Målet for indsatsen er at klæde børnene på til at deltage i formelle og uformelle fællesskaber med mulighed for læring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet for indsatsen er at klæde børnene på til at deltage i formelle og uformelle fællesskaber med mulighed for læring."

Transkript

1 Analyse Indsatser mod negativ social arv Analyse af indsatsen i Tvillingehuset Et projekt om negativ social arv Dette notat er en analyse af den indsats som daginstitutionen Tvillingehuset har iværksat i et projekt om at bryde den negative sociale arv 1. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tre institutioner i Ishøj Kommune om at udvikle og evaluere en fælles indsats. De tre institutioner som deltager i projektet, er Tvillingehuset, Gildbroskolen og Gildbro SFO. Målgruppen for analysen Analysen henvender sig til de tre institutioner i Ishøj Kommune med henblik på at bidrage til deres vurdering og udvikling af indsatsen. Desuden er analysen tænkt som inspiration til kommuner, institutioner, forskere og konsulenter som arbejder med at udvikle og evaluere indsatser der sigter mod at bryde den negative sociale arv. Dato Ref anh Jnr /11 Forfatterne til analysen Analysen er gennemført af specialkonsulent Signe Mette Jensen fra EVA s enhed for grundskole og ungdomsuddannelser og evalueringskonsulent Andreas Hougaard fra enheden for dagtilbud for børn. Indsatsen i projektet Medarbejdere fra de tre institutioner har i samarbejde med EVA opstillet en indsatsteori til brug for projektet. Indsatsteorien viser hvilke resultater institutionerne gerne vil opnå med indsatsen, og hvordan de forventer at de valgte aktiviteter vil føre til disse resultater. Indsatsteorien for projektet kan læses på EVA s hjemmeside: Målet for indsatsen er at klæde børnene på til at deltage i formelle og uformelle fællesskaber med mulighed for læring. 1 I dokumentet Grundantagelser kan du læse om begrebet negativ social arv i dette projekt. Dokumentet kan findes på EVA s hjemmeside: Østbanegade 55, 3. T E eva@eva.dk 2100 København Ø F H

2 Indsatsen består af syv dele: Modtagerbevidst kommunikation Systematisk arbejde med viden om det enkelte barns interesser Systematiske trivselssamtaler Troværdighed og stabilitet Struktur Genkendelighed Spilleregler. De tre institutioner har hver især besluttet hvordan de vil arbejde med de forskellige dele af indsatsen. De konkrete handlinger indføres i et aktivitetsskema som kan findes på EVA s hjemmeside: Tvillingehuset iværksatte indsatsen for de kommende skolebørn i efteråret 2009 og fortsatte frem til 1. april 2010 hvor Gildbro SFO overtog Tvillingehusets børnegruppe. Gildbro SFO fortsætter indsatsen frem til sommerferien Efter sommerferien viderefører Gildbroskolen og Gildbro SFO indsatsen for børnegruppen foreløbigt frem til sommerferien Analysens fokus Analysen i dette notat fokuserer på hvordan Tvillingehuset har arbejdet med de forskellige dele af indsatsen, og hvilke effekter der kan spores set i lyset af de forventninger som fremgår af indsatsteorien. 2/11 Analysens datagrundlag Analysen af indsatsen bygger på fire interviews med medarbejdere fra Tvillingehuset: Interview med lederen som har deltaget i udviklingen af indsatsteorien og i arbejdet med indsatsens konkrete udformning i Tvillingehuset Interview med to pædagoger som har deltaget i udviklingen af indsatsteorien og i arbejdet med indsatsens konkrete udformning i Tvillingehuset Interview med en pædagog og en pædagogmedhjælper som har deltaget i arbejdet med indsatsens konkrete udformning i Tvillingehuset Interview med to pædagogmedhjælpere som er blevet informeret om projektet i forbindelse med personalemøder og lignende, men ellers ikke har deltaget i projektaktiviteterne. Analysen bygger desuden på data fra fire andre kilder: EVA s observationer af frokost, frugtspisning og fri leg på stuerne og på legepladsen EVA s uformelle samtale med lederen af Tvillingehuset Personalets videooptagelse af en morgensamling Personalets registreringer (uddybes under analysen).

3 Analysens opbygning EVA analyserer indsatsens syv dele særskilt. Hver analysedel starter med en fremstilling af intentionen med indsatsen, dvs. hvad indsatsen går ud på, og hvad projektpersonalet forventer at effekten af indsatsen vil være. Projektpersonalet er de medarbejdere fra Tvillingehuset, Gildbroskolen og Gildbro SFO som har deltaget i udviklingen af indsatsteorien i samarbejde med EVA. Herefter beskriver EVA hvordan indsatsen er gennemført i Tvillingehuset, og hvilke effekter der kan spores ud fra datamaterialet. Modtagerbevidst kommunikation Den første del af indsatsen er modtagerbevidst kommunikation. Modtagerbevidst kommunikation går ud på at informere forældrene på forskellige måder om de aktiviteter som børnene skal deltage i. Informationsformerne kan variere alt efter formålet og alt efter hvem forældrene er. I Tvillingehuset har personalet valgt at arbejde med modtagerbevidst kommunikation ved at udarbejde informationssedler med billeder og symboler som illustrerer hvad den pågældende aktivitet går ud på, og hvad forældrene skal huske. Desuden vil personalet invitere forældrene til at overvære en morgensamling så de har kendskab til hvad der foregår, og kan se værdien af aktiviteten for deres barn. Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil føre til at børnene bliver afleveret til tiden (fx til morgensamlingen i Tvillingehuset), og at de har det nødvendige udstyr med så de kan deltage aktivt i de voksenstyrede aktiviteter. 3/11 I forbindelse med et interview fremviste en af pædagogerne forskellige informationssedler som var forsynet med piktogrammer, fx en urskive og tegninger af aktiviteten. Hun nævnte desuden at personalet et par gange har inviteret forældrene ind til morgensamlingen. For at vurdere effekten af indsatsen har personalet registreret når forældrene kom for sent eller børnene ikke havde det nødvendige udstyr med. Registreringerne viser at forældrene i perioden fra til kom for sent med deres børn til en aktivitet (typisk morgensamling) eller ikke havde givet børnene det rigtige udstyr med 21 gange (hvoraf to gengangere står for 11 af tilfældene). Personalet holdt herefter op med at registrere, da der i en periode ikke var nogle tilfælde af forsinkelser eller manglende udstyr. Det er værd at bemærke at registreringerne har fundet sted i perioden inden de nye informationssedler blev indført, og at forældrenes adfærdsændring derfor ikke kan tilskrives denne del af indsatsen. I en uformel samtale fortalte institutionens leder at udviklingen af indsatsteorien har gjort institutionen opmærksom på nødvendigheden af en god kommunikation med forældrene frem for fx at låse døren til morgensamling som det ellers har været praksis i Tvillingehuset. Lederen oplever at denne opmærksomhed har været medvirkende til at løse de problemer som personalet har oplevet med forsinkelser og manglende udstyr. En af pædagogerne oplever at forældrenes adfærd ændrede sig efter at personalet inviterede forældrene til at del-

4 tage i morgensamlingen og nogle tog imod invitationen. En af pædagogmedhjælperne vurderer at forældrekonsultationerne har gjort en forskel. De forældre som havde tendens til at komme for sent, men ikke kunne være med til morgensamlingen, blev i forbindelse med institutionens forældrekonsultationer i februar på en venlig måde gjort opmærksom på det vigtige i at deres barn var med til morgensamlingen. Pædagogmedhjælperen oplever at forældrene er blevet bedre til at komme til tiden, og hvis de kommer for sent, venter de udenfor indtil morgensamlingen er færdig, selvom døren er åben. Det tyder på at arbejdet med indsatsteorien har medført at personalet i Tvillingehuset har ændret perspektiv på forældresamarbejdet. Denne perspektivændring har, i kombination med forældrenes deltagelse i morgensamlinger og dialogen med forældrene om børnenes udbytte af morgensamlingen, medført en ændring i forældrenes adfærd. Informationssedlernes effekt kan ikke spores, men to af pædagogmedhjælperne fremhævede at børnene er glade for de nye sedler og er opmærksomme på at forældrene skal have dem med hjem. Systematisk arbejde med viden om det enkelte barns interesser Den anden del af indsatsen er systematisk arbejde med viden om det enkelte barns interesser. Systematisk arbejde med viden om det enkelte barns interesser går ud på at indhente viden om det enkelte barns kompetencer, resurser og interesser og inddrage denne viden i tilrettelæggelsen af de voksenstyrede aktiviteter og at overlevere denne viden ved barnets overgang til SFO og skole. 4/11 Tvillingehuset har valgt at indhente viden om børnene ved at interviewe dem. Under interviewet vil personalet blandt andet spørge børnene om hvad de er gode til, hvad de interesserer sig for, hvordan de forestiller sig det er at gå i skole, og hvad de drømmer om at lave som voksne. Indholdet fra interviewene noteres og indgår i planlægningen af de voksenstyrede aktiviteter og i overleveringen til SFO og skole. Desuden vil personalet give børnene indflydelse på månedens tema i forbindelse med morgensamlingen. Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil føre til at børnene bliver mere motiverede for at deltage i de voksenstyrede aktiviteter. Personalet i Tvillingehuset har meddelt at de ikke har gennemført de planlagte børneinterviews pga. tidspres. To af pædagogerne fortalte dog at de har været opmærksomme på spørgsmålene i spørgeguiden til børneinterviewene og ad hoc har gennemført noget der ligner børneinterviews, fx i forbindelse med højtlæsning eller en kreativ aktivitet. Børnene er blevet spurgt om hvad de gerne vil være når de bliver store, og hvilke forventninger de har til skolen. En af pædagogerne fortalte om en dreng der gerne ville være skraldemand og var lidt flov over det. Hun fortalte ham hvor vigtigt det var at være skraldemand, og bad ham om at tømme hendes skraldespand så drengen endte med at være stolt over det i stedet for.

5 Den viden som personalet har om børnenes kompetencer, resurser og interesser, ser ikke ud til at blive overleveret systematisk til skole og SFO som det er formuleret i indsatsteorien. Lederen fortalte at den mundtlige overlevering fokuserer på børnenes vanskeligheder: Det foregår på skolen sammen med SFO, skoleledelse og en fra forvaltningen. Så kommer vi med vores stak børn, og mange går lige igennem [ ] Overleveringerne kører mere på hvor vi kan støtte op om et barn, og med at fortælle om eventuelle vanskeligheder [ ]. Den anden del af indsatsen som går ud på at give børnene indflydelse på månedens tema ved morgensamlingen, er heller ikke gennemført. En af pædagogerne fortalte til gengæld at hun om mandagen har inddraget børnene i en snak om hvad de gerne vil tale om til morgensamlingen resten af ugen; det har fx været emnet heste og krokodiller. Børnene har også været omkring emnet at være sig selv som umiddelbart ser ud til at være en voksen persons emnevalg. Systematiske trivselssamtaler Den tredje del af indsatsen er systematiske trivselssamtaler. Systematiske trivselssamtaler går ud på at gå i dialog med barnet om dets trivsel i relationer og fællesskaber. Tvillingehuset har valgt at arbejde med systematiske trivselssamtaler som fast punkt ved nogle morgensamlinger i løbet af ugen. Samtalen munder ud i aftaler med børnene om hvad de skal øve sig på primært i forhold til sociale relationer. Personalet registrerer hvem af børnene der ytrer sig til trivselssamtalerne og sørger for at følge op på de børn der ikke ytrer sig. 5/11 Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil føre til at relationen mellem barn og voksen bliver præget af gensidig respekt og tillid, og at denne udvikling af relationerne vil forbedre børnenes muligheder for at tilegne sig sociale kompetencer og spilleregler. Interviewet med to af pædagogerne viste at de har gennemført de systematiske trivselssamtaler i tæt overensstemmelse med beskrivelserne i Tvillingehusets aktivitetsskema. Pædagogerne fortalte at de har arbejdet med trivsel til morgensamlingen ved at spørge børnene om de har en god eller en dårlig dag, og ved at lade børnene svare på skift mens de voksne også byder ind. En af pædagogerne fortalte om hvordan hun bruger historier om trolde til at belyse menneskelige følelser og menneskelig trivsel. Arbejdet med historierne indebærer dialog med børnene hvor hun fortæller om hvad der gør hende glad og ked af det, og spørger børnene om det samme. Hun trækker historierne frem igen når der opstår situationer hvor temaer fra historierne er på spil. En af pædagogmedhjælperne fortalte at de på hendes stue følger op med en samtale efter morgensamlingen hvis et barn har givet udtryk for at det er en dårlig dag. To af pædagogerne oplever at børnene er blevet mere opmærksomme på relationerne i deres omverden efter at personalet er begyndt at fokusere på trivsel. Det viser sig ved at bør-

6 nene spørger uopfordret ind til andre børns trivsel i løbet af dagen, fx ved at stille de spørgsmål de kender fra morgensamlingerne. En af pædagogerne oplever desuden at der er færre højtråbende børn i institutionen. En anden pædagog oplever at de børn som turde åbne sig og kunne forstå det der skete under trivselssamtalerne, er blevet mere trygge ved hende, og at disse børn og pædagogen har fået et mere positivt samspil. En af pædagogmedhjælperne bekræftede at der opstår et tillidsforhold mellem den voksne og barnet via trivselssamtalerne. Personalet har ikke registreret eller fulgt op på de børn som ikke bød ind under samtalerne eller havde svært ved at forstå hvad der foregik. En af stuerne har haft et sideløbende projekt med fokus på at give alle børnene mindst to til fem minutters samtale med en voksen om dagen. Børnene er blevet testet før og efter projektet, og en af pædagogmedhjælperne fortalte at det har hjulpet børnene. En anden pædagogmedhjælper mener desuden at projektet har gjort personalet på de andre stuer opmærksom på at det er nødvendigt at få talt med alle børn i løbet af dagen. En af pædagogerne vurderer at de børn institutionen sender videre til SFO og skole i år, er mere bevidste om hvem de selv er, hvad det vil sige at være et menneske. De er også bedre til at sige fra og til. Hun forventer at børnene ikke vil være så bange for at spørge hvis der er noget de ikke kan finde ud af eller synes er mærkeligt. En anden pædagog mener at institutionen har givet børnene en saltvandsindsprøjtning med selvtillid i forbindelse med projektet. Det tyder på at Tvillingehusets fokus på trivsel har medvirket til at udvikle børnenes kompetencer til at indgå i relationer med de voksne og hinanden. Det er særligt empati som har været i fokus og som personalet har registreret ændringer i hos børnene. Desuden har børnene udviklet sig på det personlige, emotionelle område i form af en større tillid til sig selv. Børn som kan agere udadvendt og tillidsfuldt, har profiteret af trivselssamtalerne og har ad den vej udviklet deres relation til de voksne som det var intentionen ifølge indsatsteorien. Det er usikkert om alle børnene har fået udbytte af samtalerne, men set fra personalets perspektiv har alle børn profiteret af den generelle positive udvikling af relationerne i børnegruppen. 6/11 Troværdighed og stabilitet Den fjerde del af indsatsen er troværdighed og stabilitet. Troværdighed og stabilitet går ud på at kommunikere tydeligt og kontinuerligt om de fælles forventninger på en respektfuld og personlig måde. Tvillingehuset har valgt at arbejde med troværdighed og stabilitet ved at styrke den anerkendende og positive tilgang til børnene, fx ved at fremhæve positive situationer og spørge ind til hvad børnene siger og føler. Desuden vil personalet være opmærksomme på hvad de lover, og de vil holde fast i respekt som central værdi og konkretisere begrebet i samtaler med børnene om situationer fra hverdagen.

7 Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil medvirke til at skabe tryghed og forudsigelighed, hvilket er en forudsætning for at børnene kan tilegne sig sociale kompetencer og spilleregler. Interviewet med to af pædagogerne indikerer at de har arbejdet med troværdighed og stabilitet ved at holde fast i en positiv og anerkendende tilgang under trivselssamtalerne hvor de har spurgt ind til børnenes følelser og beskrivelser. En af de andre pædagoger fortalte at personalet arbejder meget med at respektere hinanden fordi der hele tiden opstår situationer hvor personalet snakker med børnene om hvordan man skal være over for andre. Hun har dog ikke selv brugt ordet respekt i samtalerne med børnene. Desuden fortalte hun at personalet er meget fokuseret på at styrke venskaber, fx ved at give dem der leger godt sammen, lov til at lege og ved at opfordre forældrene til at lade børnene se hinanden hjemme. Ud fra datamaterialet er det ikke muligt at vurdere om praksis har ændret sig efter at personalet har formuleret en indsats for at styrke troværdighed og stabilitet. Effekten i forhold til børnene er også vanskelig at vurdere. Struktur Den femte del af indsatsen er struktur. Det handler om at give aktiviteter og samvær en klar struktur og løbende kommunikere hvad der skal ske. 7/11 Tvillingehuset har valgt at give morgensamlingerne en klar struktur med en tydelig begyndelse og afslutning. Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil medvirke til at skabe tryghed og forudsigelighed, hvilket er en forudsætning for at børnene kan tilegne sig sociale kompetencer og spilleregler. Fire medarbejdere fortalte at de altid har arbejdet med en klar struktur til morgensamlingen og ikke har ændret den i forbindelse med projektet. Videooptagelserne viser en morgensamling med en tydelig begyndelse og afslutning i form af goddag og farvel-sanglege. Morgensamlingen varer ca. en halv time og består hovedsageligt af sanglege i rundkreds. Ud fra personalets udtalelser og videooptagelserne er det tydeligt at en klar struktur på morgensamlingen ikke er en ny indsats i Tvillingehuset. Det er derfor ikke relevant at vurdere effekten heraf i forbindelse med projektet. Et interview med to af pædagogerne viste at projektet har medvirket til at skabe struktur i andre sammenhænge end de voksenstyrede aktiviteter selvom det ikke er en planlagt del af indsatsen. En af pædagogerne beskrev hvordan hun strukturerer børnenes tid under den frie leg ved at igangsætte fælles lege og etablere legerelationer mellem børnene. Hun spørger fx hvad barnet gerne vil lege nu, og om det vil lege alene eller sammen med andre. Herefter spørger hun andre børn på samme måde og koordinerer dernæst børnenes ønsker

8 for at finde sammenfald. De forskellige ønsker bliver hendes udgangspunkt for at etablere legegrupper, hvor hendes forventning til børnene er at de bruger minimum en halv time på denne leg. Pædagogen fortalte at hun altid har taget højde for børnenes ønsker, når hun har igangsat aktiviteter med børnene, men at det har forbedret hendes praksis at hun har skullet forholde sig til målsætningerne i indsatsteorien. Det er hendes vurdering at børnene trives godt med den udvikling projektet har skabt. Interviewet gav også eksempler på at pædagogerne arbejder bevidst med at forberede børnene på hvad der skal ske. En af pædagogerne fortalte at hun i forbindelse med morgensamlingen informerer børnene hvis der skal ske noget bestemt næste dag. Desuden beder hun børnene om på skift at fortælle hvad de gerne vil lave. På den måde får børnene opbygget nogle forventninger til hvad de voksenstyrede aktiviteter indebærer, og hvad der skal ske i den ikke-voksenstyrede tid med fri leg. Genkendelighed Den sjette del af indsatsen er genkendelighed. Genkendelighed går ud på at Tvillingehuset, Gildbro SFO og Gildbroskolen udveksler viden om metoder og lader aktiviteter gå igen alle tre steder. De tre institutioner har i fællesskab besluttet at arbejde med De tre h er : hilse, hygiejne og hensyn. Desuden vil de bruge et særligt håndtegn til at skabe ro blandt børnene i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter. Endelig skal institutionerne mødes for at drøfte metoder og aktiviteter samt fælles forventninger mellem børn og voksne og mellem faggrupperne. 8/11 Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil medvirke til at skabe tryghed og forudsigelighed, hvilket er en forudsætning for at børnene kan tilegne sig sociale kompetencer og spilleregler. For at skabe genkendelighed på tværs af daginstitution, SFO og skole skal Tvillingehuset arbejde med de tre h er (hilse, hygiejne og hensyn). En af pædagogerne fortalte at hun beder børnene om at sige godmorgen til morgensamlingen og stille sig op i kø, sige farvel og give hånd når morgensamlingen er slut. Det er ikke tydeligt hvordan denne træning i at hilse hænger sammen med intentionerne bag adfærdsreglen som er at børnene skal hilse på den voksne når de møder ind om morgenen og når de går hjem. En pædagog og en pædagogmedhjælper gav udtryk for at de betragter det som almindelig høflighed at hilse, men oplever at de i forbindelse med projektet er blevet mere opmærksomme på at være gode rollemodeller for børnene. Hygiejne er allerede en integreret del af institutionens rutiner, fx ved at børnene vasker hænder før og efter måltiderne. Den sidste værdi, hensyn, kommer i spil som en del af personalets fokus på relationerne mellem børnene. To af pædagogerne fortalte at de af og til bruger ordet hensyn eller ta-

9 ler om at være gode ved hinanden. En af dem oplever at børnene er blevet bedre til at tage hensyn til hinandens behov i forbindelse med projektet. De har fx nemmere ved at acceptere at et andet barn er i dårligt humør eller har det skidt, og de er blevet bedre til ikke at bryde ind i en leg, men spørge om de må være med. Håndtegnet til at skabe ro er ifølge lederen ikke blevet brugt særligt meget. En af pædagogmedhjælperne fortalte at de har brugt det, og at det virker efter hensigten. EVA s observationer viste at det blev brugt i forbindelse med frokost og virkede. En af EVA s konsulenter oplevede dog at det fik en anden betydning i denne sammenhæng fordi pædagogen fortalte børnene at de skulle vise konsulenten hvor dygtige de var. Desuden var der ikke tale om en situation med udpræget uro hvor der skulle samling på tropperne. Den sidste del af indsatsen om møder mellem institutionerne er foreløbigt gennemført i form af et enkelt møde i Tvillingehuset. Mødet blev primært brugt til en forventningsafstemning mellem faggrupperne. Mødet mellem faggrupperne synliggjorde at de havde forskellige opfattelser af hvilke kompetencer det er vigtigt at fokusere på i arbejdet med gruppen af store børn. Tvillingehusets aktiviteter med gruppen af store børn fokuserer en del på udviklingen af faglige kompetencer som fx kendskab til ord og tal, mens personalet fra SFO og skole betragtede selvhjulpenhed som den væsentligste kompetence hos nye skolebørn. Det var fx vigtigt at børnene kunne gå alene på toilettet, binde snørebånd og lægge tøj og sko ordentligt på plads i deres garderobe. To af pædagogmedhjælperne var positive over for mødet og gav udtryk for at det var godt at afstemme forventninger og få nogle opmærksomhedspunkter i forhold til deres arbejde med gruppen af store børn. Desuden var det godt at møde personalet fra de andre institutioner og få et tydeligere indtryk af de voksne som børnene skal overleveres til. Det forventer de to pædagogmedhjælpere også vil være en fordel med hensyn til at forberede forældrene og gøre dem trygge ved overgangen til SFO og skole. 9/11 Spilleregler Den syvende del af indsatsen er spilleregler. Det går ud på at italesætte sociale spilleregler på en positiv måde i samværet med børnene. I Tvillingehuset har de valgt at bruge laminerede kort med symboler for tre spilleregler i forbindelse med morgensamlingen. De tre spilleregler er tomme hænder, være stille og række fingeren op. Projektpersonalet har en forventning om at denne indsats vil medvirke til at børnene tilegner sig sociale kompetencer og spilleregler.

10 To af pædagogerne fortalte at de tre spilleregler er indført på morgensamlingen og symboliseres af laminerede kort. Det fremgår ikke af datamaterialet hvordan spillereglerne og de laminerede kort konkret bliver brugt, og hvilken effekt det har på børnene. Andre aktiviteter i projektperioden Teaterstykke I forbindelse med analysen af indsatsen i Tvillingehuset er det værd at nævne opsætningen af teaterstykket Peer Gynt med de kommende skolebørn. Teaterstykket er ikke en del af den indsats som er formuleret i aktivitetsskemaet for Tvillingehuset, men flere af interviewpersonerne nævnte teaterstykket som det første da de blev spurgt om hvordan det gik med projektet. Sammenhængene mellem teaterstykket og indsatsteorien var åbenbar for en af pædagogerne. Hun mente at teaterstykket har været med til at udvikle fællesskabet i børnegruppen og skabe sammenhæng på tværs af institutionerne: Vi har arbejdet med at børn skal vente på tur, de skal lære at kende deres plads i en større sammenhæng, de skal lære at vise empati ikke grine af andre, så på den måde hænger det rigtig meget sammen med indsatsteorien og den almindelige sociale udvikling som børnene skal igennem. Det hænger også tæt sammen med indsatsteorien i forhold til at vi skulle arbejde tæt sammen med SFO og skole. Vi har haft rum i SFO en, hver formiddag mandag til torsdag. De har lært de voksnes ansigter og lokalerne at kende, så på den måde var det trygt for dem da de skulle starte derovre. Peter fra børnehaveklassen har også været på og vi brugte multisalen ovre på skolen. Peter brugte chancen til at se på børnene, og han kom over i SFO en for at besøge os der. Det er gået op i en højere enhed og det har været helt fantastisk. 10/11 Af citatet fremgår det at personalet gennem teaterprojektet har arbejdet bredt med børnenes sociale og personlige kompetencer, etableret et tættere samarbejde med SFO og skole og dermed skabt grundlag for en tryg skolestart. En af pædagogmedhjælperne betegnede opsætningen af teaterstykket som en stor succes og en nyskabende aktivitet som de kommende skolebørn tydeligvis har profiteret af.

11 Konklusion på analysen af indsatsen i Tvillingehuset Analysen viser at Tvillingehuset har iværksat hovedparten af indsatsen i overensstemmelse med aktivitetsskemaet. I nogle tilfælde er det den planlagte indsats som har effekt på børnegruppen. I andre tilfælde er det personalets improviserede handlinger inspireret af indsatsteorien som har haft en effekt. Det tyder på at selve forløbet omkring udviklingen af indsatsteorien har medført en bevidsthedsændring som har udviklet praksis på nogle områder. Analysen giver anledning til at fremhæve bestemte dele af indsatsen og dens effekter. Trivselssamtaler med børnene ser ud til at virke positivt på udviklingen af relationer mellem børnene og mellem børnene og de voksne som det er intentionen ifølge indsatsteorien. Datamaterialet viser ikke om det primært er samtalens tema, dvs. trivsel, den intensiverede opmærksomhed eller personalets generelle fokus på trivsel via projektet som udvikler relationerne. Møderne på tværs af institutionerne ser lovende ud, men det er for tidligt at sige noget om hvordan afstemningen af forventninger og udvekslingen af erfaringer med aktiviteter og metoder kommer børnene til gode. Det tyder på at aktiviteter som et teaterstykke er en god ramme for børnenes personlige og sociale udvikling. Hvis aktiviteten ydermere indebærer et samarbejde mellem daginstitution, skole og SFO, herunder brug af lokaliteter, ser det også ud til at bidrage til børnenes oplevelse af sammenhæng og genkendelighed på tværs af de tre institutioner. 11/11 De tydeligste effekter kan spores i forhold til forældresamarbejdet. Ud fra datamaterialet er det muligt at formulere to konkrete anbefalinger. Det virker befordrende for forældresamarbejdet: At være opmærksom på nødvendigheden af god kommunikation med forældrene frem for at kommunikere reaktivt når forældrene bryder med personalets forventninger til dem At give forældrene indsigt i hvordan personalets forventninger til dem hænger sammen med hvad personalet vurderer er bedst for deres barn.

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Konkretisering af indsatsteorien i SFO

Konkretisering af indsatsteorien i SFO Konkretisering af indsatsteorien i SFO Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i SFO foråret 2010 i forbindelse med projekt om Negativ social arv. For hver aktivitet er der en eller

Læs mere

Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen

Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes på Gildbroskolen efter sommerferien 2010 i forbindelse med projektet om negativ social

Læs mere

Målet for indsatsen er at gøre børnene i stand til at deltage i formelle og uformelle fællesskaber med mulighed for læring.

Målet for indsatsen er at gøre børnene i stand til at deltage i formelle og uformelle fællesskaber med mulighed for læring. Analyse Indsatser mod negativ social arv Analyse af indsatsen på Gildbroskolen Et projekt om negativ social arv Dette notat er en analyse af den indsats som Gildbroskolen har iværksat i forbindelse med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Alle børns deltagelse i læringsfællesskaber

Alle børns deltagelse i læringsfællesskaber Alle børns deltagelse i læringsfællesskaber En model for systematisk udvikling og evaluering af lokale indsatser i dagtilbud, skole og SFO Evalueringsrapport 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Alle børns

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

SFO/Tidlig SFO. Valhalla

SFO/Tidlig SFO. Valhalla SFO/Tidlig SFO Valhalla 2017-2018 Valhalla er: Et sted, hvor børnene har aktiv indflydelse på dagens indhold. Et sted, hvor børnene kan være aktive i leg, kan eksperimentere, slappe af, kede sig, alt efter

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

4 blokke hver deres fokus

4 blokke hver deres fokus Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Overgang fra vuggestue til børnehave

Overgang fra vuggestue til børnehave Overgang fra vuggestue til børnehave Til forældre Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf.: 32571706 www.den-flyvende-kuffert.dk 1 Overgang fra vuggestue til

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2019

Pædagogisk tilsyn 2019 Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det

Læs mere

Den gode overgang I Børkop

Den gode overgang I Børkop Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den gode overgang I Børkop

Den gode overgang I Børkop Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver

Læs mere

SFO/Tidlig SFO. Valhalla

SFO/Tidlig SFO. Valhalla SFO/Tidlig SFO Valhalla Revideret november 2014 Valhalla er: Et sted, hvor børnene har aktiv indflydelse på dagens indhold. Et sted, hvor børnene kan være aktive i leg, kan eksperimentere, slappe af, kede

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Arbejdet med førskole i Sneglehuset Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole Mini-Spiren Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole Hvad er Mini-Spiren: Når man skal starte i børnehaveklasse på Nr. Lyndelse Friskole til august 2017, så starter man i Mini-Spiren d. 3. april og fortsætter

Læs mere

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen

Læs mere

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering ] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering NOVEMBER 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Forord I Oasen ønsker vi med førskolearbejdet, at skabe den Den gode overgang mellem børnehavelivet og til mødet med skolelivet.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl. 6:30-8:00 Vores adresse: Kierulffsvej 2, 4200 Slagelse E-mail adresse: bhnord@slagelse.dk Børnehaveafdelingen:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn.

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn. Lillestjernen dec. 2015 Indhold i førskoletiden microtiden i Lillestjernen fra 1.2 til skolestart i august. Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Evaluering af læreplan Børneuniverset Evaluering af læreplan 2017 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Souchef

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Fra børnehavebarn til skolebarn

Fra børnehavebarn til skolebarn Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn

Læs mere

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Børn og unges udvikling og læring 4 3 Fællesskaber 5 4 Overgange mellem

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed. Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Børnegrotten 2018/19

Børnegrotten 2018/19 Børnegrotten 2018/19 Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Telefon 98 13 60 03 E-mail: Sct.Mariae.Skole.Aalborg@sct-mariae-skole.dk www.sct-mariae-skole.dk Velkommen Hermed vil vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Velkommen til vuggestuen i Solskin Velkommen til vuggestuen i Solskin En ny tid begynder for jeres barn og for jer. Der vil være mange indtryk med nye voksne, nye venner og forventninger børn og voksne imellem. Vuggestuen i Solskin hedder

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Dato 29. september 2016 Sagsbehandler Asta Moldt Direkte telefon 79 30 28 07 E-mail abmo@kolding.dk

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

Sammenhængende overgang

Sammenhængende overgang Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere