Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08"

Transkript

1

2 Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej Valby Tlf On-line ISBN Design: Liebling A/S Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. November 2012

3 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at gøre det lettere for forbrugerne at skifte mobilog forsikringsudbyder. Både mobil- og forsikringsmarkedet er svære for forbrugerne at gennemskue. Det afholder mange forbrugere fra at skifte udbyder og få et bedre produkt, mens andre forbrugere skifter udbyder i blinde. Forbrugere, der skifter udbyder på et oplyst grundlag, er sikre på at opnå den bedste handel. Samtidig er det afgørende for de virksomheder, der prøver at vinde markedsandele ved at udvikle nye, billigere eller bedre produkter, at forbrugerne skifter til de virksomheder, der skaber mest værdi for dem. Med nærværende analyse stiller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for første gang skarpt på, hvad der betyder noget for forbrugernes skift af udbyder. Mobilmarkedet repræsenterer et marked med høj mobilitet, mens forsikringsmarkedet repræsenterer et marked med lavere mobilitet. Trods forskellighederne berører de to markeder næsten alle danskere og udgør en væsentlig del af forbrugernes budget. På baggrund af resultaterne i analysen præsenterer vi en række anbefalinger, der skal bidrage til, at forbrugerne får lettere ved at skifte udbyder på et oplyst grundlag. Fremtidige analyser af emnet kan med fordel belyse, hvordan forbrugernes skift af udbyder påvirker konkurrence- og forbrugerforholdene. God læselyst! Agnete Gersing Direktør

4 Indhold Kapitel 1 Resumé, hovedkonklusioner og anbefalinger... 5 Kapitel 2 Forbrugernes skift af udbyder på mobil- og forsikringsmarkederne Aktive forbrugere bidrager til bedre forbrugerforhold og stærkere konkurrence Mobiliteten på mobil- og forsikringsmarkederne Forbrugerne oplever det som vanskeligt at finde den rette udbyder Fordele fastholder forbrugerne hos deres nuværende mobil- og forsikringsudbyder Generalisering af analysens konklusioner Kapitel 3 Muligheden for at skifte udbyder på et oplyst grundlag skal styrkes Øget gennemsigtighed og bedre grundlag for at afklare egne behov på mobilmarkedet Øget gennemsigtighed og bedre grundlag for at afklare egne behov på forsikringsmarkedet Forbrugerne skal involvere sig mere i deres forsikringer Bilag 1 Undersøgelser gennemført til analysen Bilag 2 Spørgeskema til Forbrugerpanelet... 38

5 SIDE 5 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Kapitel 1 Resumé, hovedkonklusioner og anbefalinger Aktive forbrugere afsøger markedet for at finde den løsning, der bedst matcher deres behov, og de skifter udbyder, når det kan betale sig. Forbrugere, der skifter udbyder, skærper konkurrencen, fordi de tvinger virksomhederne til hele tiden at gøre det bedre. For virksomheder, der prøver at vinde markedsandele ved at udvikle nye, billigere eller bedre produkter, er det afgørende, at forbrugerne skifter til de virksomheder, der skaber mest værdi for dem. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at gøre det lettere for forbrugerne at skifte udbyder på et oplyst grundlag. Styrelsen har derfor lavet en analyse af, hvad der betyder noget for forbrugernes skift af udbyder. Til at belyse spørgsmålet om forbrugernes skift af udbyder er udvalgt to forskellige markeder: mobilmarkedet og forsikringsmarkedet. Trods forskelligheder berører de to markeder næsten alle danskere og udgør en væsentlig del af forbrugernes budget. Samtidig repræsenterer mobilmarkedet et marked med høj mobilitet og forsikringsmarkedet et med lavere mobilitet. Forbrugerne skifter mobil- og forsikringsudbyder for at spare penge Årligt skifter godt hver tredje forbruger mobilselskab og knap hver tiende indbo- og familieforsikring. Ønsket om en billigere mobil- eller forsikringsløsning er den grund til at skifte udbyder, som flest forbrugere nævner: Det gælder for 44 pct. af mobilkunderne og 68 pct. af forsikringskunderne. Danskerne er de forbrugere i Europa, der oftest skifter mobilabonnement. På forsikringsmarkedet er danskerne sammen med finnerne de europæiske forbrugere, der fjerde hyppigst skifter indboforsikring. Prisreklamer inspirerer flere til at skifte mobilabonnement På mobilmarkedet medvirker selskabernes reklameindsats med priser og konkrete tilbud til, at forbrugerne skifter mobilabonnement spontant. Mobilselskaberne bidrager dermed til at inspirere forbrugerne til at skifte udbyder. Heroverfor er forsikringsselskabernes reklamer i højere grad imagebaserede frem for prisreklamer. Endvidere ansporer dårlig service eller anskaffelse af nye produkter, fx en bil, der skal forsikres, eller en ny mobiltelefon, både mobil- og forsikringskunder til at skifte udbyder. Forbrugerne bliver også inspireret til at skifte forsikringsselskab, hvis deres livssituation ændrer sig (hvis de fx bliver gift, køber hus mv.). Forbrugernes lave involvering i forsikringer påvirker mobiliteten Mens mobiltelefonen er en integreret del af forbrugernes hverdag, involverer hovedparten af forbrugerne sig ikke i deres forsikringer. Hver sjette af de forbrugere, der aldrig har skiftet forsikringer, begrunder fx dette med, at de hellere vil bruge deres tid på andet end forsikringer.

6 SIDE 6 RESUMÉ, HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Forsikringsselskaberne anser forbrugernes lave involvering i forsikringer som en af de væsentligste grunde til, at mobiliteten ikke er højere på forsikringsmarkedet. Analysen tyder på, at forbrugernes lave involvering i forsikringer mindsker mobiliteten på forsikringsmarkedet. Forbrugerne oplever det som vanskeligt at finde den rette mobil- og forsikringsudbyder Forbrugerne oplever begge markeder som uigennemsigtige og præget af høje søgeomkostninger (både i form af tid og penge). Fx viser ForbrugerForholdsIndekset (FFI), at forbrugerne vurderer gennemsigtigheden på begge markeder som lav. Det har konsekvenser for forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder. Forbrugerne har svært ved at overskue løsningerne på markederne. Det afholder hver fjerde fra at skifte mobil- og forsikringsudbyder. Mange forbrugere overvejer at skifte udbyder, men stopper undervejs i processen. Det gælder for 33 pct. af mobilkunderne og 43 pct. af forsikringskunderne. Analysen tyder på, at forbrugerne bl.a. stopper, fordi de oplever søgeomkostninger i forbindelse med et skift af udbyder. Endvidere viser analysen, at mange forbrugere har valgt en tilfældig løsning. For det første er det uklart, om forbrugerne har overblik over deres nuværende mobil- og forsikringsbehov. Fx tegner forbrugerne ofte forsikringer på baggrund af deres eksisterende policer, som ikke nødvendigvis afspejler deres nuværende behov. For det andet viser analysen, at hver anden mobilkunde (47 pct.) og hver tredje forsikringskunde (33 pct.) ikke har afsøgt markedet, før de skifter udbyder. Endelig tyder analysen på, at uigennemsigtigheden på forsikringsmarkedet gør det sværere for forbrugerne at finde en løsning, der matcher deres behov. Jo mere tid forsikringskunderne bruger på at undersøge markedet, jo mere uoverskueligt virker det. Analysen indikerer, at mobil- og forsikringsselskaber bidrager til at øge uigennemsigtigheden. Blandt andet vælger selskaberne at differentiere deres produkter med en høj detaljeringsgrad. Analysen tyder imidlertid på, at forbrugerne på både mobil- og forsikringsmarkedet i højere grad efterspørger overblik over produkterne end så skræddersyede løsninger, som markedet i dag tilbyder. En produktdifferentiering, der går videre end det forbrugerne efterspørger, kan påvirke konkurrencen, forbrugerforholdene og mobiliteten negativt. Derudover har flere mobilselskaber tilkendegivet, at de for at kunne overleve i markedet ser sig nødsaget til at foretage forskellige krumspring, så de kan tjene penge på områder, som forbrugerne ikke har fokus på, fx gennem høj taksering af opkald til egen telefonsvarer og til 70-numre. Krumspringene kan bidrage til, at det bliver sværere for forbrugerne at gennemskue markedet. Analysen viser, at forbrugerne oplever selve skiftet af både mobil- og forsikringsudbyder som let. Fordele fastholder forbrugerne hos deres nuværende mobil- og forsikringsudbyder Analysen viser, at mange forbrugere oplever, at de får en række fordele hos deres nuværende mobil- og forsikringsudbyder. Det kan være, at forbrugerne fx er trygge ved og tilfredse med deres nuværende udbyder. Eller at de fx kan ringe gratis til venner og familie eller få fordelagtige forsikringsaftaler gennem deres fagforening. Disse fordele kan gå tabt, hvis forbrugerne skifter enten mobil- eller forsikringsudbyder. Fordelene udgør derfor skifteomkostninger, som er med til at afholde forbrugerne fra at skifte udbyder og med til at begrænse mobiliteten på mobil- og forsikringsmarkederne.

7 SIDE 7 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Uigennemsigtighed er formentlig også en af de væsentligste udfordringer for at skifte udbyder på andre markeder På baggrund af analysen er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at uigennemsigtigheden på markederne udgør en af de væsentligste forhindringer for, at forbrugerne skifter mobil- eller forsikringsudbyder og for at de skifter efter at have afsøgt markederne. Analysens konklusion om uigennemsigtighedens betydning gælder på to markeder og for to produkttyper med forskellige karakteristika. Derfor vil det være forventningen, at forbrugerne også vil opleve, at det primært er høje søgeomkostninger, der besværliggør skift af udbyder på andre markeder med tjenesteydelser, eksempelvis andre abonnementsmarkeder og finansielle markeder. Boks 1.1 Hovedkonklusioner Forbrugerne skifter mobil- og forsikringsudbyder for at spare penge» Årligt skifter godt hver tredje forbruger mobilselskab og knap hver tiende indbo- og familieforsikring.» Ønsket om at spare penge er den grund, flest forbrugere nævner til at skifte. Det gælder for 44 pct. af mobilkunderne og 68 pct. af forsikringskunderne. Prisreklamer inspirerer flere til at skifte mobilabonnement» Mobilselskaberne inspirerer med prisreklamer forbrugerne til at skifte mobilabonnement. Samtidig ansporer anskaffelse af nye produkter eller dårlige oplevelser forbrugerne til at skifte både mobil- og forsikringsudbyder. Forbrugernes lave involvering i forsikringer påvirker mobiliteten» Forbrugerne involverer sig ikke i deres forsikringer. Det mindsker mobiliteten på forsikringsmarkedet. Forbrugerne oplever det som vanskeligt at finde den rette mobil- og forsikringsudbyder» Både mobil- og forsikringskunder oplever markederne som uigennemsigtige. Det har flere konsekvenser:» Problemer med at overskue løsningerne på markederne afholder hver fjerde forbruger fra at skifte mobil- og forsikringsudbyder.» 33 pct. af mobilkunderne og 43 pct. af forsikringskunderne har overvejet at skifte udbyder uden at gøre det.» Hver anden mobilkunde og hver tredje forsikringskunde har skiftet udbyder uden at afsøge markedet først.» Mobil- og forsikringsselskaber bidrager til at øge uigennemsigtigheden ved at differentiere deres produkter med en høj detaljeringsgrad. Forbrugerne efterspørger imidlertid i højere grad overblik over produkterne end så skræddersyede løsninger, som markedet tilbyder.» Forbrugerne oplever selve skiftet af mobil- og forsikringsudbyder som let. Fordele fastholder forbrugerne hos deres nuværende mobil- og forsikringsudbyder» Forbrugerne oplever, at de får en række fordele hos deres nuværende udbyder, fx muligheden for at ringe gratis til venner og familie, som de vil miste, hvis de skifter udbyder. Fordelene udgør derfor skifteomkostninger, som er med til at begrænse mobiliteten på mobil- og forsikringsmarkederne.

8 SIDE 8 RESUMÉ, HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Forbrugernes mulighed for at skifte mobil- og forsikringsudbyder på et oplyst grundlag skal styrkes Analysen tyder på, at der kan være et potentiale for, at flere forsikringskunder afsøger markedet og skifter udbyder. Størrelsen af potentialet kan dog ikke fastslås på baggrund af nærværende analyse. Derimod er det ikke forventningen, at andelen af mobilkunder, der årligt skifter udbyder, kan øges væsentligt. På mobilmarkedet ligger potentialet snarere i at få flere forbrugere til at afsøge markedet, før de skifter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer med afsæt i analysen med tre anbefalinger samt en række forslag til, hvordan anbefalingerne kan udmøntes, jf. boks 1.2 samt kapitel 3. Boks 1.2 Anbefalinger og forslag til at styrke muligheden for at skifte udbyder på et oplyst grundlag Øget gennemsigtighed og bedre grundlag for at afklare egne behov på mobilmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at gennemsigtigheden på mobilmarkedet øges samtidig med, at forbrugerne får bedre grundlag for at afklare egne behov. Følgende initiativer kan eksempelvis bidrage til at udmønte anbefalingen:» at branchen i samarbejde med øvrige interessenter på området skaber mulighed for, at forbrugerne får lettere adgang til oplysninger om deres faktiske mobilforbrug. Eksempelvis ved, at mobilselskaberne med jævne mellemrum sender en sms til forbrugeren med dennes forbrug. Herved kan forbrugerne lettere vurdere, om der er gevinst ved at benytte sig af andre udbyderes tilbud. Sms en kan med fordel indeholde samme type information om kundens forbrug uanset teleselskab. Ligeledes er det en fordel, hvis sms en kan sammenlignes med forbrugerens nuværende abonnement. Forbrugerne skal kunne fravælge sms en, såfremt de ikke ønsker at modtage oplysningerne.» at branchen i samarbejde med øvrige interessenter på området oversætter for forbrugerne, hvor meget data man generelt bruger på at læse almindelige hjemmesider som fx sociale netværk, at høre radio, at streame indhold direkte fra nettet mv. Resultatet kan supplere den forbrugerinformation, der allerede er tilgængelig om dataforbrug, fx på myndigheders og teleselskabers hjemmesider.» at interessenterne på området undersøger muligheden for, at der i kommercielt regi etableres skifteagenter (eksempelvis elektroniske) på mobilmarkedet. En mulighed kunne være, at forbrugerne tilmeldte sig og gav skifteagenterne fuldmagt til at skifte abonnementet, hvis markedet tilbød en løsning, der passede bedre til forbrugerens behov. Konkrete initiativer til at udmønte denne anbefaling kan med fordel drøftes i Erhvervsstyrelsens arbejdsgruppe om forbedring af gennemsigtigheden på telemarkedet, jf. regeringens Forbrugerpolitiske Eftersyn, Trygge forbrugere, Aktive valg. Øget gennemsigtighed og bedre grundlag for at afklare egne behov på forsikringsmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at gennemsigtigheden på forsikringsmarkedet øges samtidig med, at forbrugerne får bedre grundlag for at afklare egne behov. Følgende initiativer kan eksempelvis bidrage til at udmønte anbefalingen:» at branchen i samarbejde med Forbrugerrådet i højere grad synliggør Forsikringsguiden.dk, eksempelvis ved at have betalte links, når forbrugerne via en søgemaskine søger på ordet forsikring samt ved at der linkes til Forsikrings-guiden.dk fra sammenligningssider, som forbrugerne allerede bruger.

9 SIDE 9 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Boks 1.2 (fortsat)» at branchen i samarbejde med Forbrugerrådet udbygger Forsikringsguiden.dk, så forbrugerne på siden får mulighed for:» i én søgning at sammenligne flere forskellige forsikringstyper, fx. både hus- og bilforsikring eller hele forbrugerens forsikringsportefølje.» at rette henvendelse direkte fra Forsikringsguiden.dk til det forsikringsselskab, der har det bedste tilbud. Ved henvendelsen skal forbrugerne kunne få tilsendt et tilbud svarende til tilbuddet, der fremgår af Forsikringsguiden.dk eller bestille et telefonopkald/kontakt fra selskabet.» i højere grad at få afdækket egne forsikringsbehov gennem de elektroniske tjenester på siden.» at branchen undersøger muligheden for samt forbrugernes efterspørgsel efter et digitalt overblik over egne forsikringsvilkår. Eksempelvis kunne overblikket skabes ved at samle forbrugernes forsikringsvilkår og forsikringsoversigt på en fælles, eventuelt eksisterende, hjemmeside, som forbrugerne allerede jævnligt anvender i dag. Forbrugerne kunne fx tilgå den pågældende hjemmeside via NemID. Forbrugerne skal involvere sig mere i egne forsikringer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at forbrugerne understøttes i at involvere sig mere i egne forsikringer. Et initiativ, der kan bidrage til at udmønte denne anbefaling, kan eksempelvis være, at forsikringsmæglerne overvejer tiltag, der gør dem mere synlige og attraktive for forbrugerne. Eksempelvis ved at tilbyde no cure, no pay-ydelser, hvor forbrugerne alene betaler, hvis mægleren finder en bedre forsikringsløsning eller ved at tilbyde, at forbruger og mægler deler en evt. gevinst ved at skifte forsikringsudbyder.

10 SIDE 10 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE Kapitel 2 Forbrugernes skift af udbyder på mobil- og forsikringsmarkederne 2.1 Aktive forbrugere bidrager til bedre forbrugerforhold og stærkere konkurrence Konkurrence mellem virksomheder giver forbrugerne billigere og/eller bedre produkter at vælge imellem. Konkurrence er derfor en forudsætning for, at forbrugerne kan se et formål med at skifte udbyder. Samtidig er forbrugernes skift af udbyder en forudsætning for konkurrencen. Hvis forbrugerne ikke aktivt søger og skifter til virksomheder med lavere pris eller højere kvalitet, svækkes virksomhedernes incitament til at levere bedre og/eller billigere varer. At forbrugerne ikke altid skifter til den udbyder, som bedst opfylder forbrugerens behov, kan bl.a. tilskrives de søgeomkostninger og skifteomkostninger, som forbrugeren oplever 1, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Søge- og skifteomkostninger Søgeomkostninger er en samlebetegnelse for de pengemæssige, psykologiske og fysiske forhindringer, der er forbundet med at afsøge markedet for at finde den bedste udbyder. Skifteomkostninger er en samlebetegnelse for de pengemæssige, psykologiske og fysiske forhindringer, der er forbundet med at skifte til en ny udbyder, og som forbrugeren ikke skal afholde, hvis vedkommende bliver hos sin nuværende udbyder. Skifteomkostninger dækker som samlebetegnelse også over søgeomkostninger forbundet med et skift. Hvor store søge- og skifteomkostningerne er, afhænger af det enkelte marked, produkt samt udbyderne på markedet. Generelt viser økonomisk teori, at når søge- og/eller skifteomkostningerne stiger, vil færre forbrugere søge og/eller skifte. Det betyder højere priser og mindre udvalg. Både søgeomkostninger og skifteomkostninger hæmmer mobiliteten. Men hvor søgeomkostninger altid har en negativ indflydelse på forbrugerforholdene og konkurrencen, kan skifteomkostninger både have en positiv og en negativ indflydelse på forbrugerforholdene og konkurrencen, jf. nedenfor. Kilde: CEBR Centre for Economic and Business Research Aktive forbrugere og økonomisk performance pp, 4, 13, 14 samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Flere forhold kan påvirke både søge- og skifteomkostningerne. Eksempelvis kan virksomhederne forsøge at holde på deres eksisterende kunder ved at tilbyde økonomiske fordele. Herved øges skifteomkostningerne for forbrugerne. Skifteomkostninger hæmmer mobiliteten. Høje skifteomkostninger kan således afholde forbrugerne fra at forsøge at finde en ny udbyder, fx hvis de vurderer, at det ikke kan betale sig at skifte. 1 CEBR Centre for Economic and Business Research (2011), Aktive forbrugere og økonomisk performance.

11 SIDE 11 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Så længe forbrugerne kan gennemskue og har sikkerhed for hvilke fordele de opnår ved at blive hos virksomheden, har øgede skifteomkostninger ikke nødvendigvis en negativ indflydelse på konkurrencen og forbrugerforholdene. Er det derimod uklart for forbrugerne, om de opnår de fordele, de tror de gør, ved at være kunde hos deres nuværende udbyder, har skifteomkostninger en negativ indflydelse på forbrugerforholdene og konkurrencen. Eksempelvis kan forbrugerne have en forventning om men ikke være sikker på at de opnår fordele hos deres nuværende udbyder, fordi de er loyale kunder. Virksomhederne kan også forsøge at holde på deres eksisterende kunder ved eksempelvis at gøre det sværere for forbrugerne at sammenligne virksomhedens produkter med andre produkter på markedet. Dette bidrager til, at forbrugerne oplever markedet som mere uigennemskueligt, og øger derfor søgeomkostningerne for forbrugerne. Søgeomkostninger skaber aldrig værdi for forbrugerne og har en negativ indflydelse på forbrugerforholdene, konkurrencen og mobiliteten. Hvis søgeomkostningerne er høje, kan det have flere konsekvenser: For det første kan det helt afholde forbrugerne fra at forsøge at finde en ny udbyder, da det kan virke uoverskueligt at gå i gang. For det andet kan det betyde, at forbrugerne opgiver at skifte undervejs i processen. For det tredje kan det medføre, at forbrugerne skifter uden at afsøge markedet. Og endeligt kan det betyde, at det bliver sværere for forbrugerne at finde en løsning, der matcher deres behov. Dette kan bl.a. betyde, at forbrugerne skal bruge længere tid på at finde den rette løsning. I det følgende præsenteres en analyse af, hvad der betyder noget for forbrugernes skift af udbyder, herunder hvilken betydning søge- og skifteomkostninger har. Til at belyse spørgsmålet om forbrugernes skift af udbyder er udvalgt to forskellige markeder: mobilmarkedet og forsikringsmarkedet. 2 Trods forskelligheder berører de to markeder næsten alle danskere og udgør en væsentlig del af forbrugernes budget. Samtidig repræsenterer mobilmarkedet et marked med høj mobilitet og forsikringsmarkedet et med lavere mobilitet. Analysens konklusioner udbredes afslutningsvis til andre markeder. Analysen er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens Forbrugerpanel, der er faciliteret af TNS Gallup, en kvalitativ interviewundersøgelse gennemført af Wilke A/S baseret på 30 forbrugerinterviews og 10 udbyderinterviews samt på eksisterende data og desk research (se bilag 1 og 2 for yderligere information om undersøgelserne). 2 På forsikringsmarkedet er der fokus på indbo- og familieforsikringer.

12 SIDE 12 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE 2.2 Mobiliteten på mobil- og forsikringsmarkederne Markederne for mobiltelefoni og forsikringer berører næsten alle danskere, og der bruges store summer på begge markeder. Den årlige omsætning på mobilmarkedet er 15,7 mia. kr., mens den på forsikringsmarkedet er 4,1 mia. kr. Forbrugerne anvender 3-4 pct. af deres samlede forbrug på hhv. forsikring samt telefon og abonnement, jf. tabel 2.1. Begge markeder er kendetegnet ved få store aktører. På forsikringsmarkedet tjener de fire største skadeforsikringsselskaber 61 pct. af bruttopræmieindtægterne. På mobilmarkedet har de fire netværksoperatører omkring 69 pct. af mobilabonnementerne. 3 Tabel 2.1 Udvalgte nøgletal for mobil- og forsikringsmarkederne Mobil Forsikring Samlet markedsandel hos de fire største selskaber (2011) 69 pct. 1) 61 pct. 2) Årlig omsætning (2010) 15,7 mia.kr. (Samtaleafgift ind- og udland, SMS og MMS) 1) 4.1 mia.kr. (Bruttopræmieindtægter familieforsikring) 2) Antal aftaler (2011) 7 mio. abonnementer 3) 2,5 mio. forsikringer 4) Antal virksomheder (2012) Ca. 40 5) 100 2) Andel af samlet forbrug pr. husstand (2008:2010) ForbrugerForholdsIndeks (2011) 3,7 % 3 % (Abonnementer og udgift til køb af telefon) 6) (Familie-, hustand og transportforsikring) 6) 4,97/46 7) (Gennemsnit/placering) 5,41/41 7) (Gennemsnit/placering) Kilde: 1) Erhvervsstyrelsen. Tallet dækker over både privat- og erhvervsabonnementer. 2) Forsikring & Pension. 3) Erhvervsstyrelsen. Tallet er ekskl. dedikerede dataabonnementer (mobilt bredbånd). 4) Danmarks Statistik, Tabel: BOL101. Antal er skønnet på baggrund af, at der er ca. 2,5 mio. beboede boliger. 5) TÆNK, maj ) Danmarks Statistik, Forbrugerundersøgelsen, FU5. 7) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011). Danske forbrugerforhold Der er omkring 100 små og store forsikringsselskaber i Danmark. Antallet har i de senere år været faldende. På nuværende tidspunkt er der omkring 40 selskaber, der udbyder mobiltelefoni og antallet af selskaber er stigende. ForbrugerForholdsIndekset (FFI) viser, at forbrugerne vurderer gennemsigtigheden som lav på markederne for hhv. mobilabonnementer og for forsikringer. Eksempelvis ligger mobilabonnementer som nr. 46 ud af 49 undersøgte markeder og forsikringer som nr. 43 på spørgsmålet om, hvor svært eller let forbrugeren vurderer det er at få et overblik over, hvilke erhvervsdrivende der er på markedet. Og på spørgsmålet om, hvor svært eller let det er at sammenligne forholdet mellem pris og kvalitet, ligger mobilabonnementer som nr. 46 og forsikringer som nr. 44 ud af i alt 49 markeder. 4 3 Beregnet på baggrund af hovedselskaberne. Netværksoperatørerne ejer desuden et eller flere datterselskaber. 4 Ikke offentliggjorte data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks, 2011.

13 SIDE 13 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Både mobil- og forsikringsmarkedet er underlagt EU og national regulering. Udvalgte dele af reguleringen og retningslinjerne på markederne er opsummeret i boks 2.2 nedenfor. Boks 2.2 Regulering og retningslinjer på teleområdet og forsikringsmarkedet Mobilmarkedet:» Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Loven fastsætter bl.a. krav om slutbrugerforhold og forsyningspligt, nummerforhold, oplysningspligt og klageforhold.» Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. Udbudsbekendtgørelsen fastsætter fx krav til indhold af kontrakter, krav til mobilselskabernes oplysninger til forbrugerne, klagebehandling og maksimal bindingsperiode.» Rammeaftalen for mobile indholds- og betalingstjenester (version 5.3 af 27. december 2011). Rammeaftalen vedrører bl.a. sms-tjenester (4-cifrede).» Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet, april Retningslinjerne omhandler bl.a. teleselskabernes oplysning om priser og hastigheder. Forsikringsmarkedet:» Bekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 af lov om finansiel virksomhed. Loven fastsætter bl.a. regler om tilladelse til at udøve finansiel virksomhed, herunder forsikring, generelle regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, ledelses- og ejerforhold samt kapitalforhold. Reglerne om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed bygger på EU-regulering.» Bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. samt vejledning nr. 86 af 13. oktober 2009 om god skik for finansiel virksomhed. Bekendtgørelsen og vejledningen fastsætter bl.a. regler om god skik og rådgivning af forbrugerne.» Bekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008 af lov om forsikringsformidling. Loven fastsætter bl.a. regler om tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed samt forsikringsmæglerne oplysningspligt til forbrugerne. Reglerne om tilladelse til at formidle forsikringer bygger på EU-regulering.» Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 om god skik for forsikringsmæglervirksomhed. Bekendtgørelsen fastsætter regler om god skik samt om samarbejdsaftalen mellem mægleren og forbrugeren. Kilde:

14 SIDE 14 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE Flere forbrugere skifter årligt mobilabonnement end forsikring Mobiliteten er højere på mobilmarkedet end på forsikringsmarkedet: Omkring en tredjedel af alle forbrugere har skiftet mobilselskab inden for det seneste år, mens omkring hver femte har skiftet mobilabonnement inden for samme selskab, jf. figur 2.1.a. Hver femte forbruger har aldrig skiftet mobilabonnement. 5 Heroverfor har knap hver tiende forbruger skiftet forsikringsselskab inden for det seneste år, mens 2 pct. har skiftet forsikring inden for samme selskab, jf. figur 2.1.b. Knap hver femte forbruger har aldrig skiftet forsikringsselskab. 6 Figur 2.1 Mobiliteten på markederne 2010 og 2011 (a) Mobiliteten på mobilmarkedet 2010 og 2011 (b) Mobiliteten på forsikringsmarkedet 2010 og 2011 Pct. Pct Har skiftet abonnement hos samme teleselskab Har skiftet teleselskab Har skiftet forsikring hos samme forsikringsselskab Har skiftet forsikringsselskab 2 8 Kilde: 5 Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). 6 Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012).

15 Danmark Spanien Finland Italien Grækenland Holland Belgien Østrig Irland Storbritannien Sverige Portugal Luxembourg Tyskland Frankrig Irland Storbritannien Spanien Danmark Finland Sverige Østrig Belgien Grækenland Portugal Italien Holland Luxembourg Frankrig Tyskland SIDE 15 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Sammenlignet med de øvrige EU-15 lande skifter danskerne oftere mobilabonnement end de øvrige landes forbrugere, jf. figur 2.2.a. På forsikringsmarkedet er danske forbrugere sammen med finnerne de forbrugere, der fjerde hyppigst skifter indboforsikring. Englændere, irere og spaniere skifter oftere forsikring end de danske forbrugere, jf. figur 2.2.b. 7 Figur 2.2 Europæiske forbrugeres mobilitet på markederne (2011) (a) Mobiliteten på mobilmarkedet 2011 (b) Mobiliteten på forsikringsmarkedet 2011 Pct. 35 Pct Skiftet udbyder Skiftet produkt hos samme udbyder Skiftet udbyder Skiftet produkt hos samme udbyder Kilde: Det bemærkes, at det ikke på baggrund af analysen kan konkluderes, hvor ofte forbrugerne bør overveje at skifte hhv. mobil- og forsikringsudbyder. Forbrugerne skifter for at spare penge og opnå bedre løsninger Forbrugerne på begge markeder skifter udbyder for at spare penge og få bedre løsninger: 68 pct. af de forbrugere, der har skiftet indbo- og familieforsikring inden for de seneste to år og 44 pct. af de forbrugere, der har skiftet mobilabonnement inden for det seneste år, har således gjort det for at få en billigere forsikring/billigere mobilabonnement, jf. figur 2.3.a og b. 7 Mobiliteten på mobilmarkedet ligger i toppen af spektret sammenlignet med 10 øvrige markeder kendetegnet ved en længerevarende forpligtelse mellem forbruger og udbyder. Forsikringsmarkedet ligger i midterkategorien for skift på de samme markeder. I bunden ligger el- og gasforsyning. Kilde: Consumer Markets Scoreboard, jf. Konkurrence- og Forbrugerredegørelse (2011), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

16 SIDE 16 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE Figur 2.3 Grunde til at skifte selskab (a) Grunde til at skifte mobilselskab (b) Grunde til at skifte forsikringsselskab Fik et billigere abonnement Billigere forsikring Abonnementet passede til mit forbrug Selskabet havde den telefon, jeg ville have Fik et abonnement med mere taletid/sms/data til samme pris Kan ringe gratis til familie og venner Forsikring med bedre vilkår Ny livssituation Dårlig service/rådgivning hos mit forrige forsikringsselskab Oplevede dårlig service fra mit forrige teleselskab Utilfreds med mit forrige forsikringsselskab Fik bedre mobildækning Anskaffelse af (anden) bil Hvad er de vigtigste grunde til, at du har skiftet mobilselskab inden for det seneste år? Pct Hvad er de vigtigste grunde til, at du har skiftet forsikringsselskab inden for de seneste 2 år? Pct. Antal respondenter: 319 Antal respondenter: 246 Note: Spørgsmålsformulering: Hvad er de vigtigste grunde til, at du har skiftet mobilselskab inden for det seneste år? Anm.: Respondenterne har kunnet angive flere grunde til at skifte. Derfor summer svarfordelingen til mere end 100 pct. Note: Spørgsmålsformulering: Hvad er de vigtigste grunde til, at du har skiftet forsikringsselskab inden for de seneste 2 år? Anm.: Respondenterne har kunnet angive flere grunde til at skifte. Derfor summer svarfordelingen til mere end 100 pct. Kilde: Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). Hver tredje forbruger har skiftet mobilabonnement for at få et abonnement, der passer bedre til vedkommendes forbrug, jf. figur 2.3.a. For hver femte forbruger er det ønsket om en bestemt telefon og for hver femte forbruger er det ønsket om et abonnement med mere taletid/sms/data, der er de vigtigste grunde til at skifte abonnement, jf. figur 2.3.a samt afsnittet nedenfor. Godt hver tredje af de forbrugere, der har skiftet forsikring inden for de seneste to år, fremhæver ønsket om bedre dækning som en af de vigtigste grunde til at skifte forsikringsselskab, jf. figur 2.3.b.

17 SIDE 17 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER Prisreklamer inspirerer flere til at skifte mobilabonnement Forbrugerne betragter mobiltelefoner som en nødvendighed i hverdagen noget der skal fungere uden problemer. 8 Har forbrugerne dårlige oplevelser med deres mobilselskab, ansporer det dem til at skifte udbyder af mobilabonnement, jf. tabel Tabel 2.2 Hvornår skifter forbrugerne udbyder? Mobilabonnement Ny telefon Reklame med tilbud Dårlig oplevelse med nuværende selskab Indbo- og familieforsikring Nyt produkt (fx bil) Utilfredshed med skadesbehandling Ændringer i livssituation Årlig betaling/oversigt Kilde: Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. Mange forbrugere skifter endvidere mobilabonnement samtidig med køb af en ny telefon, jf. tabel 2.2 samt figur 2.3.a ovenfor. Forbrugerne er mere interesserede i deres mobiltelefon end i deres mobilabonnement. Mens to ud af tre forbrugere tilkendegiver en interesse i deres mobilabonnement på middel/over middel, tilkendegiver fire ud af fem forbrugere en interesse på middel/over middel i deres mobiltelefon. 10 I forlængelse heraf har flere forbrugere givet udtryk for, at mobiltelefonen generelt er med til at skabe en høj grad af involvering i abonnementet. 11 Dette påvirker formentlig mobiliteten på mobilmarkedet positivt. Derudover tilkendegiver forbrugerne, at de ofte skifter mobilabonnement spontant. Dette kan bl.a. tilskrives mobilselskabernes massive brug af reklamer med konkrete priser og tilbud, som konstant minder forbrugerne om muligheden for at skifte mobilselskab. 12 Dermed er virksomhedernes adfærd med til at inspirere forbrugere til at skifte udbyder. Heroverfor er forsikringsselskabernes reklamer i højere grad imagebaserede frem for prisreklamer. 13 Forbrugerne tilkendegiver, at de betragter forsikringer som et nødvendigt onde, som de ikke involverer sig i, men som er vigtige for familien/husstanden. 14 Hovedparten af forbrugerne kommer kun i tanke om forsikringer og dermed også i tanke om, at man kan skifte forsikringsselskab på helt bestemte tidspunkter 15, jf. tabel 2.2. Det gælder fx når forbrugerne er utilfredse med skadesbehandlingen, når de modtager den årlige (betalings)oversigt, når de anskaffer et nyt produkt, der skal forsikres (fx bil), eller hvis deres livsituation ændrer sig (hvis de fx bliver gift eller får børn). Eksempelvis udtrykker en forbruger: Jeg skiftede, fordi jeg lige er flyttet sammen med min kæreste, og så var vi dobbeltdækkede. 8 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 9 Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). 10 Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), spørgsmål Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 12 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 13 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 14 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 15 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark.

18 SIDE 18 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE Hun havde den billigste løsning, så tog vi den (Mand, 28 år, har skiftet forsikring inden for 2 år). 16 Forbrugernes lave involvering i forsikringer mindsker mobiliteten Forbrugerne involverer sig ikke i deres forsikringer. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hver sjette af de forbrugere, der aldrig har skiftet forsikringer, begrunder det med, at de hellere vil bruge deres tid på andet end forsikringer. 17 Og af de forbrugere, der tror, de kan få en billigere indbo- og familieforsikring på samme vilkår et andet sted, har hver femte ikke skiftet, fordi de hellere vil bruge deres tid på noget andet end forsikringer, jf. figur 2.4. Endvidere har hver fjerde af de forbrugere, der tror de kan få en billigere indbo- og familieforsikring, ikke skiftet, fordi vedkommende ikke har fået sig taget sammen, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Grunde til ikke at skifte til billigere forsikringsselskab Tilfreds med mit forsikringsselskab Kan ikke vurdere, hvilket forsikringsselskab der er bedst/billigst Besparelsen er for lille til, at det kan betale sig Har ikke fået taget mig sammen til at skifte Vil hellere bruge min tid på noget andet end forsikringer Hvad er baggrunden for, at du alligevel ikke har skiftet? Pct. Antal respondenter: 138 Note: Spørgsmålsformulering til de deltagere, der tror de kan få en billigere indbo- og familieforsikrings med de samme vilkår hos et andet forsikringsselskab: Hvad er baggrunden for, at du alligevel ikke har skiftet? Anm.: Pilen angiver den svarkategori, der behandles i teksten før/efter figuren. De øvrige svarkategorier behandles i andre af analysens afsnit. Anm.: Respondenterne har kunnet angive flere grunde til ikke at skifte. Derfor summer svarfordelingen til mere end 100 pct. Kilde: Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). 16 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 17 Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), N=181

19 SIDE 19 FORBRUGERNES SKIFT AF MOBIL- OG FORSIKRINGSUDBYDER I forlængelse heraf tilkendegiver forsikringsselskaberne til analysen, at de anser forbrugernes lave involvering i forsikringer som en af de væsentligste grunde til, at mobiliteten ikke er højere på forsikringsmarkedet. 18 Analysen indikerer, at den rolle, mobilabonnementer og forsikringer spiller i forbrugernes hverdag, har betydning for deres villighed til at skifte. Forbrugernes lave involvering i forsikringer vurderes at påvirke mobiliteten på markedet negativt. Samtidig kan den lave involvering i forsikringer være med til at skabe sværere betingelser for forbrugerforholdene og konkurrencen på markedet. 2.3 Forbrugerne oplever det som vanskeligt at finde den rette udbyder Uoverskuelige markeder afholder hver fjerde fra at skifte udbyder Søgeomkostninger kan afholde forbrugerne fra at forsøge at finde en ny udbyder, da det kan virke uoverskueligt at gå i gang. Forbrugerne tilkendegiver til analysen, at de opfatter begge brancher som vanskelige at overskue og jungleagtige. 19 Denne tilkendegivelse ligger i tråd med forbrugernes vurdering af markedernes gennemsigtighed i ForbrugerForholdsIndekset, jf. også tabel 2.1. På mobilmarkedet giver flere forbrugere udtryk for, at det er de mange forskellige produkter, markedet tilbyder, som øger uigennemsigtigheden (pga. forskellige priser og gebyrer på abonnement, opkaldsafgift, gratis samtale mellem forbrugere hos samme udbyder, betaling pr. sekund eller pr. påbegyndt minut etc.). 20 Eksempelvis udtrykker en forbruger følgende: Det er meget forvirrende. Der er rigtig mange selskaber med de samme priser og forskellige løsninger og forskellige pakker. Telefonen er én pris, internet er én pris, ringe er én pris. Det er forvirrende. (Mand, 45 år, mobiltelefoni har skiftet inden for de sidste år). På markedet for indbo- og familieforsikringer tilkendegiver flere forbrugere, at det er svært at sammenligne priser, fordi priserne afhænger af, hvem man er, hvor man bor osv. Selskabernes forskellige selvrisici medvirker til, at flere forbrugere oplever det som vanskeligt at sammenligne de forskellige selskaber. Flere forbrugere vurderer endvidere, at det er svært at forstå forskellene mellem selskabernes dækninger, fordi selskaberne adskiller sig fra hinanden på områder, som er svære at opdage og danne sig et overblik over (fx afskrivningsregler). Hertil kommer, at selskabernes sprogbrug er udpræget juridisk. 23 Endvidere skal det bemærkes, at forsikringer ud over at være et kompliceret finansielt produkt også er et erfaringsgode. Det betyder, at forbrugerne kan have svært ved at vurdere kvaliteten før købet. Forbrugerne lærer således først kvaliteten at kende, når de har haft en skade og dermed har haft behov for at benytte forsikringen. Både hver fjerde mobilkunde og hver fjerde forsikringskunde fremhæver, at én af de vigtigste grunde til, at vedkommende aldrig har skiftet selskab, er, at det er svært at overskue, om man kan få et bedre/billigere abonnement/forsikring i et andet selskab, jf. figur Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 19 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 20 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 21 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark. 22 En undersøgelse gennemført af Telekommunikationsindustien viser, at 57 pct. af kunderne finder, at det vanskeligt at sammenligne selskabernes produkter, jf. Telekommunikationsindustrien (2012), Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. 23 Wilke (2012), Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark.

20 SIDE 20 FORBRUGERNES SKIFT AF UDBYDER PÅ MOBIL- OG FORSIKRINGSMARKEDERNE Figur 2.5 Grunde til ikke at skifte udbyder: Svært at overskue løsningerne på markedet. Pct Forsikring Mobiltelefoni Det er svært at overskue, om jeg kan få et bedre/billigere produkt i et andet selskab Antal respondenter: Forsikring: 181; mobil: 183. Note: Spørgsmålsformulering: Hvad er de vigtigste grunde til, at du aldrig har skiftet mobilselskab/forsikringsselskab? Anm.: Se figur 2.12.a og b for svarkategoriens placering ift. Svarfordelingen på de øvrige svarmuligheder. Kilde: Forbrugerpanelet TNS Gallup for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012). Analysen viser i forlængelse heraf, at problemer med at vurdere løsningerne på markedet afholder en række forbrugere fra at skifte forsikring, selv om de tror de kan få en billigere forsikring på samme vilkår i et andet selskab. Således tilkendegiver en tredjedel af de forbrugere, som tror, de kan få en billigere indbo- og familieforsikring, at baggrunden for, at de alligevel ikke har skiftet, er, at de ikke kan vurdere, hvilket forsikringsselskab der er bedst og billigst., jf. figur 2.6. Forbrugerne opfatter begge brancher som vanskelige at overskue og jungleagtige.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Høringssvar vedrørende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder finder det positivt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Forbrugeradfærd på 13 markeder Fakta-ark

Forbrugeradfærd på 13 markeder Fakta-ark Forbrugeradfærd på 13 markeder Fakta-ark SIDE 2 KAPITEL 1 FORBRUGERADFÆRD PÅ 13 MARKEDER Forbrugeradfærd på 13 markeder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER Du synes sikkert det er tidskrævende og besværligt at tage dig af virksomhedens forsikringer. Måske er du usikker på, om din virksomhed og dine medarbejdere er dækket

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

standardkontrakter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

standardkontrakter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 standardkontrakter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2011 Indholdsfortegnelse 1. Resumé og konklusioner 4 2. Standardkontrakter 7 2.1. Hvad er en standardkontrakt? 7 2.2. Fordele og ulemper ved standardkontrakter

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark

Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark Skifteadfærd på privatmarkederne for mobiltelefoni og forsikringer i Danmark Rapport baseret på 30 dybdeinterviews med forbrugere og 10 dybdeinterviews med udbydere 1. juni 2012 Indhold Indledning s. 3

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Tillægsvilkår Taletidspakker hos OiSTER Mobil

Tillægsvilkår Taletidspakker hos OiSTER Mobil Tillægsvilkår Taletidspakker hos OiSTER Mobil Oktober 2012 Version 1.13 Indhold 1. Aftalen generelt... 2 2. Indhold i OiSTER Taletidspakker... 2 2.1. Taletid til danske numre... 2 2.2. Dataforbrug... 2

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Forbrugerombudsmand Henrik Øe Sendt pr. e-mail til Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (tmn@kfst.dk) 1. april 2014 Forbrugerombudsmandens vejledning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Forsikringssammenligning

Forsikringssammenligning Forsikringssammenligning Komparative fordele øger nytegning og redning samt er tidsbesparende for både produkt- og forretningsudvikling. KENDER I TIL AKTUELLE KOMPARATIVE FORDELE, BLIVER DET NEMMERE AT

Læs mere

Forsikringssammenligning

Forsikringssammenligning Forsikringssammenligning Komparative fordele øger nytegning og redning samt er tidsbesparende for både produkt- og forretningsudvikling. KENDER I TIL AKTUELLE KOMPARATIVE FORDELE, BLIVER DET NEMMERE AT

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 2012 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence-

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Skagen Antennelaug. TV-valgfrihed. TV A la carte / Mindre TV-pakker

Skagen Antennelaug. TV-valgfrihed. TV A la carte / Mindre TV-pakker Skagen Antennelaug TV-valgfrihed TV A la carte / Mindre TV-pakker hurtigt internet Internet: Forbrugsafregnet internet: 5/5 Mb/s, pr. måned kr. 5 -> 30 10/10 Mb/s, pr. måned kr. 10 -> 35 15/15 Mb/s, pr.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed Professionel rådgivning og sparring Skaber værdi for din virksomhed Vi ser gerne, at du har høje forventninger til os Siden 1996 har Dansø rådgivet og sparret med virksomheder for at af Hos Dansø finder

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Kom godt i gang Læs om dine muligheder Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Mobilopsætning Spærring af opkald Data på din mobil Mobilt bredbånd Og meget meget mere Callme.dk Velkommen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet, april 2008

Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet, april 2008 Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet, april 2008 Ajourført juni 2013 Efter forhandling mellem: Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Dansk Erhverv,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

En god guide på nettet. Test: Familieforsikring

En god guide på nettet. Test: Familieforsikring Gå efter prisen Medmindre du har særlige fritidsinteresser eller for eksempel dyre haveredskaber, kan du godt vælge den billigste familieforsikring. Trods små forskelle dækker alle selskaber basisbehovet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Velkommen til den mobile verden

Velkommen til den mobile verden Velkommen til den mobile verden Hos Call me fokuserer vi på at gøre det nemt for dig at købe din nye mobil, mobilt bredbånd eller mobiltilbehør. Du kan handle på www.callme.dk, når du har tid og til priser

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tillægsvilkår for Fullrates standard mobilabonnementer med pakker

Tillægsvilkår for Fullrates standard mobilabonnementer med pakker Tillægsvilkår for Fullrates standard mobilabonnementer med pakker 2014 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen... 1 2. Taksering af samtaler... 2 3. Inkluderet taletid og Mobil Fri Tale... 2 4. Fri sms+mms...

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg

Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg Rapport Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 5 3 Økonomiske konsekvenser ved mere frit

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Det gives rabat på abonnementer og forbrug efter gældende rabatsatser under Basis-, Forenings-, eller Erhvervsaftalen.

Det gives rabat på abonnementer og forbrug efter gældende rabatsatser under Basis-, Forenings-, eller Erhvervsaftalen. Priser Det gives rabat på abonnementer og forbrug efter gældende rabatsatser under Basis-, Forenings-, eller Erhvervsaftalen. Grundpriser Oprettelse 79,20 Abonnement pr. måned 48,00 Forbrug Standard minuttakst*

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere