O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM
|
|
- Jan Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt - en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl. N O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM & OCEANARIUM survival.da.indd 1 16/05/06 13:51:23
2 SURVIVAL et forskningsprojekt støttet af EU-kommissionen. Partnere: Havforskningsinstituttet, P.O. Box 1870 Nordnes, N-5817 Bergen, Norge Fisheries Research Services, Marine Laboratory, P.O. Box 101, 375 Victoria Road, AB119DB, Aberdeen, Scotland Danmarks Fiskeriundersøgelser, P.O. Box 101, Nordsøcentret, DK-9850 Hirtshals, Denmark Nordsømuseet, P.O. Box 125, DK-9850 Hirtshals, Denmark survival.da.indd 2 16/05/06 13:51:24
3 Projekt SURVIVAL -en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl Fangst af fisk under mindstemålet og af uønskede fiskearter, der normalt smides ud og dør, udgør et unødvendigt spild af ressurser. Gennem de sidste årtier har fiskere og forskere udviklet selektive fiskeredskaber, der lader sådanne uønskede fisk undslippe. Men hvad sker der med de fisk, der undslipper? Overlever de rent faktisk, så de kan vokse sig større og bidrage til bestanden i fremtiden? Eller betyder en tur gennem fiskeredskabet, at også de fisk, der undslipper dør? I 2003 blev SURVIVAL-projektet iværksat med støtte fra EU-kommissionen; projektets hovedformål var at...bedømme overlevelsen hos fisk (kuller, hvilling, sej og torsk), der undslipper gennem en trawl. Forskere fra Havforskningsinstituttet, Norge, Fisheries Research Services, Skotland og Danmarks Fiskeriundersøgelser deltog i projektet. En fjerde partner, Nordsømuseet, Danmark, beskriver i denne folder og i en kort video, forsøgsmetoderne og nogle af hovedresultaterne fra SURVIVAL-projektet. I projektet blev gennemført en række forsøg, der skulle fremskaffe oplysninger om - og data for - overlevelsen hos undslupne fisk under forskellige betingelser. Arbejdet blev udført på to lokaliteter: The North Minch udfor Gairloch på Skotlands vestkyst og i Barentshavet udfor Båtsfjord i Nordnorge. På begge lokaliteter findes velkendte fiskepladser og ved Gairloch tilmed beskyttede kystområder, hvor der kunne udføres forsøg. Kommercielle fiskefartøjer blev chartret til fiskeriforsøgene i Skotland og Norge. 1. survival.da.indd 3 16/05/06 13:51:25
4 Hvordan kan fisk indsamles og observeres uden at påføre dem skader? Trawl forsynet med fintmasket overtræk. Lågen bagest i overtrækket kan lukkes vha. et lydsignal fra overfladen. Den første udfordring i projektet var at opsamle de fisk, der undslap fra trawlen uden at skade dem. For at samle fisk, der smutter gennem maskerne, monterede man et fintmasket overtræk omkring trawlens fiskepose. Overtrækket var designet således, at det beskyttede fiskene for yderligere stress og skader, og samtidig minimerede vandflow et omkring posen et vandflow, der kunne påvirke fiskenes adfærd. Fiskene i overtrækket blev beskyttet ved at benytte blødt knudeløst net udspændt på store plastikringe, der forhindrede nettet i at klappe sammen. 2. Trawlposen inden i overtrækket. Den akustiske udløsningsmekanisme ses over trawlposen. survival.da.indd 4 16/05/06 13:51:26
5 Overtrækket tages om bord på trawleren i Gairloch. Overtrækket frigøres fra trawlen. Efter at have slæbt trawlen i ca. to timer, lukkede man lågen bagest i overtrækket og de fisk, der herefter undslap gennem trawlposen, blev nu opsamlet i overtrækket. Efter yderligere 15 minutter blev selve overtrækket frigjort fra trawlen sammen med en forbindelsesline til en bøje i havoverfladen. Når en prøve af undslupne fisk var indsamlet på denne måde var den næste udfording at observere fiskene uden at påføre dem yderligere skader og stress. I Gairloch-forsøgene anvendte man dykkere til at observere fiskene. Det var imidlertid først nødvendigt at bringe fiskene fra de m s dybde, hvor de var fanget, ind på en passende arbejdsbybde (20 m), hvor dykkerne kunne arbejde. For at undgå at påføre fiskene skader som følge af den store trykændring, der sker fra 70 m til 20 m, blev overtrækket hevet ganske langsomt op til 20 m s dybde ved hjælp af et automatisk spil. Ophalingen foregik over ca. 2½ time. Det automatiske spil, der hiver overtrækket langsomt op fra 70 til 20 m. survival.da.indd 5 Dykkere overfører overtrækket med de indsamlede fisk til transportcontaineren /05/06 13:51:29
6 Når overtrækket (med de indsamlede fisk) var på arbejdsdybden blev det overført til en transport-container, hvor fiskene var beskyttet mod vandflow, og herefter trukket ind til undersøgelsesområdet nær kysten. Transportcontaineren med overtrækket slæbes ind til burene, der er anbragt på ca. 20 m s dybde. Arbejdsstationen i fugleperspektiv. Fra platformen går dykkerne ned for at overvåge og indsamle fisk fra de 15 bure. Her blev fiskene overført fra overtrækket til et bur på havbunden, hvor dykkerne kunne observere og fodre fiskene gennem de følgende syv dage. Hver dag blev alle døde fisk indsamlet fra burene og bragt til feltlaboratoriet, hvor de blev målt, vejet og undersøgt for skader. For at undersøge om forsøgsmetoderne i sig selv bidrog til dødeligheden var det nødvendigt at udføre kontrolforsøg. Én kontrolgruppe bestod af fisk, der var fanget i fælder og derefter holdt i den samme slags bure som forsøgsfiskene. Denne kontrolgruppe skulle vise, om det at holde fiskene i bure ville medføre dødsfald. En anden kontrolgruppe bestod af fisk, der havde passeret en trawl uden pose. Denne kontrolgruppe skulle afsløre, om dødsfald var forårsaget af passagen gennem maskerne i posen. 4. De indsamlede fisk overføres til bur, hvor de kan overvåges af dykkere. survival.da.indd 6 Døde fisk indsamlet fra burene undersøges i laboratoriet. 16/05/06 13:51:31
7 Overlever fisk, der undslipper gennem trawlen? Gairloch-forsøgene viste, at overlevelsen hos fisk, der passerer gennem maskerne i en trawlpose generelt er høj. I gennemsnit var overlevelsen for både hvilling og kuller omkring 95% % Overlevende Trawlpose Kontrol Trawlpose Kontrol Kuller Hvilling Overlevelsesraten hos kuller og hvilling, der har undsluppet gennem en trawl med og uden pose. Der var dog en markant forskel i overlevelsen hos forskellige længdegrupper af hvilling og kuller. For begge arter var overlevelsesraten lavest for de mindste fisk. 100 % Overlevende Kuller Hvilling Kuller Hvilling Kuller Hvilling Kuller Hvilling Længde (cm) Overlevelsesraten hos kuller og hvilling i forskellige længdegrupper. 5. survival.da.indd 7 16/05/06 13:51:34
8 Det kan synes overraskende, da man skulle tro, at de største fisk skulle kæmpe mest for at klemme sig gennem maskerne i posen, og derfor ville få flest skader. Yderligere viste det sig, i Gairloch-forsøgene, at de fisk, der døde havde flere skader i form af hudafskrabninger end de overlevende fisk. Dette antyder, at fysisk kontakt med redskabet og/eller den øvrige fangst i posen kan bidrage til at fiskene dør. Imidlertid ses det også, at der ikke var nogen signifikant forskel på overlevelsen hos kuller og hvilling, der havde passere gennem en trawl med pose og hos dem der havde passeret gennem en trawl uden pose. Dette antyder, at dødeligheden ikke nødvendigvis skyldes at fiskene passerer gennem posen. I stedet kan den måde fiskene jages i trawlen være årsagen til dødeligheden. Når trawlen slæbes, jages fiskene i begyndelsen afsted og tvinges til at svømme med høj hastighed gennem forholdsvis lang tid. Disse fisk bliver efterhånden udmattede og falder tilbage i trawlen. Men de mindste fisk har de dårligste svømmeegenskaber og udmattes hurtigere, hvilket betyder, at de har større risiko for at blive stressede og dermed dø. Dette kan forklare, hvorfor de mindste fisk har en lavere overlevelses-rate end de større. 6. survival.da.indd 8 16/05/06 13:51:35
9 Hvornår undslipper fisk fra trawlposen? I et andet forsøg i Gairloch blev det undersøgt hvornår - under trawl-trækket - fiskene undslipper, da dette sandsynligvis vil påvirke deres flugtadfærd og dermed deres overlevelseschance. I dette forsøg blev en såkaldt multisampler monteret på overtrækket. Multisampleren har tre opsamlingsposer, der kan åbnes og lukkes, når man ønsker det. Med multisampleren indsamlede man undslupne fisk i tre faser: 1) under slæbet 2) under ophaling af trawlen og 3) når trawlen var i overfladen. Multisampleren med de tre opsamlingsposer. Her er den nederste åben. Resultaterne af multisampler-forsøgene viste at størstedelen af fiskene undslap under slæbet, men at en del også undslap under indhalingen og i overfladen. Hvilling Kuller % 20% 40% 60% 80% 100% Under slæbet Under indhaling I overfladen Procent-fordeling af kuller og hvilling, der undslipper i forskellige faser af slæbet. 7. survival.da.indd 9 16/05/06 13:51:37
10 Overlever fisk, der undslipper i overfladen? Det var også vigtigt at undersøge om fisk, der undslipper gennem trawlposens masker i overfladen, overlever. Disse fisk kan udsættes for mere stress og flere skader end fisk, der undslipper under selve slæbet. Undslippere i overfladen udsættes, udover stress ved fangsten, for hurtig trykforandring, solbestråling eller de ædes af havfugle. Fiskene, der undslap i overfladen blev indsamlet i et overtræk som det der blev anvendt til de øvrige forsøg. Nogle fisk have sprængt svømmeblære og opsvulmede, luftfyldte bughuler som følge af hurtig trykændring. Disse fisk var ude af stand til at svømme ned mod dybet igen. For at adskille disse flydere fra de fisk, der var i stand til at svømme ned, lod man overtrækket hænge lodret fra overfladen i ca. 15 minutter. De raske fisk svømmede ned i bunden af overtrækket og blev herfra overført til bure og overvåget som i de øvrige forsøg. Flyderne blev indsamlet til videre undersøgeleser. Flyderne adskilles fra de fisk, der kan svømme aktivt ned mens overtræket hænger i overfladen. 8. survival.da.indd 10 16/05/06 13:51:37
11 Ud fra disse forsøg blev det vist, at fisk, der undslipper i overfladen har en betydelig lavere overlevelses-rate end de fisk, der undslipper under selve slæbet. 100 % Overlevende Under slæbet I Overfladen Overlevelsesraten hos kuller, der undslipper i overfladen sammenlignet med overlevelses-raten hos kuller, der undslipper under slæbet. 9. survival.da.indd 11 16/05/06 13:51:39
12 Har fiskeri-aktiviteten indflydelese på overlevelsen hos undslupne fisk? Fiskeriforskere og fiskere har stillet spørgsmålet om overlevelsen hos fisk, der undslipper fra trawl i et område, hvor der fiskes intensivt, er mindre fordi de har risiko for at blive fanget gentagne gange uden mulighed for at restituere sig. I forsøgene, der blev gennemført i Barentshavet, blev denne problemstilling undersøgt i et område, der i perioder befiskes kraftigt. En del af SURVIVAL-projektet havde til formål at undersøge, hvor ofte fisk, der undslap trawl i et stærkt befisket område, undslap for senere at blive genfanget i en anden trawl. I de to år forsøgene blev gennemført, blev 3400 torsk mærket med elektroniske mærker og herefter udsat i forsøgsområdet i en periode med høj fiskeriaktivitet. Torsk mærkes med et elektronisk mærke før udsætning i forsøgsområdet. Sensorer, der var monteret i den åbne fiskepose i to trawl, afslørede hvor mange gange en mærket fisk passerede gennem trawlen i løbet af syv dage. Hver enkelt torsk kunne genkendes. I forsøget passerede mindst 32 ud af de 3400 torsk gennem trawlene mere end én gang; en torsk passerede fire gange i løbet af de syv dage! 10. survival.da.indd 12 16/05/06 13:51:41
13 Er overlevelsen hos undslupne fisk mindre i områder med høj fiskeri-aktivitet? Overleveleseforsøgene i Barentshavet sammenlignede overlevelsen hos undslupne fisk i et område, der først var lukket for fiskeri og derefter åbnet for høj trawl-aktivitet. I disse forsøg kunne man ikke anvende dykkere til at overvåge fiskene efter indsamlingen. Burene, der i dette tilfælde var en integreret del af overtrækket blev, efter at de var frigjort fra trawlen, forankret på havbunden. I forsøgene i Norge var burene en integreret del af overtrækket. Her klargøres Overtræk/bur før udsætning. Fiskene blev overvåget ved hjælp af installerede kameraer én gang om dagen. Optællingen af overlevende og døde fisk, blev foretaget efter at burene blev hevet op efter seks dage. 11. survival.da.indd 13 16/05/06 13:51:42
14 Et af burene hives op efter seks dage. Overlevelsesraten for sej og torsk var meget høj tæt på 99% - under både lav og høj fiskeriaktivitet. Så selvom nogle fisk kan fanges og undslippe fra en trawl mere end én gang, ser det ikke ud til at sænke overlevelsesraten hos undslupne sej og torsk. 12. Overlevelsen hos undslupne kuller var væsentlig lavere og varierede meget fra slæb til slæb. Stærke tidevandsstrømme i området kan have flyttet burene og dette er sandsynligvis årsagen til den høje dødelighed hos kuller. Derfor kan der ikke drages konklusioner vedrørende fiskeri-intensitetens indflydelse på overlevelsen hos kuller. survival.da.indd 14 16/05/06 13:51:44
15 Overlevende og døde fisk sorteres og tælles. Bedre forvaltning i fremtiden SURVIVAL-projektet har vist at overlevelsen hos kuller, hvilling, torsk og sej, der har undsluppet gennem maskerne i en trawlpose, generelt er bedre end tidligere undersøgelser har antydet. Projektet har også hjulpet forskerne til en bedre forståelse for, hvad der er årsagen til at undslupne fisk dør. Endelig bidrager undersøgelsernes resultater til at mindske usikkerheder i bestandsanalyser og til at forbedre forvaltningen af disse fiskerier og dermed bidrage til bevarelsen af disse bestande i fremtiden. 13. survival.da.indd 15 16/05/06 13:51:46
16 For nærmere oplysninger kontakt: Irene Huse Havforskningsinstituttet, P.O. Box 1870 Nordnes, N Bergen, Norway. Mike Breen Fisheries Research Services, Marine Laboratory, P.O. Box 101, 375 Victoria Road, AB119DB, Aberdeen, Scotland Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, P.O. Box 101, Nordsøcentret, DK-9850 Hirtshals, Denmark Henrik Flintegård Nordsømuseet, P.O. Box 125, DK-9850 Hirtshals, Denmark survival.da.indd 16 16/05/06 13:51:46
Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereTorskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Læs mereSamarbejde om data for fiskedødelighed
11 FISKERI TIDENDE torsdag den 24. april 2008 11 Samarbejde om data for fiskedødelighed Danske, norske og skotske forskere har undersøgt overlevelsesraten for fisk, der undslipper trawl Forbedringer af
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereFiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100
Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereIBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder
DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen
10.1.2018 A8-0381/307 307 Betragtning 11 (11) Det bør forbydes at anvende visse skadevoldende redskaber og metoder, der indebærer brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer, elektrisk strøm,
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
13.8.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs mereNy fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012
Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereTema om trawlstyrs-vogn TRAWLSTYRS-VOGN NEDSÆTTER FAREN FOR ULYKKER
17-02-2004 Tema om trawlstyrs-vogn TRAWLSTYRS-VOGN NEDSÆTTER FAREN FOR ULYKKER Alvorlige kvæstelser og dødsfald - det er de barske kendsgerninger, der følger med arbejdet med at hale trawlet ind. En ny-udviklet
Læs mereEU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.
Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereFiskeri med not. Kapitel 3 side 48
Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereTogt rapport. Dana togt International Bottom Trawl Survey, 3. Quarter
Togt rapport Dana togt 07 2002 International Bottom Trawl Survey, 3. Quarter Department HFI Projectleader Jørgen Dalsskov Projectno 2300 Cruisearea ordsøen Cruiseleader Lise Sindahl 1. del. Helle Andersen
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereOpmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter
Sør-Norges Trålerlag Haugesund 4. februar 2008 Opmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter Henrik Jensen, Indhold Hvorfor skal der laves videnskabelig opmåling af tobisbestanden Hvilke udfordringer
Læs mereVejledning til landings-pligten for Østersøen
Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereUlovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv
Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen
Læs mereFANGET I BJØRNENS KLØER
FANGET I BJØRNENS KLØER OG ANDRE VILDE DYREANGREB ALVILDA INDLEDNING Hajer, tigere, slanger, bjørne Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige så farlige
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereNyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua
Nyt trawlkoncept Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer DTU Aqua Ludvig A. Krag, Grete E. Dinesen, Rikke P. Frandsen, Esther Savina og Thomas Noack 2014 AP3 Nyt trawlkoncept
Læs mereFærøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks
Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereMSP Visioner for Færøerne
MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri
Læs mereArbejdsulykke i fiskefartøjet HELLE Fiskeskipperen faldt over bord den 20. oktober 1997
Opklaringsenheden Søfartsstyrelsen SØULYKKESRAPPORT 2. april 1998 Lars H. Jacobsen Tlf.nr. 98 12 24 00 Journalnr.: 0811.86-127 (Bedes anført ved svar) Arbejdsulykke i fiskefartøjet HELLE Fiskeskipperen
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereF. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereRapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereRedningsflåden skal virke
Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 26.7.2005 PE 360.334v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 19-35 Udkast til betænkning (PE 357.759v01-00) Zdzisław Kazimierz Chmielewski Bevarelse af fiskeressourcerne
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.9.2009 KOM(2009) 505 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 754/2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper
Læs mereSCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri
SCAN WINCHES Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri FORSIDE www.scan-winches.dk HLT nethalemaskiner kan leveres i flere varianter: - med bred tromle - med bredt bånd - med vippefod til visse shelterdeck
Læs mere- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler
Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2014 2014/0138(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget
Læs mereSUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Thyborøn strand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereVejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereKort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000
Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereHVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,
Læs mereLAURA Laura Dahl. Behandlingsinstitution for psykisk ustabile unge. Hun sætter sig op i sengen og kigger rundt.
1. Int. Kælder/drengeværelse. Morgen Laura vågner langsomt op på institutionen. Hun sætter sig langs sengekanten, og begynder at kigge rundt i lokalet. Hun opdager et hvidt armbånd som sidder rundt om
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 212 final.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0108 (NLE) 8845/15 PECHE 163 FORSLAG fra: modtaget: 20. maj 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs mereNotat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion
Læs mereVejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen
Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske
Læs mereHvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?
Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereQUICK GUIDE. IT-chef - skab forandring og indflydelse
QUICK GUIDE IT-chef - skab forandring og indflydelse I disse dage gennemgår mange organisationer store forandringer, fordi måden at drive forretning på har ændret sig markant. Konkurrencen er stigende
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereHow illegal discarding. failing EU fisheries. and citizens. Hvordan ulovlig kassering. Referat
THROWN Smidt Ud AWAY Hvordan ulovlig kassering in i Østersøen the Baltic svigter Sea EUfiskerier og is -borgere How illegal discarding failing EU fisheries Referat and citizens Rebecca Hubbard, Programme
Læs mereEsbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.
Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den
Læs mereBlue-Water UV-Jagt til Sodwana, Sydafrika
Blue-Water UV-Jagt til Sodwana, Sydafrika Så er der mulighed for at komme væk fra den kolde danske vinter. UV-Jagt rejser til Sodwana Bay i Sydafrika, syd for Mozambique. Det bliver primært Blue-water
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereFangst-genfangst Biologi, AG 2017
Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Formål: Formålet med forsøget er at bestemme populationsstørrelsen af løbebiller i et repræsentativt udvalgt område. Man har set på forekomsten af løbebiller
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag
Læs mereGrundkursus i marin biologi Modul 5.1
Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereNu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...
Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse
Læs mereMarsvin kender ingen grænser
Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mere