Vandkvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2015 Maj 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg Eksisterende forhold Nye forhold Undersøgelsesprogram Vandkvalitet Vandværker Konsekvenser Perspektiver Bilag 1: Vandanalyser med overskridelser i

3 1. Indledning Vandkvalitetsrapporten indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering af de vandkvalitetsundersøgelser, der er foretaget af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune i Lyngby-Taarbæk Kommune er tilsynsmyndighed for drikkevandskvaliteten i kommunen. Rapporten udarbejdes efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at give et overblik og en samlet orientering om vandkvaliteten i det foregående år. Rapporten gøres derudover tilgængelig for forbrugerne via Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside. Prøvetagningsplanen for 2015 er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er tilrettelagt efter Bekendtgørelse 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen) og senere erstattet af Bekendtgørelse 1310 af 25. november Derudover er den tilrettelagt således, at Forsyningen udtager en række driftskontrolprøver til sikring af en god vandkvalitet. Alle resultater rapporteres løbende til Lyngby-Taarbæk Kommune via laboratoriet. Ved overskridelser af kvalitetskrav orienterer Lyngby-Taarbæk Forsyning straks kommunen, og opfølgende handling drøftes og aftales med Kommunen. 2. Sammenfatning Der blev i 2015 i alt udpumpet ca. 1,2 mio. m 3 vand på Lyngby og Dybendal vandværker samt importeret og udpumpet ca. 1,86 mio. m 3 via Lundtofte Pumpestation fra Sjælsø Vandværk. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har desuden eksporteret 2432 m 3 vand i Der blev i 2015 udtaget i alt 176 prøver til analyse af drikkevandets kvalitet, heraf 152 prøver på ledningsnettet (fra de 2 vandtårne og på selve ledningsnettet) og 24 prøver på vandværkerne, se afsnit 4. Resultaterne af de gennemførte undersøgelser i 2015 viser, at vandkvaliteten i Lyngby- Taarbæk Kommune er god. Der var få overskridelser af vandkvalitetskravene, og opfølgende undersøgelser har i alle tilfælde vist en god vandkvalitet. Vandet fra de 2 vandværker kategoriseres som temmelig hårdt til hårdt. Vandet har et lavt bakterieindhold, og der er ikke fundet overskridelser af kvalitetskravene for organiske mikroforureninger som f.eks. pesticider og klorerede opløsningsmidler. 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg 3.1 Eksisterende forhold Lyngby-Taarbæk Forsyning drifter to vandværker med tilhørende kildepladser Lyngby Vandværk og Dybendal Vandværk samt Lundtofte Pumpestation, 18 sektionsmålerbrønde og to vandtårne. 3

4 Lyngby Vandværk Vandværket er etableret i 1904, og der foretages løbende mindre renoveringstiltag. Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-1. Behandlingen foregår således, at råvandet løber gennem to iltningsbakker og videre gennem to forfiltre og to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. Figur 3-1. Principdiagram for Lyngby Vandværk. Vandindvindingen til vandværket foregår fra fem boringer. Yderligere er der på kildepladsen en afværgeboring (DGU.nr: ). I Tabel 1 fremgår oplysninger om boringer ved Lyngby Vandværk. Tabel 1. Oplysninger om boringer tilhørende Lyngby Vandværk. DGUnr Boring lokalnr A Udført år Dybde (m u.t.) 56 45, , ,5 Indtag (m u.t.) ,2-45, ,9-50, Magasin Kalk kalk kalk kalk kalk sand + grus Max ydelse Normal ydelse Status i drift i drift i drift i drift i drift Ikke i drift Der er en tilladelse til at indvinde m 3 vand/år. I 2015 blev der udpumpet m 3. Overskridelsen på ca m 3 skyldes ekstraordinær indvinding, som kompensation for manglende udpumpning på Dybendal Vandværk i perioder, hvor vandværket var taget ud af drift i et par perioder i 2015 for at få udbedret kloak (renovering) på Dybendal Vandværk. 4

5 Dybendal Vandværk Vandværket er etableret i 1932 og sidst renoveret i Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-2. Råvandet bliver iltet i bassin, hvor der er monteret bundbeluftning, og efterfølgende løber vandet igennem stenfilter og videre til to forfiltre. Vandet overpumpes til en mellemstation, hvorfra det løber igennem et stenfilter og fordeles ud på to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. Der er monteret en online turbiditetsmåler på afgang fra værket. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. Figur 3-2. Principdiagram for Dybendal Vandværk. Vandindvindingen til vandværket består af tre boringer, hvoraf de 2 udelukkende anvendes til filterskylning. Boring DGU.nr: blev etableret i 2011, men på grund af et kloridindhold over grænseværdien for vandkvalitet er den aldrig taget i brug, og Lyngby-Taarbæk Forsyning har planer om at sløjfe den pågældende boring i I Tabel 2 fremgår oplysninger om boringer ved Dybendal Vandværk. Tabel 2. Oplysninger om boringer tilhørende Dybendal Vandværk. DGUnr Boring lokalnr Udført år Dybde (m u.t.) ,5 53,5 Indtag (m u.t.) ,2-50,5 44,5-53,5 Magasin Ukendt grus + kalk sand + kalk Kalk Max ydelse Normal ydelse Status i drift Anvendes kun til skylning af filtre Anvendes kun til skylning af filtre ude af drift 5

6 Der er tilladelse til at indvinde m 3 vand/år. I 2015 blev der udpumpet m 3. Den relative lave indvinding i 2015 skyldes at vandværket har været ude af drift i et par perioder. Udover boringer tilknyttet de to vandværker har Lyngby-Taarbæk Forsyning 7 pejleboringer, hvis placering er geografisk spredt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Pejleboringerne fremgår af Tabel 3 og placeringen ses på Figur 3-3. Tabel 3. Oplysninger om pejleboringer. * Pejleboring 8 fik i december 2012 nyt DGU.nr, og blev ændret fra til DGUnr C A B * Pejleboring lokalnr Udført år Placering Kongevejen Brede Willumsens Eng Dybendal Friboeshvile Carlshøj Taarbæk Fort Status i drift i drift ude af drift i drift i drift i drift i drift Figur 3-3. Placeringen af pejleboringer. 6

7 3.2 Nye forhold Tilstandsvurdering, Lyngby Kildeplads Lyngby-Taarbæk Forsyning har fået foretaget en tilstandsvurdering af boringerne på Lyngby Kildeplads. Der er bl.a. foretaget borehulslogning, tv-inspektion, etableret moniteringsboringer med tilhørende online moniteringsprogram samt udført pumpetests på kildepladsen. Det har givet en øget viden om kildepladsen. Tidligere er der flere gange målt vinylklorid (opløsningsmiddel) i boring DGU.nr også selvom afværgeboring DGU.nr har været i drift med henblik på at nedbringe koncentrationen af vinylklorid. Lyngby-Taarbæk Forsyning igangsatte derfor en undersøgelse af forholdende omkring disse to boringer. Undersøgelsen har ført til, at ydelsen i boring DGU.nr er sænket til en tredjedel fra 56 til 16 m 3 pr. time. Efter at ydelsen er nedsat, er der ikke påvist spor af vinylklorid. I 2015 er der igen udtaget en råvandsanalyse fra boringen, og her er nu fundet spor af vinylchlorid i boringen. Lyngby-Taarbæk Forsyning vil i 2016 få gennemført tolkning af pumpetests fra Lyngby Kildeplads og gennemført beregning af kildestyrken (fluxen af potentielt skadelige stoffer f.eks. vinylchlorid) på basis af de nyeste data fra Region Hovedstaden om de aktuelle forureningslokaliteter i oplandet til kildepladsen. Når resultaterne fra disse undersøgelser er gennemført vil det endeligt blevet besluttet om afværgeboringen DGU.nr skal sløjfes. På basis af ovenstående beregninger vil Lyngby-Taarbæk Forsyning ligeledes få revurderet den fremadrettet indvindingsstruktur for kildepladsen. Tilsynsrapport anno 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune fik i 2015 udført en tilsynsrapport for vandværkerne i kommunen, hvilket bevirkede at der blev opstillet nogle anbefalinger for vandværkerne, kildepladserne og ledningsnettet. Lyngby-Taarbæk Forsyning har i 2015 renoveret de tekniske installationer og har blandt andet fået udbedret de tekniske faciliteter i vandtårnene (tætning af døre til vandtårnene) og på vandværkerne (markering af hygiejnezoner, opsætning af luftfiltre og udbedret murværk). Lyngby-Taarbæk Forsyning vil i blandt andet få udført nedenstående konkrete handlinger: o Registrering af de største virksomheder, hvor der er risiko for tilbageløb fra virksomheden til ledningsnettet o Løbende vedligeholdelse af beredskabsplan o Lyngby Taarbæk Forsyning vil i 2017 få opstillet overjordiske råvandsstationer og installere tryktransducere, flowmålere og frekvensstyrede pumper i indvindingsboringerne. o Alle ikke aktive boringer vil blive sløjfet i Etablering af nye målerskabe på ledningsnettet Lyngby-Taarbæk Forsyning besluttede at opsætte specifikke målerskabe i 2015, for at sikre at prøvetagningsstederne på ledningsnettet havde identiske analyseforhold og dermed give et mere retvisende billede af drikkevandets kvalitet. Der er blevet opsat i alt 17 nye målerskabe på ledningsnettet fordelt jf. nedenstående Figur

8 Figur 3-4. Oversigtskort med prøvetagningssteder på ledningsnettet i Undersøgelsesprogram I 2015 blev der i alt udtaget 176 prøver til analyse for vandkvalitet (ekskl. omprøver), heraf var de 36 lovpligtige undersøgelser svarende til ca. 20 %, og resten er Lyngby-Taarbæk Forsynings egne driftskontrolprøver. På selve ledningsnettet er der udtaget 152 prøver, heraf 28 lovpligtige. Ved afgang fra hvert af vandværkerne er der i 2015 udtaget 12 prøver til analyse, hvoraf de 4 er lovpligtige. Der er desuden udtaget hhv. 1 og 2 råvandsanalyser fra hhv. Dybendal Vandværk og Lyngby Vandværk i Der skal udføres kontrol med indvindingsboringerne hvert 4. år for hver kildeplads. Denne kontrol blev foretaget i alle 8 aktive indvindingsboringer på begge kildepladser i De lovpligtige analyser af vandkvaliteten er tilrettelagt efter Bekendtgørelse 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen) som senere er erstattet af Bekendtgørelse 1310 af 25. november Prøveplanen er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune som tilsynsmyndighed. Alle analyserne er udført af laboratoriet ALS Denmark A/S. Vandkvalitetsundersøgelserne er gennemført på de prøvesteder, der fremgår af Tabel 4. 8

9 Tabel 4. Oversigt over prøvetagningssteder (anlæg og målerbrønde) i 2015 og målerskabe i Lokalitet Type e Baunehøj, Vandtårn I, nord og syd, Centrifugevej Baunehøj, Vandtårn II, Centrifugevej Lyngby Vandværk, Gl. Lundtoftevej Dybendal Vandværk, Dybendalsvej Sorgenfrivej 11 Ved Fortunen 35 Virumvej 50 Virum Stationsvej 154 Fuglevadsvej 52 Bredebovej 37 Hummeltoftsvej 66 Lundtoftevej 294 Vinkelvej 40 Kongevejen 65 Lyngby Kirkestræde 7B Lyngby Hovedgade 86C Lundtoftevej 202 Hjortekærsvej 99 Dyrehavegårdsvej 56 Bredevej 2 Lynggårdsvej 100 Firskovvej Vandtårn Vandtårn Produktion Produktion I 2016 vil der blive udtaget vandprøver fra de nye målerskabe. Nordvand er ansvarlig for analyse af vandkvaliteten fra Sjælsø Vandværk og Lundtofte Pumpestation. For langt de fleste af de prøver, der udtages, foretages der en bakteriologisk kontrol med henblik på sikring af vandkvaliteten. Nogle prøver bliver derudover analyseret for en række ekstra parametre, bl.a. vandets hårdhed, uorganiske sporstoffer (fx metaller) og organiske mikroforureninger (fx pesticider og klorforbindelser). På baggrund af erfaringer fra andre lande bl.a. Sverige og Tyskland indledte Miljøstyrelsen i 2013 screeningsundersøgelser for perflourforbindelser ved brandøvelsespladser i Danmark (hos Beredskabsstyrelsen, i Forsvaret og ved lufthavne). På baggrund af høje fund i forbindelse med screeningsundersøgelserne orienterede Miljøministeriet landets kommuner i I fik Lyngby-Taarbæk Forsyning ekstraordinært undersøgt vandet fra Lyngby Vandværk og Dybendal Vandværk for 15 perflourerede stoffer 1. Resultatet viste, at der ikke 1 Flourstofferne er indtil 2006 anvendt til bl.a. brandslukning i forbindelse med en række brandslukningsøvelser. Stofferne er mistænkt for at være kræftfremkaldende og for at kunne påvirke immunsystemet, især hos børn. 9

10 findes indhold af flourstoffer i drikkevandet fra Lyngby Vandværk, mens der i drikkevandet fra Dybendal Vandværk ses et lavt indhold af stoffet 6:2 FTS. Det påviste fluorstof kan muligvis stamme fra gammelt slam (biprodukt fra renseanlægget Mølleåværket, som ligger godt 200 m fra Dybendal Kildeplads). Indholdet af fluorstoffet er på 16 ng/l. I Danmark har vi ingen grænseværdier for fluorstoffer, men i Tyskland er grænseværdien for summen af fluorstoffer på 100 ng/l. 5. Vandkvalitet 5.1 Resultaterne af de gennemførte undersøgelser viser, at den vandkvalitet, der leveres til forbrugerne, er god. Der har i 2015 været få overskridelser af vandkvalitetskravene på ledningsnettet. 4 prøver ud af de 152 prøver, der er udtaget, har haft overskridelser af vandkvalitetskravene. Det svarer til 2,6 % af analyserne. 3 af overskridelserne vedrører jern, mens den sidste omhandler bakteriologiske parametre. Overskridelserne fremgår af bilag 1. Ved overskridelse af bakteriologiske parametre udtages en omprøve hurtigst muligt for at beeller afkræfte en eventuel forurening af ledningsnettet. Den pågældende omprøve ved Dybendal Vandværk afkræftede en forurening. De steder, hvor vandkvalitetskravet for jern var overskredet, har der været skærpet opmærksomhed på en eventuel udvikling. I alle tilfælde har øvrige prøver på ledningsnettet, udtaget samme dag, vist koncentrationer under kvalitetskravet. Prøver med overskridelser har ved næste prøvetagning vist koncentrationer under kvalitetskravet, og der har derfor været tale om en kortvarig forhøjelse. Jern er i de fundne koncentrationer ikke sundhedsskadeligt (jern og mangan er naturlige forekommende stoffer i grundvandet). Undersøgelse for organiske mikroforureninger, herunder bl.a. pesticider og klorerede opløsningsmidler viste ingen overskridelser af vandkvalitetskravene. 5.2 Vandværker Undersøgelserne af vandet fra Dybendal Vandværk og Lyngby Vandværk viser, at vandkvaliteten er god. Undersøgelser af vandets hårdhed har vist, at det ved afgang fra Dybendal Vandværk er 15,9 hårdhedsgrader og ved afgang fra Lyngby Vandværk 19,9 hårdhedsgrader. Det betyder, at vandet kategoriseres som værende temmelig hårdt til hårdt. Der har været overskridelser af vandkvalitetskravene for kimtal 37 C på Dybendal Vandværk i en enkelt prøve i 2015, og overskridelse af kravet for jern i 3 tilfælde, se bilag 1. Idet vandværket forventes lukket i løbet af de kommende år, når et nyt vandværk, der skal erstatte de 2 eksisterende værker, sættes i drift, foretages der kun almindelig vedligeholdelse af vandværket i den mellemliggende periode. Kimtal ved 37 C er et mål for de bakterier der kan vokse ced 37 C, herunder bakterier der kan være sygdomsfremkaldende. Kimtal ved 37 C kan give en indikation på råvandets mikrobiologiske kvalitet og om den generelle vandbehandling på vandværket. Høje kimtal ved 37 C ses hovedsageligt ved forurening af drikkevandet på vandværket og ledningsnettet. Jern 10

11 er generelt fundet i koncentrationer under de kvalitetskrav, der gælder på ledningsnettet, og er ikke sundhedsskadeligt. I nedenstående figurer ses udviklingen i turbiditet, farvetal og jern (afgang fra vandværk) gennem de sidste 10 år. FTU Dybendal Vandværk - turbiditet 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, år Turbiditet Grænseværdi Figur 5-1. Turbiditet resultater ved afgang fra Dybendal Vandværk Dybendal Vandværk - farvetal mg Pt/l år Farvetal grænseværdi* Figur 5-2. Analyseresultater for farvetal ved afgang fra Dybendal Vandværk. *Såfremt det kan dokumenteres, at kvalitetskravet ved indgang til ejendom er overholdt, kan der tillades højere værdi ved afgang fra vandværk dog maksimalt værdien ved indgang til ejendom. 11

12 Dybendal Vandværk - jern mg/l 0,25 0,2 0,15 0,1 0, år Jern Grænseværdi Figur 5-3. Analyseresultater for jern ved afgang fra Dybendal Vandværk. Turbiditet, også kendt som uklarhed eller partikelindhold eller koncentration af uopløst stof i en væske og måles i enheden FTU (Formazin Turbidity Units). Uklarhed kan ofte ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler. Højt indhold af jern eller mangan kan være årsagen til forhøjet turbiditet. Analyseresultaterne af turbiditet ved afgang fra Dybendal Vandværk (Figur 5-1) viser et varierende forløb gennem de sidste år, hvilket formodentlig skyldes ændrede indvindingsforhold på kildepladsen. Den fremtidige ændring af indvindingsstrukturen for Lyngby-Taarbæk Forsyning (inkl. et nyt vandværk) vil bevirke bedre blandingsforhold af råvandet og dermed mindre uklarhed af drikkevandet. Et forhøjet farvetal i en vandanalyse indikerer ofte et højt indhold at organisk stof humus eller jern partikler bundet til organiske humussyrer. Analyseresultaterne for farvetal på Dybendal Vandværk viser generelt et svagt forhøjet farvetal på afgangsvandet fra vandværket (Figur 5-2), hvilket formodentlig indikerer suspenderet jern partikler i afgangsvandet. Jern er ofte det stof som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, da et indhold af jern ofte giver iøjnefaldende gener f.eks. aflejringer på ledningsnet og armaturer og uklarhed. Et forhøjet jernindhold er dog umiddelbart ikke sundhedsskadeligt. Jernindholdet på Dybendal vandværk gennem de sidste 10 år ses på Figur 5-3 og skyldes at grundvandet på Dybendal Vandværk er reduceret (jern- og sulfatholdigt) og dermed godt beskyttet overfor potentiel forureningsfare fra naturlige stoffer. Analyseresultaterne fra indvindingsboringerne viser generelt et jernindhold på mellem 2-3 mg/l, hvilket også er årsagen til at der udføres dobbeltfiltrering af råvandet på vandværket, således at de fleste jernpartikler fjernes fra grundvandet. På Dybendal kildeplads er der generelt påvist et højt kloridindhold, hvilket skyldes residualt grundvand fra mergelaflejringer i kalken. I indvindingsboring (DGU.nr: ) er der tidligere (1989) påvist klorid over grænseværdien. På Figur 5-4 ses analyseresultaterne af klorid ved afgang fra vandværket og kloridindholdet er generelt ca mg/l, hvilket er væsentlig under grænseværdien på 250 mg/l. 12

13 Dybendal Vandværk - klorid mg/l år klorid Grænseværdi Figur 5-4. Analyseresultater for klorid ved afgang fra vandværk. Et højt indhold af klorid kan give smagsproblemer (vand smager af salt ved ca. 400 mg/l), samt give problemer med korrosion og opløsning af tungmetaller og tæring af vandsystemer. På Lyngby Vandværk er der i 2015 ikke påvist forhøjede indhold af naturlige stoffer og råvandet på kildepladsen er generelt svagt reduceret, hvilket kan bevirke et svagt forhøjet jern- og manganindhold i grundvandet. Analyseresultaterne af jern fra Lyngby Vandværk (se Figur 5-5) viser generelt et lavt jernindhold ved afgang fra vandværket og der er kun nogle enkelte gange påvist et jernindhold omkring grænseværdien for jern. 0,12 Lyngby Vandværk - jern 0,1 0,08 mg/l 0,06 0,04 0, år jern Grænseværdi Figur 5-5. Analyseresultater for jern ved afgang fra Lyngby vandværk 13

14 I flere indvindingsboringer (boringerne vest for Lyngby Hovedgade, DGU.nr: og og ) er der konstateret et let forhøjet indhold af klorid, hvilket må forventes at stamme fra mergelaflejringer i kalken. Analyseresultaterne fra Lyngby Vandværk har dog vist et konstant indhold af klorid i perioden med et indhold på mellem ca mg/l, se Figur Lyngby Vandværk - klorid mg/l år Klorid Grænseværdi Figur 5-6. Analyseresultater for klorid ved afgang fra Lyngby Vandværk. Der er på Lyngby Kildeplads konstateret nedbrydningsprodukter fra pesticider samt klorerede opløsningsmidler. Der er primært fundet pesticidet 2,6 Dichlorbenzamid (BAM), som er et nedbrydbrydningsprodukt for de forbudte pesticider Dichlobenil eller Caseron. Der er fundet spor af BAM i tre ud af de fem indvindingsboringer på kildepladsen og på Figur 5-7 ses analyseresultaterne af BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. Der er i perioden påvist BAM over detektionsgrænsen for flere vandanalyser, men der er ikke konstateret BAM i alle analyserne eller nogen stigende tendens i vandet fra vandværket. 14

15 Lyngby Vandværk - BAM 0,12 0,1 mikrogrma/l 0,08 0,06 0,04 0, år BAM Grænseværdi Figur 5-7. Analyseresultater for BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. 5.3 Konsekvenser Som led i undersøgelserne af Lyngby Kildeplads følges særligt vandkvaliteten af boring DGU.nr og indvindingsmængden justeres, således at der ikke indvindes vand med overskridelse af grænseværdierne. 6. Perspektiver Lyngby-Taarbæk Forsyning har besluttet at opføre et nyt fremtidssikret Vandværk samt at udvide egenproduktionen med en ny kildeplads. Lyngby-Taarbæk Forsyning har i 2015 iværksat supplerende feltundersøgelser, for dels at beeller afkræfte saltvandsproblemer i det primære grundvandsmagasin (kalkmagasinet) og dels at kortlægge de geologiske aflejringer i områderne ved Dyrehavegårds Jorde, Brede og Ørholm. Resultarerne fra disse undersøgelser skal blandt andet anvendes til at udpege placering af en ny kildeplads. Det er planlagt, at Lyngby Kildeplads og Dybendal Kildeplads skal have etableret nye overjordiske råvandsstationer, frekvensstyrede pumper og flowmålere. Igangsætning af dette projekt forventes at blive udført i 2017 når tilladelser fra myndigheden er modtaget. tet er opdelt i sektioner, hvor vandet løber ind til de enkelte sektioner via elektroniske sektionsmålerbrønde, se Figur 6-1. I sektionsmålerbrøndene måles der flow, temperatur, tryk og ledningsevne. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan overvåge systemet online med henblik på bl.a. at kunne måle lækager på ledningsnettet, så Lyngby- Taarbæk Forsyning hurtigere kan reagere og iværksætte finlokalisering af ledningsbrud. Systemet er et godt værktøj til at minimere vandtabet ved lækager, hvilket Forsyningen har stor fokus på. På ledningsnettet er der i 2015 opsat i alt 17 prøveskabe i forlængelse af 15

16 målerbrøndene ved hver sektion, således at vandprøver udtages direkte på ledningsnettet ind til hver sektion. I 2016 vil Lyngby-Taarbæk Forsyning i samarbejde med blandt andet Nordvand, Ballerup Forsyning, Fredensborg Forsyning mfl. få udarbejdet et EU-udbud for drikkevandsanalyser, som skal træde i kraft fra 1. januar

17 Figur 6-1. Sektionsopdelingen af ledningsnettet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

18 Bilag 1 Overskridelser af kvalitetskrav i 2015 i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. : Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Engelsborgskolen Jern 1,1 0,2 mg/l Baunehøj, vandtårn I, Kimtal, 37 C > antal pr. ml nord Baunehøj, vandtårn II Jern 0,77 0,2 mg/l Baunehøj, vandtårn II Jern 0,80 0,2 mg/l Vandværker: Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Dybendal Vandværk Kimtal, 22 C antal pr. ml Dybendal Vandværkl Fravetal 6 5 mg Pt/l Dybendal Vandværk Jern 0,11 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,12 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,17 0,1 mg/l 18