for implementering i kommunerne?
|
|
- Kurt Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Katrine Bindesbøl Holm Johansen Projektleder Morten Hulvej Rod Forskningsleder Tine Tjørnhøj-Thomsen Professor Hvilke forhold har betydning for implementering af kliniske retningslinjer i kommunerne? - konklusioner fra evalueringen
2 Agenda - Formål og metode - Resultater - Anbefalinger
3 Formål og metode Formål: At undersøge hvordan kommunerne implementerer instrukserne, og hvilke forhold der har betydning herfor Metoder: observationer, fokusgruppeinterview og individuelle interview samt indsamling af dokumenter
4 Resultater Forhold af betydning for implementeringsprocessen Implementeringstilgang Aktører Kontekst Implementeringsproces
5 Aktører
6 Ledelsesengagement De organisatoriske rammer De stemningsskabende rammer Min rolle har også været at inspirere og rose og anerkende og spørge ind til projektet i sygeplejegruppen, så der er interesse og vedligeholde interessen. Så har det været at bane vejen, hvis tovholderen har mødt udfordringer, for så er det mig, hun kom til, så vi kunne løse det sammen. (Leder)
7 Tovholderfunktionen Grundlaget for at udvælge Måden at udvælge på Ildsjælefaktoren Billede:
8 Medarbejderne Billede: Fysio.dk De [SSA/SSH] skal indlære vores måde at arbejde på, og terapeuterne skal lære at give ansvar fra sig og videregive viden på en god måde til hjemmeplejen. (Ergoterapeut) Så pludselig fik de [SOSUhjælpere] en bedre og skarpere dialog med SSAgruppen eller sygeplejerskerne. Deres sprog, når de skulle melde tilbage, er blevet meget bedre. De fik et fagligt sprog til at italesætte nogle af deres observationer (Leder)
9 Implementeringstilgang
10 Informationsflow Timing Niveau Udbredelse Billede: Prosa.dk.
11 Praksisnær, dialogbaseret undervisning Fokus på konkret anvendelse Virkelighedsnære øvelser Sidemandsoplæring Vi har været til undervisningsdagene. Jeg synes faktisk ikke, at jeg fik så meget med derfra. Jeg synes, at det var rigtig svært, fordi det var så ukonkret. [ ] Jeg har brug for at vide, hvordan forløbet er, og hvad jeg skal gøre, og hvem der har ansvaret. (Sygeplejerske)
12 Kontekst
13 Resurser & timing Projekttræthed blandt medarbejdere Fleksibilitet i forhold til timing Sammenhæng med andre projekter Man kan godt have det med i sin tidsplan, men så kommer der noget andet i vejen. Man ser det [implementeringen] ikke som ligeså vigtigt, som det andet man skal f.eks. besøge en borger, skifte kateder så er sådan et skema måske ikke så vigtigt. (Sygeplejerske)
14 Kongruens & behov Overensstemmelse med eksisterende praksis Mening for medarbejderne Billede: Metrictools.se Tilføre noget nyt, som der er behov for
15 Projekt- og samarbejdskultur Tidligere projekterfaring Struktur for igangsættelse, opfølgning og evaluering Samarbejde på tværs af enheder Lederen forklarer, at det tager tid at implementere, og at der derfor godt kan være lidt modstand blandt medarbejderne og lederne mod nye projekter, fordi de tidligere har oplevet, at det kort tid efter bliver fjernet igen, og så har de jo spildt tid på at implementere det. (Observationer)
16 Anbefalinger
17 Forberedelse 1. Informer og involver så tidligt som muligt 2. Informer medarbejderne kontinuerligt om instruksernes formål, baggrund og behov 3. Involver medarbejderne i tilrettelæggelsen 4. Tydeliggør organiseringen og projektstyringen for medarbejderne 5. Sammentænk instrukserne med praksis, arbejdsmetoder og organisatoriske vilkår
18 Igangsættelse 6. Nedsæt lokal projektgruppe med repræsentanter fra samtlige faggrupper 7. Udpeg en lokal tovholder med viden/interesse indenfor instruksernes område 8. Giv praksisnær, dialogbaseret undervisning i instrukserne 9. Etabler en fast ramme for kontinuerlig opfølgning på implementeringsprocessen 10. Overvej hvordan instrukserne kan tilpasses de lokale forhold
Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?
Center for Interventionsforskning Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen
Læs mereHvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?
Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner Af Katrine
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereVejledning til dataindsamling 2017
Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.
Læs mereTids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE
Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE Implementering af forløbsmodel Tids- og handleplan fase 2 og 3 (PIXI-Udgave) Side 2 Indhold 1. BAGGRUND...
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereSuna Christensen, antropolog, NCE / Metropol
Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol Hva for en fisk? FDPG: Fælles Didaktisk og Pædagogisk Grundlag Fælles didaktisk pædagogisk grundlag Ifølge Hovedbekendtgørelsen om EUD, 46, skal den lokale
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereVejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereSocialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis
Liselotte Ingholt Morten Hulvej Rod Teresa Holmberg Abirami Srivarathan Henriette Knold Rossau Tine Tjørnhøj-Thomsen Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis Sundhedsprofessionelles og patienters
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereVi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe
Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom
Læs mereProjekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.
Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereAfdelingen for Kommunesamarbejde
Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning
Læs mereStatus på kommunernes brug af forebyggelsespakken
Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken 24.02.14, Teresa Friis-Holmberg Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Har kommunerne i perioden 2013 2015 implementeret flere af forebyggelsespakkernes
Læs mereDisposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed
Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om
Læs mereIMPLEMENTERINGS- MODEL
IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereHandleplan for opfølgning på tilsynsrapport
Socialforvaltningen Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport Tilbuddets navn: Grøndalsvænge Drifts- og udviklingskontor for borgere med handicap Dato for handleplan: 13.9. 2012 Baggrund for handleplan
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereBilag 3. Opkvalificering af Ungdomssanktionens
Bilag 3 Opkvalificering af Ungdomssanktionens 3. fase Organisering af projektet: Projektet gennemføres i samarbejde mellem Mål og Rammekontor for børnefamilier og Vilde Læreprocesser. Vilde Læreprocesser
Læs mereDe nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade
I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereStatus på kommunernes brug af forebyggelsespakken
Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken 24.2.14, Teresa Friis-Holmberg Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Har kommunerne i perioden 13 15 implementeret flere af forebyggelsespakkernes
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereRasmus Frey Forretningsleder
Rasmus Frey Forretningsleder Struktur og Governance i OS2 Baggrund og Proces Organisering Spørgsmål Baggrund og Proces Generalforsamling 2015 Forslag til ændret organisering af OS2 fremlagt og vedtaget.
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereRammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017
Version 1. juni 2017 Formål og baggrund for udvælgelse Forberedelse Rammebeskrivelse for Almen praksis Risikobaseret tilsyn 2017 Tema: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb Konkret håndtering:
Læs mereStatusrapport : 6. sept. 2016
Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs merePuljen: Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger. Ét projektsamarbejde 9 projekter med lokal forankring!
Puljen: Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Digitaliseringsstyrelsen støtter projektet med 1,5 mio. kr. Ét projektsamarbejde 9 projekter med lokal forankring! Projektets vigtigste milepæl
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereRespiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver
Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver - Resultater fra ny medicinsk teknologivurdering Kathrine Carstensen DEFACTUM, Folkesundhed & Sundhedstjenesteforskning
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereNøglepersoner Overvejelser og anbefalinger
07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,
Læs mereMorsø Hjemmepleje. December 2018
Morsø Hjemmepleje December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Morsø Hjemmepleje. Det er vores vurdering, at Morsø
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereInternt metodekursus. -For dig der vil øge dine kompetencer indenfor kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejde
Internt metodekursus -For dig der vil øge dine kompetencer indenfor kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejde Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, 2011 Internt metodekursus Formål med kurset At du: Får
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mereMØD AARHUS UNIVERSITET
Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse
Læs mereEvidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereEPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland
EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade
Læs mereKlyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar Årsrapport 2015
Klyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar 2016 Årsrapport 2015 Udvikling, efterspørgsel og kapacitet i region Sjælland på voksenspecialundervisningsområde Resumé Klyngerne på voksenspecialundervisningsområdet
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs merePræsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009
Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir Ann-Louise Holten, 28/5 2009 Tre rapporter fra udvalgte europæiske lande Rapport 1 Storbritannien: Risk Management & Management Standards Rapport
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereTak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne
Tak for invitationen Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne Kliniske retningslinjer i kommunerne Gevinster og udfordringer Irmgard Birkegaard RN, supervisor, MPQM leder
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Åparken-Åstruplund Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Åparken/Åstruplund Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereDer etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:
Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereProjektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017
Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017 Baggrund Sundheds og Ældreministeriet har ultimo 2016 udbudt pulje til
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Plejecenter Plushøj Plushøj 18 4673 Rødvig Plejecenterleder Malene Thorup Haagensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm
Læs merePå denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.
KOMMISSORIUM 1. marts 2010 CSB/IBE Sagsnr.: 2009/013818 Sagsbehandler: PHS Baggrund for evalueringen Den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland. Branden krævede mange ressourcer
Læs merePatient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,
Læs mereIF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde
IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan
Læs mereØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND
ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk
Læs mereErfaringsopsamling fra pilotundersøgelsen på Amager Hvidovre Hospital
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Erfaringsopsamling fra pilotundersøgelsen på Amager Hvidovre Hospital Den løbende patienttilfredshedsmåling 1 Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1. Konklusion
Læs mereHandleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune
D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder
Læs mereImplementering af opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvad kan andre lære af 11 kommuners foreløbige erfaringer? Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut December
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereMålet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009
Målet med formiddagen Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Ny publikation fra Psykkonsortiet Ny publikation om opmærksomhedspunkter i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø. Under udarbejdelse udkast udsendt
Læs mereARBEJDSMILJØ IKM VERSUS AUH
ARBEJDSMILJØ IKM VERSUS H ARBEJDSMILJØORGANISATION FORSKELLE MELLEM H OG IKM Arbejdet i H s arbejdsmiljøorganisation omfatter blandt andet Sikkerhed/Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø APV og TULE
Læs mereKonsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet
Tilbud der understøtter arbejdet og processerne med implementering af kliniske retningslinjer Indsatser og arrangementer i foråret 2016, der vil give arbejdspladserne værktøjer og inspiration til det videre
Læs mere