Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Transkript

1 Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på Villingebæk Strandvej 536, matr.nr. 28a og 57a Dronningemølle, Gribskov Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK 267 af 11. marts 2009). Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har i den konkrete sag især lagt vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningernes tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten. Efter Kystdirektoratets praksis for behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse mod erosion kræver det som udgangspunkt, at ejendom eller infrastruktur er truet af beskadigelse eller ødelæggelse inden for en periode på ca. 25 år, vurderet ud fra Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning, for at der kan gives tilladelse. Grundlaget for Kystdirektoratets praksis er bemærkningerne til lov om kystbeskyttelse (lovforslag ), hvori det hedder: Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. [ ]En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi, hvor én af målsætningerne er, at kystbeskyttelse skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner, og kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid. Strategien underbygger og implementerer kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Hvis man anvender de offentligt tilgængelige ortofotos på Danmarks Miljøportal fremgår det, at der fra 1954 til 2012, altså 68 år, har været en fremrykning af bevoksningsgrænsen på 2-4 meter på den konkrete strækning og at erosionsproblemet ud for matriklen gennemsnitligt set ikke eksisterer. Stormen i december 2013 har imidlertid påvirket kysten i usædvanlig grad. Der er sket en målbar erosion af skrænten. Når Kystdirektoratet sammenholder den generelle tilvækst af bevoksningsgrænsen med en enkeltstående situation med erosion på strækningen, giver det ikke anledning til at vurdere, at strækningen er udsat for en voldsom gennemsnitlig belastning. Da afstanden mellem boligen og skrænten er ca. 17 meter og vandkanten og boligen er ca. 60 meter vurderer Kystdirektoratet, at der ikke er en aktuel trussel for skader mod boligen, især ikke da der tale om en relativt flad kyst. Kystdirektoratet finder ud fra beregning af erosionsraten at der ikke er en risiko for skade på bebyggelsen inden for en periode på år, og kan således ikke give tilladelse til kystbeskyttelse på dette grundlag. Når man tager strategiens ønske, om at kystbeskyttelse bør udføres i god tid, til efterretning, kan det være inden for rammerne i kystbeskyttelsesstrategien at tillade en sandfodring på strækningen. Sandfodringen kan modsvare den mængde, der er eroderet under stormen i En sandfodring kan være en buffer, som kommende storme kan erodere, før der sker yderligere erosion i skråningen. Det er kystbeskyttelse i rette tid. I ansøgningen oplyser I, at der er etableret kystbeskyttelse på nabomatriklerne. Kystdirektoratet administrerer efter lighedsprincippet. Imidlertid skal varetagelsen af lighedsprincippet finde sted under den gældende lovgivning og under de vejledninger og strategier, der hersker på det givne tidspunkt. Desuden skal der ske en individuel vurdering af hver enkelt sag og af de forhold, der er gældende det konkrete sted. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 At der under tidligere lovgivning og regelsæt er opført hård kystbeskyttelse i nærområdet, berettiger ikke Kystdirektoratet til at give en tilladelse, der strider mod det nu gældende regelsæt. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet bl.a. vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Kystdirektoratet finder, at en stenkastning altid har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Det tilbageholder tilførsel af sediment til den kystnære sandtransport. Endvidere vurderer Kystdirektoratet, at ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg påvirker kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran samt nedstrøms anlægget. Endvidere vil anlægget visuelt påvirke oplevelsen af kystlandskabet, og på sigt påvirke den rekreative udnyttelse af kysten. En dynamisk kyst som den nordsjællandske ændrer sig løbende. Hvis man anvender de hårde konstruktioner fortløbende på hele nordkysten kan den energi, havet påvirker kysten med, udelukkende påvirke strandplanet foran. Det medfører først, at sandstranden forsvinder til fordel for en stenet kyst. Ud for kysten udvikler profilet sig og bliver stejlere. Fodring med effekt bliver ikke længere muligt eller i bedste fald besværliggjort, da profilet er blevet for stejlt og den kystgående strøm for kraftig. Er denne situation først opstået, er den næste udvikling, at den førstkommende storm ødelægger den hårde kystbeskyttelse. På den konkrete strækning sker udviklingen langsomt, da der er en naturlig sedimenttransport fra ubeskyttede skrænter og da energiniveauet langs kysten er mindre end på de mere eksponerede strækninger. Det betyder samtidig, at erosionsrisikoen på strækningen er tilsvarende mindre. På hele den nordsjællandske kyst er der behov for en helhedsløsning, som kan mindske den fortløbende erosion. Det skyldes ikke mindst, at hele den nordsjællandske kyst i dag mangler sand som følge af den intensive hårde kystbeskyttelse mod erosion. På det konkrete sted kan man anvende en mere lokal helhedsløsning, som omfatter en lidt kortere strækning, da enhver form for kystbeskyttelse som nævnt har indflydelse på nabostrækningerne. Kan man ikke komme frem til en helhedsløsning, er det bedste alternativ en tilpasset skånsom kystbeskyttelse, f.eks. med sandfodring. Sandfodring er i sig selv ikke stabil, men det kan opretholde et stabilt strandplan, hvis processen bliver vedligeholdt løbende. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at sandfodring kræver en forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet samt en dispensation fra Naturstyrelsen i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Opsamling Ud fra en afvejning af hensynene i kystbeskyttelseslovens 1 og med henvisning til målsætningerne i kystbeskyttelsesstrategien fra 2011 finder Kystdirektoratet, at Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 der i den konkrete sag ikke foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til at fravige Kystdirektoratets praksis om kun at tillade nødvendig kystbeskyttelse. Lovgivningen åbner mulighed for vurderinger og tolkninger, hvis der er særlige, konkrete forhold, der gør sig gældende. Kystdirektoratet har ikke fundet anledning til at tilsidesætte kystbeskyttelsesstrategien for Villingebæk Strandvej 536. Med tiden kan der muligvis opstå en risiko for Villingebæk Strandvej 536, men der er sandsynligvis længe til, det bliver et så alvorligt problem, at bebyggelsen er truet inden for en periode på år. Skulle klimaændringer bevirke, at de kommende vintre giver anledning til en forøget kysttilbagerykning som ændrer trusselsbilledet, kan I naturligvis søge igen. Kystdirektoratet finder, at kystbeskyttelse ved Villingebæk Strandvej 536 bør ske som en del af en helhedsløsning, men det er ikke en betingelse. Muligheden for at bevare matriklen ved Villingebæk Strandvej kan sikres ved lokal sandfodring. Der kan dermed ikke gives tilladelse det ansøgte projekt. Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet modtog den bl.a. følgende bemærkninger, fra jer, til varslet om afslag: der argumenteres for historiske tal og beregninger, der alle er bagudrettede og ikke på noget tidspunkt om den fremtidige klimaændrings konsekvenser. Vi ved alle, at der er dramatiske klimaforandringer i sigte. Hver dag hører vi om nye storme og oversvømmelser. Eksperter der udtaler, at den globale opvarmning vil øge vandstanden i vore farvande. Disse betragtninger og forventninger er der ikke taget hensyn til i afslaget Det er helt urimeligt, at pålægge en almindelig borger en sådan løsning (Sandfodring) ud fra følgende betragtninger: 1: Læser man på jeres hjemmeside om sandfodring og dens økonomiske og naturmæssige konsekvenser, føler vi afmagt, håbløshed og et løsningsforslag som en almindelig husholdning slet ikke kan magte. 2: Jeres løsning vil kræve en omkostning på flere hundrede tusind kroner hver tredje år, da I selv beskriver på jeres hjemmeside, at sandet vil flytte sig. Det er helt urimeligt at pålægge os sådan en løsning. Vores værdier er i fare og det er blot et spørgsmål om tid, så vil de næste storme med højvande tage endnu mere af vores skrænt. Kystbeskyttelse i rette tid, står der på side 21 i kyststrategien. Det kan være for sent at gribe ind. Sætninger som vi mener, I overser i jeres afslag. I ikke har været på stedet inden I skrev disse fem afsnit, men alene brugt jeres faglige viden. Der er en flot lang og bred sandstrand, som ikke har taget skade af den hårde stenkastning. Sandstranden løber svagt faldende ud i vandet og badegæsterne skal forbi 2. revle, før de ikke kan bunde. Kysten ved Dronningemølle/Villingebæk mangler ikke sand og kan ikke sammenlignes med strækningen ved Helsingør/Ålsgårde eller strækningen ved Rågeleje. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Udover, at vi som grundejere anser vores helårsejendom for truet og derfor har ansøgt om hård kystbeskyttelse, har både Teknisk forvaltning i Gribskov kommune og Naturstyrelsen anbefalet en hård kystbeskyttelse ud for vores matrikel. Derfor forstår vi slet ikke jeres afslag. Vi ønsker udelukkende den hårde kystbeskyttelse grundet de klimaændringer, som fremtidige storme med vind fra nord/nordvest vil forårsage. Der vil blive skubbet store mængder af vand ind i Kattegat / Øresund, hvilket vil medføre dramatisk øget vandstand med store ødelæggelser til følge. Det er svært at forestille sig, hvis ikke man har set området og oplevet havets truen, når det stormer fra nord/nordvest. Hvor mange meter fra huset skal vandet være for at kyst.dk vil acceptere en hård kystsikring.? Hvorfor ikke efterleve kystbeskyttelsesstrategien nemlig: Kystbeskyttelse i rette tid det kan være for sent at gribe ind. Kystdirektoratet kan hertil bemærke, at der ikke er noget mål for, hvor mange meter fra huset vandet skal være, for at Kystdirektoratet accepterer en hård kystbeskyttelse. I hvert enkelt ansøgning bliver der foretaget en kystteknisk vurdering. At der er behov for en individuel konkret vurdering kan bl.a. illustreres af, at jeres hus ligger ca. 60 meter fra vandkanten. Huset ligger ca. 17 meter fra skrænten. Ingen af disse mål kan stå alene. Samtidig spiller den lokale kystudvikling en væsentlig rolle. Der er behov for en samlet konkret vurdering af den lokale situation. Som I gør rede for, er der tale om en relativ flad kyst ud for jeres bolig. Alene det indikerer, at kysten på den givne strækning kun er udsat for en begrænset påvirkning fra havet. Kystudviklingen er beskeden på strækningen og der er sædvanligvis meget rolig, hvorfor en stormsituation ud over det sædvanlige gør indtryk. Der er imidlertid intet, der indikerer, at det er en permanent situation. Hvis kyststrækningen markant ændrer karakter på grund af kommende klimaændringer, er der anledning til at træffe en anden beslutning, end der er behov for nu. Det er rigtigt, at jeres matrikel er udsat for en større erosion end nabomatriklerne, men der er endnu intet særligt, konkret, der kan godtgøre, at jeres hus er udsat for en trussel inden for år. Kystdirektoratet pålægger jer ikke at sandfodre. Ud fra de givne konkrete forudsætninger kan vi ikke give tilladelse til skråningsbeskyttelsen. Vi anviser muligheden for sandfodring, hvis I stadig ønsker at søge om kystbeskyttelse. Da man kan sandfodre uden betydende negative konsekvenser for nabostrækningerne, er det en løsning, der kan være med til at opfylde jeres ønske om kystbeskyttelse i rette tid. Det kan derfor være det særlige forhold, der medfører, at Kystdirektoratet fraviger praksis. I nævner, at det er nødvendigt at sandfodre hvert tredje år. Når man sammenligner en sandfodring ud for Villingebæk Strandvej 536 med sandfodring af Vestkysten, når man ikke frem til den rigtige mængde, frekvens eller omkostning, da energiniveauet er usammenligneligt større på Vestkysten. Det er muligt at få konsulentbestand, der kan afklare forholdene. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Ifølge kystbeskyttelsesstrategien tillader Kystdirektoratet kun nødvendig kystbeskyttelse. En sandfodring i tide kan imødekomme de erosionsskader, som kommende storme kan afstedkomme. I nævner anbefalinger fra Naturstyrelsen og Gribskov Kommune, men der indgik ikke en sådan skriftlig anbefaling i ansøgningsmaterialet. Kystdirektoratet udfører normalt også sin sagsbehandling uden sådanne anbefalinger. Kystdirektoratet har ikke været på besigtigelse i forbindelse med jeres ansøgning, men vi kender strækningen fra tidligere besøg, og jeres billeder viser de aktuelle ændringer. Der er intet særligt i situationen, der nødvendiggør en ny besigtigelse. Kystdirektoratet finder samlet, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere skråningsbeskyttelsen. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Marianne Jakobsen mja@kyst.dk Kopi til: Naturstyrelsen, Gribskov Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6