Arbejde i stormfald 1
|
|
- Bo Benjamin Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde i stormfald 1
2 Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelserne: og Oparbejdning af stormfald, december 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Marianne Lyhne, Ulf Jessen, Lars Bjerregaard Hansen og Arne Hebbelstrup, Skov & Landskab, Skovskolen. 3. Reviderede udgave januar 2015 Redaktion Arne Hebbelstrup Skov & Landskab, Skovskolen Fotografier Sebastian Støttrup, Ole Sejr Jacobsen, Arne Hebbelstrup og Lars Bjerregaard Hansen Skov & Landskab, Skovskolen Tegninger Ole Christensen, Peter Rørbæk Hansen (ill. Fra Træets Fældning ) Layout Marianne Lyhne, Knud Jørgensen og Arne Hebbelstrup Skov & Landskab, Skovskolen 2
3 INDHOLD Stormfældet træ, stormfældet skov... 4 Ordliste... 6 Arbejde i stormfald... 6 Grundlæggende skæreteknik Let til moderat spænding Moderat til stærk spænding - trekantsnittet Voldsomme spændinger Positionering Stående træer Fladefald Den enkelte nålebevoksning hvis der er behov for friskæring Oparbejdning af nåletræ Prioritering af træerne
4 STORMFÆLDET TRÆ, STORMFÆLDET SKOV Målt pr arbejdstime er arbejdet med at oparbejde stormfældet træ og skov uden konkurrence den farligste enkeltdisciplin man kommer ud for med sin motorsav. Og det er uanset, om det er som skovarbejder, kommunalt ansat, medarbejder i et redningskorps, eller hvad der nu er grunden til, at man kl. 3 om morgenen står på en befærdet landevej og skærer i en kæmpe trækrone, kun oplyst af projektøren fra en bil. Det er den dårlige nyhed. Det er farligt, særdeles farligt. Det er ikke nemt at få en pålidelig statistik over hvor mange der kommer til skade under arbejdet med stormfaldet, mærkeligt nok. Vi kender til dødsfaldene, som er blevet langt færre gennem årene; men haveejeren der skærer sig eller brækker en arm, mens han sysler med den væltede hestekastanje, han figurerer ikke i en samlet statistik. Den gode nyhed er, at den arbejdsteknik, som anbefales ved oparbejdningen af stormfald, uden videre er brugbar, også ved almindeligt fælde- og oparbejdningsarbejde. Det gælder langt henad vejen. Det er blevet sagt så ofte, at det næsten i sig selv gør det til en sandhed, at hyppigheden og voldsomheden af de stormvejr der rammer landet, begge er tiltagende. DMI vedligeholder en liste over storme fra 1890 erne og frem, og ifølge den ser der ud til at være noget om det. Det sker dog stadig - og heldigvis - så forholdsvis sjældent, at statistikken må tages med et gran salt. Der linkes til listen bag i bogen. NÅR stormen rammer, og når den lægger skovområder øde, knækker og vælter træer og bevoksninger, så tager den ikke hensyn til infrastrukturen. Den rammer veje og vælter elmaster, og så får vi travlt. Trafikken skal kunne køre, elektriciteten skal frem, vi er stærkt afhængige af, at disse ting virker. Det er i den situation, at der er brug for veluddannede og rutinerede folk til at skære i træet og få det ryddet af vejen, veludstyrede også med det maskinel, som kan mindske risikoniveauet. Det er desværre også i den situation, at rigtig mange uuddannede, eller mangelfuldt uddannede og urutinerede folk bliver sendt ud for at løse de første problemer, ofte endnu mens stormen raser. Og det er i den situation, at risikoen er størst for uheld og ulykker. Det er nemlig indenfor de første timer og dage efter stormfaldet, at de fleste alvorlige ulykker sker. Det er der to årsager til: De spændinger i træet, som gør det svært at beregne, hvordan træet vil reagere når man skærer i 4
5 det, aftager løbende efterhånden som tiden går. Vigtigere er det, at der ofte ikke bliver sat ind med de rigtige hjælpemidler og personale som er uddannet, fordi der skal handles hurtigt. Der mangler reelt et beredskab som kan sættes ind med maksimal styrke og optimale forudsætninger, den dag stormen lander og kaos råder. Dette lille hæfte er skrevet som støtte for Skovskolens kursus i oparbejdning af stormfald. Det kan ikke påtage sig at løse hele den komplekse problematik, men forhåbentlig være til nytte alligevel, også ud over kursets rammer, således at man kan genopfriske teknikker og særlige opmærksomhedspunkter før man kaster sig ud i arbejdet. I forhold til tidligere udgaver er der møbleret lidt om: Gennemgangen er struktureret således, at der begyndes med de elementære snitteknikker, samt læsning af spændingernes retning og styrke. Det er nødvendig viden ved enhver oparbejdning af vindfældet træ. Derefter kommer forslag til fremgangsmåder og arbejdsmetoder ved større fladefald; det man kunne kalde den egentlige skovbrugsdisciplin. Arbejdet med at oparbejde stormfældede træer må ikke overlades til urutinerede. Det skal udføres af uddannede, erfarne arbejdere. Der arbejdes med tunge, motorstærke save bestykket med lange sværd, som er helt anderledes at arbejde med end små save. Der arbejdes ofte i akavede stillinger. Enegang må ikke forekomme. Tempokrav øger kun risikoen. I videst muligt omfang skal arbejdet understøttes af den maskinpark som er til rådighed. En almindelig traktor eller en stor bil kan, blot ved sin tyngde, være en væsentlig hjælp til at fastholde en stamme, som ellers ville give store udsving når den bliver skåret. 5
6 I dette hæfte er der taget udgangspunkt i, at elementære færdigheder med motorsav er fuldkommen indarbejdede. Der er et stort slid på de skærende tænder, så filing og øvrig vedligeholdelse af skæreværktøjet må være rutine og ikke udgøre et problem. Der gives heller ikke nøjere instruktion i at udføre præcise indstik, det forudsættes at være kendt stof. ORDLISTE Vindfælde: et træ væltet i vind/storm Stormfald: bevoksning/træer væltet i vind/storm Fladefald: træer væltet i vind/storm over et større samlet område Friskæring: overskæring af vindfælde lige ved den rejste rodkage Rodkage: et (vindfældet) træs rødder med vedhængende jord - ARBEJDE I STORMFALD Der kan være forskelle i måden at oparbejde henholdsvis nåletræ og løvtræ. Det skyldes især økonomiske årsager: hvis der er afsætning for hele tømmerstokke i faldende længder, vil der være et ønske om friskæring så tæt på rodkagen som muligt. Der kan også være andre grunde, som fx mange træer som er væltet ind over hinanden; her vil man efter friskæring kunne trække hele træet ud af virvaret og kviste det af under ordnede forhold. Friskæring med motorsav indebærer under alle omstændigheder et betydeligt 6
7 potentiale for ulykker pga. rodkagens tyngde og nærhed. I de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at selv stort nåletræ oparbejdes til afkortede effekter, og dermed bortfalder det økonomiske incitament til at friskære. Friskæring er en af de farligste manøvrer, så det er kun godt, hvis det kan undgås. Med en dygtig fører kan skovningsmaskinen i praksis udføre det meste arbejde i nåletræ. En observation (grundig, men ikke videnskabelig) efter 1999 stormen, anslog at i hvert fald halvdelen af friskæringerne kunne udføres med maskinen. (Skoven, ). Resten måtte skovarbejderen på jorden tage sig af. Her er et godt samarbejde mellem de to parter altafgørende. Ellers betyder maskinens nærhed endnu et voldsomt risikomoment. Mere om dette senere. Løvtræ vil man tilstræbe at oparbejde efter samme metodik, som hvis træet var fældet på normal vis: Udmåling, opmærkning og (om muligt) afgrening fra rodenden; afkortning fra toppen. Det indebærer flere fordele: Spændinger mindskes før de store snit skal skæres. Ofte rejser stammen sig på grund af rodkagens vægt. Det er enklere og mindre risikabelt at fælde et kanonrør end at friskære. Desuden slider det mindre på kæden; løvtræ ligger typisk dybere end nåletræ. Er der ikke krav om friskæring, vil man kunne oparbejde nåletræ efter samme devise, og dermed undgå den særligt risikable friskæring. 7
8 GRUNDLÆGGENDE SKÆRETEKNIK. Udover god teknik er det af stor vigtighed, at man positionerer sig rigtigt, når snittene udføres. Helt generelt vil det indebære, at man IKKE står i savens kasteretning, og at man før hver afkortning gennemgår en fornuftig procedure, som fx nedenstående. Overvej først: Hvad sker der når jeg sætter saven til? Plan A Og gør så også denne overvejelse: Hvis det mest oplagte IKKE sker, hvad er så det næstmest sandsynlige udfald? Plan B Ved afkortning af træ i spænd er dette elementært: Skær igennem fra tryksiden og saven klemmes fast. Skær igennem fra træksiden og træet flækker. For at finde den rette rækkefølge og teknik må spændet først læses med hensyn til retning og styrke. DET ER DET SVÆRE. Selve snittene kan udføres af enhver, som er rutineret bruger af motorsav. Som hjælp til at analysere spændets retning, anbefaler vi knotesten : Hold dine knyttede næver mod hinanden og bøj dem fra hinanden, sådan som du mener træet vil gøre, når du begynder at skære i det. Der, hvor dine knoer stadig rører hinanden, har du tryksiden. Her lægges det første snit. Ved afkortning langs den stiplede linje er tryksiden forneden, træksiden oppe. Skæres fra neden vil savsporet på et tidspunkt lukke sig om sværdet; skæres fra oven er der risiko for flæk. 8
9 Her ses den modsatte situation: Tryksiden er oppe, træksiden forneden. Skæres igennem oppefra, vil sværdet klemmes fast, og skæres nedefra er der risiko for, at stammen flækker. Brug i stedet en af de teknikker som gennemgås nedenfor. Erfaringen har lært os at anvende forskellige snit og rækkefølger for at undgå de to situationer og mindske risikoen for os selv. Alle de anvendte snitteknikker gør i bund og grund det samme, nemlig at skære i tryksiden først, derefter fjerne så meget splint som tilrådeligt, for til sidst at skære i træksiden. Ved afkortning, herunder friskæring, er det i de fleste tilfælde en stor fordel at anvende en kraftig sav med et langt sværd, længere end diameteren på skærestedet. Et stort stormfældet træ vil frembyde et udvalg af spændingsstyrker og retninger. Hvis det er muligt, begyndes oparbejdningen i den tynde ende, for derved at reducere spændingens styrke. Dette er præcis, hvad man også vil gøre med et træ som er fældet på normal vis. 9
10 LET TIL MODERAT SPÆNDING Her vurderes, at rodkagen vil falde tilbage. Det er mest almindeligt ved fald på flad jord eller opad bakke. Grantræets rod gør det ofte muligt at skære fri ved roden, hvis det er ønskeligt. Undersiden er trykside, træk på oversiden. Spændet ligger i det lodrette plan. 1: tryksidesnit, cirka 1/3 af diameteren, med skydende kæde. 2: træksidesnit med trækkende kæde, indtil der er skåret igennem, eller de sidste fibre trækkes over og stammen sætter sig. Det kan godt gå voldsomt for sig, når rodkagen falder tilbage. Se afsnittet om sideforskydning senere. 10
11 Hvis stammen ligger i eller tæt på jorden, kan det være umuligt at komme til at skære som vist ovenfor. Alternativt kan snit 1 da udføres som et indstik der føres ned til barken, hvorefter der skæres færdig som ovenfor. Man kan drømme om ikke at skære i jorden, og en sjælden gang lykkes det. Læg også mærke til, at indstikket nødvendigvis må foretages med sværdspidsens overside, med kasterisiko til følge. Stå ikke i sværdets plan, når du udfører dette snit. Når rodkagen vil falde frem, er friskæring ikke mulig uden hjælp fra et spil eller lignende. Udmål en effektlængde eller to og kort stammen af dér. Tryksiden er foroven. Skær tryksidesnit med trækkende kæde, afslut med træksidesnit med skydende kæde. Senere kan stammen rejses med en maskines hjælp. 11
12 MODERAT TIL STÆRK SPÆNDING - TREKANTSNITTET Ved stærkere spændinger er trekantsnittet, også benævnt V kappet, nyttigt i mange situationer og i de fleste træarter. Alle tre snit kan ofte udføres fra samme side, med skiftevis skydende og trækkende kæde. Der er disse grundregler, som skal overholdes slavisk: 1 ) Trekantens spids peger mod tryksiden. 2.) Spidsen ligger inden for splinten. 3.) Vinklen er ikke over 90, gerne ned til 60. Her ses den grundlæggende udførelse af trekantsnittet. Tryksiden er forneden, træksiden oppe. Tryksidesnittet deles i to, som danner en vinkel med hinanden. Snit 1 og 2 skæres med skydende kæde. Er der luft under træet, kan snit 1 og 2 skæres fra samme side. Ellers skifter man, og slutter af i den side, hvor der er mindst risiko. Træksidesnittet skæres som vanligt, med trækkende kæde. Fordelene ved snittet er, at det er nemt at udføre, og at det giver en mere gradvis udløsning af spændingerne på skærestedet. Man bliver så at sige advaret på forhånd. 12
13 TREKANTSNITTET Her ses et par eksempler på trekantsnittets virkemåde. Størrelsen af brudfladen afspejler spændets styrke
14 TREKANTSNITTET Eksempler på hvad der sker, hvis man undlader at overholde den vigtige regel: trekantens spids skal være under splinten. Når der ikke er plads på begge sider, kan det være nødvendigt at skære snit 1 i denne lidt akavede arbejdsstilling 14
15 TREKANTSNITTET Med et sværd, som ikke når igennem træets diameter, kan denne variant anvendes: Der skæres først et sidesnit, cirka en tredjedel ind. Derefter skiftes side, og tryksidesnittet lægges med skydende kæde. Vær opmærksom på, at snittet kan begynde at lukke. Træksidesnittes skæres med trækkende kæde. 15
16 VOLDSOMME SPÆNDINGER Ved voldsomme spændinger i stort dimensioneret træ, kan man overveje at benytte disse sammensatte snit Tryksiden er forneden. Skær tryksidesnittet med skydende kæde, cirka en tredjedel op. Træksidesnittet deles i tre, som alle skæres med trækkende kæde. Snit 2 og 3 skæres fra hver sin side, og man lader en blok stå centralt i stammen. Denne skæres som det sidste. Fordelen er, at man med sikkerhed har skåret splinten væk. Der er gennem tiderne udtænkt yderligere, endnu mere indviklede skæresekvenser. Vi anser de viste for at løse langt hovedparten af de forekommende situationer. 16
17 POSITIONERING Det kan gå livligt til, når spændingerne udløses, og det kan være forbundet med store risici. Saven kan kaste eller sidde fast; rodenden kan falde frem eller tilbage med uforudset voldsomhed; det samme kan stammen, som desuden i visse tilfælde kan flække samt bevæge sig sideværts. Det er afgørende, at al erfaring inddrages i nøje overvejelser før hvert eneste snit. Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at stå i sværdets plan, hvor du kan blive ramt af et kast. Og når du skærer det sidste snit, sørg da for en retrætemulighed. (ill. Fra Træets Fældning ) Ved denne friskæring må forudses betydelige bevægelser: rodkagen vil sætte sig og stammen vil svirpe til vejrs. Begge bevægelser sker i det lodrette plan. Tryksiden er på undersiden. Det er svært at forudse, med hvilken voldsomhed bevægelserne vil ske, men at rodkagen ikke kommer længere end til jorden, dét er til at forudse. Hvor langt stammen skal, er vanskeligere at sige. I den situation er der sandsynlighed for, at saven følger med en af de bevægelige stammedele når de sidste fibre bryder. Ved at forskyde træksidesnittet i forhold til de øvrige snit, bestemmer man selv, hvilken stammedel saven følger med. Her vil man vælge, i prioriteret rækkefølge: at forskyde træksidesnittet til 1) den (sandsynligt) ubevægelige side, og hvis en sådan ikke findes.. 2) den (sandsynligt) mindst bevægelige side, eller.. 3) den side, hvor man kan forudse bevægelsens forløb 17
18 Sideforskydning af træksidesnittet kan bruges, uanset hvilken skæresekvens man har anvendt. Ved anvendelse af snittene nævnt på side 14, vil det fx se således ud: Forskydningen bør ikke være mere end nogle få centimeter. Savsværdet kommer ved denne teknik til at ligge på en hylde, så der er passage for den stærkt bevægelige del af stammen 18
19 (Ill. Fra Træets Fældning ) STÅENDE TRÆER Efter stormen vil der altid være træer, udover de væltede, som står endnu, mere eller mindre påvirkede af stormen. 1 Det rodløsnede, hældende træ. Jo stærkere træet hælder, jo mere oplagt at fælde det i hældretningen. Ved moderat hæld, som på tegningen, anbefales en helt almindelig fældning med bagtå; der vil være mulighed for at påvirke faldet til den ene eller den anden side i forhold til hældretningen. Ved stærkt til meget stærkt hæld kan anbefales en af de teknikker der også bruges ved afkortning og friskæring: Her er en variant af trekantsnittet, hvor der skæres to forhug, der står i en vinkel til hinanden på mellem 60 og 90. I øvrigt skal snittene leve op til de samme krav som ved afkortning/friskæring. 19
20 2 Stabben, som toppen er knækket af, er ret enkel at fælde. Det eneste problem kan være, at toppen mangler den tyngde og dynamik, som et træ har. eller fældejern. Kan fældes over almindeligt forhug med hjertestik. Fældekammen holdes meget smal. Stabben væltes med kile 3 Den højt knækkede stamme med kronen endnu siddende på, udgør en vanskelig og potentielt farlig fældning. Det store problem er, at man ikke kender brudstedets tilstand, dvs toppen kan knække fra og falde på den ene eller anden side af stammen. Om muligt trækkes toppen af vha et spil eller en traktor. Skal der fældes, sker det bedst ved at lægge hele trekanten ned på siden. Forhugget indad i billedet, kileformet fældekam, stærkest i træksiden. 20
21 4 Det rodløsnede, hængende træ. Her er mulighed for betydelig dynamik: toppen vil muligvis glide af eller rotere til den ene eller den anden side; rodkagen vil muligvis sætte sig og dermed ændre trykforholdene. Som udgangspunkt må det antages, at tryksiden er på undersiden, fordi rodkagen trækker. Samtidig virker det modsat, at træet læner sig op ad naboen. Denne balance forskydes, jo nærmere vandret træet hænger, samt hvis rodkagen sætter sig under fældningen. Da er det pludselig denne situation: Påbegynd ikke fældearbejdet uden et spil i baghånden. Ved en så stejl hænger som denne: Skær almindeligt forhug pegende i hæng-retningen, og fældesnit bagfra; ENTEN bekvemmer toppen sig til at falde, ELLER rodkagen sætter sig, og du står med en standard hænger, som kan tages ned med en af de velkendte metoder, om ikke andet så med et spil. Det er ikke muligt at angive præcist, hvordan vinklen til jorden skal være, før man må gribe til andre metoder. Erfaringsmæssigt fra cirka 45, men mange faktorer indvirker. Og husk, at selv om trykkræfterne på oversiden er stærke på grund af hænget, så er der stadig en tung rodkage som trækker den modsatte vej. Er du i tvivl, kan denne forsigtige fremgangsmåde bruges: Her skæres splinten over i begge sider, hvorefter man skærer skiftevis oppe og nede, en centimeter eller to ad gangen, indtil det viser sig, hvor tryk og træk er. 21
22 FLADEFALD Inde i skoven De foregående afsnit har beskæftiget sig med stormfældede træer, som er blevet kastet omkuld enkeltvis eller få ad gangen. I det følgende ser vi på hele bevoksninger som er stormfældet Her først et blik på den særlige problemstilling som sideværts spændinger udgør. De ses mest hvor mange træer er væltet. Som udgangspunkt stiller man sig på tryksiden ( = indvendigt i den spændte bue), fordi træet retter sig ud, når det bliver skåret. På tegningen er det ved krydset. Dér er det desværre ikke muligt at stå. Som det næstbedste må man da lægge afkortningssnittene et stykke oppe på stammen. Det giver mulighed for at stå ved den ubevægelige del. Ill. Fra Træets Fældning 22
23 Ill. Fra Træets Fældning I fladefald ligger træerne hen over hinanden i flere lag. Oparbejdningen begynder med øverste træ (nr. 1), såfremt der er traktor til stede. Traktoren trækker efter afskæring af rodkagen træet fri og hen på en velegnet plads til afgrening og afkortning. Hvis du ikke har nogen traktor til rådighed, er det bedst at begynde med det ne derste træ (nr. 3), der gøres helt færdigt. Træ nr. 2 må kun friskæres, hvis roden fra træ nr. 3 står så langt væk, at denne ikke kan nå dig. Rod nr. 3 falder ofte tilbage på plads, når træ nr. 2 bliver frigjort fra sin rod. - På tegningen må træ nr. 2 kun friskæres, såfremt nr. 3 stadig har forbindelse med sin rod
24 DEN ENKELTE NÅLEBEVOKSNING HVIS DER ER BEHOV FOR FRISKÆRING Her er vist et par ideelle forslag til fremgangsmåder ved fladefald i nåletræ, hvor der er et ønske om at kunne aflægge tømmer i faldende længder. De vil under alle omstændigheder være gode at bruge, når træerne har lagt sig i mange lag. Arealet vil ofte være meget uoverskueligt og træerne kan ligge i lag på 3-5 meters højde. Oparbejdningen starter mest praktisk fra den retning vinden kom. Det betyder, at der kan blive tale om en længere og mere besværlig transport, hvis nærmeste skovvej ligger der, hvor stormen forlod bevoksningen. Oparbejdning af stormfald sker lettest ved brug af maskiner og en eller flere friskærere og der arbejdes i bælter vinkelret eller skråt på faldretningen se figur 1 og 2. Hvert bælte bør have en bredde på ca. 1 trælængde. Organiseringen af arbejdet i bevoksningen afhænger meget af træart, træernes størrelse og hvad materiel og mandskab, der er til rådighed. Eksempler herpå (som her ikke vil blive uddybet nærmere) er: - traktor med spil og friskærer - gravemaskine, skovningsmaskine og friskærer (> 0,75 m 3 ) figur 1 - skovningsmaskiner og friskærer (< 0.75m 3 ) - figur 2 Pas på de bløde trafikanter! Samarbejdet mellem maskinfører og friskærer må bygge på gensidig tillid og med friskæreren som chefen. Fra jorden ses trods alt mere end fra maskinen, skønt der kan argumenteres for, at man har bedre overblik fra sit høje sæde. Her er det igen åbenlyst, at rutine er en ubetalelig fordel. Er der nye folk på jorden kræves ekstra opmærksomhed. 24
25 OPARBEJDNING AF NÅLETRÆ Figur 1 > 0,75 m 3 + Motormanuel friskæring + Fremtrækning med gravemaskine + Skovningsmaskinen oparbejder træet Figur 2 < 0,75 m³ Motormanuel friskæring Oparbejdning med skovningsmaskine 25
26 PRIORITERING AF TRÆERNE PRIORITERING AF OPARBEJDNING Oparbejd altid: 1. Arbejd i stormens retning 2. Arbejd udefra og ind 3. Arbejd oppefra og ned Gå aldrig ind i stormfaldsbunker! I bevoksningen skal man på et givet sted herefter prioritere sin indsats mellem træerne hvad er det næste træ, som skal oparbejdes? 26
27 PRIORITERINGSRÆKKEFØLGE AF TRÆERNE Prioriteringsrækkefølge for oparbejdning: 1. Rodløsnet, hældende træ 2. Hænger 3. Knækket træ 4. Stående stamdele 5. Almindelig faldet træ 6. Bunker af faldne træer De grundlæggende principper er fulgt ved denne rækkefølge. Når 1 til 4 tages først, undgår man at der falder brænde ned mens man arbejder med de liggende træer. Der er ofte store og uberegnelige spændinger i disse træer, især få dage efter stormfaldet og når det skifter fra frost til tø. Er du i tvivl om spændingerne, så gren om muligt stammen af inden du går rigtig i gang - for at konstatere eventuelle spændinger. Få skåret al splintved over hvis det er muligt. Herved minimeres flæk. 27
28 Kilder og links DMI s oversigt over storme siden omkring 1900: en liste i pdf format kan downloades: Jessen, Ulf, Træets fældning. 5. udgave. Skovskolen Suadicani, K., Bøllehus E. og Becker-Larsen, H. Skovning af stormfald, Skoven nr s Nielsen, Niels Erik. Frederiksborg Statsskov Distrikt, Sikkerhedsinstruks i forbindelse med skovningsarbejde i stormfald med manuel friskæring og oparbejdning med skovningsmaskine. 28
Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008. Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed
Stormfald Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008 SKOVSKOLEN Marianne Lyhne 1. Registreringsblad Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet
Læs mereTræfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014
Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:
Læs mereTRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen
TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med
Læs mereGrundlæggende motorsav
Grundlæggende motorsav KOMPENDIUM Oktober 2014 Arne Hebbelstrup institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne
Læs mereGrundlæggende motorsav
Grundlæggende motorsav KOMPENDIUM Januar 2014 Arne Hebbelstrup institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereTRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen
TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereArbejde med motorsav. Husqvarna Performance Series
Arbejde med motorsav VEJLEDNING I MERE SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF EN MOTORSAV del 1 Husqvarna Performance Series Alle, som arbejder med en motorsav, bør kende til indholdet af denne vejledning. Denne vejledning
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mere20 RUMMETER BRÆNDE PÅ BARE 9 KVADRATMETER
20 RUMMTR BRÆND PÅ BAR 9 KVADRATMTR 38 Tekst og foto: eert Mørk. Tegning: hristian Raun ør Det Selv 14/2002 Her har du plads til flere års brænde Brændet ligger både tørt og luftigt i fotografen eert Mørks
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereSæt reolen sammen af kasser
HER ESTEMMER DU LT SELV: Sæt reolen sammen af kasser Du kan købe en rektangulær reol. Og du kan købe en kvadratisk reol. Synes du, at begge dele er kedeligt? Så læs videre, for her er reolen, du kan sammensætte
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs merearbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series
arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright
Læs mereTrin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ
Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et
Læs mereSjakbajs Planlægning og styring i byggeriet
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereLær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.
Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereAlle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning
Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule
Læs mereI denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:
I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndskubbet plæneklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndskubbet plæneklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 7 Klipning af græs på skråninger 9 Rotorplæneklipper 16 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndskubbet
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBytræseminar Nyt fra praksis og uddannelse. Marianne Lyhne Skovskolen, IGN, Hortonom, faglærer
Bytræseminar 2018 Nyt fra praksis og uddannelse Marianne Lyhne Skovskolen, IGN, Hortonom, faglærer Certifikater relateret til arborist: ABA; CS1, CS2, A1, og A2 ETW certificeret m. klatring 21/11/2018
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mereBrugsprøveprogrammet Håndbogen for FCI s Internationale Brugshundeprøver International Sporhundeprøver
SPORLÆGGERKURSUS Dette materiale er udarbejdet på baggrund af klubbens første sporlæggerkursus og er Brugshunderådets vejledning vedrørende sporlægning. Den foreliggende publikation er et resultat af et
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereRISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?
RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs mereErgonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.
HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk
Læs mereHvordan kan man øve badminton hjemme.
Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereHjælpeinstruktør Kapitel 9.2
Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereVinkelmåling med sekstant
Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereSikker brug af håndsav i træer Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT!
Sikker brug af håndsav i træer Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT! Nødebo, november 2018. 2. udgave Indledning Sikker brug af håndsav i træer guideline Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT! I denne
Læs mereINTERN FÆRDSEL INDENDØRS
Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Oktober 2010 Katalog over løsninger ved intern færdsel Kataloget over løsninger er tænkt som inspiration til virksomheder, der står overfor igangsætning
Læs mereEjerforeningen Egebækhøj. Sænkning af tag på cykelskur. Beskrivelse af opgaven
Ejerforeningen Egebækhøj Sænkning af tag på cykelskur 16. november 2017 Udarbejdet af: Peter Nørgaard Kontrolleret af: Udgave: 1 Ordrenummer: [xxxx] Side: 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og forudsætninger...
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereArbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mere1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet
Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereVARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN KATTE HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.
VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN KATTE HULE Byg EN KATTE HULE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv til otte dobbeltlektioner Dine elever i 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereBaneguide. Vallø Golf. 18 hullers banen. Hjertestarter. Toilet
Baneguide Vallø Golf 8 hullers banen Hjertestarter Toilet Hullængder er målt fra teemarkering til midten af greenen. Afstande til greenen er målt til forkanten af greenen. 6 8 46 0-60 Et langt par 4 hul
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ
ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er
Læs mereHej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!
Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0
DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to
Læs mereFORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR
Læs mereKommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5
Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Projekter: Kapitel - Projektet er delt i to små projekter, der kan laves uafhængigt af hinanden. Der afsættes fx - timer til vejledning med efterfølgende
Læs mereTrænerkursus i Odense den
Trænerkursus i Odense den 17-01-2015 Trænerpunkter/-opgaver Vælge en trænerstil Hvordan får man respekt? Vigtigt at rette en øvelse til, således at det hele tiden er tydeligt, hvem der har trænerrollen
Læs mereRENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Læs mereAnden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.
Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på
Læs mereMountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad
10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereI Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.
I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs merePionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Pionering Pionering er spændende! En udfordring til patruljens evne til at løse en opgave ved hjælp af fantasi og en mængde energi, tov og rafter! Pionering er en fælles opgave for hele patruljen, og mange
Læs merewww.mjodvitnir.dk Side 1 af 21
Teltfremstilling I forbindelse med fremstillingen af vores eget telt fandt jeg ud af hvor svært det er at finde noget reelt materiale på nettet om teltfremstilling, det er nemt nok at finde billeder af
Læs mereMotorsavskursus. Det ny Havredal
Motorsavskursus Det ny Havredal Redigeret og ombearbejdet af Kim Vesterager 2010 1 For at kunne udnytte motorsaven sikkert og rimelig effektivt, er det absolut nødvendigt at have et grundlæggende kendskab
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereBygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1
Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt
Læs mereDer skal bores en række huller i hver ende af pælene, ca. 15 cm fra top og bund.
LT SVÆRT SVÆRHSR: Ikke nogen vanskelig opgave, men vær omhyggelig med opstilling af skjulet. Sørg for, at det står helt lige. Så er det lettest at få lågen passet ind, så den kommer til at gå let. Uanset
Læs mereSantex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende
Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereSantex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende
Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,
Læs mereÆNDREDE PLANER KAPITEL 2
KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereBEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.
BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver
Læs mereVil du have 15-20 minutter mere om dagen?
Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs merePlacering af løftesejl spilerdug
Placering af løftesejl spilerdug Når det er svært at placere løftesejlet korrekt forsøg med spilerdug Ved vending Under rygliggende borger I kørestol Gode ideer Brehms Spilerdug Tlf.: 57648351 E-mail:
Læs mereOverdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.
LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).
Læs mereForflytningsteknikkens grundprincipper
Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer
Læs mere1. Forlæns kolbøtte + hop og drej
Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance
Læs mereLysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S
Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S BRøNDSHOL M L Y S Står for innovativ kvalitetsbelysning til træer Traditionen tro udsmykker vi byen, gaden, indkøbscentret og butikken med belysning ude og
Læs mere