Handleplan for KG

Transkript

1 Handleplan for KG Producerende elever You and Me are We Københavns åbne Gymnasium indrammer både det globale og det nære perspektiv og uddanner derved unge til demokratiske, deltagende verdensborgere.

2 Indholdsfortegnelse KGS VISION: YOU AND ME ARE WE... 3 VÆRDIER FOR KG WE ARE YOU AND ME... 3 AT VÆRE LÆRER PÅ KG... 4 ORGANISERINGEN... 4 FAGLIGE UDFORDRINGER TIL DYGTIGE ELEVER... 8 FLERE SKAL VIDE MERE OM KG... 8 DET FYSISKE RUM PÅ KG... 8 GLOBALISERING INNOVATION IT AT HF BÆREDYGTIGHED PÅ KG EFTERUDDANNELSE FØRSTEHJÆLP UNDERVISNINGSEVALUERING

3 KGs vision: You and Me are We YOU - Demokratisk ansvarlighed ME - Individuel mangfoldighed WE - Forpligtende fællesskab Den enkelte elev og ansatte på KG forpligter sig ud fra sit kulturelle ståsted i en demokratisk, dialogbaseret skolekultur i respekt for den anden Vi anerkender de enkelte elevers og ansattes særkende i en mangfoldig skolekultur Mangfoldigheden fungerer kun når man forpligter sig i fællesskabet, og alle på KG bidrager til dette Værdier for KG We are You and Me Det er elevernes dannelse, læring, motivation og udvikling, der er afgørende for valg af strategi og metode for ledelse og lærere. Det hele menneske er udgangspunktet for dialog og læring. Alle bidrager med tillidsfulde relationer, tæt dialog og konstruktiv feedback. Alle udfordres gennem et udviklende læringsmiljø. Gennem en alsidig metodetilgang fokuserer vi på produkter og resultater Vi lærer af hinanden og blander os i hinandens arbejde. Forandringsparathed er en del af vores særkende, og vi udfordrer status quo Vi arbejder innovativt og målrettet med at kombinere viden og omverdensforhold med henblik på at Styrke elevernes dannelse som verdensborger Styrke elevernes faglige, kreative og innovative evner Give eleverne erfaring med og mod til at udvikle sig i en global verden Styrke elevernes evne til at indgå i en anerkendende og kritisk dialog 3

4 At være lærer på KG Læreren er den vigtigste person for elevernes læring, og som lærer står man ikke alene. Omkring hver klasse er der et lærerteam på to- tre lærere, der har den tætte dialog med klassen om læringsmiljøet i klassen, trivslen, fremmødet og arbejdsmoralen. Hver lærer har mellem 8 og 14 elever, som læreren holder øje med i forhold til trivsel, fremmøde og faglig progression. Klasseteamet er indplaceret i en søjle (studieretningssøjle eller HF- søjle) og i søjlen aftaler man AT- forløb, toning af søjlen, søjlearrangementer, progression af det skriftlige arbejde og andre pædagogiske emner. Desuden er man med i sine faggrupper, hvor man diskuterer mere fagdidaktiske emner og udviklingstiltag. Hver lærer modtager ved skoleårets start (det foregående skoleårs afslutning) en opgaveliste, der i grove træk beskriver det kommende skoleårs opgaver. I løbet af skoleåret vil læreren enten alene eller sammen med sit lærerteam have 3 samtaler med ledelsen om opgaveløsningen. Hvis en lærer føler sig presset af arbejdsopgaverne, skal man gå til sin leder og tale om det. Hellere i god tid, end når det ser voldsomt svært ud. Hvis der i løbet af året kommer større ekstraopgaver til, som man i fællesskab med sin leder ikke mener kan løses indenfor arbejdstiden, aftaler man ekstra tid til dette (merarbejde). Det kan fx være længerevarende vikariater. Alle lærere har mulighed for at holde regnskab med sit tidsforbrug via et tidsregistreringssystem I skoleåret via Lectio, og afpasse opløsningen til tidsforbruget. Visionen med denne tilgang er, at læreren i fællesskab med sine arbejdskolleger selv kan prioritere sin arbejdstid i forhold til løsningen af arbejdsopgaverne. Der er ikke mødepligt på skolen ud over, hvad arbejdet kræver, og det er muligt at få et arbejdssted via Tommy (TJ). Det er vigtigt, at KGs udviklingsarbejde fortsat kan afspejles i elevernes resultater. Karaktergennemsnittet for de 187 stx- studenter blev i sommer 2014 på 6,7 mod 6,6 for de 140 stx- studenter sommer Karaktergennemsnittet for de 74 hf- studenter blev i 2014 (incl. Vinter- HF) 5,8 mod 5,7 for de 69 hf- studenter i sommer Organiseringen KG s organisationsform i søjler skal understøtte og forbedre kvaliteten af den daglige undervisning ved at skabe mindre enheder, som lærerne kan påvirke og udvikle sig i. Organiseringen skal støtte at vi lærer af hinanden og at lærerne i samarbejde med søjlens øvrige lærere kan arbejde for at forbedre alle elevers udbytte af den daglige undervisning. For at kunne lægge nok rum for møder ind til lærerne, vil der være skemalagt en mødeblok hver uge, hvor der kan lægges møder, og hvor eleverne kan arbejde med deres skriftlige opgaver og lektier under støtte af faglærere. Hver ugentlig mødeblok starter med at alle mødes på lærerværelset de første 15 min. Her kan ledelsen eller medlemmer af UL komme med kommentarer, og aktuelle sager kan 4

5 diskuteres. Der indtænkes i øvrigt klassemøder, faggruppemøder og workshops i blokken, når der ikke er søjlemøde eller møde i klasseteamene. Ud over søjler og faggrupper, er der udviklingsgrupper og ad hoc grupper af lærere og evt. elever der arbejder med elevtrivsel, bæredygtighed, markedsføring, skolesamlinger, elevcafe. Udvidet ledelse (UL) består af koordinatorerne for udviklingsområderne Evaluering (MM), Innovation (MiT), IT og Kommunikation (SL), AT (TP), Gymnasiet tænkt forfra (KL), Skriftlighed (CK), Globalisering (KI), lærerkompetencer (LJ), HF (JS, HA), markedsføring (SM), tillidsmanden (JJ), søjlelederne samt ledelsen. Det er et mål, at der afholdes mindst fire møder i UL i skoleåret og at der nedsættes undergrupper i UL. UL har ansvaret for skolens udvikling. Dagsorden og referat fra UL lægges i Google tilgængeligt for alle. Studieretningsledere er centrale aktører i forhold til at sikre samarbejdet lærerne imellem om elevernes faglige og sociale udvikling, og mellem ledelsen og søjlens lærere. Et centralt hjælpemiddel for søjlernes arbejde er søjlernes kompetenceplan, som søjlerne skal udbygge og forbedre gennem deres arbejde. De pædagogiske tiltag diskuteres og evalueres med udgangspunkt i kompetenceplanen og handleplanen på to af de fire UL- møder. KGs overordnede indsatsområder/udviklingsområder varetages i den daglige undervisning af den enkelte lærer i samarbejde med lærerteamet og søjlen, støttet og inspireret af koordinatorerne. I skoleåret vil der være fire møder i SU. SU vil have fokus på afslutningen det store ombygningsprojekt, og ibrugtagningen af de nye rum og vil aktivt arbejde for at alle ansattes arbejdsglæde og trivsel tilgodeses under You and Me are We. Elevrådet og 50 erne har fungeret med skiftende intensitet. Elevcoachen, Trine arbejder sammen med elevrådet/50 erne for at støtte elevgruppen i at have et levende elevdemokrati med fokus på at videreudvikle et spændende, udviklende og aktivt miljø på KG. Elevrådet vil i indbydes til to dialogmøder med lærerne på plenummøder. Studieretningssøjlerne Studieretningssøjlerne/hf- søjlen er arbejdsfællesskaber med en studieretningsleder/hf- leder som ansvarlig for arbejdet i søjlen. Hver søjle vælger en ansvarlig for: skriftlighed, AT, globalisering, IT, Innovation, trivsel og evaluering. De ansvarlige mødes jævnligt med koordinatoren for at have et godt informationsniveau. For at nå de overordnede mål arbejdes der i studieretningerne med følgende fællesopgaver: Kompetenceplanen for studieretningen Pædagogisk udvikling og implementering af udviklingsområderne Udnyttelse af de fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningen som bekendtgørelse mv giver mulighed for 5

6 Studieture Kontakt med partnerskole Toning af alle fag i studieretningen Fordeling af opgaver i klasseteam I mødeblokken som ligger i skemaet hver uge afholdes teammøder og søjlemøder for alle lærere. Til hver studieretningssøjle er knyttet en repræsentant for ledelsen, som gerne deltager i møderne. Denne repræsentant afholder gruppesamtaler med lærerne i søjlen. Klasseteam Et klasseteam er et arbejdsfællesskab hvor man samarbejder om at udvikle de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og udvikling. For at nå det mål skal der fra starten være fokus på klassens og den enkelte elevs trivsel og mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren er en vigtig brik i forhold til den enkelte elev og klasserumsledelse skal sikre gode rammer for elevernes læring og fastholdelse. I hvert team er der en AT- ansvarlig og en skriftlighedsansvarlig og en elevansvarlig. Den AT- ansvarlige har ansvaret for lærerbesætningen og progressionen i AT og sørger for gennem dialog med driftskoordinatoren Charlotte (CS) at lave skemaet i Lectio, at der kommer lærere på i AT- ugerne og at studiebøger bliver udfyldt. Den AT- ansvarlige har ligeledes ansvar for at eleverne får de nødvendige informationer og at eleverne undervises i generel AT viden i alle fagene. Den skriftlighedsansvarlige har ansvar for progressionen i de skriftlige opgaver og at lærerne omlægger rettetid til vejledningstid. Den skriftlighedsansvarlige har også ansvar for at SRO, SRP og SSO startes i klasserne. Den elevansvarlige har ansvar for at være i god dialog med elevcoach Trine (TR) og med studievejlederne og at kontaktlærerlisten udfyldes og holdes opdateret. Den skal ligge i studieretningsmappen i Lectio. Vedkommende har ligeledes ansvar for at elevsamtalerne afholdes. Et lærerteam er velkommen til at ændre skemaet i Lectio for klassen i forbindelse med faglige eller tværfaglige forløb. Charlotte underrettes efterfølgende herom. Når man ændrer skemaet, skal man huske at tage højde for følgevirkninger for andre klassers skemaer. Kontaktlæreren Alle teamlærere er kontaktlærer for en del af eleverne i klassen, og har ansvar for at være opmærksom på den enkelte elevs faglige udvikling og sociale trivsel. Kontaktlærerens opgave er at have tæt kontakt til eleverne, og gribe ind ved mistrivsel, fagligt eller socialt. Læreren skal følge med i elevens faglige udvikling, fravær og manglende skriftlige afleveringer. Det første møde skal finde sted inden for den første 6

7 måned af skoleåret. Eleven skal opleve, at der tages hånd om hende/ham, at nogen interesserer sig for om han/hun trives og dermed udvikler sig fagligt. I forbindelse med forældremødet for 1. klasserne i september, vil kontaktlæreren møde sine elevers forældre, og ved forældrekonsultationen vil forældrene og eleven tale med kontaktlæreren samt udvalgte faglærere. På hf skal der desuden afholdes tutorsamtaler med fokus på elevens læring og trivsel. Hvis en elev er meget fraværende, skal der hurtigst muligt sættes fastholdelsestiltag i værk. Det kan hjælpe på senere problemer, hvis man fra starten har fat på de elever, der ikke kender skolekoden, så de kan få hjælp til hensigtsmæssig opførsel. En samtale med fastholdelsesvejlederen er første skridt, så kontakt vejlederen hvis der er problemer. Fastholdelsesvejlederen vurderer om en eleven skal have en mentor eller om eleven skal videre i systemet eller om eleven bare skal holdes lidt i snor. Fravær og sygdom Det er et vigtigt indsatsområde at nedbringe elevernes fravær, især hf- elevernes. Målet er at flere gennemfører uddannelsen og at færre forlader uddannelsen undervejs. Fravær er et tegn på at eleven mistrives, og det er vigtigt at få fat i elever med for meget fravær tidligt i forløbet. Erfaringen er, at den personlige kontakt er vigtig, og det er derfor afgørende at elevens kontaktlærer er opmærksom på fravær og tager personlig kontakt til de pågældende elever. Elever der er syge, skal ringe til skolens kontor mellem kl. 8 og 8.30 og melde sig syge. Eleven skal efterfølgende angive i Lectio, at årsagen til fraværet er sygdom. Vejlederne vil efterfølgende følge op på manglende besked om sygdom. Elever, der kommer for sent i 1.blok, skal forbi kontoret og noteres, inden de kan møde til undervisning. Der vil være vikardækning i tilfælde af sygdom eller kurser i 2. og 3. blok, så eleverne sikres undervisning, og der ikke opstår huller i deres skema. Hver klasse har en vejleder, der vil træde til, hvis eleven har problemer med at følge undervisningen. KG har ansat en elevcoach som eleverne kan henvende sig til, hvis de har behov for yderligere hjælp. Endelig er der mulighed for, at eleverne på stx og hf kan få tilknyttet en mentor, som i en længere eller kortere periode kan bistå eleven med at få skolearbejdet til at fungere. Fastholdelsesmøder Der afholdes møder om hver klasse med ledelsesrepræsentant, fastholdelsesvejleder, kontaktlærer/tutor (og eventuelt elevcoach) og Noomi/Charlotte efter en plan der ligger fast ved skoleårets start. Her diskuteres klassens trivsel, fremmøde og læringsmiljø. 7

8 Skriftlige opgaver Første fokuspunkt for fastholdelse af eleverne er at nedbringe det skriftlige fravær. Afleveringstidspunkterne er lagt ind i Lectio og fordelt over hele året, så elevens arbejdsbelastning bliver jævnt fordelt over året. Opgaverne skal afleveres til tiden, for at blive registreret som afleveret. Lærerne har på denne måde god mulighed for at give opgaverne retur hurtigt, som hovedregel inden 2 uger. Så meget elevtid som muligt omlægges til vejledningstid, så eleven kan få vejledning under skriveprocessen. Relationen mellem kontaktlærer og studievejleder Andet fokuspunkt er større synliggørelse af den enkelte elev. Dette opnås ved at kontaktlærerne holder løbende øje med elevernes fravær (almindeligt og skriftligt) samt trivsel i øvrigt. Information til studievejleder om problemelever samt evt. iværksatte initiativer. Studievejleder kontakter kontaktlærer, hvis negativ fraværsudvikling viser sig med henblik på information om eleven, så fastholdelsesinitiativer kan sættes i gang. Faglige udfordringer til dygtige elever Elever der ikke har noget nævneværdigt fravær, og som vil have ekstra faglig udfordring kan alene eller i par søge deres faglærer om at lave et fagligt produkt under navnet 4 dage, 500 kr. og 1 produkt. Eleven får mulighed for i 4 dage at undersøge et fagligt problem udenfor KG, gerne i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Eleven afleverer en rapport, film eller anden dokumentation for arbejdet. Der er desuden mulighed for at elever kan søge om udlandsophold i op til fire uger i slutningen af 2.g eller i starten af 3.g. Det er endvidere muligt for elever fra KG - efter konkret ansøgning - at deltage i Akademiet for talentfulde unge. Flere skal vide mere om KG På KG vil vi fortsætte arbejdet med at forbedre og styrke kommunikationen både internt og eksternt. Fokus i skoleåret bliver at formidle de faglige forløb, som eleverne har på KG og relancere You and Me are We. Det fysiske rum på KG I skoleåret skal de nye rum og fællesrum tages i anvendelse. Vi ser frem til rum med plads til fordybelse, læring og producerende elever, samt rum til nye sociale fællesskaber. 8

9 Producerende elever og KGs indsatsområder Kompetence femkanten Producerende elever KG s overordnede didaktiske målsætning er at skabe producerende elever. For at opnå dette og skabe nye kompetencer skal vi sammentænke KG s forskellige indsatsområder. Producerende elever fødes i samspillet mellem globalisering, innovation, IT, AT og skriftlighed. Producerende elever skabes i klasserummet og uden for klasserummet. I klasserummet går eleverne fra at være reciperende til at være producerende, hvilket betyder, at læreren træder delvist tilbage som den, der formidler viden. Eleverne er aktive. De søger, tilegner sig ny viden, og de skaber nye produkter med gyldighed og værdi for dem selv og andre. Den, der laver noget, lærer noget. Det uendelige små og det uendelige store Producerende elever skal (med Georg Brandes ord) forstås som et resultat af det uendelige små og det uendelige store. Eksempelvis er elever producerende i det uendelige små, når de er aktivt skrivende i den daglige undervisning. Det at åbne et 9

10 fælles Google- dokument og skrive noter i stedet for automatafskrivning fra lærerens tavlenoter, kan opfattes som en ubetydelighed, men ikke mindre væsentlig måde at producere på. De mindre producerende processer i hverdagen danner baggrund for og kvalificerer Det uendelige store med det omfattende og helstøbte projekt, hvor eleverne i deres arbejde følger processen fra idé til produkt og inddrager ekspertviden og tager kontakt til samarbejdspartnere og virksomheder udefra. Producerende elever via tværfaglighed Tværfaglighed lægger op til projektbaseret undervisning. Her kan som eksempel både det globale og det innovative naturligt komme i spil, og som eksempel giver et globalt problemfelt som klimaforandringer stor mulighed for, at eleverne via innovative processer idégenererer, opstiller et problemfelt, analyserer sig frem til problemløsning og slutter med at skabe et produkt, som er værdiskabende for dem selv og andre. De udvikler samarbejds- og formidlingskompetence i den producerende proces og kvalificerer sig således til deres videre uddannelsesforløb. Globalisering Globaliseringen medfører forandringer, som betyder, at gymnasieelever har behov for globale kompetencer: De skal rustes til at indgå på fremtidens globaliserede arbejdsmarked, bidrage til at kunne løse globale problemstillinger (fx klimaforandringer, resurseknaphed og stigende urbanisering) og begå sig i en multikulturel verden. På KG arbejder vi for, at integrere det globale i undervisningen i alle fag ved at lade undervisningsforløb og projekter tage udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og anskue dem ud fra et globalt perspektiv. Det handler om at lære at forstå verden som tæt forbundet og forstå hvordan handlinger har konsekvenser ikke blot lokalt, men også globalt. I hverdagen betyder det at vi arbejder med et fokus på 4 globale kompetencer: Interkulturel dannelse Elevernes direkte møde med den anden (Face to face- møder og virtuelle møder). Interkulturel kommunikation og træning i at kommunikere med andre, som ikke deler ens eget verdenssyn. Global faglighed Arbejde med faglige problemstillinger, som har en global dimension. Kaosparathed og handling Øvelse i kreativitet, åbenhed og innovative processer, samarbejde og projektarbejde herunder organisation og opgavefordeling; at tage ansvar, afstemme forventninger og øve handlekraft. 10

11 Horisont Globalt medborgerskab. Forståelse for de globale og lokale elementer i globale problemstillinger. Evnen til at skifte perspektiv og se verden på andre måder, fra andre udgangspunkter. Kulturel forståelse og nysgerrighed. For at integrere det globale yderligere i undervisningen bliver året skudt i gang med en Global Kickstart- fællestime for 1.g og 1.hf. Ligesom studieretningsdagen i år har fokus på globale og innovative kompetencer og skal tjene som startskud for et flerfagligt globalt forløb, der strækker sig ind i februar. Studieretningsdagen planlægges i december, faciliteret af KL, MiT og Ki. Sideløbende vil alle faggrupper dele ideer og viden om globale forløb, og der vil blive udbudt lærerkurser i at inddrage det globale perspektiv i undervisningen fra skoleårets start. Alle lærere er forpligtet til at afholde et globalt forløb i løbet af vinteren. Studieretningsdagen med globalt forløb Studieretningsdagen planlægges i december. KL, MiT og KI indkalder søjlekoordinatorerne til et møde i slut november/start december. Efterfølgende bruges et søjlemøde i december til at planlægge studieretningsdagen. Studieretningsdagen er tænkt som et kick off for et flerfagligt globalt forløb som strækker sig ind i februar. Forløbet evalueres i slutningen af februar (MM, KL, MiT og KI) Innovation I skoleåret 2014/2015 arbejder alle klasser på KG med innovative projekter og innovativ pædagogik. I begyndelsen af skoleåret udarbejdes i søjlerne en strategi- og progressionsplan for innovation i 2014/15. 1., g Introduktion til de innovative kompetencer i alle klasser. Elever evaluerer deres egne innovative kompetencerne ved hjælp af et skema i begyndelsen og i slutningen af skoleåret (se KG s innovationspamflet om kompetencer). Der gennemføres elvesamtaler 1 x om måneden (se vedlagt skema). Særligt for 1.g: Undervisning fokuserer særligt på samarbejds-, kreativitets- formidlingskompetencen. AT forløb med innovativ twist i oktober. Studieretningsdag med fokus på innovation og det globale aspekt i januar. Studieretningsdagen er startskud på et tværfagligt, innovativt og globalt forløb, der bliver gennemført i januar, februar, marts

12 Særligt for 2.g: Undervisning fokuserer særligt på navigations- og handlekompetencen. Innovativt og globalt AT forløb med samarbejdspartner i oktober. Studieretningsdag i januar med fokus på studierejse, innovation, globalisering og samarbejdspartnere. Idégenerering i forbindelse med DHO. Særligt for 3.g: Idégenerering i forbindelse med studieretningsprojektet. Udvikling og afprøvning af mindst et undervisningsforløb, der skabes i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og/eller universitetet. Der arbejdes med alle innovationskompetencer i alle fag. I skoleåret afholder KG to innovationsworkshops for lærere i forbindelse med udvikling og planlægning af AT og studieretningsforløb. Og der vil ved flere lejligheder være mulighed for videndeling og præsentation af forløb. Derudover afholdes der en international elev- innovationsworkshop med HF i Atlanta, USA og der er et samarbejde med Rungsted Gymnasium om evalueringsredskaber til vurdering af innovative kompetencer. IT I vil IT- ressourcegruppen arbejde med forskellige tiltag. Fokus vil være at styrke lærernes IT- kompetencer. Der vil komme to workshops i løbet af skoleåret, hvor det er valgfrit hvilke kompetencer man ønsker at opgradere. Fokus i disse workshops vil være på at lave sin egen e- bog, oprette en YouTube- kanal, lære nye notatprogrammer og IT- sikkerhed. Vi vil også introducere Flipped classroom, der handler om at vende klasserummet på hovedet. Ideen er, at eleverne inden modulet modtager en læringsvideo, som enten er produceret af læreren selv, eller af en kollega. Til denne video hører et lille spørgeskema. Det kunne også mere traditionelt være en tekst, der skulle læses på forhånd, hvor eleven ligeledes modtager et spørgeskema inden modulet. Kravet er at videoen skal ses, eller teksten skal læses, og at spørgeskemaet efterfølgende udfyldes. Herefter kan læreren bedre tilrettelægge og differentiere undervisningen. På den måde skulle det sætte eleven mere i fokus, og lærerenes tid kunne bruges til vejledning/opgaveløsning og ikke så meget på gennemgang. Det er rigtig spændende, og selvfølgelig ikke uden udfordringer. Det vil som sagt blive introduceret på forsøgsniveau. Vi vil også, som noget nyt, screene de nye 1.g ere og 1.hf ere for deres IT- kompetencer, umiddelbart efter de er startet. Det gør vi, for bedre at kunne tilrettelægge de to IT- workshops, som vil blive afholdt i hhv. efterårs- og forårssemestret. Fokus i screeninger 12

13 og IT- workshops vil indeholde både en praktisk del, i form af forskellige opgaver, men vil også indeholde en refleksionsdel, hvor eleverne bliver bedt om at reflektere over brugen af IT, digital dannelse og sikkerhed på nettet. Links til videre læsning om flipped classroom IT-kompetenceprofil for en HF-lærer En lærer på HF skal være indstillet på at ipad indgår som en naturlig del af den daglige undervisning. Derfor skal læreren undervejs udvikle sine kompetencer indenfor området. Samtidig skal læreren også være indstillet på at der oftest sættes projekter i gang i HF. I år har der været ipad, dobbeltmoduler og Move and Learn. Derfor bør man som HF- lærer være indstille sig fleksibelt. Dette gælder naturligvis også i forhold til IT og ipad. Begrebet Flipped Classroom vil blive introduceret i løbet af 2014/2015. I 2015/2016 vil det sandsynligvis blive mere systematiseret og forsøgt implementeret i den daglige undervisning. Det forventes også at læreren bruger itunes U, som primær læringsplatform. Dog kan lectio ikke helt udfases så længe itunes U ikke kan tilbyde det tilsvarende administrative system. IT-kompetenceprofil for en STX-lærer En lærer på STX skal tænkte IT som en integreret del af den daglige undervisning. Efterhånden er IT (ipad, smartphone og computer) en så integreret del af elevernes hverdag, at det ville være unaturligt ikke at gøre det. Eleverne forventer at læringen kan foregå uafhængig af fysisk sted og tid. Derfor bør det som lærer på STX tilstræbes at gøre mange ting anvendelige on- line, så eleverne kan tilgå dem. Det være sig både tekstmateriale, opgaver og eventuelle læringsvideoer. Den multimodulære tanke (multimodalt læringsdesign) vil også være et uundgåeligt krav, der skal efterkommes i løbet af kort tid. Læreren på STX skal også være imødekommende overfor efteruddannelse af IT- kompetencer i form af workshops med forskelligt fokus. Det er også nødvendigt at inddrage elevernes IT- kompetencer i undervisningen. Måske ikke i den daglige undervisning, men mere undervejs i de tre år. Skriftligt arbejde og ny skriftlighed På KG anvendes Ny Skriftlighed til undervisning i alle fag; dvs. der arbejdes med at skrive i den daglige undervisning, både i stort og småt, proces og produktorienteret. Velgennemtænkte og planlagte skrivehandlinger skaber både større ro og fordybelse samt bedre læring. Der skrives både på papir, computer og ipads. På KG bruges også omlagt skriftlighed; dvs. at alle afleveringer så vidt muligt påbegyndes på skolen, således at man aldrig skal starte på bar bund derhjemme. Det samme gælder feedback på de enkelte opgaver; målet er i så høj grad som mulig at give fyldig mundtlig feedback, fremfor lange skriftlige kommentarer. 13

14 På lærersiden vil skriftlighedsgruppen sørge for at give støtte og komme med konkrete forslag til arbejdet med skriftlighed, både den nye og den omlagte. Derudover vil der være fokus på vejledningssituationen (hvordan bliver elever bedre til at gå til vejledning?) og arbejdet med en samlet progressionsplan for det skriftlige arbejde på tværs af fagene. AT AT skal fortsat styrkes. Først og fremmest skal vi blive endnu bedre til at italesætte fagenes metoder når vi bruger dem i undervisningen, så elevernes metodebevidsthed- og anvendelse styrkes, og så de videnskabsteoretiske og metafaglige elementer styrkes, bl.a. via dialog i faggrupper og søjler. Fremover vil der være en højere grad af central styring af fag og lærerbesætning i de enkelte AT- forløb, men skoleåret som prøveperiode med evaluering i slutningen af skoleåret. Fra årets start vil der ligge en plan over årets AT- forløb, og hvilke lærere der skal deltage. Der kan laves lokale aftaler i teams og søjler hvis man har gode grunde- en god grund kunne være at nogle lærere har en god ide til et AT- forløb som falder udenfor rammen, eller at man gerne vil styrke særlige kompetencer i en klasse. Der skal altid ligge et AT- fokus til grund for ændringer, fx styrkelse af det metodiske eller det metafaglige i en klasse. Ændringer skal aftales med ledelsen/nj. Innovation i AT skal have en mere fremtrædende rolle, så eleverne har et reelt valg til eksamen. Den innovative opgave skal løses i AT3 i 2g, og eleverne skal frit kunne vælge imellem de to opgaver i AT5. På sigt vil også AT4 kunne løses innovativt i højere grad, når vi får flere gamle eksamensopgaver med innovation. Vi skal fortsat have fokus på at hæve niveauet i AT, så vores elever klarer sig godt til eksamen. Den opadgående tendens i karakterniveau skal fortsætte. Ansvar i AT: Det grundlæggende ansvar for AT ligger hos hver enkelt lærer, som skal varetage kontinuitet og progression i metodebevidstheden i fagene. Dernæst er det klasseteamets ansvar at tilse at hvert AT- forløb finder sted, at nogen tager ansvar for dets gennemførelse, studierapport, evaluering etc. Det er også teamets opgave at der er progression fra forløb til forløb. Når det er sagt, så er det indlysende, at hvis vi alle gør vores arbejde samvittighedsfuldt, vil teamets opgave være meget beskeden. Det er AT-koordinatorens opgave at tilrettelægge AT konkret og overordnet, dvs. koordinere lærerbesætningen, lægge en ramme for de enkelte forløb mht. struktur, timer, faglige mål, produkt, elevtid etc. og overordnet, så der er progression fra forløb til forløb. Desuden står AT- koordinatoren til rådighed for spørgsmål af enhver art ang. AT, kan deltage i møder med teams, faggrupper etc. i forbindelse med planlægning af AT- forløb osv. Koordinatoren deltager også i UL (Udvidet Ledelse). 14

15 Det ledelsesmæssige ansvar for AT er i skoleåret NJ, som tager sig af planlægning af vejledning, årsprøver, og de overordnede ting. HF 1.hf Vi fortsætter i det kommende skoleår med at opbygge erfaringer med og viden om den nye læringsstruktur, der som udgangspunkt er tænkt som et tættere samarbejde mellem lærer og elev til gavn for elevernes læring og trivsel. Det vil sige, at vi skal bruge ipad og itunes U som undervisningsplatforme og undervise i dobbelte moduler. Undervisningsmateriale skal derfor i videst muligt omfang være i elektronisk form og jo samtidig være tilgængelige på ipad og itunes U. Disse tiltag skal samlet set forberedes og bearbejdes i mindst to workshops i faggrupperne med særligt fokus på lektieintegration, ipad og brug af itunes U, her kan vi udveksle erfaringer og praksis. Den ene workshop kommer til at foregår inden sommerferien. Disse arbejdsseancer bliver med deltagelse af alle lærere, der underviser på hf, således at der opbygges et bredere fagligt netværk for den enkelte lærer i hf- søjlen. Ligeledes fortsætter den lektieintegrerede undervisning og den omlagte skriftlighed - det sidste svarende til 25 %. Det vil sige, at i 75 % af elevtiden skal eleverne skrive opgaver hjemme. I fag med skriftlighed sættes der ekstra moduler ind i skemaet til omlagt skriftlighed. Dobbeltmoduler oprettes i de fleste fag, men der tages hensyn til de fag, der har et relativt mindre timetal: KS tilrettelægges med enkelte moduler, og idræt planlægges med en dobbeltblok og en enkelt blok. Desuden lægges KS i blokke, sådan at historie, der jo skal have flest timer, lægges sammen med et modul med religion eller et modul med samfundsfag. Skemastrukturen til næste år vil lægge op til niveaudelt undervisning i matematik C: Undervisningen skemalægges parallelt for alle tre klasser. På forhånd laves en opdeling i tre hold med udgangspunkt i elevernes karakterer i 10. klasse. Værkstedstimerne lægges på forhånd i skemaet som fagtimer og øremærkes til aktiviteter. Introforløb i 1.hf De tre lærerteam planlægger et fælles projekt for alle 1.hf erne i uge 35 med fælles fremvisning fredag d Emnet er frit og de involverede fag kan fx afhænge af elevernes valg af emne. Kravet til projektet er, at det skal være tværfagligt, der skal indgå idegenereringsprocesser, og der skal være fokus på mundtlig formidling af undersøgelser og fagligt stof. 15

16 2.hf Da hf erne på 2.år splittes op på forskellige tilvalgshold, vil det kun være i fællesfagene, at der arbejdes med ipad og itunes U som de grundlæggende undervisningsplatforme. Det er vigtigt, at lærerne på de forskellige blandede hold er opmærksomme på, at der sidder ipad- elever. Skemaet planlægges med enkelte moduler i alle fag. Den lektieintegrerede undervisning løses der også op for: Eleverne kan lave lektier hjemme også som øvelse i at gøre det. Det er således op til lærer og elever på det enkelte hold at skabe rammerne for i hvor høj grad og hvordan, eleverne skal forberede sig hjemme til timerne. Vi ønsker i forbindelse med undervisning i 2.hf at give plads til møder, hvor der kan arbejdes med at udvikle elevdifferentieret tilgang til lektielæsning og undervisning. Den omlagte skriftlighed fastholdes på 25%. Vi skal i søjlen finde en brugbar løsning på, hvordan undervisningsbeskrivelserne i itunes U gøres tilgængelige for censor og brugbare for eleverne til eksamen. Globalisering og Innovation på HF Alle fag er forpligtet til at relatere faglige forløb til begrebet Global Citizenship, og forløbene kompetencebeskrives gennem de to år. Globale Gymnasier planlægger at gennemføre endnu et HF- projekt fra juni 2013 til maj 2014, hvor en HF- klasse fra KG vil deltage. Projektet vil i høj grad ligne projektet Verdensborgerens Rettigheder fra , så erfaringer og anbefalinger herfra kan bruges fremadrettet. De væsentligste ændringer vil foreligge i form af et nyt fagligt tema, en 72 timers camp og inddragelse af en ekstern samarbejdspartner. Projektet vil som det forrige bidrage til at udvikle innovative pædagogiske strategier inden for arbejdet med globale problemstillinger og emner i KS faggruppen. I forlængelse af innovationscampen i Norge i april 2013 har hf- elever deltaget i planlægningen af en innovationscamp i København april Tutorer For at have særligt fokus på fastholdelse på hf er det vigtigt at synliggøre den enkelte elev. Tutorens rolle er først og fremmest at være den der holder øje med eleven. Tutoren skal følge elevens fravær og trivsel nøje og reagere ved tegn på mistrivsel. Hvis en elev kommer bagud med afleveringer, skal tutoren hjælpe eleven med at lave en plan for, hvordan det forsømte indhentes. Tutoren har en skemalagt træffetid hver anden uge, så eleven kan opsøge tutoren uden forudgående aftale. HF-træf For at styrke hf ernes søjleidentitet afholdes et socialt arrangement for hf- erne. Klasserne præsenterer sig for hinanden og samarbejder om underholdning. Samtidig byder vi den nye 1.t velkommen på KG. 16

17 Bæredygtighed på KG Bæredygtighed søges i stigende grad indtænkt på alle niveauer i skolens virksomhed. Der er en klimagruppe med NA som tovholder. Det grønne klasseværelse Af Miljøministeriets Pulje for Grønne Ildsjæle er KG blevet tildelt midler til at udvikle et Laboratorium for grøn Omdannelse i daglig tale benævnt det grønne klasseværelse. Arbejdet med udviklingen af dette anderledes klasselokale er i gangsat, og her samarbejder KG med arkitekt og urban farmer Signe Voltelen, samt arkitekt og møbelsnedker Martin Hartmann. Det grønne klasseværelse vil blive anlagt på taget af gymnasiets hovedbygning mellem lokale 410 (Musik) og 412 (Billedkunst). Det forventes at lokalet vil stå klar i august/september, således at det kan benyttes under KGs store bæredygtighedsfestival Sustainland i november. Sustainland en festival for bæredygtighed I november (uge 47 17/11-21/11) skal vi på KG afholde bæredygtighedsfestivalen Sustainland. Festivalen vil inddrage over 300 elever (1hf, 2g + 2t), 35 gymnasielærere, lokale folkeskoler, interesseorganisationer, ildsjæle, virksomheder, udenlandske samarbejdspartnere m.fl. Ideen med Sustainland er at skabe et festival som vil bidrage til at fremhæve nødvendigheden af at man som gymnasieelev tager sit bæredygtige ansvar på sig, således at vores elever fremover har lyst til at præge lokal- og verdenssamfund på aktiv og kompetent vis. Festivalugen vil være organiseret således at eleverne efter valg bliver inddelt på én af de i alt forskellige bæredygtighedsworkshop, der på hver sin vis tematiserer denne problemstilling. Udover de mange workshop- aktiviteter på KG, så sender vi endvidere fem korrespondentgrupper (New York, Cairo, London, Kenya og Danmark) ud i verden for at rapportere hjem til Københavns åbne Gymnasium og Sustainland- ugen, således at deres reportager vises på de forskellige fællessamlinger, som alle/flere af Sustainland- ugens dage vil indeholde. MP er projektleder på Sustainland, og MiJ, KI og AF er med i den planlæggende styregruppe. Studiecenter Studiecentret er et sted, hvor der skabes mulighed for læring ved egen hjælp og med støtte fra en lærer. Som hovedregel er der en lærer på 4 timer dagligt, i perioder før store skriftlige deadlines mere. Det er et præsensbibliotek, et håndbibliotek, hvor bøger bruges til at slå op i i en her- og- nu- situation. Bøger kan ikke lånes med hjem. I studiecentret er der skabt et studiemiljø med liv og aktivitet, som fremmer lysten til at studere, lave lektier og løse opgaver. Men det er også et arbejdsrum, hvor der er krav om ro, dvs. at decideret gruppearbejde må foregå et andet sted. De individuelle arbejdspladser lægger op til ro- princippet, og faktisk er det det eneste sted på KG, hvor 17

18 denne mulighed er til stede. Studiecentret er med til at udvikle og understøtte eleverne og skabe gode studievaner. En del er begyndt at lave deres hjemmearbejde her. Det er et sted, hvor eleverne lærer hjælp til selvhjælp. Studiecentret er en del af den store ombygning. Studiecentret vil fremover rumme to afdelinger. Vi oplever nu, at der er behov for både de individuelle arbejdspladser ( Munkecellen ) og gruppearbejdspladser ( Myretuen ). Både individuelt arbejde og gruppearbejde fungerer godt omgivet af bøger, computere og tekniske kontorfaciliteter. Ressourcer Som et resultat af IT- indsatsen er der nu installeret så mange computere, at de elever, som ikke har computer, alligevel kan arbejde elektronisk. Der kan kopieres, scannes og printes gratis. De elektroniske muligheder bliver brugt flittigt og er en stor hjælp, fx. i forbindelse med opgave- og projektaflevering. Der er et bredt udvalg af dagspressens aviser, og eleverne får mere og mere øje på muligheden for relevant læsning her. Efteruddannelse Det forventes, at alle lærere på KG tilmelder sig efteruddannelse/kompetenceudvikling indenfor skolens indsatsområder og/eller til faglig opkvalificering. Alle lærere har pligt til og mulighed for kursus ude af huset svarende til tre kursusdage. Anvendelsen af efteruddannelsestiden vil indgå i samtalerne med ledelsen. Førstehjælp I efteråret 2014 tilbydes der førstehjælpskurser til ansatte på KG, der ikke var på kurset sidste år. En del af kurset vil handle om anvendelsen af KG s hjertestarter. Undervisningsevaluering To gange årligt foretages der en struktureret undervisningsevaluering af alle fag på KG. Formålet med evalueringen er at: Gøre undervisere og elever klogere på den undervisning, der foregår i klasserummet Målrette arbejdet med udviklingen af undervisningen for at højne elevernes læring Den enkelte faglærer kan bruge underisningsevalueringen til at reflektere over egen praksis, arbejde fremadrettet med at styrke fagundervisningen samt som udgangspunkt for dialog med klasserne om undervisningen. De forskellige klasseteam kan ved hjælp af evalueringerne få et samlet indblik i den undervisning, der foregår i klasserummet. Dette skal bruges til at arbejde med en samlet progression for klassen. Klasseteamene kommunikerer med resten af klassens lærere 18

19 om de generelle tendenser for klassen og tager en snak med klassen om, hvordan klassen selv skal forholde sig til undervisningsevalueringen. I søjlerne danner undervisningsevalueringerne grundlag for en dialog om søjlernes identitet. Kan der eksempelvis siges noget generelt om søjlens elever, og hvilken undervisning de trives bedst med? 19