Differencekrav. Differential Claims

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differencekrav. Differential Claims"

Transkript

1 Differencekrav Sammenspillet mellem Erstatningsansvarsloven og Arbejdsskadesikringsloven Differential Claims The interaction between the Danish Liability Act (EAL) and the Industrial Insurance Act (ASL) Af: Nadja Burrack Rathjen Cand.merc.jur Vejledere: Peter Møgelvang-Hansen Henrik Lando Antal anslag:

2 Summary In 2009, were reported 20,000 new work related accidents to the National Board of Industrial Injuries, and the last few years paid approx. 2.3 billion DKK a year in compensation to persons injured in their work. Compensation of employees (the injured) in connection with work-related injuries is governed by Industrial Insurance Act (ASL). Industrial Insurance Act provides only a limited form of compensation, and victims are therefore able to correct an independent claim against his employer in accordance with the Danish liability Act (EAL), if the employer has acted with negligence. This is known as a differential claim, since the claim only covers the difference in compensation between the Industrial Insurance Act (ASL) and the Liability Act (EAL). In 2002, the Justice Department modified the Danish Liability Act. The changes imply that victims who are injured at work are entitled to compensation for lost earnings in a much shorter time than victims who are injured during their spare time. The injured therefore often in the period where they undergo retraining or rehabilitation due to the injury is squeezed economically and in worst case end up in an actual economic gap, where they receive no loss of earnings, and must survive only on social benefits. The change has therefore deteriorated the state of the law for victims covered by both the ASL and EAL. The determination of the optimal compensation to the victims is of great importance to its incentives to limit the damage and hence the social costs. The change of the Danish Liability Act does not only include the measurable loss to the victims, but entail a corresponding deterioration to the incentives of the victims, so that they may lose the motivation to be reintegrated to the labor market after the injury. This can have major adverse consequences and costs to society.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Opgavens opbygning og afgrænsning Juridisk Metode Økonomisk Metode Erstatningsretten Culpaansvaret Det objektive ansvar De øvrige erstatningsbetingelser Ansvarsfrihedsgrunde Erstatningsansvarsloven Skadelidtes muligheder for kompensation Helbredelsesudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Varigt mén Tab af erhvervsevne Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Tab af erhvervsevne Arbejdsskadesikringsloven Skadesbegrebet Kompensation af skadelidte Erstatning for tab af erhvervsevne Differencekrav Subrogation ASL Beregning Opgørelse Erstatning for tab af erhvervsevne Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Seneste retspraksis Juridisk sammenfatning... 42

4 11. Økonomisk vurdering af erstatningsretten Omkostningsvurderingen Risikoomkostninger Administrative omkostninger Arbejdsskader Valg af ansvarsgrundlag Objektivt ansvar med egen skyld Culpa ansvar med egen skyld Rettens vurdering af culpastandarden Valg af ansvarsgrundlag og differencekrav Arbejdsskadesikringsloven Erstatningsansvarsloven Årsagssammenhæng Betydningen af forsikring Det objektive ansvar Culpaansvaret Det samlede tab Kompensation af skadelidte Tabt arbejdsfortjeneste - pekuniære tab Tab af erhvervsevne pekuniære og ikke-pekuniære tab De løbende ydelser Differencekrav Den sociale rapport De administrative omkostninger Økonomisk sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 79

5 1. Indledning Der blev i 2009 anmeldt ca nye arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, og der er de seneste par år udbetalt ca. 2,3 milliarder kroner om året i erstatning til personer, der er kommet til skade på deres arbejde 1. Kompensation af arbejdstagere (skadelidte) i forbindelse med arbejdsskader er reguleret i Arbejdsskadesikringsloven (ASL). ASL giver kun en begrænset form for kompensation, og skadelidte har derfor mulighed for at rette et selvstændigt krav mod sin arbejdsgiver i henhold til Erstatningsansvarslovens regler, såfremt denne har handlet ansvarspådragende. Dette betegnes som et differencekrav, idet kravet udelukkende omfatter forskellen i den kompensation skadelidte modtager i medfør af Arbejdsskadesikringsloven sammenlignet med den kompensation, skadelidte er berettiget til i henhold til Erstatningsansvarslovens (EAL) regler. Differencekravet omfatter blandt andet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (TAF), og den endelige opgørelse af kravet i henhold til EAL skal som udgangspunkt afvente arbejdsskadesagens afslutning. Modsat nogle af de andre former for kompensation stiller erstatning for TAF skadelidte økonomisk som før skaden skete. Dette betyder, at skadelidte i perioden hvor denne modtager erstatning for TAF er fuldt kompenseret for det lidte tab, og denne form for kompensation har således stor betydning for skadelidtes personlige økonomi. I 2002 foretog Justitsministeriet en omfattende revidering af EAL. Ændringen indebar blandt andet udover en forhøjelse af eksisterende erstatningsniveau, at perioden hvori skadelidte var berettiget til erstatning for TAF blev forlænget. Hensigten bag denne ændring var ifølge forarbejderne at undgå overlap og huller i erstatningen, samt at sikre skadelidtes indtægtsgrundlag i forbindelse med en eventuel omskoling eller revalidering som følge af skaden. Forud for ændringen var perioden hvorunder skadelidte var berettiget til erstatning for TAF ens uafhængig af, om skadelidte var kommet til skade i fritiden eller der var tale om et differencekrav. Dette ikke længere tilfældet. Skadelidte der kommer til skade på arbejdet og har krav i henhold til EAL er efter ændringen berettiget til erstatning for TAF i en langt kortere periode end skadelidte som tilsvarende har et krav i henhold til EAL men er kommet til skade i fritiden. 1 Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestatistikken 2009

6 Dette indebærer, at arbejdsskaderamte skadelidte i perioden, hvor de undergår omskoling eller revalidering som følge af skaden må leve af sociale ydelser samt en løbende midlertidig ydelse, der samlet set kan være betydeligt lavere end indkomsten forud for skaden. Samtidig risikerer skadelidte tilsvarende at havne i et reelt indkomsthul, hvor de udelukkende modtager sociale ydelser imens de venter på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i arbejdsskadesagen. Denne retstilstand og forringelse for skadelidte med et berettiget differencekrav er efter ændringen blevet bekræftet og forstærket yderligere i medfør af fortolkningen i retspraksis, senest i slutningen af 2009, hvor Højesteret slog fast, at formuleringen af loven indebar, at tidspunktet for hvornår arbejdsskaderamtes krav til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulle ophøre, kunne afkortes yderligere. Arbejdsskadestyrelsen offentliggjorde i 2008 en social rapport om følgerne i forbindelse med en arbejdsskade 2. Af rapporten fremgik, at jo større tab af erhvervsevne man har efter en arbejdsskade, desto ringere bliver ens evne til at forsørge sig selv. I løbet af få år lever langt hovedparten af de alvorligt tilskadekomne af offentlige ydelser, primært førtidspension. Samtidig er der er klar sammenhæng mellem alvoren af skaden, erstatningens størrelse, og så evnen til at forsørge sig selv. En hurtig og koordineret indsats fra flere parters og myndigheders side omkring den tilskadekomne er derfor afgørende, hvis vedkommende skal bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det fremgår af ovenstående, har ændringen af EAL samt fortolkningen heraf i retspraksis medført en forringelse for skadelidtes muligheder for kompensation, når denne er omfattet af ASL. Spørgsmålet er derfor, om denne forringelse udelukkende medfører et målbart tab for skadelidte, eller om ændringen tilsvarende har en betydning for samfundet som helhed? Sammenholdes dette med Arbejdsskadestyrelsens rapport fra 2008, der netop anfører erstatningens størrelse og tidsperspektivet som vigtige faktorer for skadeslidtes rehabilitering og fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, virker det nærliggende at antage, at denne retsstilling og endda selve anvendelsen af differencekravssystemet kan have store negative konsekvenser og omkostninger for samfundet. Men hvorvidt dette er tilfældet, afhænger af flere forskellige faktorer både juridiske og økonomiske. 2 Arbejdsskadestyrelsen Social Rapport 2008

7 På baggrund af ovenstående oplysninger vil der derfor i opgaven blive foretaget en gennemgang og fastlæggelse af de gældende retsregler, der regulerer området for differencekrav. Der vil herefter blive set på betydningen af de konkrete retsregler vedrørende reguleringen af differencekrav, herunder hvilke konsekvenser den nuværende retsstilling har for samfundet ud fra et retsøkonomisk perspektiv. 2. Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående kan der dermed udledes følgende problemformulering: Der ønskes en vurdering af, Hvordan differencekravssystemet fungerer i dansk ret, herunder hvilken betydning dette har for skadelidtes muligheder for kompensation? OG Indebærer anvendelsen af dette system optimale incitamenter og optimal risikoallokering ud fra et retsøkonomisk perspektiv? 3. Opgavens opbygning og afgrænsning Den overordnede problemstilling udspringer af det juridiske problem i forbindelse med differencekrav dvs. den retstilstand der er skabt igennem fortolkningen af gældende ret i retspraksis. Det er derfor nærliggende at anvende første del af opgaven til at klarlægge og redegøre for de relevante juridiske retsregler i medfør af Erstatningsansvarsloven (EAL) og Arbejdsskadesikringsloven (ASL), der finder anvendelse ved behandling af personskader herunder særligt i forhold til differencekrav. De generelle betingelser for at blive pålagt et erstatningsansvar vil kun blive gennemgået overfladisk, idet der særligt på området for vurderingen af ansvarsgrundlaget og årsagssammenhæng findes omfattende litteratur og sondringer, alt afhængig af den pågældende situations omstændigheder. Da nærværende fremstilling primært tager udgangspunkt i følgerne/betydningen for skadelidte og samfundet efter erstatningsansvaret er pålagt ligger det derfor udover rammerne for denne opgave at foretage en dybdegående gennemgang af disse problemstillinger.

8 Hertil bemærkes, at det er fundet nødvendigt at redegøre for de forskellige former for ansvarsgrundlag lidt nærmere, idet denne viden særligt er relevant i forbindelse med den økonomiske analyse senere i opgaven. Der vil som nævnt blive foretaget en overordnet gennemgang af de overordnede regler i ASL og EAL, hvorefter der vil blive fokuseret på reglerne vedrørende skadelidtes muligheder for kompensation, herunder særligt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (TAF) og erstatning for tab af erhvervsevne (EET). Baggrunden herfor er, at disse poster på grund af deres økonomiske størrelse og betydning for skadelidte er særdeles vigtige i forbindelse med vurderingen af differencekravsreglerne, og den efterfølgende økonomiske analyse af de samfundsmæssige omkostninger. Eftersom udgangspunktet for opgaven er at se på arbejdsskader ud fra et erstatningsretligt perspektiv i relation til reglerne vedrørende differencekrav, vil der ikke blive gået i dybden med alle Arbejdsskadesikringslovens regler, ligesom Arbejdsmiljøloven og andre krav om sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen tilsvarende ikke vil blive inddraget. Endelige vil der i forbindelse med vurderingen af, hvilken betydning differencekravsreglerne i praksis har for skadelidtes muligheder for kompensation, blive foretaget en kort gennemgang af seneste retspraksis på området, herunder de to højesteretsdomme afsagt i november Den økonomiske del af opgaven tager herefter udgangspunkt i Steven Shavell s teori på området, hvor målet er, at påvirke parternes incitamenter igennem anvendelsen af konkrete retsregler, således at de totale samfundsmæssige omkostninger minimeres, hvilket betragtes som økonomisk efficient. Hertil bemærkes, at den økonomiske analyse generelt kun vil gennemgå og behandle den teori, der er særligt relevant for vurderingen og forståelsen af de relevante retsregler vedrørende differencekrav. Der vil derfor i analysen af valget mellem ansvarsgrundlag, kun blive foretaget en gennemgang af de former for ansvarsgrundlag, der bliver anvendt i ASL og EAL. Med udgangspunkt i gældende ret (fastlagt i den juridiske del af opgaven) gennemgås derfor først den relevante økonomiske teori, hvorefter denne sammenholdes med den relevante regulering vedrørende differencekrav. Herefter foretages en økonomisk analyse af, hvilken betydning de konkrete regler har for parternes incitamenter, samt hvorvidt disse ud fra et økonomisk synspunkt kan betragtes som værende efficiente. Endelig vil der i forbindelse med den økonomiske analyse af skadelidtes muligheder for kompensation blive inddraget nogle overordnede samfundsmæssige betragtninger

9 i et forsøg på at klarlægge de reelle samfundsmæssige konsekvenser (og omkostninger) i forbindelse med under- eller overkompensation af skadelidte. Samlet set kan opgavens opbygning beskrives som en form for timeglas opbygning, idet den juridiske del starter bredt og langsomt indsnævres, imens de konkrete retsregler defineres, for endelig at munde ud i en fastlæggelse af gældende ret på området for differencekrav. Omvendt starter den økonomiske del snævert, med begrænset synspunkt, hvor parterne anses for risikoneutrale. Herefter udbygges teorien med konkrete faktorer som valg af ansvarsgrundlag, kausalitet, forsikring mv., der alle har en betydning for parternes incitamenter og dermed de totale samfundsmæssige omkostninger. Juridisk del - Erstatningsretten generelt - Arbejdsskadesikringsloven - Differencekrav - Kompensation - Tabt arbejdsfortjeneste - Sammenfatning Økonomisk del - Omkostningsvurdering r - Valg af ansvarsgrundlag - Kausalitet - Betydning af forsikring - Kompensation - Administrative omkostninger - Sammenfatning

10 4. Juridisk Metode Til besvarelse af første del af problemstillingen vil det være nødvendigt at foretage en juridisk fastlæggelse af gældende ret på området for differencekrav. Dette vil ske med udgangspunkt i den retsdogmatiske metode. Kendetegnet ved denne metode er, at den giver en fortolkning og analyse af gældende ret 3. Metoden forholder sig udelukkende til gældende ret og sigter ikke på at skabe ny retspraksis. For at foretage denne analyse vil retskilderne blive anvendt i det omfang de er relevante for den konkrete problemstilling 4. Reguleringen af differencekrav sker både i henhold til ASL og EAL, hvorfor de relevante retsregler i denne lovgivning vil blive gennemgået og anvendt. Hertil bemærkes, at EAL ikke indeholder konkrete betingelser for, hvornår der ifaldes ansvar efter loven, dette sker efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Ansvarsgrundlaget skal derfor findes i culpareglen. Denne regel er ikke fastlagt i lovgivning, men bygger på udvikling af retspraksis. Da de nærmere betingelser for skadelidtes kompensation udover at være reguleret af gældende lovgivning tilsvarende er fortolket og fastlagt i retspraksis, vil enkelte relevante afgørelser blive inddraget i analysen. Endelig vil forarbejderne, hvor det findes relevant, blive inddraget som fortolkningsbidrag. 5. Økonomisk Metode Der blev i første del af opgaven som nævnt foretaget en juridisk gennemgang og fastlæggelse af gældende ret for differencekrav. Med udgangspunkt i disse retsregler vil der i anden del af opgaven blive foretaget en økonomisk analyse heraf med henblik på at fastlægge, hvorvidt anvendelsen af disse regler ud fra et retsøkonomisk perspektiv skaber optimale incitamenter og risikoallokering samt om der eventuelt kan være hensyn, der begrunder anvendelsen af det eksisterende differencekravssystem. Den økonomiske analyse vil være teoretisk, og tage afsæt i Stevens Shavell s fastlagte teori i artiklen The Economic Analysis of Accident Law. 3 Nielsen, 2002, s Jf. Nielsen: De 4 retskilder er lovgivning, retspraksis, retssædvaner og kutymer samt forholdets natur.

11 Baggrunden herfor er, at Shavell s teori behandler spørgsmålet omkring, hvordan man kan opbygge erstatningsretten, således at reguleringen bliver samfundsmæssig optimal ud fra et økonomisk synspunkt om at maksimere parternes forventede nytte og minimere de totale samfundsmæssige omkostninger. Der vil i analysen af valg af ansvarsgrundlag blive taget udgangspunkt i, at parterne er risikoneutrale. Teorien omkring risikoaversion vil først blive inddraget under analysen omkring betydning af forsikring. Ved gennemgangen af skadelidtes muligheder for kompensation vil der blive taget udgangspunkt i Steven Shavell s teori om pekuniære og ikke-pekuniære tab. Endvidere vil et lille uddrag af Richard A. Posner s teori 5 omkring tab af indtjeningsevne og fastsættelsen af kompensation for fysisk skade blive anvendt i forbindelse med gennemgangen af erstatning for tab af erhvervsevne. I forbindelse med den løbende vurdering af, hvilken betydning de enkelte retsregler har for samfundet, vil Kaldor Hicks-kriteriet blive anvendt som efficiensbegreb 6. Ved at anlægge en Kaldor Hicks betragtning tages der ikke nogen form for hensyn til, hvem omkostningerne rammer dvs. det er ligegyldigt om ændringen medfører en omfordeling af udgifterne fra en mangemillionær til en enlig mor - blot disse udgifter samlet set mindskes, anses resultatet for at være økonomisk efficient. Årsagen til anvendelsen af dette kriterium er, at målet med denne opgave blandt andet er, at søge at klarlægge de samfundsmæssige konsekvenser og omkostninger forbundet med differencekravssystemet. Dette ville ikke være muligt, såfremt der skulle medtages en form for retfærdighedsbetragtning. Samtidig er de involverede parter ofte økonomisk beskyttet igennem tegningen af en forsikring (arbejdsskadeforsikring, ansvarsforsikring, ulykkesforsikring osv.), og fordelingen af ansvar og kompensation er derfor af mindre betydning set fra et retfærdighedssynspunkt. Endelig bemærkes, at formålet med opgaven udelukkende er at foretage en juridisk gennemgang af reguleringen af differencekrav samt foretage en analyse af de reelle konsekvenser forbundet med anvendelsen af disse regler ud fra et retsøkonomisk perspektiv. Det er dermed ikke hensigten med opgaven at fremkomme med konkrete alternativer til systemet, idet en sådan analyse ville være særdeles omfattende, og ligge udover rammerne for denne fremstilling. 5 Posner, 1998, kapitel 6 6 Raaschou-Nielsen mfl., 1997, s. 14

12 6. Erstatningsretten Erstatningsretten er en samlet betegnelse for de retsregler, der fastlægger betingelserne for, at nogen kan drages til ansvar for en indtrådt skade på en sådan måde, at vedkommende bliver forpligtet til at betale erstatning til den, som skaden har ramt, samt hvordan erstatningen for den pågældende skade i så fald skal udmåles. Skadelidte får dermed krav på en pengeydelse fra den ansvarlige, som skal dække den pågældende skade, og erstatningsretten angiver derfor en måde, hvorpå et krav kan blive stiftet uden der forinden er indgået en aftale herom (erstatning uden for kontrakt). 7 De grundlæggende erstatningsretlige betingelser er overordnet: - Der skal foreligge et ansvarsgrundlag. - De såkaldte erstatningsbetingelser skal være opfyldt. - Der må ikke foreligge objektive ansvarsfrihedsgrunde. - Der skal være lidt et tab. Førend en person kan pålægges et erstatningsansvar, skal der dermed være et ansvarsgrundlag. Det betyder, at der skal være omstændigheder i forbindelse med skadevolders adfærd, der medfører, at denne kan pålægges et ansvar. 6.1 Culpaansvaret Udgangspunktet i erstatningsretten er, at ansvarsgrundlaget skal findes i culpareglen. Culpareglen er dansk rets almindelige erstatningsregel og anvendes, såfremt der ikke findes særlige regler vedrørende det konkrete skadestilfælde. Culpareglen er ikke fastlagt i lovgivningen, men bygger på udvikling af retspraksis. Culpareglen indebærer, at man ifalder ansvar for skader, som man har forvoldt forsætligt eller uagtsomt. 8 Er skaden forvoldt uden at man har udvist fortsæt eller uagtsomhed, betegnes den som hændelig og man ifalder ikke ansvar. Indenfor de uagtsomt forvoldte skader skelner man mellem simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed. En skadevolder anses for at have handlet uagtsomt, hvis han handlede anderledes, end han burde have gjort i den givne situation. Såfremt han ved sin adfærd bevidst har tilsidesat hensynet til andre, anses han for at have handlet groft uagtsomt. 9 Uanset om skadevolder har handlet simpelt eller groft uagtsomt, er denne ansvarlig efter culpareglen. 7 Eyben mfl., 2007, s. 1 8 Eyben mfl., 2007, s. 3 9 Christrup mfl., 2006, s. 14

13 Inden for erhvervslivet findes der regler og sædvaner, som erhvervets udøvere skal overholde i forbindelse med deres arbejde. Har skadevolderen ikke handlet i overensstemmelse med disse indenfor den pågældende branche, vil denne ofte blive anset for at have handlet culpøst. Omvendt vil skadevolderen som udgangspunkt ikke blive anset for at have handlet culpøst, såfremt reglerne og sædvanerne indenfor branchen er overholdt. 10 Selvom de fleste skader skyldes, at skadevolderen har foretaget sig noget der har medført en skade, kan den uforsvarlige adfærd også bestå i en undladelse. Udgangspunktet er, at man ikke er ansvarlig for sine undladelser. Undtagelsen hertil fremgår blandt andet af lovgivningen, der flere steder indeholder regler om, at forskellige sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages, jf. eksempelvis Arbejdsmiljølovens 42. En undladelse af iagttagelse af sikkerhedsforanstaltninger vil ofte medføre et erstatningsansvar. Desto mere detaljerede reglerne er, desto mere sandsynligt er det, at en undladelse eller overtrædelse vil medføre erstatningsansvar. 11 Som det fremgår af ovennævnte gennemgang afhænger vurderingen af, om der foreligger et culpaansvar af den pågældende situation og omstændighederne i øvrigt. Culpabedømmelsen vil derfor variere afhængig af, om skadevolderen er en murer, læge eller advokat, og der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret bedømmelse af, om der foreligger culpa. 6.2 Det objektive ansvar Den strengeste form for ansvarsskærpelse betegnes som objektivt ansvar, hvilket betyder, at man også ifalder ansvar for skader, man hverken har forvoldt forsætligt eller uagtsomt. Det objektive ansvar kan derfor betegnes som et ansvar uden skyld, idet ansvaret ifaldes umiddelbart i forbindelse med den skadegørende handling, og der skal ikke føres bevis for, at den ansvarlige er skyld i skaden. Det objektive ansvar pålægges som regel lovmæssigt og er i nogle tilfælde forbundet med en lovpligtig forsikring. Baggrunden herfor er blandt andet hensynet til den skadelidte, hvorfor udgifterne forbundet med skaden pålægges udøveren af den skadevoldende handling eller den ansvarlige virksomhed. Et eksempel herpå er den lovpligtige ansvarsforsikring, der er knyttet til den enkelte bil, og det i Færdselsloven fastlagte objektive ansvar for ejer eller bruger af bilen, jf. FÆL 101, stk Christrup mfl., 2006, s Christrup mfl., 2006, s. 17

14 Erstatningsreglerne suppleres af en række særlige erstatningsordninger, hvorefter skadelidte opnår ret til erstatning, selvom der reelt ikke foreligger et ansvarsgrundlag i sædvanlig forstand. Dette ses eksempelvis i Arbejdsskadesikringsloven (ASL), hvor retten til erstatning afhænger af, om skaden er indtrådt på en sådan måde, at den opfylder lovens definition på en arbejdsskade, jf. afsnit For skadelidte virker de særlige erstatningsordninger reelt på samme måde som det objektive ansvar, men omfanget af erstatningsbeskyttelsen afhænger dog her af, hvordan lovgivningen nærmere afgrænser skaderne. 6.3 De øvrige erstatningsbetingelser Når det skal vurderes, hvorvidt betingelserne for at pålægge erstatningsansvar er opfyldt, tages der som nævnt ovenfor udgangspunkt i, hvorvidt der foreligger et ansvarsgrundlag eller ej dvs. der foretages en subjektiv vurdering af om skadevolderen eksempelvis har handlet forsætligt eller uagtsomt (hvis ansvarsgrundlaget er culpa) 13. Det er imidlertid ikke nok, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Førend skadelidte kan få sit tab erstattet, skal det vurderes, hvorvidt de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, og om der foreligger særlige ansvarsfrihedsgrunde. Det er skadelidte, der har bevisbyrden og dermed skal bevise, at erstatningsbetingelserne for at ifalde et ansvar er opfyldt, herunder at den ansvarlige har forvoldt en skade (og et heraf følgende tab), samt at der er en forbindelse mellem det ansvarsbegrundende forhold og den indtrådte skade (årsagssammenhæng). Kravet om årsagssammenhæng kan begrundes i det forhold, at en person selvom denne har handlet culpøst eller er omfattet af strengere ansvarsregler ikke skal kunne pålægges et erstatningsansvar, såfremt dennes handling ikke har haft nogen betydning for skadens indtræden. Det forhold, at man har handlet culpøst, er dermed ikke ensbetydende med, at man bliver erstatningsansvarlig. Den indtrufne skade skal samtidig være en følge af den uagtsomme handling eller undladelse, førend der kan pålægges erstatningsansvar. Udgangspunktet er, at der foreligger årsagssammenhæng mellem en handling og en skade, hvis skaden ikke var sket, såfremt handlingen ikke var foretaget. Handlingen bliver dermed den nødvendige betingelse for skaden. 14 Inden for området for personskader har spørgsmålet om årsagssammenhæng yderligere betydning, da det skal fastlægges, hvorvidt den endelige skade en person har lidt, helt eller delvist kan henføres til den skadelige påvirkning, som skadevolder 12 Eyben mfl., 2007, s Eyben mfl., 2007, s Christrup mfl., 2006, s. 27

15 er ansvarlig for. Skadevolder er således ikke ansvarlig for eventuelle forudbestående lidelser. 15 Det er skadevolder, der har bevisbyrden for den eventuelle forudbestående lidelse hos skadelidte, og som det fremgår, kan denne faktor have væsentlig betydning for både vurderingen af årsagssammenhæng og den efterfølgende udmåling af kompensation som følge af skaden. 6.4 Ansvarsfrihedsgrunde Inden det kan slås fast, om skadevolder skal ifalde et erstatningsansvar overfor skadelidte, skal der tages stilling til, om der foreligger eventuelle ansvarsfrihedsgrunde eller egen skyld fra skadelidte. Det er skadevolder, der har bevisbyrden herfor, hvilket betyder, at såfremt denne kan bevise, at der foreligger en ansvarsfrihedsgrund som eksempelvis nødværge og nødret, eller skadelidte har udvist en form for accept af risiko eller egen skyld, kan erstatningskravet enten nedsættes eller bortfalde. Som gennemgået er det en forudsætning for at skadevolder ifalder et erstatningsretligt ansvar, at der foreligger et ansvarsgrundlag samt at de øvrige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Endvidere skal skadelidte have lidt et konkret tab som følge af skaden. Hvis skadevolder ikke frivilligt betaler skadelidtes erstatningskrav, må skadelidte indlede en retssag mod skadevolder og gå til domstolene for at få sit krav gennemført. Endelig har skadelidte en pligt overfor skadevolderen til at begrænse sit tab. Denne pligt medfører blandt andet, at der i de krav, skadelidte fremsætter overfor skadevolderen, skal foretages et fradrag for ethvert beløb, som den skadelidte er eller har været berettiget til i henhold til en eventuelt privattegnet forsikringsordning. Hvis skadelidte bevist eller ubevidst undlader at søge denne forsikringsdækning, som kunne begrænse erstatningskravet overfor skadevolder, risikerer denne at miste denne del af sit erstatningskrav Erstatningsansvarsloven Forudsætningen for et erstatningskrav er som nævnt ovenfor - at den ansvarlige har forvoldt en skade. En skade kan forvoldes på et økonomisk gode, eksempelvis ødelæggelse af en ting, men der kan også være tale om en ikke-økonomisk skade i form af eksempelvis fysisk skade på en person. 15 Neugebauer mfl., 2001, s Neugebauer mfl., 2001, s. 251

16 Hovedreglen er, at skadelidte skal stilles i økonomisk samme situation som før skadens indtræden. Skadevolder skal dermed yde fuld erstatning for det individuelle, økonomiske tab forvoldt ved den skade, han er ansvarlig for, hvorved skadelidte får sit fulde tab erstattet men ikke opnår nogen form for berigelse herved. Erstatning for en ikke-økonomisk skade forudsætter i dansk ret en særlig hjemmel. Baggrunden herfor er, at man ved ikke-økonomiske skader mangler en objektiv vurderingsmålestok, og at det dermed kan være vanskeligt at afgøre, hvor stor en erstatning, der skal ydes for at dække det fulde individuelle tab, hvorfor der i sådanne situationer må udøves et rimeligt skøn. 17 Et eksempel på en særlig lovhjemmel der indeholder regler der regulerer ikkeøkonomisk skade, er Erstatningsansvarsloven (EAL). EAL regulerer ikke alle forhold vedrørende erstatningsansvar, men alene enkelte områder inden for erstatningsretten, herunder fastlæggelse af skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse ved personskade. Loven indeholder således ikke regler om, hvad der skal til for at pålægge en skadevolder erstatningsansvar. Hertil skal anvendes de almindelige erstatningsretlige betingelser. Er skadevolder således erstatningsansvarlig for følgerne af en personskade, skal skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse for følgerne af personskaden fastsættes på baggrund af reglerne i EAL. Erstatningsansvarsloven trådte i kraft i 1984, men er siden hen blevet revideret, og pr. 1. juli 2002 trådte den nugældende EAL i kraft. Et af hovedformålene med loven i 1984 var at sikre, at erstatning og godtgørelse i videre omfang end hidtil skulle dække skadelidtes fulde individuelle økonomiske tab. Samtidig skulle den beskytte skadevolder mod urimeligt høje krav om erstatning og godtgørelse i anledning af personskade. 18 Ved udmåling af erstatning og godtgørelse efter 1984-loven var det af afgørende betydning at få fastsat, hvornår skadelidtes tilstand var stationær, da dette tidspunkt blandt andet havde betydning for, i hvilken periode skadelidte kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte. Det stationære tidspunkt i skadelidtes sygdomsforløb fastsættes med udgangspunkt i forarbejderne til loven som det tidspunkt, hvor det efter lægelig vurdering må antages, at skadelidtes helbredstilstand ikke bliver yderligere forbedret. 19 Ændringen af loven i 2002 skulle som udgangspunkt blot have været et servicetjek, men der skete blandt andet en væsentlig generel forhøjelse af erstatningsniveauet 17 Christrup mfl., 2006, s Neugebauer mfl., 2003, s Neugebauer mfl., 2001, s. 50

17 ved personskader samt en række yderligere forbedringer af retsstillingen for skadelidte, jf. FT , Tillæg A, s Endvidere blev stationærbegrebet helt fjernet fra 2001-loven, hvilket umiddelbart fik den betydning at den periode, hvor skadelidte kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, blev forlænget i forhold til 1984-loven. Hensigten bag denne ændring var ifølge forarbejderne at undgå et eventuelt overlap af udbetalinger samt lukke huller i erstatningsudbetalingen, jf. afsnit Skadelidtes muligheder for kompensation Erstatningsansvarsloven indeholder som nævnt en række bestemmelser vedrørende kompensation i forbindelse med personskade. Disse bestemmelser har til hensigt at sørge for, at den skadelidte opnår kompensation for det faktisk lidte tab. Endvidere er der i loven fastsat bestemmelser, der vedrører godtgørelse af skadelidte, og som har til hensigt at kompensere skadelidte for et ikke-økonomisk tab i form af gener, denne har pådraget sig som følge af skaden. EAL skelner skarpt mellem erstatning (for økonomisk tab) og godtgørelse (for ikkeøkonomisk skade), hvilket indebærer at skadelidte principielt skal dokumentere et tab for at opnå erstatning efter EAL 1-2 og 5-9. I det følgende vil de overordnede bestemmelser i EAL vedrørende skadelidtes mulighed for erstatning og godtgørelse kort blive gennemgået, hvorefter der foretages en mere uddybende gennemgang af reglerne vedrørende erstatning af tabt arbejdsfortjeneste, idet denne gennemgang er særligt relevant for nærværende fremstilling Helbredelsesudgifter Det fremgår af EAL 1, at skadelidte har krav på erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, som følge af skaden. Erstatning for helbredelsesudgifter dækker udgifter til rimelige og nødvendige foranstaltninger, der har til formål at søge skadelidte helbredt eller som står i forbindelse hermed. Begrebet dækker over mange former for godkendte behandlinger, også alternative, og det er dermed ikke en betingelse at behandlingen som sådan er lægeordineret, når blot skadelidte ud fra en ren lægefaglig evaluering synes at have et behov for behandlingen. Det væsentlige ved vurderingen er derfor, at behandlingen er rimelig, nødvendig og ikke mindst har en helbredende effekt Neugebauer mfl., 2003, s. 86

18 Tabt arbejdsfortjeneste Det fremgår af EAL 2, at skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (TAF), såfremt der er tale om et midlertidigt tab af erhvervsindtægter som følge af skaden. Erstatningen udgør skadelidtes forventede indtægter i sygeperioden, dog med fratræk af sygedagpenge samt eventuelle tegnede skadeforsikringer, og erstatning for TAF modsvarer derfor det fulde individuelle tab, den skadelidte har som følge af skaden. Der er ingen aldersgrænse (høj eller lav) for hvornår skadelidte kan få erstatning for TAF. Så længe skadelidte kan bevise at have mistet en arbejdsindtægt som følge af skaden, skal der ydes erstatning herfor. 21 Erstatning for TAF er en midlertidig erstatningspost og betales frem til at skadelidte begynder at arbejde igen eller til den bitre ende, såfremt skadelidte er påført et varigt erhvervsevnetab. Dette betyder, at erstatning for TAF alene stoppes, såfremt der på et forsvarligt grundlag kan foretages et skøn over skadelidtes midlertidige eller endelige tab af erhvervsevne. Dermed afløses erstatningen for TAF af en erstatning for tab af erhvervsevne (EET) Svie og smerte Efter EAL 3 er skadelidte berettiget til godtgørelse for svie og smerte for de dage, hvor skadelidte har været syg som følge af skaden. Godtgørelse omfatter således den fysiske lidelse, der følger af skaden. 22 Godtgørelse for svie og smerte betales, så længe skadelidte er sygemeldt og frem til raskmelding eller såfremt skaden har haft varige følger indtil det tidspunkt, hvor det er muligt at skønne over de eventuelle varige mén som følge af skaden. Godtgørelsen er fastsat til 170 kr. pr. dag, og der er i loven fastsat en øvre grænse for, hvad godtgørelsen maksimal kan udgøre ( kr.) Varigt mén Såfremt skadelidte har pådraget sig varige helbredsmæssige følger af skaden, har denne krav på godtgørelse for varigt mén, jf. EAL 4. Godtgørelse for varigt mén er en økonomisk kompensation for skadelidtes fysiske skader i forbindelse med skaden, og ydes uafhængig af om der tillige kan kræves erstatning for et økonomisk tab. Godtgørelsen for mén skal fastsættes under hensyn til skadens medicinske art og omfang samt de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Den er desuden 21 Neugebauer mfl., 2003, s Wiisbye mfl., 2002, s Gældende satser for 2010 de reguleres hvert år.

19 ens for alle skadelidte med samme méngrad, idet beregningen ikke har relation til skadelidtes indtægt, modsat eksempelvis erstatning for tab af erhvervsevne. 24 Der skal dog foretages en aldersreduktion i godtgørelsen for varigt mén, hvis skadelidte var fyldt henholdsvis 40 år og 60 år på tidspunktet for skaden, jf. EAL 4, stk. 1. Méngraden fastsættes i %, enten på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen herom eller med udgangspunkt i den af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdede méntabel, der danner grundlag for fastsættelsen af méngraden. Ved en méngrad på under 5% ydes der ingen godtgørelse Tab af erhvervsevne Er skadelidte som følge af skaden påvirket i en sådan grad funktionsmæssigt - at skadelidte (når skaden er permanent) ikke længere kan arbejde som før, er skadelidte som udgangspunkt berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne (EET), jf. EAL 5-7. EET fastsættes i % svarende til nedgangen i de fremtidige erhvervsindtægter, og fastsættes ofte på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Erstatningen ydes såfremt skadelidtes evne til at skaffe sig indtægter ved egen arbejdsindsats varigt nedsættes, og skadelidtes erhvervsevne varigt er nedsat med mindst 15%. EET procenten skal udtrykke størrelsen af den forventede fremtidige eller den allerede realiserede indtægtsnedgang, der er en følge af skaden. 25 Vurderingen af EET er derfor en vurdering af skadelidtes forventede indtægtsniveau henholdsvis med og uden skaden. EAL indeholder ligeledes bestemmelser, der omhandler erstatning for tab af forsørger, godtgørelse for tort mv. Disse findes umiddelbart ikke relevante for nærværende problemstilling, og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere. 7.2 Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste er som tidligere nævnt en midlertidig erstatningspost, der skal modsvare det fulde individuelle tab, som skadelidte har lidt som følge af skaden hverken mere eller mindre. Erstatning for TAF har derfor til hensigt, at stille skadelidte økonomisk, som før skaden skete. Da erstatningen kompenserer skadelidte for et faktisk lidt tab kræves det, at der foreligger et helt eller delvist arbejdsfravær, der er begrundet i tilskadekomsten. 24 Wiisbye mfl., 2002, s Neugebauer mfl., 2003, s. 226

20 Skadelidte har derfor krav på erstatning for TAF fra skadens indtræden og dermed første fraværsdag fra arbejdspladsen, hvis denne kan bevise at have mistet arbejdsindtægt hoved eller biindtægter som følge af skaden. 26 Da skadelidte udelukkende har krav på at få sit fulde nettoindtægtstab erstattet, skal der ske et fradrag i erstatningen for eventuel løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver mv., jf. EAL 2, stk. 2. Begrundelsen for dette fradrag er, at skadelidte ikke må opnå nogen form for berigelse som følge af skaden. Er skadelidte lønmodtager baseres opgørelsen på en erklæring fra arbejdsgiveren om, hvad skadelidte kunne have tjent i fraværsperioden samt eventuelle indtægter fra ekstraarbejde og overarbejde, som skadelidte havde en sikker udsigt til at erhverve. Er skadelidte selvstændig erhvervsdrivende, er erstatningsopgørelsen noget mere vanskelig, idet den skal baseres på en beregning af erstatning for fremtidige indtægter, der alt andet lige er væsentlig mere usikre for selvstændige erhvervsdrivende end for lønmodtagere. Ved den nærmere beregning af TAF, er det ikke den oppebårne løn inden skaden, der lægges til grund ved erstatningsudmålingen, men derimod den mistede, forventede løn. 27 At erstatningen er midlertidig betyder, at den enten ophører fordi skadelidte er tilbage i samme økonomiske situation som før skaden, eller afløses af erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til EAL 5-7, såfremt skaden har medført et varigt tab af erhvervsevne for skadelidte. Da erstatning for TAF stiller skadelidte som før skaden skete, er det afgørende spørgsmål for skadelidte i hvilken periode dvs. hvor længe der ydes erstatning. Erstatningen blev efter 1984-lovens 2, stk. 1, ydet fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes tilstand er blevet stationær. Dette indebar, at erstatningen blev ydet indtil skadelidte kunne genoptage arbejdet i væsentlig samme omfang som tidligere, eller indtil skadelidte efter en lægelig bedømmelse måtte antages ikke at ville blive yderligere helbredt (stationærtidspunktet). Var skadelidtes tilstand stationær straks efter skaden, kunne der således ikke kræves erstatning for TAF. 28 I forbindelse med ændringen af EAL i 2002 blev der af Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skulle foretage et servicetjek af den dagældende lov fra Neugebauer mfl., 2003, s Eyben mfl., 2007, s Wiisbye mfl., 2002, s. 77

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 Sag 70/2014 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). D O M Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-4362-12: Fagligt Fælles Forbund som mandatar

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave Bo von Eyben og Helle Isager Lærebog i erstatningsret 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Grundbegreber og afgrænsning 1 1. Erstatningsretten 1 1.1. Hvad er

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 14.1. Erstatningsbetingelserne Uden for kontrakt ifalder en person erstatningsansvar, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge

Læs mere

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011 EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011 Reders ansvar over for besætningen Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Oversigt Skadelidte besætningsmedlemmers ret til kompensation Den lovpligtige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Lærebog i erstatningsret

Lærebog i erstatningsret Lærebog i erstatningsret 7. udgave Bo von Eyben Helle Isager Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lærebog i erstatningsret Bo von Eyben & Helle Isager Lærebog i erstatningsret 7. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Børn skal også betale

Børn skal også betale 1 Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar En baldret rude, en smadret MP3-afspiller eller en cyklist, der bliver væltet, så han brækker armen. Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det,

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.2, 3211.3, 3211.5 og 32.3.

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.2, 3211.3, 3211.5 og 32.3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kunne kun ydes indtil det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtrådte. Godtgørelse for svie og smerte, da afgørelse om méngodtgørelse endnu

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF)

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.3, 3211.5 og 32.3 - Forvaltningsret 26.1.

Erstatning uden for kontraktforhold 3211.3, 3211.5 og 32.3 - Forvaltningsret 26.1. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsulykke ophørte fra det tidspunkt, Arbejdsskadestyrelsen ved en midlertidig afgørelse havde fastsat et erhvervsevnetab. Erstatning uden for

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Danske Risikorådgivere Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Taleren Preben K. Hansen Konsulent i Arbejdsskadestyrelsen, Politik Jura og Analyse Medforfatter til den kommenterede

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2012 TIL 30. NOVEMBER 2013 JANUAR 2013 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2012 til og med 30. november 2013 Ved skader,

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Michael Kistrup og Mette Undall-Behrend (kst.)). 5. afd. nr. B-3171-11:

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2011 Hvis du kommer til skade... Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer

Læs mere

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen OE2012.B-3171-11 FED2012.40 F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring for virksomhed, hvis ansatte X kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen anerkendte

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 Sag 305/2013 (2. afdeling) A (advokat Marianne Fruensgaard, beskikket) mod Aarhus Universitet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2010 Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer (INTOPS), dvs. konfliktforebyggende,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres

De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres Compensation aspects concerning recourse claims of sick pay made by Danish municipalities af MARTIN FREY OLESEN Specialet handler om de

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Forældres hæftelsesansvar og. forsikring

Forældres hæftelsesansvar og. forsikring 1. Indledning Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar - et brud på retstraditionen 2. Ansvarsreglen i lovens 1, stk. 1»Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter umiddelbart over

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Aon Risk Solutions Affinity Arbejdsskadeforsikring pr. 1. januar 2012 I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Indhold 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Erstatningsansvarsloven med kommentarer

Erstatningsansvarsloven med kommentarer Jens M0ller og Michael S. Wiisbye Erstatningsansvarsloven med kommentarer 6. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2002 Forord Lov om erstatningsansvar XIX XXI Indledning XXIX 1. Formal XXIX 2. Lovens

Læs mere

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121 Arbejdsskade Forsikringsbetingelser R365 121 Gælder fra september 2012 Indholdsfortegnelse 1. Fællesbetingelser afsnit 1-12 Side 3 2. Arbejdsskade afsnit 13 Side 6 3. Ordforklaringer Side 7 Kontakt Gjensidige

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for

Forsikringsbetingelser. for Betingelser nr. 202806 Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring for studerende under social- og sundhedsuddannelsens indgangsår samt den videregående uddannelse til sygeplejerske inkl. tandskadedækning

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Telefon +45 70 10 90 09 Telefax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 12 42 91 85 www.gjensidige.dk Indhold: Fællesbetingelser

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

Forældelse af personskadeerstatningskrav efter 1908-loven

Forældelse af personskadeerstatningskrav efter 1908-loven Forældelse af personskadeerstatningskrav efter 1908-loven af MARTIN LAURSEN Det vigtigste regelsæt vedrørende forældelse er den såkaldte 1908-lov, der i denne studenterafhandling analyseres med fokus på

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere