2014K1 2013K1 2011K3 2012K3 2012K1 2014K3 2013K3. Overblik: Omsætningen stiger mest i bilhandlen. side 5

Transkript

1 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 BLITZ December 2016 Forbrugertillid NY INDIKATOR FOR BILSALGET Bilbranchen har sammen med DI s analyseenhed udviklet en indikator, der bedre forklarer udviklingen i husholdningernes køb af ny bil end forbrugertillidsindikatoren. Bilbranchens indikator følger det private bilsalg bedre Værdien af husholdningernes registreringer af biler i Danmark Nettotal Pct Årlig realvækst pr. kvartal i værdien af nyregistrerede personbiler til husholdningerne (højre akse) DI's forbrugertillidsindikator for bilsalget Anm: Bilbranchens forbrugertillidsindikator for bilsalget er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 3 ud af i alt 13 spørgsmål, der har den stærkeste sammenhæng og bedst forklarer udviklingen i forbruget. Kilde: Danmarks Statistik og DI LÆS OGSÅ: Overblik: Omsætningen stiger mest i bilhandlen. side 5 Bilhandlen: Salget af nyregistrerede personbiler er på et højt niveau. Eftermarkedet: Analyse af bilbestandens aldersfordeling. side 10 side 17

2 December 2016/ 2 Når der i den offentlige debat kommenteres på salget af nye personbiler, bliver det ofte gjort med udgangspunkt i det totale antal nyregistrerede personbiler. Det tal viser imidlertid intet om størrelsen og værdien af bilerne. For at kunne sige noget om det første kan antallet af nyregistrerede personbiler splittes op på segmenter og modeller, men heller ikke dette tal er i sig selv et udtryk for værdien af de biler, som bliver handlet. Der er således ofte et misforhold mellem antallet af nye biler og værdien heraf. I efteråret 2016 har Danmarks Statistik udgivet en ny statistik (BIL 50), som bl.a. opgør værdien af nyregistrerede biler til hhv. husholdninger (kun køb) og erhverv (køb + al leasing) fra 2004 og frem til i dag. Dette er en væsentlig tilføjelse til de statistikker, vi normalt opererer med og særlig interessant, når det kobles sammen med forbrugerforventningerne. I forhold til forbrugerforventninger tages der ofte udgangspunkt i forbrugertillidsindikatoren fra Danmarks Statistik, som bygger på fem spørgsmål om forbrugernes syn på både Danmarks og deres egen økonomi i dag, samt fremadrettet og deres købelyst i dag. Bilbranchen har med hjælp fra DI s analyseenhed lavet en ny indikator. Den er dannet med udgangspunkt i at forklare værdien af husholdningernes bilkøb. Indikatoren som bedst forklarer udviklingen i værdien af nyregistrerede personbiler bygger på en sammenvejning af tre spørgsmål: Forbrugernes syn på Danmarks økonomi i dag, deres købelyst lige nu samt deres syn på arbejdsløsheden et år frem (læs mere om metoden bag indikatoren i faktaboksen). Et bilkøb er for en dansk familie en større investering, hvorfor tiltroen til Danmarks økonomi i dag er vigtig. Det afspejler sig dernæst også i, at jo lavere risikoen er for at blive arbejdsløs, desto mere villig er man til at købe en bil. En bil er et af de største forbrugsgoder en familie kan anskaffe sig, og derfor er svarerne for om det er fordelagtigt sammenfaldende med købet af biler. Moderat forventning til personbilsalget til private de næste måneder Med en værdi på minus tre for Bilbranchens forbrugertillidsindikator i sidste kvartal 2016 er der en moderat forventning til personbilsalget de næste måneder. Udviklingen for indikatoren gennem året har været svagt faldende, hvor det specielt er tilliden til Danmarks økonomi fremadrettet, som har trukket indikatoren i en negativ retning. Hvis tendensen fortsætter mod et højere salg af større biler, betyder det sandsynligvis lidt færre, men større solgte biler til private. Det er samtidig værd at bemærke, at indikatoren ikke forklarer erhvervenes køb samt leasing (både privat og erhverv), som har været den store driver for stigningen i personbilsalget de seneste par år (læs mere under afsnittet om personbilsalget).

3 December 2016/ 3 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Bilbranchens forbrugertillidsindikator -20,0 D E C. 1 4 D E C. 1 5 D E C. 1 6 Bilbranchens forbrugertillidsindikator Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (vendt om) Note: Bilbranchens forbrugertillidsindikator beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for følgende tre spørgsmål: 1. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 2. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? 3. Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år sammenlignet med i dag? Kilde: Bilbranchen på baggrund af Danmarks Statistik. -3

4 December 2016/ 4 Faktaboks: Bilbranchens forbrugertillidsindikator for bilsalget Vi benytter en kombinationsalgoritme til at finde alle kombinationer af de 12 spørgsmål i forbrugerforventningsundersøgelsen fra Danmarks Statistik, plus et ekstra spørgsmål om forventningerne til køb af biler. De i alt 13 spørgsmål giver i alt forskellige kombinationer (mulige indikatorer). Derefter tager vi gennemsnittet af hver kombination. Så finder vi den kombination, der bedst forklarer variationen i værdien af nyregistrerede personbiler til husholdningerne. Det gør vi ved både at beregne korrelationskoefficienten og estimere en simpel lineær regression mellem hver kombination og den årlige realvækst pr. kvartal i forbruget. Den kombination, der bedst forklarer variationen i salget af biler til private, defineres som Bilbranchens forbrugertillidsindikator (Bil-FTI). Bilbranchens forbrugertillidsindkator består af følgende tre spørgsmål: Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? Set i lyset af den økonomiske situation, mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, eller er det bedre at vente? Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år sammenlignet med i dag? Forbrugertilliden (FTI), kendt fra Danmarks Statistik, består af fem spørgsmål, der afvejer både den generelle økonomiske situation, forbrugerens økonomiske situation og købsadfærden. FTI indeholder ud over spørgsmål 1 og 2 ovenfor, følgende tre spørgsmål: Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? Hvordan tror du, den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? Fra første kvartal 2004 til tredje kvartal 2016 forklarer Bil-FTI ca. 35 pct. af variationen i privatforbruget og er korreleret med 0,59. I samme periode forklarer FTI ca. 25 pct. af variationen og er korreleret med 0,50. Så Bil-FTI forklarer i højere grad variationen i forbruget sammenlignet med FTI. Bil-FTI FTI Forklaringsgrad 0,35 0,25 Korrelation 0,59 0,50 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger. Resultaterne er testet henover perioden 2005 til 2016 (3. kvartal), og er robuste i forhold til alle perioder. Bil-FTI består af de spørgsmål, der gennemsnitligt for alle perioder, giver den højeste forklaringsgrad og korrelation.

5 December 2016/ 5 Fortsat fremgang OMSÆTNINGEN STIGER MEST I BILHANDLEN I årets første tre kvartaler er der fortsat tocifret vækst i omsætningen for virksomheder med bilhandel. Den sæsonkorrigerede omsætning er dog faldet mellem andet og tredje kvartal for alle underbrancher også bilforhandlere. Den samlede omsætning for bilvirksomheder, som enten primært er beskæftiget med handel eller værkstedsarbejde, udgjorde i årets første tre kvartaler i 2016 ca. 95 mia. kr. I 2015 var den samlede omsætning ca. 86 mia. kr. altså en betydelig stigning mellem de to år på godt 10 pct. Aktiviteten i bilbranchen fortsætter altså med at stige, og det bliver spændende at se, om det også kan måles på bundlinjen blandt bilforhandlerne, når regnskaberne forelægger. Det stigende nybilsalg generelt og det specielt høje antal af nyregistrerede personog varebiler er den vigtigste årsag til væksten i omsætningen. Derfor er det også hovedsageligt de virksomheder, som primært er beskæftiget med nybilhandel (både engros og detail), hvor omsætningen stiger mest mellem 2015 og I 2015 (1.-3. kvt.) var omsætningen for disse virksomheder mio. kr., hvor den i 2016 er mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 12,2 pct. Omsætningen er dog også steget for de virksomheder, der hovedsageligt er beskæftiget med eftermarkedet i de første tre kvartaler. Fra mio. kr. i 2015 til mio. kr. i 2016 er omsætningen for disse virksomheder steget med 4,4 pct. Hovedforklaringen bag fremgangen på eftermarkedet findes nok i en øget personbil-bestand. Som beskrevet under afsnittene om bilhandel og eftermarked i dette Blitz vokser personbilbestanden med 2,8 pct. mellem november 2015 og november Samtidig har bestanden af varebiler stabiliseret sig lige under biler mellem 2015 og 2016, hvor bestanden de seneste år ellers har været faldende. Alt andet lige giver det grobund for en større aktivitet på eftermarkedet. Indenlandsk salg Omsætning opgjort i mio. kr kvartal Procentvis ændring Total bilhandel + bilværksteder mv ,1 Bilhandel ,2 Bilværksteder mv ,4 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer ,1 Udlejning og leasing af lastbiler ,5 Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen. Note: Note: Bilhandel omfatter både detail- og engroshandel med motorkøretøjer (45.1). Registreringsafgift ikke medregnet. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv. ( ). Omsætningen for udlejning- og leasingselskaber af biler og lette køretøjer (771100) samt lastbiler (771200) er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med finansiel leasing som primære branche (649100), er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end motorkøretøjer. Noget tyder på at omsætningen i bilbranchen generelt har været ekstraordinær høj i andet kvartal. I alle de underbrancher der løbende holdes øje med i Blitz, er den sæsonkorrigerede omsætning faldet mellem andet og tredje kvartal. Det største relative fald er sket for autoreparationsværksteder med et fald på 8,1 pct. fra andet til tredje kvartal. Hvis tredje kvartal 2016 sammenlignes med tredje

6 December 2016/ 6 kvartal 2015 for autoreparationsværksteder, er der kun tale om et fald på 1,0 pct. Hvis der sammenlignes to år tilbage i forhold til tredje kvartal 2014, er omsætningen på landets autoreparationsværksteder til gengæld steget med 7,1 pct. For lastbilforhandlere (både engros og detail) og forhandlere med personbiler, varebiler og minibusser (kun detail) er der tale om en tilbagegang mellem andet og tredje kvartal i år på hhv. 2,8 og 3,7 pct. Både lastbilforhandlere og forhandlere med personbiler, varebiler og minibusser ligger dog fortsat på et meget højt niveau for omsætningen i tredje kvartal hhv. 10,8 og 9,4 pct. i forhold til for et år siden og hele 19,9 og 24,3 pct. i forhold til for to år siden. Hvis salget af person-, vare- og lastbiler bliver på det forholdsvis høje niveau, det ligger på nu, må også omsætningen forventes at fortsætte på et højt niveau. 190 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 2009 = 100, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt kvt kvt Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen. SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Det private forbrug har stort set alene skabt væksten i økonomien i 2015 og Fremgangen har derfor været ganske svag. I DI s seneste prognose fra november fastholdes den lave forventning til væksten i Danmark i 2016 (der er sidenhen kommet en revidering af BNP, som vil indgå i næste Blitz i marts). I en lille åben økonomi som Danmark afhænger væksten i økonomien i høj grad af eksporten. Med nærmest ingen fremgang i eksporten to år i træk har der naturligt nok ikke været meget vækst i økonomien. BNP steg i 2015 med en pct., og fremgangen ser ud til blive endnu mindre i 2016 (0,9 pct.). For 2017 er der håb om lidt mere fremgang i eksporten trods en usikker verdensøkonomi, hvilket bl.a. er årsag til en forventning om en vækst i BNP på 1,5 pct. i 2017.

7 December 2016/ 7 Den væsentligste faktor for, at der fortsat er fremgang i økonomien er det private forbrug. Der har været pæn fremgang i forbruget i første halvår af 2016 og forbrugsvæksten ser ud til at fortsætte i tredje kvartal dog i et lidt mere beskedent tempo end i de første to kvartaler. Der er flere forhold, som giver tro på privatforbruget fremadrettet. Fremgangen i reallønnen, på grund af fortsat meget lave prisstigninger, og lave renter giver forbrugerne flere penge mellem hænderne (læs mere under nettoprisindekset). Samtidig har flere fået øget deres indkomst gennem fodfæste på arbejdsmarkedet. Samlet set er forventningen til det private forbrug en realvækst på 2,2 pct. og 2,3 pct. i henholdsvis 2016 og Det er en ganske pæn vækst, om end det ikke helt er en forbrugsfest, som vi så i årene op til finanskrisen. Til gengæld er det ikke som tidligere en vækst for lånte penge forbrugerne har i de senere år sparet op i boligen i stedet for at belåne den øgede friværdi. Virksomhedernes investering er i høj grad afhængige af deres forventninger til fremtiden. Den stigende usikkerhed i verdensøkonomien som en konsekvens af bl.a. Brexit og det amerikanske valg må derfor alt andet lige forventes at lægge en dæmper på investeringerne de kommende år. Det til trods forventes de private investeringer fremadrettet at stige. En hastig teknologisk udvikling og digital omstilling betyder, at virksomheder kan investere i nye områder og teknologier, der gør det attraktivt at øge ens investeringer. En trend, som også ses i bilbranchen. Beskæftigelsen har nu været stigende i næsten tre og et halvt år. Siden bunden i april 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere steget med personer, hvoraf alle jobs er skabt i den private sektor. I 2017 forventes udviklingen i beskæftigelsen fortsat at være positiv, men stigningen skønnes at blive mere afdæmpet med en samlet fremgang i beskæftigelsen på personer. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2015 Mia. kr Procentvis mængdeændring Privat forbrug 954 2,3 2,2 2,3 Offentligt forbrug 519-0,7 0,8 0,5 Faste bruttoinvesteringer 378 1,1-0,6 2,0 Erhvervsinvestering ekskl. skibe 212 5,6 1,8 3,2 Lagerinvesteringer 80-1,6 3,6 3,4 Offentlige investeringer 74-1,1-3,0-2,5 Lagerinvesteringer 8-0,3-0,2 0,1 Indenlandsk efterspørgsel ,9 0,9 1,7 Eksport af varer og tjenester ,3 0,1 2,7 Heraf varer 646 1,4 0,4 3,2 Import af varer og tjenester 636-0,0 0,4 3,2 Heraf varer 588 0,8-1,1 3,3 Bruttonationalprodukt ,0 0,9 1,5 BVT i private byerhverv ,4 1,2 2,0 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI.

8 December 2016/ 8 NETTOPRISINDEKS Den lave inflation fortsætter og er medvirkende til at give mange forbrugere en reallønsfremgang og dermed et øget økonomisk råderum. De seneste mange års lave inflation fortsætter i de sidste måneder af Fra november 2015 til november 2016 er nettoprisindekset steget med 0,6 pct. En lav inflation har ofte positiv påvirkning på den indenlandske økonomi ikke mindst for bilforhandlere. En stor del af de danske forbrugere oplever i øjeblikket en reallønsfremgang, som identificeres ved, at prisstigningerne på de varer og tjenester, som bruges i husholdningen, stiger mindre, end den stigning de oplever i lønningerne. Det øgede råderum i privatøkonomien kan forbrugerne groft stillet op enten bruge på forbrug eller opsparing. Noget tyder på, at en stor del af råderummet er gået til forbrug. Som der kan læses om under af afsnittet samfundsøkonomiske nøgletal har der i 2016 været en positiv udvikling i det private forbrug. Alt i alt er de lave pristigninger i samfundet en væsentlig forudsætning for et fortsat højt forbrug på biler for private. 105 Nettoprisindeks Glidende gennemsnit, Indeks 2015 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Nye personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Figurens værdier er udregnet med tre måneders glidende gns. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen. Prisudviklingen for de indikatorer som vedrører bilbranchen, er på mange måder lig den udvikling vi har set de seneste år. Priserne på nye personbiler falder og stiger på eftermarkedet. Nettopriserne for personbiler (priserne fratrukket bl.a. registreringsafgift) er fra november 2015 til november 2016 faldet med 0,6 pct. Udviklingen fra januar 2016 til november 2016 viser dog uændrede priser på nye personbiler. Det kan være et

9 December 2016/ 9 tegn på, at priserne for nye biler fremadrettet vil have en neutral eller ligefrem positiv udvikling. På eftermarkedet er nettopriserne for service og reparation fra novemer 2015 til november 2016 steget med 2,4 pct. og for reservedele og tilbehør er de steget med 1,8 pct.

10 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2016 BLITZ December 2016/ 10 Bilhandlen SALGET AF NYREGISTREREDE BILER ER PÅ ET HØJT NIVEAU Både private og erhverv bidrager til fremgangen. Herudover fortsætter udviklingen med en højere andel af de større segmenter i salget i 2016 i forhold til de foregående år. Salget af nyregistrerede personbiler har i år ligget på et historisk højt niveau. Den sæsonkorrigerede udvikling viser et stabilt niveau på mellem og Til sammenligning lå den i 2015 på mellem og Nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret 0 Personbiler i alt Personbiler privat Personbiler erhverv Kilde: Danmarks Statistik. Note: Sæsonkorrigerede tal for nyregistrerede personbiler. Erhvev udgøres af erhvervsleasing og erhvervskøb. Privat udgøres af privatleasing og privat køb. Med nyregistrerede personbiler fra januar til november bliver 2016 endnu et rekordår for antallet af nyregistrerede personbiler. Fra 2012 til 2016 er der sket en markant stigning i antallet af nyregistrerede personbiler fra til svarende til 27 pct. Fra 2015 til 2016 er der også tale om en forholdsvis stor stigning på otte pct. Hvis der ses på, hvordan bilerne bliver indregistreret, står det også klart, at væksten de seneste år næsten udelukkende er skabt af privatleasing og erhvervsleasing. Privatleasing er vokset med 460 pct. siden 2012 og 55 pct. siden 2015, og erhvervsleasing er vokset med 66 pct. siden 2012 og 12 pct. siden Omvendt ligger det private køb i 2016 to pct. under både 2012 og For virksomhedernes køb af biler er der ikke tale om en tilbagegang, men dog stadig kun en moderat fremgang på tre pct. siden 2012 og fem pct. siden 2012.

11 December 2016/ 11 Salgskanaler Nyregistrerede personbiler, januar november Figuren nedenfor illustrerer, hvordan det specielt er privatleasing og erhvervsleasing, som har trukket markedet for nye personbiler op de senere år. Samtidig viser den også, hvordan andelen af private bilkøbere i forhold til det samlede personbilsalg har været stødt faldende bliver højst sandsynligt første gang nogensinde, hvor privates køb af ny personbil vil udgøre under 50 pct. af det samlede salg af nye personbiler /16 12/16 Antal Andel Pct. ændring Privat Køb Leasing Erhverv Køb Leasing Total Note: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatleasing summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Erhvervskøb og Erhvervsleasing summer til Erhverv. Kilde: Bilbranchen og Bilstatistik. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler i perioden 1. jan.-30. nov Privat køb Privatleasing Erhverv køb Erhvervsleasing Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilstatistik. Ses der på udviklingen inden for de enkelte segmenter, er der flere interessante udviklingstræk i Fra at udgøre en tredjedel af markedet i 2012 for nye personbiler udgør mikrosegmentet kun lidt over 20 pct. i Det er et fald på hele 13 procentpoint. Der sælges generelt flere større personbiler i 2016 end de seneste år. Sammenlignes der med 2015 sælges der ni pct. flere biler i mellemsegmentet, 21 pct. flere biler i segmentet stor. Særlig fremgang er der i MPV-segmentet SUV-segmentet med stigninger på hhv. 32 og 50 pct. Kun premium går tilbage blandt de større biler med en tilbagegang på 11 pct. Nedgangen skyldes dog det store salg af Tesla s Model S i 2015, som udgjorde 40 pct. af segmentet i de første 11 måneder af I 2016 er

12 December 2016/ 12 salget af Tesla gået i stå på grund af elbilsaftalen, hvor Model S kun har en andel på to pct. Samlet er tendensen for personbilsalget mellem 2015 og 2016, at det enten går tilbage for mikro, der er stilstand for minisegmentet, hvorimod der er store stigninger for de større biler undtagen premium. Segmenter Nyregistrerede personbiler, januar november BRUGTVOGNSHANDLEN Over handler med brugte biler i de første 11 måneder i år. Brugtbilpriserne har været faldende, som konsekvens af et stigende udbud. Handlen med brugte personbiler har siden 2013 og frem til i dag været stødt stigende (sammenligning af årets første 11 måneder). Handlen er steget fra handlede biler i 2013 til i 2016 svarende til en stigning på 9,3 pct /16 12/16 Antal Andel Pct. ændring Mikro Mini Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige Total Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilstatistik. Udvikling i brugtvognshandel og bestand Brugtvognshandel januar-november, bestand november måned Brugtvognshandel (venstre akse) Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik. Note: Brugtvognshandel udgøres af genregistreringer og ejerskift (venstre akse). Brugerskift er ikke medregnet i denne opgørelse. Bestanden er opgjort primo november for hvert år (venstre akse) Som beskrevet i sidste Blitz er årsagen til denne stigning først og fremmest en øget personbilsbestand, hvor bestanden fra 2013 til 2016 er vokset med cirka enheder eller 8,1 pct. Udbuddet er herudover drevet af, at forhandlerne har fået et

13 December 2016/ 13 øget antal byttebiler ind i forretningerne pga. et stigende antal nyregistrerede biler til både private og erhverv som beskrevet i afsnittet om nyvognshandlen. Brugtbilpriserne har svinget en del de seneste år. Fra at have været stigende det meste af 2015 faldt de samlede priser i efteråret 2015 (primært som konsekvens af sænkelsen af registreringsafgiften). Fra januar til maj i år begyndte priserne igen at stige på brugte biler. Helt præcist steg de samlede brugtbilpriser fra indeks 112,7 til 113,6 svarende til en stigning på 0,8 pct. Siden maj er priserne faldet fra 113,6 til 111,8 i november, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. Prisindekset i november er i nogen grad påvirket af afgiftssænkelsen i forbindelse med Finansloven for Som forventet er det hovedsageligt de lidt større biler, som er blevet påvirket af afgiftssænkelsen. Bilbasen har registreret justeringer af priserne i nedadgående retning for især mellemklassen og til dels firmabilklassen. De kommende måneder forventes der fortsat faldende priser på brugtbilmarkedet generelt på grund af et stigende udbud. 114 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = , ,7 111, Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilbasen. Efter 12 kvartaler i træk med underskud i forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen, er brugtbilmarkedet overordnet i balance frem mod 1. februar Med balance forstås, at antallet af biler til salg svarer til det antal, som forbrugerne efterspørger. Grunden til, at markedet i højere grad er i balance, er, at udbuddet af biler har været markant stigende. Det ses bl.a. ved, at biler til salg på Bilbasen er steget med 4,2 procent siden august 2016, som endvidere underbygges af, at antallet af biler til salg pr. forhandler også er stigende. Markedssituationen er dog fortsat meget forskellig mellem de mindre (Mikro + Mini) og større biler. Der er stadigvæk større efterspørgsel end udbud i de større segmenter, især nyere mellemklasse biler under fem år. Det samme gælder firmabilklassen og MPV-modellerne. Det er dog værd at bemærke, at udbuddet stiger i stort set alle segmenter.

14 December 2016/ 14 Situation for de mindre biler er næsten uændret, hvor udbuddet af minibiler er steget lidt og udbuddet af mikrobiler er faldet lidt. Dermed er det et stigende udbud af de større biler, som gør, at markedet er på vej i balance. Udbudsindikator Pr. 1. februar 2017 Værdi Tendens Totalmarkedet 100 Mikro 118 Mini 109 Mellem 96 Firma 93 MPV 92 Luksus 87 Gulplade 94 Note: Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes at falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbranchen på baggrund af Bilbasen. VAREBILER Varebilsalget er år-til-dato steget med 15 pct. Sammenlignet med 2015 er salget dog faldet med to pct. i efterårsmånederne. I årets første 11 måneder er der blevet nyregistreret varebiler. Sammenlignet med samme periode sidste år er det en stigning på 15 pct. Væksten kommer udelukkende fra varebiler over kg., som i perioden er steget med biler svarende til en stigning på 20 pct. i forhold til Varebilsalget og -bestanden efter vægt Registreringer: 1. januar november november november Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen kg. over kg Hvor varebilsalget fra januar til august steg med 21 pct. i forhold til samme periode året før, er det faldet med to pct. fra september til november i sammenligning med

15 December 2016/ 15 året før. Noget tyder altså på, at de kraftige stigningsrater vi over længere tid har set i varebilsalget er aftaget. En del af forklaringen på det faldende salg er de nye emissionsregler for varebiler i kategori 2 og 3 fra den 1. september 2016, der kan have flyttet noget af efterårssalget til månederne før. Derfor er det også for tidligt at spå om, om der er tale om en længerevarende tendens, og salget af nye varebiler kan sagtens snart tænkes igen at få positive vækstrater. De lidt færre nyregistrerede varebiler har dog ikke haft påvirkning på bestanden, som fra november 2015 til november 2016 er steget med lidt under varebiler. Det skal bemærkes, at de større varebiler i perioden går lidt tilbage og de mindre går lidt frem. Den uændrede bestand afspejler sig også i handlen med brugte varebiler, som er mere eller mindre uændret. Mellem 2015 og 2016 (årets første 11 måneder) er brugtvognshandlen således steget med en pct. LASTBILER Stigning på fem pct. i lastbilsalget båret frem af et øget salg af både små og store lastbiler. Der er i årets første 11 måneder blevet nyregistreret lastbiler mod i samme periode sidste år, hvilket svarer til en stigning på fem pct. Det samlede antal af sættevogntrækkere er på niveau med sidste år med cirka 60 færre solgte biler i årets første 11 måneder i forhold til sidste år. Til gengæld er både de store og små lastbiler steget med tocifrede vækstrater med 19 pct. flere nyregistrerede lastbiler under 18 tons og 13 pct. flere nyregistrerede lastbiler over 18 tons Lastbil- og sættevognssalg Nyregistreringer i perioden 1. januar november Lastbiler under 18 tons Lastbiler over 18 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik. Ses der på aktiviteten for godstransporten med danske lastbiler generelt, er der en svag positiv udvikling. Danske lastbilers samlede transportarbejde (gods gange distance) er i sammenligning mellem 2015 og 2016 (1.-3. kvt.) steget med syv pct.

16 December 2016/ 16 (Danmark Statistik). Stigningen kommer hovedsageligt fra en øget pålæsset godsmængde, hvorimod det totale antal kørte kilometer kun stiger med en pct. Det tegner et billede af en lidt bedre udnyttelse af materiellet blandt vognmændene. En øget digitalisering af godstransporten vil sandsynligvis skubbe yderlige i den retning. I de kommende år bliver det spændende at følge, hvordan denne tendens vil påvirke det totale antal kørte kilometer. DET EUROPÆISKE BILMARKED Stigende salgstal på nye personbiler på tværs af EU-landene, hvor de store markeder alle bidrager positivt bliver også et godt år for salget af nye personbiler i Europa. I årets første 11 måneder er der blevet indregistreret 7,1 pct. flere biler end sidste år. På de større markeder er alle lande i vækst mellem 2015 og Alle de større markeder bidrager til væksten. I Tyskland stiger antallet af nyregistrerede biler med 4,6 pct., i Frankrig 5,0 pct. og Storbritannien 2,5 pct. Specielt de sydeuropæiske lande vokser, hvor det spanske marked for nye personbiler er steget med 11,1 pct., og det italienske marked er steget med 16,5 pct. På vor nabomarkeder i Sverige og Norge er der noget forskel i udviklingen. I Sverige er væksten i antallet af nyregistrerede personbiler lig den danske med en stigning på 7,5 pct. Norges personbilmarked har ikke samme vækstrater, hvor salget er steget med 2,5 pct. Til gengæld brager elbilsalget fortsat derud af med gunstige vilkår i Norge med en andel af rene elbiler i nybilsalget på 15,5 pct. Udvalgte markeder i Europa Nyregistrerede personbiler jan.-nov Procentvis ændring EU ,1 Tyskland ,6 Frankrig ,0 Italien ,5 Spanien ,1 Storbritannien ,5 Danmark ,7 Sverige ,5 Norge ,5 Kilde: Bilbranchen på baggrund af ACEA.

17 December 2016/ 17 Eftermarked ANALYSE AF BILBESTANDENS ALDERSFORDELING Der er flere yngre personbiler i bestanden end for seks år siden. De ældre årgange fylder stadig meget af varebilbestanden. Bestanden af lastbiler er generelt blevet ældre de sidste seks år. En analyse af bestandens aldersfordeling for person-, vare-, og lastbilers giver for det første et billede af, hvad forholdet er mellem yngre og ældre biler, og for det andet et præg om, hvor stort markedspotentialet er for landets værksteder, samt splittet mellem mærkeværkstederne og de frie værksteder. Forbrugerundersøgelser fra Bilbranchen og Dansk Bilbranche Råd har tidligere vist, at yngre personbiler som forventet hovedsageligt bliver repareret på mærkeværksteder og ældre personbiler på frie værksteder. Undersøgelserne viser konkret, at der er flest personbiler på de autoriserede værksteder frem til, at bilerne er omkring seks år, hvorefter der er en større andel af personbiler på de frie værksteder. Der er ikke lavet lignende undersøgelser for erhvervenes brug af autoriserede værksteder kontra frie værksteder for hverken personbiler eller varebiler. Varebiler adskiller samtidig sig på en række områder fra personbiler. Seks ud af ti varebiler er indregistreret til erhverv, hvor det kun er hver tiende personbil, og halvdelen af varebilerne i bestanden er større kassevogne, som ikke findes i lignende modeller i personbilsbestanden. Eftermarkedet for varebiler har dog stadig det meste af teknologien i bilerne tilfælles med personbiler, hvorfor også langt de fleste personbilværksteder reparerer varebiler og omvendt. Herudover er der specielt på de større varebiler en højere andel af serviceaftaler og generelt en større leasingandel, hvorved kunderne knyttes til mærkeværkstedet i en længere periode. Derfor er det nok ikke helt forkert at antage, at jo større andel der er af yngre varebiler i bestanden, desto større markedsandel vil mærkeforhandlere alt andet lige have i forhold til frie værksteder. Samme lighedstræk er der til gengæld ikke mellem personbiler og lastbiler på eftermarkedet. En lastbil kører i gennemsnit mere end 2,5 gange så mange km. om året end en personbil (Vejdirektoratet). Det er stort set udelukkende erhvervsdrivende som ejer bilerne, som herudover ofte har egne værksteder til at reparere bilerne. Samtidig adskiller teknologien i bilerne sig markant fra hinanden. For lastbiler kan der derfor ikke sluttes på samme måde fra aldersfordelingen i bestanden til mærkeværksteders markedsandel af eftermarkedet. Er aktiviteten på værkstedet så størst, når lastbilerne er nye eller ældre? Som med al anden teknologi er behovet for reparationer for lastbiler større jo ældre bilerne er. Omvendt kører lastbilerne flest km. i starten af deres levetid, hvilket øger aktiviteten på værkstedet. Her antages, at det sidste forhold vægter tungest, hvorfor en større andel af yngre lastbiler i bestanden øger aktiviteten på værkstedet. Figuren nedenfor sammenligner aldersfordelingen i bestanden i 2010 i forhold til Det giver et billede af udviklingen på eftermarkedet generelt og specifikt for person- og varebiler et billede af potentialet for mærkeværksteder. Personbiler Med et stigende antal af nyregistrerede personbiler de seneste år har personbilsbestandens gennemsnitsalder været faldende fra 9,4 år i 2012 til 9,0 år i Medianen (50 % linjen) viser, at godt halvdelen af bilerne er under 6-7 år. Til sammenligning var medianen i 2010 for personbiler omkring otte til ni år.

18 December 2016/ 18 Hvis de seneste års udvikling fortsætter med et stigende antal nyregistrerede personbiler, vil medianen for personbilsbestanden højst sandsynlig rykke yderligere mod de yngre biler. Som beskrevet ovenfor kan det forventes at give en større markedsandel til mærkeværkstederne. Varebiler Varebilsbestanden adskiller sig fra personbilsbestanden ved at have en væsentlig større andel af biler i intervallet fra otte til ni år og år. Som også beskrevet i tidligere udgaver af Blitz er der blevet indregistreret væsentlig færre varebiler efter afgiftsomlægningen i 2007 ikke mindst til private. Det har fået gennemsnitsalderen på varebiler til at stige fra 7,2 år i 2010 til 8,6 år i Som beskrevet i afsnittet varebilsalget er 2016 det højeste niveau siden krisen for nyregistreringer af varebiler. Ved et fortsat højt niveau af nyregistrerede varebiler og i takt med at de ældre årgange vil gå ud af bestanden, må det forventes, at gennemsnitsalderen og medianen for varebiler vil falde. Lastbiler og Sættevognstrækkere Selv om lastbilsalget er steget de seneste år, er lastbilerne blevet ældre. For de to typer af lastbiler Danmarks Statistik opererer med: egentlige lastbiler og sættevognstrækkere er der samtidig stor forskel i alderen på bilerne. Medianen for lastbiler ligger ved de otte til ni årige biler i 2016, hvor den i 2010 var ved de fire til fem årige biler. Ligeledes er gennemsnitsalderen steget fra 8,2 år i 2010 til 10,2 år i Gennemsnitsalderen for sættevognstrækkere er på 4,9 år i 2016 og steget fra 4,2 år i Medianen ved sættevognstrækkere ligger ved de to til tre årige biler, som også var niveauet i For sættevognstrækkere efterlader det et forholdsvis uændret eftermarked, hvorimod eftermarkedet for lastbiler har ændret karakter mod ældre biler og dermed sandsynligvis en faldende aktivitet. 100% Person-, vare- og lastbilers aldersfordeling Opgjort som andele i pct. 75% 50% 25% 0% Personbiler Varebiler Lastbiler Sættevognstrækkere 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år år Over 15 år Kilde: Bilbranchen og Danmarks Statistik. Note: Bestand af køretøjer pr. 1. januar 2016 efter køretøjstype.

19 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i marts Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder