Opfølgningsseminar på Kystkonferencen i Helsingør d. 23. november 2009.

Transkript

1 Opfølgningsseminar på Kystkonferencen i Helsingør d. 23. november Influenca A s hergen satte sit præg på antallet af deltagere på opfølgningsvorkshoppen. Dog ikke mere end at hele 15 engagerede folk fra den danske kyst og havneverden mødte op i Helsingør til opfølgningsworkshoppen på Kystkonferencen for at: Konkretisere, hvordan vi udmønter tankerne og ideerne fra DKK09 Navn Firma Ida Brøker Dansk Hydraulisk Institut ibh@dhigroup.com Anne Rebsdorf Cowi A/S abre@cowi.dk Louise Grøndahl Energistyrelsen lgr@ens.dk Peter S. Lauridsen Rohde Nielsen psl@rohde-nielsen.dk Katrine Qvistgaard Hørsholm Kommune kaq@horsholm.dk Jørgen Gehl Frederikshavn Kommune joge@frederikshavn.dk Merete Binderup GEUS mb@geus.dk Finn Hansen Sønderborg Havn fhan@sonderborg.dk Marie-Louise Sune Anderson Gentofte Kommune mlsu@gentofte.dk Ole Christiansen Helsingør Kommune och11@helsingor.dk Hanne Askholm Larsen Gribskov kommune hasla@gribskov.dk Christian Helledie Cowi A/S cel@cowi.dk Dan Hasløv Hasløv & Kjærsgaard Ark. dbh@hogk.dk Carlo Sørensen Kystdirektoratet cas@kyst.dk Per Sørensen Kystdirektoratet pso@kyst.dk Dagens forløb: Dagen startede med en diskussion af emnerne bragt på bane på Dansk Kystkonference som værende de initiativer vedrørende klimatilpasning af de danske kyster og havne som skal iværksættes først. Emnerne var samlet i 3 hovedkategorier Værktøjer, metoder og Viden/kommunikation. Hvordan for vi disser emner ud over rampen, hvad skal vi starte med? Der var samtidig en diskussion af, at der sker meget i Danmark med hensyn til klimatilpasning, men det er svært at få et overblik over den viden som findes og genereres. Vi endte med at nedsætte 4 arbejdsgrupper med flg. fokuspunkter: Gruppe 1: Formidling/deling af viden. Gruppe 2: Kystbeskyttelse og kystteknik Gruppe 3: Dialog om planlægning af kystzonen mellem kommuner, borgere. Kystnatur, beskyttelse. Gruppe 4: kystsager, implementering af ICZM, forvaltningspraksis i Kystdirektoratet (KDI) de kommunale tilbagemeldinger, kampen mod ulovligheder.

2 Hver af grupperne arbejde med at diskutere konkrete opgaver indenfor deres fokuspunkter mhp. at få identificeret aktører og tovholdere i den videre proces. Det følgende er referater fra de enkelte arbejdsgrupper. Gruppe 1: Formidling/deling af viden. Deltagere Marie-Louise Sune Andersen, Gentofte Kommune Louise Grøndahl, Energistyrelsen Merete Binderup, GEUS Carlo Sørensen, Kystdirektoratet Spørgsmål: Hvor kan man søge penge til udvikling af ny viden og tilgængeliggørelse af eksisterende? Penge og Vidensdatabase Vedrørende videnformidling, diskuterede vi den viden, der allerede eksisterer, men som er fragmenteret og kun sjældent er lettilgængelig. For at gøre viden operationel, skal den samles, tilgængeliggøres og potentielle brugere skal gøres opmærksom på, at den allerede eksisterer. I stedet for at lave nye projekter, der har det med at blive meget store, fordi man gerne vil have det hele med, kunne en idé være at samle den eksisterende viden i form af en Kildedatabase. Kildedatabase kan have som et mål at gøre kommuner opmærksomme på de forhold: natur- såvel som kulturmæssige, der gør sig gældende for deres kyst og på forhold, der er tilfælles med nabokommuner. Dette kunne være en inddeling af DK s kyster i kystceller, til gavn for den langsigtede kystplanlægning. Et andet eksempel er publikationen: Kystlandskabet- Udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor Geologi, geomorfologi og kystdynamik, der udpeger og beskriver 99 områder hvor kystlinien har national interesse for geologien. Her bør myndighederne være særlig opmærksomme på de geologiske interesser i deres administration ( Der ligger endvidere en del information om kystudvikling, kystens tilstand, eksiserende kystbeskyttelse mv. for hele eller dele af landet, der kan tilgængeliggøres. Carlo (ansvar) og Merete samler noget af det eksisterende mhp overblik og senere projektbeskrivelse og rundsender inden jul til gruppen. En kort projektskitse skal dels danne overblik og dels medvirke, at der findes finansiering (intern og ekstern) til at gennemføre tiltag. Alle i gruppen tygger på at finde finansieringmuligheder. Carlo laver en første sondering ift. eksterne midler. Med baggrund i projektskitse inddrages relevante parter (BLST, KL m.fl.)

3 Gruppe 2: Kystbeskyttelse og kystteknik Finn Hansen, Sønderborg havn Peter S. Lauridsen, Rohde Nielsen Per Sørensen, Kystdirektoratet Erosionsbeskyttelse Sandfodring er løsningen på de erosionstruede kyster, hvoraf mange efterhånden er sandhungrende. I diskussionen blev de mest presserende udfordringer identificeret til at være: 1. Hvor får vi sandet fra (Aktion: rådgivere, entreprenører, KDI) 2. Materiel til sandfodring på indre kyster(aktion: entreprenører) 3. Design af sandfodring på indre kyster(aktion: rådgivere, KDI) 4. Demonstrationsprojekter Højvandsbeskyttelse Diger: 1. Design (Aktion: rådgivere, KDI) 2. Hvor fås materialet fra (Aktion: rådgivere, entreprenører) Andre: 1. Udvikle nye multifunktionelle løsninger(aktion: rådgivere, entreprenører) 2. Bruge eksisterende infrastruktur, især bygninger, men også veje. (Aktion: rådgivere, entreprenører) 3. Design (Aktion: rådgivere, KDI) Gruppe 3: Dialog om planlægning af kystzonen mellem kommuner, borgere. Kystnatur, beskyttelse. Anne Buhl Rebsdorf, COWI Dan B. Hasløv, Hasløv & Kjærsgaard Carsten Strøm, Helsingør Kommune Stats niveau Kystzonen og de problemer vi ser ind i med stigende vandspejl skal sættes på den politiske dagsorden. Der skal skabes synlighed og bevidsthed omkring konsekvenserne for samfund, kulturarv, natur osv. Hvis der skabes bevidsthed og dialog omkring problemerne, vil der efterhånden kanaliseres ressourcer til området, som det tidligere er sket indenfor miljøområdet. Der skal skabes en dialog om lovgrundlaget på kystområdet. Nu hvor vores forventninger til fremtiden er ændret i forhold til stigende vandspejl og dermed store konsekvenser for kystzonen, er det så nødvendigt og relevant at justere lovgivningen på området? Emner til diskussion: Lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om kystbeskyttelse og forhold til staten højhedsret.

4 Kommune niveau Der skal udarbejdes kommuneplaner, hvor problemer og mål i forhold til kysterne og i relation til klima fastlægges. Kystzonen er under pres fra både stigende havvandspejl, kraftigere nedbør og stigende grundvandsspejl og bliver også mere dynamisk. Forvaltningen i og omkring kystzonen er lovgivningsmæssigt delt op mellem stat og kommune. Det er derfor vigtigt at opprioriterer dialogen mellem stat og kommune, for at opnå de mest optimale helhedsløsninger. Her tænkes ikke kun på ejendomme, værdier, men også naturværdier, kulturværdier, rekreative værdier mv. Processen i VVM screening Der er flere eksempler på, at VVM-reglerne i kystzonen forvaltes forskelligt fra sag til sag. Der er derfor behov for en eksempelsamling / bedste praksis med vellykkede sager. Det vil være en slags vejledning for nye sager. Rådgivere kan bl.a. hjælpe med materiale om/beskrivelse af forskellige sager Der er brug for at have opstartsmøder ved nye kystbeskyttelsessager. Ved mødet skal KDI, kommune, rådgiver og ansøger være repræsenteret, så der sikres en god dialog om sagen og processen i sagen fra start. Mødet vil også sikre, at forvaltningen af de forskellige lovgivninger på området afpasses/koordineres. Det savnes at KDI forsat har en rådgivende rolle i opstarten af disse sager. Dialog om hvordan får vi ryddet op på kysterne Der er flere uklarheder inden for lovgivning og retspraksis på området. Bl.a. er der flere, der mener, at en grundejer får ret til sin ulovlige kystbeskyttelse, hvis den har eksisteret længe nok. Tilsvarende er der uklarhed om, hvad man har lov til at bygge på søterritoriet foran sin grund. Der er brug for at KDI eller Transportministeriet skaber klarhed omkring kystgrundejerens rettigheder, så der skabes en basis for fjernelse af ulovlig kystbeskyttelse. Et klarere grundlag mht. retlige forhold vil også understøtte et helt nødvendigt stærkere politisk engagement i kystsager. Eksempelvis kan der arbejdes frem mod at den godkendende myndighed med hensyn til kystbeskyttelse (og badebroer) også har påbudshjemmel til at kræve ulovlige anlæg lovliggjort enten ved en ansøgning eller ved at anlægget fysisk fjernes. Denne mulighed har kommunerne ikke i dag mht. badebroer (det har Transportministeriet). Tilsvarende indenfor kystbeskyttelse er det også Transportministeriet, som har påbudshjemmel til at kræve ulovlige anlæg lovliggjort. Gruppe 4: kystsager, implementering af ICZM, forvaltningspraksis i Kystdirektoratet (KDI) de kommunale tilbagemeldinger, kampen mod ulovligheder. Ida Brøker, DHI Katrine Quistgaard, Hørsholm Kommune Jørgen Gehl, Frederikshavn Kommune Hanne Askholm Larsen, Gribskov kommune Christian Helledie, Cowi

5 Overskrifterne for diskussionen i gruppe 4. var: Lov om Kystbeskyttelse bremser de gode projekter, da lovens sigte er kystsikring og ikke rekreative formål. Forvaltningspraksis i KDI efterlader huller i forhold til anden lovgivning som f.eks. Lov om Naturbeskyttelse, 22 om adgang. Bedre samspil med korresponderende lovgivning. Forslag om kortlægning af huller i loven kan afsløre behovet for revision af loven. De indre kyster på finansloven ikke kun de 200 km på den jyske vestkyst. KDI og KL kunne sætte sig sammen og udarbejde en strategi for hvordan man etablerer er formaliseret samarbejde mellem kommunerne og KDI om kystbeskyttelse og klimatilpasning. Vi har data nok til at udføre gode analyser. Det er en opgave for centralforvaltningen at skabe grundlaget for de værktøjer der skal til for at tage de rigtige valg. KDI har en opgave i at formidle de gode projekter. Implementering af ICZM er det ikke det vi gør allerede? Kampen mod de uhensigtsmæssige kystsikringsanlæg er vigtigere end kampen mod de allerede etablerede ulovlige anlæg. Det videre forløb: Der var et ønske om at fortsætte den gode proces blandt de fremmødte deltagere og mødes igen i marts/april for at sikre kontinuitet i processen. Kystdirektoratet er ansvarlig for at finde dato og sted. I skrivende stund vil jeg som referent gerne kaste et forslag på banen. Det er at lave et menupunkt under Kysttemaet på som skal hedde Tiltag. Under dette vil jeg (som redaktør) tilbyde at lave en oversigt over igangværende klimatilpasningstiltag, kontaktperson og link til tiltaget. Jeg vil håbe det kan medvirke til at øge kommunikationen og viden i kystdanmark. Tilbagemelding på forslaget ønskes, og gerne alternative forslag. Per Sørensen Kystdirektoratet pso@kyst.dk