Tlf Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø ARBEJDSPLAN

Transkript

1 Tlf ARBEJDSPLAN 2010 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø ARBEJDSPLAN 2010 DANMARKS STATISTIK

2

3 Arbejdsplan 2010

4 Arbejdsplan 2010 Udsendt januar 2010 Oplag 1000 Trykt hos Rosendahls Fihl Jensen Trykt udgave: ISBN ISSN Netudgave: ISBN ISSN Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post Publikationen er også tilgængelig fra: Foto på omslag: Morten Rasmussen/Scanpix

5 Forord Arbejdsplanen giver en samlet oversigt over arbejdet og planlagte nye aktiviteter i Danmarks Statistik i Tilrettelæggelsen af arbejdet sker inden for retningslinjerne i Strategi Arbejdsplan 2010 har været drøftet på møder i de rådgivende udvalg og er vedtaget af Danmarks Statistiks Styrelse 9. december I arbejdsplanen beskrives de økonomiske rammebetingelser, herunder en sammenligning med andre lande. Yderligere gives en beskrivelse af planlagte nye statistikker, det statistiske samarbejde i EU, arbejdet med at gennemføre administrative lettelser samt den omfattende indtægtsdækkede virksomhed. I tilknytning til arbejdsplanen udarbejdes en særskilt elektronisk publikation om statistikprogrammet, hvor man kan finde oplysninger om de enkelte statistikker. Publikationen kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside. Det er mit håb, at arbejdsplanen imødekommer behovet for på en overskuelig måde at orientere sig om Danmarks Statistiks aktiviteter og udfordringer i det kommende år. Jan Plovsing Rigsstatistiker

6 Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik og indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Ved Lov om Danmarks Statistik er institutionen sikret uafhængighed i faglige spørgsmål. Økonomi- og erhvervsministeren har det overordnede ansvar for budget- og personaleforhold. Danmarks Statistik ledes af en styrelse på syv personer, hvor rigsstatistikeren er formand. I arbejdsplanen fastlægger Styrelsen næste års statistikprogram inden for de lovgivningsmæssige rammer og den givne bevilling. Resultaterne af de statistiske opgørelser offentliggøres på Danmarks Statistiks hjemmeside i Nyt fra Danmarks Statistik og mere detaljeret i Danmarks Statistikbank samt i en række publikationer. Formidlingen af resultater sker med opretholdelse af anonymitet for de personer og virksomheder, som indgår i statistikken. Danmarks Statistiks Bibliotek er hovedfagbibliotek i Danmark for beskrivende statistik. Biblioteket er åbent for offentligheden og tilbyder udlån og statistisk informationssøgning. Styrelsens medlemmer: Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) Direktør Hans Ejvind Hansen (næstformand) Afdelingschef i Dansk Byggeri Vibeke Gaardsholt Viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard Adm. direktør i KL Peter Gorm Hansen Professor ved Københavns Universitet Elsebeth Lynge Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen Kontorchef Kim Voldby Pedersen er Styrelsens sekretær. 4

7 Indhold Kapitel side 1. Indledning De økonomiske rammer Statistik og formidling Ny EU-lovgivning Administrative lettelser Indtægtsdækket virksomhed Tværgående aktiviteter Bilag: 1. Økonomi og personale Nye EU-retsakter på statistikområdet Planlagte udgivelser i Årsværk fordelt på emner i Finansiering af statistikprogrammet Obligatoriske indberetninger fra erhvervslivet Udvalg med ekstern deltagelse Lov om Danmarks Statistik Chefer og konsulenter 1. januar Danmarks Statistiks organisation 1. januar

8

9 1. Indledning Lovgivning og økonomi I henhold til loven er Danmarks Statistik den centrale myndighed for den danske statistik og en fagligt selvstændig institution. For at sikre, at det fremover kan gøres obligatorisk dels at indberette digitalt til visse statistikker, dels at kommunikere digitalt med virksomheder, ventes lov om Danmarks Statistik tilpasset i folketingsåret 2009/10. De økonomiske rammer for arbejdet bliver fastlagt dels i den årlige bevilling på finansloven, dels ved indtægter fra finansieringsbidrag og indtægtsdækket virksomhed. Strategi Inden for de økonomiske rammer er Danmarks Statistiks strategi udgangspunktet for udarbejdelsen af arbejdsplanen. Styrelsen for Danmarks Statistik har i juni 2009 besluttet en ny strategi for Danmarks Statistiks udvikling, Strategi Strategien lægger vægt på inddragelse af brugerne og dataleverandørerne i arbejdet i Danmarks Statistik i de kommende år. Adfærdskodeks for europæiske statistikker Ny forordning om europæiske statistikker Tilrettelæggelsen af arbejdet er samtidig forankret i retningslinjerne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker (Code of Practice), der indeholder en række principper for faglig uafhængighed, kvalitet mv. Adfærdskodeksen er vedtaget af Kommissionen og tiltrådt af ECOFINrådet. I 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en ny forordning om europæiske statistikker. Formålet med forordningen har været at opdatere og forenkle den eksisterende basislovgivning for europæisk statistik, så den bliver bedre egnet til at opfylde de statistikkrav, der er forbundet med det fremtidige EU-samarbejde. Adfærdskodeksen for europæiske statistikker er indarbejdet i forordningen. Herigennem underbygges den europæiske statistiks professionelle uafhængighed og integritet. Som en konsekvens af forordningen er Danmarks Statistik udpeget som den danske statistiske myndighed med ansvar for at koordinere alle nationale aktiviteter til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt fungere som kontaktpunkt for Kommissionen (Eurostat) i statistiske spørgsmål. Koordinationsudvalg for europæiske statistikker Til at samordne disse aktiviteter nedsættes Koordinationsudvalget for europæisk statistik under formandskab af Danmarks Statistik med repræsentanter for alle producenter af europæisk statistik, dvs. leverandører af statistik til EU s statistiske program. 7

10 1. Indledning Rådgivende udvalg I lyset af strategiens øgede fokus på brugerinddragelse bliver der etableret en række nye udvalg for at styrke den gensidige udveksling af viden og synspunkter mellem brugerne og Danmarks Statistik. Engagement og medlemskreds skal styrkes, fx ved i nogle udvalg at udpege formænd, der kommer fra kredsen af brugere. I samme forbindelse forventes de nuværende rådgivende udvalg nedlagt i løbet af De vigtigste indsatsområder i 2010 Samling af den officielle statistikproduktion Administrative lettelser I regeringsgrundlaget fra november 2007 anføres, at regeringen i højere grad vil samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik. I 2010 ventes der taget beslutning om en samling af kulturstatistikkerne i Danmarks Statistik. Danmarks Statistik forventer at reducere erhvervslivets indberetningsbyrde med over 25 pct. i perioden og vil dermed leve op til regeringens målsætning om lettelser. Lettelserne er især kommet små og mellemstore virksomheder til gavn. Arbejdet med administrative lettelser er siden 1996 indgået som en central del i Danmarks Statistiks dataleverandørpolitik og i kapitel 5 redegøres nøjere for arbejdet. Samlet udgør de målte byrder ved statistikindberetning kun ca. ½ pct. af de byrder, det offentlige pålægger erhvervslivet. Virksomhedernes oplever imidlertid byrderne som væsentlig større. Danmarks Statistiks indsats vil derfor også blive fokuseret mod reduktion i de oplevede byrder. Digitalisering I 2010 fortsættes arbejdet med digitalisering af statistikproduktionen, så det ved årets udgang vil være muligt for langt de fleste private virksomheder og offentlige institutioner at indberette digitalt. Arbejdet skal ses i sammenhæng med, at det fra 2011 forventes at blive obligatorisk for virksomheder at indberette digitalt til fem statistikker, og at den tilhørende kommunikation også primært vil blive digital. En øget digitalisering af indberetninger vil medføre muligheder for en bedre service i forhold til dataleverandører. Skemaer vil blive mere brugervenlige med bl.a. præudfyldning, og dataleverandørerne vil 8

11 1. Indledning efterhånden kunne få en elektronisk tilbagemelding om resultaterne fra de statistikker, de indberetter til. Revision af lovgivningen om opgørelsen af nationalregnskabet System of National Accounts, 2008 blev vedtaget af FN s statistiske kommission i februar På EU-plan har der i nogen tid været arbejdet med at revidere den europæiske lovgivning, og et første udkast til forordningen om ESA 2010 foreligger nu. Forordningsforslaget sendes til Parlamentet og Rådet i sommeren 2010, og de nye retningslinjer og indberetningskrav forventes at træde i kraft fra Revisionen af nationalregnskabsnomenklaturen vil medføre betydelige udfordringer i 2010 og de følgende år. Dels vil de nye principper på flere områder indebære ændringer af de hidtidige opgørelsesmetoder med afledte tilbageregninger, dels er der lagt op til en betydelig forøgelse af indberetningskravenes omfang. Danmarks Statistik vil i 2010 udarbejde en plan for overgangen til de nye principper og opfyldelsen af indberetningskravene. Selve arbejdet med omlægningerne forudses udført i perioden Ledige stillinger Samarbejde om befolkningsfremskrivningen Arbejdskraftundersøgelsen Konjunkturbeskæftigelsesstatistikker Danmarks Statistik har indgået en aftale om samarbejde om udarbejdelse af befolkningsfremskrivningen med DREAM-modellen, så der kun udarbejdes én fremskrivning for Danmark. Danmarks Statistik er ansvarlig for fremskrivningen, men det sker fra 2010 i et tæt samarbejde med DREAM. Fra og med 1. kvartal 2010 er Danmarks Statistik som følge af en EUforordning retligt forpligtet til at levere kvartalsvis statistik over ledige stillinger til Eurostat. Danmarks Statistik vil første gang publicere den nye arbejdsmarkedsindikator i september Derefter vil den blive publiceret kvartalsvist. Arbejdskraftundersøgelsen vil fra og med 1. kvartal 2010 udvide indsamlingen af data til at omfatte hele interviewpersonens husstand ved hjælp af webskemaer. Dermed vil Danmark opfylde Arbejdskraftundersøgelsens EU-forordning fuldt ud. Danmarks Statistik vil i 2010 udgive konjunkturbeskæftigelsesstatistikker på et nyt grundlag. Statistikkerne, der er baseret på eindkomstregistret, vil udkomme kvartalsvis og vil dække beskæftigede lønmodtagere. For lønmodtagergruppen opgøres antal job og antal fuldtidsbeskæftigede, og disse størrelser vil bl.a. blive fordelt på sektor, branche og geografisk område. 9

12 1. Indledning De nye statistikker vil dække perioden fra 1. kvartal 2008, og i forbindelse med udgivelsen af disse statistikker ophører udgivelsen af beskæftigelsesstatistik baseret på ATP-indbetalinger. Budget og økonomiske perspektiver Afskedigelser Danmarks Statistiks økonomiske situation er meget stram. Trods betydelige nedskæringer i budgettet har det været nødvendigt at afskedige 29 medarbejdere i sommeren Baggrunden var væsentlig lavere nettoafgang af medarbejdere end hidtil samt en mindre bevilling på forslaget til finanslov for 2010 end forventet. Finansloven for 2010 viser de økonomiske rammer for Danmarks Statistiks virksomhed i perioden 2009 til 2013, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Finanslovens økonomiske forudsætninger for Danmarks Statistik mio. kr. Finanslov ,8 276,7 270,7 261,2 257,6 Tillægsbevilling ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Egne indtægter ,1 105,4 105,4 105,4 105,4 Nettoforbrug af reservation 4,8 Økonomisk ramme ,7 383,1 377,1 367,6 364,0 årsværk Antal årsværk Anm. 1: Beløbene for 2009 er i 2009-prisniveau, mens beløbene for er i 2010-prisniveau. Finanslov Bevillingsrammen på finansloven (inkl. den forventede tillægsbevilling) for 2010 er i alt 277,7 mio. kr. I den ordinære finanslovbevilling indgår, at Danmarks Statistik skal løse en række nye statistikopgaver (bl.a. en totaltælling for landbruget, en ny statistik over afgrøder i landbruget og en belysning af erhvervenes miljøinvesteringer) som følge af ny EU-lovgivning. Samtidig er finansiering af en række statistikker fra Økonomi- og Erhvervsministeriets statistikpulje nu overført fra tillægsbevillingen til den ordinære finanslovbevilling. Herudover indebærer overtagelsen af regnskabsstatistikkerne på fødevareområdet, at finanslovbevillingen for 2010 er øget svarende til udgifterne ved denne aktivitet. Samlet er den økonomiske ramme dermed på 383,1 mio. kr. i

13 1. Indledning Bevillingsreduktioner Danmarks Statistik har i en lang årrække levet op til kravene om øget effektivitet ved en årlig beskæring af afdelingernes årsværk på ca. 3 pct. Dog har en fastholdelse af effektiviseringskrav over så mange år fået konsekvenser, idet der nu foregår en mindre kvalitetssikring af statistikkerne. Samtidig indebærer størrelsen af den samlede bevilling, at der er begrænsede muligheder for at afsætte ressourcer til nye udviklingsprojekter, herunder konjunkturovervågning og arbejdet med digitale indberetninger. Egne indtægter Egne indtægter omfatter såvel tilskudsfinansiering (fra ministerier og EU) som indtægter ved den indtægtsdækkede virksomhed. Tilskudsfinansiering er en væsentlig faktor i forbindelse med den løbende statistikudvikling. Der forventes egne indtægter på omkring 105 mio. kr. i Større projekter og gennemførte aktiviteter i 2009 Virk-blanketter Der er i 2009 etableret 28 nye digitale indberetningsløsninger via Virk.dk. Ved udgangen af året kan virksomhederne dermed indberette elektronisk til i alt 35 statistikker svarende til 98 pct. af det samlede antal skemaindberetninger fra virksomheder til Danmarks Statistik. De fleste spørgeskemaer, der besvares på papir, bliver scannet, og databehandlingen foregår derefter digitaliseret. Integreret indberetningsløsning Valgstatistik Fremskrivning af befolkningen med udenlandsk baggrund I 2009 blev en ny system-til-system indberetningsløsning, Idep.web, taget i brug. Med løsningen er det muligt samtidigt at indberette oplysninger til Intrastat, Udenrigshandel med tjenester og Listesystemet, der er SKAT s system til indberetning af eksportmoms til andre EUlande. Ved indberetningen genanvendes oplysninger fra virksomhedens økonomisystemer. Ved valget til Europaparlamentet og folkeafstemningen om tronfølgeloven i juni 2009 stod Danmarks Statistik for første gang siden overdragelsen af opgaven for opgørelsen af valget og udarbejdelsen af valgstatistikken. På FL 2009 blev der afsat et beløb til fremskrivning af befolkningen med udenlandsk baggrund. Fremskrivningen er gennemført og offentliggjort i publikationen Indvandrere i Danmark i december

14 1. Indledning Indikatorer på ældreområdet Stillingsklassifikation Statistikkernes overgang til DB07 Konkursstatistik Regnskabsstatistikker på fødevareområdet Øget belysning af globaliseringen Regionale regnskaber Data- og metoderevision af nationalregnskabet I foråret 2009 er for første gang udgivet en række indikatorer på ældreområdet, som bl.a. er baseret på et system til modtagelse og bearbejdning af detaljerede data om hjemmehjælp. ILO, Eurostat og de nationale statistikinstitutioner har i de seneste år arbejdet med at revidere den internationale stillingsklassifikation, ISCO. I forlængelse heraf har Danmarks Statistik i 2009 i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en dansk version, DISCO- 08. Den indeholder underopdelinger af ISCO-08 på områder, hvor der er behov for det for at kategorisere arbejdsfunktionerne på det danske arbejdsmarked. Den første anvendelse af DISCO-08 bliver i forbindelse med lønstatistikken for Hovedparten af de branchefordelte statistikker publiceres fra 2009 med den nye brancheklassifikation (DB07). Af hensyn til sammenlignelighed er der udarbejdet tidsserier med den nye klassifikation tilbage til 2000 for de fleste strukturstatistikker og tilbage til 2005 for de fleste konjunkturstatistikker. Fra 2009 er konkursstatistikken omlagt til en ny registerbaseret metode, hvor kreditoplysninger trækkes elektronisk fra Statstidende. Samtidig er statistikken udvidet med en række nye variable, herunder virksomhedernes omsætning, alder og beskæftigelse. Danmarks Statistik overtog fra 1. januar 2009 ansvaret for udarbejdelse af regnskabsstatistikkerne på fødevareområdet fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Udarbejdelsen af statistikkerne sker i samarbejde med Fødevareministeriet og Fødevareøkonomisk Institut. Danmarks Statistik fortsatte i 2009 udbygningen af den statistiske belysning af den økonomiske globalisering med en ny årlig statistik om udenlandske firmaer i Danmark. Samtidig publicerede Danmarks Statistik i 2009 den første statistik om danske datterselskaber i udlandet for årene 2007 og Regionale nationalregnskaber er blevet opgjort på de fem regioner og elleve landsdele. Derudover er statistikken udvidet med oplysninger om investeringer, arbejdstimer og sektorregnskaber for husholdningerne. I efteråret 2009 offentliggjorde Danmarks Statistik data- og metodereviderede nationalregnskaber for perioden Revisionen vedrørte både de finansielle og de ikke-finansielle institutionelle sek- 12

15 1. Indledning torkonti. Derudover var der betydelige revisioner til COFOG-klassificeringen af de offentlige udgifter efter formål. Revisionen havde i sig selv ingen effekt på BNP. Den finansielle krise og de offentlige finanser Producentprisindeks for tjenester Ny version af ADAM Regeringens tiltag i forbindelse med den finansielle krise og deres effekt på de offentlige finanser er blevet analyseret og indarbejdet i de offentlige finanser i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer. Det forberedende arbejde er sket i samarbejde med Nationalbanken, Finansministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. I marts 2009 påbegyndtes publiceringen af Producentprisindeks for tjenester. Det er hermed for en række udvalgte tjenestebrancher blevet muligt at følge udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder. Opgørelsen går tilbage til 1. kvartal Der er opstillet en ny version af ADAM. Den er enklere og mere aggregeret end den nuværende ADAM, idet der anvendes færre brancher samt færre forbrugs- og udenrigshandelskomponenter. Desuden er modellens langsigtede og dynamiske egenskaber blevet forbedret. Udvalgte publikationer i 2009 Dødelighed og Erhverv Ledigheden belyst med ny forløbsdatabase Udenlandske firmaer i Danmark Regnskabsstatistik for landbrug og fiskeri Publikationen Dødelighed og Erhverv indeholder en opdatering af de analyser af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og dødelighed, som Danmarks Statistik har gennemført siden midten af 1970 erne. I den ny analyse fokuseres der særligt på udviklingen i perioden Danmarks Statistiks nye database om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og modtagelse af forsørgelsesydelser bruges i publikationen Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb. Her analyseres bl.a. til- og afgang fra ledighed samt risiko for ledighed for forskellige grupper i befolkningen. Som led i et koncernprojekt er i 2009 udgivet en temapublikation om Udenlandske firmaer i Danmark. Publikationen beskriver karakteristika ved udenlandsk ejede firmaer sammenlignet med danske. Den viser bl.a., at en voksende andel af den samlede beskæftigelse er i udenlandsk ejede virksomheder. Efter overførslen af regnskabsstatistikkerne for de primære erhverv fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet er udgi- 13

16 1. Indledning velserne af de tilhørende publikationer fortsat i Danmarks Statistik. De første publikationer har været Regnskabsstatistik for landbrug, Regnskabsstatistik for gartneri, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug. Offentlig produktion Drivhusgasser Udenrigsøkonomi Publikationen Productivity and Quality of the Public Sector er en fortsættelse af et samarbejde med Finansministeriet om udvikling af mængdeindikatorer for den offentlige produktion. Med baggrund i Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab er der udarbejdet en temaartikel i Statistisk Tiårsoversigt om dansk økonomis udslip af drivhusgasser samt en engelsksproget temapublikation, Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy, der beskriver omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser, herunder CO 2. Publikationen Danmarks udenrigsøkonomi giver en kortfattet, bred samfundsmæssig beskrivelse af Danmarks økonomiske samkvem med udlandet. Publikationen erstatter Danmarks udenrigshandel - varer og tjenester og omhandler tillige betalingsbalancen og udenrigsøkonomiens sammenhæng med nationalregnskabet. Denne publikation vil fremover udkomme årligt. 14

17 2. De økonomiske rammer I dette afsnit redegøres for de ressourcer Danmarks Statistik har til rådighed ved udarbejdelse af arbejdsplanen i form af årsværk. Herudover redegøres for anvendelsen af årsværkene til lovpligtige og andre opgaver. Europæisk sammenligning Færre ressourcer end andre lande Tabel 2.1 Når Danmarks Statistik skal planlægge sit arbejdsprogram, må det tages som udgangspunkt, at institutionen har færre ressourcer til rådighed end statistikinstitutionerne i sammenlignelige europæiske lande bortset fra Østrig, jf. tabel 2.1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at alle EU-lande har de samme EU-lovpligtige statistikopgaver samt stort set sammenlignelige opgaver i øvrigt. Antal årsværk i sammenlignelige europæiske landes statistikinstitutioner ansat 1. januar 2009 Antal årsværk Heraf finansieret af: Finansloven Brugerne Finanslovsfinansierede årsværk pr. mio. indb. Antal årsværk i alt pr. mio. indb. årsværk Danmark Irland Østrig Finland Norge Sverige Holland Kilde: Oplysninger fra repræsentanter for landenes statistikinstitutioner indsamlet i efteråret Brugerbetalte årsværk betyder her alle årsværk, som ikke er finansieret af finansloven. Anm. I Sverige er statistikansvarlige ministeriers bevilling til officiel statistikproduktion udført af Statistiska centralbyrån anført under finanslovsfinansiering. Internationale evalueringer Konklusionerne i to internationale evalueringer af Danmarks Statistik inden for de senere år (Budgetanalysen i 2003 og EU s Peer Review i 2007) peger begge i samme retning: Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set samme kvalitet som sammenlignelige lande, men bruger betragteligt færre ressourcer, hvilket er ensbetydende med, at institutionen arbejder effektivt. De relativt få ressourcer medfører imidlertid meget begrænsede muligheder for udviklingsprojekter, metodeudvikling og analyser. Hertil kommer, at afhængigheden af enkeltpersoner medfører større risiko for fejl og forringet kvalitet. 15

18 2. De økonomiske rammer Styrelsens vurdering Danmarks Statistiks Styrelse anfører, at konsekvenserne af de knappe ressourcer, som blev forudset i de internationale evalueringer, nu synes at være blevet virkelighed. Danmarks Statistik har de senere år leveret en arbejdsproduktivitet på mere end 3 pct. om året. Samtidig har det desværre kunnet konstateres, at andelen af fejl i statistikkerne er steget. Balancen imellem på den ene side høj arbejdsproduktivitet og på den anden side høj kvalitet synes nu at være tippet til den forkerte side. Opgavernes finansiering og lovgrundlag Finansloven Brugerbetaling Officiel statistik skal være uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Som i andre lande finansieres størstedelen af Danmarks Statistiks opgaver derfor af finanslovsbevillingen. I 2010 forventes det, at 75 pct. af årsværkene bliver finansieret af finanslovsbevillingen. 25 pct. af årsværkene anvendes til opgaver, som finansieres af brugerne. Over halvdelen af disse opgaver er serviceopgaver for individuelle kunder, den såkaldte indtægtsdækkede virksomhed, som er beskrevet i kapitel 6. Brugerne betaler også en del af statistikprogrammet hovedsagelig ved finansieringstilskud til udvalgte statistikker. I bilag 5 findes en oversigt over de opgaver, hvor der forventes finansieringstilskud fra ministerier og organisationer. Herudover yder EU finansieringstilskud til en række opgaver. Blandt ministerierne kommer de største tilskud fra Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Statistikprogrammet Årsværksforbruget på emner Opgaver, som direkte vedrører produktion og formidling af statistik, kaldes statistikprogrammet. Statistikprogrammet for 2010 omfatter mere end 240 opgaver. I publikationen Statistikprogram 2010 beskrives formål, indhold, datakilder, svarbyrde, publicering og lovgrundlag for hver opgave. I bilag 4 ses det forventede årsværksforbrug i 2010 ved de enkelte emner i statistikprogrammet og den øvrige virksomhed. I tilknytning hertil ses det hvor stor en andel, der forventes finansieret af brugerne eller af finansloven. Herudover ses det hvor mange af årsværkene, som anvendes til at udarbejde lovpligtig statistik fordelt på emner. 16

19 2. De økonomiske rammer Lovforpligtelser Årsværksforbruget i alt Tabel 2.2 Størstedelen af Danmarks Statistiks opgaver er omfattet af lovforpligtelser. Der er to grupper: EU-lovforpligtelserne er langt den største gruppe. Det drejer sig om statistikker, som direkte eller indirekte er foreskrevet i en af de mange EU-retsakter. Publiceringen af disse statistikker er også en del af lovforpligtelserne som konsekvens af institutionens publiceringsforpligtelse. Danske lovforpligtelser drejer sig bl.a. om Statistikbanken, den økonomiske model ADAM og om forskellige enkeltstatistikker. Det samlede årsværksforbrug i Arbejdsplan 2010 ses i tabel 2.2. Hvis der ses bort fra finansieringsmåden, fordeler årsværkene sig således: Statistikprogrammet 69 pct., indtægtsdækket virksomhed 15 pct., infrastruktur mv. 15 pct. og løntilskudsjob (netto) 1 pct. Fordelingen af årsværk efter opgaver og finansiering i arbejdsplan 2010 Årsværk i alt Brugerbetalte årsværk Finanslovsårsværk Statistikprogrammet i alt ,6 56,1 314,5 Lovpligtig statistik ,8 33,4 257,4 Øvrig statistik ,8 22,7 57,1 Øvrige opgaver ,4 79,4 85,0 Infrastruktur ,0 79,0 Tilskudsfinansieret international rådgivning ,1 6,1 Indtægtsdækket virksomhed ,3 73,3 Løntilskudsjob mv. (netto) ,0 6,0 Danmarks Statistik i alt ,0 135,5 399,5 1 En del af infrastrukturen er finansieret af den indtægtsdækkede virksomhed og er her placeret under indtægtsdækket virksomhed. 2 Der anvendes i alt 26 årsværk til løntilskudsjob, barsel o.l. (brutto). Udviklingstendenser Faldende antal årsværk Siden 2001 har antallet af årsværk, som finansieres af finansloven, været faldende, jf. figur 2.1. I Arbejdsplan 2010 regnes der med 400 finanslovsfinansierede årsværk mod 441 i Det samlede antal årsværk er faldet med 9 pct. fra 2001 til Omfanget af lovpligtige opgaver er samtidig steget i perioden. 17

20 2. De økonomiske rammer Figur 2.1 Udviklingen i antal årsværk fordelt efter finansieringsmåde 110 Indeks, 2001 = Finansieret af brugerne Finansieret af finansloven Anm. Stigningen i de finanslovsfinansierede årsværk i 2009 skyldes overførsel af regnskabsstatistikkerne for landbrug mv. til Danmarks Statistik Aftaler forekommer især for statistik om befolkning og arbejdsmarked, men findes i øvrigt inden for et bredt emnefelt. Nogle aftaler er i realiteten lige så forpligtende for Danmark som den lovpligtige statistik. Produktivitetsstigninger Lovforpligtelser EU-aftaler Danmarks Statistik realiserer hvert år produktivitetsstigninger på omkring 3 pct. Tabel 2.3 viser, at over 80 pct. af de finanslovsfinansierede årsværk anvendes til statistikker, der udarbejdes i henhold til dansk eller EUlovgivning. En stigende andel af årsværkene bruges til øremærkede bevillinger, fx ældredokumentationsprojektet. Disse indgår under anden statistik. De såkaldte gentlemen s agreements og andre aftaler med EU om udarbejdelse af statistik er ikke anført som lovpligtig statistik i arbejdsplanen. Andelen har været faldende de senere år og udgør nu 3 pct. af de almindelige finanslovsfinansierede årsværk. 18

21 2. De økonomiske rammer Tabel 2.3 Anvendelsen af de alm. finanslovsfinansierede årsværk i Alm. finanslovsårsværk til: EUlovforpligtelser Danske lovforpligtelser EUaftaler Anden statistik mv. Pct. i alt * * Foreløbige tal. pct. Fordelingen af årsværk på afdelinger Statistikafdelingerne Tabel 2.4 Arbejdsopgaverne i Erhvervsstatistik og Økonomisk Statistik finansieres for langt størstedelens vedkommende af finansloven. I Personstatistik er en relativt større andel af årsværkene finansieret af brugerne, jf. tabel 2.4. Afdelingernes årsværk og forventede indtægter i 2010 Finansloven 1 Finansieringstilskud 2 IDV I alt Forventede indtægter 3 årsværk mio. kr. Personstatistik ,5 20,1 3,5 87,1 17,6 Erhvervsstatistik ,3 20,3 3,2 148,8 17,4 Økonomisk Statistik ,1 11,4 2,2 112,7 10,2 Salg og Marketing ,8 7,1 44,3 55,2 48,1 Brugerservice ,6 3,3 4,1 116,0 6,5 Rigsstatistiker og stab.... 9, ,2 - Løntilskudsjob mv. (netto). 26, ,0 - Årsværk i alt ,5 62,2 57,3 555,0 99,8 1 Inklusive årsværk finansieret ved overhead af IDV. 2 Inklusive publikationssalg og koncernprojekter. 3 Forventede nettoindtægter som kan henføres til afdelingerne. Nettoindtægter er bruttoindtægter minus større udgifter til datakøb mv. 19

22

23 3. Statistik og formidling Afsnittet beskriver planerne om væsentlig nyudvikling og ændring i statistik og formidling i Herunder angives, i hvilket omfang nyudviklingen er støttet af finansieringstilskud fra ministerier, styrelser, EU mv. Hvis ikke andet nævnes, er udviklingen finansieret af finanslovsbevillingen. Nyudvikling af statistikker, som skyldes ny EUlovgivning, er omtalt i kapitel 4. Personstatistik Fremskrivninger i samarbejde med DREAM-modellen Danmark Statistik og DREAM-modellen har indgået en samarbejdsaftale om en fælles befolkningsfremskrivning fra og med foråret DREAM-modellen har i en række år udarbejdet en befolkningsfremskrivning til brug for langsigtede, økonomiske fremskrivninger. Der har været relativt små, men dog tydelige, afvigelser mellem Danmarks Statistiks fremskrivning og DREAM-fremskrivningen, hvilket har medført kritik fra brugerne. Den nye fremskrivning tager udgangspunkt i DREAM-modellen med justeringer. Danmarks Statistik er ansvarlig for den nye fremskrivning og fastlæggelse af dens forudsætninger. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med DREAM. Den samordnede befolkningsfremskrivning vedrører kun landsfremskrivningen. Danmarks Statistik vil fortsat alene stå for de regionale og kommunale fremskrivninger. Personer uden ordinær beskæftigelse erstatter den Sammenhængende socialstatistik I 2009 blev statistikken vedrørende Personer uden ordinær beskæftigelse (PUOB) udvidet med efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge. Dermed dækker PUOB samme forsørgelsesordninger (på nær folkepension) som den Sammenhængende socialstatistik. Derfor nedlægges den Sammenhængende socialstatistik med virkning fra 1. januar I 2010 vil datagrundlaget for PUOB blive tilbageført til 2001 med udgangspunkt i de daværende kilder. Det vil sikre længere tidsserier, som er efterspurgt bl.a. pga. nedlæggelsen af den Sammenhængende socialstatistik. Foreløbig er det kun ydelsesperioderne, der er indarbejdet i PUOB. Der igangsættes i 2010 et projekt med henblik på at integrere samtlige oplysninger fra primærstatistikkerne i PUOB-systemet, i det omfang det er muligt. Det vil sikre, at der i Danmarks Statistik fremover er ét sammenhængende databasesystem, der dækker alle forsørgelsesydelser. 21

24 3. Statistik og formidling Muligheden for udvikling af nye statistikker Konjunkturbeskæftigelsesstatistikker Ny beskæftigelsesindikator RAS og EBS Med baggrund i brugernes respons på temapublikation Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb fra 2009 vil det blive vurderet, om der fremover er efterspørgsel efter forløbsbaserede statistikker, evt. i fast produktion. Eksempler på dette kunne være en fast månedlig indikator over udviklingen i antallet af nyledige og bruttoledigheden. På grundlag af data fra SKAT s eindkomstregister har Danmarks Statistik opbygget et eindkomst-statistikregister, der skal være grundlag for nye konjunkturbeskæftigelsesstatistikker. De nye statistikker vil blive udarbejdet kvartalsvis og vil dække perioden fra 1. kvartal 2008 og frem. Statistikkerne vil opgøre antal lønmodtagerjob, antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere samt lønsum, og opgørelserne vil blive fordelt på sektor, branche og geografi. Den geografiske fordeling af beskæftigelsen er et helt nyt aspekt i kvartalsstatistikken, som er blevet mulig med etableringen af eindkomst-registret. Da eindkomstregistret indeholder langt bedre oplysninger om enkeltpersoners beskæftigelsesomfang end de beregninger, der hidtil er foretaget på baggrund af indbetalinger til ATP, vil beskæftigelsesstatistikken fremover være baseret på eindkomst. ATP-beskæftigelsesindikatoren bliver derfor nedlagt. Det centrale oplysningsseddelregister, som har været hovedgrundlaget for både den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), er fra 2008 erstattet af eindkomstregistret. Det nye datagrundlag giver mulighed for en grundlæggende forbedring af kvaliteten af de to statistikker, men der er ikke ressourcemæssige muligheder for at implementere disse forbedringer på kort sigt. RAS og EBS vil derfor i de kommende år fortsat alene indeholde en statusopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. RAS og EBS vil blive udarbejdet på baggrund af årsversionen af Arbejdsstedsstatistikregisteret (der er baseret på eindkomst). Endvidere vil RAS overgå til at anvende oplysninger fra statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse til klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. De nye datagrundlag betyder, at der vil komme et databrud i de to statistikker med offentliggørelsen af RAS pr. 1. januar 2009 og EBS Det årlige Arbejdstidsregnskab De endelige tal i det årlige Arbejdstidsregnskab vil, indtil der er udviklet et Arbejdsmarkedsregnskab, være baseret på RAS og Erhvervsbeskæftigelsen som kilder til job, beskæftigelse og lønsum. Som nævnt ovenfor vil der være brud i disse to statistikker ved overgangen til 22

25 3. Statistik og formidling eindkomst. I 1. kvt vil der foreligge en plan for, hvordan bruddet skal håndteres i det årlige Arbejdsstidsregnskab. Arbejdsmarkedsregnskab Med etableringen af eindkomstregistret er der skabt et grundlag for at udvikle en forløbsbaseret statistik med timeoplysninger for hele arbejdsmarkedet, dvs. et Arbejdsmarkedsregnskab. At opbygge en sådan statistik kræver imidlertid både et udviklingsarbejde og et løbende kvalitetssikringsarbejde. Statistikken skal etableres ved at kombinere og sammenholde oplysninger fra eindkomstregistret med oplysninger fra den allerede udviklede statistik for personer uden ordinær beskæftigelse og oplysninger fra andre kilder. En sådan statistik ville være grundlag for grundlæggende forbedringer af strukturstatistikkerne RAS, EBS, Arbejdstidsregnskabet (og dermed Nationalregnskabet) og IDA-databasen. Endvidere ville et Arbejdsmarkedsregnskab kunne belyse forhold på arbejdsmarkedet, som den eksisterende statistik ikke kan belyse, fx arbejdsmarkedsforløb og opgørelser af hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i helårspersoner. Danmarks Statistik har ikke ressourcer til på kort sigt at etablere et samlet Arbejdsmarkedsregnskab. Der vil dog i 2010 blive gennemført analyser af, om dele af et Arbejdsmarkedsregnskab kan etableres, fx ved alene at sammenholde oplysninger fra eindkomstregistret med oplysninger fra statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse. En statistik baseret alene på disse to kilder vil dog ikke give et korrekt niveau for beskæftigelsen, fordi oplysninger om selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke er inkluderet. Det kvartalsvise Arbejdstidsregnskab Nyt lønbegreb De nye konjunkturbeskæftigelsesstatistikker vil sammen med den i 2009 etablerede statistik over beskæftigelse i offentlig forvaltning og service betyde, at der fra 2010 vil være bedre kilder til den kvartalsvise opgørelse af arbejdstidsregnskabet. Disse nye statistikker bygger på et mere konsistent datagrundlag end de hidtil anvendte kilder, hvilket vil reducere usikkerheden på det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. Hertil kommer, at de nye statistikker opgøres på samme enhedsniveau, arbejdssted, som arbejdstidsregnskabet. Som et led i Lønkommissionens arbejde har Danmarks Statistik stået for opbygningen af et nyt lønbegreb til Lønkommissionens analyser. Det nye lønbegreb kaldes standardberegnet timefortjeneste og er et forsøg på at opgøre lønnen pr. normal arbejdstime uafhængigt af omfanget af overarbejde og fravær. Den standardberegnede timefortjeneste er opbygget ved hjælp af data, der i forvejen indberettes til lønstatistikken, og lønbegrebet 23

26 3. Statistik og formidling indregner al indtjening i forbindelse med et job bortset fra overtidsbetaling. De enkelte lønkomponenter indregnes i den standardberegnede timefortjeneste i forhold til de arbejdstimer, hvori de indtjenes. Danmarks Statistik vil i 2010 indarbejde det nye lønbegreb i offentliggørelsen af lønstatistikken både for den private og for den offentlige sektor. Dokumentationsprojekter I forbindelse med kommuneaftalerne 2006 iværksattes et udredningsarbejde for at forbedre datagrundlaget på velfærdsområdet. Det er besluttet, at arbejdet skal forankres i Danmarks Statistik. På ældreområdet er et nyt system nu sat i drift, og på området for udsatte børn og unge er med virkning fra 2009 indledt en årlig udgivelse af en tematisk redegørelse. Danmarks Statistik deltager også i 2010 i forberedelsen af kommende dokumentationsprojekter. Det drejer sig om yderligere udvidelser af datagrundlaget på området for udsatte børn og unge, etablering af nye data på handicapområdet samt udbygning af dokumentationen vedrørende dagtilbud, skolegang og sundhed. Erhvervsstatistik Lov om obligatorisk digitalisering Indberetningsløsninger Lov om Danmarks Statistik forventes ændret i folketingssamlingen 2009/10. Med ændringen bemyndiges Økonomi- og Erhvervsministeren til efter forhandling med Danmarks Statistiks Styrelse at fastsætte regler om, at bestemte oplysninger skal indberettes digitalt, samt at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Samtidig bemyndiges ministeren til at fastsætte undtagelsesbestemmelser for kravet om obligatorisk digital indberetning. Vedtagelsen af loven ventes at indebære, at der i løbet af 2011 vil komme krav om obligatorisk digital indberetning til fem statistikker: Intrastat, Industriens salg af varer, Industriens produktion og ordreindgang, Detailomsætningsindekset og Svinetællingen. Arbejdet med at etablere nye digitale indberetningsløsninger via Virk.dk vil fortsætte i 2010, så også statistikker med få indberettere samt indberetninger vedrørende offentlige myndigheder inddrages. Samtidig vil der især for de statistikker, der bliver obligatorisk digitale i 2011 blive sikret en større brugervenlighed af løsningerne samt foretaget en række målrettede markedsføringsinitiativer for at sikre en markant øget anvendelse af indberetningsløsningerne. 24

27 3. Statistik og formidling Der vil samtidig ske en markedsføring af system-til-system-løsningen for indberetning til Intrastat, Udenrigshandel med tjenester og SKATs listesystem. Kommunikationen med virksomheder vil fra 2010 i stigende omfang være elektronisk med e-post eller via den kommende Dokumentboks, hvor Danmarks Statistik er med som en af pilotinstitutionerne. Videre arbejde med funktionel organisation Registerstrategi For at yde en ensartet og god service til de indberettende virksomheder og øge effektiviteten i dataindsamlingen fortsættes arbejdet med funktionel organisering af indberetninger i Registerstrategien for vedligeholdelse, anvendelse og udvikling af det statistiske basisregister på erhvervsområdet vil blive udmøntet gradvist og prioriteret i de kommende år. Landbrugets Bedriftsregister (LBR), der danner baggrund for en række landbrugsstatistikker, vil i 2010 blive integreret med og fremover vedligeholdt i det Erhvervsstatistiske Register (ESR). ESR vil herefter udgøre udtræks- og opregningsrammen for alle erhvervsstatistikker. Arbejdet med integration af ESR og LBR afsluttes inden gennemførelsen af landbrugets totaltælling i sommeren For geodata-området vil strategiarbejdet i 2010 være koncentreret om tilpasning til og integration af det nye administrative Bygnings- og Boligregister (BBR). Registret forudsættes sat i drift i december 2009, men det nuværende BBR vedligeholdes til medio Det nye BBR åbner mulighed for en bedre opgørelse af bygningernes anvendelse samt på længere sigt en højere datakvalitet især for byggetilladelser og -påbegyndelser. Samling af kulturstatistikkerne Forskning, udvikling og innovation I samarbejde med Kulturministeriet er der i 2009 indledt et pilotprojekt, hvor Danmarks Statistik står for udarbejdelsen og formidlingen af en række kulturstatistikker. Pilotprojektet er et led i arbejdet med at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik. Projektet afsluttes februar 2010, hvorefter Kulturministeriet træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske en samlet overførsel af kulturstatistikkerne. I 2010 retter den årlige undersøgelse om forskning, udvikling og innovation sig primært mod erhvervslivets og det offentliges forskning og udvikling. Undersøgelsen suppleres af en national undersøgelse af erhvervslivets innovationsaktivitet. Undersøgelsen offentliggøres i december

28 3. Statistik og formidling Innovation og vækst Intellektuelle ejendomsrettigheder Måling af offentlig innovation Nye analyser af globaliseringens omfang og betydning Analyse af erhvervslivets dynamik Undersøgelse af virksomhedernes adgang til finansiering Undersøgelse af industriens energiforbrug Ensartet produktion af konjunkturbarometrene Danmarks Statistik deltager i 2010 i et koncernprojekt med titlen "Innovation og vækst". Projektet skal give ny viden om effekterne af innovation og inddrager bl.a. en analyse af de intellektuelle ejendomsrettigheders (fx varemærkers) rolle i innovationsprocesser. Som led i samme koncernprojekt publiceres i 2010 en temapublikation om danske virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle ejendomsrettigheder. Statistikken om handel med rettigheder vil fremover blive gennemført årligt. Danmarks Statistik fortsætter i 2010 samarbejdet med de øvrige nordiske lande om udvikling af indikatorer til måling af offentlig innovation, herunder innovationssamarbejde imellem det offentlige og erhvervslivet. Med finansieringstilskud fra Eurostat vil der blive gennemført en pilotundersøgelse blandt ca. 500 offentlige institutioner. Som et led i et koncernprojekt fortsætter udbygningen af den statistiske belysning af den økonomiske globalisering i 2010 med udgivelsen af en statistisk analyse af danske datterselskaber i udlandet. Endvidere koordinerer Danmarks Statistik et EU-projekt om konsekvenserne af international outsourcing. Danmarks Statistik vil i 2010 udarbejde en ny og hurtigere registerbaseret statistik om ophørte virksomheder. Formålet er at bidrage til grundlaget for en ny vækstpolitik. Arbejdet vil ske som et led i et koncernprojekt. Danmarks Statistik vil endvidere udgive en publikation om erhvervslivets dynamik. Danmarks Statistik gennemfører i 2010 en undersøgelse om danske virksomheders adgang til finansiering. Dette sker dels som et led i en fælles EU undersøgelse, dels som et led i et koncernprojekt for at etablere repræsentative data for dansk erhvervsliv. I 2010 gennemføres en undersøgelse af industriens energiforbrug. Det er en gentagelse af undersøgelsen fra 2008, og den gennemføres med finansieringsbidrag fra Energistyrelsen. Der vil i 2010 blive etableret et ensartet produktionssystem for konjunkturbarometrene til industrien, bygge og anlæg samt servicevirksomhed. Der vil blive foretaget en ensartet stikprøveudvælgelse og opregning samtidig med, at der vil blive udarbejdet et præcisionsmål. Ændringerne ventes implementeret samtidig med, at leverancerne til EU overgår til den nye brancheklassifikation (DB07). 26

29 3. Statistik og formidling Et nyt stikprøvedesign for statistikken over vejgodstransport baseret på et spørgeskema, der dækker både national og international trans- Byggevirksomhedsstatistikken Landbrugsstrukturtællingen Produktionsmetoder Regnskabsstatistik for produktionsgrene Regnskabsstatistik for akvakultur Miljøindikatorer Vejgodstransport Arbejdet med forbedret metode til korrektion for forsinkelser i byggevirksomhedsstatistikken ventes afsluttet, og metoderne vil blive implementeret i statistikproduktionen i forbindelse med tilpasningen til det nye BBR. Landbrugs- og gartneritællingen afholdes i 2010 som en totaltælling; sidste totaltælling blev afholdt i Tællingen gennemføres på basis af en EU-forordning og ud fra en generel anbefaling fra FAO. Tællingen omfatter bl.a. spørgsmål om afgrøder, husdyr og energianlæg. I forhold til tidligere tællinger vil der være mere detaljerede spørgsmål om arbejdskraft. Oplysningerne indhentes ved brug af de administrative registre samt et spørgeskema til de enkelte bedrifter. Der ydes EU-tilskud til gennemførelsen af tællingen. En forordningsbestemt statistik om produktionsmetoder i landbruget skal afholdes på stikprøvebasis i tilknytning til totaltællingen i Statistikken skal bl.a. belyse pløjnings- og dyrkningsmetoder, anvendelse af husdyrgødning, staldsystemer og markvanding. Tællingen afholdes i 2011, men forberedelse af spørgeskema og afklaring af hvilke tællingsvariable, der kan hentes fra administrative registre, vil blive gennemført i I 2010 genoptages arbejdet med regnskabsstatistikken for jordbrug fordelt på produktionsgrene. Arbejdet er et led i den statistikudvikling, der sker i forbindelse med overflytningen af regnskabsstatistikkerne for jordbrug og fiskeri til Danmarks Statistik. Data til statistikken omfatter heltidsbedrifter. I 2010 offentliggøres statistikken for såvel 2008 som Regnskabsstatistik for akvakultur har i nogle år været udarbejdet på Fødevareøkonomisk Institut som pilotprojekt. Fra 2010 udarbejdes statistikken som en permanent opgørelse i Danmarks Statistik med finansiering fra Fødevareministeriet og fra EU's dataforordning for fiskeri mv. Der er i EU-Kommissionen øget fokus på statistikken om miljøindikatorer i relation til jordbrugssektoren. Danmarks Statistik deltager i arbejdsgruppen om udvikling af et sæt af landbrugs-miljøindikatorer for medlemslandene i EU. Det er forventningen, at der afsættes midler til pilotprojekter vedr. de enkelte indikatorer, hvor Danmarks Statistik vil være blandt ansøgerne. 27

30 3. Statistik og formidling port, er sat i drift i 4. kvartal Stikprøven har lastbilen som udvalgsenhed. I 2010 optimeres stikprøven ud fra de indberettede turoplysninger. Trafik på banestrækninger Danske køretøjers trafikarbejde For 2010 udarbejdes statistik over togtrafik på banestrækninger på det europæiske jernbanenet iht. UNECE's og EU's bestemmelser. Statistikken er senest udarbejdet for Som led i udviklingen af trafikmodellen, der beskriver udviklingen i trafikarbejdet, foretages i et samarbejde med DTU-transport, Vejdirektoratet og Transportministeriet et metodestudie af data og modeller til beregning af danske køretøjers trafikarbejde. Modellerne baseres på kilometerobservationer for de enkelte køretøjer, som indhentes ved de lovpligtige bilsyn, og køretøjernes karakteristika i bilregistret. Økonomisk Statistik Nationalregnskabet fortsætter på DB03 men overgangen til DB07 forberedes Kvartalsvis nationalregnskab Miljøregnskaber Opgørelserne af nationalregnskabet vil også i 2010 være baseret på den hidtidige branchenomenklatur, DB03. Efter fælles EU-beslutning sker nationalregnskabets overgang til den nye branchenomenklatur, DB07, først i september Af hensyn til sammenligneligheden over tid transformeres nationalregnskabets kildeoplysninger fra DB07 til DB03, inden de anvendes i nationalregnskabsopgørelserne af de foreløbige kvartalsvise og årlige tal. Isoleret set indebærer denne transformation en forøgelse af usikkerheden på de branchefordelte foreløbige tal. I foråret 2010 gennemføres arbejdet med de offentlige finansers overgang til DB07, og i efteråret 2010 intensiveres arbejdet med omlægningen af de samlede nationalregnskabsopgørelser til DB07. De anvendte metoder sikrer, at totalerne ikke ændres som følge af den nye underopdeling på brancher. I 2010 indledes et projekt med det formål at afdække mulighederne for kvalitetsforbedringer i det kvartalsvise nationalregnskab. Dette arbejde indledes med revisionsanalyser af det kvartalsvise nationalregnskabs vigtigste datakilder. I 2010 gennemføres to EU-finansierede projekter på miljøregnskabsområdet. Projekterne omfatter dels en analyse af drivkræfterne bag udviklingen i CO 2 -udslippet, dels en udbygning og mere detaljeret opgørelse af den vedvarende energi. 28