DE SØNDERJYSKE SYGEHUSE

Transkript

1 Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S DE SØNDERJYSKE SYGEHUSE KAPACITETS-, FUNKTIONALITETS- OG BYGNINGSANALYSE FEBRUAR 2006

2

3 Indhold Kontaktoplysninger Kontaktoplysninger Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S Kriegersvej Århus C Telefon: Telefax: Kontaktpersoner Jørn Held Telefon direkte: Mobil telefon: jh@cfmoller.com Peter Werling Telefon direkte: Mobil telefon: pw@cfmoller.com Indhold Resumé Baggrund og kommissorium Funktioner på De Sønderjyske Sygehuse i en fremtidig regionsstruktur Sengekapacitet og patienttal Ambulant kapacitet og dagbehandling Operationskapacitet, opvågnings- og intensivsenge, fødestuekapacitet og billeddiagnostisk kapacitet. 11 Fremtidigt kapacitets- og arealbehov på sygehusenhederne Sønderborg Sygehus Bygningsbeskrivelse Situationsplan Funktionsdiagrammer Logistik Eksisterende og fremtidige forhold Aabenraa Sygehus Bygningsbeskrivelse Situationsplan Funktionsdiagrammer Logistik Perspektiver Arealer, økonomi og tidsfølgeplan De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

4

5 Resumé Baggrund og kommissorium Resumé Region Syddanmark overtager ansvaret for sygehusene, når den nye kommunalreform træder i kraft 1. januar Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til De Sønderjyske Sygehuses forberedelser til de ændrede vilkår for sygehusdriften. Rapporten rummer en analyse af kapacitet og funktionalitet på sygehusene. Analysen fører frem til en anbefaling af, at der i et 10-års perspektiv reduceres med ca. 100 senge. De fysiske rammer for sengeafsnittene må renoveres og udbygges for at opfylde Arbejdstilsynets krav og for at leve op til en tidssvarende standard, som findes eller er ved at blive indført på de øvrige sygehuse i regionen. Der er også behov for at udbygge kapaciteten for ambulant behandling. Sygehusfunktionerne bør samles i større enheder for at skabe bedre muligheder for at sænke omkostningsniveauet og sikre en god faglig standard i sygehusbehandlingen. Det anbefales derfor på længere sigt at koncentrere de sønderjyske sygehusfunktioner på to enheder: Aabenraa Sygehus og Sønderborg Sygehus. På Aabenraa Sygehus er der først og fremmest behov for at udbygge kapaciteten i medicinsk afdeling. Det mest rationelle er at nyopføre sygehusets sengeafsnit med en fremtidig kapacitet på godt 200 senge og at udnytte de eksisterende, ikke tidssvarende sengeafsnit til ambulatorier og dagbehandling. På Sønderborg Sygehus er der en god bygningsmæssig grundstruktur for en nogenlunde uændret sengekapacitet på godt 300 senge, men der er behov for at udvide de fysiske rammer for at opnå en nutidig standard og for at indfri Arbejdstilsynets krav. Det anbefales derfor at binde sygehusets fire sengetårne sammen bygningsmæssigt. Det giver mulighed for at skabe driftsøkonomisk rationelle sengeafsnit og fastholde den gode logistik i sygehuset. Det giver samtidig mulighed for på sigt at overflytte patientafdelingerne fra de gamle røde bygninger til det nyere byggeri. Strategien frigør en betydelig bygningsmasse. Der er flere steder et væsentligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb (bl.a. på Haderslev Sygehus), og den skitserede strategi betyder, at investeringsmidlerne kan koncentreres på Aabenraa og Sønderborg sygehuse. Strategien giver samtidig de bedste vilkår for en omkostningseffektiv sygehusdrift. Lokalfunktioner for de nordligste kommuner vil fremover blive varetaget af Kolding Sygehus og Sydvestjysk Sygehus Esbjerg som følge af kommunesammenlægningerne. Tidsmæssigt kan de bygningsmæssige ændringer gennemføres i 3 faser: Fase 1: På Sønderborg Sygehus gennemføres flere mindre bygningsmæssige ændringer, der giver mulighed for at samle fødsler og gynækologiske heldøgnsindlæggelser i forbindelse med et morbarn center. Den medicinske heldøgnsfunktion overflyttes fra Tønder Sygehus. Der etableres en fælles apoteksfunktion for De Sønderjyske Sygehuse på Sønderborg Sygehus. Disse ændringer vil alle bidrage til en nødvendig reduktion af sygehusenes driftsomkostninger.. Fase 2: På Aabenraa Sygehus nyopføres en sengebygning med alle sygehusets sengepladser. De eksisterende sengefløje omdisponeres til den nødvendige udvidelse af kapaciteten til ambulant behandling og dagbehandling.. Fase 3: På Sønderborg Sygehus nyopføres forbindelsesbygninger mellem sengetårnene, så de eksisterende sengeafsnit kan omdisponeres til mere rationelle størrelser, den ambulante kapacitet kan udbygges og patientafdelingerne overflyttes fra det gamle byggeri. Baggrund og kommissorium Den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar Amterne afløses af fem store regioner, der primært skal administrere sygehusvæsenet. Sønderjyllands Amt vil indgå i Region Syddanmark sammen med Ribe Amt, Fyns Amt og en stor del af Vejle Amt. Kommunalreformen vil givetvis medføre ændringer i forhold til den strukturplan for sygehusene, der er gældende i Sønderjyllands Amt i dag. Den gældende strukturplan har tillige vist sig at rumme nogle uhensigtsmæssigheder. Sygehusdirektøren har derfor taget initiativ til, med bistand fra Arkitektfirmaet C. F. Møller, at foretage en overordnet vurdering af de forventede aktiviteter og kapaciteter for det fremtidige optageområde. Samtidig er der lavet en overordnet gennemgang af de eksisterende lokaliteter og udarbejdet forslag til, hvordan kapaciteten skal struktureres, når der alene tages driftsmæssige og faglige hensyn. I dette arbejde indgår en systematisk beregning af kapacitets- og arealbehov for sygehusfunktionerne med udgangspunkt i standarden for nyere dansk sygehusbyggeri. På grundlag heraf skitseres, hvilke bygningsmæssige ændringer der vil være nødvendige. Analysen skal alene sikre, at sygehusene i Sønderjyllands Amt er forberedt til de forhandlinger, der skal foregå i forbindelse med strukturreformens gennemførelse. Sideløbende med analysen har sygehusdirektionen drøftet en økonomisk tilpasning med besparelser i sygehusenes driftsudgifter. Det har derfor været et ønske, at strukturændringerne kan bidrage til den økonomiske tilpasning, delvis også på kort sigt. Analysearbejdet er gennemført i perioden november 2005 januar Undervejs har der været holdt regelmæssige møder mellem sygehusenes direktion, der har fungeret som styregruppe, og konsulenterne fra Arkitektfirmaet C. F. Møller. De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

6 Samlet sengedagsforbrug på de sønderjyske sygehuse for hver kommune for basisåret. Funktioner på De Sønderjyske Sygehuse i en fremtidig regionsstruktur Indlæggelser i basisåret fordelt på sygehusene i Haderslev (blå), Sønderborg (rød), Tønder (gul) og Aabenraa (grøn). Samlet sengedagsforbrug på De Sønderjyske Sygehuse for hver kommune for basisåret. Skærbæk Bredebro Højer Tønder Gram Rødding Indlæggelser i basisåret fordelt på sygehusene i Haderslev (blå), Sønderborg (rød), Tønder (gul) og Aabenraa (grøn) Vojens Nørre Rangstrup Løgumkloster 7158 Rødekro Tinglev 4683 Bov Christiansfeld Aabenraa Lundtoft Gråsten Haderslev Sundeved Broager Nordborg Augustenborg Sydals Funktioner på De Sønderjyske Sygehuse i en fremtidig regionsstruktur Når De Sønderjyske Sygehuse indgår i den kommende syddanske region, vil nogle af de nuværende vilkår ændre sig. Kommunesammenlægninger betyder, at indbyggere i amtets nordøstlige del (Christiansfeld) får Kolding Sygehus som lokalsygehus i stedet for Haderslev Sygehus. Tilsvarende vil nogle indbyggere mod nordvest få Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg som lokalsygehus. Basisfunktioner vil fortsat skulle udføres på De Sønderjyske Sygehuse for de indbyggere, som har disse sygehuse som nærsygehuse. Men man må forvente, at specialbehandlinger samles (f.eks. inden for karkirurgi, mammakirurgi og plastikkirurgi), også på tværs af de nuværende amtsgrænser, for at sikre og styrke kvaliteten. Her er det ønskeligt, at De Sønderjyske Sygehuse fortsat bevarer og udbygger nogle specialfunktioner (fyrtårne) både for at gøre sygehusene attraktive i servicetilbuddet til befolkningen og for at kunne fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Man må forvente, at sygehusene i regionen fremover skal leve op til ensartede krav med hensyn til omkostningsniveau. De Sønderjyske Sygehuse har ifølge sygehusenes og forvaltningens beregninger behov for at tilpasse økonomien til et lavere omkostningsniveau. Funktionsfordelingen på sygehusene skal give de bedste betingelser for at reducere omkostningsniveauet og samtidig sikre en god faglig kvalitet i patientbehandlingen. To sygehusenheder Det væsentligste for et omkostningseffektivt sygehusvæsen er, at døgnfunktioner og beredskaber bliver samlet. Det giver både mulighed for besparelser i de kliniske afdelinger (aktuelt medicin og gynækologi-obstetrik), i de kliniske serviceafdelinger (døgnfunktion i røntgendiagnostik, laboratoriediagnostik og evt. intensiv/anæstesi) og i de ikke-kliniske servicefunktioner (madforsyning, linned, medicin, sterilisation, teknisk support osv.). Det anbefales, at strategien for De Sønderjyske Sygehuse baseres på to sygehusenheder med døgnfunktion: Aabenraa Sygehus og Sønderborg Sygehus. Et valg af Aabenraa og Haderslev ville give for lille kapacitet. Et valg af Haderslev og Sønderborg ville investeringsmæssigt have været det billigste, men det ville bryde med det indførte princip om en centerskadestue midt i optageområdet. Inden for de seneste år er kirurgisk behandling af indlagte patienter blevet samlet i Aabenraa (akut kirurgi og ortopædkirurgi) og Sønderborg (akut kirurgi og den øvrige kirurgiske aktivitet). På Haderslev Sygehus er der nu kun indlagte patienter i medicinsk afdeling (inkl. kardiologi og geriatri) og i gynækologi-obstetrik. Antallet af patienter vil reduceres yderligere, når nogle af patienterne får andet lokalsygehus efter kommunesammenlægningerne. Bygningsmæssigt er Haderslev Sygehus godt disponeret, men der er behov for ombygninger for at opfylde gældende arbejdstilsynskrav. Desuden er der - hvad der er mere væsentligt - et stort efterslæb i almindelig bygningsvedligeholdelse. Derfor vil det være nødvendigt at investere et betydeligt beløb. Investeringen står i misforhold til det stærkt reducerede patienttal på sygehuset. Planen om, at Aabenraa Sygehus skal rumme de centrale akutte funktioner for De Sønderjyske Sygehuse, er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet fulgt op med en udvidelse af sygehusets kapacitet og bygninger. På Aabenraa Sygehus er den medicinske funktion i dag meget lille (ca. 20 senge), og det giver både kapacitetsproblemer og en uøkonomisk drift, fordi der nødvendigvis må være døgndækning. Det vil give væsentligt bedre vilkår for en omkostningseffektiv patientbehandling, hvis man sammenlægger de medicinske døgnfunktioner i Haderslev med et udbygget Aabenraa Sygehus. Den medicinske døgnfunktion på Tønder Sygehus har i dag kun et beskedent omfang. Det anbefales at den i en fremtidig regionsstruktur indgår i den medicinske afdeling på Sønderborg Sygehus. Fødsler og gynækologiske indlæggelser er i dag opdelt på Haderslev Sygehus og Sønderborg Sygehus, og også her vil en samling kunne nedsætte omkostningerne. Ved risikofødslerne skal der være et pædiatrisk beredskab. Det kan opfyldes ved en samling på Sønderborg Sygehus, hvor der med en beskeden kapacitetsudvidelse kan skabes et mor-barn center, som det også er organiseret på f.eks. Kolding Sygehus og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg (nogle fødsler fra de nordlige kommuner vil under alle omstændigheder fremover komme til at foregå på sygehusene her). Sønderborg Sygehus har en god bygningsmæssig struktur og kan med en begrænset udbygning og renovering bringes helt up to date som hjemsted for % af basisfunktionerne på De Sønderjyske Sygehuse. For Aabenraa Sygehus drejer det sig om at videreføre den udbygning, der er i gang, så sygehuset i tillæg til den etablerede centerskadestue og den kirurgiske kapacitet også får en veludbygget medicinsk kapacitet. Ambulante funktioner er i dag fordelt på de fire sygehuse. Dagkirurgi er fordelt på Aabenraa, Sønderborg og Haderslev sygehuse, idet læger fra en stamafdeling kører ud til udeambulatorier og/eller dagkirurgi. Omkostningsmæssigt vil det være en fordel at samle den ambulante og den dagkirurgiske aktivitet ved stamafdelingen, men dette behøver ikke nødvendigvis ske samtidig med, at døgnfunktionerne samles. Det samme gælder for den ambulante røntgendiagnostik (den kan evt. fortsætte i Tønder og Haderslev, men det må ses i sammenhæng med, hvad sygehusbygningerne i øvrigt skal udnyttes til). Vi har efterprøvet, om det ville være muligt og mere hensigtsmæssigt at satse på en langfristet samling af sygehusfunktionerne på kun én sygehusenhed i Aabenraa. Den eksisterende bygningsmasse i Aabenraa er disponeret til et lille sygehus (ca. 144 senge). Hvis sygehusgrunden skulle rumme alle sygehusfunktioner ( senge), skulle det eksisterende lave byggeri erstattes af et væsentligt højere og mere kompakt byggeri med udnyttelse af hele grunden. Det ville teoretisk være muligt, men det ville være meget dyrt, fordi det praktisk talt kræver en nybygning af samtlige sygehusfunktioner uden at drage nytte af de eksisterende, udmærkede sygehusbygninger i Aabenraa og Sønderborg. 6 De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

7 Funktioner på De Sønderjyske Sygehuse i en fremtidig regionsstruktur Basisfunktionernes fordeling på sygehusenhederne - i et langsigtet perspektiv De.Sønderjyske.Sygehuse.er.i.dag.organiseret.og.drevet.som.én.samlet. enhed.dette.princip.regnes.videreført.i.en.fremtidig.regionsstruktur. Funktionerne.på.de.to.sygehusenheder.i.Aabenraa.og.Sønderborg.supplerer.og.understøtter.hinanden,.så.de.tilsammen.dækker.basisfunktionerne,.understøttet.af.en.række.fyrtårne.(se.senere).I.skemaerne.til.højre. er.basisfunktioner.og.funktionsfordeling.samt.fyrtårne.og.satellitenheder. (se.senere).oplistet.for.henholdsvis.det.kirurgiske.område,.det.medicinske. område.og.laboratoriespecialerne..... Gynækologi-obstetrik.samles.i.Sønderborg,.hvor.der.vil.være.et.morbarn.center.Børneafdelingen.er.fortsat.placeret.i.Sønderborg Ortopædkirurgi.(inkl.rygkirurgi).samles.i.Aabenraa.I.Sønderborg. samles.kirurgi,.inkl.mammacenter.og.plastikkirurgi.(hvis.disse.specialfunktioner.kan.opretholdes.som.fyrtårne.-.herom.senere).i.dag.er. den.akutte.del.af.både.ortopædkirurgi.og.kirurgi.placeret.i.aabenraa. og.den.elektive.del.i.sønderborg,.men.det.kræver.fuldt.beredskab. begge.steder,.og.en.samling.på.hver.sin.adresse.vil.give.mulighed. for.omkostningsreduktion.der.vil.fortsat.kun.være.centerskadestue.i. Aabenraa.med.ortopædkirurgisk.skadebehandling.En.kirurg.kan.blive. tilkaldt.fra.sønderborg.til.behandling.af.en.tilskadekommet.patient,. hvis.der.er.behov.for.det Aabenraa.udbygges.med.medicinske.senge.inkl.kardiologi.fra.Haderslev.Den.invasive.kardiologi.søges.videreført.som.fyrtårn.i.den.fremtidige.region.Den.geriatriske.funktion.er.indeholdt.i.de.medicinske. senge.både.i.aabenraa.og.sønderborg Apopleksibehandlingen.samles.i.neurologisk.regi.Neurologi,.som.varetager.apopleksibehandling.for.den.sydlige.del.af.regionen,.fl.yttes.til. Aabenraa.og.udbygges.med.kapacitet.til.også.at.betjene.den.nordlige. del Øre-næse-hals-afdeling,.øjenafdeling.og.kæbekirurgi.er.uændret.placeret.i.Sønderborg Fyrtårne på De Sønderjyske Sygehuse Det.antages,.at.specialfunktioner.på.De.Sønderjyske.Sygehuse.enten.skal. styrkes.til.såkaldte.fyrtårne,.videreføres.som.satellitenheder.tilknyttet.en. større.enhed.på.et.af.de.andre.sygehuse.i.regionen,.eller.at.specialfunktionen.ikke.vil.kunne.videreføres,.fordi.opgaven.samles.på.andet.sygehus Det.er.væsentligt.for.De.Sønderjyske.Sygehuse,.at.der.kan.videreføres.en. række.fyrtårne.de.kan.medvirke.til.at.gøre.sygehusene.rekrutteringsmæssigt.attraktive.og.kan.styrke.profi.len.over.for.befolkningen,.praktiserende.læger,.kommunerne.mv Skemaerne.rummer.en.foreløbig.oplistning.af.fyrtårne.og.af.satellitenheder.Der.er.behov.for.en.videre.bearbejdelse.og.drøftelse.med.de.faglige. miljøer.på.sygehusene.på.basis.heraf.skal.der.træff.es.nogle.valg.om,. hvilke.funktioner.man.skal.satse.på.at.udvikle.og.fastholde.på.de.sønderjyske.sygehuse.dette.skal.drøftes.med.de.øvrige.parter.i.region.syddanmark Der.er.senere.i.denne.rapport.foretaget.kapacitets-.og.arealberegninger. for.de.enkelte.sygehusfunktioner.til.brug.for.en.vurdering.af.den.nødvendige.bygningsmæssige.udbygning.af.aabenraa.og.sønderborg.sygehuse. I.beregningerne.er.der.overslagsmæssigt.regnet.med,.at.der.skal.være. fysisk.kapacitet.til.nogle.fyrtårne.og.satellitenheder,.men.ikke.alle.de.ønskede.der.er.ikke.taget.stilling.til,.hvilke.af.fyrtårnene.der.skal.satses.på Kirurgi: -Kir. gastroenterologi - Karkirurgi -Plastikkirurgi -Mammakirurgi -Endokrinkirurgi Urinvejskirurgi Gynækologi og Obstetrik Ortopædkirurgi -Rygkirurgi Øre-Næse-Hals -audiologi Hospitalsondontologi (kæbekirurgi) Anæstesi Basis Fyrtårne Satellitenheder -Præhospitalsenhed Intern Medicin: -Kardiologi -Endokrinologi -Gastroenterologi -Nefrologi -Lungemedicin -Hæmatologi -Rheumatologi -Geriatri Onkologi Pædiatri Neurologi -Neurofysiologi Øjensygdomme Diagnostisk Radiologi Amtstandplejen De Sønderjyske Sygehuse 2005 Det Kirurgiske område Kir. gastroenterologi Veletableret enhed i Sønderborg, der behersker laparoskopisk colonkirurgi. Mammacancerkirurgi Der skal arbejdes på at bevare mammacancerkirurgien. Enheden flyttes til Sønderborg, hvor et nært samarbejde mellem kirurger, patologer, radiologer og onkologer er muligt. Rygkirurgi, knæ- og hofteprotesekirurgi, håndkirurgi,skulderkirurgi Præhospitalsenhed Plastikkirurgi Funktionen nedlægges. Urinvejskirurgi Der satses på et formaliseret samarbejde med afdelingen I Fredericia, hvor den avancerede urinvejskirurgi og cancerkirurgi skal foregå. Der skal i Sønderborg opretholdes en basisenhed således, at støtteenheden ift. den akutte kirurgi, gynækologien og nefrologien kan opretholdes. Basis Fyrtårne Satellitenheder Akut medicin Kardiologi Funktionen flyttes fra Haderslev til Aabenraa. Der vil også være en kardiologisk funktion i Sønderborg. Der vil være invasiv kardiologisk funktion i Aabenraa. Gastroenterlogi Funktionen udvides/flyttes til Sønderborg, når den kirurgiske gastroenterologi samles der. Lungemedicin Reumatologi Uændret funktion i Graasten. Geriatri Uændret funktion. Uændret funktion i Sønderborg. Har ansvaret for lungecancerudredningen. Neurorehabiliteringscenter Funktionsfordeling Kir. gastroenterologi samles på sigt i Sønderborg. Der skal arbejdes på, at opretholde rectumcancerkirurgien i Sønderborg. Karkirurgifunktionen er veletableret i Aabenraa og vil kunne fortsætte der i samspil med kardiologi. Mammakirurgi og Endokrinkirurgi - Veletableret funktion, der antages flyttet til Sønderborg. Gynækologi- og Obstetrikfunktionen samles på Sønderborg Sygehus. Tæt samarbejde mellem børneafdelingen og mor-barn center. Ortopædkirurgien Samles på sigt i Aabenraa, inkl. rygkirurgi. Øre-, næse-, halsfunktionen fortsætter uændret. Deltager i lungecancer udredning. Anæstesi - Der opretholdes to geografiske enheder. Der vil være intensiv afdelinger i Aabenraa og Sønderborg. De Sønderjyske Sygehuse 2005 Det Medicinske område Hæmatologi Enheden etableres som en ambulant satellitenhed fra Odense Universitetshospital. Funktionsfordeling Endokrinologi Funktionen er placeret med funktion i Aabenraa og Sønderborg. Nefrologi Uændret funktion i Sønderborg. Onkologi Enheden er i dag integreret i medicinsk afdeling. Der vil være behov for styrkelse f.eks. i form af satellitfunktion fra Odense. Pædiatri uændret funktion på Sønderborg Sygehus. Neurologi Flyttes til Aabenraa med samling af apopleksibehandlingen. Øjensygdomme Uændret funktion i Sønderborg. Radiologi Samles på sygehusene I Aabenraa og Sønderborg. Amtstandplejen Funktionen fortsætter uændret.... Kirurgisk.og.medicinsk.behandling.af.mave-tarmsygdomme.vil.være. samlet.i.sønderborg,.hvor.der.etableres.gastrocenter.kirurgisk.og. medicinsk.behandling.af.nyre-.og.urinvejssygdomme.vil.være.samlet.i. Sønderborg.Undersøgelse.og.behandling.for.kræftsygdomme.(onkologi,.mammacenter,.lungemedicin,.patologi.mv ).vil.være.samlet.i. Sønderborg I.både.Aabenraa.og.Sønderborg.vil.der.være.døgnbemandet.anæstesi. og.intensivmedicin,.døgnbemandet.røntgendiagnostik.og.laboratoriefunktion Speciallaboratorierne.er.uændret.placeret.i.Sønderborg.(mikrobiologi,. klinisk.immunologi/blodbank.og.patologi).klinisk.biokemi.har.hovedlaboratorium.i.sønderborg.og.en.laboratoriefi.lial.til.de.almindelige. analyser.og.prøvetagning.i.aabenraa.. De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

8 Sengekapacitet og patienttal Beregning af patientgrundlag (2015) og sengekapacitet på De Sønderjyske Sygehuse med forslag til fordeling på Aabenraa og Sønderborg sygehuse Forudsætning: Langsigtet situation, hvor alle sygehusfunktioner er samlet i Sønderborg og Aabenraa. Gyn-obs samles i Sønderborg. Mor-barn center. Børneafdeling uændret i Sønderborg. Ortopædkirurgi (inkl. rygkirurgi) samles i Aabenraa. Kirurgi samles i Sønderborg (inkl. mammacenter, plastikkirurgi og karkirurgi - alternativt kan disse spec. blive i Aabenraa). Aabenraa udbygges med medicinske senge inkl. kardiologi fra Haderslev. Geriatri er indeholdt i medicinske senge i både Aabenraa og Sønderborg. Neurologi samles i Aabenraa inkl. ca.18 medicinske senge fra Haderslev til apopleksibehandling. ØNH, øjen- og kæbekirurgi uændret i Sønderborg. Gastrokirurgi og gastromedicin vil være samlet i Sønderborg. Urologi og nefrologi samlet i Sønderborg. Onkologi, mammacenter og patologi samlet i Sønderborg. I både Aabenraa og Sønderborg: Døgnbemandet anæstesi og intensivafsnit, døgnbemandet røntgen og laboratorium. Speciallab bliver i Sønderborg (mikrobiologi, klinisk immunologi, patologi, klinisk kemi). Fys/ergo oprustes i Aabenraa. Tabel 2: Beregnet sengekapacitet og patientgrundlag (2015) Tabel 1: Prognoseberegning sengekapacitet med forslag til fordeling på Aabenraa og Sønderborg Sygehus Speciale Sygehus Indlæggelser Sengedage Indlæggelser Sengedage Sengedg Sengebehov Sengebehov Sengebehov Norm senge Sengetal Sengedg. Indl. Indl. i alt basisår basisår korrigeret 2015* 2015 korr basisår Sø / Aa Medicin Sønderborg Sønderb. Medicin Neurologi Sønderborg Sønderb. Neurologi Børn Sønderborg ** Sønderb. Børn Kirurgi Sønderborg Sønderb. Kirurgi Tabel 3: Beregnet sengekapacitet Ortopæd Sønderborg Sønderb. Ortopædkir og nuværende sengetal Gyn-obs Sønderborg Sønderb. Gyn-obs Sengetal Norm senge Øjen Sønderborg Sønderb. Øjen ØNH Sønderborg Sønderb. ØNH Sønderborg Medicin Tønder Tønder 0 25 Medicin Aabenraa Aabenraa Medicin Neurologi Aabenraa Aabenraa Neurologi Kirurgi Aabenraa Aabenraa Kirurgi Ortopæd Aabenraa Aabenraa Ortopædkir Aabenraa Medicin Haderslev Gyn-obs Haderslev Haderslev I alt I alt I alt SJA * Heraf vil 21 medicinske senge og 5 gynækologisk-obstetriske senge gå til Kolding/Esbjerg efter kommunesammenlægningerne ** Antal børnesenge forøget i forhold til beregnet behov pga. specialsenge (neonatalsenge og alm. børnesenge til forskellige aldersgrupper) Tabel 4: Beregningsforudsætning vedr. flytning af patienter og kapacitetsbehov fra Haderslev (Tønder regnes flyttet 100% til Sønderborg) Indlæggelser Sengedage Sengebehov Flyttes til Aabenraa Medicin * Aabenraa Neurologi * Sønderb. Medicin * Medicin t.kold./esbj I alt Medicin fra Ha Sønderb. Gyn-obs Gyn-obs t.kold./esbj I alt Gyn-obs fra Ha * Kardiologi og (uselekteret) akut medicin til Aabenraa. Apopleksipatienter til neurologi. Gastropatienter m.fl. medicinske specialepatienter til Sønderborg. Talmæssig fordeling er foreløbig skønnet. Vedrørende aktivitet i de tværgående kliniske afdelinger (billeddiagnostik, laboratorier, anæstesi mv.) så er det i første tilnærmelse proportionalt med udviklingen i patienttal. Antal indlagte antages at være nogenlunde uændret med flytning af ca. 5% til Kolding/Esbjerg og antal ambulante og dagpatienter antages at stige med ca. 50%. Vægtet gennemsnit betyder ca. 25% øget træk på de tværgående kliniske afdelinger. Laboratorieydelser, især klinisk kemi, vil øges mere, muliggjort vha øget automatisering. 8 De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

9 Sengekapacitet og patienttal Sengeudviklingen Den fremtidige samlede patientaktivitet og sengekapacitet på De Sønderjyske Sygehuse er fastlagt med udgangspunkt i en aktivitets- og kapacitetsprognose for perioden Prognosen skal forsøge at tage højde for den udvikling, der kan forventes både som følge af den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling og af befolkningsudviklingen med ændret alderssammensætning. Prognosen tager udgangspunkt i aktiviteten på sygehusene i perioden (basisåret). Herefter foretages der korrektioner for følgende: Befolkningsudviklingen og sammensætningen i henhold til befolkningsfremskrivningen for årene frem til 2015 fordelt på køn og alder inden for 5-års-intervaller. Sengekapaciteten på de enkelte sygehuse og afdelinger harmoniseres, således at der på alle sengeafdelinger arbejdes med en driftsform, der forudsætter en 85 % belægning. Den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling, dels med baggrund i den historiske udvikling inden for den seneste 10-års periode og dels en forventning om hvordan udviklingen vil forløbe de næste 10 år. Udvikling som følge af befolkningsudviklingen Udviklingen som følge af befolkningsudviklingen udarbejdes på grundlag af Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Sønderjyllands Amt. Fremskrivningen sker på befolkningsgrupper inddelt i 5-års-intervaller og opdelt på køn. Den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling For at vurdere betydningen af den fremtidige teknologiske og behandlingsmæssige udvikling kan man se på den historiske udvikling. I Sundhedsstyrelsens Virksomheden ved sygehuse 1998 er der angivet tal for udviklingen i liggetider fordelt på specialer for perioden Udviklingen i den gennemsnitlige liggetid på danske sygehuse : Gns. liggetid 1988 Gns. liggetid 1998 Gns. årlig % ændring Kirurgisk blok 5,6 4,4-2,4 % Medicinsk blok 10,9 7,6-3,5 % Andre specialer 5,7 4,5-2,3 %.. Denne nedgang i gennemsnitlig liggetid skyldes en række forskellige forhold: Befolkningsudviklingen har medført en ændret aldersprofil med betydning for såvel antal indlæggelser som liggetid. Omlægning til ambulant behandling har betydet, at formentlig primært indlæggelser med korte liggetider omlægges. Effektivisering generelt har ført til kortere indlæggelsestid for alle indlæggelser. Selv om omlægning til ambulant behandling isoleret set formentligt har ført til længere liggetider, har den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling været så effektiv, at det har betydet en generel nedsat gennemsnitlig liggetid. Fra fagligt hold er der almindelig enighed om, at den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling vil fortsætte og medføre et fortsat fald i den gennemsnitlige liggetid. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil stoppe. Prognosen korrigeres for forventet udvikling i liggetid ved at antage, at liggetiderne vil ændre sig: i kirurgiske specialer med årligt 1 % reduktion i liggetid, svarende til ca. 10 % reduktion frem til 2015 i medicinske specialer med årligt 2 % reduktion i liggetid, svarende til ca. 22 % reduktion frem til 2015 Resultat af prognoseberegningen Prognoseberegningen af sengekapacitet er vist i tabel 1 på foregående side. Kolonnen Sengedage 2015 viser resultatet af den mekaniske fremskrivning. I den følgende kolonne Sengedg korrigeret er der foretaget korrektion for den forventede reduktion i liggetider. På grundlag heraf er der beregnet et samlet sengebehov på 537 senge under forudsætning af 85 % belægning i kolonnen Sengebehov Ændret indlæggelsesmønster for de enkelte kommuner Hvis aktiviteten på De Sønderjyske Sygehuse i en fremtidig regionsstruktur samles i Aabenraa og Sønderborg, og når flere kommuner sammenlægges, må man forvente, at nogle af de patienter, som i dag indlægges på Haderslev Sygehus, fremover vil vælge Kolding Sygehus eller Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Det er der korrigeret for med den beregning, der er vist i tabel 4 nederst på modsatte side. Resultatet er indført i tabel 1 i kolonnen Sengebehov 2015 korrigeret, som viser et behov på i alt 523 senge på De Sønderjyske Sygehuse (2015-behov). I forhold til det eksisterende sengetal (640 senge) er der tale om en reduktion på mere end 100 senge, jf. tabel 3. En betydelig del af reduktionen skyldes en forudsætning om, at belægningsprocenten på alle afdelinger øges til 85 %. Tabels 1 s næstsidste kolonne viser, at det med 85 % belægning havde været tilstrækkeligt med 564 senge i basisåret. De fysiske forhold kan have været medvirkende til den lavere belægning, f.eks. at sygehusene har anvendt 2-sengsstuer som 1-sengsstuer pga. for få 1-sengsstuer. Det er en forudsætning for det beregnede sengebehov, Indlæggelser på kirurgisk afdeling i basisåret fordelt på sygehusene i Sønderborg (rød) og Aabenraa (grøn). Sengekapacitet og patienttal at de fysiske forhold opdateres, så de ikke blokerer for en god sengeudnyttelse. Det er også en forudsætning, at den ambulante kapacitet og dagbehandlingskapaciteten udbygges, så der er mulighed for at omlægge af indlæggelserne. Højer Skærbæk Bredebro Tønder Rødding Gram Tinglev Vojens Nørre Rangstrup Løgumkloster Rødekro Fødsler i basisåret fordelt på sygehusene i Haderslev (blå) og Sønderborg (rød). Christiansfeld Aabenraa Haderslev Sundeved Lundtoft Sønderborg Gråsten Bov Broager Nordborg Augustenborg Indlæggelser på kirurgisk afdeling i basisåret fordelt på sygehusene i Sønderborg (rød) og Aabenraa (grøn). Skærbæk Rødding Gram Vojens Nørre Rangstrup Christiansfeld Haderslev Fødsler i basisåret fordelt på sygehusene i Haderslev (blå) og Sønderborg (rød). Indlæggelser på medicinsk afdeling i basisåret fordelt sygehusene i Haderslev (blå), Sønderborg (rød), Tønder (gul) og Aabenraa (grøn). Sydals Bredebro Løgumkloster Aabenraa Rødekro Nordborg Augustenborg Sundeved Højer Tinglev Gråsten Lundtoft Tønder Broager Indlæggelser på medicinsk afdeling i basisåret fordelt sygehusene i Haderslev (blå), Sønderborg (rød), Tønder Sydals(gul) og Aabenraa (grøn). Bov Skærbæk Bredebro Højer Tønder Gram Rødding Vojens Nørre Rangstrup Løgumkloster Rødekro Tinglev Bov Christiansfeld Aabenraa Lundtoft Gråsten Haderslev Nordborg Augustenborg Sønderborg Sundeved Broager Sydals. De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

10 Ambulant kapacitet og dagbehandling Ambulant kapacitet og dagbehandling Ambulant kapacitet Beregningen.af.ambulant.kapacitet.er.baseret.på:.... Mulig.forøgelse.på.50.%.frem.til.2015.i.forhold.til.antal.ambulante.besøg. i.basisåret.( ) Drift.i.230.dage.pr.år,.6.timer.pr.dag.(udnyttelsen.af.rum) Antal.konsultationsrum.(standardrum).i.ambulatorierne.beregnes.på. grundlag.af.antal.ambulante.besøg. Ambulatorierne.indrettes.med.specialrum.Eksempler.på.specialrum.er.i. medicinsk.ambulatorium.rum.til.lungefunktionsundersøgelse,.ekkokardiografi..mv. Beregningen.af.antal.standardrum.og.forslag.til.antal.specialrum.er.vist.i. tabel.5.tallene.er.samlet.for.sygehusene.medicin.skal.opdeles.på.aabenraa. og.sønderborg.sygehuse,.hvert.af.de.øvrige.specialer.vil.ifølge.forslaget. være.samlet.på.et.sygehus. Skopirum.til.gastro-kirurgi.og.gastro-medicin.kommer.i.tillæg.i.særligt.endoskopiafsnit,.som.indrettes.på.Sønderborg.Sygehus Neurofysiologiske.undersøgelsesrum.(EEG,.EMG.mv ).er.beregnet.som.specialrum.i.forbindelse.med.neurologisk.ambulatorium.på.aabenraa.sygehus Høreklinikkens.undersøgelsesrum.(audiologi-bokse.mv ).er.beregnet.som. specialrum.i.forbindelse.med.øre-næse-hals-ambulatoriet.på.sønderborg. Sygehus For.alle.ambulatorier.gælder,.at.der.i.tillæg.til.undersøgelsesrummene.skal. være.arealer.til.venterum.og.ekspedition,.forsyningsdepoter.og.personalerum.disse.rum.er.inkluderet.i.de.arealstandarder,.som.vi.benytter.(herom. senere) Tabel 5: Ambulant aktivitet og kapacitetsberegning Speciale Amb besøg basisåret Amb besøg 2015 Amb besøg pr dag 2015 Min. pr. unders. Nødv antal standard-rum Forslag antal specialrum Medicin Neurologi Børn Kirurgi Ortopæd Gyn-obs Øjen ØNH Kæbekirurgi Arbejdsmedicin Total Dagpladser i forbindelse med ambulatorierne og dagkirurgiske enheder I.forbindelse.med.ambulatorierne.indrettes.der.dagpladser.til.patienter,. som.har.behov.for.en.seng/hvileplads.i.forbindelse.med.dagbehandlingen. (f eks.kemoterapi).dagpladser.til.operationspatienter.samles.i.en.fælles. dagkirurgisk.enhed.på.hvert.af.sygehusene.i.aabenraa.og.sønderborg. (selve.operationen.foregår.i.operationsstuer.i.forbindelse.med.operationsstuerne.for.indlagte.patienter). I.dag.indlægges.patienter.med.behov.for.en.seng.til.observation/hvile.delvist.i.de.stationære.sengeafsnit,.og.der.er.kun.dagsenge.i.ambulatorierne. på.enkelte.afdelinger.men.erfaringsmæssigt.vil.dagsenge.være.et.tilbud,. der.kan.gøre.det.muligt.at.omlægge.nogle.af.indlæggelserne.vi.har.lavet. en.opgørelse.over.antal.indlæggelser,.hvor.patienten.er.blevet.udskrevet. samme.dag.og.antal.indlæggelser,.hvor.patienten.er.blevet.udskrevet.dagen.efter.her.er.skønsmæssigt.regnet.med,.at.dagsenge.vil.kunne.erstatte. halvdelen.af.sidstnævnte.indlæggelser.(i.beregning.af.sengekapacitet.er. der.ikke.foretaget.fradrag.for.disse.omlægninger.det.er.betragtet.som.en. reserve,.der.skal.kunne.opfange.evt.stigning.i.patienttal) Dagkirurgiske.patienter.omfatter.i.dag.både.patienter.i.de.dagkirurgiske.enheder.på.Aabenraa,.Haderslev.og.Sønderborg.sygehuse,.og.i.tillæg.patienter.indlagt.på.stationært.sengeafsnit.og.udskrevet.samme.dag.Udviklingen. i.teknologi.og.operations-.og.bedøvemetoder.kan.forventes.at.muliggøre. en.yderligere.omlægning.til.dagkirurgi.der.er.derfor.taget.udgangspunkt. i.en.mulig.stigning.på.50.%.frem.til.2015.i.antal.patienter.i.dagkirurgisk.enhed.her.oven.i.er.der.-.ligesom.på.de.medicinske.afdelinger.-.regnet.med,. at.der.indrettes.dagkirurgiske.pladser.til.ca.halvdelen.af.de.patienter,.som. i.dag.udskrives.fra.stationært.kirurgisk.afsnit.på.indlæggelsesdagen.eller. dagen.efter Et.specielt.dagafsnit.er.dialyseafsnittet.på.medicinsk.afdeling.(Sønderborg). Her.er.der.også.dimensioneret.med.en.mulig.stigning.på.50.%.(Vores.erfaring.fra.dimensionering.af.dialyseafsnit.på.andre.sygehuse,.f eks.fredericia,. siger.at.dette.måske.endda.er.i.underkanten) Beregningen.af.patientgrundlaget.for.dagpladserne.er.vist.i.tabel.6.Beregningen.er.baseret.på.to.patienter.pr.dag.pr.dagseng.Det.er.forudsat,. at.patienten.kun.optager.dagsengen.en.del.af.dagen.(det.gælder.både.for. medicinske.dagsenge.og.for.dagkirurgiske.sengepladser) Tabel 6: Dagbehandling Speciale Dagbehandl. basisåret Fremskrevet til 2015 Konvert. éndags indl. Dagbehandl. i alt 2015 Dagbehandl. pr dag 2015 Nødv antal dagpladser Kommentar Medicin, dialyse Medicin, øvrige Neurologi Forslag (beregn giver 0 pl.) Børn Kirurgi Dagkir.enh. Sø. Ortopæd Dagkir.enh. Aab. Gyn-obs Dagkir.enh. Sø. Øjen Dagkir.enh. Sø. ØNH Dagkir.enh. Sø. Kæbekirurgi Dagkir.enh. Sø. 10 De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

11 Operationskapacitet, opvågnings- og intensivsenge, fødestuekapacitet og billeddiagnostisk kapacitet Operationskapacitet, opvågnings- og intensivsenge, fødestuekapacitet og billeddiagnostisk kapacitet Operationskapacitet: Den nødvendige operationsstuekapacitet er i tabel 7 beregnet til i alt 10,4 stuer til indlagte patienter og i tabel 8 beregnet til 10,0 stuer til dagkirurgiske patienter. Grundlaget er den forudsatte udvikling i patienttal frem til år Hvis man regner med, at hvert speciale disponerer over egne stuer (delvis med fagspecifikt udstyr), bliver det samlede behov på i alt 23 operationsstuer (OP-stuer), jf. tabel 9. Hovedparten af de operative specialer forudsættes placeret i Sønderborg. Kun ortopædkirurgi (inkl. rygkirurgi) placeres i Aabenraa. Dvs.: På Sønderborg Sygehus er der behov for i alt 17 OP-stuer På Aabenraa Sygehus er der behov for 6 OP-stuer Endoskopistuer: I tabel 10 er det nødvendige antal endoskopistuer beregnet til 3,0 fuldt udnyttede stuer. Vi foreslår at planlægge med i alt 4 stuer til endoskopier for gastrokirurgi og gastromedicin (De placeres så vidt muligt sammen med disse specialers almindelige ambulatorie-rum). Opvågningssenge: Erfaringsmæssigt er der behov for 1,5 opvågningsseng pr. OP-stue til indlagte patienter (dagkirurgiske patienter vågner op i dagkirurgisk enhed). Dvs.: På Sønderborg Sygehus er der behov for 12 opvågningssenge På Aabenraa Sygehus er der behov for 6 opvågningssenge Intensivsenge: Den nuværende sengekapacitet vurderes også fremtidig at være tilstrækkelig, dvs.: Sønderborg Sygehus: 8 intensivsenge Aabenraa Sygehus: 5 intensivsenge Der regnes foreløbig ikke med, at der indrettes intermediærsenge. Fødestuekapacitet: Fødeafsnittet (samlet på Sønderborg Sygehus) dimensioneres til en kapacitet på fødsler, svarende til gennemsnitligt 7 fødsler pr. døgn. I praksis varierer tallet fra dag til dag, og der må derfor være kapacitet til et større tal. Vi foreslår at dimensionere med 7 fødestuer, som kan klare en spidsbelastning på op til ca. 14 fødsler pr. dag. Billeddiagnostisk kapacitet: I tabel 11 er aktiviteten i basisåret sammenstillet. En fremskrivning af behovet i forhold til den forudsatte udvikling i indlagte og ambulante patienter på sygehusene resulterer i et behov på i alt diagnostikrum, jf. tabel 12. Den forudsatte fordeling mellem sygehusene med hensyn til specialer og akut-opgaver medfører, at der skal udføres flest undersøgelser i Aabenraa. Den skematiske beregning viser derfor et behov på 12 rum i Sønderborg og 17 rum i Aabenraa (inkl. MR, der fortsat regnes udført i regi af Thava Imaging A/S, men lokalerne medregnes i kapacitetsbehovet). En mere detaljeret opgørelse, der tager hensyn til undersøgelsestypernes tyngde, ville formentlig vise et lidt større behov i Sønderborg (bl.a. cancerpatienter) og et lidt mindre i Aabenraa (bl.a. mange knogleundersøgelser til centerskadestuen og ortopædkirurgi). Vi foreslår at dimensionere med: Sønderborg Sygehus: 14 diagnostikrum Aabenraa Sygehus: 14 diagnostikrum (inkl. ca. 2 MR-rum i regi af Thava Imagig A/S og inkl. 1 rum i centerskadestuen) Der regnes desuden med, at kardiologisk laboratorium overflyttes fra Haderslev til Aabenraa Sygehus og f.eks. placeres i tilknytning til billeddiagnostisk afdeling. Kapacitetsberegning for billeddiagnostik Tabel 7: Operationer på indlagte patienter OP i basisåret OP 2015 OP pr dag OP i dagtid Stuetid i min Nødv antal OP-stuer Kirurgi ,6 12, ,1 Ortopædkir ,3 10, ,5 Gyn/obs ,2 5,3 90 1,4 Øjen ,2 0,2 90 0,1 ØNH ,5 3, ,0 I alt ,8 31,3 10,4 Der er ikke foretaget fradrag for operationer på patienter, der konverteres fra stationær indlæggelse 1 dag til dagkirurgi. Tabel 8: Operationer på dagkirurgiske patienter Tabel 9: OP- stue kapacitet 2015 Dagkir ptt. Dagkir ptt. i fremskrevet Dagkir ptt pr Stuetid i Nødv antal OP-stuer til OP-stuer til OP-stuer i OP-stuer basisåret til 2015 dag min OP-stuer indlagte ptt. dagkir. ptt. alt beregnet forslag Kirurgi ,7 60 1,8 Kirurgi 4,1 1,8 5,9 6 Ortopæd ,7 60 1,8 Ortopæd 3,5 1,8 5,3 6 Gyn-obs ,3 60 2,1 Gyn-obs 1,4 2,1 3,5 4 Øjen ,4 60 3,3 Øjen 0,1 3,3 3,4 4 ØNH ,4 60 0,8 ØNH 1,0 0,8 1,8 2 Kæbekirurg ,3 60 0,2 Kæbekirurgi 0,2 0,2 1 I alt ,8 10,0 I alt 10,4 10,0 20,4 23 Dagkirurgi i basisåret er antal patienter registreret på de dagkirurgiske afsnit. I kirurgi er endoskopi-patienter fratrukket (ptt med KU-kode). Der er ikke udover fremskrivningen på +50% foretaget tillæg for operationer på patienter, der konverteres fra stationær indlæggelse 1 dag til dagkirurgi. Tabel 10: (Gastro)kirurgiske endoskopier Skopier i basisåret Skopier 2015 Skopier pr. dag Stuetid i min Nødv antal skopi-stuer Endoskopistuer, forslag Skopier på indl. ptt ,8 Skopier på amb. ptt ,2 I alt ,0 4 Skopier på ambulante patienter omfatter patienter registreret på de 3 kirurgiske dagafsnit med registreret KU-kode. Patienter registreret på de kirurgiske ambulatorier med KU-kode er ikke medregnet (antaget at det er skopi der kan udføres i almindelige undersøgelsesrum Ambulante skopier dimensioneret med mulighed for stigning på 50%, endoskopier på indlagte regnes nogenlunde uændret. Tabel 11: Aktivitet i basisåret ( ) Sygehus RTG UL CT MR I alt Biopsier * Sønderborg Aabenraa Haderslev Tønder I alt *af mamma Kommentarer vedr antal procedurer baseret på Sundhedsstyrelsens publikation: Radiologiske ydelser 2003 og 2004: Antal RTG-procedurer i alt er ca. konstant fra 2003 til 2004, der er flyttet godt RTG-procedurer til Aabenraa fra de 3 andre sygehuse. Antal UL-procedurer er i alt steget ca 6% fra 2003 til 2004, Aabenraa er steget med ca 35%, Sønderborg steget ca. 6%, Haderslev er ca uændret og Tønder er faldet med ca 32%. Antal CT-skanninger er i alt steget ca 20% fra 2003 til 2004, Aabenraa er mere end fordoblet, Sønderborg er steget med ca 15%, Haderslev er ca uændret, Tønder er næsten halveret. Antal MR-skanninger er i alt steget ca 23% fra 2003 til 2004, Aabenraa ca 30%, Sønderborg er steget ca 6%, Haderslev er steget ca 8%. Antal angiografier er faldet en lille smule fra 2003 til Tabel 12: Kapacitetsberegning billediagnostik 2015 Radiol. Beregnet antal Antal diagnostikrum Antal procedurer Patientbesøg Patientbes Min. pr. Unders.timer diagnostikrum ved øget diagnostikrum, Sygehus pr. år pr. år Heraf 85% øg unders. ** pr. dag *** effektivitet **** forslag ***** Sønderborg Aabenraa I alt Stigning i radiologiske procedurer på ca. 20% i forhold til 2004, svarende til vægtet stigning i ambulante og indlagte patitenter. Tønder-aktivitet medregnet under Sønderborg, Haderslev-aktivitet medregnet under Aabenraa. * 230 dage pr. år ** Vægtet gennemsnit, undersøgelsestiderne er længere for MR-, CT-, ultralydundersøgelser og angiografier, og gennemsnitlig lidt kortere for konventionellle røntgenundersøgelser *** Med effektiv daglig driftstid på 6 timer **** Ved 25% reduktion i gennemsnitnlig undersøgelsestid i forhold til dagens situation, eller alternativt ved længere effektiv driftstid end 6 timer dagligt. ***** Under hensyn til gennemsnitlig større tyngde/varighed af undersøgelser i Sønderborg, gennemsnitlig lidt mindre i Aabenraa. Aabenraa er incl. 1 røntgenrum i centerskadestuen og incl. ca. 2 MR-rum, der regnes varetaget i regi af Thava Imaging A/S, men er medtaget i lokalebehovet. De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

12 Fremtidigt kapacitets- og arealbehov på sygehusenhederne Fremtidigt kapacitets- og arealbehov på sygehusenhederne Vi.har.beregnet.det.fremtidige.arealbehov.for.sygehusene.i.Aabenraa. og.sønderborg.på.grundlag.af.kapacitetsberegningerne.for.sengeafsnit,. ambulatorier,.dagpladser,.operation,.billeddiagnostik.mv.arealbehovet. svarer.altså.til.de.funktioner.og.det.patientgrundlag,.som.er.foreslået.for. de.to.sygehuse.fremtidigt.(planlægningshorisont.år.2015) Kapaciteterne.i.sygehusenes.serviceafdelinger.mv.er.beregnet,.så.de. svarer.til.ovennævnte.nøglekapaciteter.på.sønderborg.sygehus.er. serviceafdelingerne.allerede.dimensioneret.med.henblik.på.udvidelse.og. har.derfor.stort.set.tilstrækkelig.størrelse. Arealerne.er.beregnet.som.nettoarealer.på.grundlag.af.kapaciteterne.Til. denne.beregning.er.benyttet.erfaringstal,.som.svarer.til.arealstandarden. i.nyt.sygehusbyggeri.i.skandinavien.arealstandarden.er.således. tilstrækkelig.til,.at.arbejdstilsynets.krav.kan.opfyldes.inden.for.de. beregnede.arealrammer Nettoarealer.er.summen.af.de.enkelte.rums.arealer.eksklusiv.korridorer,. trapper.og.elevatorer.og.eksklusiv.teknikrum.(ventilation.osv ). Konstruktionsarealer.(ydervægge.og.skillevægge).er.heller.ikke.med.i. nettoarealet.efterfølgende.skal.nettoarealerne.omregnes.til.bruttoarealer. ved.hjælp.af.en.brutto/netto-faktor,.som.erfaringsmæssigt.er.1,8-2,0.for. sygehusbyggeri En.række.af.de.benyttede.arealstandarder.er.gengivet.her: Arealstandarder Funktion Arealstandard.m 2.netto Kommentar Sengeafsnit 27.m 2.pr.seng Inkl.andel.i.birum Sengeafsnit.børn 35.m 2.pr..seng Inkl.andel.i.birum Dagpladser. 15.m 2.pr.plads Inkl.andel.i.birum Ambulatorier 30.m 2.pr.us-rum Inkl.andel.i.birum Operation 120.m 2.pr.OP-stue Inkl.andel.i.birum.(ekskl.steri) Opvågning 16.m 2.pr.sengeplads Inkl.andel.i.birum. Røntgen/billeddiagnostik 90.m 2.pr.diagnostikrum Inkl.andel.i.birum Fødeafdeling 70.m 2.pr.fødestue Inkl.andel.i.birum Kontorer 8-10.m 2.pr.fast.kontorplads Inkl.andel.i.printer./kopirum.og.toilet Overnatningsrum.(vagt) 15.m 2.pr.rum Inkl.toilet/bad Omklædning 1,0.m 2.pr.skab Inkl.toilet/bad I.tabel.13.og.14.med.kapacitets-.og.arealbehov.for.henholdsvist. Aabenraa.Sygehus.og.Sønderborg.Sygehus.er.arealbehovet.for.alle. sygehusenes.afdelinger.beregnet.de.beregnede.arealbehov.benyttes.i. det.forslag.til.bygningsmæssig.strategi.for.hvert.af.de.to.sygehuse,.som. er.skitseret.og.beskrevet.senere.i.rapporten Tabel 13: Arealberegning Sønderborg Sygehus Arealbehov Afdeling Kapacitet Enhed Kapacitet Enhed m2 netto Sengeafsnit Sengeafsnit, Medicin 140 Senge Sengeafsnit, Børn 30 Senge Sengeafsnit, Kirurgi 91 Senge Sengeafsnit, Gyn-obs 40 Senge Sengeafsnit, Øjen 1 Senge 27 Sengeafsnit, ØNH 7 Senge 189 Decentral fys/ergo-terapi 6 Terapi-enheder 210 Sengeafsnit total 309 Senge Ambulatorier og dagafsnit Dagafsnit+dialyse Medicin 17 Pladser øvr. Med. 40 dialysepladser Ambulatorieafsnit, Medicin 16 U/B-rum 5 Specialrum 730 Ambulatorieafsnit, Børn 5 U/B-rum 3 Specialrum 300 Dagafsnit, Børn 3 Pladser 75 Ambulatorieafsnit, Kirurgi 12 U/B-rum 3 Specialrum 510 Endoskopiafsnit 4 Endoskopi-stuer 200 Ambulatorieafsnit, Ortopædkirurgi 0 U/B-rum 0 Ambulatorieafsnit, Gyn-obs 7 U/B-rum 2 Specialrum 310 Fødeafdeling 7 Fødestuer 490 Ambulatorieafsnit, Øjen 3 U/B-rum 2 Specialrum 190 Ambulatorieafsnit, ØNH og høreklinik 7 U/B-rum 4 Specialrum 410 Ambulatorieafsnit, Kæbekirurgi 1 U/B-rum 2 Specialrum 130 Ambulatorieafsnit, Arbejdsmedicin 1 U/B-rum 1 Specialrum 80 Dagkirurgi, patientophold 32 Opv.pl.+hvilestole 480 Amb og dagafsnit total Kontorafsnit+konferencerum for kliniske afd. Kontorafsnit+konf. i alt kliniske afd. 340 Kontorpladser 8 Konferencerum Tværgående kliniske serviceafd. Operationsafdeling og anæstesi 17 OP-stuer Opvågningsafsnit 12 Senge 180 Intensivafsnit 8 Senge 400 Skadeklinik uændret Røntgendiagnostik 14 Diagnostikrum Klinisk kemisk afd. uændret Klinisk immunologi /blodbank uændret Klinisk mikrobiologisk lab i apotek/klin.biokemi-areal Patologi uændret Fysioterapi og ergoterapi uændret Hjælpemiddeldepot uændret Klinisk service total Ikke-kliniske afdelinger Sygehusledelse og administration 36 Kontorpladser 420 Forhal og information uændret Mødelokaler og uddannelsescenter 150 Pladser i møde+udd.lokaler 6 Kontorpl. t. pers. 360 Vagtværelser 12 Værelser 180 Personaleomklædning uændret Personalekantine uændret Centralkøkken uændret Sygehusapotek 500 Sterilcentral uændret Rengøringsdepot og portørcentral uændret Centraldepot uændret Teknisk afdeling uændret Kapel uændret Journalarkiv uændret Sikringsrum og tekniske arealer uændret Ikke-klinisk total Ekskl. arealer markeret uændret Samlet areal Ekskl. araeler markeret uændret De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

13 Fremtidigt kapacitets- og arealbehov på sygehusenhederne Tabel 14: Arealberegning Aabenraa Sygehus Arealbehov Afdeling Kapacitet Enhed Kapacitet Enhed m2 netto Sengeafsnit Sengeafsnit, Medicin 87 Senge Sengeafsnit, Neurologi 55 Senge Sengeafsnit, Ortopædkirurgi 72 Senge Decentrale fysioterapienheder 4 Fys.-enheder 140 Sengeafsnit total Ambulatorier og dagafsnit Ambulatorieafsnit, Medicin 15 U/B-rum 5 Specialrum 700 Dagafsnit Medicin 17 Pladser 285 Ambulatorieafsnit, Neurologi og neurofysiologi 5 U/B-rum 5 Specialrum 400 Dagafsnit Neurologi 2 Dagpladser 30 Ambulatorieafsnit, Ortopædkirurgi 13 U/B-rum 2 Specialrum 490 Dagkirurgi, patientophold 7 Opv.pl.+hvilestole 105 Amb og dagafsnit total Kontorafsnit+konf. for kliniske afdelinger Kontorafsnit+konf. ialt kliniske afdelinger 316 Kontorpladser 3 Konferencerum Tværgående kliniske serviceafdelinger Operationsafdeling og anæstesi 6 OP-stuer 720 Opvågningsafsnit 6 Senge 96 Intensivafsnit 5 Senge 250 Centerskadestue uændret Røntgendiagnostik 11 Diagnostikrum 990 Klinisk kemisk afd. 12 Lab.arb.pladser 4 Prøvetagn.rum 280 Fysioterapi og ergoterapi (centrale) 30 Behandl.pladser 720 Hjælpemiddeldepot 100 Klinisk service total Ikke-kliniske afdelinger Sygehusledelse og administration 26 Kontorpladser 330 Forhal og information uændret + ny indg Mødelokaler og uddannelsescenter 150 Pladser i møde+udd.lokaler 6 Kontorpl. til pers. 360 Vagtværelser 5 Værelser 75 Personaleomklædning 300 Skabe 300 Personalekantine 100 Pladser 150 Sterilcentral 150 Rengøringsdepot og portørcentral 100 Centraldepot 300 Teknisk afdeling 300 Kapel 80 Journalarkiv 100 Sikringsrum og tekniske arealer uændret + ny kælder Ikke-klinisk total Samlet areal Ekskl. arealer markeret uændret De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

14

15 Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S Forslag til fremtidige forhold SØNDERBORG SYGEHUS BYGNINGSBESKRIVELSE, FUNKTIONSDIAGRAMMER OG LOGISTIK De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

16 Sønderborg Sygehus Bygningsbeskrivelse Historie Sygehusets historie går tilbage til begyndelsen af forrige århundrede, hvor den tyske hær lagde grundstenen til det bygningskompleks, som i dag rummer Sønderborg Sygehus. Dengang var det blot en lazaretbygning i tilknytning til den tyske marinekaserne. Efter genforeningen i 1920 overtog staten lazarettet og indrettede det i 1921 til civilt statshospital med plads til 138 medicinske og kirurgiske patienter. En stor, men meget nødvendig kapacitetsudvidelse for hele lokalområdet. I 1928 bestod personalet af 94 personer, og der blev behandlet ca patienter med en gennemsnitlig liggetid på omkring 28 dage. Sønderborg Sygehus har løbende udviklet sig i takt med de store ændringer i samfundet. Fremskridt i viden og teknologi har betydet store ændringer inden for såvel behandling som pleje, og bygningsmæssigt er der også sket store forandringer. Behandlingsmulighederne er udvidet og forbedret betydeligt. Behandlings- og plejepersonalet kan i dag gennemføre mange forskelligartede, meget sofistikerede undersøgelser og operationer. I modsætning til tidligere er patienterne i dag gennemsnitlig indlagt ca. 5 dage, og flere og flere patienter behandles ambulant eller sammedagskirurgisk. Et andet betydeligt udviklingstræk er udvidelsen af personalet. Sygehuset beskæftiger i dag ca. 14 gange så mange mennesker som i 1928, og sygehuset er en af kommunens største virksomheder. Udvidelser, tilbygninger og moderniseringer har præget sygehusets fysiske historie. Den mest betydelige udvidelse var byggeriet af hovedkomplekset med de fire karakteristiske sengetårne. Den nordlige del af hovedkomplekset blev taget i brug i Den sydlige del af hovedkomplekset og den fritliggende bygning med terapi blev taget i brug i I de senere år er hovedkomplekset blevet ændret. Der er blandt andet indrettet moderne fødelejligheder på fødeafdelingen, og sammedagskirurgisk afsnit er blevet moderniseret. I 1999 er der bygget til to af sengebygningerne, og afdelingen for geriatri og rehabilitering har fået nye, lyse og venlige lokaler. Disponering eksisterende sygehus Hovedkomplekset udgør langt den største del af Sønderborg Sygehus og er omdrejningspunktet for den største del af patientbehandlingen. Hovedkomplekset er udformet med en base på tre etager forskudt over hinanden og tilpasset det markant skrånende terræn, samt fire tårne og en fritliggende bygning. Hovedkomplekset er disponeret med servicefaciliteter såsom steriliseringscentral, sengeredning, apotek m.v. i underetagen. Tung behandling såsom operation og røntgen i mellemetagen. Let behandling med ambulatorier samt forhal i stueplan. Den fritliggende en-etages bygning indeholder også let behandling med fysioterapi og ergoterapi. Hvert tårn indeholder fire sengeafdelinger. Afdelingerne er selvstændige enheder, der kun er bundet sammen vertikalt af elevatorer og trapper. Sengetransport fra et sengetårn til et andet foregår gennem behandlingsetagerne. Ud over hovedkomplekset består Sønderborg Sygehus også af en række fritliggende bygninger, primært fra begyndelsen af århundredskiftet. De fleste af de bygninger er opført i røde teglsten med rødt tegltag og har en høj arkitektonisk kvalitet. Logistik eksisterende sygehus Hovedkomplekset er langt den største bygning på Sønderborg Sygehus og er også omdrejningspunktet for den største del af patientbehandlingen. Hovedkomplekset har en meget klar og funktionel logistik med forskellige typer transporter adskilt fra hinanden. Underetagen er i princippet friholdt for patienter og forbeholdt transport af forsyninger og affald til hele komplekset. Der er adgang til en tunnel, der forbinder de fleste fritliggende bygninger, og som er forbundet til centraldepotet og affaldsbygningen. Mellemetagen er primært til tung behandling, og der er megen transport af sengeliggende patienter. Sengetransport mellem sengetårnenes afdelinger foregår primært på denne etage. Mellemetagen er også forbundet til tunnelsystemet. Stueetagen er fortrinsvis til ambulant behandling. Langs hele stueetagens ene side løber forhallen. Forhallen giver adgang for oppegående patienter og pårørende til alle afdelinger i hovedkomplekset. Der er mulighed for sengetransport i stueetagen parallelt med forhallen, hvorfor al sengetransport i forhallen kan undgås. Sengeafdelingerne er placeret i sengetårnene, kun med vertikal forbindelse til hinanden og til basen. Bygningsmæssig vurdering eksisterende sygehus Den klare struktur i hovedkomplekset gør, at Sønderborg Sygehus også fremover kan være et effektivt sygehus. Med de fornødne bygningsmæssige justeringer vil Sønderborg Sygehus kunne danne rammen om en moderne, effektiv og patientvenlig behandling på et højt teknologisk niveau mange år ud i fremtiden. Det er dog en forudsætning, at bygningerne fortsat løbende renoveres og tilpasses den teknologiske udvikling. Samtidig er det nødvendigt, at sengeafdelingerne gøres tidssvarende for oppegående patienter med hensyn til toiletter og opholdsarealer m.v. Det er også afgørende for en optimal drift af sengeafdelingerne, at sengeantallet på afdelingerne øges. Basen i hovedkomplekset og den fritliggende bygning med servicefaciliteter og behandling er oprindeligt dimensioneret til en større sengekapacitet end de fire sengetårne. Det var forudsat i de oprindelige udbygningsplaner, at komplekset kunne udvides mod nord med flere sengetårne. Det var således også forudsat, at de gamle røde teglbygninger skulle nedrives. Der blev dog aldrig bygget flere sengetårne. Det betyder, at basen i dag stort set har en rimelig kapacitet. En kapacitet der, med de nødvendige ændringer, vil kunne danne rammen om en moderne og effektiv patientbehandling. Den teknologiske udvikling og de mange nye behandlingstilbud gør, at rummenes indretning og anvendelse fortsat skal undergå nødvendige forandringer. Omstillingen fra indlæggelse af patienter til ambulant behandling må forventes at fortsætte. Også denne fortsatte udvikling vil i stor udstrækning kunne rummes i basen ved udflytning af kontorer, sekretær og møderum. Ved udflytning vil der kunne indrettes nye ambulatorier i forhalsniveau, bekvemt for ambulante patienter. Sengetårnene er det område i hovedkomplekset, som har langt det største efterslæb såvel bygningsmæssigt som driftmæssigt. Da hovedkomplekset blev bygget, var det almindelig kutyme, at patienterne blev lagt i en seng straks ved indlæggelsen. Det var lige så almindeligt, at patienterne blev i sengen helt frem til udskrivning. Derfor er sengeafdelingerne ikke indrettet til oppegående patienter. Det vil sige, at der ikke er bad og toilet i tilknytning til hver enkelt sengestue. I dag er behandlingsformerne ændret. Ved mange sygdomsforløb er det ligefrem et mål at få patienterne op af sengen og begynde genoptræningen med toiletbesøg og spisning uden for sengen så hurtigt som muligt. Genoptræning og undersøgelser på sengeafdelingerne er andre eksempler på faciliteter, som ikke er på sengeafdelingerne. Behovet for enestuer er voksende. Resultatet af de ændrede krav til sengeafdelingerne er, at sengeantallet falder. For at imødekomme de basale krav til sengeafdelingerne falder antallet af patienter på afdelingen til typisk 18 patienter. Afdelinger med kun 18 patienter er relativt dyre i drift. Derfor er det oplagt at sammenlægge to sengeafdelinger. Desværre er der kun vertikal sammenhæng via trapper og elevator mellem sengeafdelingerne, hvorfor en samdrift i realiteten ingen driftsbesparelser giver. Der er ikke lavet en decideret byggeteknisk vurdering af bygningerne på Sønderborg Sygehus. Dog vurderes det, at hovedkomplekset fortsat vil kunne være rammen om optimal sygehusdrift med de anførte justeringer. De øvrige bygningers anvendelighed afhænger meget af deres fremtidige funktioner. Dette vil kræve en nærmere analyse af hver enkelt bygning, når funktionerne er fastlagt. Der vil være bygninger, som f.eks. bygning 20 (gammelt vaskeri), som det, uanset funktion, ikke vil kunne betale sig at renovere. 16 De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006

17 Udbygningsmuligheder Det er muligt at udbygge hovedkomplekset på Sønderborg Sygehus på flere måder: Den nuværende struktur med basen og de fritliggende sengetårne kan fortsættes ved nedrivning af et par af de gamle røde bygninger. Denne udbygningsform løser dog ikke problemerne med de eksisterende sengeafdelinger. Basen kan udbygges i begge ender. Sengeafdelingerne kan sammenbygges med nybygning mellem sengetårnene. Alternativ udbygning: Sønderborg Sygehus kan også udbygges ved at bygges til de fritliggende bygninger, og der kan skabes nye byggemuligheder ved nedrivning af nogle af de eksisterende bygninger. Større udbygninger af Sønderborg Sygehus vil formentlig kræve udarbejdelse af lokalplan. Uanset om kapaciteten på Sønderborg Sygehus skal øges eller forblive på samme aktivitetsniveau, er det nødvendigt at ændre på sengeafdelingerne i hovedkomplekset. Standarden og indretningen skal bringes til et niveau, der ikke adskiller sig fra de øvrige sygehuse i regionen, hvis patienterne fortsat skal vælge Sønderborg Sygehus som behandlingssted. Når sengeafsnittene ombygges til tidssvarende standard med toiletter og bad samt nødvendige servicerum, er en udvidelse af sengeafsnittenes areal påkrævet, hvis de skal have en driftsmæssig optimal størrelse. Forslag til udbygning Hvis Sønderborg Sygehus skal udbygges til at rumme ca. 320 senge med en tilhørende aktivitet og specialefordeling som tidligere nævnt, foreslås det at hovedkomplekset udbygges. Det foreslås, at hovedkomplekset udbygges mellem sengetårnene, og at eksisterende sengeafdelinger ombygges. Der foreslås disponeret med to sammenhængende sengeafsnit med senge med fælles køkken, undersøgelsesrum, samtalerum, træningsrum, lægekontor, personalerum og undervisnings- og møderum. Denne disponering giver godt 100 senge pr. etage. En sammenbinding af flere sengeafsnit vil tilvejebringe det nødvendige areal til differentierede sengestuestørrelser med toilet og bad, opholdsarealer for indlagte og pårørende, undersøgelsesstue og samtale- og behandlingsrum. En horisontal sammenbinding af sengeafdelingerne i sengetårnene vil give en stor anlægsbesparelse i forhold til, hvis sengeafdelingerne udvides uden sammenbinding. Langt den største fordel ved en horisontal sammenbinding af sengeafdelingerne i sengetårnene er en mulig driftsoptimering. Dette vil også være til fordel for patienterne og sikre, at sygehuset fremover vil være et attraktivt valg. Toppen af en sammenbygning vil kunne anvendes til ikke direkte patientrelaterede funktioner. Her kunne skabes et fagligt miljø for læger, sygeplejersker m.fl. for forskning, udvikling og uddannelse. Et fagligt miljø for personalet kunne indeholde funktioner som møderum, auditorier, kontorer, kontormiljøer, bibliotek, læsesal/internetmiljø og kantine m.v. Sønderborg Sygehus er geografisk placeret i et yderområde af Danmark. Denne placering kan vanskeliggøre rekruttering af personale. Men et tilbud om en stilling på et moderne, effektivt sygehus med et fagligt forskermiljø beliggende med udsigt til et af Danmarks flotteste områder vil formentlig også kunne understøtte rekrutteringsmulighederne. Et fagligt miljø på toppen af sammenbygningerne gør det muligt at flytte kontorerne væk fra basen i hovedkomplekset og omdanne disse arealer til patientbehandlingen. Der er i dag større områder i stueplan, som huser læger og sygeplejersker. Disse områder er perfekt placerede i forhold til den øgede ambulante behandling, idet de er tæt på hovedindgang og forhal. En udtømning af kontorer i basen vil således også sikre rum for øget ambulant aktivitet. Byggeri i flere etager mellem sengetårnene vil kræve ændret lokalplan. Det foreslås ligeledes, at der sker en mindre udbygning af røntgenafdelingen, og at behandlingsafsnittene ombygges til den større ambulante aktivitet. Det foreslås, at der bygges et nyt apotek, og at mikrobiologisk afdeling flyttes fra lejede lokaler og integreres i det eksisterende laboratorium. Hvis den foreslåede udbygning realiseres, vil det være muligt at samle alle ca. 320 senge i hovedkomplekset og frigøre en del af de gamle røde teglbygninger. Det foreslås, at nuværende administration (eventuelt også medicinsk sengebygning) nedrives, og at der etableres flere parkeringspladser for at dække behovet til den øgede ambulante aktivitet. Eventuel yderligere udbygning Hvis der på et senere tidspunkt bliver behov for yderligere udbygning af Sønderborg Sygehus, skønnes det at dette også vil være muligt. For eksempel kan man nedrive de to gamle røde bygninger og udbygge hovedkomplekset i samme struktur mod nord. Der vil også være andre Sønderborg Sygehus Bygningsbeskrivelse udbygningsmuligheder, der vil kunne fungere i sammenhæng med den eksisterende logistik og således understøtte en rationel drift, også efter en større udbygning. De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

18

19 Sønderborg Sygehus Situationsplan 1:2000 Eksisterende forhold Udvidelse.af.parkering Nedrives Nedrives Nedrives Nedrives Nyt.apotek Ny.sengebygning Udvidelse.af. billeddiagnostik Forslag.til.fremtidige.forhold De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar

20 Sønderborg Sygehus Funktionsdiagram 1:2000 STUEN.00 Ombygning: 674 m2 Centraldepot Fysioterapi.og.ergoterapi Ambulatorie Høreklinik Rampe Nyt.apotek Ambulatorie øre/næse/hals Ambulatorie Gynækologi Ambul. pædiatri Ambul. øjen Ambulatorie Kirurgi Blodbank Klinisk.imunologi MELLEM.-01 Ombygning: 1686 m2 Rampe Rampe Rampe Udvid billeddiagnostik Rampe Billeddiagnostik Odontologi Dagkirurgi Operation. Operation. Opvågning Intensiv UNDERETAGE.-02 Ombygning: 4111 m2 Rampe Rampe Rampe Køkken Som eksisterende Ombygning Nybygning 20 De Sønderjyske Sygehuse Kapacitets-, funktionalitets- og bygningsanalyse Februar 2006 Mikrobiologi Klinisk Kemisk Lægevagt Skadeklinik Journal-. arkiv Senge-. redning Steril-. central KRYBEKÆLDER.-03