ANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet

Transkript

1 ANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige forhold, både et ønske om at have en lokal repræsentation som salgskontor og mere omfattende aktiviteter i produktion eller servicering af kunder i udlandet, oprettelse af filialer og lignende. Da et datterselskab fungerer som en virksomhed i det pågældende land, om end med en dansk ejer i form af modervirksomheden, er det klart at det ikke behøver direkte komme dansk økonomi til gode, da de ansatte typisk i stor udstrækning vil være lokale, beskatning foregår i det pågældende land etc. Det vil dog være forkert at overse de betydelige positive gevinster som dansk økonomi kan opnå ved, at virksomheder etablerer datterselskaber i udlandet: Danske datterselskaber i udlandet ekspanderer Det er godt nyt også for dansk økonomi Denne indirekte eksport giver indtægter og jobs til hjemlandet Der skabes jobs i forskellige back office funktioner mv. i et dansk globalt hovedkvarter. Der skabes jobs til danskere, som udstationeres eller jævnligt tager ud og arbejder med aktiviteter i datterselskaber. Herved tjener danske datterselskaber til at muliggøre en slags indirekte eksport ved siden af den direkte officielle eksport. Det er ikke mindst serviceeksporten som drager nytte af denne indirekte måde at handle med kunder i udlandet på. Der kan ske en kapitaloverførsel hjem til Danmark, idet overskuddet i et datterselskab tilfalder ejeren, det danske moderselskab. Det er en vigtig pointe at man godt kan tjene penge uden at det sker ved direkte salg af varer/services produceret i Danmark, men også afkast af investeringer og aktiver i udlandet. I en stadigt mere global verden bliver indtægterne der genereres af danske investeringer i udlandet stadigt vigtigere. Danske virksomheder kan blive mere produktive ved at drage nytte af ekspertise mv. hos datterselskaber og flytte de funktioner ud, hvor det giver mening, trække på ekspertisen i det pågældende land, opkøbe udenlandske selskaber med særlige styrkepositioner der kan understøtte den danske modervirksomhed og så fremdeles. Erhvervs- og Vækstministeriet finder eksempelvis, at danske virksomheder med datterselskaber i udlandet i gennemsnit er 10 pct. mere produktive end tilsvarende virksomheder uden datterselskaber i udlandet i. Der sker en vidensudveksling mellem Danmark og datterselskabslandet, der giver det danske moderselskab bedre mulighed for at klare sig godt i den internationale konkurrence. Der skabes et øget kendskab til Danmark, som kan komme dansk erhvervsliv generelt til gavn i bestræbelserne på at etablere eller udvide aktiviteter i det pågældende land. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 35 / 2016

2 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 BNI løber fra BNP Det hyppigst anvendte mål til at måle et lands økonomiske præstation, er udviklingen i landets bruttonationalprodukt (BNP). BNP måler værdien af den samlede indenlandske produktion af varer, tjenester og investeringer fratrukket værdien af de anvendte råstoffer i produktionen med andre ord måler BNP kun værdien af den produktion, der foregår i Danmark. I en stadig mere globaliseret økonomi spiller indtægter fra udlandet, blandt andet via fordringer på udlandet, en mere betydende rolle især for en lille åben økonomi som den danske. Danmark kan således tjene penge på udlandet via blandt andet renteindtægter i form af likvide tilgodehavender, via afkast på danskejede udenlandske finansielle aktiver, men også i form af lønninger tjent i udlandet (og hjemført til Danmark) og via overskud i danskejede selskaber herunder datterselskaber. Et andet mål end BNP, der tager højde herfor, er bruttonationalindkomsten (BNI), som er givet ved værdien af danskernes indtjening i udlandet (lønninger, profitter, renteindtægter og andre formueindtægter) fratrukket udlændingenes indtjening i Danmark. Figur 1 BNI og BNP i faste 2010-priser, mia. kr BNP BNI BNI er vokset noget mere end BNP de senere år Afspejler indtægter fra udlandet, blandt andet men ikke kun indtægtsoverførsler fra danske datterselskaber Kilde: Danmarks Statistik De senere år er BNI vokset noget mere end BNP. Det dækker ikke kun aktiviteter fra danske datterselskaber, men indeholder altså blandt andet, at danske virksomheder hiver hjem via sine udenlandske datterselskaber i form af tilbageholdt profit og/eller avancer/dividender. Dette kan også ses ved at betragte udviklingen i Danmarks indtægter fra udlandet. Den største komponent, som tegner sig for ca. 84 pct. af disse indtægter fra udlandet, er den klassiske eksport af varer og services. Danmark modtager dog også relativt betydelige indtægter fra udlandet via modtaget formueindkomst, der tegner sig for ca. 13 pct. af DANSK ERHVERV 2

3 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 indtægterne fra udlandet. Dertil kommer en række mindre indtægtskilder fra udlandet, modtaget aflønning af ansatte og subsidier samt modtagne nettobidrag til sociale ordninger og sociale ydelser mv., der tilsammen udgør de resterende ca. 4 pct. af landets samlede indtægter fra udlandet. I 2015 var den danske eksport således på mio. kr., mens andre indtægter fra udlandet lå på 220 mio. kr. Igen er det klart at dækker over meget mere end blot datterselskabernes økonomiske effekter og betydning, men at det er en væsentlig komponent. Samtidig er det tydeligt at disse indtægter, i lighed med eksporten, er vokset betydeligt over tid, jf. figur 2 som viser den indekserede udvikling i BNP holdt op imod eksporten og andre indtægter fra udlandet udover eksporten siden Det ses tydeligt, at af de forskellige indtægter, vi modtager fra udlandet, har været voksende over tid, og i langt højere grad end BNP. Det understreger, at Danmark som økonomi med tiden er blevet stadigt mere international, og den økonomiske betydning af såvel direkte eksport og samhandel såvel som mere indirekte økonomisk samkvem med udlandet eksempelvis via datterselskaber er vokset. Figur 2 Udviklingen i eksport, overførsler fra udlandet udover eksport, og BNP (indeks 1990=100) Eksport Overførsler fra udlandet ex eksport BNP Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik Mens det ikke er muligt at give et præcist og komplet økonomisk estimat for datterselskabernes betydning for dansk økonomi, giver de ovenfor skitserede udviklinger altså en indikation på, at danske datterselskaber og andre udenlandske aktiviteter har en væsentlig og voksende betydning for dansk økonomi. DANSK ERHVERV 3

4 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 Vækst i antal datterselskaber Danske datterselskaber har væsentlig betydning for dansk økonomi, både indirekte og (især) direkte. Der er ca. 1,3 mio. jobs i danske datterselskaber i udlandet. Det lader sig næppe opgøre præcist, men til illustration kan man konstatere, at hvis der eksempelvis skabes blot 1 job netto ii i Danmark per 50 job i udlandet, svarer det til jobs herhjemme. Selvom det altså er vanskeligt at opgøre den økonomiske effekt af datterselskaber helt nøje, men vi kan i hvert fald glæde os over at udviklingen er positiv, idet både antallet af danske datterselskaber og deres samlede antal beskæftigelse har været i vækst de senere år, jf. figur3 og 4. Således er antallet af danske datterselskaber i udlandet fra 2007 til 2014 vokset med eller 17 pct., og antallet af beskæftigede i danske datterselskaber er vokset med ca eller 0,7 pct. Sidstnævnte afspejler dog ikke mindst den økonomiske krise som førte til et betydeligt fald i antallet af medarbejdere i danske datterselskaber. Ser man i stedet alene på perioden siden 2010, hvor antallet af medarbejdere var på sit laveste niveau, er der sket en stigning på lidt over Figur 3 Udvikling i antal danske datterselskaber i udlandet Danske datterselskaber i udlandet ekspanderer Det er godt nyt også for dansk økonomi Denne indirekte eksport giver indtægter og jobs til hjemlandet Figur 4 Udvikling i antal ansatte i danske datterselskaber i udlandet DANSK ERHVERV 4

5 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 Geografisk placering af datterselskaber De danske datterselskaber er især koncentrerede omkring Europa og Asien, mens Nordamerika udgør en mindre andel. Således er det godt hver anden medarbejder i et dansk datterselskab som er baseret i et andet europæisk land, og knap hver tredje medarbejder er baseret i Asien. Det afspejler ikke mindst at Asien er blevet arnestedet for en stor del af verdens produktion og fremstilling, samt at danske virksomheders salg typisk er koncentreret om nærmarkederne i Europa, hvorfor det også er i disse områder danske datterselskaber især opererer med store medarbejdergrupper. Figur 5 Fordeling af ansatte i danske datterselskaber efter geografi % 11% 5% 19% 33% EU-15 Øvrige Europa Nordamerika Asien Øvrige Danske datterselskaber i udlandet især koncentrerede omkring Asien og Europa. Afspejler ikke mindst at meget fremstilling er flyttet til de asiatiske lande Ser man geografisk på udviklingen har der været pæn vækst i antallet af medarbejdere i de danske datterselskaber i alle verdensdele bortset fra Vesteuropa, der har døjet med meget lave vækstrater i perioden. Væksten har været størst i Asien, men også betydelig i Europa uden for EU, de to amerikanske kontinenter og de nye EU-medlemslande. Det illustrerer at datterselskaber giver danske selskaber en mulighed for at ekspandere på fjernmarkederne i en periode, hvor væksten i EU længe har været temmelig underdrejet. Størst vækst på fjernmarkeder i Asien og Nordamerika Figur 6 Udviklingen i antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på geografi, % 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% 22% 13% 13% Asien Nordamerika Syd- og Mellemamerika Vækst % 9% 9% Europa uden for EU Afrika Vækst på tværs af alle kontinenter EU-medlemslande siden % EU-15-5% Oceanien DANSK ERHVERV 5

6 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 Datterselskabernes branchetilhørsforhold Det er især industrien, erhvervsservicevirksomheder og handelserhvervene som har mange ansatte i udlandet. Figur 7 Fordeling af ansatte i danske datterselskaber efter branche % 6% 1% 2% 2% 28% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 26% Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Øvrige erhverv Især ansatte i datterselskaber inden for industri, erhvervsservice og handel/transport Denne fordeling skal dog ses i forhold til, hvor store brancherne alt i alt er i dansk økonomi, og hvor internationalt eksportfokuserede brancherne generelt er. Det er således tydeligt, at datterselskaber relativt set har mindre betydning for industrien og handel/transport, og større for erhvervsservice. Således tegner industrien sig for godt halvdelen af den danske eksport, men kun godt en fjerdedel af de ansatte i datterselskaber. Tilsvarende tegner erhvervsservice sig kun for ca. 6 pct. af den danske eksport, men en tredjedel af de ansatte i datterselskaber. Det illustrerer at mens især industri og søtransport især fungerer ved traditionel direkte eksport opererer servicebrancher som erhvervsservice i højere grad via datterselskaber. Især servicesektorbrancher bruger datterselskaber i forhold til at nå udenlandske kunder Tabel 1 Ansatte i datterselskaber og eksport fordelt på branche Andel af ansatte i datterselskaber Andel af samlet eksport Erhverv i alt 100,0% 100,0% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 28,0% 46,4% Handel og transport mv. 26,4% 43,8% Information og kommunikation 1,9% 2,4% Finansiering og forsikring 0,7% 0,6% Ejendomshandel og udlejning 6,3% 0,1% Erhvervsservice 35,1% 5,7% Øvrige erhverv 1,7% 1,0%. Anm.: Eksport er opgjort via Danmarks Statistiks FIKS-statistik (snarere end udenrigshandels-statistikkerne). Det betyder at momsfritagede erhverv ikke indgår under eksportandel, men indgår under andel af ansatte. Det vurderes dog at have temmelig begrænset betydning i det store billede DANSK ERHVERV 6

7 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 Set over tid er der især sket en stigning i antallet af ansatte i danske datterselskaber inden for informations- og kommunikationstjenester med en imponerende vækst fra 2010 til Også i en række andre brancher har udviklingen budt på en væsentlig stigning over denne fireårige periode. Størst vækst for danske datterselskaber inden for information og kommunikation Figur 8 Udviklingen i antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på branche, % 42% Vækst på tværs af alle brancher 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% 18% 17% 15% 14% -30% -40% Information og kommunikation Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Øvrige erhverv Handel og transport mv. Erhvervsservice -28% Finansiering og forsikring -33% Ejendomshandel og udlejning Servicesektoren er typisk mere fokuseret på indirekte eksport via datterselskaber, mens det kan være mere oplagt for fremstillingsvirksomheder at forestå udvikling og produktion herhjemme og så sende en vare til kunden i udlandet. Det er klart at dette ikke gælder universelt fx kan en it-virksomhed sagtens lave programmerings- og udviklingsarbejde i Danmark for en udenlandsk kunde, og en industrivirksomhed kan vælge at udflytte produktion til udlandet men tendensen lader dog til at bekræfte, at især servicevirksomheder gør brug af indirekte eksport via aktiviteter integreret i udenlandske datterselskaber. Desuden afspejler udviklingen formentlig, at tendensen længe har været at servicesektoren i Danmark har oplevet den mest udtalte vækst og fremgang. Traditionelt er servicesektoren blevet set som mindre eksportorienteret end landsbruget og industrien. Det er bestemt en sandhed med store modifikationer, og 4/10 af de danske eksportindtægter stammer i dag fra service. Der er dog en tendens til, at servicesektorens eksportindtægter i betydeligt omfang sker indirekte via datterselskabers salg i udlandet. Hvis en dansk konsulentvirksomhed eksempelvis har mange kunder i et andet europæisk land vil man typisk oprette et kontor i landet som selvstændigt datterselskab, og lade salget gå igennem det, mens man ved fremstilling kan have sin produktion i Danmark og fragte det til udlandet. Det taler for, at serviceeksporten i højere grad er indirekte via datterselskaber, som kan skabe jobs til danskere i udlandet og skaber indtægter som tilfalder det danske moderselskab, men altså ikke indgår i en klassisk direkte DANSK ERHVERV 7

8 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 eksportopgørelse. Med andre ord: det påvirker dansk økonomi positivt når danske virksomheder opretter datterselskaber i udlandet, og udviklingen har længe peget på en væsentlig vækst i omfanget af beskæftigede i de udenlandske datterselskaber. DANSK ERHVERV 8

9 DATTERSELSKABER I UDLANDET DANSK ERHVERV ANALYSENOTAT # 35 SEPTEMBER 2016 OM DETTE NOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 35 i Redaktionen er afsluttet den 26. september. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Internationale virksomheder i Danmark. I: Økonomisk tema, vol. 11, maj ii I mange tilfælde er job i udlandet givet ved, at der etableres salg eller andre kommercielle relationer i det pågældende land, men der kan i et vist omfang også ske en outsourcing og udflytning af jobs fra Danmark til udlandet. Man vil formode at det vil være muligt at ansætte den danske arbejdskraft i andre værdiskabende stillinger, som vi således så i takt med, at mange lavproduktive industrijobs flyttede til udlandet i halvfemserne, men det betyder i hvert fald at det er vigtigt at anskue det som en netto-effekt når alle effekter medtænkes. DANSK ERHVERV 9