18

19 Målet er at få en guide til bedre arkitektonisk kvalitet, hvor sund fornuft, også i økonomisk henseende, er en naturlig del af det grundlag arkitekturen hviler på. Arkitekturstrategien belyser følgende overordnede temaer: boligbyggeri, erhvervsbyggeri, offentligt byggeri, byrum, vejrum, kulturarv og bevaring samt byudvikling. Strategien er tænkt som et dynamisk dokument, der revideres løbende. Smukke indfaldsveje Herning kommune har i 2016 udarbejdet en strategi for Smukke indfaldsveje. Strategien sætter fokus på byens velkomstarealer. Strategi for Smukke indfaldsveje sætter en retning for, hvad vi ønsker med de større indfaldsveje og by- ens ankomster. Strategien har fokus på mødet med byen og rummet omkring byens veje. På baggrund af strategien udpeges vejstrækninger, hvor der skal udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplanerne vil beskrive hvilke virkemidler, der skal arbejdes med på den enkelte vejstrækning og ved byens ankomster. Herefter udarbejdes konkrete projektforslag. Ny kulturpolitik på vej I 2016 udarbejdes en ny kulturpolitik. Den kommer i høj grad til at bygge på de resultater og grundsten, som den nuværende bibliotekspolitik og kulturpolitik har skabt. Afsættet for den nye politik bliver Kultur hver dag. Vi er omgivet af kultur og kunst hver eneste dag. 19

20 Herning Kommune vil sikre, at kunsten og kulturen bliver ved med at have en stor rolle i vores fælles gode liv i hverdagen. Kunsten og kulturen er en del af baggrunden for det stærke sammenhold og handlekraft, der kendetegner Herning, når både erhvervsliv, kulturentreprenører og kommune trækker på samme hammel. Det er en fælles forståelse og fortælling. I Herning Kommune vil vi bruge kunsten og kulturen til at drive udviklingen. Vi vil dyrke borgernes og erhvervslivets lyst til at deltage og engagere sig i fællesskabet. Erhvervsudviklingsstrategi Byrådet har vedtaget en erhvervsudviklingsstrategi Vi vil samarbejde med mange aktører om at fremme erhvervspolitikken og erhvervsudviklingsstrategien. Det gælder Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Væksthus Midtjylland, eksterne erhvervsfremmeaktører, videnscentre og uddannelsesinstitutioner. Byrådet vil arbejde for, at: Tiltrække, fastholde og udvikle virksomheder, herunder > > Fremme iværksætterkultur. > > Tilbyde iværksætter- og virksomhedsvejledning. > > Fremme netværk og klynger. > > Tiltrække etablerede virksomheder. Fremme morgendagens vækstideer, herunder > > Fremme innovation og opskalering af startups, iværksættere og etablerede virksomheder. > > Styrke iværksættermiljøer. Fremme rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling, herunder > > Tiltrække relevante uddannelser. > > Tiltrække og fastholde studerende. > > Tiltrække og fastholde arbejdskraft. > > Brande kommunen. > > Styrke sammenhængen mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen Uddannelse Herning. Yde god kommunal erhvervsservice og myndighed, herunder. > > Fremme virksomhedernes oplevelse af service og sammenhæng i kommunen. Mobilitetsstrategi Byrådet har vedtaget en mobilitetsstrategi. Mobilitetsstrategien er en samlet strategi for alle trafikanter, hvor alle transportformer tænkes sammen. Strategien tager udgangspunkt i, at det er personen som skal transportere sig, der er det vigtigste i planlægningen. Det skal være nemt og logisk at bevæge sig rundt, og det skal være naturligt at skifte fra det ene transportsystem til det andet, så kommunens transportsystem fungerer som en helhed. Strategien indarbejdes i kommuneplanen og bliver fulgt op af en handlingsplan. Ændringer i landdistriktspolitikken I 2011 blev der vedtaget en landdistriktspolitik, som indeholder Byrådets mål for landdistrikterne og derved for landsbyerne. I 2016 har politikken været til serviceeftersyn og der er indarbejdet enkelte ændringer. Herning kommune er eksempelvis ikke længere LAG kommune og derfor er dette udgået. 20

21 Nye planer for hele kommunen 21

22 Nye planer for hele kommunen Boligbyggeprogram På baggrund af de seneste års boligbyggeri vurderer vi, at der er behov for at opføre i gennemsnit 401 boliger om året i planperioden. Det er en mindre reduktion i forhold til den gældende kommuneplan. Det gennemsnitlige årlige byggeri har de seneste år været på 335 boliger. Byrådet forventer dog en øget efterspørgsel efter boliger i forbindelse med opførelsen af hospitalet i Gødstrup og omdannelsen af det nuværende sygehusområde til blandt andet boligformål. I forslaget til Herning Kommuneplan er der udlagt areal til det forventede boligbyggeri i de enkelte byer i forhold til følgende: Herning Landsbyer Bydele 104 Arnborg 1,5 Forstæder Fasterholt 0,5 Snejbjerg 29 Haunstrup 0,5 Lind 40 Kølkær 1,5 Tjørring 40 Ilskov 2 Gjellerup 15 Simmelkær 0,5 Hammerum 15 Sinding 1,5 Gullestrup 14 Studsgård 1 Gødstrup 50 Sørvad 5 Ørnhøj 1,5 Centerbyer Skibbild-Nøvling 2 Vildbjerg 20 Timring 2 Sdr. Felding 5 Vind 1 Aulum 12 Skarrild 0,5 Kibæk 10 Stakroge 0,5 Sunds 22 Haderup 2 Feldborg 0,5 Hodsager 0,5 Høgild 0,5 I alt 401 boliger i gennemsnit om året Helhedsplan for Herning + For Herning+ er helhedsplanen indarbejdet i kommuneplanen, hvilket betyder ændrede rammer for lokalplanlægningen for hele området. Området forventes omdannet over en årrække efter sygehusets udflytning til Gødstrup. Der kan derfor blive tale om midlertidige anvendelser af delområder frem til den endelige omdannelse af området. Se mere under Herning Nordøst side 34. Helhedsplanen kan ses på Udlæg af erhvervsarealer I perioden er der gennemsnitligt bygget m² etageareal erhvervsbyggeri om året. Da der er rummelighed nok til det forventede byggeri i de allerede udlagte arealer udlægges der kun nye arealer i Gødstrup, Fasterholt, Snejbjerg og Aulum. I Gødstrup er det erhvervsarealer, der kan have synergi med hospitalet. I Fasterholt og Snejbjerg er det arealer til udvidelse af eksisterende virksomheder. I Aulum er det arealer ved den nye motorvej mellem Herning og Holstebro. Arealer, der ikke har været forespørgsel på i en årrække og som ikke er lokalplanlagte, tages ud af kommuneplanen. Det drejer sig om ialt 74 ha. Hvilke arealer fremgår under gennemgangen af de enkelte byer. Langsigtede byudviklingsretninger I forslaget til kommuneplan er der peget på arealer til byudvikling, der ligger ud over den 12-årige planperiode. Arealerne er angivet som pile, der illustrerer de langsigtede byudviklingsretninger. Detailhandel Udvalgsvarebutikker på over 2000 m 2 Byrådet har mulighed for at placere ialt tre store udvalgsvarebutikker i Herning by på over 2000 m 2. 22

23 Rammen til den ene butik fjernes fra området, hvor det nye bibliotek er placeret. Der udpeges ikke et nyt område nu, da der ikke pt. er oplagte placeringsmuligheder. Vindmøller Der foreslås to nye udpegninger til vindmøller. Nord for Tjørring og nordvest for Aulum. Der ændres i rammeafgrænsningen for område T22 (Stakroge) på baggrund af den konkrete placering af vindmøllerne i den igangværende planlægning. Arealreservation til elledning Der reserveres areal til placering af elledning til kystnære havvindmøller i overensstemmelse med statens kommuneplantillæg for området. Biogas Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af landbrugets restprodukter, udpeges ti nye områder til placering af biogasanlæg. Det gøres for at sikre, at der er den fornødne arealreservation til opførelse af nye anlæg. Solceller Solceller må ikke placeres i Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indenfor 300 m zone til boringer til almene vandværker. Arealreservationer til veje Der er foretaget følgende arealreservationer til veje i forslaget til kommuneplan: Forlængelse af Mørupvej i Herning. Fordelingsvej ved hospitalet i Gødstrup. Forlængelse af Pugdalvej i Vildbjerg. Ny Løvbakkevej i Tjørring. Udvidelse af Viborgvej i Herning. Udbygning af krydset Viborgvej - Vesterholmvej i Herning. 23

24 Forbindelse mellem Hørmarken og Tolstedvej mellem Hammerum og Gjellerup. Grundvand Retningslinjer fra Vandplaner om placering af virksomheder inden for områder med grundvandsinteresser er overført til kommuneplanen, da de tages ud af de fremtidige vandplaner. Spildevandsplan Der er i 2016 vedtaget en ny spildevandsplan for perioden Denne plan angiver, hvordan spildevandet skal håndteres, herunder også hvordan regnvand fra tage, veje, pladser o.lign. skal håndteres. Spildevandsplan har specielt opmærksomhed på følgende emner: Separat håndtering af spildevand og regnvand gennem centralisering af spildevandsrensningen på færre renseanlæg og decentral håndtering af regnvand. Lokal håndtering af regnvand i nye bolig- og erhvervsområder. Her vil regnvand så vidt muligt skulle håndteres lokalt ved nedsivning eller anden lokal anvendelse (LAR). I områder, hvor dette ikke er muligt (på grund af dårlige nedsivningsforhold, høj grundvandsstand, sårbart grundvand eller andet), vil vandet blive ledt til vandløb via regnvandsbassiner. Separering af regnvand og spildevand vil medvirke til at reducere antallet af overløb med spildevand til vandløbene og reducere konsekvenserne af de øgede regnmængder. Muligheden for placering af regnvandsbassiner er indarbejdet i flere af de nyudlagte områder i forslaget til kommuneplan. Bynære grønne områder Der er tilføjet en ny retningslinje om, at når bynære grønne områder eller vejstrækninger skal beplantes, vil Herning Kommune, hvor det er muligt, søge at vælge beplantninger, der ikke udløser allergi. Natur Der er i kommuneplanen tilføjet et nyt mål, i overensstemmelse med Naturpolitikken, hvoraf det fremgår, at kvaliteten af naturen på beskyttede arealer forbedres og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt. Skovrejsning For at imødekomme Herning Kommunes Naturpolitik om 2,2 % mere skov inden 2025 er de skovrejsningsområder, hvor kommunen i særlig grad ønsker skov, blevet øget med ca. 25%. Denne udvidelse opfylder tillige de statslige interesser, der ønsker, at de positive skovrejsningsområder udvides betydeligt. 24

25 Herning Kommune har udvidet de positive skovrejsningsområder, så det bliver muligt at rejse bynær skov. Plejeboligplan Der arbejdes med en udbygningsplan for plejeboligkapaciteten, hvor der planlægges nybyggeri samt tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i takt med et stigende plejeboligbehov. Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne Mange interesser i det åbne land går på tværs af kommunegrænserne som f.eks. landskab, skovrejsning, naturgenopretning samt diverse stinet. Herning Kommune har ikke foretaget væsentlige ændringer for de arealudpegninger, som går på tværs af kommunegrænsen. Miljøvurdering af forslag til kommuneplan I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har Herning Kommune foretaget screeninger af nye arealudlæg. Screeningerne har vist, at kommuneplanen må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 25

26 Det arbejdes der videre med i planperioden Byregion Herning-Ikast Et stærkere kraftcenter Byrådet vil undersøge mulighederne for at udvide samarbejdet med Ikast-Brande Kommune for derved at skabe et endnu stærkere kraftcenter. Ved at udbygge og skabe fokus på byregionen Herning-Ikast vil områdets position som kraftcenter kunne understøttes yderligere. Byregionen kan styrkes ved større synlig fysisk sammenhæng og yderligere samarbejder mellem de to byer indenfor bosætning, erhverv samt uddannelse og fritid. Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune samarbejder og supplerer hinanden i dag inden for en række områder med tilbud inden for kultur, sport, erhverv og uddannelse, herunder den internationale skole i Ikast. De to kommuner har ligeledes et fælles erhvervsråd, som sammen med byrådene i begge kommuner skal være med til at fremme erhvervsudviklingen i området, samt sikre, at virksomheder og iværksættere har de bedst mulige rammebetingelser til at drive virksomhed. Som byregion er der således allerede en række samarbejdsfelter, som kan forstærkes og understøttes ved en større fysisk sammenbinding af vækstbåndet mellem byerne Herning og Ikast. Den fysiske udvikling af byregionen vil være oplagt i området mellem Hammerum/Gjellerup og det vestlige Ikast. Kort der viser hovedgreb i byregionen 26

27 Her kan en udbygning af den eksisterende træbeplantning i begge kommuner og etablering af belysning langs vejforløbet markere sammenbindingen. De kan samtidigt gøre det mere trygt at færdes for de bløde trafikanter. Et andet markant signal kunne være at etablere en rundkørsel ved kommunegrænsen. Rundkørslen kan afvikle trafikken mod syd til motorvejen og mod nord til nye bosætningsområder nord for hovedvejen på begge sider af kommunegrænsen. Den vil samtidigt skulle fungere som et markant landmark i det urbane fritidslandskab mellem de to kommuner. Der kan arbejdes videre med, hvordan strækningen yderligere kan styrkes eller udvikles. Det kan være i form af yderligere beplantning, kunst eller bebyggelse, der kan understrege bymæssigheden eller De vigtiste hovedgreb i den fysiske udvikling af området vil være bosætning og erhverv. Erhvervsudviklingen kan ske ved en understøttelse af det eksisterende erhvervsbånd langs motorvejen. Nord for jernbanen kunne der være et bosætningsbånd med nye boligområder og perspektivarealer der strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Rent fysisk er der allerede en god sammenhæng mellem Herning og Ikast. Dette kan dog med fordel udbygges og understreges yderligere. Et synligt signal om sammenhæng mellem byerne og deres funktioner, kan være en markering af hovedvejen, der forbinder Herning og Ikast via Hammerum og HI-Park. 27

28 eventuelle grønne kiler, afhængig af hvilket udtryk, der ønskes. De to kommuner er begge i gang med projekter, der kan være med til at styrke et byregionsamarbejde. Nogle af projekterne kan overvejes som egentlige samarbejdsprojekter. Det kan være nye og uprøvede områder for samarbejde på tværs af kommunegrænsen, eksempelvis samarbejde om socialøkonomiske arbejdspladser eller inden for fritids- og rekreative muligheder som f.eks. ridning, parkour og hundetræning m.fl. Andre samarbejdsområder kunne ligge inden for erhverv, uddannelse, infrastruktur, turisme og kultur. Åturisme Der er i 2016 igangsat et projekt om åturisme,som der arbejdes videre med i den kommende planperiode. Projektet om åturisme skal udvikle og udnytte potentialet omkring de tre store vandløbssystemer (Skjern Å, Karup Å og Storå). Åturisme arbejder med lystfiskerturisme, cykelturisme, vandreturisme etc. Dermed skal der skabes en kobling på tværs af friluftsliv, turisme og erhvervsudvikling. Det overordnede formål er at tiltrække flere turister til Herning Kommune, men der vil samtidig skabes en afledt effekt i form af nye faciliteter og større helhed på tværs af de tre åsystemer. Mikroturisme I 2016 blev der også igangsat et projekt om mikroturisme. Projektet er igangsat som et forsøgsprojekt i første omgang i området ved Skjern Å. Der vil derfor være sammenfaldende interesser med åturisme-projektet. Med mikroturisme menes turisme, der tager udgangspunkt i det lokale og det nære. Det kan være eksisterende besøgsmål, der kobles sammen på en ny måde og på den måde understøtter hinanden. Der arbejdes med en fælles platform på Visit Hernings hjemmeside. Lokale projekter og arrangementer vil kunne kobles på her. Det kan være tilbud om guidede ture mv. i lokalområdet. Løvbakke Naturcenter Projektet om udvikling af Løvbakke Naturcenter handler om at udbygge, udvikle og løfte det eksisterende bynære Løvbakke Naturcenter. Stedet vil kunne bruges som en portal til oplevelser, læring og kreativitet i naturen i hele kommunen. Søby Brunkulslejer I projektet Søby Brunkulslejer arbejdes der med en vision om at gøre Søby Brunkulslejer til et nationalt kendt udflugtsmål, hvor besøgende kan lære om datidens gravning af brunkul og opleve det spændende landskab. Der skal sættes fokus på at fremhæve og synliggøre de kulturhistoriske og landskabelige værdier, og der skal skabes adgang til området på sikker vis. Der arbejdes med hot-spots, hvor centrale områder og elementer fremhæves og gøres tilgængelige. Nye retningslinjer for antennemaster Regionen og de 19 kommuner i Region Midtjylland arbejder sammen om at udarbejde en fælles strategi for digital infrastruktur for bredbånd og mobiltelefoni. Der arbejdes samtidigt med at udarbejde fælles retningslinjer for arealeje samt maste- og gravetilladelser, så det er de samme procedurer, der gælder i hele regionen. 28