Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Transkript

1 Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

2 2

3 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen Håndbold i skolen - hvad får din forening ud af et samarbejde? Hvorfor indgå skolesamarbejde? Materialer under udvikling Aktivitetsanbefalinger fra DHF Materialer Om Håndbold i skolen Om skolereformen 1. Den åbne skole 2. Understøttende undervisning 3. Bevægelse i skolen SIDE 18 Modeller for samarbejde og partnerskab mellem din forening og skolen Simple samarbejdsmodeller Udvidede samarbejdsmodeller SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23 Hvem kan I trække på? DHF s samlede anbefalinger til foreningerne Kontaktinfo Udgiver Dansk Håndbold Forbund Udviklingsafdelingen Projektledelse Lars Brønserud, Projektleder, DHF Trine Lykke Pedersen, Projektmedarbejder, DHF Foto Jan Christensen Layout Julie Hauglund Larsen, DHF Grafisk afdeling Produktion Scanprint Forfattere Trine Lykke Pedersen Nicolai Nøddebo Hockerup Lars Brønserud 3

4 4

5 DANSK HÅNDBOLD FORBUND OG SKOLEREFORMEN KÆRE HÅNDBOLDFORENING Med skolereformen 2014 er der kommet ekstra fokus på de danske idrætsforeninger og herunder også jeres håndboldforening. Med dette hæfte ønsker DHF at klæde jeres forening på til et kommende samarbejde med skolerne. Udover dette hæfte arbejder DHF på at udvikle gennemarbejdede materialer, som i kan anvende i et kommende samarbejde med jeres lokale skole. DHF og de lokale forbund vil være fokuseret på at kunne levere de nødvendige materialer og støtte til jeres forening, hvis I ønsker at indgå i et samarbejde eller partnerskab med skolen. DHF vil løbende komme med bud på indhold til det kommende samarbejde og partnerskab mellem skole og forening. Det er vigtigt, at I som forening mærker efter, om I er klar til at indgå i samarbejde med skolerne. DHF ønsker, at jeres forening først skal indgå i samarbejde med skolen, når I føler jer klar og har lyst til at indgå i samarbejdet. Måske er I allerede i gang med at oprette forbindelse til den lokale skole, måske har I ikke tænkt på dette samarbejde endnu. DHF og de lokale forbund håber på at kunne hjælpe din forening på vej, uanset hvor langt I er med at lave et samarbejde mellem jeres forening og skolerne. I perioden arbejder DHF med projektet Knæk Kurven. Herunder er Håndbold i skolen en mærkesag, som har særlig stort fokus. Derfor vil DHF løbende udvikle materialer til brug i samarbejdet med skolerne, som en del af Knæk Kurven. Med venlig hilsen Dansk Håndbold forbund (DHF) DHF har udviklet Totalhåndbold, som anbefales til skolerne. DHF og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) samarbejder omkring en uddannelse, der skal ruste foreningens frivillige til at begå sig i skolen. DHF og DIF samarbejder omkring udvikling af fremtidige forløb i skolen og opkvalificering af lærere og pædagoger. DHF, Dansk Skoleidræt og DIF samarbejder om at tilbyde Håndbold i forbindelse med Skolesport og TrygFonden. DHF samarbejde med Street Handball Organisation om at udbrede Street Handball i skolerne. 5

6 6

7 HÅNDBOLD I SKOLEN - HVAD FÅR DIN FORENING UD AF ET SAMARBEJDE? I får nu mulighed for gennem skolereformen at opbygge et tæt samarbejde med den eller de lokale skoler. Her kan I danne grundlag for rekruttering af nye spillere, såvel som nye trænere. Jeres forening står ikke alene. DHF vil støtte og vejlede jer på bedste vis og ønsker, at alle landets håndboldforeninger får det bedst mulige ud af kommende partnerskaber med skolerne. Mulighed for rekruttering af nye medlemmer. Mulig indtægtskilde til foreningen. Lokalt netværk (åbne og udadvendte foreninger har lettere ved at rekruttere frivillige). Mulighed for at rekruttere unge trænere. Viden og støtte fra DHF og de lokale forbund. Mulighed for et øget samarbejde med kommunen. Produktudvikling (tilpassede aktiviteter). 7

8 HVORFOR INDGÅ SKOLESAMARBEJDE? Håndboldforeninger landet over har gennem mange år samarbejdet med skoler. Din forening besidder en stor indsigt i håndboldspillet og dets muligheder. Som forening er I eksperter i at arbejde med håndbold og børn på forskellige niveauer og mestrer at justere øvelser ind til forskellige målgrupper. DHF anbefaler generelt, at der i skolerne arbejdes med Totalhåndbold på små mini-baner, som det primære spil i undervisningen og til særlige håndboldforløb. Totalhåndbold er et spil med høj intensitet, der giver en stor fysiologisk gevinst med håndbold i skolen. Derfor er Totalhåndbold og spil på små baner de vigtigste redskaber i forhold til at skabe bevægelse, trivsel og et højere læringsudbytte i skolerne. Det færdige håndboldspil på hel bane, 20x40 meter, bør ikke være det anvendte spil i skoleregi, da krav til skolens rammer, elever og lærernes færdigheder samt antallet af elever ofte gør det meget svært at lave en undervisning med højt aktivitetsniveau og gode oplevelser for alle. Desuden anbefaler vi, at der i skolen arbejdes med håndbold uden for de normale rammer. Street Handball eller Beach Handball kan med fordel anvendes til udendørs forløb i skolegården eller på græs. FORDI DIN FORENING HAR: Erfaringer med udnyttelse af hallens rum og eventuel brug af udendørs arealer. Erfaringer med aktivering af mange børn. Viden omkring foreningslivet. Kultur for håndbold og fairplay. Viden om pædagogisk opbygning af øvelser. Specialister med viden om tekniske færdigheder og detaljeorienteret undervisning/træning. Tradition for at øge trivslen igennem sjove holdspil. 8

9 9

10 MATERIALER UNDER UDVIKLING håndbold i skolen Den gode boldoplevelse i skolen Indhold Tilrettelæggelse Intro/ Event UVforløb Undervisningsfokus Læring Trivsel Sundhed Materiale klar til klasse Leg og boldtilvænning Ja Nej Ja Ja Nej August klasse Boldbasis og boldteknik Ja Ja Ja Ja Ja August klasse Spillet i centrum Ja Ja Ja Ja Ja (August 2014) Januar (10.) klasse Håndboldteknik og strategi Nej Ja Ja Ja Ja August

11 AKTIVITETSANBEFALINGER FRA DHF Med udgangspunkt i, at alle skoleelever skal have den gode boldoplevelse, har DHF lavet følgende overskrifter, som fortæller noget om, hvilket indhold og hvilke tilgange til Håndbold i skolen, som DHF anbefaler på forskellige klassetrin i skolen. 0-1.klasse Leg og boldtilvænning 2-3.klasse - Boldbasis og boldteknik 4-6.klasse - Spillet i centrum 7-9.klasse - Håndboldteknik og strategi LEG OG BOLDTILVÆNNING DHF anbefaler, at jeres forening ikke laver længerevarende forløb for 0.-1.klasse, da rekrutteringen af nye spillere fra skolen til foreningen her er begrænset. Derfor handler det primært om at vænne eleverne til bolden og til legen med bolden. Det forventes, at DHF kan præsentere materialer til disse klassetrin fra august Indtil da kan foreningerne gøre brug af Totalhåndbold ved eventuel undervisning eller events i skolen for 0.-1.klasse. SPILLET I CENTRUM I klasse kommer spillet nu endnu mere i centrum, med udgangspunkt i at eleverne har tillært sig de basale færdigheder inden for blandt andet skud, kast og grib, både stående og i løb. Street Handball og Beach Handball lægger op til anderledes oplevelser med håndboldspillet uden for og på skolens område. Fortsat skal der være fokus på spil med høj intensitet og få regler med fokus på at lade spillet flyde. Materiale hertil forventes klar i januar BOLDBASIS OG BOLDTEKNIK DHF sætter ind med materialer og kortere forløbsplaner for 2.-3.klasse allerede fra august Foreningernes største rekruttering sker på disse årgange. Fokus vil være rettet mod at hjælpe elevernes basis færdigheder på vej og introducere grundlæggende teknikker med variationer for de øvede eller mindre øvede elever. Derudover er det et fokus at vise, at Totalhåndbold og Street Handball begge er spil med høj intensitet for eleverne. HÅNDBOLDTEKNIK OG STRATEGI I klasse er rekrutteringsgrundlaget af håndboldspillere meget begrænset. Til gengæld kan I med kortere eller længere forløb fokusere på at rekruttere hjælpetrænere til klubbens børnehold. Der kan fortsat benyttes Totalhåndbold eller MATCH som udgangspunkt for spil med høj intensitet. Her kan der være mulighed for længere forløb, hvor mindre løbebaner introduceres - såsom indløb eller kryds i spil på minibane. DHF forventer at have materialer klar til august

12 MATERIALER DHF har allerede en lang række materialer, som er særligt udviklet til foreningerne eller til skolen. Med udgangspunkt i disse materialer kan både foreningen, lærere og pædagoger finde inspiration til indhold i træningen eller i undervisningen. Derudover arbejder DHF på at udvikle nye materialer og rette kommende og nuværende materialer mod foreningens samarbejde med skolerne (se skema på side 8 over kommende materialer til de forskellige klassetrin i skolerne). TRÆNINGSKORT Der findes adskillige træningskort inden for blandt andet Aldersrelateret Træning, Håndboldfitness og Trille Trolle. Disse kort kan være inspiration til øvelser, der kan tages med ind i skolerne, hvis der på forhånd foretages justeringer til skolens rammer, elevernes niveau og sproget i skolen. HÅNDBOLD I SKOLEN SÅDAN SPILLER I TOTALHÅNDBOLD OG STREET HANDBALL. DHF har udviklet et hæfte til lærere og pædagoger i skolen omkring Totalhåndbold og Street Handball. Hæftet kan downloades her: ALDERSRELATERET TRÆNING FOR U6-U14. Med aldersrelateret træning er der udviklet videoer og beskrivelser af øvelser, som kan benyttes til inspiration og som baggrundsviden for både trænere, lærere og pædagoger. Øvelserne kan købes som træningskort igennem DHF eller findes på app en DHF Planner. Et udpluk af øvelserne og beskrivelser kan også findes her: STREET HANDBALL Street Handball er et produkt, som DHF blandt andet anbefaler at bruge i skolegården og andre steder uden mål og uden en afgrænset bane. Videoer med øvelser og visning af Street Handball findes her: MATCH-SPIL MATCH-spil er sjove spilvariationer af Totalhåndbold, som motiverer til bevægelse gennem anderledes kampe. Se inspirationsfilm her: haandbold_fitness_match 12

13 FØLGENDE KAPITLER FRA DHF S BØRNETRÆNERUDDANNELSE KAN GIVE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN AF ELEVER PÅ KLASSETRIN: Den gode træning, side Fysisk og motorisk træning, side Læs mere på: dhfs-boernetraeneruddannelse Håndbold på tværs, side Opvarmning og skudtræning, side Teknisk træning (særligt på kaste og gribefunktioner), side Spillets faser, side FØLGENDE MODULER FRA DHF S UNGDOMS- OG SENIORTRÆNERUDDANNELSEN, KAN GIVE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN AF ELEVER PÅ KLASSETRIN: Basismodul 1 Pædagogik og undervisningslære. Basismodul 3 Opvarmning og skadesforebyggende træning. Basismodul 4 Fysisk træning Læs mere på: uddannelse/traeneruddannelse/ dhfs-traeneruddannelse Tilvalg-ungdom modul 10 Teknisk træning, basis og detaljetræning. 13

14 OM HÅNDBOLD I SKOLEN Som forening, der skal samarbejde med en skole, er det godt at være opmærksom på, at håndbold i skolen adskiller sig lidt fra håndbold i foreningen. Idræt i skolen skal generelt leve op til bestemte krav. Disse krav er formuleret af undervisningsministeriet i Fælles mål Yderligere info findes på undervisningsministeriets hjemmeside: Hertil hører et særligt faghæfte for idræt. I dette faghæfte er der beskrevet forskellige trinmål for forskellige klassetrin. Det er disse trinmål der arbejdes hen imod igennem idrætsundervisningen. Trinmålene beskriver, hvilke færdigheder eleverne forventes at have ved udgangen af et bestemt klassetrin. Trinmålene er delt op i tre kategorier, kroppen og dens muligheder, Idrættens værdier og Idrættens kultur. Disse trinmål er lærernes ramme for undervisningen, og for at lærerne kan se mening med særlige aktiviteter, skal aktiviteterne tænkes ind i disse rammer. Det forventes, at der henover sommeren 2014, udkommer nye fælles mål på baggrund af skolereformen. EKSEMPLER PÅ TRINMÅL FOR IDRÆT EFTER 5.KLASSETRIN Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå betydningen af fairplay. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kende til og afprøve gamle pige- og drengelege. Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse. 14

15 OM SKOLEREFORMEN SKOLEREFORMEN ER LANCERET UNDER NAVNET ET FAGLIGT LØFT AF FOLKESKOLEN OG BESTÅR AF TRE DELE. 1. Den åbne skole. 2. Understøttende undervisning. 3. Bevægelse i skolen. HERUNDER HAR SKOLEREFORMEN TIL FORMÅL AT: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 15

16 1. DEN ÅBNE SKOLE Fra august 2014 skal skolerne samarbejde med det omkringliggende lokalmiljø. Fremover er skolerne ansvarlige for elevernes læring i samarbejde med organisationer, virksomheder og foreninger i skolens lokalområde. Dette gælder for idrætsforeninger, såvel som for musikforeninger, den lokale bank eller private virksomheder. Med den åbne skole får foreningerne derfor muligheden for at indgå i undervisningen sammen med skolens lærere. For jeres forening betyder det, at der er potentiale for at indgå i nærmere samarbejde eller partnerskab med en eller flere af de lokale skoler. I har chancen for at bidrage med jeres viden om lige præcis håndbold. Der findes mange områder, hvori undervisningen i håndbold kan finde sted. Uanset om samarbejdet indeholder, at skolen besøger foreningen, eller foreningen er ude på skolen. Der kan arbejdes hen imod, at skolen og jeres forening indgår i samarbejde omkring længere eller kortere undervisningsforløb. Eksempelvis et forløb på 6 uger, hvoraf foreningen kan være en del af alle timerne eller særligt udvalgte timer. Samarbejdet mellem en skole og din forening bygger ligeledes på, at skolen betaler jeres forening for disse timer. Eksempler fra tidligere skole/forenings-samarbejde har indbragt mellem kr ,- per 45 minutters skoletime til foreningen. Det er vigtigt, at I som forening er forberedt på, at dette bygger på lokale aftaler. UNDERVISNINGEN KAN FOREGÅ: I skolens- eller foreningens hal. I skolegården. På græsarealet. I gymnastiksalen. På stranden. I skoven. 16

17 2. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Den understøttende undervisning er timer uden faslagt indhold. Her gives eleverne mulighed for at fordybe sig i særlige områder. Undervisningen kan varetages både af skolens lærere og pædagoger. I den understøttende undervisning kan der, ligesom for den åbne skole, hentes ressourcer ind fra lokalmiljøet til særlige forløb for eleverne. Der er som udgangspunkt ikke afsat midler til forberedelse til lærere eller pædagoger i den understøttende undervisning. Tiden her kan også vælges at benyttes til bevægelse. 3. BEVÆGELSE I SKOLEN Med skolereformen skal alle elever have gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen i skolen. I skolereformen er der i høj grad lagt vægt på sundhed, trivsel og læring for eleverne. De 45 minutters bevægelse er et af midlerne til at opnå bedre sundhed, trivsel og læring for eleverne. I bevægelsen skal I som forening tænke primært i fysisk aktivitet, hvor pulsen bliver høj. Der bliver i skolereformen benyttet udtryk som bevægelse, fysisk aktivitet og motion. Udover den fysiske bevægelse for eleverne er skolen i sig selv i bevægelse som institution og i arbejdsmetoder. Bevægelsen kan deles op under bevægelse i den understøttende undervisning og bevægelse i fag og emner. Bevægelse i den understøttende undervisning Bevægelse kombineret med boglig undervisning, men uden sammenhæng. Eksempel: små pauser i den almindelige undervisning med bevægelse. Bevægelse adskilt fra undervisningen. Eksempel: 45 minutters leg og boldspil som et bevægelsesbånd indlagt imellem de almindelige timer. Bevægelse i fag og emner i undervisningen Bevægelse igennem faget Idræt. Eksempel: skoler indfører flere idrætstimer for hele skolen eller hele årgange for at opnå mere bevægelse. Bevægelse integreret i boglig undervisning. Eksempel: øve tabeller i matematiktimen, samtidig med at der spilles partibold. Din forening vil kunne hjælpe skolen med at få mere bevægelse ind i elevernes skoledag. Dette kan for eksempel være ved at varetage noget af den understøttende undervisning eller indgå i selve idrætsfaget som udefrakommende ressource og ekspert på håndboldområdet. DHF og de lokale forbund vil fraråde jeres forening at indgå i samarbejde omkring bevægelse integreret i boglig undervisning, udover idrætsfaget. 17

18 MODELLER FOR SAMARBEJDE OG PARTNERSKAB MELLEM DIN FORENING OG SKOLEN SIMPLE SAMARBEJDSMODELLER INTROMODEL Foreningen inviteres ind på skolen. Intromodellen giver mulighed for at foreningen kan præsentere sig selv og sine aktiviteter for eleverne. Dette kan indbefatte et introduktions- og inspirationselement, både for elever, lærere og pædagoger. Der kan eventuelt tænkes i introduktion, hvor skolen besøger foreningen, eller foreningen besøger skolen. KARAVANEMODEL Håndboldkaravanen fra DHF og de lokale forbund kører fortsat. Her er igen mulighed for at udvide karavanen, således at skolens lærere og pædagoger modtager et mindre kursus i forbindelse med karavanebesøget. INSPIRATIONSMODEL Inspirationsmodellen går på, at lærerne og pædagogerne kan få støtte og inspiration af foreningens trænere og instruktører til at lave bevægelse integreret i den boglige undervisning i fag udover idræt. DHF anbefaler foreningerne til at undgå et sådant samarbejde, da det ikke umiddelbart får afsmittende effekt for jeres håndboldforening, eksempelvis i form af flere medlemmer. 18

19 UDVIDEDE SAMARBEJDSMODELLER PARTNERSKABSMODEL En eller flere skoler indgår partnerskab med en forening. Foreningen leverer idrætsaktiviteter for eksempelvis bestemte klassetrin i bestemte forløb. Her kan der på længere sigt være mulighed for at arbejde hen imod kombinationsstillinger, hvor for eksempel foreningens træner er ansat i skolen til at hjælpe med håndboldforløb på forskellige klassetrin. Kun en lille andel af DHF s foreninger forventes at kunne arbejde med denne model. TALENTMODEL Talentmodellen er en udvidelse af en allerede eksisterende ordning, som ligger inden for Team Danmarks Eliteidrætskommuner. Med den nye skolereform åbnes der op, således at alle skoler kan tilbyde eliteatleter muligheden for, at deres træning kan regnes som en del af de obligatoriske undervisningstimer. Foreningerne skal her stille fleksible træningstider og faciliteter til rådighed for atleterne på skolen eller i kommunen. Kun en lille andel af DHF s foreninger forventes at kunne arbejde med denne model. TRÆNERMODEL Denne model er baseret på et samarbejde imellem den enkelte skole og forening. Her leverer foreningen trænere til at varetage eller assistere i undervisningen. Der kan eventuelt bygges et forløb op, hvor træneren indgår i bestemte dele af undervisningen og i andre dele blot er sparringspartner for lærerne. Modellen forudsætter fortsat at foreningerne har frivillige, der har tiden til og muligheden for at indgå i tidsrummet for folkeskolens undervisning, samt at der sker aflønning til foreningen. INDSATSMODEL Skolerne kan i samarbejde med organisationer som DIF og lokale foreninger vælge at arbejde med særlige indsatser og aktiviteter. Her er DHF indgået i partnerskab med DIF og Dansk Skoleidræt om at tilbyde håndbold til Skolesport. Skolesport er rettet mod idrætsusikre børn i skolen og varetages blandt andet a ældre elever, som uddannes til junioridrætsledere. Igennem skolesport har jeres forening mulighed for at vise jeres idræt frem for både junioridrætslederne og for de idrætsusikre børn. Skolesport har allerede en række samarbejdsskoler rundt om i landet. Det er vigtigt at I, som forening, tænker på at rette aktiviteterne ind til de idrætsusikre børn, så de får en god oplevelse. Se mere her: 19

20 HVEM KAN I TRÆKKE PÅ? DHF anbefaler, at I benytter børne- og ungdomstrænere eller andre personer med særlige faglige kompetencer inden for børneområdet til samarbejdet omkring forløb og undervisning i skolen. Det kan med fordel være personer med kendskab til eller baggrund i DHF s børnetræneruddannelse eller ungdoms- og senioruddannelse. SÆRLIGE PERSONER ELLER FRIVILLIGE, SOM KAN TÆNKES IND I FORHOLD TIL AT INDGÅ I SAMARBEJDE MED SKOLEN PÅ VEGNE AF JERES FORENING: Lærervikarer Studerende Efterlønner Pensionister Nat- og skifteholdsarbejdere Unge årige Udskolingselever 7-9.klasse Skolepraktikant / erhvervspraktikant Junioridrætsledere (Skolesport) Arbejdssøgende Fleksjobbere 20

21 DHF S SAMLEDE ANBEFALINGER TIL FORENINGERNE I fællesskab har vi nu mulighed for sammen med skolerne at skabe en bedre skole med mere fysisk aktivitet, bevægelse og motion. Her skal håndbold naturligvis have en central funktion. Vi har gennem mange år, skabt aktiviteter med høj intensitet i foreningerne med håndbold, som boldspil. Med skolereformen får vi mulighed for at bringe jeres erfaringer yderligere i spil og derved skabe højere sundhed, trivsel og læring i folkeskolen, samt ikke mindst stimuleret landets børn og unge til at dyrke håndbold i fritiden. Det skal være din forenings største motivationsfaktor til at indgå aktivt i dette samarbejde. Afklar internt, om I har ressourcer til at indgå i et samarbejde. Afklar med jer selv hvilke/hvilken samarbejdsmodel I kan og vil arbejde med. Tag kontakt til jeres lokale udviklingskonsulent eller DHF i forbindelse med igangsætning af et samarbejde. Kontakt skolelederen ved igangsætning af et samarbejde. Lav klare aftaler og forventningsafstemning omkring økonomien ved deltagelse i forløb med Håndbold i skolen. Benyt personer med særlige pædagogiske kompetencer. Benyt eksisterende og kommende materialer fra DHF. Benyt Totalhåndbold i skolen. Udforsk skolens område og muligheder. Dansk Håndbold Forbund håber din klub kommer godt i gang vi er tæt på og klar til at hjælpe jer. 21

22 22

23 KONTAKTINFO Find kontaktinformationer til DHF eller på jeres lokale udviklingskonsulent: Vedrørende Håndbold i skolen kontakt: Trine Lykke Pedersen Mail: tlp@dhf.dk Tlf.:

24 24