høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar"

Transkript

1 Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

2 1 Hvad er tinnitus? s. 4 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 4 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 5 4 Hvor almindelig er tinnitus, og hvem rammes især? s. 6 5 Sammenhæng mellem støj, hørelse og tinnitus? s. 7 6 Hvor kraftig en lyd kan et normalt øre tåle? s. 8 7 Mulige årsager til tinnitus s Kan tinnitus være tegn på sygdom? s Kan tinnitus forsvinde igen af sig selv? s Bliver tinnitus værre med tiden? s Påvirker tinnitus hørelsen? s Kan man vænne sig til tinnitus? s Findes der en behandling for tinnitus? s Kan man ikke operere for tinnitus? s Findes der medicin mod tinnitus? s Hjælper alternativ behandling? s Hvad betyder placeboeffekt? s Kan en psykolog hjælpe en tinnitusramt? s Hvem kan man tale med? s Hvad kan man selv gøre? s Hvad er lydfølsomhed? s Forskes der i tinnitus? s Hvor kan man få mere hjælp? s. 23 Da denne pjece om tinnitus i høj grad bygger på spørgsmål, som behandlere og kontaktpersoner ofte kommer ud for, vil mange svar overlappe hinanden, således at en del af svarene bliver gentaget i flere sammenhænge. Det er uundgåeligt, hvis man vil undgå henvisninger, som vil gøre pjecen mindre overskuelig. Tinnitus giver for de fleste mennesker ikke anledning til større problemer, men for en lille gruppe er tinnitus et meget generende element i dagligdagen. Ofte er det svært at finde personer, der har tilstrækkelig viden og tid til at give kvalificerede svar på de spørgsmål, der trænger sig på. Der har i de senere år været meget opmærksomhed om tinnitus. Mange mennesker har på denne måde fået en betegnelse nemlig tinnitus - at hæfte på det problem, de måske tidligere ikke rigtig har turdet tale om. 5. udgave. Tekst: Høreforeningen Grafisk Produktion: Formula A/S Grafisk design: Hjo Grafik - Udgivet 2008 af: Høreforeningen Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf.: mail@hoereforeningen.dk Denne pjece er selvfølgelig ikke udtømmende, men den giver et grundlag for at forstå, hvad tinnitus er, og hvad man kan gøre ved den. Ved medlemskab af Høreforeningen støtter man arbejdet for tinnitusramte.

3 1 2 Hvad er tinnitus? Tinnitus (øresusen, ringen for ørene osv.) er en lyd, der kun eksisterer inde i hovedet på den person, der hører den. Den skyldes ikke en udefra kommende lydkilde og kan derfor ikke måles objektivt eller registreres af andre end den person, der har tinnitus. Det er vigtigt at gøre sig klart, at tinnitus er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Stort set alle mennesker har oplevet en kortvarig susen eller ringen for ørene, f.eks. efter en kraftig lydpåvirkning som skud, kanonslag eller lignende eller efter et slag, jvf. udtrykket en syngende lussing. Den er som regel hurtigt væk igen og opleves sjældent som noget problem, men hos nogle forsvinder den ikke, eller den kommer tilbage med mellemrum i længere perioder. Hos de fleste er det dog ikke muligt at påvise nogen præcis årsag til tinnitus. Lyden, eller snarere støjen, kan have meget forskellig karakter brummen, susen, ringen, hylen osv. Tinnitus kan være lokaliseret til det ene eller begge ører. Mange oplever deres tinnitus et sted inde i hovedet. Hvordan opleves tinnitus? Tinnitus kan være en brummen, susen, ringen, hylen konstant eller af varierende styrke. Måske er lyden ikke til stede hele tiden, men med mellemrum. Det kan være svært at koncentrere sig hundrede procent om andre ting, når støjen i hovedet er kraftig og dominerende. 3 Især i den første tid kan tinnitus komme til at dominere ens hverdag totalt. Man er næsten konstant opmærksom på, om lyden er stærk eller svag. Har lyden ændret sig i forhold til i går? Er tinnitus lige så kraftig på arbejdet, som når man sidder hjemme foran fjernsynet? Kan man koncentrere sig om det vigtige møde i morgen? Får man lige så svært ved at sove i nat som de foregående nætter? Det er naturligt, at man er meget opmærksom på, hvordan tinnitus griber ind i ens hverdag. Men det er meget vigtigt, at man selv gør en indsats for, at tinnitus ikke kommer til at dominere og styre hele ens tilværelse. Langt fra alle generes af deres tinnitus. Man kan til en vis grad sammenligne med hovedpine. Også hovedpine kan variere med hensyn til grad og hyppighed. Undertiden forekommer den kun i mild grad og kun sjældent, og giver dermed kun få gener i hverdagen. Men den kan også ramme den enkelte person i meget belastende form og kan da gribe dybt ind i dagligdagen og virke forringende på livskvaliteten. Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? Mange mennesker, der bliver ramt af tinnitus, reagerer med uro og angst. Nærliggende spørgsmål er: Hvad kommer det af, Er det farligt og ikke mindst Forsvinder det igen? 4 5

4 4 Nogle kan være nervøse for, at de er på vej mod et nervesammenbrud. Følelsen af at være helt alene med problemet er ikke ualmindelig. Det er derfor vigtigt, at mennesker med tinnitus lige fra starten får grundig information om, hvad tinnitus er og får lejlighed til at tale med andre, der kender problemet. Når man har fået svar på de mest påtrængende spørgsmål og har erfaret, at andre har været i stand til at komme videre med deres liv, er man allerede godt på vej til at få styr på sin egen tinnitus. Statistikker viser i øvrigt, at risikoen for at få et nervesammenbrud ikke er større for tinnitusramte end for befolkningen i øvrigt. Hvor almindelig er tinnitus, og hvem rammes især? Tinnitus er meget almindeligt forekommende i alle befolkningsgrupper og uden sikker kønsforskel. Det er svært at få præcise oplysninger om hyppigheden, især da mange har tinnitus i så let grad, at de kun ved direkte forespørgsel bekræfter, at de har øresusen. Man regner dog med, at der i Danmark er ca mennesker med tinnitus medens kun ca er virkelig generet af deres lidelse. Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse, og da gamle mennesker oftere har hørenedsættelse end yngre mennesker, møder man oftere tinnitus blandt ældre og gamle. En anden forklaring kan 5 være, at yngre mennesker på arbejdsmarkedet ofte må koncentrere sig om arbejdet i så høj grad, at de glemmer deres tinnitus. Stress kan skyldes en presset situation på arbejdspladsen, i familien, i hjemmet, eller angst og sorg. Stress kan forværre (og måske udløse) tinnitus - tinnitus giver mere stress - og man er inde i en ond cirkel. Sammenhæng mellem støj, hørelse og tinnitus? Man har ved forsøg vist, at af en gruppe unge normalt hørende mennesker, som blev lukket inde i et helt lydtæt rum, fik 95 % i løbet af mindre end 1/2 time susen for et eller begge ører. Man formoder, at når hjernen ikke modtager nogle lydimpulser udefra, vil den fejlfortolke nogle andre impulser i hjernen som lyd. Der løber jo altid en svag elektrisk strøm i eller på hjernen. På en måde kan tinnitus altså opfattes som noget normalt. Det bliver således også naturligt, at mennesker med nedsat hørelse oftere har tinnitus end dem med normal hørelse. Det er den almindelige opfattelse, at kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller selv moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Det er her værd at gøre opmærksom på, at de moderne musikafspillere f.eks. MP3-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 6 7

5 6 Hvor kraftig en lyd kan et normalt øre tåle? Lydtermometer Man risikerer at få hørenedsættelse, hvis man i for lang tid er udsat for støj. Jo kraftigere lyden i omgivelserne er, jo kortere tid kan ørerne tåle den. Man måler lyd (og støj) i decibel (db). 1 db er den mindste lydforskel, man kan høre. 3 db er en tydelig hørbar forskel. +10 db opleves som en fordobling af lydstyrken. 10 db opleves som en halvering af lydstyrken. skadeligt område risikozone db Kanonskud trommehinden brister Smertegrænse På lydtermometret her kan man se lydstyrke for forskellige situationer, f.eks. almindelig samtale 60 db. Man anser, at et menneske kan tåle støj i omgivelserne på 85 db i højst 8 timer pr døgn. Arbejder man ved højere støjniveau, påbyder Arbejdstilsynet anvendelse af høreværn. Så arbejder man 8 timer dagligt ved maximalt støjniveau og går på diskotek nogle timer om aftenen, er der faktisk risiko for, at ørerne kan tage skade. sikkert område Diskotek, hovedtelefoner, rockbands, øvelokale 2/3 volumen på walkman Stærkt trafikeret gade, græsslåmaskine, tung lastbil Max tilladte lydstyrke på arbejdsplads uden høreværn Trafikeret gade, hårtørrer Almindelig samtale Dæmpet samtale Man sætter grænsen for, hvor meget støj øret kan tåle uden at tage skade til: 85 db i højst 8 timer pr. døgn 88 db i højst 4 timer pr. døgn 91 db i højst 2 timer pr. døgn 100 db i højst 15 min. pr. døgn 112 db i højst 1 min. pr. døgn 0 Hørbarhedsgrænse for et sundt øre 8 9

6 7 Mulige årsager til tinnitus De enkelte og konkrete årsager til tinnitus er meget forskellige. Som regel er det vanskeligt for en behandlende læge at sige med sikkerhed, hvad der er årsagen til den enkelte persons tinnitus. Dette hænger naturligvis sammen med den manglende mulighed for at måle eller på anden måde registrere den tinnitus, som opleves af personen selv. De fleste mennesker med tinnitus må derfor acceptere, at årsagen til deres tinnitus ikke kan bestemmes. For ganske få år siden var der for fagfolk inden for området ingen tvivl om, at støjskader var en af de væsentligste årsager til tinnitus, men dette synspunkt har inden for de seneste år ændret sig. Følgende liste skal tages som et udtryk for mulige medvirkende årsager til tinnitus: 4 Lidelser i øret (det ydre øre, trommehinden, mellemøret og det indre øre), herunder nedsat hørelse og døvhed 4 Piskesmæld og kraniebrud 4 Virusinfektion 4 Problemer med blodkredsløbet og blodtrykket 4 Stofskiftesygdomme 4 Allergi 4 Visse former for medicin (mest kendt er Albyl, Kodimagnyl samt andre mediciner, der som virksomt stof indeholder acetylsalicylsyre) 4 Spændinger i skulder-, hals- og kæbemuskler 8 Men den egentlige årsag til, at tinnitus bliver et problem, må ses som resultat af en stress-situation (fysisk såvel som psykisk altså følelsesmæssig stress). Kan tinnitus være tegn på sygdom? Det er kun sjældent muligt med sikkerhed at påvise en årsag til, at den enkelte har fået tinnitus. Formentlig er der tale om flere faktorer, hvoraf støjskade kan være én. Der er dog enkelte sjældne sygdomme, der kan medføre en form for tinnitus, og da de kan helbredes, er det vigtigt, at man bliver undersøgt hos en ørelæge, dersom man har fået tinnitus. Forsnævring i blodkarrene på hals eller omkring det indre øre kan undertiden give anledning til en pulserende susen i et eller begge ører. Akusticus-neurinom er en sjældent forekommende godartet svulst på hørenerven, som kan give anledning til både hørenedsættelse, tinnitus og balanceproblemer. Den er som nævnt godartet og kan fjernes ved operation. Ménières sygdom viser sig ved anfald af svimmelhed, tinnitus og hørenedsættelse og skyldes forandringer i væsken i det indre øre. Nærmere oplysning om denne sygdom kan findes i en folder, som fås hos Høreforeningen

7 9 Kan tinnitus forsvinde igen af sig selv? Alle mennesker kender til tinnitus. De fleste har oplevet hylen eller susen for ørene i forbindelse med nytårsfyrværkeri eller efter en støjfyldt aften i byen. En del har måske også oplevet tinnitus i forbindelse med forkølelse eller mellemørebetændelse. I de tilfælde er man i reglen kun generet af tinnitus i kort tid, hvorefter den forsvinder af sig selv. I de tilfælde, hvor tinnitus varer ved igennem længere tid, er forholdet et andet. Efter måneder kaldes tinnitus for kronisk. Dette betyder ikke uhelbredelig, men blot at hjernen har sværere ved at udelukke lyden, så den ikke længere opfattes. Som nævnt er tinnitus en subjektiv oplevelse, og den kan altså ikke høres af andre. På forsøgsbasis har man ladet nogle tinnituspatienter med en lydgenerator finde en lyd, der i styrke og kvalitet ligner deres tinnituslyd, og det har vist sig, at tinnitusstyrken varierer meget lidt, til trods for at patienter angiver store variationer. Det er altså opfattelsen i hjernen, der varierer. I modsætning til hvad man tidligere har ment, anser man nu, at tinnitus mindskes med årene. Måske vænner hjernen sig til lyden filtret i hjernestammen sorterer de fleste lyde fra, og de opfattes ikke længere som en trussel. 10 Inde i hjernestammen findes et filter, hvis opgave det er at forhindre uønskede sanseindtryk i at nå op til hjernebarken, hvor de opfattes. Et menneske modtager i løbet af et døgn milliarder af sanseindtryk. Det kan hjernen overhovedet ikke nå at opfatte, og det er filterets opgave at frasortere de indtryk, der er unødvendige/ufarlige (f. eks. tinnitus). Hvis man bliver stresset, vil tinnitus måske atter dukke frem, men forsvinder oftest hurtigt igen. Bliver tinnitus værre med tiden? 11 Påvirker tinnitus hørelsen? Tinnitus er ikke årsag til hørenedsættelse eller døvhed, men tinnituslyden kan hos nogle forstyrre lydopfattelsen og kan nedsætte koncentrationsevnen; derfor kan det være svært at samle sig om at lytte i længere tid ad gangen, og tinnitus kan dermed hæmme kommunikationen. Tinnitus er dog især generende, når der er stille omkring en. Derimod kan nedsat hørelse ofte forstærke tinnitus, og i den forbindelse vil et høreapparat være en meget god hjælp. Tinnitus kan variere meget i løbet af dagen og fra dag til dag. De fleste oplever, at tinnitus høres mest, når der er stille i omgivelserne, samt når de bliver stresset på en eller anden måde. 12 Kan man vænne sig til tinnitus? Langt de fleste vænner sig til deres tinnitus, selv om det for nogle i starten synes langt 12 13

8 14 13 uden for rækkevidde. Nogle klarer denne proces alene, andre har stor gavn af hjælp fra ligestillede, medens andre henter hjælp i behandlersystemet - fra ørelæger, audiologer, hørepædagoger, psykologer eller andre professionelle samt Høreforeningens kontaktpersoner. Mange med tinnitus giver udtryk for, at de ikke er blevet mødt med forståelse, når de har forsøgt at drøfte deres tinnitus med pårørende eller med fagfolk i dele af behandlersystemet. Selv om dette er en beklagelig oplevelse, må man generelt anbefale, at man er åben om sin tinnitus. Hvis man isolerer sig med sine tinnitusproblemer, er der for alvor risiko for, at tinnitus kommer til at dominere tilværelsen så meget, at det bliver unødigt svært at vænne sig til den. Svar som Det må du lære at leve med eller Det vænner du dig til er ikke nogen dårlig hjælp at give en tinnitusramt, men det fordrer, at man samtidigt fortæller, at det kræver en egenindsats og formentlig hjælp udefra, og at man fortæller, hvor han/hun kan få denne hjælp. Findes der en behandling for tinnitus? Der findes ingen behandling, der med ét slag kan fjerne tinnitus! Men mange med tinnitus oplever, at de i lange perioder ikke lægger mærke til deres lyd, og at de må lytte efter for at konstatere, om den stadig er der. Dette at fjerne opmærksomheden fra sin tinnitus kan de fleste lære. Hvis man foruden tinnitus har en hørenedsættelse (der ikke behøver at være særlig udtalt) vil et høreapparat ofte være en meget god hjælp, idet forstærkning af de udefra kommende lyde til et normalt niveau ofte vil dæmpe tinnituslyden. Man kan også kombinere høreapparatet med en lydgenerator, der sender en svag støj i øret, hvilket hos nogle kan bortlede opmærksomheden fra tinnituslyden. Andre har glæde af blot at have radioen tændt for at hæve baggrundslyden og dermed mindske tinnituslyden. En del har besvær med at falde i søvn på grund af deres tinnitus, mange af dem beroliges af svag, stille musik, medens andre hellere vil lytte til naturlyde, såsom bølgebrus, vindsusen og lignende. For ikke at forstyrre den, der evt. ligger i sengen ved siden af, kan man få hovedpuder med indbygget højttalere (kan skaffes via det lokale høreinstitut/kommunikationscenter). Den bedste metode til behandling af tinnitus er den såkaldte TRT-behandling (Tinnitus Retraining Therapy = tinnitus genoptrænings terapi). Den udføres af læge, audiolog og psykolog i fællesskab, og strækker sig ofte over /2 år. Denne behandling - eller en variant af den tilbydes af mange høreklinikker/høreinstitutter/kommunikations- 15

9 14 centre landet over. Behandlingen giver et godt resultat i ca. 80 % af tilfældene. Kan man ikke operere for tinnitus? nævnes acetylsalicylsyre, som findes i visse smertestillende tabletter samt i kamillete. Desuden kan noget vanddrivende medicin forværre tinnitus. Spørg lægen eller på apoteket. 15 Man kunne tro, at det i særligt belastende tilfælde ville være en god idé at skære hørenerven over og på den måde blive fri for en plagsom tinnitus. Men for det første ville det medføre døvhed på det pågældende øre, og for det andet ville det ikke fjerne tinnitus. Tværtimod ville denne sandsynligvis forekomme værre, da øret ikke ville modtage de sædvanlige impulser udefra. Det er en kendt sag, at også helt døve mennesker kan have tinnitus. Findes der medicin mod tinnitus? Medicin hjælper sjældent på tinnitus. Meget forskelligt har været forsøgt, men uden overbevisende resultater. Det kan i visse situationer være nødvendigt at få hjælp til at falde til ro ved hjælp af beroligende medicin eller i en periode at tage lægeordineret sovemedicin, da manglende søvn stresser organismen hvilket forværrer tinnitus. Det bør dog kun være i en overgangsperiode for at bringe stressniveauet ned. 16 Hjælper alternativ behandling? Man læser ofte, at alternative behandlere tilbyder at fjerne tinnitus, men man må orientere sig grundigt og være kritisk, da man ellers risikerer at have ofret mange penge til ingen nytte. Dermed være ikke sagt, at ingen er blevet hjulpet af alternativ behandling, men som en seriøs patientforening kan Høreforeningen ikke anbefale disse behandlinger, når der ikke er bevis for, at de hjælper. Det må være op til den enkelte at tage en sådan beslutning. Hvad angår alternative former for medicin, bør man altid spørge sin læge, da man kan komme ud for, at den alternative medicin ikke må tages sammen med den medicin, man evt. får i forvejen. Andre alternative behandlinger såsom akupunktur, zoneterapi, laserbehandling, kranio-sacral-terapi m.fl. har utvivlsomt hjulpet enkelte tinnituspatienter, skønt der ikke findes videnskabelige undersøgelser, der kan bevise behandlingernes effekt. Vær opmærksom på, at visse former for medicin kan forværre tinnitus. Her kan specielt 17 Hvad betyder placeboeffekt? Ved placeboeffekt forstår man det fæno

10 men, at en ellers uvirksom behandling alligevel hjælper en del mennesker. Man siger blandt læger, at en hvilken som helst behandling virker på ca. 25 % af de behandlede. Derfor kan man naturligvis heller aldrig afvise, at et menneske er blevet hjulpet af en behandling, som fagfolk mener, er uden effekt. høreklinikken for tilpasning af høreapparat og evt. en lydgenerator. På dette tidspunkt vil de fleste nok have fået en henvisning til et høreinstitut/kommunikationscenter (ellers må man selv henvende sig), hvor man de fleste steder vil gå i gang med en TRT-behandling (eller en variant af denne) enten individuelt eller i hold Kan en psykolog hjælpe en tinnitusramt? Et menneske, der er hårdt ramt af tinnitus, vil ofte føle, at tilværelsen er uudholdelig. Alt er kaos, man kan ikke sove og ikke koncentrere sig om nogen ting. Ofte kommer tinnitus som en ekstra belastning oven i allerede eksisterende problemer. Her vil en psykolog ofte kunne hjælpe ved at give den tinnitusramte nogle teknikker at arbejde med for at mindske de traumatiske oplevelser. Herved kan den ramte sættes i stand til selv at bearbejde problemerne arbejde aktivt, i stedet for passivt at forvente, at andre løser problemerne. Til tider vil en psykolog, der giver hypnose, kunne være til hjælp. Hvem kan man tale med? Den første professionelle behandler, den tinnitusramte søger, vil formentlig være ørelægen. Denne vil undersøge og evt. henvise til en øreafdeling for at udelukke, at der ligger en behandlingskrævende sygdom til grund for tinnitus en. Dersom der foreligger en hørenedsættelse, vil næste station være Flere steder i landet afholder Høreforeningen i samarbejde med den lokale aftenskole de såkaldte Kombi-kurser, hvor man i et kursusforløb kan tale med ligestillede om sine problemer, med en samtaleleder som vejleder, kombineret med undervisning af en afspændingspædagog. Høreforeningen har rundt om i landet en række kontaktpersoner, som kan træffes på tlf De er uddannede til pr. telefon at give vejledning om akut opståede problemer vedr. tinnitus eller andre høreproblemer. På Høreforeningens hjemmeside kan man få mange oplysninger om tinnitus og andre høre/ øreproblemer, ligesom man på hjemmesiden kan få oplysninger om arrangementer i de lokale afdelinger af Høreforeningen. Ligeledes er man på Høreforeningens sekretariat, tlf , i almindelig kontortid parat til at give vejledning om høreproblemer. Castbjerggård redigerer en hjemmeside der indeholder mange interessante oplysninger. 19

11 20 EUTi er en europæisk sammenslutning af nationale tinnitusforeninger og Høreforeningen er medlem af denne. EUTi støtter forskning og sørger for udbredelse af kendskabet til nyeste forskningsresultater. På hjemmesiden findes en lang række artikler. Hvad kan man selv gøre? Primært må man sørge for at opsøge og stille krav om relevant information. Derefter må den enkelte, alt efter sit behov, benytte de muligheder, der findes for yderligere hjælp og vejledning. isolerer sig, er der stor risiko for at tinnitus vil kunne udvikle sig til en ond cirkel, som er svær at bryde. Hvis man derimod forholder sig aktivt og åbent til sin tinnitus, analyserer sine egne reaktioner og handlemønstre, indhenter viden og vejledning, er der stor sandsynlighed for, at man får kontrol over sin tinnitus. Dermed kommer tinnitus ikke til at styre ens tilværelse mere, end man selv giver den lov til. Det er vigtigt, at man ikke søger total stilhed, men tværtimod sørger for lidt baggrundsstøj såsom stille musik, naturens lyde osv. Det er vigtigt, at man orienterer pårørende, venner og kolleger om sin tinnitus og de eventuelle særlige vanskeligheder, man især i begyndelsen af forløbet oplever som tinnitusramt. Man må langt hen ad vejen være indstillet på at være sin egen behandler. Det kan være svært at fjerne tinnitus fuldstændig gennem behandling, men generne kan begrænses væsentligt, og derfor er den personlige holdning til tinnitus og til de problemer, den fører med sig, af stor betydning. Den personlige holdning er medbestemmende for, hvor meget tinnitus kommer til at gribe ind i den enkeltes tilværelse. Hvis man møder sin tinnitus med passivitet og 21 Hvad er Lydfølsomhed? Et fænomen, der ofte ledsager tinnitus, er lydfølsomhed (hyperacusis), som for mange er et langt større problem end tinnitus. Hvor tinnitus er en lyd, der kun findes i den tinnitusramtes eget hoved, er lydfølsomhed en fornemmelse af, at visse ganske almindelige lyde høres ekstremt højt, så det næsten gør ondt i øret. Det har intet at gøre med lydstyrken, men kun med opfattelsen af lyden. Man kan sige, at hjernen fejlfortolker de informationer, den modtager. Det vil for mange være nærliggende at gå rundt med ørepropper for at mindske lyden men det er ikke den rette måde at bekæmpe problemet på. Kun i de situationer, hvor man ved, at man vil blive udsat for ekstrem støj, kan ørepropper benyttes som en nødløsning

12 22 Konstant brug vil blot forværre situationen. I stedet anbefales TRT-behandling på et høreinstitut/kommunikationscenter/høreklinik. Forskes der i tinnitus? Der foregår til stadighed megen forskning om tinnitus rundt om i verden. Nogle af de bedste resultater er opnået ved et samarbejde mellem amerikaneren Pawel Jastreboff og englænderen Jonathan Hazel. Det er disse to, der har udviklet TRT-behandlingen ud fra den såkaldte neuro-fysiologiske model. Denne hjemmeside henviser til mange andre danske og udenlandske hjemmesider med bl.a. forskningsresultater. Høreforeningen er med til økonomisk at støtte forskning i Danmark. Du er med dit medlemskab af Høreforeningen også med til at støtte forskningen. 23 Hvor kan man få mere hjælp? Høreforeningen Sekretariatet Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf. og fax: mail@hoereforeningen.dk Den Tværfaglige Sundhedsklinik Sct. Knudsvej Frederiksberg C Tlf: sundhedsklinik@sundhedsklinik.dk Videnscenter for Hørehandicap Kongevejen Virum Tlf: Fax: Tekst Tlf: videnscenter@hoerehandicap.dk Kontakttelefon: I Høreforeningen har vi en kontakttelefon, hvor du kan komme til at tale med en person, der kender tinnitusproblematikken. Kontakttelefonen har nummer Høreforeningens Tinnitusudvalg tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 22 23

13 Høreforeningen Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf , telefontid hverdage mail@hoereforeningen.dk

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar tinnitus / spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? s. 4 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 4 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus?

Læs mere

TINNITUS & Spørgsmål svar

TINNITUS & Spørgsmål svar TINNITUS Spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? s. 04 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 05 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 06 4 Hvor almindelig er tinnitus, og hvem rammes især? s. 06

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt

Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt Viden om tinnitus En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt Indhold Din situation og dine mål 4 Hvad er den lyd i dine ører? 5 Hvad forårsager tinnitus? 6 Tinnitus og hjernen 7

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

TINNITUS. Hvad er tinnitus? Hvor mange rammes af tinnitus? Hvorfor får man tinnitus?

TINNITUS. Hvad er tinnitus? Hvor mange rammes af tinnitus? Hvorfor får man tinnitus? Hvad er tinnitus? Tinnitus er en tilstand eller lidelse, hvor man oplever at høre en lyd, der ikke stammer fra en lydkilde i omgivelserne. Lyden kan høres i det ene øre, i begge ører eller et sted inde

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar høreforeningen Høreforeningen - dit talerør menière spørgsmål & svar FAGLIGHED FÆLLESSKAB menière / spørgsmål & svar InDHoLD 1 Hvad er Menières sygdom? s. 4 Hvad er årsagen til menière? s. 4 3 Hvad er

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpine Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine i en eller

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Gør, hvad der er bedst for din hørelse

Gør, hvad der er bedst for din hørelse Gør, hvad der er bedst for din hørelse 2 Kan du følge med i samtalen? Hvis ikke, har du måske et høretab - en ud af to voksne i alderen over 50 oplever dette. En oplysning, der er overraskende for de fleste

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige 1 Spørgeskemaer vid Yrsel-Tinnitus-Smärta YTS-kliniken Navn Alder Adresse Telefon Mobiltelefon E-mailadresse Dato Stilling Studerende Pensionist Sygefravær Har du en av følgende sygdomme? Ja Nej Hjerte-/karsygdom

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Beredskab for krisehjælp i Viften

Beredskab for krisehjælp i Viften Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Håndtering af tinnitus Hvilke ting i forhold til min tinnitus har jeg selv indflydelse på? Hvad

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dokumentegenskaber: Udkast 2013 ver.1 Gældende for Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab under DSOHH Opdateringsdato 01.02.14 Faglig ansvarlig

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere