Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen
|
|
- Peder Michelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder med det lokale kultur- og foreningsliv, kunst- og musikskoler m.fl. Samarbejderne skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og lokalsamfund. Hvad siger loven? Skolerne er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, lokale fritidshjem og -klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens samarbejde, og principperne skal være i overensstemmelse med de mål og rammer for samarbejder, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Samarbejderne skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Det betyder, at samarbejderne både kan vedrøre dele af den understøttende undervisning og være supplement til den fagopdelte undervisning. Desuden skal samarbejderne medvirke til, at eleverne bliver bekendt med mulighederne for at deltage i et aktivt fritidsliv. Skolelederen kan beslutte, at personer med de relevante kvalifikationer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisning i fag og emner. Hvad siger erfaringerne? Deloitte har gennemført en erfaringsopsamling blandt kommuner og skoler med fokus på at identificere vigtige læringspunkter og gode råd til arbejdet med at indføre den åbne skole. Erfaringsopsamlingen viser, at der hidtil generelt ikke har været fastsat principper af skolebestyrelserne for skolernes samarbejde med eksterne samarbejdsaktører. Skolebestyrelserne har i nogle tilfælde været involveret i samarbejderne via enkeltmedlemmers etablering af kontakter og netværk til relevan- 56 Den åbne skole Undervisningsministeriet
2 te samarbejdspartnere, og disse har haft en betydelig rolle i realiseringen af samarbejderne. Der er dog en række andre erfaringer, som skolebestyrelsen kan have nytte af, når der skal fastsættes principper for samarbejderne i den åbne skole. Som led i erfaringsopsamlingen er der beskrevet forskellige eksempler [link til eksempler eller henvisning til kolonne med eksempler på hjemmesiden], der fortæller om udvalgte skolers og kommuners samarbejder med forskellige samarbejdsaktører og med forskellige formål. Eksemplerne kan bruges som inspiration for skolebestyrelsen til, hvad samarbejder kan indeholde, og hvilke samarbejdsaktører der kan være interessante og relevante at indgå aftale med. Inspiration til mulige samarbejdsaktører kan findes i oversigten over samarbejdsaktører [link til oversigt], hvor der også er en liste over organisationer og netværk, hvor der kan hentes inspiration, råd og vejledning. I forbindelse med erfaringsopsamlingen er de adspurgte kommuner og skoler blevet bedt om at komme med deres bedste råd og anbefalinger til andre, der skal i gang med at etablere samarbejder med lokale samarbejdsaktører. Anbefalingerne indgår i de opmærksomhedspunkter [link til opmærksomhedspunkterne neden for], som skolebestyrelsen kan inddrage i overvejelserne om den åbne skole. Erfaringsopsamlingen har også resulteret i en samlet beskrivelse af Det gode samarbejde [link til figur], hvor forskellige kriterier og forhold, der er afgørende for et godt samarbejde, er uddybet. Det gode samarbejde er en idealsituation, skolebestyrelsen kan sigte efter i implementeringsprocessen for den åbne skole. Der er på baggrund af erfaringerne opstillet en modenhedsskala [link], der angiver forskellige erfaringsniveauer baseret på de adspurgte kommuners og skolers samarbejder med samarbejdsaktører. Skolebestyrelsen kan bruge modenhedsskalaen til at vurdere, hvilket erfaringsniveau skolen har, hvilke muligheder og udfordringer der forventes, og hvilket ambitionsniveau der vil være passende for skolen i arbejdet med den åbne skole. Endelig er der på baggrund af erfaringerne med den måde, som kommuner/skoler og eksterne aktører samarbejder på, identificeret tre overordnede modeller for samarbejde: Enkeltaftale, partnerskab og netværk [link til samarbejdsmodeller]. De tre samarbejdsmodeller er karakteriseret ved, at forhold omkring undervisning og samarbejdets forvaltning håndteres forskelligt. Samarbejdsmodellerne vil på nogen områder være overlappende og vil i praksis ikke være helt så skarpt adskilte. De tre modeller illustrerer dog forskellen i den måde, samarbejdet kan tilrettelægges på. 57 Den åbne skole Undervisningsministeriet
3 Skolebestyrelsen kan bruge samarbejdsmodellerne som inspiration til, hvordan samarbejdet på skolen kan organiseres, og hvilket ambitionsniveau skolen skal sigte efter. Inspiration til fastsættelse af principper for samarbejde Erfaringsopsamlingen har identificeret forskellige opmærksomhedspunkter for skolens arbejde med den åbne skole, der kan være relevante for skolebestyrelsen at orientere sig mod. Opmærksomhedspunkterne er centrale for at sikre en høj kvalitet i de samarbejder, skolen involverer sig i. De kan være med til at skabe grundlag for virkningsfulde, værdifulde og professionelle samarbejder med lokalsamfundets samarbejdsaktører. Principper for skolens virksomhed er et af skolebestyrelsens vigtigste styringsredskaber. De nye principper om samarbejder i forbindelse med den åbne skole skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolen, der allerede er fastsat af skolebestyrelsen. Principper for skolens samarbejder med eksterne samarbejdsaktører udgør retning for, hvad hensigten med samarbejderne skal være, og hvad samarbejderne skal bidrage med. Principperne skal samtidig være formuleret, så skolelederen har nogle valgmuligheder, når vedkommende skal omsætte dem til praksis. Følgende spørgsmål kan være relevante for skolebestyrelsen at overveje, når der skal fastsættes principper for samarbejder: Hvad skal skolerne opnå med samarbejderne? [link til tekst nedenfor] Hvor stort omfang skal samarbejderne have? [link til tekst nedenfor] Hvordan skal samarbejderne organiseres? [link til tekst nedenfor] Hvordan skal kvaliteten i samarbejderne sikres? [link til tekst nedenfor] Hvad skal skolerne opnå med samarbejderne? Skolebestyrelsen kan sammen med skolelederen starte med en strategisk overvejelse om, hvordan samarbejder med eksterne samarbejdsaktører kan gavne mest på skolen. Ud fra de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan det for eksempel overvejes: Hvordan skal samarbejderne understøtte elevernes læring og trivsel? Hvordan sikres det, at samarbejdet er koblet til Fælles Mål? Hvad skal samarbejderne bidrage til, og hvilke områder på skolen og i undervisningen kan med fordel styrkes eller suppleres? Der kan for eksempel være behov for at styrke motivationen for at deltage i idræt i udskolingen, der kan være et ønske om at styrke læringen i et fag ved i højere grad at koble teori og praksis i undervisningen, eller man vil arbejde med innovation i indskolingen. Der kan med fordel også være fokus på, hvad lærerne skal have ud af samarbejderne i form af eksempelvis faglig sparring og udvikling. 58 Den åbne skole Undervisningsministeriet
4 Et specifikt behov giver et godt grundlag for at formulere klare principper for samarbejderne. Klare og konkrete principper giver et billede af, hvad skolerne skal prioritere, når samarbejderne skal iværksættes. Eksempler på principper for, hvad skolerne vil opnå med samarbejderne: Samarbejder med eksterne samarbejdspartnere skal altid være knyttet til specifikke mål for elevernes læring og/eller trivsel. Udskolingen skal så vidt muligt prioritere samarbejder med det lokale erhvervsliv for at styrke elevernes uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den kommunale musikskole skal indgå mere i musikundervisningen på skolerne. Hvor stort omfang skal samarbejderne have? Den helt entydige melding fra næsten samtlige kommuner og skoler med erfaringer fra samarbejder med eksterne samarbejdsaktører er at starte i det små. Det kan for eksempel være en fordel at tage udgangspunkt i allerede etablerede relationer eller starte med at opsøge én eller to samarbejdsaktører for at prøve samarbejdet af, inden skolerne breder det mere ud. På baggrund af erfaringerne er der opstillet en modenhedsskala [link], der angiver forskellige erfaringsniveauer baseret på de adspurgte kommuners og skolers samarbejder med samarbejdsaktører. Skolebestyrelsen kan bruge modenhedsskalaen til at vurdere, hvilket ambitionsniveau der vil være passende for skolen i arbejdet med den åbne skole. Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens mål og rammer kan skolebestyrelsen overveje, om man for eksempel skal prioritere mindre, lokale virksomheder, foreninger mv. og i starten iværksætte små samarbejdsprojekter sammen. Når man først har opbygget erfaringer med samarbejder på skolen, kan samarbejderne bredes ud til at være mere omfattende og omfatte flere aktører. Et princip med at starte i det små kan eventuelt også kombineres med et specifikt fokus for samarbejderne, for eksempel det lokale erhvervsliv i udskolingen eller den kommunale kunstskole i indskolingen. Skolebestyrelsen kan også overveje principper for, i hvor stort omfang undervisningen skal varetages af eksterne samarbejdspartnere. Skal det kun være enkelte lektioner, eller kan det være længerevarende forløb? Disse principper skal i givet fald spille sammen med skolelederens ansvar og forpligtelse til at sikre kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål. Eksempler på principper for samarbejdernes omfang: På vores skole samarbejder vi først og fremmest med samarbejdsaktører fra skolens nære lokalsamfund. 59 Den åbne skole Undervisningsministeriet
5 Alle lærere på skolen skal have anvendt en ekstern samarbejdspartner i undervisningen i løbet af et skoleår. Hvordan skal samarbejderne organiseres? Skolebestyrelsen kan overveje, om der skal fastsættes principper for organiseringen af samarbejderne på skolen. Dette kan især være relevant på større skoler, hvor der vil være mange forskellige samarbejdsaftaler. Her kan det være en fordel at have en koordinator til at tilrettelægge samarbejderne, vedligeholde samarbejdsrelationer, følge op på aftaler og styre økonomien. Det bør også indgå i overvejelserne, hvordan kommunens organisering eventuelt kan støtte skolens arbejde med den åbne skole. Skolebestyrelsen bør også overveje, om der skal fastsættes principper for økonomiske, juridiske og praktiske forhold i forbindelse med gennemførelse af samarbejderne. Det kan for eksempel dreje sig om: Betaling for deltagelse i aktiviteter i forbindelse med samarbejderne. Transport. Sikkerhedskrav. Tilsyn med elevernes færden. Forsikringsmæssige forhold. Tilladelse fra forældrene til deltagelse i særlige aktiviteter. Det kan også være hensigtsmæssigt at overveje, om der skal være særlige principper for markedsføring, uddeling af materiale eller brug af eleverne i kundeundersøgelser mv. i forbindelse med samarbejder med virksomheder, klubber og foreninger. Eksempler på principper for organisering af samarbejderne: Alle samarbejder med eksterne samarbejdsaktører skal aftales med skolens ledelse. Elever må som udgangspunkt ikke indgå i systematiske kunde- eller markedsundersøgelser. Hvordan skal kvaliteten i samarbejderne sikres? Samarbejderne med eksterne samarbejdspartnere skal bidrage til at styrke elevernes læring og trivsel via de undervisningsaktiviteter, der gennemføres som del af samarbejderne. Skolelederen har det overordnede ansvar for kvaliteten i undervisningen på skolen, herunder også den undervisning, der gennemføres af eksterne samarbejdsaktører. Skolelederen skal sikre, at den person, der varetager undervisningsopgaverne, er tilstrækkeligt kvalificeret til det. Skolebestyrelsen kan overveje, om der skal fastsættes principper for, hvordan kvaliteten af samarbejderne sikres, så skolelederen støttes i sit ansvar. Det 60 Den åbne skole Undervisningsministeriet
6 kan for eksempel være principper for, hvordan det vurderes, om eksterne samarbejdsaktører kan gennemføre undervisning, eller for samarbejdsaktørernes deltagelse, rolle og funktion i undervisningen, herunder samspil med de ansvarlige lærere. Det er væsentligt, at samarbejderne bidrager til den samlede kvalitet af undervisningen ved at tilføre merværdi til elevernes faglige læring og trivsel. Det vil være relevant for skolebestyrelsen at overveje, hvordan man vil følge implementeringen af og tilsynet med samarbejderne i hverdagen. Der kan for eksempel fastsættes principper for, hvorledes skolebestyrelsen bliver orienteret om den løbende opfølgning på og evaluering af samarbejderne. Eksempler på principper for kvalitet i samarbejderne: Skoleledelsen overværer jævnligt undervisning gennemført af eksterne samarbejdspartnere. Skoleledelsen følger op på, om samarbejdet er rettet mod målene i fagene (Fælles Mål). De ansvarlige lærere er altid til stede, når der gennemføres undervisning af eksterne samarbejdspartnere. Alle samarbejder skal evalueres af samarbejdsaktørerne, lærerne og eleverne. Elevernes læringsudbytte skal indgå i evalueringen. 61 Den åbne skole Undervisningsministeriet
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Lovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Børne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Etablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Den åbne skole. Overordnede mål og rammer
Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5
Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Den åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
29. januar 2014. Den åbne skole Undervisningsministeriet
29. januar 2014 Den åbne skole Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume og det gode samarbejde 4 1. Indledning 7 1.1. Baggrund 7 1.2. Formål 8 1.3. Leverancer 8 1.4. Tilgang og metode 9 2. Formål
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Princip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Dialog om folkeskolen i Halsnæs
Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Alle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Folkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Skolebestyrelsernes dag
Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Den åbne skole i Gentofte kommune
Den åbne skole i Gentofte kommune Notat til Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, august 2015 Som et led i folkeskolereformen skal de danske folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler blive
Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. december 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 9:00-13:00 Medlemmer:
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen
Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Fremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden