FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES

Transkript

1 Resumé: 15. december 2007 FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES Af Martin Madsen ( ), Martin Windelin ( ) og Jakob Mølgaard ( ) Regeringen vil udvide forskerskatteordningen. I den forbindelse bør ordningen målrettes mod udenlandske forskere og højt specialiserede udenlandske medarbejdere. Bl.a. bør danske statsborgere ikke kunne opnå skatterabatten. Som forskerskatteordningen er indrettet i dag, er hver syvende på ordningen dansker, og kun tre ud af ti på ordningen er forskere. Regeringen vil udvide perioden, hvor udenlandske forskere og højtlønnede udlændinge samt danskere kan nøjes med at betale 25 pct. i skat i tre til fem år mod en skattesats på 33 pct. Regeringens forslag bevirker i gennemsnit en skattelettelse på kr. til personer, der er i Danmark i fem år. AErådet mener, at forskerskatten i samme omgang bør målrettes, så danske statsborgere ikke kan benytte forskerskatteordningen. I Sverige gælder netop, at svenske statsborgere ikke kan benytte den svenske forskerskatteordning. Endvidere bør det ikke være et indkomstkriterium, der giver adgang til forskerordningen, men det bør afhænge af kvalifikationer. Forskerordningen er grundlæggende problematisk, idet den bryder det grundlæggende finansieringsprincip i den danske velfærdsmodel om, at de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde. Herudover er ordningen konkurrenceforvridende. Alternativerne til ordningen vurderes dog at være værre. Dansk Industri har forslået at nedsætte lønkravet for at komme på forskerskatteordningen. AErådet mener, at det trods alt høje lønkrav begrænser ordningens konkurrenceforvridende virkninger. En reduktion af lønkravet synes at være en skjult måde at afvikle det danske skattesystem. Samme kritik kan rettes mod Vismændene forslag om en markant reduktion i forskerskattesatsen på ca. 15 pct.point det fjerde og femte år, man opholder sig i Danmark, sammenlignet med de nuværende regler. Det vil give en gennemsnitlig skattelettelse på kr. til personer, der bliver fem år i Danmark. AT P:\GS\December 2007\Forskerskat-mm.doc

2 2 FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES Regeringen lægger op til at justere forskerskatteordningen 1, som giver udenlandske forskere samt både udenlandske og danske højtlønnede medarbejdere mulighed for at undgå den almindelige danske indkomstbeskatning og slippe med enten tre år på 25 pct. beskatning eller fem år på 33 pct. Regeringen vurderer, at 25 procent flere vil benytte sig af ordningen i sin nye udformning. I januar 2007 opholdt personer sig i Danmark på forskerskatteordningen. Heraf er 679 personer forskere svarende til, at kun tre ud af ti på ordningen er forskere. Og fra 2006 til 2007 var kun hver tiende rent faktisk en forsker ud af de 308 ekstra på forskerskatteordningen. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Antal på forskerskatteordning opdelt på forskere og øvrige Ændring Personer Personer Procent Antal på forskerskat ,4 Heraf: - forskere ,8 - højtlønnede ,6 Kilde: Skatteministeriet og AErådet. I dag benyttes ordningen bl.a. af over 300 danskere, herunder danske fodbold- og håndboldspillere. Det fremgår af tabel 2, som viser top 10 listen over oprindelseslande for personer, som i dag kvalificerer sig til kun at betale 25%-forskerskatten. 1 Sidst i notatet er der en faktaboks om forskerskatteordningen. P:\GS\December 2007\Forskerskat-mm.doc

3 3 Tabel 2. Top 10 lande, hvor personer på forskerskatten kommer fra Oprindelsesland Antal Andel Personer Procent 1. Danmark ,2 2. Storbritannien ,3 3. Tyskland ,2 4. Sverige 202 9,2 5. USA 163 7,5 6. Finland 99 4,5 7. Norge 96 4,4 8. Frankrig 92 4,2 9. Holland 60 2,8 10. Indien 46 2,1 Andre lande ,6 I alt Anm.: Landefordelingen er baseret på fordelingen i 2004, som er forudsat uændret i Kilde: Skatteministeriet og AErådet pba. af lovmodellens datagrundlag Forskerskatteordningen koster de offentlige finanser 334 mio. kr. i 2007, viser Økonomi- og Erhvervsministeriets Redegørelse om erhvervsstøtte fra maj Ved at målrette ordningen, så bl.a. danske statsborgere ikke kan opnå skattebegunstigelsen, vil man spare ca. 50 mio. kr. Det fremgår af tabel 3. I Sverige gælder netop, at svenske statsborgere ikke kan benytte den svenske forskerskatteordning. Tabel 3. Besparelse ved at danske statsborgere ikke får forskerrabat 1. Forskerskatteordningen koster i mio. kr. 2. Andel af danskere på ordningen 15,2 procent 3. Besparelse ved at danskere ikke kan få forskerskat (1*2) 51 mio. kr. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Lovmodellen og AErådet. Ordningen benyttes især i fire brancher nemlig Undervisning (især på universiteter), Fast ejendom, udlejning, forretningsservice (især forskning inden for naturvidenskab og teknik samt software), Fremstillingsvirksomhed (især medicinalvarefabrikker) og Handel og reparationsvirksomhed. Det fremgår af tabel 4, som viser antallet af ansatte på forskerskatteordning fordelt på brancher.

4 4 En målretning af ordningen mod udenlandske forskere og højt specialiserede medarbejdere vil formentlig sortere en del fra i brancher såsom Handel og reparationsvirksomhed, Transportvirksomhed, Organisationer, forlystelser, kultur (hvor der opholder sig 101 professionelle sportsfolk), Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed samt Hotel og restaurationsvirksomhed. Mens der har været en stigning i antallet af forskere på forskerskatteordningen på 4,8 pct. fra 2006 til 2007 (jf. tabel 1), har der været en enorm stigning i bl.a. Transportvirksomhed på 75 procent i samme periode. Umiddelbart virker det ikke sandsynligt, at der inden for Transportvirksomhed er forskere og højt specialiserede medarbejdere, som Danmark bare må tiltrække for at øge Danmarks internationale konkurrenceevne, som er sigtet med forskerskatteordningen. Tabel 4. Antal ansatte på forskerskatteordning fordelt på brancher Ændring Personer -- Personer Procent Undervisning Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Fremstillingsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Transportvirksomhed mv Organisationer, forlystelser, kultur mv Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirk Råstofudvinding Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv Hotel- og restaurationsvirksomhed Offentlig administration, forsvar og socialforsikring El, gas, varme og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Landbrug mv Uoplyst I alt Kilde: Skatteministeriet og AErådet. Indkomstkravet for at kunne komme i betragtning til forskerskatten (hvis man ikke er forsker) er minimum en månedsløn i Danmark på kroner svarende til en årsløn på kr. Hvis man lige netop opfylder dette krav om minimumsindkomst og har tænkt sig at være fem år i Danmark, så betaler man den samme skat, uanset om man forbliver på den nuværende ordning eller vælger regeringens fore-

5 5 slåede alternative ordning, hvor man betaler 33 pct. i fem år i stedet for tre år på 25 pct. beskatning og to år med almindelig indkomstbeskatning. For folk med en indkomst over minimumskravet, som vil blive fem år i Danmark, er regeringens nye forslag derimod at foretrække. Det fremgår af tabel 5. Det Økonomiske Råd foreslår i den seneste efterårsrapport fra november 2007 at fastholde 25 pct. beskatningen i de tre år og så blot betale 33 pct. skat de sidste to år. I forhold til reglerne i dag er det en markant reduktion af skatten de sidste to år med 15 pct. point fra 48 pct. i dag for en gennemsnitsperson på ordningen til 33 pct. Det fremgår også af tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitlig skattesats ved forskerskatteordningen Nuværende ordning Regeringens Vismændenes Minimumsindkomst indkomst 2) forslag forslag Gennemsnits- År i Danmark Procent ) 48 2) ) 48 2) Gennemsnitsats 33,0 34,2 33,0 28,2 1) Gennemsnitsskatten for personer med kr. i bruttoindkomst svarende til minimumskravet for at komme på forskerskatten, hvis man ikke er forsker er 45 procent ekskl. ATP, AM-bidrag. 2) Gennemsnitsskatten for personer med kr. i bruttoindkomst, svarende til gennemsnittet af folk på forskerskatteordningen er 48 procent (ekskl. ATP, AMbidrag). Kilde: Regeringens ti-punkts plan for at øge beskæftigelsen, Det Økonomiske Råds efterårsrapport 2007 og AErådet pba. af lovmodellens datagrundlag for Gennemsnitsindkomsten for personer på forskerordningen er ca kr. i 2007, dvs. et stykke over minimumskravet på de kr. Hvis disse personer opholder sig i Danmark i mindst fem år, vil de med regeringens foreslåede 33 pct.-skatteordning opnå en skattelettelse på kr. over fem år, svarende til kr. om året i forhold til den nuværende ordning. Det fremgår af tabel 6. Med Det Økonomiske Råds forslag vil en gennemsnitsperson på forskerordningen opnå en skattelettelse på kr. over fem år.

6 6 Tabel 6. Skattelettelse over fem år ved valg af 33%-skat i fem år, 2007 Årsløn 2007-kr. Regeringens forslag kr. (minimumsløn, hvis man ikke er forsker) kr. (gennemsnitsløn for folk på forskerskat) Det Økonomiske Råds forslag kr. (minimumsløn, hvis man ikke er forsker) kr. (gennemsnitsløn for folk på forskerskat) Kilde: AErådet. Forskerskatteordningen bør målrettes Forskerskatteordningen tillader nogle bestemte forskere og højtlønnede personer at betale mindre skat. Det har været fremme i debatten, at forskerskatterabatten kan retfærdiggøres ved, at disse forskere og højtlønnende personer ikke trækker på de danske velfærdsydelser i samme grad som en gennemsnitsdansker, bl.a. fordi de kommer med en lang uddannelse fra udlandet og rejser hjem inden pensionstilværelsen 2. Argumentet strider dog mod to helt grundlæggende principper i det danske velfærdssamfund om, dels at desto mere man tjener desto større andel af ens løn skal man aflevere, og om dels at offentlige serviceydelser gives efter behov og ikke efter hvor meget, man har betalt i skat. Et alternativt til en forskerskatteordning er en urealistisk sænkning af indkomstskatten for at nå ned på niveauet for forskerskattesatsen. Det vil indebære en meget kraftig reduktion af det samlede skatteprovenu og derved mulighederne for at finansiere det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Det andet alternativ er at bevare det nuværende skattesystem blot uden en forskerskat. Det vil sandsynligvis betyde reduktion i antallet af udenlandske forskere og højtlønnede medarbejdere, der ønsker at komme til Danmark, og kan potentielt reducere den samlede velstand i Danmark. Selvom forskerordningen grundlæggende er problematisk, idet den bryder med finansieringsprincipperne om, at de bredeste skuldre skal bære den 2 Dette argument vil dog ikke gælde danskerne på ordningen, som må formodes at blive i Danmark og derved trække på velfærdsydelserne i samme grad som øvrige danskere.

7 7 største byrde, og at ordningen er konkurrenceforvridende, så kan den opfattes som et nødvendigt onde, idet alternativerne til ordningen vurderes at være værre. Det er derfor vigtigt at målrette forskerordningen. AErådet mener: At forskerskatten bør målrettes, så ordningen kun gælder udenlandske forskere og højt specialiserede medarbejdere, som det er umuligt eller yderst svært at rekruttere i Danmark. Danske statsborgere skal ikke kunne benytte den gunstige forskerskat. I Sverige gælder netop, at svenske statsborgere ikke kan benytte den svenske forskerskatteordning. Det kan være en god idé at forlænge ordningen fra tre til fem år, men i så fald bør den nye skattesats være 34 pct.-skat i fem år og ikke 33 pct. 33 pct.-satsen bevirker en gennemsnitlig skattelettelse for personerne på ordningen på kr. over de fem år. Indkomstkriteriet bør ikke i sig selv kunne give adgang til forskerordningen. Det bør afhænge af kvalifikationer. DI s forslag om at nedsætte indkomstkravet fra en månedsløn på kroner, som reglerne er i dag, til er uhensigtsmæssigt. Det trods alt høje lønkrav sikrer, at udlændingene, som tiltrækkes til Danmark, er så beskedent, at sandsynligheden for, at ordningen påfører dansk arbejdskraft ulige konkurrence, er begrænset. En reduktion af lønkravet er en skjult måde at afvikle det progressive danske skattesystem. Vismændenes forslag om en forskerskattesats på 25 pct. i tre år og derefter 33 pct. i to år er en farlig vej at gå, da det ligesom DI s forslag skævvrider konkurrencen.

8 8 Faktaboks om forskerskatten Udenlandske forskere samt både udenlandske og danske højtlønnede medarbejdere har mulighed for at undgå den almindelige danske indkomstbeskatning og slippe med tre år på 25 pct., hvis følgende krav er opfyldet: 1) Medarbejderen får en månedsløn på over kr. i Danmark, svarende til en årsløn på i For forskere er der ikke et indtægtskrav. 2) Medarbejderen har arbejdet i udlandet i over tre år 3) Medarbejderen har ikke været udstationeret af den virksomhed eller en koncernforbundet virksomhed til den virksomhed, som den pågældende bliver ansat hos i Danmark. Forskerskatten er det populære navn for kildeskattelovens 48 E, som også kendes under navnet 25%-bruttoskatten. Sigtet med ordningen er at tiltrække og fastholde disse medarbejdere og dermed at fremme Danmarks internationale konkurrenceevne. Oven i de 25 procent forskerskat skal tillægges AM- og ATP-bidrag, hvilket betyder, at medarbejdere vil have en samlet mindsteskat på ca. 32 pct. I januar 2007 opholdt personer sig i Danmark på forskerskatteordningen. Heraf er 679 personer forskere. Forskerskatteordningen koster de offentlige finanser i omegnen mio. kr. i 2007 Ordningen er siden indførelsen i 1991 blevet revideret flere gange, særligt er efterbeskatningskravet blevet lempet ad flere omgange. Fra 2000 har forskere kunnet blive i Danmark i ubegrænset tid uden at blive efterbeskattet. Fra 2002 kan også de udenlandske nøglemedarbejdere i langt de fleste tilfælde fritages for efterbeskatning. Beregningsgrundlaget kan ikke reduceres med nogen form for fradrag. Befordringsfradrag, flytteudgifter, dobbelt husførelse, privattegnede pensionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse, efterlønsbidrag og øvrige lønmodtagerudgifter kan således ikke fradrages i trækgrundlaget.