Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager
|
|
- Pia Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Maria Helledi Streuli, marstr@tmf.kk.dk Københavns Kommune Morten Agerlin Petersen, MAP@ramboll.dk Rambøll Abstrakt Transportnetværk Amager blev startet op i 2011 af Københavns Kommune og Miljøpunkt Amager 1 med det formål at sætte grøn mobilitet på dagsordenen i virksomhederne i Ørestad og på Islands Brygge. Projektet har været en del af mobilitetsprojektet Formel M, som var medfinansieret af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden. Med i netværket er 15 store virksomheder lokaliseret omkring metrolinjen mod Vestamager: Accenture, Atkins, Deloitte, DR, Ferring, HK Hovedstaden, HOFOR, KL, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Københavns Universitet Amager, Metroselskabet, Niras, Rambøll, Statens Serum Institut og Steen & Strøm. 1 Miljøpunkt Amager er et lokalt miljøcenter som har til opgave at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. Miljøpunkt Amager er en selvejende fond med egen bestyrelse, og er finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
2 Artiklen vil beskrive erfaringerne med at bygge et levedygtigt virksomhedsnetværk op. Og så vil artiklen dykke ned i nogle af de resultater netværket og de enkelte virksomheder har opnået set i forhold til mere grøn mobilitet, herunder særlig fokus på samkørsel internt og på tværs af virksomhederne. Artiklen deles således op i følgende tre overskrifter: Opbygning af virksomhedsnetværk for grøn mobilitet Transportvaneundersøgelser i virksomhederne Samkørsel i netværket 1. Opbygning af virksomhedsnetværk for grøn mobilitet Hvis der ikke er en egentlig brændende platform i et område, som giver virksomhederne en særlig grund til at begynde at samarbejde om grøn mobilitet og mobility management, så tager det tid at opbygge et robust netværk, som betyder noget for virksomhederne. Det har været tilfældet i Ørestaden/Islands Brygge, som er vel forsynet med kollektiv trafik (metro, regionaltog og buslinjer), cykelstier og cykelruter, og god adgang til det overordnede vejnet via Øresundsmotorvejen. Det er i dag et netværk, som er på vej til at blive robust og selvkørende, hvor Københavns Kommunes og Miljøpunkt Amagers rolle langsomt nedtones og bliver en slags faglig sparringspartner mere end som driver. Men sådan har det ikke været hele tiden. Hvorfor overhovedet et netværk blandt virksomheder? Tanken fra Københavns Kommunes og Miljøpunkt Amagers side var at skabe et fællesskab og en samarbejdsplatform, hvor der kan samarbejdes om transportplaner, og et sted hvor gensidig inspiration mellem virksomhederne kan være med til at skabe basis for udvikling af medarbejdernes transport i retning af mere grøn mobilitet. Virksomhederne ser styrken ved at have en platform, hvor det er tilladt at drøfte og arbejde med grøn mobilitet og andre relevante emner. Et sted hvor de kan finde inspiration til tiltag, men også et sted hvor de kan sammenligne sig med hinanden, og dermed finde argumentation og skyts til egen indsats. Endelig er et formål for virksomhederne også at have en kendt indgang til nabovirksomhederne, som de kan henvende sig til, hvis de har brug for en indgang eller for at drøfte en eller anden problemstilling eller lignende. Hvad er den rigtige indgang til virksomhederne? Det er der ikke et entydigt svar på. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Konklusionen fra Transportnetværk Amager er, at det vigtigste i udgangspunktet er at finde frem til en medarbejder/leder, som er engageret i emnet, som her er grøn mobilitet. Det er vigtigere med ildsjæle, end at det er chefer eller medarbejdere med stor beslutningskompetence. Omvendt er det også vigtigt, hvis der skal skabes forandringer, at de pågældende medarbejdere også har opbakning til at deltage, og at der undervejs skabes en lydhørhed blandt relevante ledere. Noget som bl.a. transportvaneundersøgelser har vist sig som et effektivt redskab til. Hvordan skabes der ejerskab til netværket blandt virksomhederne? I og med at der ikke har været en brændende platform, så er der brugt meget tid på at skabe en fælles forståelse for, hvad målet med netværket er for virksomhederne. At det ikke er et netværk for kommunens skyld, men et netværk for virksomhedernes egen skyld. Erfaringen fra Amager er, at målet ændrer sig hen ad vejen for virksomhederne, og at det er vigtigt for at skabe ejerskab, at det på hvert møde drøftes, hvad målet med netværket er, indtil virksomhederne føler, at netværket rent faktisk er deres og ikke kommunens. Elementer i processen har været: Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
3 Kommunen/Miljøpunktet har været facilitator Løbende dialog om målet med netværket Virksomhederne har selv besluttet, hvor ofte de vil mødes De har selv besluttet, at de på skift mødes ved hinanden De sætter selv dagsordenen for næste møde, og kommunen/miljøpunktet hjælper så med at fylde emnerne ud med relevante oplægsholder eller andet Den virksomhed, der er vært for mødet, er dels med til at planlægge mødet, dels præsenterer de og viser egen virksomhed frem Hvert møde sluttes af med fælles frokost, hvor der kan netværkes, og relevante emner fra dagens program kan drøftes Netværksmøderne hvad er temaerne? I Transportnetværk Amager har virksomhederne som nævnt selv været med til at definere relevante emner for netværksmøderne, som afholdes ca. 1 gang i kvartalet. Emner som har været på dagsordenen, ud over definition af formålet med netværket, er: Transportmarkedsplads introduktion til de forskellige udbydere på transport- og mobilitetsmarkedet Udfordringer og potentialer ved mobility management Fremtidens København Supercykelstier Citylogistik Cyklisme og cykelparkering Bicycle Innovation Lab Mobilitetsplaner Bycyklen Cykelven mobilt cykelværksted Walk n talk ruter Den tredobbelte bundlinje, og mobility management i CSR-strategi Samkørsel Evaluering af Transportnetværk Amager Sammenligning af transportvaneundersøgelser Videokonference-faciliteter Delebiler Virksomhederne har i forskellig grad arbejdet med forskellige emner og projekter, og der er registreret forandringer på den korte tid, som netværket har eksisteret, se under Resultater af transportvaneundersøgelser. Lige nu er det helt store samarbejdsemne samkørsel, hvor mulighederne for at skabe en kritisk masse for en samkørselsdatabase på Amager er ved at blive undersøgt, se under Samkørsel i netværket. Hvordan fortsætter Transportnetværk Amager efter Formel M s afslutning? Virksomhederne ønsker at fortsætte netværket, da de er glade for at have kendskab til hinanden og gensidig inspiration er vigtig for dem. Virksomhederne vil gerne arbejde for, at netværket kan udvides til at omfatte flere virksomheder end i dag Københavns Kommune er langsomt ved at overdrage ansvar for netværksmøder, referat, mødeafholdelse mm til virksomhederne selv. Konceptet er lige nu, at Miljøpunkt Amager fortsat følger netværket og minder om konkrete aftaler, virksomhederne skiftes til at afholde møderne (herunder mødeinvitation, fastlæggelse af dagsorden sammen med den virksomhed, der afholdt forrige møde, Miljøpunkt Amager og Københavns Kommune, mødefacilitering og referat). Foreløbig er erfaringen, at virksomhederne synes det fungerer tilfredsstillende. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
4 Viser det sig vanskeligt at fortsætte uden en ekstern driver, vil netværket overveje, om der er basis for evt. at betale en ekstern (kunne være Miljøpunkt Amager) for at drive og facilitere møderne. 2. Transportvaneundersøgelse i virksomhederne Der ligger et stort datasæt om virksomhedernes og deres medarbejderes transport. 9 ud af 15 virksomheder har gennemført to transportvaneundersøgelser og 2 virksomheder har gennemført nulpunktsundersøgelse. Det betyder, at 3190 medarbejdere koncentreret i Ørestad og på Islands Brygge har besvaret et spørgeskema om deres transport både til og fra arbejde og i arbejdstiden i efteråret 2013 besvarelsesprocent på 49 % besvarede førundersøgelsen, som for nogle virksomheders vedkommende var i 2011 for andres i Modal split Ses på virksomhederne samlet set, så kan der ikke aflæses en tydelig og positiv udvikling. Fx er CO2- udledningen pr. kørt km steget med ca. 8 %. I undersøgelsen indgår HOFORs transportmønster. Førundersøgelsen for HOFOR er dog baseret på det, der den gang hed Københavns Energi, som siden er fusioneret med en række mindre enheder i regionen. Det vurderes derfor at have stor indflydelse på udviklingen i HOFORs transportmønster, og undersøgelsen har ikke været designet så denne forskel kan verificeres. Men 6 ud af de 9 virksomheder har haft en positiv udvikling af modal split for pendlerture, se nedenstående figurer. 41% Førundersøgelse 5% 27% 17% Cykel/gang Cykel/gang + kollektiv Kollektiv Bil 34% Efterundersøgelse 6% 12% 18% Cykel/gang Cykel/gang + kollektiv Kollektiv Bil Figur 1: Transportmiddelfordeling ved pendling Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
5 Accenture HK HOFOR KL Metroselskabet Rambøll Statens Serum Institut Steen & Strøm KUA Atkins Virksomhederne har haft glæde af at kunne sammenligne sig med de øvrige virksomheder, og i det følgende vises et par eksempler. Pendling Andel af pendlerture der køres i bil Andel af pendlerture der foregår ved alenekørsel i bil Fordeling af pendlerture på transportmiddel Andet Bil Kollektiv Cykel/gang + kollektiv Cykel/gang Figur 2: Sammenligningsgrundlag for pendlerture Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
6 Tjenesterejser Tjenesterejser, oftest benyttet transportmiddel Fly Bil, privatejet Bil, firmaejet Bil, leaset/lejet Taxa Tog, bus mv. Cykel, privatejet Cykel, firmaejet Tjenesterejser, hyppighed Aldrig Sjældnere 1-2 dage om måneden 1-2 dage om ugen 3-4 dage om ugen 5 eller flere dage om ugen Figur 3: Sammenligningsgrundlag for rejser i arbejdstiden Ændring af transportvaner I efterundersøgelsen er medarbejderne også blevet spurgt til, om de har kendskab til et eller flere mobilitetstiltag, som deres virksomhed har gennemført. I gennemsnit i netværket svarer 60 % ja til dette, 41 % af disse har prøvet et eller flere tiltag, og igen 36 % af disse, siger at de har ændret transportvaner fremadrette. I gennemsnit har således knap hver 10. medarbejder i netværkets virksomheder faktisk ændret transportvaner fremadrettet. Se følgende figurer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
7 Kendskab til mobilitetstiltag? % 75% 68% 68% 41% 61% 82% 52% Har du prøvet tiltag? (andel af dem, der har kendskab) % 47% 21% 53% 47% 31% 41% Har afprøvning af tiltag medført ændret transportadfærd fremadrettet? (andel af dem, der har prøvet) 26% 41% 17% 45% 25% 36% Figur 4: Effekter af mobilitetstiltag Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
8 3. Samkørsel i netværket af pendlerturene blandt netværkets virksomheder foregår i dag som alenekørsel i bil, mens kun 4% foregår som samkørsel. Ses på bilturene alene, så er 9 af dem alenekørsel og samkørsel. Bemærk, at samkørslen ikke nødvendigvis er med en anden af netværkets ansatte det kan fx også være med ægtefællen, som er blevet sat af et helt andet sted. Figur 5: Eksisterende samkørsel blandt netværkets ansatte I alt foregår der ca. 285 samkørselsture pr. dag. De store andele af samkørsel ses typisk fra de lidt mere fjerne postdistrikter, mens de store turantal især ses nord og vest for København, samt fra Malmö. Netværket har som sit pt. største projekt sat gang i at etablere et fælles samkørselssystem på tværs af virksomhederne i netværket for derved at øge samkørslen. At reducere bilkørslen ved at tilbyde samkørsel er en naturlig del af transportnetværkets arbejde med grøn mobilitet, men det har også en række økonomiske og sociale aspekter. Både virksomheder og medarbejdere kan spare penge og samkørslen kan skabe kontakter til kollegaer både indenfor egen virksomhed og i nabovirksomhederne. Det sociale aspekt kan dog også være en af barriererne overfor brug af samkørsel at dele den lille intimsfære i en bil med fremmede, kan for nogen være grænseoverskridende. Det er baggrunden for netværkets arbejde med en afgrænset løsning for netværket frem for at henvise de ansatte til eksisterende åbne systemer. Det er således tanken, at man ved booking kan vælge kun at ville køre sammen med kollegaer fra egen virksomhed eller man kan vælge også at ville køre sammen med personer, fra de nabovirksomheder som man kender fra sin færden i området. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
9 Samkørselssystemet forventes etableret som en dedikeret tilrettet version af et eksisterende udbudt samkørselssystem. Der foregår i øjeblikket forhandlinger vedrørende dette. Samkørselspotentiale Potentialet for samkørsel er vurderet ud fra transportvaneundersøgelsernes besvarelser. Tre af netværkets virksomheder er gået mere målrettet ind i arbejdet med samkørselsprojektet og for disse virksomheder er materialet suppleret med bopælsadresser for samtlige ansatte fra virksomhedernes HR-systemer. For de øvrige virksomheder er der foretaget en opregning til totalt antal ansatte ud fra svarprocenterne. Samlet for virksomhederne i undersøgelsen foretager knap ansatte dagligt knap pendlerbilture til/fra det nordvestlige Amager. Det fremgår af Figur 6, at mere end 8 af netværkets ansatte bor i et postdistrikt, hvor der er mere end 20 daglige pendlinger i bil til/fra netværkets virksomheder. 81% Figur 6: Antal daglige pendlinger i bil til/fra ansattes bopæls-postdistrikt Hvis det antages, at pendlerturene alt andet lige afvikles jævnt fordelt indenfor 2 timer om morgenen og to timer om eftermiddagen, så vil der for disse 8 af de ansatte være en samkørselsmulighed mellem hjemme-postdistriktet og netværkets virksomheder mindst hvert 6. minut. Fra postdistriktet med flest bilture (Roskilde med 109 bilture) vil der være en samkørselsmulighed næsten en gang i minuttet! Der burde således være gode muligheder for at finde nogen at køre sammen med. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
10 Motivation af netværkets virksomheder Det er forventningen, at netværkets virksomheder selv betaler de løbende omkostninger ved deltagelse i samkørselsprojektet og at virksomhederne selv deltager i processen omkring at motivere medarbejderne. Men først skal virksomhederne jo selv motiveres til at deltage i projektet. Projektet er også tænkt brugt til samkørsel i arbejdstiden og netop dette søges brugt for at motivere virksomhederne. Der er således opstillet en række scenarier, der viser hvor få samkørselsture i arbejdstiden, der skal til for at finansiere deltagelsen i samkørselsprojektet. For Rambølls vedkommende skal der således kun spares bilture pr. år mellem kontorerne i København og Aarhus, før hele udgiften til deltagelse i samkørselssystemet er tjent ind. I forhold til at motivere virksomhederne til at deltage peges der yderligere på, at samkørselsprojektet kan: Understøtte virksomhedernes bæredygtige brand og grønne ansvarlighed Give presse- og omtaleværdi som kan vise sig at være mange gange større end omkostningerne ved deltagelsen. Give ekstra input til det grønne regnskab (der bliver automatisk samlet data ind om CO2- besparelser) Give et løft til at tænke mobilitet generelt Spare rejseudgifter for firmaerne Spare penge og tid for medarbejderne - det er gratis for medarbejderne at bruge systemet og med samkørslen deles kørsels- og parkeringsudgifter Være med til at fremme at være first movers indenfor mobility management, virksomhedsfællesskaber mm Jura og forsikringsforhold omkring samkørsel mellem ansatte fra forskellige virksomheder i og udenfor arbejdstiden er undersøgt og det har ikke været muligt at finde forhold der, der bør give anledning til problemer. Københavns Kommune bidrager til at motivere virksomhederne til at deltage ved at betale opstartsomkostningerne for samkørselssystemet. Motivation af virksomhedernes medarbejdere Det er tanken, at virksomhederne i Transportnetværk Amager i fællesskab udarbejder informationsmateriale, som de enkelte virksomheder kan bruge til at motivere deres ansatte. Dette arbejde er ikke startet endnu, men det forventes, at det vil pege på fx: Medarbejdernes: Mulighed for vidensdeling og netværksdannelse under transporten Mulighed for arbejde, afslapning eller social interaktion i transporttiden Bedre grønne samvittighed Bedre kørselsøkonomi Metoder/værktøjer for virksomhederne: Sikre formidlingen af de gode historier Udpegning af ambassadører/superbrugere Events CO2-barometer Eventuel kørselsgaranti hvis aftalt samkørsel aflyses Transportnyheder i virksomheden (fx på Intranet) Konkurrencer internt eller med de øvrige virksomheder Etablering af p-pladser kun for samkørere Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
11 På baggrund af rejsevaneundersøgelsernes resultater er der udarbejdet et web-baseret kort, som for hvert postdistrikt viser antal bilpendlinger pr. dag mellem postdistriktet og virksomheder i Transportnetværk Amager: Figur 7: Mulighed for den enkelte ansatte for at se hvor mange andre, der er at køre sammen med fra bopæls-postdistriktet Tanken med kortet er let at kunne illustrere potentialet for de enkelte ansatte i virksomhederne: Hvor mange andre kører ligesom jeg i bil mellem Skibby og det nordvestlige Amager hver eneste dag? (det er der 9,2 der gør). Klikker man længere ind i systemet, vil man kunne se, at det er ansatte fra DR, Statens Serum Institut og Rambøll man har mulighed for at køre sammen med. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
12 Der er desuden arbejdet med at udpege gode opsamlings- og afsætningsmuligheder i nærheden af netværkets virksomheder, så det er nemt at opsamle eller afsætte samkørere også dette findes på et web-baseret kort: Figur 8: Udpegede gode af- og påsætningspladser Potentiel effekt af samkørsel I 2013 foregik 4% af Transportnetværk Amagers pendlerture som samkørsel jvnf. Figur 9. 1% Da samkørselssystemet ikke er sat i gang, kan der endnu ikke siges noget om effekten af det. 35% Bil, alenekørsel Bil, samkørsel Der er derfor i det følgende undersøgt effekten af samkørslen, hvis det som et forsigtigt skøn antages, at andelen af samkørende kan øges til 6%. 4% Kollektiv Gang/cykel Andet Figur 9: Virksomhedernes eksisterende transportmiddelfordeling ved pendling Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
13 Lykkes det at øge andelen, der laver samkørsel til 6% vil det have disse effekter: Der spares bilture og 1,1 mio. kørte km i bil pr. år (det svarer til at køre 28 gange rundt om jorden) CO2-emissionen reduceres med 146 ton pr. år. De ansatte sparer 2,8 mio. kr. pr. år i kørselsomkostninger og 1,5 mio. kr. pr. år. i parkeringsafgifter 2 Der kan spares 96 parkeringspladser (anlægssum ~5-20 mio. kr.) 35% 1% 28% Figur 10: Transportmiddelfordeling ved forøgelse af samkørsel til 6% af pendlerturene 6% Bil, alenekørsel Bil, samkørsel Kollektiv Gang/cykel Andet For at sætte de 4 eller 6% samkørende i relief kan det bemærkes, at efter et samkørselsprojekt på Odense Universitetshospital i 2002 viste en statusundersøgelse, at 32% regelmæssigt kørte sammen med kollegaer 3. Praktiske erfaringer I efteråret 2014 forventes samkørselsprojektet startet op og de første praktiske erfaringer mht. at få virksomhederne og deres medarbejdere til at indgå i og benytte samkørselsprojektet vil kunne indsamles. 2 Jvnf. prisen på By og Havns erhvervsaftaler for parkering 3 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket
Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Københavns kommunes klimamålsætninger Formel M Netværk af virksomheder Forarbejde (hvem, hvad, hvor)
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereTransportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk
Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy
Læs mereHar tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?
Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd? - Forskeranalysen Marie Karen Anderson Center for Transport Analytics Transport Division DTU Management marie@dtu.dk
Læs mereMM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig
MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER
MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE
SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereProgram. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum
Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk
Læs mereTRANSPORTANALYSE LOKALISERING I ØRESTAD
TRANSPORTANALYSE LOKALISERING I ØRESTAD RAMBØLL I ØRESTAD På verdensplan 13.000 ansatte på 300 kontorer i 35 lande De danske Rambøll-selskaber i hovedstaden blev i 2010 samlet i et nyt domicil i Ørestad
Læs mereMiljøarbejdet i Amager Vest 2014
Miljøarbejdet i Amager Vest 2014 Amager Vest Lokaludvalg har indgået aftale med Miljøpunkt Amager om, at Miljøpunkt Amager varetager lokaludvalgets forpligtelser for det lokale miljøarbejde, som det er
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereMobilisten. Tegning: JP
1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort
Læs mereMindre CO2 og mindre trafik
Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for
Læs mereHvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden?
Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden? kasper.noer@alexandra.dk Vision 2030 for Aarhus by www.smartmobilitet.dk Udfordring Mobility as a Service Nigel Zhuwaki Studiets opdrag Hvor
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereMorten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30
Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereTransportplaner Lars Richter, Trafikselskabet Movia Morten Hvid Pedersen, Deloitte Consulting
Udvidet resumé 49 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMOBILITET I DANSKE KOMMUNER
MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en
Læs mereTMF Transportplan Evaluering
TMF Transportplan Evaluering Moving 30 præsentation 27-11-2017 KBH Klimaplan 2025 4.4 Fokusområde: Københavns Kommunes egen Transportindsats Transportinitiativ 12: Transportplaner for alle forvaltninger
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereUNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY
UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSMART MOBILITY IN LOOP CITY
SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereÅbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013
Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGrøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab
Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereMobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning
Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning
Læs mereTRANSPORTVANEUNDERSØGELSE KALKVÆRKSVEJ 10 MEDARBEJDERNES TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE
TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE KALKVÆRKSVEJ 10 MEDARBEJDERNES TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE Indhold Til og fra Kalkværksvej 10 s. 5 Matriklen Kalkværksvej 10 s. 7 Transporten i tal s. 8 Potentiale for at ændre
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplan for Copenhagen Business School
Mobilitetsplan for Copenhagen Business School Martin Kallesen, mkk@viatrafik.dk - December 2017 www.viatrafik.dk Disposition Indledning Problemstilling og analyser Perspektivering Mobilitetsplan og parkeringsbehov
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereroundtable 1 Facilities supporting flexible mobility
roundtable 1 Facilities supporting flexible mobility Forum for fremkommelighed og grøn mobilitet Vi bliver nødt til at gøre noget nyt! Mobility Management handler om at påvirke transportvalget i en retning
Læs mereSOLCELLER en lys idé til jeres boligforening
SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereGrøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte
Læs mereFremkommelighed i Amager Vest
Fremkommelighed i Amager Vest I forbindelse med et projekt om fremkommelighed vil Amager Vest Lokaludvalg Miljøpunkt Amager gerne høre hvordan du oplever fremkommeligheden i din dagligdag i Amager Vest.
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereJeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!
Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereEffekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO
MOBILITETSPLAN Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO Udarbejdet af Odense Kommune og Odense ZOO i efteråret 2016 1 Indhold Status... 3 Faciliteter og ordninger...
Læs mereMOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan
MOBILITETSPLAN Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan Udarbejdet af Odense Kommune og Odense Marcipan i efteråret 2016 1 Indhold Status... 3 Faciliteter
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereSamkørslen falder blandt pendlere
NOTAT Samkørslen falder blandt pendlere 20-02-2018 EMN-2017-00261 1127894 Henrik Severin Hansen Danske Regioner har på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen (TU) undersøgt udviklingen i samkørsel
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereProjektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. maj 2013 Peter Henriksen 19 Fritidsrejser for børn og unge i landområder Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning.
Læs mereTag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereOvertagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)
AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om
Læs mereØkonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler
Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet
Læs mereINDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist
HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereINFRASTRUKTUR STRATEGI FYN
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august
Læs mereKollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør
Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mere