Hungry Planet mellem køkken og klode

Transkript

1 9. maj 2011 Hungry Planet mellem køkken og klode Erfaringsopsamling fra Skoletjenesten Denne rapport indeholder en evaluering af Skoletjenesten, der var tilknyttet udstillingen Hungry Planet. Udstillingen blev vist i Bibliotekssalen i Rundetaarn i perioden 22. januar til 27. marts. I samme periode havde Rundetaarn gæster, hvoraf ca var børn. Indholdsfortegnelse Side 2 Side 5 Side 9 Side 12 Side Hungry Planet udstilling og skoletjeneste 2. Erfaringsopsamling mål og metode 3. Undervisernes egne erfaringer og konklusioner 4. Skoletjenesten på Hungry Planet bygger på fortællinger 5. Sammenfatning og konklusioner Side 19 Bilag A. Interview med underviserne, referat Side 24 Bilag B. Interview med Eva Norford, lærer i dansk som andetsprog, transskribering Side 32 Bilag C. Referat af korte interviewsamtaler med lærere og elever i udvalgte klasser, herunder noter fra observation af undervisningen og opsamlingen Side 43 Bilag D. Referat af møde Erfaringsopsamlingen vurdering Side 45 Bilag E. Opgaveark til de tre niveauer Side 47 Bilag F. Interviewguide elevinterview Side 48 Bilag G. Oversigt over skoler, der har deltaget i Skoletjenesten 1

2 1. Hungry Planet udstilling og skoletjeneste Udstillingen Hungry Planet mellem køkken og klode fandt sted i Bibliotekssalen i Rundetaarn i perioden 22. januar til 27. marts. I samme periode havde Rundetaarn gæster, hvoraf ca var børn. Rundetaarns personale vurderer erfaringsmæssigt, at de fleste besøgende i Rundetaarn også besøger den aktuelle udstilling i bibliotekssalen. Det, at der har været flere besøgende i perioden end i tilsvarende perioder foregående år, tyder på, at udstillingen har trukket egne besøgende. Målgruppen for udstillingen er meget bred, idet mad er et tema, der vedrører alle. Udstillingen fik besøg af en del familier, som havde et godt udgangspunkt for at tale om mad og kulturforskelle verden rundt. Skoletjenesten, der var tilknyttet udstillingen, modtog 42 klasser til rundvisning. Desuden besøgte et tilsvarende antal skoleklasser og en del familier med børn udstillingen på egen hånd. I alt 42 skoler besøgte skoletjenesten 7 skoler fra Indre By/ Christianshavn 15 skoler fra København S, V, N, Ø 9 skoler fra Valby/ Vanløse/ Brøndby/ Ishøj 11 skoler fra øvrige Sjælland Information og markedsføring af Skoletjenesten Skoletjenesten har været markedsdført uden annoncering. Rundvisningerne med Skoletjenesten var gratis. Der var almindelig entré til Rundetaarn på 5 kr. pr. barn under 16 år og 15 kr. for unge over 16 år. Alle Indre Bys Skoler og daginstitutioner fik personlig invitation til udstillingen med omdeling af plakat og der blev sendt et brev med folder om udstillingen samt information om skoletjenesten. Desuden har de øvrige Miljøpunkter i København haft mulighed for at invitere skolerne i deres område til at besøge udstillingen. Københavns Lærerforening har sendt information om udstillingen rundt til alle skoler i København og der har været information på Skoler fra både Nordsjælland og Vestsjælland har hørt om udstillingen gennem medierne eller fra børn, der har besøgt Rundetaarn med deres forældre. Fotobogen Hungry Planet Udstillingen Hungry Planet tager udgangspunkt i fotobogen Hungry Planet, der er udarbejdet af fotografen Peter Menzel og hans kone Faith D Aluisio. Peter Menzel og Faith D Aluisio har rejst rundt over hele kloden, hvor de har fotograferet familier med deres forbrug af mad i en uge. Hvert foto er ledsaget af en fortælling om familien samt af data for familiens fødevareforbrug opgjort i mængder. Samtidig er der demografiske data fra det land, familien bor i samt en række sammenlignelige data for eksempelvis, hvor mange mennesker der har sukkersyge, alkoholindtaget pr. person og antal af McDonalds i landet. Temaplancherne er ikke skrevet med børn som målgruppe. Derfor vil elever i yngre klasser end 9. klasse have brug for en indføring og præsentation af hvad fødevareproduktionsforhold, madkultur og forbrug betyder for klimaet og miljøet, hvis de skal kunne forstå de problemstillinger og løsningsmodeller, temaplancherne omhandler. 2

3 Udstillingen er opbygget af: Peter Menzels Familieportrætter: 34 plancher format 130 x 130 cm med fotostater af familier fotograferet sammen med deres madforbrug på en uge samt med landedata fra det land, familien kommer fra. Peter Menzels stemningsfotos: 14 stk. Temaplancher: 25 plancher om temaer, der knytter sig til madkultur, fødevarer og klima. Se bilag F. Danske familier: 9 plancher der fortæller historien om tre danske familier: - Familien Bø Christiensen, spiser overvejende økologisk - Familien Rylander Hansen, plukker meget vild mad, svampe og æbler mv. - Familien Al Awssi, som mikser en dansk og middelhavs madkultur Affald og Kompost: I tilknytning til plancherne om de danske familier har familierne opgjort, hvor meget mad de spiser på en uge, og der er opstillet to beholdere med den mængde affald og kompost, familien har produceret samme uge. Måltidet: To montrer med opstillinger af service fra forskellige kulturer: fra kongeligt porcelæn til plastikbestik og genbrugsservice. Jordkloden giver mad: En planche med jordkloden hængende over en rund træplade med en opstilling af levende grøntsager, frugter, korn, bønner og linser mv. Desuden anvendte underviserne disse materialer En planche med CO 2 pyramiden Opgaveark vedlagt i bilag D Tegninger af fødevarer, som eleverne i de små klasser kan gå rundt og finde på plancherne Frø af hokkaidogræskar, der er spiret til planter i potter i vindueskarmene i udstillingslokalet Nødder og mandler, eleverne kan smage på Skåle og glas med forskellige bønner og linser En kvist af rosmarin, som børnene kunne dufte til Flipover/ tavle Undervisningens tilrettelægning Underviserne på Skoletjenesten i Rundetaarn har udnyttet synergien i hinandens forskellige tilgange til undervisning og læring, og har tilrettelagt et forløb, der veksler mellem sanseoplevelser og mere faktabaseret undervisning - mellem udadvendte og indadvendte reflekterende aktiviteter. Underviserne var: Charlott Christensen, kunstner, støttekontaktperson for børn med særlige behov ved SFO en ved Lejre Skole arbejder blandt andet med at skabe fordybende læringsrum. Hanne Christensen, uddannet lærer, erfaring fra kommunalt miljøtilsynsarbejde. Linda Seegert, økonom, kommunikation, erfaring med at udarbejde undervisningsmateriale til EMU Materialet, der er anvendt i skoletjenesten, er udarbejdet løbende på baggrund af den første måneds undervisning, der har fungeret som et åbent værksted. Således er undervisningen udviklet og forbedret løbende. Skoletjenestens grundforløb Rundvisningen har i store træk haft det indhold, der er beskrevet nedenfor, tilpasset tre forskellige niveauer. Introduktion til udstillingen, 30 minutter Introduktion til udstillingens temaer og rundvisning med fortælling om tre familieportrætter. 3

4 Videre på besøg hos en af de danske familier og samtale om komposten. Underviserne lægger vægt på at matche situationen og de aktuelle samtaler med eleverne under rundvisningen. Med en kort rundvisning i temaplancherne er eleverne blevet orienteret om, hvor de kan finde hvilke informationer. Ved hver rundvisning er udvalgt to - tre temaplancher, der danner baggrund for dialog. Opgaver på egen hånd, 20 minutter Eleverne går rundt på egen hånd i grupper af tre elever. Se bilag D. I de små klasser kan opgaverne løses ud fra familieportrætplancherne. I de større klasser kan nogle af svarene findes på temaplancherne. Opsamling i gruppen, 30 minutter En opsamling med gruppen, hvor eleverne får mulighed for at aflevere svarene på opgaverne samt at drøfte væsentlige temaer omkring fødevarer og klima. Underviserne har imidlertid også lagt indslag ind i rundvisningen, der passede ind i den konkrete situation med klasserne. Eksempelvis har de sunget en børnesang med de helt små klasser. Og besøgende på udstillingen fra fjerne lande er spontant blevet indfanget for at fortælle historier om maden i de lande de kommer fra. Forløbet har fulgt nogle grundtemaer i alle klasser, der er blevet udvidet med større vægt på klima og miljø i de ældste klasser. Det har været vanskeligt at nå ovenstående forløb inden for den halvanden time, der var sat af. Temaer for indskolingen 0 te til 2. klasse Fokus er lagt på at fortæller om kredsløb, og hvordan maden gror i naturen. Hvad er mad? Hvorfor spiser vi mad, og hvad er sund mad? Hvordan gror maden i naturen? hvor kommer den fra? Naturen skal have mad for at lave mad. Hvordan skaber man balance? Undervisningen starter og slutter med samme fortælling: Hvad er mad? Hvor kommer maden fra? Hvad betyder forskellige levevilkår for adgangen til den mad vi spiser? Frøets fortælling bruges til at anskueliggøre kredsløbet. Underviserne viser spirerne i vinduet, der bliver til planter. Nogle er en uge gamle og en hokkaidogræskarplante har sat en blomst. Underviserne taler med eleverne om, hvad der skal til, for at frøet bliver til en plante. Under opsamlingen efter rundvisningen plantes afslutningsvist et frø i en urtepotte, og eleverne giver frøet vand. Eleverne får også fortællingen om komposten, og om ormene der er med til at omsætte organisk materiale til muld. Ved opsatsen med mad under jordklodeplanchen taler underviserne med eleverne om de forskellige fødevarer, tørrede bønner og ærter og korn samt mange forskellige grøntsager. Fortæller om at mennesker har brug for forskellige former for mad. At det er godt at spise varieret. Taler om hvorfor vi spiser mad. Og hvad det vil kunne sige at smage maden og nyde maden. I de små klasser hører eleverne ikke om ubalancer. 4

5 Ud fra planchen om vild mad taler underviserne med børnene om vild mad, der kommer direkte fra naturen. Ud fra planchen om Urban Farming taler underviserne med børnene om handlemuligheder. Hvordan man arbejder med at skaffe mad til byerne. Opgave: At gå rundt blandt udstillingens elementer for at tegne madvarer de godt kan lide og kan finde på familieplancherne. Temaer for eleverne i klasse: Som i de små klasser. Men her begynder også fortællingen om, hvad der skaber ubalance. Affald: Ved affaldsspanden hos de danske familier taler underviserne med eleverne om, hvilket affald, eksempelvis aluminium, det ikke er godt at smide i naturen, og at det er godt at indsamle affald til genbrug. Plancherne med CO 2 -pyramiden, emballage og transportplanchen indgår i en fortælling om CO 2 -fodaftrykket fra fødevarer. Opgaver: Ud fra familieplancherne: spørgsmål om hvilke familier der belaster miljøet mindst og mest. Temaer for eleverne i klasse: Som i de andre klasser. Udvider fortællingen med at tale om CO 2 ubalancen, som den industrielle æra har skabt. Hvad er kul? Og hvad betyder afbrænding af kulstof? Plancherne om CO 2 -fikserende landbrug med biochar, bæredygtigt landbrug og akvakultursystemer, indgår i fortællingen om bæredygtigt landbrug. Planchen om Urban Farming indgår og underviserne fortæller om de tiltag der findes i eksempelvis København for at modvirke CO 2 -belastningen. Træplantning at træer fikserer CO 2. Opgaver der involverer disse plancher: Transport, Emballage, CO 2 -pyramiden, Køkkenets Klimaråd, Stop spild af mad. 2. Erfaringsopsamling formål og metode Formål: Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om, hvordan Skoletjenesten på Hungry Planet udstillingen har været afviklet, og hvordan et besøg på udstillingen bliver oplevet af elever og lærere. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet af Helene Hjort Knudsen (jeg et i det følgende), der er arkitekt maa med forskningserfaring og desuden har en Master i Kommunikation fra RUC med speciale indenfor kvalitative målgruppeanalyser og interviewmetode. Jeg har anvendt denne form for receptionsanalyser baseret på kvalitative interview og fokusgrupper som led i mit arbejde som projektleder på større hjemmesideprojekter. Erfaringsopsamlingen er foretaget på baggrund af en kvalitativ analyse, som har taget udgangspunkt i observationer og interviewsamtaler. Den bygger på: - Interviews med de tre underviserne på skoletjenesten - Undervisningen samt opsamlingen med tre klasser er fulgt og observeret - Evalueringsskemaer til lærerne i de klasser, der blev fulgt, samt enkelte andre - Korte interviewsamtaler med lærerne i samme klasser - Korte fokusgruppeinterview på 15 minutter med elevgrupper af tre personer i samme klasser - Interview med lærer Eva Norford, underviser i dansk som andetsprog i Ishøj Observation af undervisningen og opsamlingen med klasserne Med henblik på at kunne vurdere læreres og elevers udsagn har jeg fulgt undervisningen i udvalgte klasser, der er indgået i undersøgelsen. Der er lagt vægt på at følge tre klasser, et enkelt forløb med små og et enkelt forløb med større børn. Udvælgelsen er sket uden anden form for systematik end, at det skulle passe ind i det øvrige arbejde. Følgende klasser blev fulgt: 5

6 Indskolingen: Skolefritidsordningen for børn mellem 6 8 år fulgt og observeret Mellemtrinnet: klassetrin: 5. klasse Amagerfælled Skole - interviewet 5. klasse Nyboder Skole interviewet 7. klasse Allerslev Skolen Lejre interviewet klasse Skolen på Islands Brygge; Elsebeth Fjord Pedersen, 8. marts 2011 (har blot fulgt rundvisningen) Evalueringsskemaer til lærerne Vi har udleveret et evalueringsskema til lærerne, der enten blev udfyldt på stedet, eller udleveret med frankeret svarkuvert og indsamlet efterfølgende. Den oprindelige tanke var at give læreren skemaet som baggrund for en snak ved udstillingen. Men i praksis var der flere klasser, der skulle hjem umiddelbart efter undervisningen, så de havde ikke det kvarter, der var behov for. Det betød, at læreren i nogle tilfælde fik skemaet inden den afrundende opsamling, som således ikke indgik i deres vurdering af forløbet. Evalueringsskemaer indeholder dels nogle få afkrydsninger, hvor lærerne kan angive, om de mener eleverne har fået nytte af rundvisningen. Det primære formål er imidlertid at indsamle lærernes egne kommentarer. Korte interviewsamtaler med underviserne i samme klasser Jeg har udført nogle korte interviewsamtaler med lærerne i de klasser, hvor jeg også har interviewet elevfokusgrupper. Formålet med interviewsamtalen har været at få lærerens umiddelbare vurdering af, om udstillingens tema og opsætning har været egnet til at indgå i undervisningen i klassen. Den tager således udgangspunkt i nogle få åbne spørgsmål: Hvad synes du om rundvisningen? og hvordan oplever du, at eleverne tager imod udstillingen? Af praktiske hensyn er samtalerne lagt i forbindelse med besøget i Rundetaarn og har således skullet holde sig indenfor minutter. Korte fokusgruppeinterview på minutter med elevgrupper af tre personer i samme klasser I de udvalgte klasser har jeg gennemført ultrakorte fokusgruppeinterviews med grupper af tre elever. I praksis viste det sig vanskeligt at nå et grundigt interview i forbindelse med rundvisningerne. De klasser, jeg fulgte, skulle hastigt tilbage til skolen umiddelbart efter opsamlingen. Sammensætningen af fokusgrupper på tre personer gør, at eleverne har mere mod til at sige deres egen mening. Styrkeforholdet mellem intervieweren og eleverne er en anelse mere ligeligt, og der er god kontakt med alle i gruppen. Interviewet har været semistruktureret med udgangspunkt i interviewskemaet i bilag F. Der er lagt vægt på åbne spørgsmål, der giver plads til elevernes egen formulering af oplevelsen: Hvad synes I om udstillingen? Fik I noget nyt at vide? Var der noget, I ikke vidste i forvejen? Og hvad har overrasket jer? Interviewet med elevgrupperne er sket inden opsamlingen. Det har betydning for svarene, idet der under opsamlingen bliver samlet nogle vigtige tråde omkring klima og miljøforholdene. 6

7 Fokusgruppeinterview med underviserne på skoletjenesten, Underviserne er Hanne Christensen, Charlott Christensen og Linda Seegert. Interviewet med underviserne på skoletjenesten afdækker det grundlag, underviserne har undervist ud fra og de pædagogiske virkemidler og metoder, de har anvendt. Underviserne har gjort egne observationer af, hvornår de har haft god kontakt med eleverne, hvornår der har været gode samtaler og hvornår elevernes koncentration er gledet væk fra undervisningen. Underviserne har dels beskrevet, hvilke tanker der ligger bag deres valg af metode for undervisningen og de emner, de har valgt ud. Desuden beskriver de deres observationer af eleverne. Der er små forskelle på undervisningen af de tre undervisere, men ved interviewet, var der enighed om, hvad der virker godt i undervisningen. Interview med lærer Eva Norford, lærer i dansk som andetsprog i Ishøj Lærer Eva Norford har haft særlig interesse for udstillingen, idet hun dels har brugt Peter Menzels fotos i Undervisningen, siden bogen udkom for fem år siden. Eva er lærer i dansk som andetsprog og har besøgt udstillingen med to forskellige klasser. Hun har tilrettelagt undervisningen med den næste klasse, der skulle på besøg, ud fra erfaringerne fra første besøg. Eva har foreslået Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at lave yderligere undervisningsmateriale på baggrund af udstillingen og de temaer, den berører. Interviewet med Eva Norford har haft til formål at afdække, hvordan Eva bruger materialet i sin undervisning. Desuden at høre hendes vurdering af, hvordan udstillingen egner sig for undervisningen i faget dansk samt i undervisningen af tosprogede elever. Analyse af interviews Metodisk baserer analysen sig på receptionsanalysen med udgangspunkt i Kim Schrøders model, der betragter flere læsninger af et medieindhold. Motivation Hvor motiverede er de unge, når de fortæller om udstillingen? Forståelse Hvordan forstår de unge indholdet af udstillingen umiddelbart og hvilke tanker sætter det i gang? Konstruktionsbevidsthed - Har de unge en kritisk bevidsthed overfor udstillingen eller går det lige ind? Holdning - Hvad er de unges holdning til det, de opfatter som udstillingens samlede position og til dens forskellige delelementer? Kim Schrøder arbejder også med to former for konsekvens: Anvendelse og Vurdering: Hvordan bruger modtageren medieindholdet i sin dagligdag og hvordan stemmer modtagerens læsning af udstillingen overens med samfundets dominerende diskurs her klimadiskursen. Jeg har lagt særlig vægt på at undersøge de unges motivation for at se udstillingen og deres umiddelbare forståelse af udstillingens temaer hvad er det, de hæfter sig ved? Det var ikke mit indtryk, at de unge gav udtryk for stor grad af konstruktionsbevidsthed de tog umiddelbart mediet for gode varer og gav udtryk for, at de opfattede det som meget troværdigt. Underviserne refererer, hvordan en Somalisk dreng opponerer mod billedernes syn på Afrika. Men ingen af de børn jeg interviewede stillede spørgsmålstegn ved det billede af virkeligheden, billederne viser. Ingen spurgte: Er det nu også en gennemsnitlig tysk familie, vi ser på det billede? Det er også min vurdering, at de elever, jeg talte med umiddelbart godtager samfundets gældende diskurser omkring klima og miljø, at det er noget skidt, at klimaet ikke har det så godt, og at det eksempelvis er skidt at smide mad ud. 7

8 De unges holdning er, at der er miljøproblemer, og at det er uretfærdigt, at der er så stor forskel på, hvad man kan spise i forskellige dele af verden. Om det fører til umiddelbar handling er usikkert, men det er tydeligt for underviserne, at de unge er meget glade for at høre om, hvad man kan gøre ved problemerne. Der giver tydeligt udtryk for et ønske om at ændre på situationen. Jeg har tilføjet læsningen Usability Er udstillingen let at gå til, og er plancherne enkle at forstå og sætte sig ind i? Her er min konklusion, som jeg beskriver nedenfor, at der netop er brug for en lærers indføring eller en skoletjeneste, hvis unge skal have det udbytte af udstillingens temaplancher. Undersøgelsens pålidelighed og gyldighed Jeg har tidligere interviewet børn og unge, og var under interviewet opmærksom på det forhold, at når jeg interviewer de unge, er jeg mor, som de selektivt indvier i deres liv [Kirsten Drotner, Medieetnografi, 1994]. Samtidig lagde interviewet sig ind i den undervisningssituation, de var midt i under skoletjenesten. Derfor forsøgte jeg så vidt muligt at undgå evalueringssituationen: Hvad synes I om udstillingen? men spurgte med åbne spørgsmål ind til, hvad de unge havde lagt mærke til på udstillingen og hvad der optog dem. Jeg var også opmærksom på, at det ikke skulle blive en form for overhøring, og valgte derfor at slutte interviewet, når jeg oplevede, at interviewsituationen var ved at bevæge sig derhen. Forskellige indfaldsvinkler hjælper til pålidelige resultater Undersøgelsen bærer præg af, at det har været vanskeligt at gennemføre længere interviews med elever og lærere. Jeg har lagt vægt på at knytte interviews til den umiddelbare oplevelse, og derfor er de lagt ind i forløbet ved besøget på skoletjenesten. Det har også betydet, at de interviewede elever ikke har deltaget i opsamlingen. Havde der været mere tid til interviewet, ville jeg have gjort mere ud at spørge ind til, elevernes forforståelse af kultur, miljøtemaerne og sundhedstemaet. Det er min vurdering på baggrund af erfaring fra tidligere undersøgelser, at interviewene når at afdække væsentlige forhold omkring elevernes læsninger af udstillingen. Ved at kombinere mange forskellige tilgange, observationer under undervisningen og opsamlingen, interview med både lærere, undervisere og elever, sker der en triangulering, som det er min vurdering fører til pålidelige resultater. Dokumentation af interviewmaterialet, referater og transskribering samt andres gennemlæsning, bidrager til en kritisk vurdering af analysen og konklusionerne. Den første analyse på baggrund af interview har været forelagt underviserne, og på den baggrund er der foretaget korrektioner og tilføjelser. Jeg lægger særlig vægt på interviewet med underviserne, hvor de samstemmende gør rede for en række af de observationer, der fører til de konklusioner, der er gjort i analysen. Således har interviewet med underviserne og lærerne dannet baggrund for den tematisering, der er gjort i materialet. Og på den baggrund har jeg set på, hvordan elevernes udtalelser forholder sig til disse temaer: Motivation, forståelse og konstruktionsbevidsthed. På baggrund af min erfaring fra andre undersøgelser vurderer jeg, at der med de forskellige tilgange til materialet og den metodetriangulering, der er foretaget, er tale om pålidelige og valide resultater. 8

9 3. Undervisernes egne erfaringer og konklusioner Nedenstående erfaringer og konklusioner er udledt på baggrund af interviewsamtalen med underviserne. Konklusionerne underbygges i det efterfølgende afsnit af den erfaringsopsamling, der er gjort på baggrund af de korte interviewsamtaler med lærere og elevgrupper. Eleverne skal have tid til at dvæle ved billederne og fortællingerne Peter Menzels fotos skaber umiddelbar interesse hos børnene, og det er vigtigt, at de har tid til selv at gå på opdagelse. Finde de familier, der stikker mest ud eller rummer den mest fascinerende fortælling. Underviserne oplevede, at eleverne gik på opdagelse på egen hånd, mens de førte gruppen fra nogle plancher til andre. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at sanse udstillingen. At sanse, føle, dufte, smage - alt hvad der skaber en stemning giver god grobund for læring. Der er nogle ting, man bedre husker med en duft. Derfor var det på et tidspunkt på tale at arbejde med dufte som en del af udstillingen. Og at lave mad fra forskellige kulturer, som de besøgende kunne smage på. Underviserne har arbejdet med at give sanseoplevelser med enkle midler. En rosmarinkvist der duftede, nødder at smage på og kompost at stikke hånden ned i. Charlott: Vi talte om, hvad der højnede smagssansen. Hvad er smag for noget? Bare det at lukke øjnene og tænke på mad, gør at mundvandet løber til. - Jeg tilbød en klasse nogle friske spirer, som jeg kaldte energitryllebønner, og de var helt vilde med dem. Underviserne peger på, at det kan være fint at udfolde det sanselige element på udstillingen i større omfang. Det kunne være ved at give børnene mulighed for at smage på nogle små proteinrige retter, eksempelvis hummus, der kan give dem et indtryk af, hvordan mad uden kød kan smage godt. Det er vigtigt at bruge fortællinger i formidlingen og udnytte de fortællingsmættede billeder Underviserne giver udtryk for, at de oplever, at det skaber det bedste grundlag for samtaler og dialog, når de bruger fortællinger, der sætter tal og facts ind i en sammenhæng. Peter Menzels fotos er fortællingsmættede og ved at tilknytte de personhistorier, der ligger bag portrætterne, får eleverne sat information om miljø ind i en sammenhæng, de kan relatere til. De hører om familier, der dyrker al deres mad selv, stillet overfor fortællingen om familien, der køber alt i et supermarked og familien, der får tildelt knappe rationer. Underviserne oplever, at eleverne i de små klasser bliver grebet af fortællingen om ormene i komposten og om planterne i vindueskarmen. Det gjorde sig også gældende i de klasser, denne undersøgelse har fulgt. I anskueliggørelsen af transportens CO 2 -emissioner har underviserne fortalt om den frosne reje, som er på en meget lang rejse til Kina for at blive pakket og genfrosset som løse rejer, inden den sendes til Danmark. Planchen om det bæredygtige dambrug rummer fortællingen om, hvornår naturen er i balance, og planchen om vild mad rummer fortællingen om naturens gavmildhed og om, hvor maden kommer fra. 9

10 Charlott: Vi gjorde regnormen til en tryllekunstner ved at fortælle om, hvordan den fordøjer maden og sender jord ud i den anden ende. Hanne: Vi fortalte, at hvis man lavede kompost ud af madaffaldet fra 100 familier i et år kunne det dække hele gulvet i Bibliotekssalen med et tykt lag jord. Underviserne har arbejdet med at følge fortællingerne og opgaverne op med åbne spørgsmål under samtalerne og ved opsamlingen, med det formål at skabe nogle læringscirkler. [Figur fra studieabc.dk] Åbne spørgsmål ansporer til en samtale med eleverne. Ved at stille åbne spørgsmål, som: Hvorfor spiser vi mad? og Hvad er sund mad? lægger underviserne op til eleverne om at danne egne forklaringer og indgå i en samtale og dialog. Det har betydning for læringen at der er tid til opsamling og dialog i rolige rammer Underviserne understreger opsamlingen som et vigtigt element i rundvisningerne, samtidig med at de påpeger, at det har været vanskeligt at nå en grundig opsamling under de korte forløb på halvanden time. Derfor anbefaler de mere tid til opsamling og dialogsamtaler i et lidt længere forløb på måske to undervisningstimer, der gerne må være opdelt med en pause. Det har også stor betydning for opsamlingen og samtalerne med gruppen, at der er ro i lokalet under rundvisningen. Det var et problem i Rundetaarn, at der ofte var meget larm fra andre besøgende og grupper, der så udstillingen på egen hånd. Opsamlingen er et rum, hvor eleverne får mulighed for at aflevere deres indtryk fra udstillingen. Og hvor underviserne kan hjælpe børnene til at slutte nogle læringscirkler. Således er der rum for en dialog, hvor børnene giver udtryk for, hvordan de danner mening. Der giver samtidig underviserne mulighed for at forsøge at mane nogle vrangforestillinger i jorden. Charlott: En lille pige sagde, at pandekager er usunde. Til det må vi sige: Nej det er de ikke. Det er kun i for store mængder, at ting bliver usunde. Når vi får for meget af noget og for lidt af noget andet. Under opsamlingen er det således vigtigt at have for øje, hvordan børnene skaber mening, når de får information om, at noget er skidt. Eksempelvis arbejder underviserne med at samle op på, at der ikke er noget galt med rejer i sig selv, men at der er noget galt med måden, de bliver produceret på. At der er fødevarer, som er usunde i store mængder, men som godt kan nydes med måde. Underviserne taler med børnene om at leve med nogle af de paradokser, der er i hverdagen. Optimalt kan dialogen være med til at give børnene håb om fremadrettet at kunne skabe nogle bedre måder at handle på. 10

11 Det ideelle forløb har en indbygget pause med optankning af mad og energi Som det fremgår ovenfor vil det være godt med et længere forløb på to undervisningstimer med en god pause. Der var nogle af klasserne der besøgte udstillingen omkring spisetid, hvor opsamlingen var præget af at det var vanskeligt at holde koncentrationen. Således må der gerne være mulighed for at give eleverne lidt mad, for eksempel en juice og et æble eller en sandwich. Måltidet er også en social begivenhed, og det er helt i orden at nyde maden Mad og måltider er meget andet end sundhed og ernæring. Måltidet er en social og kulturbærende begivenhed og Peter Menzels portrætter giver et godt afsæt for at tale om andet end sund mad. Underviserne skal blandt andet forholde sig til det problem, at mange unge har madneuroser eller et begyndende forkvaklet forhold til mad. Det er vigtigt at fortælle om maden på en måde, så eleverne ikke forbinder det at spise bestemte fødevarer med noget skamfuldt eller forbudt. Alt er godt med måde. Underviserne formidler et bredere sundhedsbegreb, der også medtænker, om fødevarerne er produceret på en sund måde. De taler med børnene om at nyde maden; spise mere varieret og mere grønt. Således er der større vægt på tilvalg, end fravalg. Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode eksempler på, hvad der kan gøres. Underviserne lægger vægt på at komme med henvisninger til, hvad man kan gøre og hvad eksempelvis Københavns Kommune gør, så eleverne ikke efterlades med en følelse af afmagt over for de problemer, særligt de ældre klasser bliver præsenteret for. De fortæller om de fem råd om bæredygtigt forbrug af fødevarer: Køb lokalt producerede fødevarer, økologisk, mindre emballage, mindre transport, mindre kød. Charlott: Vi stiller åbnende spørgsmål: Hvad forestiller I jer, man kan gøre ved det her? Det er spændende at lægge det ud: Hvad gør vi ved det? De kommer med mange løsninger f.eks. solfangere på alle tage Underviserne er enige om, at det kunne være spændende at gøre mere ud af at give eleverne mulighed for selv at tænke over fremtidsscenarier og handlemuligheder. I et rum, hvor eleverne kan aflevere deres indtryk og selv sætte ord på gode måder at gøre tingene på. Gode råd om skoletjenesten på udstillingen Underviserne har følgende input til andre, der vil lave skoletjeneste på Hungry Planet udstillingen: Skoletjenestens indhold: Et godt forløb er opbygget af: Introduktion, sanseforløb, opsamling, aflevering. Det er vigtigt at skabe en vekselvirkning mellem udadvendte og indadvendte reflekterende aktiviteter. Mellem et faktuelt rum og et mere sansebaseret rum. Der skal være ro i lokalet under rundvisningen Det ville være bedre med to lektioner af 2 x 45 minutter og en pause imellem. Det kan også fungere godt med en hel dag på udstillingen med en lang frokostpause Det kan være fint at have noget, eleverne kan dufte til, smage på og røre ved, men det fungerer også med ganske enkle midler, en rosmarinkvist eller en skål nødder. Den ideelle underviser har god viden om alle temaplancherne og kan bevæge sig mellem dem ud fra den dialog, der er med den aktuelle klasse, og ud fra elevernes forudsætninger. 11

12 Udstillingen må gerne starte i klasseværelset: Det fungerer godt, når læreren laver undervisning med klasserne før og efter besøget. Så udstillingen ikke står alene. Underviserne fra skoletjenesten kunne komme på besøg hos klassen inden rundvisningen. Man kunne vise et udvalg af billederne på et smartboard på skolerne. Det kan være godt at inddrage klassens lærere i rundvisningen, da de kender elevernes niveau. 4. Skoletjenesten på Hungry Planet bygger på fortællinger På baggrund af observationer og interview med lærere og elever har jeg afklaret en række forhold ved udstillingen og rundvisningen, der gør, at eleverne får en vigtig oplevelse og et godt afsæt for læring. Peter Menzels fotos griber børnene og skaber identifikation Udstillingen bygger på Peter Menzels fotos af familier og deres madforbrug på en uge. De lærere og elever, vi har talt med, giver udtryk for, at billederne er spændende og engagerende og skaber identifikation. De store fotos rummer fortællinger, som eleverne afkoder direkte, fordi de kan sammenligne med, hvad de selv spiser. Samtidig giver opgaverne eleverne en forståelse af nogle af de temaer, billederne også siger noget om. Her er det de forhold, de bedst kan relatere til egen dagligdag, der griber dem: slik, fastfood, (McDonalds mad er vel fastfood), emballage og affald, er emner de har berørt i skolens undervisning eller talt med forældrene om. Når man spørger eleverne, hvad der har gjort mest indtryk på dem, er det familiebillederne, de forholder sig til. Først og fremmest afkoder de den umiddelbare uretfærdighed, der ligger i, at der er familier, der må leve for under 100 kr. om dagen og nogle for kun 7 kr. om ugen. Eleverne fortæller, at de er blevet opmærksomme på, hvor forskelligt man spiser, og at nogle familier rundt om i verden lever på et eksistensminimum. De har sammenlignet deres eget indtag af fødevarer, særligt slik, cola og McDonalds mad med, hvad familierne på udstillingen spiser. Og de har god hukommelse for de familieportrætter, der skiller sig ud, som portrættet af familien fra Australien, der spiser meget kød. Lærer Eva Nordford: Jeg synes at udstillingen som sådan var smadderspændende og direkte appellerende med de der kæmpe store fotos, der mødte en, og den første væg bag ved jordklodeplakaten. Den var simpelthen indbydende, og det var så oplagt med de modstillinger, der var i de der billeder. Det kunne jeg også mærke på eleverne, at det var de fascinerede af. Eva Norford taler om plancherne med den tyske familie, familien fra Ecuador og familien fra flygtningelejren i Chad, som sammenstillede kontrasterne mellem, hvad familier spiser rundt om i verden. Det er de tre portrætter, underviserne går mest i dybden med at fortælle om. Eva Norford: Det er tre rigtigt gode historier. Og jeg syntes også det blev nærværende for børnene med familierne, at Hanne spurgte dem, hvilken familie de gerne ville på besøg hos og spise sammen med. Portrætterne rummer fortællinger om samfundsforhold og kulturforskelle Eva Norford, som er lærer i dansk som andetsprog, fortæller, at uanset hvilket fag, hun underviser i, trækker hun samfundsforståelsen ind i faget. Hun har brugt Peter Menzels fotos i undervisningen gennem flere år, netop fordi de rummer så mange kulturelle fortællinger om, hvordan man tilbereder mad, og hvad man spiser forskellige steder i verden. Portrætterne sætter spot på den etiske problemstilling omkring fordelingen af mad 12

13 i verden, som eleverne forholder sig til, fordi den gøres nærværende gennem konkrete familier og samtidig troværdig ved den kontekst, fortællingerne indgår i. - Det, at vi har forskellige levevilkår, forskellige steder i verden. At den måde, vi lever på i vores del af verden, har betydning for, hvilke levevilkår, der er i de dele af verden, vi køber ting fra. - Eva Norford:..i den der flygtningelejrhistorie, er der også den historie, at det kød, moderen kan få fat på. Det kan hun ikke opbevare på andre måder, end ved at tørre det. Det er også en rigtigt god ting at tale med eleverne om: Hvad gør vi i vores del af verden, og hvordan tilbereder vi maden. Det synes jeg også er samfundsfag, det der antropologiske. Hvordan man gør, og hvilke midler man har. I Ecuadorfamilien kan man jo se deres køkken, man kan se tilberedningen og ildstedet. Det synes jeg også er rigtigt godt, at man kan tale om, hvordan maden bliver tilberedt, og at alt hvad de spiser er råvarer. Der er ikke noget færdigmad. Karin Hamborg Rasmussen, lærer ved Amagerfælled Skole, understreger også samfundsperspektivet. HHK: Hvad synes du om udstillingen? - Karin Hamborg Rasmussen: Det er rigtigt godt. Udstillingen er en øjenåbner for børnene om de forskellige vilkår folk lever under. Noget man godt ved, men det er godt at se det. Mad vedrører os alle sammen. Det er noget, man kan relatere til. Familien og maden er en helt basal ting. Den etiske problemstilling, som billederne rejser ved at tydeliggøre forskellene mellem, hvad familier rundt i verden har til rådighed til madindkøb, har gjort indtryk på de elever, vi har talt med. Det første, eleverne bliver præsenteret for, er netop modsætningerne mellem de tre familier fra henholdsvis: Ecuador, Chad og Tyskland. Den tyske familie, repræsenterer børnenes egen dagligdag, familien fra Ecuador er tydeligvis fattige, men har masser af sund og frisk mad, og familien fra Chad har kun tørre sække med korn og et minimalt supplement af tørret grønt og kød. - Eva Norford: Der kom også nogle etiske ting op. Der var nogen af de unge mennesker, jeg havde med, der ikke ville være bekendt at tage mad fra de familier, der ikke havde ret meget, og hvor det var afmålt, hvad de spiste.. 5. klasse - Nyboder Skole, tre drenge: Intervieweren når knapt at indlede med at fortælle, at hun gerne vil høre, hvad de mener om udstillingen, før den ene dreng udbryder: - 2: Det er unfair! HHK: Hvad er unfair? - 2: at der er nogen der lever for så lidt! Det er synd. 7. klasse Allerslevskolen, tre drenge: HHK: Hvad vidste I ikke i forvejen? Hvad har overrasket jer? - M: Chad at de ikke har mad der. Jeg vidste ikke, at der er så stor forskel på, hvad man spiser i de forskellige lande. Unge og medier udstillingen opleves i en troværdig kontekst Udstillingen indgår i det kommunikationsmiljø, der omgiver eleverne i deres hverdag. Det involverer undervisningen i skolen, samtaler med forældrene, TV nyheder & film, ungdomsprogrammer, websider, og sociale medier som Facebook, MSN, Arto og Youtube. Nogle elever nævner problemstillinger, de er stødt på 13

14 igennem andre medier og som relaterer sig til udstillingen, eksempelvis Børnefondens slogan: Tag et barn i hånden og affaldsbilernes kampagneslogan: Tænk før du handler. Elevernes måde at referere til udstillingen på tyder på, at de oplever udstillingen som troværdig. Det kan hænge sammen med, at plancherne i modsætning til TV-medierne og webmedierne ikke er noget, der zapper. Plancherne får lov at stå så længe, som eleverne skal bruge for at tage historierne ind. Samtidig er de uddybet med statistik og informationer, som sammen med opgaverne lægger sig ind i en skolediskurs, som eleverne oplever som mere troværdig end TV og internetmedierne. Ifølge undersøgelsen Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 fra Medierådet for børn og unge er 66% af de 9-10-årige hver dag eller næsten hver dag på nettet, mens tallet er 90 % for de årige og 97% for de årige. De mest populære sociale medier er blandt de ældre: Facebook, som 73% af de unge har oprettet en profil på; og MSN, som 59% bruger. Blandt de yngste hitter Arto, hvor 41% har en profil. 5. klasse Amagerfælledskole: HHK: Hvad tænker I, når I har set den her udstilling. Hvad er det der overrasker jer, eller hvad tænker I over? - 1. pige: At de er så fattige. HHK: Hvad tænker I andre. Tænker du også det? - 2. pige: Jeg tænker. Jeg troede kun at det var i film, man var flygtning. HHK: Du troede ikke der var rigtige flygtninge. - Nej. Jeg er imponeret over, at man kan leve sådan lige på minimumsgrænsen. Så lidt mad og. 7. klasse Allerslevskolen: HHK: Var det noget, I ikke vidste, at der er nogen, der lever som flygtninge? - K: Man vidste det godt, men måske ikke hvor store forskelle der er. Man kan bedre sætte sig ind i det [red: når man ser billederne underforstået] Eleverne relaterer miljø og klima på udstillingen til, hvad de ellers hører om De temaer eleverne hæfter sig ved omkring miljø og klima relaterer sig til, hvad de har hørt om i andre sammenhænge, i undervisningen, ved virksomhedsbesøg og i samtaler med forældrene. Det virker som om, at eleverne har lettere ved at forholde til affaldstemaet og det, at der er forskel på, hvor meget emballage og affald, man producerer i rige og fattige lande, end det mere abstrakte tema: CO 2 - belastning og klima. Måske handler det også om, at affaldstemaet på udstillingen er til at tage og føle på. Der står en beholder med affald og en med kompost ved hver af de danske familier, og underviserne taler om, at der kan være et problem med at skaffe sig af med affaldet. Eleverne får vist sammenstillingen mellem den uindpakkede mad, der ligger som råvarer på bordet i Ecuador, og den mad, der ligger på bordet, hos den tyske familie ved siden af, hvoraf en stor del af maden er emballeret, og de ser på tallerkener og krus af genbrugsmaterialer. Emballage og affald er et tema, eleverne i de tre fokusgrupper alle nævner og relaterer til, hvad de har hørt andre steder, mens de ikke knytter mange kommentarer til CO 2 -problemet. Madskolen Amagerfælled Skole har drøftet affald og genbrug og har blandt andet været på besøg på en genbrugsstation og på Naturskolen på Vestamager, hvor de har hørt om kompost. Karin Hamborg, lærer ved Amagerfælled Skole: - Vi har arbejdet med affald. Derfor er det også godt at se komposten. - Miljøet Hun [red: Hanne] er god til at gå rundt og fortælle. Det er noget, vi hele tiden har med i undervisningen. Jeg tror på, at jo mere man samler op på det og reflekterer over det, jo mere tænker 14

15 man over det. Det har været oplagt at arbejde med miljø i faget natur-teknik. Vi tager nogle ting ind i dansk og så følger vi op i natur-teknik. 6. klasse Amagerfælled Skole: Hvad med miljø. Fik I noget at vide om mad og miljø? - 1: Ja det der mad, der tænkte jeg lidt over hvorfor man køber så meget når man ikke ved om man kan spise det. - 1: Jeg tænker meget over, hvad man køber, der er overflødigt. - 2: De der affaldscontainere. Der står der: Tænk før du handler. Tænk før du laver maden. Tænk før du smider ud. Står der det på skraldebilerne, tænk før du køber? - 2:Ja eller handler. 5. klasse Nyboder Skole: Hvad gik opgaverne ud på? - Vi skulle se på, hvad de (red: familierne) spiser - Vi talte om, hvad vi selv spiser - Når man smider mad ud, gør det noget ved klimaet. Hannes opsamling med Allerslev Skole: Var der noget, I syntes er mærkeligt? - At de spiste så meget emballeret mad i USA, og at danskerne også spiser så meget mad med emballage. Hannes opsamling med Amagerfælled Skole: Hvilken familie belaster miljøet mest? - De familier, hvor det meste er pakket ind i plastik og metal. Det belaster miljøet. Ingen nævner spontant CO 2 under de to opsamlinger ovenfor. Under interviewet fortæller N fra Allerslev Skole, at han synes, det er spændende, at træerne holder CO 2 tilbage. Hanne spørger ind til, hvorfor kød belaster miljøet med CO 2 og får et præcist svar fra den gruppe, der har haft spørgsmålet. At køerne bøvser methangas og prutter lattergas. Ud over affald bliver forskellige landes miljøbelastning koblet til hvor mange penge, de bruger på mad. Når underviseren spørger: Hvilke lande belaster miljøet mindst, svarer børnene ved at nævne nogle af de fattige lande og hvilket beløb, de bruger på mad. De skaber en kobling mellem økonomi, forbrug, emballage og miljøbelastning. Nogle nævner, at der er et mindre forbrug af kød i de fattige lande. Under opsamlingerne sker der en tæt kobling mellem økonomi og miljøbelastning, der måske hænger sammen med, at underviserne stiller som hovedopgave at finde familier, der bruger mindre end 500 kr. på mad, henholdsvis mere end 1500 kr. på mad og derefter som underopgave at undersøge hvad familierne spiser, miljøbelastning mv. Der er bl.a. den sammenhæng, at jo rigere lande, jo mere emballage, jo mere forarbejdede varer og jo længere transportveje, og nogle af eleverne laver den kobling til forarbejdning og emballage. Nogle elever laver koblingen til kødforbrug og mad fra Mac-Donalds der også indgår som spørgsmål på det udleverede opgaveark. Det har sandsynligvis nogen betydning for elevernes koblinger, hvilke koblinger der er gjort i opgavearket. Udstillingen sætter sundhed ind i en bredere sammenhæng Underviserne har besluttet, at fordi madneuroser blandt børn er et problem, vil de ikke lægge for stort et fokus på usund mad under rundvisningen. De giver udtryk for, at de syntes børnene møder udstillingen med et (for) stort fokus på sundhed og med en lidt for unuanceret forståelse af sundhedsbegrebet. Dels oplever de, at børnene har et meget stærkt blik for, om familierne ser sunde ud. De hæfter sig ved, om der er slik og 15

16 pizzaer og andre usunde ting på bordene, og dels har de et ensidigt fokus på, at sukker og slik er usundt, men en mindre afklaret viden om, hvad der omvendt er sundt at spise. Underviserne har som det også fremgår i afsnittet ovenfor lagt vægt på at tale med eleverne om, at sundhed er andet og mere end et spørgsmål om, at der er sukker og fedt. Det handler også om, at maden er dyrket sundt. De taler med børnene om forarbejdet mad og om at spise varieret. - Hanne: De læser sundhed ud af billederne og taler om, at man kan se, om folk ser sunde eller usunde ud. - Vi hører børnene sige: Hold da op, så meget de spiser og drikker. Jo mindre de er, jo mere lægger de mærke til, om familierne på billederne ser sure eller glade ud. 5. klasse Nyboder Skole: HHK: Tænker I på, hvad I bruger? - 1) Grøntsager, hvad der er sundt? - 3) Noget er usundt. Klamt med USA, usund junkfood. De fattige spiser mere sundt. De spiser fisk og grøntsager og lidt kød. - 2) Kan ikke forstå, at de ikke er mere tykke (dem, der spiser usundt) Interviewet med de tre elever fra Amagerfælled Skole viser, at de har en ret nuanceret forståelse af mad og hvad sundhed er, antageligvis fordi de kommer fra en madskole, hvor eleverne har været involveret i madlavningen og har fået noget at vide om at spise varieret og at lave mad uden for mange tilsætningsstoffer. De forbinder også det, at der er et rart miljø omkring måltidet, med sundhed. Og de har en forståelse af, at nogle ting kan være usunde i store mængder, men at det er OK i små mængder. Eva Norford fortæller, at hun drøfter et udvidet sundhedsbegreb med børnene, hvor sundhed også handler om at spise mad, der er produceret på en bæredygtig måde. Så sundhed også er, hvad der er sundt for kloden. Hun nævner også, at hun vil tale med børnene om, hvordan man får mest sundhed for pengene. - Eva Norford: Måske bruger vi mange penge på mad, som vi kalder mad, men som i virkeligheden er slik og chips. Og den der opdeling der er på plancherne med den måde, man ser på fødevarer. Jeg kan ikke se, hvordan man på nogen bedre måde kan snakke med dem om: Hvilke grundnæringsstoffer skal vi have vi skal have proteiner og fedt og kulhydrater og.. Undervisning med spisebordet som læringsrum Eva Norford taler om, hvordan hun og hendes kolleger, der er lærere i dansk som andetsprog, bruger spisebordet som læringsrum. De giver eksempelvis eleverne den opgave at tale med deres familie om, hvordan de dyrker mad i deres hjemlande. Hvordan der er forskel på, hvad man spiser i byen og på landet. Og hvordan de har ændret madkultur efter at være flyttet til Danmark, hvor en større del af maden købes i et indkøbscenter. - Eva Norford: Vi, der er lærere i dansk som andetsprog, har et motto som passer rigtigt godt til denne her udstilling: Vi siger, at den allervigtigste læring, der foregår for et tosproget barn, sker ved spisebordet. - Men det er ikke udelukkende på grund af den mad, vi spiser. Det er fordi, der ligger sådan en kulturtænkning, at når vi snakker over spisebordet, så snakker vi ikke kun om den mad, vi spiser. Vi snakker om hele vores liv. Så hvis det er, at der skal sættes ord på den primære socialiseringsenhed, så skal man snakke om det, der sker i skolen, og det der sker i verden, samtidig med at man spiser dagens vigtigste måltid sammen. 16

17 Også de øvrige lærere, jeg har talt med, fortæller, at mad er et godt emne som udgangspunkt for samtaler om andre emner som sundhed, samfundsforhold og klima, fordi det er noget, eleverne kan forholde sig til. Mad har de tilfælles med alle andre. Børn og voksne med blandet kulturbaggrund finder deres hjemland Udstillingen har været besøgt at både sprogskoler og af skoler med en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Det, at mange af eleverne kan finde plancher med familier fra deres egne hjemlande, sætter mange diskussioner i gang. Lærerne og underviserne taler med børnene om, hvordan man spiser i byen og på landet. Og de taler om, hvordan det børnene spiser har ændret sig, efter at de er flyttet til Danmark. Under samtalen får børnene fokus på nogle af de kvaliteter, der er i de lande, de kommer fra, hvor man spiser mere oprindeligt, mere lokalt og færre industrielt forarbejdede fødevarer. Hanne: For børn med anden kulturbaggrund betyder det noget, om de kan finde deres eget land. Underviserne taler med kvinderne om, hvordan de laver mad i deres hjemlande. De kan eksempelvis fortælle om, hvordan man laver oliven på den oprindelige måde. En elev med somalisk kulturbaggrund var dog ikke tilfreds med at billederne fra Afrika er billeder af folk, der ikke kan klare sig selv. Han syntes, det gav et skævt billede af kontinentet. Hanne: Jeg havde en SoSu-klasse, hvor en af eleverne var meget pikeret over, at billederne fra Afrika alle var af fattige familier. Der er nogle, der er meget rige i Afrika, og der er storbyer og veludstyrede boliger. Evaluering fra Sprogcenter Hellerup: Det er en supergod udstilling for vores sprogskolekursister. De kan kun lidt dansk nu, men på grund af de meget udtryksfulde fotografier og informationerne i statistikken, har de forstået meget. De synes det er en god udstilling, både på grund af det genkendelige fra deres egne lande og kulturer og på grund af de nye informationer om lande, de ikke kender så godt, for eksempel Grønland og Darfur. Hvilket niveau og hvilke klassetrin egner udstillingen sig for? Foruden de tre klasser på mellemtrinnet, har jeg fulgt et fritidshjem med børn mellem 5 og 7 år samt en 9. klasse. Både de lærere, jeg har talt med, og underviserne vurderer, at elever på alle klassetrin, fra børnehaveklasse til gymnasieniveau og på voksenuddannelserne kan få stor glæde af et besøg på udstillingen. Udstillingen er velegnet til temaer på tværs af flere fag og kan indgå i alle fag, dansk, matematik, samfundsfag, geografi og natur-teknik. Eva Norford har eksempelvis brugt udstillingens tekster som baggrund for arbejde med tekstforståelse i faget dansk og en matematiklærer tog udgangspunkt i statistikplanchen og de mange data på plancherne. Temaplancherne har et lixtal, der gør at børn selv op i 8. klasse har vanskeligt ved at læse og forstå teksterne uden forklaring eller et opfølgende arbejde på klassen. En række af temaplancherne indeholder imidlertid mange billeder og fortællinger, som en underviser kan udfolde for også yngre elever. Opleves udstillingen på egen hånd, forudsætter en god forståelse af temaplancherne, at eleverne er på 9. klasses niveau eller gymnasieniveau. Ellers vil forståelsen forudsætte, at eleverne guides af en rundviser eller en lærer, der har sat sig ind i stoffet. 17

18 Sammenfattende kan det konkluderes, at udstillingen skal formidles, hvis børn skal have en dybere forståelse af de indholdslag, der ligger i temaplancherne. Den umiddelbare fascination af billederne aftager efter et kvarters tid, kunne jeg forstå af en samtale med drengene i en 8. klasse, der var på besøg på egen hånd. De syntes familieportrætterne var interessante, men ville gerne have haft en rundvisning og en bedre introduktion til udstillingen. De sad og kedede sig i en stor gruppe, mens læreren sad i den anden ende af lokalet og gav deres mere ihærdige klassekammerater opgaver, som de løste på egen hånd. 5. Sammenfatning på baggrund af interviews og samtaler Det er vigtigt at holde sig for øje, at udstillingen ikke står alene, men lægger sig ind i den kontekst, der skabes af de læringsrum og kommunikationsmiljøer, eleverne ellers befinder sig i. Således lægger udstillingens klima- og miljøbudskab sig ind i den undervisning og de møder, eleverne ellers har haft med temaet. Både underviserne på Skoletjenesten og de lærere, vi har talt med, giver udtryk for, at det er godt, når besøget på udstillingen kobles med undervisning på klassen. I flere klasser har flere lærere slået sig sammen om at tilrettelægge undervisning på tværs af flere fag og et forløb af timer. Det har også fungeret rigtigt godt, når underviserne har besøgt klassen med en introduktion inden rundvisningen på udstillingen. Peter Menzels familieportrætter griber eleverne og skaber identifikation. Eleverne går uopfordret på opdagelse og drøfter billederne med deres kammerater. Det er dog også tydeligt, at en introduktion til udstillingen og de fortællinger, der knytter sig til både portrætter og miljøsammenhængene, giver eleverne et bedre grundlag for at få læring og udbytte af at besøge udstillingen. Mad vedrører alle og er et godt udgangspunkt for samtaler om sundhed, samfundsforhold og klima. Det er noget alle børn kan relatere til, og måltidet ved spisebordet er ifølge lærerne et godt læringsrum. Særligt for børn med dansk som andetsprog giver udstillingen mulighed for at drøfte oprindelseslandets madkultur og måder at producere maden på. Portrætterne indeholder fortællinger om samfundsforhold og kulturforskelle, som eleverne hurtigt afkoder og forholder sig til. Det at billederne fremstår i et roligt rum uden flimmer og overlap fra andre medier og i en skolesituation/ skolediskurs, gør at udstillingens budskaber af eleverne opleves som troværdige. Sundhedsbegrebet kan sættes under lup i forbindelse med en rundvisning, hvor lærerne kan drøfte med eleverne, hvordan sundhed også omhandler en sund måde at producere maden på. Eleverne afkoder sundt og usundt ud af billederne, og det giver baggrund for at nuancere deres oplevelse af, hvad sundhed er. Underviserne har haft følgende udgangspunkt for deres undervisning: De har forsøgt at formidle et bredere og mere nuanceret sundhedsbegreb De har arbejdet med at sætte måltidet og madkulturen ind i en social kontekst De har valgt at formidle den vinkel på miljøproblemerne, at kloden skal finde en balance De har forsøgt at give nogle gode eksempler på, hvad der kan gøres ved problemerne Undervisernes råd til skoletjenesten Eleverne skal have tid til at dvæle ved billederne og fortællingerne Det er vigtigt at bruge fortællinger i formidlingen Det har stor betydning for læringen, at der er god tid til opfølgning og samtaler Der skal være ro i lokalet under rundvisningen Det vil fungere bedre med en rundvisning på 2 x 45 minutter med en indlagt pause Det kan være godt at inddrage klassens lærere i rundvisningen, da de kender elevernes niveau Det kan være fint at have noget, eleverne kan dufte til, smage på og røre ved, men det fungerer også med ganske enkle midler, en rosmarinkvist eller en skål nødder 18

19 Bilag A. 25. marts Interview med underviserne på skoletjenesten Underviserne er: Hanne Christensen, Charlott og Linda Seegert Interview og referat Helene Hjort Knudsen. Referat af interviewsamtale fra noter alene. Der findes også en lydoptagelse Hvad fungerer godt ved udstillingen, når den skal indgå i skoletjenesten? Hanne: Det, der fungerer godt, er, at udstillingen er visuel, åbnende og inspirerende. Man kan sammenligne sig med andre familier, og man kan finde familier i samme situation som sig selv. Vi hører børnene sige: Hold da op, så meget de spiser eller drikker. Jo mindre de er, jo mere lægger de mærke til, om familierne på billederne ser sure eller glade ud. Linda: De bliver nysgerrige og er svære at slæbe videre. Motivationen kommer af sig selv. Og vi kan allerede tale om miljø fra starten ved familieplancherne. Taler om transporten og om affaldet. Sådan har rundvisningen været Hanne: Først viser jeg de tre familiefotos af familierne fra Ecuador, Chad og Tyskland. Billederne hænger ved siden af hinanden. Jeg fortæller historien om familierne renset for miljøtemaer. Der er så meget de skal forholde sig til, så jeg venter med at tale om miljøet. De skal have lov at få oplevelsen af udstillingen først. Den kulturelle vinkel. Det er det, jeg synes fungerer bedst. Hanne: Miljø er ikke det helt hotte emne. Jeg synes ikke, de skal have miljøopgaver. Det, der fungerer bedst, er at tage det under den opsamlende snak. Og under snakken, når vi går rundt til nogle af miljøplancherne. Linda: Det gør ondt at slæbe dem rundt til for mange plancher. Tiden begrænser, hvad man kan komme ind på. Udstillingen i sig selv er så overvældende. Det må gerne have lov at bundfælde sig. Linda: En 7. klasse lavede besøget i Rundetaarn som et dagsarrangement. Midt på dagen gik de ud og spiste frokost. Hvordan har I tilpasset jer de forskellige niveauer? Der er noget helt praktisk omkring det at have borde, remedier og et undervisningslokale. Og at lave materiale til mange niveauer. Vi har lavet materiale til tre niveauer, men i virkeligheden burde der være materiale til mange flere og det burde matche fagene. En enkelt rundviser kan ikke håndtere alle fag. Hanne: Lixtallet på plancherne er alt for højt for eleverne fra 8. klasse og ned. Det egner sig til 9. klasse og gymnasium. Linda: Der er nogle plancher, de slet ikke kan læse. De står med ryggen til og bliver helt blanke i øjnene. De plancher der fungerer godt er: Madspild, Transport, Emballage, CO 2 Pyramiden, Vild Mad og Urban Farming planchen. De øvrige plancher brugte jeg ikke til spørgsmål. 19

20 Hanne: CO 2 absorberende landbrug, Kød og klima, Ny Nordisk Hverdagsmad og Det Økologiske Fodaftryk er plancher, hvor du skal have specialinteresse. De er vanskelige at stille spørgsmål til, når eleverne er fra 8. klasse og ned. Det gælder også sprogskoler, kokkeskoler og sosuskoler. Det er didaktisk. Det fungerer godt, at lærerne stiller spørgsmål undervejs. De ved, hvad eleverne kan og ved. Linda: Det kan være godt at stille spørgsmål: Hvad ved I om CO 2? Hanne: Nogle gange tænker jeg: Gad vide, hvor meget de ved om miljø? Jeg har ikke lyst til at bruge ord og begreber, de ikke ved, hvad er. Hanne: Og jeg tænker over: Hvordan fungerer undervisningen? Danner den helheder? Danner den mening? Hanne: Vi arbejder med at skabe en samlet fortælling. Eleverne fra 0 e til 2. klasse får ikke noget at vide om CO 2 og affald. Vi taler med dem om: Hvor kommer maden fra? Hvordan skaber man balance? Naturen skal også have mad for at lave mad. Hvad bruger vi mad til? Vi taler om sundheden og om det kulturelle. Fortæller frøets fortælling. Viser spirerne i vinduet, der bliver til planter. Nogle er en uge gamle og nogle er så gamle at de har sat en blomst (hokkaidogræskar). Vi ender med at plante et frø i en potte og give det vand. Vi taler om: Hvad skal der til, for at det bliver til en plante? De der planter er ved at spire. De små hører ikke om ubalancer! klasse: Vi taler om det samme som i de små klasser. Men vi fortæller også om, hvad der skaber ubalance. Ud fra affaldsspanden ved de danske familier taler vi om, at aluminium ikke er godt at smide i naturen. At det er godt at indsamle affald til genbrug. Taler om maden der er fremvist på udstillingen (red: der ligger tørrede bønner, ærter og korn samt mange forskellige grøntsager) Taler om, at vi har brug for meget forskellig mad. Og taler om, hvorfor vi spiser mad klasse: Her taler vi om den CO 2 ubalance, som den industrielle æra har skabt. Hvad er kul? Og hvad betyder afbrænding af kulstof? Vi taler med alle klasser om at spise vild mad, og om at det kommer fra naturen. Hvilke tanker sætter det i gang hos børnene? Hanne: Det er usundt, at der er så mange af eleverne, der går op i, om maden er sund eller usund. Det er noget der går igen. De taler om færdigmad og forarbejdet mad og siger, at det er usundt. De læser sundhed ud af billederne. Taler om at man kan se, at folk ser sunde eller usunde ud. Vi taler om, at sundhed er andet og mere end et spørgsmål om, at der er sukker og fedt. Det handler også om, at maden er dyrket sundt. I forhold til miljøbelastningen taler vi om, at når vi kommer til penge, går det både ud over vores egen sundhed og naturens. Dem der bruger flest penge på mad, spiser også mest forarbejdet mad. 20