På baggrund af ovenstående har det været interessant at evaluere uddannelsens succes på følgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På baggrund af ovenstående har det været interessant at evaluere uddannelsens succes på følgende"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resumé Indledning Baggrund Design og metode Metodiske betragtninger vedrørende udbytte og effekt Aktivitet på uddannelsen og deltagernes profil Aktivitet på uddannelserne Hvilke offentlige ledere tager MPG/FMOL? Årsager til deltagernes valg af MPG og FMOL Delkonklusion Deltagernes vurdering af uddannelsens kvalitet Kvalitet i uddannelsens indhold Kvalitet i undervisningen Delkonklusion Deltagernes vurdering af fleksibilitet Hvad har vægtet mest ved fleksibilitet på uddannelsen? Oplevet fleksibilitet Fleksibilitet og netværk Fleksibilitet og deltagernes mangfoldighed Fleksibilitet, den røde tråd og vejledning Delkonklusion Læring og effekt Oplevet effekt på egen ledelsespraksis Hvilke kompetencer er styrket? Effekt på personlig mobilitet og karrieremuligheder Læring og effekt hos dimitterede Hvad siger de dimitterede om læring og anvendelse? Hvad siger nærmeste chef, lederkolleger og medarbejdere? Kritiske faktorer Delkonklusion Konsortierne samarbejde og organisering af uddannelsen Samarbejde med eksterne interessenter Samarbejdet indenfor de enkelte konsortier Integration af teori, personlig udvikling og ledelsespraksis Merit Delkonklusion

3 Resumé Med trepartsaftalen i 2007 blev der afsat en pulje på 75 mio. kr. til at understøtte udviklingen af og aktiviteten på en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Parterne bag trepartsaftalen har ønsket en evaluering af uddannelsen, hvor de faktuelle forhold undersøges, og hvor det undersøges, om uddannelsen lever op til formålet og de fastlagte krav. Uddannelsen udbydes af to konsortier. Østkonsortiet bestående af Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Ålborg Universitet og Vestkonsortiet bestående af Syddansk Universitet og Århus Universitet. Relateret til øvrige masteruddannelser i offentlig ledelse er det særlige ved den fleksible master, at den 1) er fleksibel, hvad angår varighed, fagudbud, antal af moduler, der kan tages, og holddannelse, og at den 2) tilstræber en integration mellem udvikling af det personlige lederskab, lederens ledelsespraksis og lederens teoretiske forståelse og dermed anvendes i deltagernes ledelsespraksis. På baggrund af ovenstående har det været interessant at evaluere uddannelsens succes på følgende dimensioner: Aktiviteten på uddannelsen og deltagernes profil Deltagernes vurdering af uddannelsens kvalitet Deltagernes vurdering af fleksibilitet Læring og effekt Konsortiernes samarbejde og organisering af uddannelsen. Hvad angår aktiviteten på uddannelsen, kan der konstateres stor tilslutning fra ledere i alle sektorer. En tilslutning, der har været stor nok til at gennemføre en uddannelse bygget op omkring et fleksibelt udbud af fag med mange valgmuligheder. Tendensen i begge konsortier er, at søgningen er faldende, og at udviklingen i antallet af aktive studerende derfor er stagnerende. Deltagerprofilen er karakteriseret ved, at det er erfarne deltagere i forhold til alder og erhvervserfaring med en bred sammensætning i forhold til sektortilknytning: Omkring 60 pct. af deltagerne er kvinder og over halvdelen af deltagerne er over 45 år. Knap 70 pct. har mere end 15 års erhvervserfaring, mens der er stor spredning i forhold til, hvor meget ledelseserfaring deltagerne har, når de begynder på uddannelsen. 49 pct. har en længerevarende uddannelse. 45 pct. af de nuværende deltagere kommer fra kommunerne, 25 pct. fra staten og 22 pct. fra regionerne. 3 brancher dækker halvdelen af deltagerne: 23 pct. af deltagerne arbejder i sundhedsområdet, 16 pct. i uddannelse og 12 pct. på socialområdet. Der tegnes et tydeligt billede af tre væsentlige årsager til deltagernes valg af uddannelsen: Forventningen om fleksibilitet, at den er særligt målrettet offentlige ledere og endelig muligheden for at styrke faglige kompetencer og gennemgå et personligt, ledelsesmæssigt udviklingsforløb. Deltagerne vælger typisk den uddannelsesudbyder, som ligger tættest på deres arbejdsplads. 3

4 Angående uddannelsens kvalitet er det særligt interessant, om uddannelsen lever op til at være praksisnær. Dvs. om der opleves en kobling mellem teori og praksis, og om fagene omkring det personlige lederskab opleves som berigende. Evalueringen viser en tydelig og gennemgående ensartet tilfredshed med undervisningens indhold blandt deltagere uanset deres sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring eller nuværende ledelsesniveau. Til gengæld er de dimitterede lidt mere tilfredse med indhold end de igangværende, og for sidstnævnte gælder, at de er en anelse mere tilfredse, jo længere de er nået i studiet. Selvom tilfredsheden generelt er høj, er kommentarerne om indholdet i de obligatoriske forløb om personligt lederskab for nogle deltageres vedkommende temmelig kritiske hvad angår udbytte og tidsforbrug. Det vidner om, at der bliver taget meget forskelligt imod denne del af uddannelsen og at behovet herfor er forskelligt. Hos deltagerne er der tilfredshed med undervisningens form, herunder afveksling, relevans og evne til at koble teori og praksis. Dette mønster går igen hos alle deltagerne uanset sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og ledelsesniveau. Det konstateres dog samtidig, at de dimitterede svarer endnu mere positivt end de igangværende, og at de igangværende med højere studieanciennitet svarer mere positivt end de nystartede. Fleksibiliteten i uddannelsen har været et centralt omdrejningspunkt og det, som i høj grad udgør det særlige ved uddannelsen. Det er derfor interessant at se på, hvordan deltagerne vurderer mulighederne for fleksibilitet, og hvilke konsekvenser fleksibiliteten kan have. De mest betydningsfulde elementer i fleksibiliteten har for deltagerne været muligheden for at tage uddannelsen over en længere periode, muligheden for at sammensætte rækkefølgen på moduler samt endelig muligheden for at tage enkeltmoduler/fag. Den oplevede fleksibilitet har levet op til forhåndsforventningerne på tværs af den samlede deltagergruppe. Fleksibiliteten har været fordelagtigt i forhold til at kunne tage fag, der supplerer deltagernes uddannelsesmæssige baggrund eller som blot bidrager til at fylde huller ud. Som fleksibiliteten praktiseres i dag, betyder det, at kun forholdsmæssigt få deltagere prioriterer og indgår i netværk. Undersøgelsen viser også, at uddannelsen kun i begrænset grad stimulerer netværk mellem deltagerne. Deltagerne ser fordele i, at den samlede deltagergruppe er alsidig og skiftende fra hold til hold, da det giver mulighed for inspiration og erfaringsudveksling fra mange sider og vinkler. Der konstateres et yderligere behov for vejledning, når det for deltagerne drejer sig om at skabe sig overblik og en rød tråd gennem uddannelsen. Behovet har været varierende og for nogle deltagere har behovet først været erkendt retrospektivt. En væsentlig intention med uddannelsen har været at forene de ledelsesfaglige fag med udvikling af deltagernes egen ledelsespraksis og på den måde styrke anvendelsen af uddannelsen i den konkrete ledelsespraksis. Der er derfor i evalueringen en særskilt interesse for netop deltagernes udbytte og anvendelse af uddannelsen. 4

5 Størstedelen af deltagerne har oplevet en positiv effekt på egen ledelsespraksis. Jo større studieanciennitet, des mere udtalt er den positive vurdering af effekt. Det kan også konstateres, at der er positiv sammenhæng mellem deltagernes vurdering af egen indsats og det oplevede udbytte. Deltagerne mener, at de samlet set har styrket deres kompetencer. Mest udtalt er det på felterne ledelsesteoretisk og faglig kompetence, refleksiv kompetence, personlig udvikling af eget lederskab og også i lidt mindre grad på ledelsesstil og kommunikation og offentlig ledelse. Til gengæld er styring og eksekvering ikke blevet styrket i samme grad. Deltagerne ser generelt uddannelsen som styrkende for deres muligheder for at bevæge sig ind i stillinger med øget kompleksitet. Det kan også konstateres, at over halvdelen har ønsker eller planer om jobskifte. Interviews med de dimitterede bekræfter, at masteruddannelsen medvirker til at åbne døre til nye karrieremæssige udfordringer. De dimitterede har generelt både tilegnet sig viden og anvendt denne viden i praksis på seks nøgleområder i uddannelsen: Offentlig ledelse, Ledelsesfaglig kompetence, Refleksiv kompetence, Personaleledelse, ledelsesstil og -kommunikation, Ledelse, styring og eksekvering og Personlig udviklingskompetence. Den kvalitative undersøgelse blandt dimitterede bekræfter, at uddannelsen har en effekt i forhold til ledelsespraksis. Effekten indikeres også ved en mindre undersøgelse hos en gruppe af udvalgte dimitteredes ledere, lederkollegaer og medarbejdere. Samtidig bliver det i de kvalitative interviews også klart, at det er meget vanskeligt at isolere og pege på konkrete opnåede effekter eller årsagssammenhænge, hvilket er en væsentlig pointe, når man betragter resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Til gengæld er det tydeligt, at interviewede dimitterede har opnået bedre analytisk kapacitet og større iagttagelseskraft, evne til at anvende teorier og modeller i praksis, udvikling af det personlige lederskab og en øget opmærksomhed i forhold til den organisation, de befinder sig i. At danne konsortier omkring udbud af masteruddannelse i offentlig ledelse er nyt. Ligeledes har der været et samarbejde mellem styregruppen i Moderniseringsstyrelsen 1 og de to konsortier omkring fastlæggelse af uddannelserne set i relation til de tilsigtede mål med uddannelsen. På den baggrund er der god grund til at tage ved lære af de erfaringer, der er med både samarbejdet internt og eksternt og med organisering af uddannelsen og dermed vurdere, om samarbejdet kan blive mere produktivt. I forhold til konsortiernes organisering af uddannelsen kan konkluderes, at det har voldt indledningsvise frustrationer at skulle skabe et fleksibelt uddannelsesforløb, hvor der ikke kan arbejdes med sammenhængende, progressive læringsforløb. Samtidig har konsortierne oplevet besværligheder af praktisk karakter som følge af parternes rammesætning. Integrationen mellem det ledelsesfaglige og det personlige lederskab er hovedsageligt blevet løst ved at etablere særskilte obligatoriske fag, der beskæftiger sig med det personlige lederskab. Konsortierne har her betonet det forskningsbaserede i disse fag ved enten at inddrage 1 Styregruppen består af repræsentanter fra følgende organisationer: Moderniseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, DJØF, AC, FTF og LO 5

6 forskere i undervisningen eller ved at sørge for, at de eksterne undervisere har en forskningsmæssig ballast. Samarbejdet internt forløber godt, men også med en klar arbejdsdeling mellem universiteterne, der kan betyde, at den potentielle synergi mellem universiteterne ikke udnyttes optimalt. I relation til at kunne få merit har kun ganske få søgt om dette. Det viser sig også, at 59 pct. af de dimitterede ikke var bekendt med muligheden for merit, og der er 23 pct. af de igangværende, som ikke var bekendt med muligheden for merit. 6

7 1. Indledning Trepartsaftalen om den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse blev indgået i juni 2007, og uddannelsen har været udbudt siden Parterne bag trepartsaftalen har ønsket en evaluering af uddannelsen, hvor det undersøges, om uddannelsen lever op til formålet og de fastlagte krav. Samtidig ønskes en undersøgelse af de faktuelle forhold. Med henblik på at evaluere aktiviteten på uddannelsen og hvorvidt uddannelsen lever op til sit formål og de fastlagte krav, undersøges følgende fem aspekter, som også udgør strukturen for evalueringsrapporten: I kapitel 2 undersøges aktiviteten på uddannelsen og deltagernes profil. Herunder køn, alder, sektor, uddannelse og branche. I kapitel 3 undersøges deltagernes oplevelse af uddannelsens kvalitet. Herunder om uddannelsen opleves som målrettet i forhold til ledelse i en offentlig kontekst, og om deltagernes ledelsespraksis og udvikling af det personlige lederskab integreres i de ledelsesfaglige fag. Kapitel 4 handler om fleksibilitet i uddannelsen. Herunder hvorvidt uddannelsen opleves som fleksibel, og hvad denne fleksibilitet betyder for deltagerne. Kapitel 5 handler om uddannelsens udbytte og effekt. Herunder hvorvidt deltagerne oplever, at uddannelsen har givet dem et udbytte og en effekt i forhold til at gøre dem til bedre offentlige ledere. I kapitel 6 undersøges konsortiernes organisering af uddannelsen og samarbejdet internt og eksternt. Herunder hvordan konsortierne har organiseret uddannelsen med henblik på at skabe relevans og kvalitet i uddannelsen, og hvordan konsortierne oplever samarbejdet internt i konsortiet og samarbejdet med eksterne interessenter. Konsortiernes håndtering af merit indgår også her. 1.1 Baggrund Med trepartsaftalen blev der afsat en pulje på 75 mio. kr. til at understøtte udviklingen af og aktiviteten på en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Den fleksible masteruddannelse startede i 2008 og bliver gennemført under to konsortier. Det ene er Østkonsortiet bestående af Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU) og Ålborg Universitet (AAU), hvor uddannelsen hedder Master of Public Governance (MPG). Det andet konsortium er Vestkonsortiet bestående af Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU). Uddannelsen hedder her Den Fleksible Master i Offentlig Ledelse (FMOL). I det følgende vil forkortelserne blive anvendt. På baggrund af trepartsaftalen skal den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse være kendetegnet ved følgende tre ting 2 : Målretning i forhold til offentlig ledelse. Et højt fagligt niveau, hvor forskning og teori relateres til og bringes i anvendelse i forhold til konkret praksis og aktuelle udfordringer med det formål at udvikle ledernes praksis til gavn for lederen selv såvel som for medarbejdere, borgere og brugere. 2 Kilde: Krav til den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse, Personalestyrelsen, Fremgår i appendiks til evalueringsrapporten. 7

8 Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen, der gør det muligt at forene efteruddannelse med en travl hverdag og imødekomme ledernes individuelle behov for et skræddersyet masterforløb, der tager udgangspunkt i lederens og arbejdspladsens særegne udfordringer, forhold mv. Relateret til øvrige masteruddannelser målrettet offentlige ledere, fx Master of Public Administration (MPA) og Master of Public Management (MPM), er det særlige således det fleksible element i uddannelsen. Det fleksible retter sig mod varighed, hvilket vil sige, at det er muligt at strække uddannelsen over seks år. Til sammenligning er øvrige masteruddannelser i offentlig ledelse beregnet til at blive gennemført på to år. Samtidig kan deltagerne i høj grad selv sammensætte deres eget forløb i forhold til egne specifikke vilkår og udfordringer. Endelig er det også muligt at nøjes med at tage enkelte moduler. Fleksibiliteten betyder, at deltagerne ikke følger et fast hold, og at uddannelsesinstitutionen derfor ikke kan sammensætte et forløb med en tilsigtet progression og sammenhæng, sådan som det er kendetegnende for de to øvrige masteruddannelser i offentlig ledelse. Det andet særlige ved uddannelsen er den store betoning af, at uddannelsen skal muliggøre, at forskning og teori bringes i anvendelse, og at ledernes praksis udfordres og udvikles. Der er krav til uddannelsen om, at den skal tilstræbe en integration mellem udvikling af det personlige lederskab, lederens ledelsespraksis og lederens teoretiske forståelse. Prisen for den fleksible masteruddannelse er fastsat af udbyderne. Det har i perioden været muligt at få refunderet dele af udgifterne til deltagelsen på uddannelsen. Tilskuddet til deltagerbetalingen har udgjort kr. pr. ECTS-point. 1.2 Design og metode Evalueringen baserer sig både på en kvantitativ og kvalitativ metode til afdækning af de fem nævnte undersøgelsesaspekter. Den kvantitative analyse skal sikre en bred afdækning af deltagernes oplevelse af kvalitet, fleksibilitet, udbytte og effekt, mens de kvalitative interviews mere uddybende skal afdække de dimitteredes vurdering af uddannelsens kvalitet og ikke mindst effekten i forhold til egen ledelsespraksis. De kvantitative undersøgelsesmetoder er: Dataindsamling fra konsortierne. Data omhandler aktivitet og deltagerprofil. Spørgeskemaundersøgelse blandt igangværende deltagere på uddannelsen. Der er udsendt elektronisk spørgeskema til samtlige igangværende baseret på kontaktoplysninger fra konsortierne. Der er modtaget 827 svar fra igangværende - svarende til 54 pct. af de adspurgte. Undersøgelsen havde fokus på deltagernes oplevelse af fleksibilitet, læringsmiljø, kvalitet, vejledning og effekt. Spørgeskemabaseret undersøgelse blandt dimitterede. Der er sendt elektronisk spørgeskema til samtlige dimitterede baseret på kontaktoplysninger fra konsortierne. Der er modtaget 63 svar fra dimitterede - svarende til 70 pct. af de adspurgte. Undersøgelsen havde fokus på deltagernes oplevelse af fleksibilitet, læringsmiljø, kvalitet, vejledning og effekt. Til forskel fra de igangværende deltagere er der her spurgt mere detaljeret ind til udbytte og anvendelse af uddannelsen. 8

9 Spørgeskemaundersøgelse blandt nærmeste chef, lederkolleger og medarbejdere hos otte af de dimitterede, der er blevet interviewet. Undersøgelsen havde fokus på deltagernes oplevelse af, hvorvidt den pågældende dimitterede anvendte uddannelsen i sin ledelsespraksis. I alt har syv ledere, 13 lederkolleger og 13 medarbejdere deltaget. De kvalitative undersøgelsesmetoder omfatter. Interviews med 20 dimitterede fordelt mellem de to udbydere ni fra FMOL og 11 fra MPG. Interviewene har været semistrukturerede, og deltagerne er udvalgt på baggrund af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene har omhandlet uddannelsens kvalitet, fleksibilitetens betydning og udbytte og effekt af uddannelsen. Tre interviews med konsortierne. Der er blevet gennemført fokusgruppe- interviews med repræsentanter fra henholdsvis AU/SDU, CBS/KU og AAU. Interviewene har haft fokus på, hvordan udbyderne af uddannelsen lever op til fastlagte krav, og hvordan de vurderer det interne og eksterne samarbejde. Nedenfor er en nærmere beskrivelse af design og metodeanvendelse set i relation til analysen af de enkelte undersøgelsesaspekter. Analyse af aktivitet og deltagerprofil på uddannelsen Analysen af aktiviteten på uddannelsen bygger på de indsamlede data fra konsortierne, mens analysen af deltagernes profil bygger på både data fra konsortierne og fra spørgeskemaundersøgelsen blandt igangværende deltagere og dimitterede. Der er i forhold til deltagernes profil særligt fokus på sammenhæng mellem deltagernes uddannelse, sektortilknytning, lederniveau og ledelseserfaring. Analyse af uddannelsens kvalitet Analysen bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de igangværende deltagere og dimitterede samt de kvalitative interviews med 20 dimitterede. Analysen har fokus på oplevet kvalitet herunder kvaliteten af uddannelsens indhold, form og undervisere. Der ses på sammenhænge mellem deltagernes oplevelse af kvalitet og deres uddannelse, sektortilknytning, lederniveau, ledelseserfaring, og om de er igangværende/dimitteret. Analyse af fleksibilitetens betydning Denne analyse bygger ligeledes på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de igangværende deltagere, de dimitterede og de 20 kvalitative interviews med dimitterede. Der er fokus på deltagernes oplevelse af fleksibilitet, og hvilken betydning fleksibiliteten har for undervisningen og sammenhæng i uddannelsen. Ligesom ovenfor bliver der set på sammenhæng mellem deltagernes besvarelser og sammenhængen til uddannelse, sektortilknytning, lederniveau, ledelseserfaring, og om de er igangværende/dimitteret. Analyse af udbytte og effekt af uddannelsen Analysen skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen giver deltagerne et udbytte, og om dette udbytte bliver anvendt i egen ledelsespraksis. 9

10 Denne del baserer sig på empirisk materiale fra fire af de ovenstående undersøgelsesmetoder: Den spørgeskemabaserede undersøgelse blandt nuværende deltagere, hvor de bliver bedt om at tilkendegive graden af læring på udvalgte kompetencedimensioner. Kompetencedimensionerne er følgende 3 : - Offentlig ledelse: Politikfelter, interessenter, vilkår og handlemuligheder. - Ledelsesteoretisk og faglig kompetence: Analyse og anvendelse af ledelsesteorier og modeller. - Refleksiv kompetence: Iagttagelsesevne og refleksion over egne ledelsesvilkår og handlemuligheder. - Personaleledelse, personlig ledelsesstil og kommunikation: Bevidst brug af egen ledelsesstil til formidling, forventningsafstemning, skabelse af tillid og motivation af medarbejdere. - Ledelse, styring og eksekvering: Formulering af mål, omsætning af strategier og visioner til handling, gennemførelse af forandringer, sikring af brugerorientering, smidig og effektiv drift. - Personlig udviklingskompetence: Evnen til kontinuerligt at styrke og udvikle eget lederskab til andre ledelsesroller, øget kompleksitet og/eller i forhold til skærpede leverance- og proceskrav. Dernæst den spørgeskemabaserede undersøgelse blandt dimitterede, hvor de er blevet bedt om at tilkendegive graden af læring, og i hvor høj grad de anvender det lærte set i forhold til kompetencedimensionerne. De 20 semistrukturerede interviews med dimitterede, hvor de udvalgte er interviewet om deres vurdering af uddannelsens kvalitet og effekten i forhold til egen ledelsespraksis. Spørgeskemaundersøgelse blandt otte deltageres nærmeste leder, lederkolleger og medarbejdere, hvor de er blevet bedt om at vurdere effekten af uddannelsen set i forhold til lederens ledelsespraksis på udvalgte kompetencedimensioner svarende til den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Analyse af konsortiernes organisering af uddannelsen og deres oplevelse af det eksterne og interne samarbejde Denne analyse baserer sig på fokusinterviewene med repræsentanter fra de to konsortier. I metodeappendiks (Appendiks A) er evalueringsdesignet yderligere beskrevet. 1.3 Metodiske betragtninger vedrørende udbytte og effekt At iværksætte og udbyde en uddannelse må i sidste ende handle om at opnå en tilsigtet effekt i forhold til at skabe bedre ledere i den offentlige sektor. At evaluere udbytte og effekt er dog en kompleks øvelse, og der er derfor truffet nogle valg og afgrænsninger, som samtidig også afføder nogle betragtninger omkring, hvad der er muligt at sige noget om, og hvilke usikkerhedsfaktorer der er forbundet med det. For det første er der skelnet mellem udbytte og effekt. I denne skelnen ligger en forståelse af, at den enkelte deltager godt kan vurdere, at vedkommende har lært noget, men at det ikke er sikkert, at det lærte bliver bragt i anvendelse i vedkommendes ledelsespraksis. Med andre ord organisationen og den offentlige sektor får ikke gavn af det lærte. Denne skelnen er væsent- 3 For yderligere indsigt se appendiks, hvor der er yderligere metodebeskrivelse. 10

11 lig, fordi ønskerne og kravene til den fleksible masteruddannelse netop er, at den skal være praksisrettet, og at der skal være en integration mellem teori, udvikling af det personlige lederskab og lederens praksis. Uddannelsen skal således ikke blot være af erkendelsesmæssig karakter. Det udfordrende i denne skelnen er, at den kun lader sig gøre i praksis på et tentativt niveau. Det er ikke nødvendigvis meget klart, hvad man præcis bringer i anvendelse af det lærte, og hvordan man gør det. Ligesom det heller ikke nødvendigvis er tydeligt, om det er uddannelsen, der skaber bedre ledelsespraksis, eller om det er øget ledererfaring gennem de år, som uddannelsesforløbet står på. Til trods for at læring og anvendelse er komplekse processer, hvor det er svært entydigt at skelne mellem læring og anvendelse eller for den sags skyld at se en entydig årsag-virkning mellem de to dele, er undersøgelsen inspireret af den nedenstående noget mekaniske model i opbygningen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Det er den, fordi det også viser sig, at respondenterne kan svare på et tentativt plan, når det drejer sig om læring og anvendelse. I den kvalitative undersøgelsesdel er der til gengæld suppleret med mere nuancerede betragtninger omkring læring og anvendelse og kompleksiteten i dette. For det andet har vi afgrænset effekt til at handle om deltagernes ledelsespraksis og den umiddelbare virkning, som læringen har haft på lederens adfærd. Hvad denne ændrede adfærd i sidste ende bevirker i relation til organisationens ydelser, kvalitets- og ressourcemæssigt, ligger uden for denne evaluerings område. For det tredje er der i stor udstrækning blevet spurgt til deltagernes egen vurdering af udbytte og anvendelse af det lærte. Det kan naturligvis diskuteres, om deltagerne selv giver de rette vurderinger vedrørende læring og anvendelse om de enten er for positive eller for tilbageholdende med egne bedrifter. For at imødekomme denne eventuelle skævvridning er der i de 20 interviews spurgt grundigt ind til helt konkrete eksempler på anvendelse af det lærte for at få anskueliggjort anvendelse og effekt. Samtidig er dette suppleret med vurderinger fra 8 dimitteredes nærmeste chef, lederkolleger og/eller medarbejdere. Dette imødekommer ikke fuldstændigt tvivlen omkring deltagernes egen vurdering af læring og effekt, men det kan bruges som en umiddelbar indikator på, om deltagernes egne vurderinger er sammenfaldende med omgivelsernes oplevelse. Dermed er denne undersøgelsesdel styrket. Om deltagerne bliver bedre ledere i den offentlige sektor, er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt de lærer noget og bringer det i anvendelse. Det handler naturligvis også om, hvad de lærer, og hvad de bringer i anvendelse altså om det må anses som relevant for ledelse i den offentlige sektor. For at kunne håndtere dette aspekt i evalueringen har vi valgt at læne os op 11

12 ad de forskellige officielle beskrivelser af de kompetencer, som uddannelserne målrettes efter. 4 På baggrund af beskrivelsen af krav til den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse og de to uddannelsers studieordninger har vi udvalgt konkrete kompetencedimensioner og antaget, at netop denne læring og ændret lederadfærd på baggrund af dette må betyde, at deltagerne bliver bedre ledere i det offentlige. 4 Se appendiks, hvor studieordningerne for de to uddannelser er vedlagt. 12

13 2. Aktivitet på uddannelsen og deltagernes profil Dette kapitel omfatter først en gennemgang af de oplysninger om aktiviteten på henholdsvis FMOL og MPG i perioden 1. september 2009 til udgangen af 2012, som konsortierne har indsendt som led i evalueringen 5. Udviklingen i aktiviteten er i denne sammenhæng også interessant, fordi det kræver et vis tilslutning for at kunne gennemføre en uddannelse bygget op omkring fleksibelt udbud af fag med mange valgmuligheder. Herefter gives en beskrivelse af de studerendes profil, der både bygger på indsendte oplysninger fra konsortierne og på data fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt igangværende og dimitterede, der i alt omfatter 893 respondenter. Det interessante spørgsmål er, om der er skabt en bred deltagersammensætning i forhold til både sektortilknytning, branche, erfaring og ledelsesniveau? I forlængelse heraf præsenteres de årsager, som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har angivet som de væsentligste i forhold til deres valg af den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse. 2.1 Aktivitet på uddannelserne De indsendte data om aktiviteten viser den samme tendens i de to konsortier, nemlig at søgningen til uddannelsen er faldende, og at udviklingen i det samlede antal aktive studerende derfor er stagnerende. I figur 1 fremgår de indberettede tal fra konsortierne for antal optagede studerende i perioden 1. september 2009 (E09) til udgangen af efterårssemestret 2012 (E12) samt prognose for antal optagede studerende på forårssemestret 2013 (F13) for MPG (CBS/KU) og MPG (AAU). Figur 1: Udvikling i antal optagede studerende pr. semester på FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (AAU). Konsortiernes oplysninger. Figur 2: Udvikling i antal aktive studerende pr. semester på FMOL, MPG (CBS/KU og AAU). Konsortiernes oplysninger. Figur 1 viser, at der har været det samme optagelsesmønster i konsortierne. Der bliver optaget flere studerende på efterårssemestret end på forårssemestret. 5 Fra MPG har CBS/KU og AAU indsendt oplysninger særskilt, og de præsenteres derfor også særskilt. Data er i det følgende blevet sammenstillet. I appendiks fremgår den indsendte dokumentation fra henholdsvis SDU/AU, CBS/KU og AAU. 13

14 For FMOL har søgningen til uddannelsen gradvist været faldende siden starten i efteråret Sekretariatet for FMOL har i den forbindelse oplyst, at søgningen til uddannelsen nu er ved at finde det niveau, som de kender fra deres øvrige masteruddannelser. På MPG (CBS/KU) var tilslutningen stigende frem til forårssemestret 2011, hvorefter den begynder at falde. På MPG (AAU) ses der en svagt faldende søgning til uddannelsen siden starten i 2009 med undtagelse af efterårssemestret 2012, hvor den stiger i forhold til det forudgående efterårssemester. Konsortierne har oplyst, at det er få ansøgere, som bliver afvist. Konkret har MPG (CBS/KU) afvist 13 ansøgere i perioden fra efterårssemestret 2009 til efterårssemestret Herudover trækker et mindre antal deres ansøgning tilbage. Udviklingen i det samlede antal aktive studerende er stagnerende, jævnfør figur 2. Det faktum, at søgningen til uddannelsen har været faldende siden 2009 (FMOL) og foråret 2011 (MPG), må således betyde, at deltagerne er begyndt at tage længere tid om at gennemføre uddannelsen. MPG CBS/KU og MPG AAU forventer en samlet netto-afgang af studerende på forårssemestret I figur 3 ses aktiviteten målt i det samlede ECTS-forbrug pr. semester, som i forlængelse af ovenstående er stagnerende. Figur 3 : Samlet ECTS-forbrug pr. semester fordelt på FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (AAU). Konsortiernes oplysninger. Figur 4: Gns. antal ECTS pr. studerende pr. semester fordelt på FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (AAU). Konsortiernes oplysninger. Figur 4 viser, at det gennemsnitlige antal ECTS-point i begge konsortier ligger omkring otte pr. studerende pr. semester, hvilket også anvendes som faktor i konsortiernes prognosticering. Det gennemsnitlige antal ECTS-point på FMOL har været faldende gennem de sidste fire semestre fra 9, 2 i efterårssemestret 2010 til 7,6 i forårssemestret Uddannelsen svarer til 60 ECTS-point, hvilket betyder, at uddannelsen for den gennemsnitlige deltager tages over syv - otte semestre, dvs. fire år. 2.2 Hvilke offentlige ledere tager MPG/FMOL? Baseret på oplysninger fra konsortierne og fra spørgeskemaundersøgelsen beskrives profilen for de studerende på den fleksible masteruddannelse i forhold til køn, alder, sektor, uddannelse og branche. 14

15 Der tegnes et billede af erfarne deltagere i forhold til alder og erhvervserfaring med en bred sammensætning i forhold til sektortilhørsforhold og brancher. Køn Figur 5 viser et ensartet billede af kønsfordelingen på SDU/AU, CBS/KU og AAU, hvor omkring 60 pct. af de indskrevne i efteråret 2012 er kvinder. Figur 5: Kønsfordeling (pct.) på nuværende studerende på FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (AAU). Konsortiernes oplysninger. Alder og erfaring Figur 6 viser, at aldersfordelingen på deltagerne er relativt ensartet på tværs af konsortierne. Det kan konstateres, at mellem 50 og 60 pct. af de studerende er over 45 år. Gennemsnitsalderen er lidt lavere på MPG (CBS/KU). Figur 6: Aldersfordeling (pct.) på nuværende studerende på FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (Ålborg). Konsortiernes oplysninger. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at der er tale om ledere med stor erhvervserfaring. Figur 7 viser, at knap 70 pct. af de adspurgte har mere end 15 års erhvervserfaring. Figur 8 viser en stor spredning i, hvor mange års ledelseserfaring deltagerne har. Figur 7: Respondenternes erhvervserfaring i spørgeskemaundersøgelsen (N=893). Figur 8: Respondenternes ledelseserfaring i spørgeskemaundersøgelsen (N=893). 15

16 I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne bedt om at angive deres nuværende lederniveau, jævnfør figur pct. har ledelsesansvar for medarbejdere, 38 pct. er ledere for andre ledere, og 8 pct. er topledere. Der er 10 pct., som har angivet, at de ikke er formelle ledere. Figur 9: Respondenternes angivne ledelsesniveau i spørgeskemaundersøgelsen (N=893). Det er undersøgt, om der er forskel i ledelsesniveauet blandt dimitterede. Tallene kan indikere, at topledere og ledere for andre ledere i nogen udstrækning har været frontløbere på uddannelsen, idet de udgør 54 pct. af de dimitterede i forhold til 45 pct. af de igangværende. Det er ligeledes konstateret, at der ikke er forskel i erhvervs- og ledelseserfaring blandt de dimitterede i forhold til de igangværende. Den geografiske placering af deltagernes arbejdsplads Figurerne 10, 11 og 12 viser den geografiske placering af deltagernes arbejdsplads på henholdsvis FMOL, MPG (CBS/KU) og MPG (AAU) baseret på konsortiernes oplysninger. Figur 10: Den geografiske placering af arbejdsplads for nuværende studerende på FMOL. Konsortiernes oplysninger. Figur 11: Den geografiske placering af arbejdsplads for nuværende studerende på MPG (CBS/KU). Konsortiernes oplysninger. 16

17 Figur 12: Den geografiske placering af arbejdsplads for nuværende studerende på MPG (AAU). Konsortiernes oplysninger. Tallene indikerer, at deltagerne vælger den uddannelsesinstitution, der ligger tættest på deres arbejdsplads. 77 pct. af de studerende på MPG (CBS/KU) arbejder i Region Hovedstaden (heraf 58 pct. i Storkøbenhavn), 44 og 47 pct. arbejder henholdsvis i Region Syddanmark og Region Midt på FMOL (Odense og Århus), og 58 pct. af de studerende på MPG (AAU) arbejder i Region Nordjylland. Region Sjælland tegner sig for 19 pct. af deltagerne på MPG og 4 pct. af deltagerne på FMOL. Sektor og uddannelse Figur 13 og 14 viser opdelt på konsortier, hvilke sektorer henholdsvis dimitterede og igangværende kommer fra, baseret på konsortiernes egne data. Kommunerne udgør med gennemsnitligt 45 pct. den største afsender af de ledere som i øjeblikket er indskrevet med en lille spredning blandt udbyderne. De statslige ledere udgør mellem 13 pct. (FMOL) og 35 pct. (MPG CBS/KU) med et gennemsnit på 25 pct., og de regionale ledere udgør mellem 18 pct. (MPG CBS/KU) og 33 pct. (MPG AAU) med et gennemsnit på 22 pct. Hvis der alene ses på de dimitterede, har over 60 pct. kommunal tilknytning. Det kan også konstateres, at 10 pct. af de dimitterede kommer fra regionerne, men at deres andel på begge uddannelser som ovenfor nævnt er steget. Tabel 1 viser respondenternes sektortilknytning fordelt på uddannelse og i tabel 2 fordelt på lederniveau. Øvrige dækker halvoffentlig virksomhed, interesseorganisation og privat virksomhed. Det kan konstateres, at 49 pct. af deltagerne har en længerevarende uddannelse. 69 pct. af de studerende fra statslige arbejdspladser har en master, kandidat eller ph.d., mens det drejer sig om ca. 40 pct. hos deltagerne fra både kommune og regioner. Den største andel af topledere og ledere af andre ledere kommer fra kommunerne. Fra regionerne er 56 pct. ledere af medarbejdere mod 38 og 44 pct. af lederne fra henholdsvis kommuner og staten. 17

18 Ikke leder Leder Leder for andre ledere Topleder Hovedtotal Andet Bachelor/profe ssionsbachelor Diplomuddann else Master, kandidat, ph.d. Hovedtotal Figur 13: Fordeling af dimitterede på sektorer. Konsortiernes oplysninger. Figur 14: Fordeling af igangværende på sektorer. Konsortiernes oplysninger. Uddannelse Sektor Øvrige 7 11% 12 19% 8 13% 37 58% 64 7% Kommune 19 5% 87 21% % % % Region 9 5% 36 18% 70 36% 82 42% % Stat 11 5% 27 12% 32 14% % % Hovedtotal 46 5% % % % % Tabel 1: Fordeling af respondenter mellem sektor og uddannelse (antal og pct.) (N=893). Lederniveau Sektor Kommune 25 6% % % 43 11% % Region 29 15% % 57 29% 0 0% % Stat 33 15% 99 44% 79 35% 15 7% % Øvrige 11 17% 24 38% 19 30% 10 16% 64 7% Hovedtotal 98 11% % % 68 8% % Tabel 2: Fordeling af respondenter mellem sektor og lederniveau (antal og pct.) (N=893) 18

19 Fordeling på brancher Figur 15 og 16 viser den absolutte og procentvise fordeling på sektorer af de nuværende deltagere på uddannelse baseret på konsortiernes indberetninger. Figur 17 og 18 viser den procentvise fordeling af henholdsvis ditterede og igangværende deltagere fordelt på konsortierne. Figur 15: Fordeling af nuværende deltagere på brancher i absolutte tal. Konsortiernes oplysninger Figur 16: Procentvise fordeling af nuværende deltagere på brancher. Konsortiernes oplysninger. Figur 17: Fordeling af dimitterede i absolutte tal på beskæftigelsesområde. Konsortiernes oplysninger. Figur 18: Procentvise fordeling af igangværende på beskæftigelsesområde. Konsortiernes oplysninger. Tallene viser, at halvdelen af deltagerne kommer fra de tre sektorer sundhed, uddannelse og social med en fordeling på henholdsvis 23, 16 og 12 pct, og at sammensætningen af deltagernes brancher er relativt ensartet på tværs af konsortierne. 2.3 Årsager til deltagernes valg af MPG og FMOL Figur 19 angiver årsager til valget af MPG/FMOL på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, hvor respondenterne kunne afkrydse de væsentligste årsager til deres valg. Der tegnes et tydeligt billede af tre væsentlige årsager: Deltagerens forventning om fleksibilitet, som 77 pct. har angivet, forventning om at uddannelsen er særligt målrettet offentlige ledere med 72 pct., og endelig at uddannelsen giver mulighed for både at styrke faglige kompetencer og at gennemgå et personligt ledelsesmæssigt udviklingsforløb med 65 pct. Dette billede gælder uanset sektorbaggrund, ledelsesniveau-/erfaring og uddannelse, som der er krydstjekket for. 19

20 Figur 19: Respondenternes angivelse af årsager til valg af den fleksible masteruddannelse (N=893). Interviews med dimitterede betoner også fleksibilitetens væsentlighed: Jeg blev hurtigt færdig, men var aldrig startet på uddannelsen, hvis ikke der havde været fleksibilitet til at bruge længere tid. Det gav mig en vis ro i forhold til job og familie, at jeg kunne flekse, hvis der skete noget. Jeg valgte også på grund af fleksibiliteten, som gjorde det mere overskueligt. Nu tager jeg ét fag til at starte med der sker jo ikke noget ved at prøve". Arbejdsgivers præference for mulig fleksibilitet har ikke været så udslagsgivende 16 pct. har angivet dette som en væsentlig årsag. Når der krydstjekkes med deltagernes sektorbaggrund, kan det konstateres, at 22 pct. af deltagerne ansat i regionerne angiver dette som en væsentlig årsag mod 13 pct. af deltagerne fra staten og 16 pct. af deltagerne fra kommunerne. Muligheden for tilskud angiver 35 pct. af respondenterne som en væsentlig årsag. Når der krydstjekkes med deltagernes ledelsesniveau, ses det, at 29 pct. af toplederne angiver det som en væsentlig årsag mod 37 pct. af lederne. Hvis der alene ses på de dimitterede, angiver 54 pct. at tilskuddet har haft væsentlig betydning, hvilket også afspejler sig i de kvalitative interviews med dimitterede: Grunden til, at MPG blev bragt i spil fra organisationens side, var bl.a. tilskudsordningen. Det betød også noget for direktionens prioritering og støtte til min FMOL, at der var tilskud til masteruddannelsen. Muligheden for meritoverførelse har ikke haft væsentlig betydning for deltagernes valg 2 pct. har angivet det som en væsentlig årsag. 20

21 2.4 Delkonklusion Baseret på konsortiernes indsendte data om aktiviteten kan det konkluderes, at tendensen i begge konsortier er, at søgningen til uddannelsen er faldende, og at udviklingen i det samlede antal aktive studerende derfor er stagnerende. MPG CBS/KU og MPG AAU forventer en samlet netto-afgang af studerende på forårssemestret I begge konsortier ligger det gennemsnitlige antal ECTS-point omkring otte pr. studerende pr. semester, hvilket betyder, at uddannelsen for den gennemsnitlige studerende tages over syv - otte semestre, dvs. fire år. Følgende er karakteristisk for deltagerprofilen på uddannelsen: Flertallet er kvinder med stor erfaring: Over halvdelen af deltagerne er over 45 år, og næsten 70 pct. har 15 års erhvervserfaring. Der er stor spredning i forhold til, hvor meget ledelseserfaring deltagerne har, når de påbegynder uddannelsen. 49 pct. har en længerevarende uddannelse. 45 pct. af de nuværende deltagere kommer fra kommunerne, 25 pct. fra staten og 22 pct. fra regionerne. 3 brancher dækker halvdelen af deltagerne: 23 pct. af deltagerne arbejder i sundhedsområdet, 16 pct. i uddannelse og 12 pct. på socialområdet. Deltagerne vælger den uddannelsesinstitution, der ligger tættest på deres arbejdsplads. Der tegnes et tydeligt billede af tre væsentlige årsager til deltagernes valg af uddannelsen: Forventning om fleksibilitet, at den er særligt målrettet offentlige ledere og endelig muligheden for både at styrke faglige kompetencer og at gennemgå et personligt ledelsesmæssigt udviklingsforløb. 21

22 3. Deltagernes vurdering af uddannelsens kvalitet I det følgende præsenteres undersøgelsen af uddannelsens kvalitet, som det er oplevet af deltagerne i forhold til indhold, undervisningens form og relevans i forbindelse med praksis. I analysen inddrages både de kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelserne og de kvalitative data fra de semi-strukturerede interviews med 20 dimitterede. Der gives overblik over de kvantitative besvarelser med både antal og procentdele, og disse suppleres med udvalgte anonyme citater fra henholdsvis kommentarfelter i spørgeskemaer samt og i endnu højere grad med relevante udsagn fra de interviewede dimitterede. 3.1 Kvalitet i uddannelsens indhold Deltagerne er generelt tilfredse med uddannelsens indhold. Billedet er ensartet, når der kontrolleres for deltagernes sektorprofil og uddannelsesniveau. Er du overordnet set tilfreds med undervisningens indhold? Sektor Uddannelse Andet Halvoffentlig Interesseorganisation Kommune Privat Region Stat Hovedtotal Andet 4,3 5,0 4,2 4,1 4,3 4,2 Bachelor/professionsbachelor eller tilsvarende 4,3 3,5 4,0 4,1 4,0 4,1 4,0 4,1 Diplomuddannelse eller tilsvarende 3,8 3,5 4,1 4,1 3,9 4,0 Master, kandidat, ph.d. 3,9 3,4 4,0 4,1 3,7 3,9 4,0 4,0 Hovedtotal 4,0 3,5 4,0 4,1 3,7 4,0 4,0 4,0 Tabel 3: Gns. score for respondenternes tilfredshed med undervisningens indhold (på skala fra 1 5 (højest) fordelt på respondenternes uddannelse og sektortilknytning. (N=893) Som tabel 3 viser, ligger den gennemsnitlige totalscore på 4.0 på en skala fra 1 til 5 (5 højest), og at der er tale om en ensartet vurdering på tværs af sektortilhørsforhold og uddannelsesbaggrund 6. Udover sektor og uddannelsesniveau er det også konstateret, at der ikke er forskelle på deltagernes tilfredshed i forhold til ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau. 7 Til gengæld er der lidt forskelle på besvarelser fra igangværende og fra dimitterede, idet de dimitterede som gruppe gennemgående er mere tilfredse. For de igangværende er det 82 pct., der svarer, at de er tilfredse i meget høj grad eller i høj grad, og der er kun enkelte, der er tilfredse i mindre grad eller slet ikke tilfredse (3 pct.). For de dimitterede er det 93 pct., der er tilfredse enten i meget høj grad eller i høj grad, og ingen der er utilfredse (0 pct.). De kvalitative interviews blandt dimitterede viser også generel tilfredshed med undervisningens indhold, hvor mange specifikke valgfag nævnes af deltagerne. Et mere blandet billede konstateres til gengæld, når det drejer sig om de obligatoriske moduler, der beskæftiger sig med Det personlige lederskab (LFG, PUF for Østkonsortiets vedkommende og Det personlige lederskab for Vestkonsortiets vedkommende) 8 : 6 Respondenterne fra Privat, Halvoffentlig og Interesseorganisation er medtaget, men udgør et begrænset antal. 7 I appendiks fremgår de krydstabeller, som omtales i de følgende kapitler. 22

23 Der var for mange gentagelser i Det personlige lederskab. Vi tærskede rundt i før-leder-ting for meget. Og vi blev ikke udfordret nok. LFG-forløbet - Jeg forstod det ikke helt. Var lidt ukonkret...måske var vi for forskellige os deltagere. PUF: En del af det var rigtig godt - det gav en noget anden tilgang til problemløsning. PUF får kritiske kommentarer ift. det konkrete udbytte, men også for de relativt mange ressourcer, der skal bruges ikke mindst sammenholdt med det relativt lave antal ECTS-point, som modulerne berettigede til: PUF er meget tidskrævende i forhold til antal ECTS-point. Jeg brugte megen tid og kræfter. Men fik ikke så meget ud af det. Og det virkede ikke så afstemt. Østkonsortiet har været opmærksom på, at modulerne Det personlige lederskab ikke har levet op til alle deltagernes forventninger til indhold og form. Derfor er der sket en gradvis justering og skærpelse af konceptet 9. Ikke alle de dimitteredes kommentarer afspejler justeringerne, da disse ændringer først er sket sent eller efter de dimitteredes afslutning af studiet. Østkonsortiet påpeger bl.a., at det har været nyudviklede forløb, hvor udfordringen samtidig er den, at de skal være relevante for ledere, der har meget forskellige forudsætninger videns- og redskabsmæssigt. LFG vil være relevant for nogle og opleves banalt for andre, hvilket også afspejles i kommentarer fra de dimitterede: Jeg fik meget ud af LFG og PUF. Det fik betydning for min refleksion over mit eget lederskab. Og våbenskjoldet 10 har jeg som screen baggrund den dag i dag på min PC. Tænker dagligt over det. Nogle øvelser og opgaver var interessante nok i PUF, men andre ting faldt helt igennem. Fx at skulle tegne et billede af sit våbenskjold. Den er brugt meget allerede, og det kan ikke være state-of-the-art. Hos de igangværende er det endvidere undersøgt, om der er sammenhæng mellem, hvor langt man er på studiet og ens tilfredshed med undervisningens indhold ud fra tesen, at man undervejs får øget overblik, bedre tværgående forståelse og kan relatere fag mere til hinanden. Der kan konstateres en svag sammenhæng jo længere man er nået på studiet, jo mere tilfreds er man med undervisningens indhold. 8 LFG: Ledelsesfagligt Grundmodul; PUF: Personligt Udviklingsforløb. Begge er obligatoriske forløb, der målrettet arbejder med deltagernes lederskab og udvikling overfor konkrete ledelsesmæssige udfordringer. LFG anbefales som grundforløb fra studiets start, PUF løber over to semestre og tages efterfølgende. 9 Der henvises til kapitel Våbenskjoldet er et alment hyppigt anvendt redskab til struktureret refleksion og overblik over eget lederskab 23

24 3.2 Kvalitet i undervisningen Deltagerne har generelt oplevet tilfredshed med undervisernes evne og kapacitet til at gøre uddannelsen vedkommende og anvendelig i forhold til deres ledelsespraksis. Er du generelt tilfreds med undervisernes evne og kapacitet til at gøre uddannelsen vedkommende og anvendelig i forhold til din ledelsespraksis? Sektor Uddannelse Andet Halvoffentlig Interesseorganisation Kommune Privat Region Stat Hovedtotal Andet 4,2 5,0 3,9 4,2 4,2 4,1 Bachelor/professionsbachelor eller tilsvarende 4,3 3,0 4,0 4,0 5,0 4,1 3,9 4,0 Diplomuddannelse eller tilsvarende 3,7 3,5 4,0 4,0 3,9 4,0 Master, kandidat, ph.d. 3,8 3,5 4,1 3,9 3,7 3,8 3,9 3,9 Hovedtotal 3,9 3,5 4,1 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 Tabel4: Gns. score på respondenternes tilfredshed med undervisernes evne og kapacitet til at gøre uddannelsen vedkommende og anvendelig ift. ledelsespraksis (skala 1 5 (højest), fordelt på respondenternes uddannelse og sektortilknytning. Som tabel 4 viser, ligger den gennemsnitlige totalscore på 3.9 på en skala fra 1 til 5, og at dette billede gælder uanset deltagernes sektortilknytning og uddannelsesniveau. Udover sektor og uddannelsesniveau er det også undersøgt, hvorvidt der kan konstateres forskelle på deltagernes tilfredshed med underviserne i forhold til deltagernes ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau. Her er billedet også det samme på tværs uagtet erfaring og niveau. Der er en mindre forskel mellem igangværende og dimitterede på dette punkt med sidstnævnte som de mest positive. For de igangværende svarer 77 pct., at de er tilfredse enten i meget høj grad eller i høj grad, og for de dimitterede er det 89 pct. Ligeledes har deltagerne positivt konstateret, at underviserne har formået at bringe deltagernes praktiske ledelseserfaring i spil, jævnfør figur 20. Figur 20: Respondenternes vurdering af undervisernes evne til at bringe deltagernes ledelsespraksis i spil i undervisningen (N=893). 24

25 Det er undersøgt, hvorvidt der kan konstateres variation, når dette spørgsmål holdes op mod deltagernes sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau, hvilket ikke er tilfældet. De dimitterede er på dette punkt mere positive i forhold til igangværende. De igangværende svarer 63 pct., at dette er tilfældet i meget høj grad eller i høj grad (dog 31 pct. i nogen grad ) og for de dimitterede tilsvarende 78 pct. i meget høj grad eller i høj grad (og 21 pct. i nogen grad ). De kvalitative interviews med dimitterede bekræfter mønsteret: Underviserne er meget dygtige, vidende og engagerende. De udviste stor respekt for deltagernes praksis og brugte deres erfaringer aktivt i undervisningen. Det var åbne og kompetente undervisere. Fik også brugt den praktiske erfaring i lokalet. Man blev (som studerende) opmuntret hertil Underviserne fik givet udtryk for, at de også får noget den anden vej rundt til deres forskning og indsigt. De var entusiastiske. Deltagerne er også blevet spurgt, om selve undervisningsinstitutionerne har haft tilstrækkeligt fokus på at inddrage eksterne undervisere med ledelseserfaring i undervisningen, hvilket giver et blandet billede: 39 pct. har svaret i meget høj grad eller i høj grad, 35 pct. i nogen grad, 26 pct. i mindre grad eller slet ikke. De eksterne undervisere kan både bestå af de eksterne konsulenter, der har været tilknyttet undervisningsinstitutionerne, men også af gæsteforelæsere, der har holdt oplæg. For sidstnævntes vedkommende indikerer interviews med de dimitterede, at der har været tilfredshed med disse gæsteforelæsere i forhold til relevans og evne til at inspirere, og at de har fungeret i en positiv vekselvirkning med de øvrige undervisere. Østkonsortiet nævner, at de eksterne konsulenter tilknyttet som undervisere gennemgående har fået lidt lavere evalueringer end de faste undervisere, men det har ikke i nærværende undersøgelse kunnet konstateres, at det har haft noget med de eksterne underviseres ledelseserfaring (eller mangel på samme) at gøre. Ifølge Østkonsortiet har selve samspillet mellem interne undervisere og de eksterne konsulenter ikke fungeret gnidningsløst. Der har da også været justeringer i forhold til at få det mere integreret, men variation i forholdet eksterne konsulenter, eksterne gæsteforelæsere og faste undervisere har i alle tilfælde været inspirerende i forhold til nogen af deltagerne: Godt med afbræk og variation i studiet, fx var der en ekstern coach, der underviste i coaching, direktører, der kom og fortalte og interne kompetente undervisere. Vestkonsortiet har kørt mere opdelt i deres brug af eksterne konsulenter. Forløbet i forbindelse med Det personlige lederskab har været varetaget af konsulenterne alene uden interne undervisere. 25

26 Med enkelte undtagelser er der generelt tilbagemeldinger om det fordelagtige i kombinationen af erfarne deltagere og gode undervisere, hvor deltagerne også har kunnet mærke en ægte interesse og entusiasme fra undervisernes side: Der var generelt meget velkendt ledelsesstof, men modne studerende plus entusiastiske undervisere og forskere har gjort hele forskellen. Og videre: Underviserne har lyttet og udfordret, de arbejdede med tingene, gjorde det interessant og også rigtig godt nutidigt! Løftede ting fra hverdagen ind. Østkonsortiet nævner da også, at de har fokuseret meget på, at underviserne har været entusiastiske i forhold til at undervise på masterstudiet (de har bl.a. understøttet dette ved en årlig underviserdag ). De nævner da også, at dette er indfriet, ikke mindst da de kan konstatere, at stort set ingen af de faste undervisere har forladt masteruddannelsen efter opstarten. Vestkonsortiet har ligeledes vægtet og konstateret at underviserne er blevet oplevet som både dedikerede og engagerede. Der er endvidere undersøgt, hvorvidt undervisningen formår at skabe en tilfredsstillende kobling mellem teori og praksis. Den største del af deltagerne med 72 pct. finder, at dette er tilfældet de er tilfredse i enten i meget høj grad eller i høj grad. Dog er der en væsentlig del, der ikke er helt så afklarede, da 24 pct. svarer i nogen grad. Det er undersøgt, hvorvidt der kan konstateres variation, når dette spørgsmål holdes op mod deltagernes sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau, hvilket ikke er tilfældet. Dog har de dimitterede generelt højere tilfredshed med 88 pct., som er tilfredse i meget høj grad og i høj grad mod de igangværendes 70 pct. I de kvalitative interviews med dimitterede bliver det positive indtryk bekræftet: Forholdet mellem teori og praksis har været godt. Langt mest teori, men jeg har selv formået at omsætte det og det kræver uddannelsen, at man kan. Underviserne har været udmærkede til at inddrage studerendes erfaringer fx i aktuelle cases. 3.3 Delkonklusion Undersøgelsen viser en tydelig og gennemgående ensartet tilfredshed med undervisningens indhold hos deltagere uanset deres sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring eller nuværende ledelsesniveau. Til gengæld er de dimitterede lidt mere overordnet tilfredse med indhold end de igangværende, og for sidstnævnte gælder, at de er en anelse mere tilfredse, jo længere de er nået i studiet. Selvom tilfredsheden generelt er høj, er der blandede kvalitative kommentarer om indholdet i de obligatoriske forløb om personligt lederskab. Hos deltagerne er der generelt tilfredshed med undervisningens form, afveksling, relevans og evne til at koble teori og praksis. Dette går igen hos alle deltagerne uanset sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og ledelsesniveau. Det konstateres dog samtidig, at de dimitterede svarer mere positivt end de igangværende, og at de igangværende med højere studieanciennitet svarer mere positivt end de nystartede. 26

27 4. Deltagernes vurdering af fleksibilitet I dette kapitel undersøges i dybden, om uddannelsen opleves som fleksibel, og hvad denne fleksibilitet betyder for deltagerne. 4.1 Hvad har vægtet mest ved fleksibilitet på uddannelsen? Forventningen om høj fleksibilitet har som tidligere nævnt haft stor indflydelse på deltagernes valg af uddannelsen (jfr. afsnit 2.2). Figur 21 illustrerer, hvad der har vægtet mest undervejs for deltagerne. Figur 21: Respondenternes vægtning ift. fleksibilitet (N=893). Muligheden for at gennemføre uddannelsen over en længere periode har betydet mest med 78 pct., Muligheden for at sammensætte rækkefølge på moduler næstmest med 72 pct. og herefter Muligheden for at tage enkeltmoduler med 49 pct. Alle disse muligheder er betydningsfulde for deltagerne som gruppe. Til gengæld vægter Muligheden for at vælge fag fra andre uddannelsesinstitutioner ikke meget med 10 pct. Det er undersøgt, hvorvidt der kan konstateres variation, når dette spørgsmål holdes op mod deltagernes sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau. For de kommunalt ansatte betyder muligheden for at sammensætte rækkefølgen af moduler mere, end den gør for de regionalt og statsligt ansatte: 77 pct. (kommune) og henholdsvis 67 pct. (region) og 68 pct. (stat). Samme mulighed betyder mere for deltagere med kortere/mellemlang uddannelse (79/80 pct.) end for deltagere med lang uddannelse (64 pct.). Sidstnævnte gruppe vægter til gengæld muligheden for at tage enkeltmoduler højere. De igangværende vægter med 81 pct. muligheden for at tage uddannelsen over en længere periode højere end de dimitterede (41 pct.). Til det resultat hører, at de dimitterede vurderer fleksibiliteten retrospektivt og samtidig har prioriteret at få uddannelsen forholdsmæssigt hurtigt afsluttet. Interviews med dimitterede peger også på, at fleksibiliteten blev udnyttet både i forhold til rækkefølgen og valg af enkeltfag: 27

28 Jeg sammensatte rækkefølgen på moduler, tog også fag på KU (vedkommende studerede primært i Ålborg regi). Jeg brugte fleksibilitet bl.a. til at vælge fag efter interesse og brugte derfor også ekstra tid på at køre til Århus snarere end Odense. Flere af deltagerne nævner, at det har været en markant fordel at kunne tage enkeltfag, der supplerede deres uddannelsesmæssige udgangspunkt. Fleksibiliteten har givet mulighed for at tage enkeltfag, hvor de manglede noget og bidraget positivt til at fylde huller. 4.2 Oplevet fleksibilitet Deltagerne svarer generelt, at den oplevede fleksibilitet har levet op til forhåndsforventningerne (86 pct. i meget høj grad eller i høj grad ), jævnfør figur 22. Figur 22: Respondenternes vurdering af om fleksibiliteten har levet op til forventningerne (N=893). Den positive vurdering gælder uanset deltagernes sektorprofil og uddannelsesniveau, jævnfør tabel 5. Har den oplevede fleksibilitet stået mål med forhåndsforventningerne? (gennemsnit) Sektor Uddannelse Andet Halvoffentlig Interesseorganisation Kommune Privat Region Stat Hovedtotal Andet 3,7 5,0 4,5 4,6 4,3 4,3 Bachelor/professionsbachelor eller tilsvarende 4,5 4,0 4,0 4,2 5,0 4,2 4,0 4,2 Diplomuddannelse eller tilsvarende 4,2 4,0 4,3 4,3 4,2 4,3 Master, kandidat, ph.d. 4,4 4,1 4,6 4,1 4,3 4,1 4,2 4,2 Hovedtotal 4,3 4,2 4,5 4,2 4,4 4,2 4,2 4,2 Tabel 5: Gns. score på respondenternes vurdering af den oplevede fleksibilitet ift. forhåndsforventninger (skala 1 5 (højest)) fordelt på respondenternes uddannelse og sektor. Det er også konstateret, at der ikke er forskelle på deltagernes tilfredshed i forhold til ledelseserfaring og ledelsesniveau. 28

29 At fleksibiliteten kan udmøntes i praksis bekræftes af de kvalitative interviews med dimitterede: Det fleksible betyder, at man kan stemme med fødderne. Hvis en underviser ikke har været god, hvilket de fleste dog var, kunne man lade være med at tage disse ting. Jeg brugte den (fleksibiliteten), tog fx også flere fag end jeg oprindeligt havde forestillet mig. 4.3 Fleksibilitet og netværk I kvalitative interviews og i spørgeskemaets fritekstkommentarer peger deltagerne på, at mulighederne for at indgå i netværk kan være begrænsede. Ikke mindst da fleksibiliteten i praksis betyder, at man ikke har samme tilhørsforhold til et hold eller en gruppe over længere tid, og derfor ikke får etableret relationer på samme måde, som hvis dette var tilfældet. Figur 23 illustrerer deltagernes netværksaktivitet, prioritering og endelig, hvorvidt undervisningen lægger op hertil. Figur 23: Respondenternes vurdering af netværksaktivitet og prioritering (N=893). Som det ses i figuren, er der tale om en forholdsmæssig lav vurdering, når det drejer sig om netværk som en del af uddannelsen. Samtidig er der sammenfald mellem henholdsvis netværksaktivitet, prioritering af netværk og på, om det opleves, at undervisningen lægger op til netværksdannelse. Det er konstateret, at der ikke er variation i vurderingerne i forhold til deltagernes sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau. De dimitterede har dog i højere grad indgået i netværk end de igangværende (28 pct. i meget høj grad eller i høj grad holdt op mod 9 pct. for de igangværende). De kvalitative interviews med dimitterede viser, at de kan se værdien af netværk i forbindelse med studiet, uanset hvor meget netværksaktivitet de har haft i praksis. For flere dimitterede har deres netværksaktivitet haft vanskelige vilkår som konsekvens af en travl kalender med intensivt arbejde sideløbende med studierne. Det kan generelt pege på, at flere deltagere har interessen for netværk end det antal, der vælger at prioritere netværk under studiet. 29

30 For de igangværende er det undersøgt, om der er forskel på, hvor langt man er i studiet sammenholdt med, i hvor høj grad man indgår i netværk. Der konstateres ikke nogen tydelig forskel. Forløbene i regi af LFG og PUF sigter (også) mod at være netværksfremmende, men det er meget individuelt, hvorledes de studerende er orienteret mod og benytter sig af dette. Fritekstkommentarer i spørgeskemaundersøgelsen understreger også, at fleksibiliteten kan vanskeliggøre opbygning af personlige relationer. Når uddannelsen er så fleksibel, som den er, og man sammensætter sine studier individuelt, så er det svært at få et nært forhold til studerende fra fag til fag. Der peges gentagne gange på netværksmæssige omkostninger i form af begrænset samhørighed med andre studerende. Herudover er der heller ikke en fast forankring til undervisere, da disse er skiftende. En konsekvens er for nogle, at der ikke er netværk efter studierne. Fleksibiliteten har medført, at det kan være et meget ensomt forløb. Den støtte og det sammenhold, der opstår i en gruppe, der har samme mål, har jeg savnet, specielt nu hvor jeg skal til at skrive masterafhandling. Det er svært at få netværk under den fleksible master. Det vil ellers være et godt sted at fortsætte sin læring og styrke anvendelsen af uddannelsen. Der er ikke etableret et netværk i relation til min uddannelse, som holder efter afslutningen af min uddannelse. 4.4 Fleksibilitet og deltagernes mangfoldighed Kommentarer fra de kvalitative interviews peger på, at fleksibiliteten kan medføre fordele ved at deltage på forskellige hold. Fordele kan være eksponering af mange forskellige problemstillinger og cases, der muliggøres ved de mange forskellige deltagere, der igen har en flerhed af erfaringer. Dette forudsætter naturligvis, at underviserne kan facilitere det, hvilket undersøgelsen bekræfter, at de i vid udstrækning gør. I den kvantitative undersøgelse peger 82 pct. af deltagerne på, at der er fordele ved, at de studerende kommer med forskellig baggrund. Når dette spørgsmål holdes op mod deltagernes uddannelsesniveau, kan det konstateres, at de kort og mellemlangt uddannede er endnu mere positive i denne sammenhæng end dem med de lange uddannelser. Herudover er der ingen større variation mellem deltagernes besvarelser, når de holdes op mod eventuel sammenhæng med sektor, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau. Vedrørende dette spørgsmål er der forskelle mellem dimitterede og igangværende. Blandt de igangværende er det 82 pct., der i meget høj grad eller i høj grad mener, at det er en fordel, at deltagerne kommer med forskellige professionelle baggrunde, mens det hos de dimitterede er 97 pct. 30

31 Blandt leverandørerne i Vestkonsortiet nævnes også, at det er en fordel med undervisning i grupper med blandede fagprofessioner. Det betyder, at det ikke er gratis for deltagerne at sige noget indforstået set i forhold til den pågældendes faggruppe, forstået på den måde, at de udfordrer hinandens grundlæggende antagelser deltagerne imellem. I forhold til om det er en fordel at være skiftende deltagere undervejs i uddannelsen, er 37 pct. af deltagerne positive i meget høj grad eller i høj grad, 42 pct. svarer i nogen grad og 22 pct. i mindre grad eller slet ikke. Der er med andre ord markant spredning på dette spørgsmål. Når man holder op mod henholdsvis sektor, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og ledelsesniveau, er der ikke markante forskelle i svarmønsteret. Dog er der en svag tendens til, at besvarelserne bliver mere positive på dette punkt, jo tungere ledelsesniveau deltagerne besidder. 4.5 Fleksibilitet, den røde tråd og vejledning De fleste deltagere har påskønnet fleksibiliteten og friheden i at kunne sammensætte deres uddannelse selv, men flere har også nævnt, at det har haft en konsekvens i form af ekstra krav om at skabe en sammenhæng og rød tråd i uddannelsen. For nogen har det betydet ekstra behov for vejledning, da de har haft svært ved at sætte sig ind i og overskue, hvad der for dem ville være det optimale forløb, den optimale røde tråd : Det var svært at overskue, og det var svært at vide på forhånd, hvad fagene reelt indeholdt. Der var manglende helhed i uddannelsen. - fagene var ikke koordineret. For deltagerne oplevede 33 pct. i meget høj grad eller i høj grad, at de kunne få tilstrækkelig vejledning før uddannelsesstart fra undervisningsinstitutionens side, 41 pct. i nogen grad. I den samlede deltagergruppe er de dimitterede forholdsmæssigt lidt mere positive. De kan have været mere målrettet i deres planlægning (de har færdiggjort deres uddannelse forholdsmæssigt hurtigt) og dermed mere effektive i at skabe overblik og proaktivt søge vejledning: Henholdsvis 43 pct. i meget høj grad eller i høj grad og 35 pct. i nogen grad. For vejledning undervejs er billedet tæt på det samme for deltagerne 33 pct. mener, at der har været tilstrækkeligt fokus i meget høj grad eller i høj grad og 40 pct. i nogen grad. Man kan også vende betragtningen og konstatere, at næsten 70 pct. kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med vejledning forud og undervejs, jævnfør figur 24. Figur 24: Respondenternes vurdering af, om de har fået tilstrækkelig vejledning (N=893). 31

32 Når der undersøges for variation i besvarelsen i forhold til sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og nuværende ledelsesniveau, kan det konstateres, at de bachelor-/ professionsbachelor-uddannede er lidt mindre positive i deres vurdering både hvad angår vejledning forud og undervejs sammenholdt med de øvrigt uddannede deltagere. En del af de interviewede mener, at der kunne have været mere fokus på vejledning fra undervisningsinstitutionernes side. Behovet for vejledning har været forskelligt: Deltagere mener, at der fx kan være behov for vejledning i forhold til enkeltmoduler, studiets sammensætning og rækkefølge, forventningerne til eksamen, masterafhandlingsarbejdet og endelig en information om, at det overhovedet var og er muligt at få individuel vejledning. Følgende udsagn er typiske: Jeg var slet ikke bevidst om, at der var vejledning for os overhovedet. Det skiltes der ikke med! Der er for lidt vejledning i, hvordan man sammensætter det ideelle forløb. Der bør gives individuel vejledning. Der er for lidt information om, hvad de enkelte moduler reelt indeholder. Svært for studerende at skabe sammenhæng. Informationerne på hjemmesiden er for spredte. Få studievejledningen tættere på! De er søde og hjælpsomme hos studievejledningen! Men jeg har savnet en strategi for og information om, hvordan man kunne bruge vejledning. 4.6 Delkonklusion De mest betydningsfulde elementer i fleksibiliteten har for deltagerne været muligheden for at tage uddannelsen over en længere periode, muligheden for at sammensætte rækkefølgen på moduler samt endelig muligheden for at tage enkeltmoduler/fag. Der er mindre variationer afhængig af, om der er tale om besvarelser fra kommunalt ansatte og de øvrige sektorer eller dimitterede og igangværende studerende. Den oplevede fleksibilitet har levet op til forhåndsforventningerne på tværs af den samlede deltagergruppe. En omkostning ved fleksibilitet, som den praktiseres i dag, er, at kun forholdsmæssigt få deltagere prioriterer og indgår i netværk. Undersøgelsen viser også, at uddannelsen kun i begrænset grad stimulerer netværk mellem deltagerne. Deltagerne ser fordele i, at den samlede deltagergruppe er alsidig, da det giver mulighed for inspiration og erfaringsudveksling fra mange sider og vinkler. I besvarelserne konstateres et yderligere behov for vejledning, når det for deltagerne drejer sig om at skabe sig overblik og en rød tråd gennem uddannelsen. Dette behov har dog varieret fra deltager til deltager. Samtidig har ikke alle deltagere haft nok indsigt eller erkendelse på forhånd til at kunne identificere eget behov for vejledning. 32

33 5. Læring og effekt I det følgende kapitel ser vi nærmere på uddannelsens ønskede effekt i forhold til at gøre deltagerne til bedre offentlige ledere. Afsnit udgør den kvantitative analyse af udbytte og effekt på grundlag af samtlige deltageres besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, hvorefter afsnit omfatter en mere dybdegående analyse i forhold til de dimitterede baseret på både kvantitativ og kvalitativ analyse. 5.1 Oplevet effekt på egen ledelsespraksis Sammenlagt er det 65 pct., der vurderer, at uddannelsen har haft en oplevet effekt på egen ledelsespraksis i meget høj grad eller i høj grad og 29 pct. i nogen grad, jævnfør figur 25. Figur 25: Uddannelsens selvoplevede effekt på egen ledelsespraksis (N=893). Det kan argumenteres, at det generelt er en positiv vurdering, når ca. to tredjedele er positive, og ca. en tredjedel anerkender, at der i nogen grad har været en oplevet effekt. 6 pct. mener, at der slet ikke eller i mindre grad er en vurderet effekt. En hypotese kan være, at vurderingen er mere positiv, jo længere man er i studiet/eller dimitteret, da læringen bliver endnu mere fuldstændig og forankret og får endnu flere muligheder for at virke. De dimitterede er i spørgeskemaundersøgelsen mere positive end igangværende: 89 pct. svarer i meget høj grad eller i høj grad, når de bliver spurgt til effekten, hvor tilsvarende tal for igangværende er 63 pct. For de igangværende kan det også konstateres, at jo længere man er fremme i studiet, jo mere vurderer man, at den uddannelse og læring, man har haft hidtil, har haft en effekt på egen ledelsespraksis. 33

34 Betydning af sektortilknytning og uddannelsesniveau er analyseret, jævnfør tabel 6. Vurderer du, at uddannelsen og den læring, du har opnået hidtil, har haft effekt på din ledelsespraksis? Sektor Uddannelse Andet Halvoffentlig Interesseorganisation Kommune Privat Region Stat Hovedtotal Andet 4,0 5,0 3,8 4,3 4,2 4,0 Bachelor/professionsbachelor eller tilsvarende 4,0 3,5 4,0 3,9 3,0 3,6 3,6 3,8 Diplomuddannelse eller tilsvarende 4,0 3,5 3,9 3,8 3,5 3,8 Master, kandidat, ph.d. 3,5 3,1 3,9 3,7 3,0 3,6 3,6 3,6 Hovedtotal 3,8 3,4 3,9 3,8 3,0 3,7 3,6 3,7 Tabel 6: Gns. score på respondenternes vurdering af effekt på ledelsespraksis (skala 1 5 (højest)) fordelt på respondenternes uddannelse og sektor (N=893). Som det ses, ligger den gennemsnitlige totalscore på 3.7 på en 5-skala. I forhold til sektortilknytning og uddannelsesniveau er der kun små udsving. Det er også konstateret, at der ikke er variation i forhold til ledelseserfaring og ledelsesniveau. Deltagerne har generelt vurderet, at de har prioriteret uddannelsen med hensyn til indsats og tidsforbrug, samt at deres tidsforbrug har været tilstrækkeligt til at få udbytte heraf. Der er i den forbindelse konstateret, at der er positiv sammenhæng mellem de deltagere, der har prioriteret uddannelsen i meget høj grad eller i høj grad og dem, som har vurderet den største positive effekt på egen ledelsespraksis. 5.2 Hvilke kompetencer er styrket? Deltagerne er i den kvantitative undersøgelse blevet spurgt, hvor de har oplevet at styrke deres kompetencer. Figur 26: Respondenternes angivelse af, hvilke fagområder der er styrket (kan angive flere områder) (N=893). Som figur 26 illustrerer, er det kun styring og eksekvering, der ligger forholdsmæssigt lavt i deltagernes besvarelser med 19 pct. Ellers har deltagerne vurderet de øvrige svarmuligheder forholdsmæssigt højt. Mest tydeligt på ledelsesteoretisk og faglig kompetence (analyse og anvendelse af ledelsesteorier og modeller) med 62 pct., refleksiv kompetence med 61 pct. og personlig udvikling af eget lederskab med 59 pct. 34

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

Ansøgningsskema for igangværende studerende

Ansøgningsskema for igangværende studerende Ansøgningsskema for igangværende studerende Ansøgningsfrist 1. november 2015 København, forår 2016 Med forbehold for ændringer 1 Vejledning til ansøgningsskemaet for igangværende studerende Ansøgningsskemaet

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Ansøgningsskema for nye studerende

Ansøgningsskema for nye studerende Ansøgningsskema for nye studerende Ansøgningsfrist 1. maj 2015 København, efterår 2015 Med forbehold for ændringer 1 Vejledning til ansøgningsskemaet for nye studerende Ansøgningsskemaet til MPG er præget

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Formål, indhold og praktiske oplysninger. Udgivet af Personalestyrelsen, januar 2009

Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Formål, indhold og praktiske oplysninger. Udgivet af Personalestyrelsen, januar 2009 Ny fleksibel m asteruddannelse i offentlig ledelse For m ål, indhold og pr aktiske oplysninger Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Formål, indhold og praktiske oplysninger Udgivet af Personalestyrelsen,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Indstilling. Styrket lederuddannelse i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Styrket lederuddannelse i Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. april 2009 Styrket lederuddannelse i Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling igangsætter Den Offentlige Lederuddannelse (herefter

Læs mere

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelser af informanterne

Bilag 1: Beskrivelser af informanterne Bilag 1: Beskrivelser af informanterne Nedenstående beskrivelser, af informanterne, bygger på interviewempirien. Oplysningerne er hentet fra de interviewpassager, hvori informanterne bedes fortælle om

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb

Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb Ansøgningsskema til vejledningsforløb med henblik på uddannelsesplan for masteruddannelse som fleksibelt forløb Læs medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Skemaet udfyldes

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere